Sutra Vahini. Et kildevæld af Guddommelige grundsætninger. Af Sathya Sai Baba. Oversat af

Transkript

1 Sutra Vahini Et kildevæld af Guddommelige grundsætninger Af Sathya Sai Baba Oversat af

2 Oversætterens kommentarer vedrørende oversættelsen af Sai Baba s bøger Gennem årene er der udkommet 15 bøger af Sathya Sai Baba. Disse værker udgør Vahini serien. Vahini betyder en strøm, noget der er i bevægelse. Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han skrev teksterne. I alt er der anvendt forskellige ord på sanskrit i vahini-serien. Mange af ordene dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk næsten uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber kan gå rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord har. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal I søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 2

3 Indhold Forord side 4 Kapitel 1 Visdommens strømme side 5 Kapitel 2 Derefter til undersøgelsen af Brahman side 9 Kapitel 3 Det fra hvilket alt skabes, opretholdes og nedbrydes side 15 Kapitel 4 Brahman er Sastra ernes kilde og er derfor alvidende side 20 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Alle vedantiske grundsætninger postulerer udelukkende én Gud side 23 Veda erne hævder, at Brahman er den oprindelige årsag til Kosmos side 25 Eftersom lyden eller ordet Den Guddommelige Gnist (Atma) anvendes, er projektionen nødt til at være en funktion af Den Guddommelige Gnist side 28 Kapitel 8 Når man kender årsagen, kan man forstå alle konsekvenser side 31 Kapitel 9 Eftersom det forener sig i en selv, i Brahman side 33 Kapitel 10 Kapitel 11 Paramatma, Den Højeste Sjæl, er i Sit inderste væsen lyksalighed side 35 Lyset (Jyothi) er Brahman på grund af at fødder nævnes i en passage, der forbindes med et afsnit om lys side 38 Kapitel 12 Livsenergierne er Brahman, fordi de forstås som sådan side 40 Kapitel 13 Overalt er det den velkendte Entitet, der læres om side 42 Ordliste side 43 3

4 Forord En Sutra (en aforisme; en Guddommelig grundsætning) udtrykker i få ord, hvad dens fulde betydning er. Brahma Sutras er videnskaben om Vedanta. Når de Guddommelige grundsætninger bliver chantet, udstråler de det lifligste af det lifligste. I dag, her i nødens stund, er der i sandhed brug for harmoni. Den flygtige og kortvarige verden har brug for åndelig bevidsthed. Denne åndelige bevidsthed er, hvad kendere af Vedanta visualiserede. De vediske skrifter tilbyder trøstende og opmuntrende råd. Der stråler et venligt lys ud fra disse skrifter. Mennesket har et forvrænget syn; han tilbeder og forguder virkelige såvel som uvirkelige fænomener. Det gode og rette syn får mennesket til at erkende Den Universelle Væren i naturens skabelser. Realiseringen af denne bevidsthed er befrielse. Vær alt og afslut alt i livet som menneske, idet I når til erkendelse af den kosmiske bevidsthed. I Sutra Vahini har Bhagavan Sri Sathya Sai Baba tændt Den Guddommelige Gnist (Atma); Den Guddommelige Videns universelle lampe. Bogens indhold har været bragt som en serie artikler i tidsskriftet Sanathana Sarathi. I Sin uendelige kærlighed har Bhagavan forelagt os denne enestående afhandling om essensen i Brahma Sutras. Bhagavan s ord eller leg med ord er hinsides menneskelig erkendelse og opfattelse. At kunne lægge denne bog foran vor elskede Herres, Bhagavan s, Guddommelige Fødder ved denne Hans 66 års fødselsdags lykkevarslende begivenhed betragter vi som det mest sjældne privilegium, der gives os af denne Guddommelige Kærlighed og Hengivenhed. Vi håber, at denne bog vil transformere det almindelige menneske, der har opholdt sig i uvidenhedens illusion. Vi håber tillige, at den vil transformere den menneskelige bevidsthed til kosmisk bevidsthed, så almindelige mennesker vil blive i stand til at opleve lyksalighed. Dette kan også udtrykkes som virkeliggørelsen af Guds faderskab og menneskets broderskab. Det vil blive en ny æra. Udgiverne 4

5 Kapitel 1 Visdommens strømme 1.1. Alle Sastra erne får deres værdi og gyldighed fra deres fælles kilde: Veda erne. De fastsætter regler og normer i overensstemmelse med de principper og hensigter, der er defineret i Veda erne. For at kunne skelne mellem godt og dårligt er mennesket nødt til at ty til Sastra erne Veda erne er ikke-menneskelige. Det vil sige, at de ikke har nogen identificerbare menneskelige forfattere. Veda erne opstod fra Brahman Selv, og de blev hørt af vismænd, der var i harmoni med Den Guddommelige Stemme. Vismændene kommunikerede Ordet videre til deres disciple, der til gengæld lærte deres disciple om Ordet. Denne proces med at åndelige lærere videregiver Veda erne, og den visdom der er gemt i dem, til deres disciple, er fortsat generation efter generation helt op i vor tid Upanishad erne er selve kernen i Veda erne, selve essensen af deres lære. Brahma Sutras og Bhagavad Gita indeholder selve kernen i Upanishad ernes lære. Disse tre åndelige tekster bliver derfor udlagt som værende De tre Kildetekster. Eftersom de er blevet lært ved at lytte til en guru, bliver de, sammen med Veda erne, kaldt Sruthi erne, det hørte Det er udelukkende tilegnelsen af den højeste visdom, der kan fuldbyrde hovedformålet med det menneskelige liv. Denne viden gør jer bevidste om, at I ikke er denne inaktive krop uden bevidsthed osv., men at I er bevidsthed manifesteret som legemliggørelsen af Væren- Bevidsthed-Lyksalighed. Når denne sandhed bryder frem og bliver erfaret, vil mennesket blive befriet. Da er han således befriet for mangel på åndelig visdoms tåge, selv mens livet fortsætter lige indtil dets fastsatte tid udløber. Mennesket bliver en person, der er blevet befriet i dette liv Kaivaly Upanishaden erklærer: Ikke gennem handling, ikke gennem afkom og ikke gennem rigdom, men udelukkende gennem forsagelse kan I opnå udødelighed. De handlinger der refereres til her, er ritualer som offerhandlinger, hellige ild-ritualer, afgivelse af hellige løfter, velgørenhed, bidrag til hellige projekter, pilgrimsrejser og ceremonielle bade i floder og havet. Gennem sådanne aktiviteter kan I ikke opnå befrielse, altså skaffe jer af med uvidenhedens slør. Ikke gennem afkom betyder: Anskaffelse af autoritet og magt; af evner og intelligens der kan manipulere mennesker og objekter; af berømmelse og overlegenhed; af personlig charme; af et godt helbred og lykke; af en stor familie med mange børn. Intet af dette kan skænke et menneske befrielse Ikke gennem rigdom betyder: De handlinger og aktiviteter der bliver nævnt ovenfor, og de anskaffelser der blev refereret til, kan kun føres ud i livet, hvis mennesket råder over rigdom. Hvis en person ikke er rig, kan vedkommende ikke kaste sig ud i de nævnte former for karma eller skaffe sig autoritet, magt og så videre. Men Kaivaly Upanishad en erklærer, at åndelig visdom ikke har forbindelse med rigdom. Den erklærer, at alene åndelig visdom kan føre til befrielse. Derfor kan befrielse ikke blive opnået ved hjælp af rigdom. Rigdom er ikke en metode, der kan føre til befrielse Hvilken metode er det så, der skal anvendes? Svaret er: Udelukkende gennem forsagelse kan I opnå udødelighed. Den verdslige og foranderlige verden er uvirkelig, ikke eksisterende. Misforståelsen om at den er virkelig, må nødvendigvis blive fornægtet. Forståelsen af, at ideen om den verdslige og foranderlige verden er en overlejring, som jeres sind har placeret over Virkeligheden, det er åndelig visdom. Skønt den verdslige og foranderlige verden forekommer at være virkelig, skal I blive bevidste om, at den narrer jer til at tro således. Da det nu er 5

6 sådan, må I opgive jeres dybe længsel efter at opnå glæde fra de ting, I ser, og som tiltrækker jer. I må opgive alt dette fra nu af og i al fremtid. Det vil altså sige, at I bliver befriet i det øjeblik, I forsager alle tilknytninger samt alle ønsker og begær. Forsag alle tilknytninger og ønsker. Mangel på åndelig visdom eller falsk viden kan udelukkende blive tilintetgjort, når I kender princippet om Den Guddommelige Gnist (Atma). Når jeres usande og falske viden forsvinder, vil den sorg, der bliver frembragt af jeres engagement i den foranderlige verdens op- og nedture, også blive tilintetgjort Mangel på åndelig visdom og sorg kan ikke blive tilintetgjort gennem ritualer og offerhandlinger. Det er den lære, Upanishad erne skænker jer. Det der sker nu, er rent faktisk, at mennesket har glemt sin sande natur. Han tror, han er kroppen, sanserne og så videre. Det er kroppen og sanserne, der tørster efter objektive fornøjelser. Og han overbeviser sig selv om, at det er ham selv der tørster efter fornøjelserne. Gennemtrængt af denne fejlagtige opfattelse søger mennesket at indfri sansernes krav; at slukke kroppen og sansernes tørst. Mennesket vildleder sig selv til at tro, at det kan sikre sig lyksalighed ved at tilfredsstille kroppen og sanserne. Imidlertid kan mennesket ikke opnå lyksalighed gennem sådanne metoder. I stedet belønner metoderne ham med desillusionering, nederlag og endda ulykke. Mennesket høster sorg og ikke glæde Hvis et menneske involverer sig i bestræbelserne på at opnå verdslige fornøjelser, så fører det i sidste ende til sorg. Derfor har mennesket behov for at blive styret hen mod de rigtige metoder, det skal anvende for at opnå evig lyksalighed. Hvorfra kan I opnå lyksalighed? Den er ikke forbundet med ydre genstande. De glæder og fornøjelser I kan skaffe jer fra ydre genstande, bringer også sorg med sig Brahma Sutras, Upanishad erne og Bhagavad Gita, De tre Kildetekster, tydeliggører sandheden om, at I er selve legemliggørelsen af lyksalighed. Disse tre kilder står sammen om at hjælpe mennesket med at opnå den højeste visdom Det er en vanskelig opgave at forstå betydningen af de Guddommelige grundsætninger, der er indeholdt i Brahma Sutras. Medmindre I har erhvervet jer de nødvendige kvalifikationer, kan I ikke udrede og lære dem Hvilke kvalifikationer skal I besidde? De hellige skrifter har fastlagt fire åndelige øvelser. (Meditation, gentagelse af Guds navn, lovsang og tilbedelse). Når I er udstyret med disse fire kvalifikationer, bliver de Guddommelige grundsætningers betydning lige så tydelig som frugten på palmen. Som forberedelse til at finde frem til sandheden om sig selv må mennesket nødvendigvis beherske udøvelsen af disse fire åndelige øvelser Brahma Sutras kendes også som Sareeraka Sastra og Vedanta Darsana. Sareeraka betyder kroppen. Sareeraka betyder helt præcis alle Den Legemliggjorte Guddommelige Gnists bestanddele. Her er tale om egoet, sanserne og så videre. Ordet sastra indebærer at undersøge alle disse bestanddele i videst muligt omfang. Det vil sige, at skriftet fastslår, at Brahman (Det Kosmiske Selv) er det grundlag, hvorpå alt andet er overlejret; at ens sande Virkelighed er lyksalighed Angående navnet Vedanta Darsana. Darsana betyder indsigt. Darsana fremmer det at få indsigt i eller det at erfare sandheden. Disse indsigter er velkendte. De er blevet fremlagt af vismænd, der var velsignet med en sådan form for indsigt. Disse indsigter er som følger: 1. Sankhya Darsana. Tilskrives vismanden Kapila. (Filosofiens hovedemne er Sjælens frigørelse fra den verdslige eksistens bånd). 2. Nyaya Darsana. 6

7 Blev forfattet af vismanden Gautama. (Der er tale om et filosofisk og systematisk system. Systemet benytter sig af logiske fornuftsslutninger). 3. Vaiseshika. Blev forfattet af vismanden Kanaada. (Vaiseshika er Nyaya-systemets senere skole). 4. Purva Mimamsa. Forfatteren til denne filosofi er vismaden Jaimini. (Filosofien beskæftiger sig med undersøgelser og fortolkninger af den del af Veda erne, der omhandler rituelle handlinger). 5. Uttara Mimamsa Nedskrevet af Veda Vyasa. (Uttara er en senere filosofi, der tager udgangspunkt i Purva Mimamsa, og den omhandler derfor også rituelle handlinger). Det er nutidige vismænds opfattelse, at ovennævnte Kapila og Vyasa var delvise legemliggørelser af Herren Vishnu. Veda Vyasa s skrift, Brahma Sutras, er den åndelige tekst, der har bekræftet og bestyrket den filosofi, der bliver redegjort for i Uttara Mimamsa Brahma Sutras anvender teknikken med at komme med indvendinger og drage slutninger for på denne måde at forklare de sandheder, der er nedskrevet i Veda erne. De Guddommelige grundsætninger diskuterer modsatrettede synspunkter for at fjerne al tænkelig tvivl om gyldigheden og betydningen af de erklæringer, der er fastsat i Vedanta eller Upanishad erne. Kroppen antages at være beholderen for personen, Sjælen, og Brahma Sutras forklarer dens virkelighed. Det er årsagen til, at Brahma Sutras kaldes Vedanta Darsana I Brahma Sutras findes der 555 Guddommelige grundsætninger; nogle skoler sætter antallet til 449. Ordet sutra betyder: Det der ved hjælp af blot få ord åbenbarer umådelige betydninger. Ordet mimamsa, som det anvendes i ældgammel indisk filosofi, betyder den konklusion, man når frem til, efter man har undersøgt og efterforsket et emne. Der er altså tale om den logiske slutning man, efter mange dybe overvejelser vedrørende mulige tvivl og mulige alternativer, har draget som værende korrekt Veda erne omhandler to begreber: Rigtig handling (dharma) og Brahman. Purva Mimamsa omhandler karma, ceremonier og ritualer udført som rigtig handling. Uttara Mimamsa omhandler Brahman, og filosofien lægger her vægt på forståelsen af Brahman gennem åndelig visdom. Purva Mimamsa begynder med følgende aforisme: Derefter til undersøgelsen af dharma. Uttara Mimamsa begynder med: Derefter til undersøgelsen af Brahman Bevidsthed om Brahman kan ikke erhverves gennem ophobning af rigdomme eller endog ved at skænke rigdomme væk. Ej heller kan bevidsthed om Brahman erhverves ved at læse hellige tekster, forøge sin magt eller gennem anskaffelse af grader og eksamensbeviser eller ved at gennemføre hellige offerceremonier og ritualer Kroppen er en myretue, som inden i sig har et hulrum, sindet. I sig har sindet skjult slangen ved navn Mangel på åndelig visdom. Det er ikke muligt at dræbe slangen ved at ty til handlinger, der udføres for at opnå frugterne af disse handlinger. Åndelig visdom er det eneste våben, der kan dræbe slangen. 7

8 1.20. Alene den person der har tro, kan sikre sig åndelig visdom. Og tro betyder fast og vedholdende tro på de erklæringer, der er fastlagt i de Sastra erne. 8

9 Kapitel 2 Derefter til undersøgelsen af Brahman 2.1. I få ord bliver et umådeligt område af viden indeholdt i én Guddommelig grundsætning, der rummer en viden med uendelig dybde og af fundamental betydning. Brahma Sutras styrker videnskaben om Vedanta. De Guddommelige grundsætninger samler de mangefarvede blomster fra alle Upanishad erne og binder dem sammen, så de danner en fortryllende blomsterkrans. Hver enkelt Guddommelig grundsætning kan uddybes og forklares på mange lærde måder alt efter den enkeltes forståelse, tro, forkærlighed, oplevelse og glæde Den allerførste Guddommelige grundsætning lyder: Derefter til undersøgelsen af Brahman. (På sanskrit: Athatha Brahman jijnasa). Forbogstaverne atha har flere bogstavelige betydninger. Men i denne grundsætning er den mest rammende betydning: Derefter. Det spørgsmål, der nu rejser sig er: Derefter hvad? Det er tydeligt, at der her refereres til undersøgelse af Brahman, til en higen efter at forstå Brahman s natur. Det skal forstås som: Efter en sådan higen er opstået. Hvordan kan denne higen opstå? Den kan udelukkende opstå i sindet, efter I har tilegnet jer behørige kvalifikationer. Derefter betyder altså: Efter I har udstyret jer selv med disse kvalifikationer Undersøgelse kan ikke give frugt, hvis Veda erne blot bliver studeret. Veda erne omhandler og beskæftiger sig med rigtig handling (dharma). For at blive i stand til at forstå Brahman, må I nødvendigvis studere Vedanta Blandt de forberedende kvalifikationer I skal besidde, inden I kan påbegynde undersøgelsen af Brahman, er den første skelneevne. Med andre ord er der tale om, at I skal opdage, at alene Den Guddommelige Gnist (Atma) er varig, er hinsides tid, og at alle former der kan opfattes af synssansen og de øvrige sanser, blot er flygtige. Alene Den Guddommelige Gnist udsættes ikke for nogen forandring. Alene Den Guddommelige Gnist er Den tidløse Sandhed. Som et resultat af længerevarende undersøgelse må I opnå denne urokkelige overbevisning og blive grundfæstet i den Den anden kvalifikation er: Forsagelse af ønsket om nu og i livene herefter at komme til at nyde frugterne af sine handlinger. Dette er også kendt som ikke-tilknytning. I skal overveje og erkende glæden og sorgens flygtighed. I skal erkende, at de er forureninger, der påvirket sindet. På denne måde vil I blive overbeviste om, at de er under stadig forandring, at de alle er midlertidige, og at de udelukkende skænker sorg. Herefter vil følelsen af ikke-tilknytning dukke frem i sindet. Ikke-tilknytning indebærer ikke, at I skal opgive jeres kære, jeres hjem, jeres hustru eller mand og børn og søge tilflugt i ensomhed i skovene. Det indebærer blot bevidstheden om, at den verdslige og foranderlige verden er flygtig, og at I herefter, som en konsekvens af denne bevidsthed, opgiver følelsen af jeg og mine Den tredje kvalifikation er: At besidde gruppen af de seks kvaliteter Der er som nævnt seks gode egenskaber i denne gruppe. De er: 1. Kontrol over sindet. 2. Kontrol over sanserne. 3. At kunne dreje sindet bort fra ønsket om sansemæssige fornøjelser. 4. At kunne udholde livets dualistiske forhold, f.eks. glæde-sorg, kulde-varme. 5. At have en dyb tro på sig selv, guruen, Sastra erne osv.. 6. At kunne fæstne sindet på Gud Kontrol over sindet. En sådan kontrol er meget vanskelig at opnå. Sindet kan forårsage trældom; det kan også skænke befrielse. Sindet er en blanding af holdninger, der omfatter lidenskaben og hvileløshedens kvaliteter (rajo guna) samt sløvheden og uvidenhedens kvaliteter (tamo guna). Det bliver let forurenet. Sindet finder behag i at skjule tings sande 9

10 natur og tillægge dem de former og værdier, som det ønsker. Derfor må sindets aktiviteter nødvendigvis blive styret og kontrolleret Sindet har to karakteristika. Det første er: Det løber efter sanserne. Ligegyldig hvilken sans sindet hjælpeløst følger, ender det med ulykke. Når en krukke med vand bliver tom, behøver vi ikke udlede, at vandet er lækket gennem ti huler. Ét hul er nok til at tømme krukken. Det samme gælder for sanserne. Hvis blot en af dem ikke er under kontrol, vil I blive kastet ud i trældom. Det er årsagen til, at I skal blive herre over alle sanserne Sindets andet karakteristika er: Sindets kraft kan blive styrket ved hjælp af gode åndelige øvelser som meditation, gentagelse af Guds navn, lovsang og tilbedelse. Når sindets styrke og evner på denne måde bliver forstærket, kan denne forøgede styrke enten hjælpe eller skade verden. Derfor skal mentale kræfter, der er opnået gennem den slags øvelser, vendes bort fra forkerte retninger og blive kontrolleret gennem kontrol over sindet. Sanserne er nødt til at blive styret af intellektet. Sanserne skal slippe ud af det greb, som sindet holder dem i. Derefter kan I opnå åndelig fremgang Sindet er blot et bundt tanker, et sammensat hele af savn og ønsker. Lige så snart en tanke, et behov eller et ønske dukker op i sindet, skal intellektet undersøge dets værdi og gyldighed. Er det godt eller dårligt, vil det hjælpe eller hæmme, hvad vil det føre til? Hvis sindet ikke underkaster sig denne undersøgelse, vil det bringe sig selv på den gale vej, der fører til undergang. Hvis det derimod underkaster sig undersøgelse og adlyder intellektet, kan det frit bevæge sig ad den rigtige vej Mennesket har tre hovedredskaber, det kan anvende til at højne sig selv: Intelligensen, sindet og sanserne. Når sindet bliver sansernes slave, bliver mennesket filtret ind og bundet. Når sindet bliver kontrolleret af intellektet, kan det samme sind gøre mennesket bevidst om sin egen Virkelighed, der er Den Guddommelige Gnist (Atma). Det er årsagen til, at sindet tillægges at kunne forårsage trældom såvel som befrielse Kontrol over sanserne. Nu til den anden af de seks gode egenskaber. At have kontrol over sanserne betyder, at I kan holde såvel kroppen som sanserne under kontrol. Denne evne kan udelukkende opnås ved hjælp af åndelige øvelser og ikke gennem nogen andre metoder. I er nødt til at undgå at bruge værdifuld tid på værdiløse sysler. I skal hele tiden være årvågen. I er nødt til hele tiden at beskæftige jeres videnssanser, handlingssanser og jeres krop med behagelige gøremål, der samtidig er ædle opgaver, der vil holde dem travlt beskæftiget. Der bør ikke være nogen mulighed for, at sløvheden og uvidenhedens kvaliteter (tamo guna) sniger sig ind i jeres sind. Desuden skal enhver handling også fremme andres bedste. Idet I begrænser jer selv til at udføre aktiviteter, der afspejler jeres medfødte og naturlige pligter, bliver det muligt at sublimere dem til åndelige øvelser for kroppen og sanserne At kunne dreje sindet bort fra ønsket om sansemæssige fornøjelser. Det er den tredje gode egenskab, som I er nødt til at tilegne jer. Det indebærer en sindstilstand, der er hævet over og hinsides alle dualiteter såsom glæde og sorg, sympati og antipati, godt og dårligt, ros og bebrejdelse. Alt sammen dualiteter der ophidser og påvirker almindelige mennesker. Men disse universelle måder at være på kan blive overvundet eller gjort virkningsløse ved hjælp af åndelige øvelser eller intellektuelle undersøgelser. Det er muligt for mennesket at undslippe disse modsætninger og dualiteter og derved opnå balance og stabilitet. Hvis I er forsigtige med at undgå trældom og komplikationer i forbindelse med diverse dualiteter og sondringer, kan I praktisere ønsket om at kunne dreje sindet bort fra ønsket om sansemæssige fornøjelser, mens I er engageret i dagligdagens gøremål. I bør frigøre jer fra identifikation med kaster som brahmin er, krigere, næringsdrivende og arbejdere, eller dynastier og slægter. I skal frigøre jer fra tanker og følelser om tilstande som ungdom, voksen og alderdom samt om køn som maskulin eller feminin. Når I får succes med at frigøre jer for disse identifikationer, og 10

11 udelukkende bliver fast grundfæstet i Den Guddommelige Virkelighed, har I i sandhed opnået at kunne dreje sindet bort fra ønsket om sansemæssige fornøjelser Se ikke på verden ud fra et verdsligt synspunkt. Se på verden ud fra Den Guddommelige Gnists (Atma s) synspunkt; opfat verden som en projektion af Paramatma (Det Universelle Evige Absolutte). Det kan få jer til at krydse dualiteternes horisont og føre jer ind i Den Enes verden. Den Ene opleves som mange på grund af de navne og former, som mennesket har overlejret på Den. Det er det resultat, der er kommet ud af, at sindet spiller sit spil. At kunne dreje sindet bort fra ønsket om sansemæssige fornøjelser fremmer den indre udforskning, ikke den ydre undersøgelse og aktivitet. Langs med den indre udforskning findes den åndelige visdoms vej; den intellektuelle undersøgelses vej. Langs den ydre undersøgelse findes karma vejen, aktiviteternes vej Hellige aktiviteter såsom offerceremonier og hellige ritualer, som de er fastlagt i Veda erne, kan ikke skænke befrielse fra fødsel og døds trældom. De kan udelukkende hjælpe med at rense bevidstheden. Det fortælles, at de kan løfte mennesket til Himlen; men Himlen er også blot en binding. Himlen giver ikke løfter om evig frihed. Den frihed der gør jer bevidste om sandheden om jeres egen sandhed (sathya), kan kun opnås gennem følgende: At lytte til guruen, at tænke dybt over det man har hørt, og at praktisere det man har kontempleret over. Udelukkende de der har frigjort deres sind fra at have ønsker og begær, kan få gavn af at have en guru. Andre kan ikke få udbytte af en gurus vejledning. De der forventer og ser frem til at få frugterne af deres handlinger, kan engagere sig i offerceremonier og hellige ritualer, indtil deres bevidsthed er renset. Når det er sket, har deres handlinger ingen værdi. Derfor skal I hele tiden være bevidste om Den Guddommelige Gnist (Atma), der gennemstrømmer og gennemtrænger alt. Det skal sikre, at tillokkelser og frastødelser, det dualistiske kompleks, ikke påvirker jer At kunne udholde livets dualistiske forhold, f.eks. glæde-sorg, kulde-varme er den fjerde gode egenskab. Der er her tale om den holdning af overbærenhed, der gør jer i stand til at nægte at blive påvirket eller plaget, når I bliver hjemsøgt af sorg og tab samt andres utaknemmelighed og ondsindethed. Rent faktisk vil I, når I besidder denne egenskab, være og forblive glade og rolige, fordi I er klar over, at alt hvad der sker, er et resultat af jeres egne handlinger. I evner at betragte de mennesker, der forårsager lidelserne, som værende jeres venner og mennesker, der vil jer det godt. I hverken hævner jer på dem eller ønsker dem noget ondt. Tålmodigt og med glæde tager I imod alle livets stød Uanset hvem det drejer sig om, er det en persons naturlige reaktion at gøre gengæld, når nogen sårer vedkommende. Når nogen forvolder jer skade, gengælder I den ved at forvolde modparten skade. Når nogen fornærmer jer, vil I på den ene eller anden måde fornærme den anden. Men dette er karakteristisk for vejen, hvor man beskæftiger sig med objektive forhold. De der søger den indre udforsknings vej, vejen der beskæftiger sig med sublimering og renselse, er nødt til at undgå sådanne reaktioner. At gengælde det at blive såret med at såre andre, at gengælde skade med skade eller fornærmelse med fornærmelse bidrager blot til den karmiske byrde, der er nødt til at blive gennemlevet og fjernet i fremtidige liv. Denne byrde betegnes som nedarvet. Når tiden er inde, kan I ikke slippe for opgaven med at gennemleve konsekvenserne af jeres tanker, ord og handlinger. At tilbagebetale ondt med ondt kan aldrig lette vægten af karma; den vil blot blive tungere. Måske vil det give øjeblikkelig lettelse og tilfredshed, men det kan ikke undgå at bevirke, at personen kommer til at lide siden hen. Derfor instruerer egenskaben at kunne udholde livets dualistiske forhold mennesket i at udvise overbærenhed og være god mod den person, der forvolder det skade At have en dyb tro på sig selv, guruen, Sastra erne osv. er den femte af de gode egenskaber, der skal udvikles. Tro vil sige at have en urokkelig tro på Sastra erne og på den moralkodeks, de indeholder. Derudover skal I have en urokkelig tro på Den Guddommelige Gnist (Atma) og på jeres guru. Guruer er værd at tilbede. De viser jer fuldbyrdelsens vej. 11

12 Sastra erne er beregnet til at sikre verden fred og velstand og menneskeheden åndelig fuldkommenhed. Sastra erne har dette som deres storslåede mål. De viser vejen til menneskets befrielse. Derfor skal I sætte jeres lid til disse hellige Sastra er, guruerne og de ældre. For guruernes vedkommende skal de udelukkende instruere folk i viden om Den ene Guddommelige Gnist, der er iboende alle eksistenser. Han der har tro, vil opnå denne åndelige visdom. Guruerne skal selv have fuldstændig tro på Den Guddommelige Gnist, og uden den mindste afvigelse skal de leve i henhold til denne tro At kunne fæstne sindet på Gud. Det er den sjette gode egenskab. I er nødt til at være uigendrivelig overbevidst om, at det som Sastra erne åbenbarer, og det som jeres guru lærer jer, er fuldstændigt et og det samme. Jeres intellekt skal være baseret på og få inspiration fra Den Guddommelige Gnist (Atma). Det skal det til alle tider og under alle omstændigheder. Aspiranten der søger åndelig fremgang, skal udelukkende være knyttet til den uforanderlige universelle bevidsthed. Alle aspirantens handlinger bør have følgende som deres mål: Guds glæde. Aspiranten skal have ubetinget tro på Sastra ernes erklæring: Alle levende eksistenser er dele af Easwara (Gud). For at bestyrke og forstærke denne tro, skal I opfatte alle eksistenser som værende lige, som havende lige stor betydning. Denne sjette gode egenskab, at kunne fæstne sindet på Gud, er den åndelige kamps skat Herefter skal I rette blikket mod ønsket om, eller længslen efter, at opnå befrielse. Denne længsel kan ikke opstå fra hverken besiddelser eller fra kundskaber, der er blevet erhvervet gennem dyre uddannelser. Længslen kan heller ikke opstå fra rigdom eller fra det at have børn, eller fra de hellige ritualer og ceremonier, der bliver anbefalet i de hellige tekster, eller fra velgørende handlinger. For befrielse kan udelukkende opstå ved, at mangel på åndelig visdom besejres. Muligvis behersker en person alle Sastra erne samt alle de lærde kommentarer og fortolkninger, som eksperter har skrevet om disse skrifter; muligvis formilder personen alle Guderne ved at gennemføre de foreskrevne tilbedelses-ritualer og offerceremonier, men alt dette kan ikke skænke befrielsens velsignelse. De er alle motiveret af at skaffe sig fordele og velsignelser, frem for at være motiveret af ønsket om at opnå den højeste åndelige visdom. Alene succes med at tilegne sig åndelig visdom kan skænke frelse. En person har måske alle de ting, der er nødvendige for at tilberede et måltid, men hvis der ikke er nogen ild, hvordan skal personen så kunne tilberede maden? Tilsvarende gælder, at hvis bevidstheden om at Den Guddommelige Gnist (Atma) er den eneste Virkelighed, ikke er til stede, kan befrielse ikke nås. Hvis det bliver erklæret, at man kan opnå befrielse, hvis man bader i hellige floder, hvad skal vi så sige om fisken og andre arter, der lever hele deres liv i floderne! Hvis man tror på, at det at tilbringe flere år i grotter i bjergene vil føre til befrielse, hvad opnår mus så? Hvad opnår vilde dyr så? Hvis man kan opnå befrielse gennem asketisk levevis såsom at spise rødder og knolde og tygge blade for at opretholde kroppen, skal geder, der lever af blade, og svin der graver knolde op, så også opnå befrielse? Når det at smøre hele kroppen ind i aske bliver hyldet som værende askese, kan hunde og aber, der ruller sig i askedynger, så gøre krav på befrielse? At tro og praktisere alt dette er tegn på ringe forståelse. I skal koncentrere jer om at opnå bevidsthed om, at Den Guddommelige Gnist (Atma) er den eneste Virkelighed Ordet atha, som den allerførste Guddommelige grundsætning begynder med, betyder derefter. Efter undersøgelse af hvad dette derefter omfatter, finder man frem til, at det omfatter erhvervelsen af følgende evner: Skelneevne, ikke-tilknytning, de seks gode kvaliteter og længslen efter befrielse Det næste ord er også athah. Stavelsen tha udtales her blødt i stedet for med tryk, som det er tilfældet i det første ord. Athah betyder: Af denne årsag. Man må derfor undersøge: Af hvilken årsag? Af den årsag at hverken undersøgelse af Sastra erne, eller udførelsen af hellige ritualer og offerceremonier, eller gennem studier af materielle genstande, eller gennem processen med at lære af andre menneskers eksempler, kan man sikre sig bevidsthed om Det Højeste, bevidsthed om Brahman. Årsagen er, at genstande, mennesker, hellige ritualer og offerceremonier og handlinger alle er flygtige og forbigående. De lider alle af 12

13 forfald og nedbrydning. I bedste fald kan de hjælpe med at rense sindet, det er det hele. Karma kan ikke befri jer for den grundlæggende uvidenhed, eller belønne jer med bevidstheden om at sandhed (sathya) er Brahman. For at vinde retten til at undersøge Brahman s mysterium, Brahman der er kilden til og kernen i Kosmos, er I nødt til at være klar over denne begrænsning Denne allerførste Guddommelige grundsætning fremhæver en lektie: Den der helliger sit liv til at opnå viden om Den Guddommelige Gnist (Atma), der er vedkommende selv, skal besidde hellige egenskaber, og disse hellige egenskaber skal forme hans adfærd og berøringsflader, så de er hinsides kritik. For ingen viden kan være mere værd eller mere ophøjet, end det er at have en ædel karakter. Sandt at sige er karakter styrke. For den person, der har viet sit liv til at erhverve sig den højeste lærdom, er en vedvarende god karakter en absolut nødvendig forudsætning. Enhver religion lægger vægt på det samme behov, ikke som en speciel religiøs betingelse, men som grundlag for et åndeligt liv og for selve ens opførsel. De der lever deres liv efter disse retningslinier, vil aldrig lide overlast. De vil blive udrustet med hellige egenskaber Gode egenskaber er den mest effektive metode til, på alle niveauer, at få renset menneskets bevidsthed. Årsagen er, at de tilskynder jer til at finde frem til, hvad der skal gøres, og hvordan det skal gøres. Udelukkende de der har gjort sig fortjent til en god skæbne, kan hævde, at de har en fortræffelig skelneevne. En fast overholdelse af disse retningslinier er den tømmerflåde, der kan føre mennesket over Den Verdslige Eksistens Hav. Mennesket der besidder de gode egenskaber, har en plads i det område, hvor de befriede sjæle befinder sig. Ligegyldig hvilken handling et menneske har fundet det nødvendigt at engagere sig i, vil virkningen af denne handling ikke berøre ham, forudsat han besidder gode egenskaber. Han kan blive forenet med Brahman, med legemliggørelsen af Den højeste Lyksalighed Et menneske har muligvis gennemført mange forskellige vediske ritualer og offerhandlinger. Han har muligvis endog udlagt indholdet af de mange forskellige hellige skrifter, som han mestrer. Det er muligvis et menneske, der er udstyret med velstand, idet han ejer umådelige rigdomme og store mængder af afgrøder. Med behørige forklaringer om Veda ernes betydninger underviser han muligvis i dem og deres komplementerende øvelser, men hvis et sådant mennesker ikke har nogen god moral, har han ikke noget at gøre de steder, hvor der læres om Brahman. Det er den lektie, denne Guddommelige grundsætning tilkendegiver For den tilstand af sindsligevægt der er så grundlæggende for åndelig fremgang, kan udelukkende vindes, når intellektet bliver renset for den plet, der stammer fra vildledende tilknytninger og indbildninger. Blottet for en sådan afklarethed kan intellektet ikke fortsætte ad vejen mod Brahman. Hvorfor? Vendingen gode egenskaber er blot et andet udtryk for den intelligens, der følger Den Guddommelige Gnists (Atma s) tilskyndelser, det Selv der er vores Virkelighed. Udelukkende den person der besidder sådanne gode egenskaber, kan opnå bevidsthed om Den Guddommelige Gnist; kan opnå sandhed (sathya). Når denne bevidsthed først er vundet, kan et menneske ikke længere blive indfanget af selvbedrag eller af begær; de kan ikke længere røre dette menneske Begæret efter, samt bundethed til, de genstande I ønsker, og de planer I udtænker for at anskaffe dem, er det individuelle selvs egenskaber. Det er ikke egenskaber, der er knyttet til Selvet eller til Den Guddommelige Gnist (Atma), som er iboende kroppen. Fornemmelsen af mig og mine og følelserne af begær og vrede har sin oprindelse i krop-sind komplekset. Udelukkende når dette kompleks bliver besejret og lagt bag jer, kan de sande og gode egenskaber strømme ud og vise sig Fornemmelsen af at være den, der gør, den der nyder, og den der indvirker på tingene forekommer muligvis at påvirke Den Guddommelige Gnist (Atma), men de er ikke dele 13

14 af Den Guddommelige Gnists (Atma s) sande natur. Ting bliver spejlet i spejlet og frembringer spejlbilleder, men spejlet bliver ikke plettet, misfarvet eller på anden måde påvirket af det. Det vedbliver med at være lige så rent, som det hele tiden har været. På samme måde bliver en dydig person muligvis udsat for nogle forurenende handlinger som følge af endnu ikke udlevede konsekvenser af handlinger udført i tidligere liv. Men disse handlinger kan ikke spolere eller lægge hindringer i vejen for hans nuværende natur og handlinger. Som sine ægte, grundlæggende kvaliteter har den individualiserede Sjæl: Renhed, sindsro og glæde. Han sprudler af disse kvaliteter En fugl der flyver højt oppe i luften, har brug for sine to vinger. En person der bevæger sig på jorden nedenunder, behøver to ben til at bære sig fremad. En åndelig aspirant der er ivrig efter at nå Befrielsens Palæ, Frihedens Bolig, behøver forsagelse af verdslige ønsker og åndelig visdom for at blive bevidst om Den Guddommelige Gnist (Atma). Når en fugl kun har én vinge, kan den ikke hæve sig op i himlen, kan den vel? På tilsvarende måde hvis en person kun har forsagelse, eller kun besidder åndelig visdom, så kan han ikke nå Paramatma, Brahman. Fornemmelsen af min og mine er et sammensurium af vildledende tilknytninger. Hvor længe kan nogen klamre sig til noget, vedkommende naivt forestiller sig er hans? En dag giver han afkald på alt, hvad han ejer og drager alene og tomhændet af sted. Det er den uundgåelige skæbne I er nødt til at opgive sådanne formodede forhold, forbindelser og kunstige tilknytninger gennem meget omhyggelige analyser af deres natur. Og så skal I opgive dem så hurtigt som muligt. Det er den lektie om forsagelse, som verden lærer mennesket. Tilknytning avler frygt og egoisme. Kun den ukloge vil give efter for sådanne verdslige indbildninger. Den viise vil aldrig give efter for lokketonerne fra disse objekter. Alt er forbigående. Alt er flygtigt. Så de viise bestræber sig på at identificere den evige sandhed (sathya) og holde fast ved de udødelige og gode egenskaber, som Den Guddommelige Gnist (Atma) repræsenterer. Dette er de virkelig ædle og dydige mennesker, kandidaterne der er værdige til at nå Brahman. 14

15 Kapitel 3 Det fra hvilket alt skabes, opretholdes og nedbrydes 3.1. I skal kende Det som Brahman; kilden til skabelsen, opretholdelsen og nedbrydningen af dette synlige Kosmos. Brahman er Eksistensen, fra hvilken den verdslige og foranderlige verden er opstået. Denne verdslige og foranderlige verden er en tilsyneladende og evigt foranderlig frembringelse, som sindets tilbøjeligheder forestiller sig. På trods af den altid igangværende forandring opretholder Brahman den som et organiseret hele. I sidste ende falder den til ro, eller rettere forener den sig med Brahman. Skulle der ikke være Én, der udtænker og fører en eller anden form for kontrol med og regulering af denne verdslige og foranderlige verden? Underliggende den verdslige og foranderlige verdens tre faser, der blev nævnt tidligere, kan man fornemme ikke blot en altgennemtrængende orden og en altomfavnende visdom, men også en grundlæggende mangel på åndelig visdom eller misforståelse. Det fra hvilket alt skabes, opretholdes og nedbrydes, Det er Brahman Mennesket kender en hel del til Kosmos natur. Men det redskab der giver jer viden, er det menneskelige øje, ikke sandt? Den fysiske videnskab har fundet ud af meget, men det er alt sammen blevet opdaget af menneskets sind, ikke sandt? Videnskabsfolkene beskriver og analyserer tingene, som de er. Men hvor længe eksisterer tingene, som de er nu? Hvert eneste øjeblik er de underlagt forandring. Men på trods af denne uundgåelige forandring der berører al ting, er I bevidst om en sandhed eller et faktum, der ikke på mindste måde bliver påvirket. Dette uforanderlige princip er det grundlag, på hvilket de tre faser manifesterer sig. Dette princip er Brahman, Det Evige Grundlag, Det Uberørte, Den Ene, sandheden (sathya) I tøver muligvis med at acceptere denne kendsgerning og bliver derved viklet ind i tvivl. Denne tvivl kan opstå, eftersom den grundlæggende Brahman ikke kan opfattes med sanserne, og eftersom det der rent faktisk kan opfattes, er former med tilknyttede navne, der er i evig forandring. Overvej hvad der sker, når en person ved nattetide ser en træstub. Han bliver bange for, at den er et spøgelse eller et sælsomt menneske. Skønt den bliver opfattet som værende det ene eller det andet, er træstubben ingen af delene. Årsagen til denne fejlagtige opfattelse er mørke ; mørke overlejret på en ting, der ikke er der. Grundet det mørke der bliver spredt ud over alting på grund af den overlejrede illusion (Maya), bliver Den Oprindelige Årsag, Brahman, på samme måde tilsløret. Desuden bliver Brahman gjort usynlig, og Kosmos bliver overlejret på Ham som en synlig realitet. Denne vildledende forestilling skal blive korrigeret af den vågnende bevidsthed, af den åndelige visdom, og blive omdannet til universel kærlighed (prema). Det Kosmos som Jorden er en del af, og som I er viklet ind i, har som sin grundlæggende årsag Brahman; på samme måde som spøgelset har træstubben som sin grundlæggende årsag Nogle mennesker erklærer, at årsagen til Kosmos opståen er at finde i forhold som en medfødt natur, orden, tilfældighed, tid og så videre. Men ingen af disse, eller dem alle tilsammen for den sags skyld, kan være årsagen. For de er ikke fuldstændig ubevægelige, uden vilje eller inaktive. Selv det enkelte individ er bundet af lænkerne: Glæde-sorg, vækst-forfald og fødsel-død. Hver af disse påståede årsager er afhængige eller betinget af et eller andet. Så de kan ikke blive accepteret som værende årsagen; som værende den verdslige og foranderlige verdens årsag Den Guddommelige grundsætning: Det fra hvilket alt skabes, opretholdes og nedbrydes har til hensigt at føre jer til opdagelse af det sande grundlag for alt, hvad der er, var og vil være. Den bekendtgør Det Højeste Princip, hvilket er årsagen til, at Væren bliver forvandlet til blive til og til universets velordnede adfærd. Fysikere kan forske i materien og forklare, hvordan den er dannet, men de kan ikke forske i og finde frem til, hvorfor den er dannet. For for hver virkning eller hændelse må der ganske utvivlsomt være en årsag. Hverken atomet 15

16 eller Selvet, eller fraværet af disse, kan blive betragtet som årsagen. Væren skal være hinsides både subjekt og objekt; både den der erkender, og det der bliver erkendt. Men når vi skal beskrive Væren, eller Gud, så er det nødvendigt at anvende ord, der indgår i almindeligt sprogbrug, altså ord som for eksempel Skaberen, Herren, Forsynet, Gud eller Brahman Når man undersøger årsag og virkning ud fra et kosmisk synspunkt, så når man frem til konklusionen, at Brahman er årsagen, og at den verdslige og foranderlige verden er virkningen. Når sondringen mellem subjekt og objekt forsvinder, bliver I bevidste om, at alt er ren bevidsthed eller Brahman, og at dette både er den vigtigste og den underordnede faktor. Ovenstående er den alvorligste eller oprindelige uvidenhed eller vildfarelse. Det fremmaner både Brahman, den verdslige og foranderlige verden samt foreningen med Brahman. Det er illusionen (Maya), der er årsagen til vildfarelsen om, at den ene er opstået fra den anden Der er andre, der hævder, at de to, illusionen (Maya) og Brahman, er Kosmos tæt sammenknyttede årsager. Dog påstår andre, at det ene og alene er illusionen, der er ansvarlig Andre hævder, at universet er en manifestation af Herren Vishnu, og at det har sin væren i Vishnu. De erklærer, at universets tilblivelse, eksistens og sammensmeltning alt sammen er forårsaget af Vishnu Selvfølgelig er der intet i universet, der kan blive skabt uden en Skaber. Når det er tilfældet, hvilke egenskaber skal Skaberen af Kosmos så besidde? Han skal have grænseløs kraft, ubetinget stråleglans og en fuldstændig alvidenhed. Det er ikke muligt for nogen at visualisere et sådant fænomen, og det skønt netop dette er selve fuldbyrdelsen af det formål, der er med hvert individs liv! Fænomenet kan imidlertid blive forstået og stadfæstet gennem to karakteristika: Den ene hedder afledthed, og den anden betegnes den grundlæggende natur. Afledthed er en midlertidig tidsbestemt tilkendegivelse. Den kan ikke give et korrekt billede eller en korrekt opfattelse. Den kan blot fra tid til anden åbenbare tegn og flygtige glimt. Den grundlæggende natur betyder selve Virkeligheden i al dens fylde. Den er resultatet af den intuitive visdoms oplysning. Den åbenbarer Den Iboende og Den transcendente, Altings Grænseløse Kilde Enhver eksistens, genstand eller ting i universet har fem egenskaber: Væren, at skinne, at være dyrebar, form og navn. Væren betyder er. Så er-hed er en egenskab, som alt hvad der eksisterer, besidder. At skinne vil sige at være selvlysende. De genstande som I kender, er i stand til at blive kendt af jer, fordi de skinner. De har evnen til at trænge ind i jeres bevidsthed. Så har vi egenskaben at være dyrebar. Alt i universet er i stand til at blive anvendt; man kan drage nytte af det. Derfor er det dyrebart, tiltrækkende. Forkærlighed er en anden betydning af begrebet at være dyrebar. Endelig er der de to sidste egenskaber, nemlig form og navn. De forandrer sig, og de kan ændres. Al ting synes at undergå en eller anden forandring og antager ofte sin oprindelige form igen. De er tilsyneladende forandringer af deres grundlæggende eksistens, der altid har de første tre egenskaber. Navn og form er overlejringer på den grundlæggende virkeligheds Væren, oplysning og glæde. Det Guddommelige er grundlaget; den Guddommelige Vilje er overbygningen. Perlerne er mange, men rosenkransens indbyrdes forbundne og kombinerende tråd er én. Tilsvarende gælder, at for hele de levende væseners verden, er Gud, Den Bestandige, Den Allestedsnærværende, Paramatma, Den Højeste Guddommelige Bevidsthed, grundlaget. Jeg er Det. Denne grundsætning indikerer, at selv de mennesker der skelner sig selv fra andre ved hjælp af navn og form, i virkeligheden er Gud. Det er årsagen til, at det i Veda erne bekendtgøres: Ham der kender Brahman, bliver selv Brahman. Denne bevidsthed er bevidstheden om Virkeligheden De bobler der dannes og opstår i vandet, flyder på det, bruser af sted på det og bliver til sidst igen ét med det. Alle de synlige objekter i universet er som bobler, der udspringer fra det Guddommeliges, fra Brahman s, umådelige hav. De befinder sig på vandene, og de bliver næret af vand. Hvordan kan de ellers opstå og eksistere? Til sidst forener de sig med og 16

17 forsvinder i havet. For deres skabelse, opretholdelse og nedbrydning afhænger udelukkende af vand. Vand er ét, boblerne er mange. Vand er Virkeligheden, boblerne er tilsynekomsterne. Vand er grundlaget, boblerne er falske former af vandet, og de er overlejret på det Man bliver ramt af forundring over denne vidunderlige manifestation. Men i den tidligste tidsalder, i rummets fjerneste kroge, fra naturens inaktive ubevidste sammenfiltrede masse, opstod livets mysterium og formerede sig og blev til mennesker og halvguder. Det er et faktum, alle kender, og som alle erkender. Men kan det simple blive antaget for at være årsagen til det mest højtstående; det mest ophøjede? Det simple kan kun være årsagen til det simple. Vi kan sige, at det inaktive i bedste fald kan være årsagen til den lavere del af sindet, der også er en del af kroppens sammensatte hele. Men det er udelukkende den Guddommelige vilje, der kan være årsagen til hele skabelsen, der har de fem egenskaber, der allerede er blevet nævnt. Ingen kan beskrive, hvordan det komplekse sind ellers kunne opstå og blive grundfæstet Teorien går ud på, at alle begivenheder i universet følger visse love og normer. Det er ikke altid selvindlysende, men fysikerne har en tilbøjelighed til at ville bevise, at det godt kan være sådan. Den allerførste Guddommelige grundsætning tilkendegiver Den Højeste, kaldet Brahman. Den anden Guddommelige grundsætning beskriver den samme Brahman i en anden form, og det gør den gennem et andet aspekt. Den første grundsætning fastlægger sandhed (sathya), åndelig visdom og frihed. Den anden grundsætning fastlægger Brahman s kreative aspekt og erklærer, at dette aspekt ikke kan begrænses til dette specifikke Kosmos Enhver har sin egen rigtig handling (dharma), sine egne medfødte færdigheder, sin egen individualitet eller sin egen kærligheds særpræg. Denne regel gælder i samme grad græsstrå og stjernerne. Kosmos er i en uafbrudt og stadig forandring. Det udvikler sig vedvarende hen imod opnåelse af en helhed i kvaliteterne og omstændighederne. Gennem egne bestræbelser, og ved brug af sin skelneevne, kan mennesket også forandre sig fra sin nuværende status. De moralske kræfter der muliggør Kosmos, vil helt sikkert understøtte jeres bestræbelser. Men mennesket er alt for fordybet i den altgennemtrængende vildfarelse til selv at drage fordel af denne støtte og derved ophøje sig selv. Det er ikke bevidst om vejen mod fred og harmoni i verden. Det er ikke i stand til at holde fast i det gode og undgå det dårlige. Mennesket kan derfor ikke begive sig ud på rigtig handlings vej Det fra hvilket alt skabes, opretholdes og nedbrydes. Det fra hvilket det manifesterede Kosmos, med alle dets bevægelige og ubevægelige eksistenser, er udsprunget fra. Det der foranlediger, fremmer og nærer eksistensernes fremskridt. Det i hvilken de i sidste instans forener sig, Det skal I kende som Brahman Taithiriya Upanishad en erklærer: Fra Det vokser de frem, og i Det forsvinder de; Det er Brahman. Blandt ikke-dualister der antager, at Brahman er således, eksisterer der store meningsforskelle og dybe konflikter, hvad angår årsagen til Kosmos tilblivelse. Nogle holder på, at Brahman er årsagen, mens andre påstår, at Kosmos er forårsaget af illusion (Maya) eller vildfarelsens spil. Andre tilskriver skabelse som værende både Brahman og illusionens funktion. Nogle få andre erklærer, at skabelsen er opstået fra Herren Vishnu, og at den forener sig med Herren Vishnu. Kosmos bliver alene beskyttet af Herren Vishnu. Nogle erklærer, at udsagnet om Brahman blot er en antydning, en forklaring, der skal forklare princippet bag Kosmos, der således er et afledt aspekt. Brahman har uendelige aspekter og evner, og det at Brahman forårsager skabelsen, opretholder det skabte og indbefatter det i Sig Selv, giver nogle fingerpeg om, at Brahman eksisterer Der er andre, der tror på, at sindet er årsag til skabelsen, eftersom materien og alle de fem elementer blot er strukturer, der er projiceret af sindet, og at sindet selv er en forvandling eller omdannelse af det inaktive sansemæssige univers, også kaldet naturen. Det er her ikke muligt at forklare, at sindet arbejder og fungerer. Der er en Højere Bevidsthed, og den har 17