Miljøgodkendelse til Nordfyns Biogas A.m.b.a.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøgodkendelse til Nordfyns Biogas A.m.b.a."

Transkript

1 Miljøgodkendelse til Nordfyns Biogas A.m.b.a. Miljøgodkendelse af Nordfyns Biogas A.m.b.a., Odensevej 156, 5400 Bogense, i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap.5 Dato: 24. september 2013 Godkendt af: Morten Tvede Øgendahl Civilingeniør Natur og Miljø Nordfyns Kommune Nordfyns kommune har annonceret afgørelse om ikke VVM pligt i Ugeavisen Nordfyn, januar Virksomheden har haft udkast af afgørelsen i høring d juni Afgørelsen annonceres den 24. september 2013 på Nordfyn Kommunes hjemmeside Klagefristen udløber den 22. oktober 2013 Søgsmålsfristen udløber den 24. marts 2014 Klagevejledning kan læses i afsnit 1.12 RÅDHUSPLADSEN OTTERUP TELEFON

2 Stamoplysninger Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Virksomhedens ejer CVR nr. P-nr. Telefonnummer Nordfyns Biogas A.m.b.a Odensevej 156, 5400 Bogense Nordfyns Biogas A.m.b.a. v./fmd. Troels Clausen / Hovedaktivitet Biogasanlæg, bilag 2 virksomhed, listepunkt J 205 Biaktivitet Kraftvarmeanlæg, bilag 2 virksomhed, listepunkt G 202 Branchebetegnelse Godkendelsesdato Sagsnr. -nr. J Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons pr dag 24. september Læsevejledning Miljøgodkendelsen er opbygget i to dele. 1. del indeholder vilkår, samt oplysninger om retsbeskyttelse m.m. 2. del indeholder en miljøteknisk vurdering af ansøgningen, der beskriver det grundlag, hvorpå miljøgodkendelsen gives. Der redegøres for virksomhedens indretning og drift, og for den miljøbelastning virksomheden giver anledning til. Det er i dette afsnit at, begrundelsen for de fastsatte vilkår fremgår. Side 2 af 62

3 Indholdsfortegnelse 1. Vilkår Indretning og drift Luft Lugt Affald og miljøfarlige råvarer Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Spildevand Støj og vibrationer Tilsyn og kontrol Egenkontrol Virksomhedens ophør Generelle forhold Klagevejledning Miljøteknisk vurdering Ansøger Virksomhedens relationer til miljøbeskyttelseslovens 34 og 40a Lovgrundlag Sagsakter Virksomhedens placering Indretning og drift Produktion Virksomhedens drift Virksomhedens forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Støj/vibrationer Luft/lugt Affald Jord, overfladevands- og grundvandsforurening Tanke Spildevand Risiko Renere teknologi Forslag til vilkår og egenkontrol Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Ophør af drift Appendiks A Bilag 1: Beliggenhedsplan, Virksomhedens beliggenhed i forhold til omgivelserne., samt overordnet plan af virksomheden. Bilag 2: Miljøansøgning fra Nordfyns Biogas Amba Bilag 3: Opdateret OML beregning for biogasanlægget Side 3 af 62

4 Kommunens afgørelse Miljøgodkendelse Nordfyns kommune meddeler hermed Miljøgodkendelse til Nordfyns Biogas A.m.b.a. Godkendelsen bygger på oplysningerne i virksomhedens miljøansøgning (virksomhedens miljøtekniske beskrivelse), samt på de forudsætninger, der er anført i afsnit 2: miljøtekniske redegørelse, og meddeles på følgende særlige vilkår: Vilkårene er fastsat i henhold til 33 i miljøbeskyttelsesloven 1 og godkendelsesbekendtgørelsen Vilkår 1.1. Indretning og drift 1. Indretning og drift skal være i overensstemmelse med det, der er beskrevet i virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse, medmindre andet fremgår af den miljøtekniske redegørelse eller af vilkårene. 2. Virksomheden må kun modtage op til ca ton biomasse om ugen. Hvis den tilførte biomasse i en periode på mere end fire på hinanden følgende uger overskrider dette maksimum, skal virksomheden advisere Nordfyns Kommune om årsagen til og varigheden af overskridelsen i form af en redegørelse for de afvigende driftsforhold. 3. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. 4. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. Tømning og påfyldning af køretøjer skal ske under overvågning af personel. Tømning af køretøjer skal ske indendørs, bortset fra ved modtagelse af energiafgrøder. 5. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lign. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke på befæstet areal. 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Lov om miljøbeskyttelse, med senere ændringer. 2 Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed, samt bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed Side 4 af 62

5 6. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 7. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. 8. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. 9. Fiberfraktion skal opbevares indendørs i container eller åbne stakke. Porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. 10. Ved afhentning af fiberfraktion i container, skal containeren være lukket. 11. Før køretøjer forlader modtagehallen, skal disse rengøres udvendigt for biomasse ved vaskning med vand, i overensstemmelse med biogasanlæggets veterinære bestemmelser eller ved væsentlig tilsmudsning med spildt biomasse. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. 12. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. I opstartsfasen, der vurderes til at vare uger, accepteres forhøjede lugtemissioner. 13. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Side 5 af 62

6 Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget, således at der opretholdes undertryk i de enkelte områder: - Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. - Afsug fra modtagehal. - Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse og opbevaring af fiberfraktion - Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 14. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion eller der skal foretages service mv. Filteret skal have en størrelse, der sikrer, at filteret under service eller lignende stadig har en kapacitet til rensning af procesluften, som ved afledning gennem afkastet overholder vilkår Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme, der er tilsluttet SRO-anlægget og har periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. 16. Under opstart af biogasanlægget skal den producerede biogas afbrændes i gasfaklen. 17. Gasfaklen skal tilsluttes en ekstern gaskilde (f. eks. naturgas) for at sikre en nødvendig flammestørrelse til udbrænding af biogassen, såfremt energiindholdet i selve biogassen ikke er tilstrækkelig til en udbrænding. 18. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 19. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås. 20. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 21. Tanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, der stopper pumpning til tanken. Side 6 af 62

7 22. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 23. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. Underretningen skal ske senest 7 dage før aktiviteten påbegyndes og angive den planlagte tidsperiode for aktiviteten. Ved nærmeste omboende forstås naboer indenfor en radius af 500 m. 24. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 25. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 26. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver, - hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. 27. Der skal etableres en skærmende jordvold med beplantning langs Odensevej. Der stilles krav om, at: - Jordvolden placeres som vist på visualiseringerne i Lokalplan Jordvolden minimum bliver 3 m og maksimalt 4 m høj - Jordvolden etableres af ren jord og/eller jord der stammer fra biogasanlæggets matrikel - Jordvolden placeres indenfor skel og minimum 10 m fra Odensevejs midtlinje. - Der etableres beplantning på jordvolden i form af et minimum 3-rækket afskærmende levende hegn bestående af egnskarakteristiske buske og/eller træer - Større træer, der indgår i beplantningen plantes minimum 6 m fra vejkanten. - Beplantningen skal etableres senest i efteråret Beplantningen skal etableres og vedligeholdes, så dets funktion som afskærmning opretholdes. Side 7 af 62

8 1.2. Luft Definitioner anvendt i forbindelse med fastsættelse af luftvilkår fremgår af Appendiks A. 28. Virksomhedens samlede bidrag til koncentrationen af følgende stoffer i omgivelserne må ikke overstige følgende B-værdier (immissionsgrænser): Stof Anlæg B-værdi (immissionsgrænse) mg/nm 3 CO Gasmotoranlæg 1 NO X Gasmotoranlæg 0,125 Immissionen regnes som timemiddelværdi og må ikke overskrides i mere end 1% af tiden. Ved maksimale emissioner (kildestyrker) som anført i tabellen, anses B-værdierne for overholdt, når afkastene er indrettet på følgende måde: Afkast fra Kildestyrke Luftmængde Afkasthøjddiameter Lysnings- Anlæggets LE/s Nm 3 /time m spredningsfaktor, S a m 3 /s Biofilter m 0, Gasmotoranlæg m 0, Alle afkast skal være opadrettede. 29. Virksomheden må ikke give anledning til diffuse lugtemissioner. Diffuse emissioner er udledninger der ikke sker via veldefinerede afkast. 30. Der skal være indrettet målested i afkast, der er beregnet og fastsat vilkår for jf. vilkår 28, 32 og 33, med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen Lugt 31. Driften må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens areal. Virksomhedens bidrag til lugtstofkoncentrationen må ikke overstige følgende lugtgenekriterier: Område Lugtgenekriterie, Cg LE/m 3 Ved bolig i landzone 10 Ved landsby eller boligområde 5 Cg betegner det maksimale lugtimmissionskoncentrationsbidrag, der ikke må overskrides. Immissionen skal midles over 1 minut. Side 8 af 62

9 32. Afkastet fra biofilteret/luftrensningsanlægget skal være minimum 50 m over terræn og have dimensioner som angivet i tabellen i vilkår Afkastet fra gasmotoranlægget skal være minimum 35 m over terræn og have dimensioner som angivet i tabellen i vilkår Biofilteret/luftrensningsanlægget skal dimensioneres til at have en lugtrensningseffekt på minimum 95 %. Dette skal sandsynliggøres med dokumentation fra leverandøren og fremvises på forlangende Affald og miljøfarlige råvarer 35. Farligt affald, flydende råvarer og hjælpestoffer (i form af olieprodukter og kemikalier herunder syreholdige produkter) skal opbevares i tæt, lukket emballage, der er egnet til formålet. Farligt affald, flydende råvarer og hjælpestoffer stå overdækket, beskyttet mod vejrlig, på fast, impermeabel bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, vandløb eller grundvand (på et opsamlingsområde). Emballagen skal mærkes, så det tydeligt fremgår hvad beholderen indeholder. 36. Ved impermeabel bund forstås et område med en tæt belægning, der kan modstå de forurenende stoffer som findes i og vil kunne frigives fra produkter og affald, der håndteres på arealet, således at stofferne ikke kan sive til jord eller grundvand. 37. Syrer, baser og andre kemikalier, der kan give voldsom reaktion ved sammenblanding med hinanden, skal opbevares så der ikke kan ske sammenblanding ved eventuelle udslip/spild. 38. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles, sammen med eventuelt forurenet jord eller opsugningsmateriale. Spild af biomasse skal straks opsamles, sammen med eventuelt forurenet jord og bortskaffes via virksomhedens egne behandlingsanlæg. Ved spild af biomasse, olie eller kemikalier i en størrelsesorden virksomheden ikke selv kan håndtere, skal der hurtigst muligt slås alarm til via telefonnummer 112. Kommunen skal altid underrettes hurtigst muligt ved spild af olie eller kemikalier eller større mængder biomasse. 39. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald eller tilføres biogasanlægget. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Side 9 af 62

10 40. Opbevaringsområdet (sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende) skal indrettes, så der kan opsamles spild, der svarer til rumindholdet af den største beholder, hvor det er krævet jf. vilkår 35. Opsamlingsområdet skal tømmes efter behov og hurtigst muligt efter spild mv Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 41. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 43. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 42. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 43. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og impermeable materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: - at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, - at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og - at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. Side 10 af 62

11 44. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på impermeabelt areal indendørs, jf. vilkår 11, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 45. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en impermeabel belægning indrettet med fald mod afløb, med kontrolleret afledning. Alternativt skal eventuelt spild fra aftapning eller påfyldning opsamles i en tæt spildbakke, sump eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens, sumpens eller grubens volumen. 46. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner, opsamlingsbeholdere, samt impermeable arealer skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret Spildevand 47. Der skal etableres en samletank til opsamling af virksomhedens sanitære spildevand. Samletanken skal dimensioneres således, at den ikke forekommer overbelastning ved tømning af tanken 4 gange årligt. Samletanken skal overholde Nordfyns Kommunes regulativ for tømning af bundfældningsog samletanke. Der skal søges om særskilt tilladelse ved Nordfyns kommune inden etableringen af samletanken. 48. Der skal etableres en faskine til nedsivning af tagvand fra virksomhedens bygninger. Faskinen skal dimensioneres efter SBI 185 eller DS 440. Dokumentationen for dimensionering skal forevises Nordfyns Kommune på forlangende. Der må ikke tilledes andet vand til faskinen end tagvand fra virksomhedens bygninger. 49. Afledning af vand fra virksomhedens udendørs kørsels- og læssearealer mv., skal ske via en LAR løsning på virksomhedens matrikel. Der må ikke afledes vand indeholdende synlige rester/spild af biomasse eller lignende til LAR løsningen. Senest samtidigt med påbegyndelsen af konstruktionen af biogasanlægget, skal virksomheden indsende et dokumenteret projektforslag til etableringen af LAR løsningen. Nordfyns Kommune kan på baggrund af projektforslaget fastsætte krav om placeringen, dimensioneringen og udformningen af LAR-løsningen. Side 11 af 62

12 1.7. Støj og vibrationer 50. Virksomhedens skal overholde Miljøstyrelsens støjvejledning. Virksomhedens bidrag til støjniveauet ved boliger i landzone må ikke overstige følgende værdier: Område Mandag-fredag Alle dage Alle dage Alle dage kl (8 timer) kl (1 time) kl kl Lørdag Lørdag (½ time) Maksimal kl (7 timer) kl (4 timer) værdi Søn- og helligdag kl (8 timer) db(a) db(a) db(a) db(a) Boliger i landzone Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 µpa). Tallene i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode. 51. Udendørs aktiviteter, herunder anvendelse af støjende maskiner og anlæg, skal begrænses mest muligt og må kun forekomme i perioderne mandag-fredag kl og lørdag Unødvendig manøvrering og tomgangskørsel må ikke forekomme. Lavfrekvent støj og infralyd 53. Virksomhedens bidrag til lavfrekvent støj og infralyd målt indendørs i bygninger uden for eget areal må ikke overskride følgende værdier: Anvendelse A-vægtet lydstryksniveau ( Hz), db G-vægtet infralydniveau db Beboelsesrum Aften/nat: Kl Dag: Kl Øvrige rum i virksomheder Grænseværdierne er angivet i db (re. 20 µpa). Støjgrænserne gælder for det ækvivalente, konstante niveau over et måletidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. Side 12 af 62

13 Vibrationer 54. Virksomhedens vibrationsbidrag i bygninger uden for eget areal må ikke overstige følgende værdier: KB-vægtede accelerationsniveau Områdets anvendelse db re m/s 2 Kl db Kl db Bolig i landzone Bidraget måles som det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau i db re m/s 2 med integrationstid på 2 sek. Vibrationsbidraget måles i det mest belastede punkt i bygningen. Grænseværdierne anses for overholdt, hvis bidraget målt i terræn eller bygningsfundament er 15 db lavere end tabellens værdier Tilsyn og kontrol 55. Som dokumentation for at godkendelsens vilkår overholdes, kan virksomheden pålægges at få foretaget følgende højest en gang om året pr. måling eller beregning: Støj Såfremt Nordfyns Kommunen finder det nødvendigt, skal virksomheden for egen regning lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støj, lavfrekvent støj, infralyd og/eller vibrationer fra virksomheden for at dokumentere, at støjgrænserne i vilkår 50, 53 og 54 er overholdt. Målingerne/beregningerne skal udføres af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj skal dokumenteres ved måling eller beregning efter gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen (pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder) og rapporteres som Miljømåling ekstern støj. Virksomhedens lavfrekvente støj, infralyd og/eller vibrationer skal dokumenteres ved måling eller beregning efter til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen på området. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen. Oplæg til måleprogram og tidsplan for gennemførsel skal godkendes af kommunen. Rapport over målingerne skal indsendes til Nordfyns kommune senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Hvis målinger eller beregninger sandsynliggør, at godkendelsens vilkår overskrides, skal virksomheden sammen med målerapporten, indsende projekt- og tidsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger, til kommunens godkendelse. Side 13 af 62

14 Lugt Såfremt Nordfyns Kommunen finder det nødvendigt, skal virksomheden for egen regning lade udføre lugtmålinger og/eller -beregninger af lugt fra virksomheden for at dokumentere, at lugtgenegrænserne i vilkår 31 er overholdt. Målingerne/beregningerne skal udføres af en enhed, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest lugtbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de mest lugtbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med kommunen. Oplæg til måleprogram og tidsplan for gennemførsel skal godkendes af kommunen. Rapport over målingerne skal indsendes til Nordfyns kommune senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Hvis målinger eller beregninger sandsynliggør, at godkendelsens vilkår overskrides, skal virksomheden sammen med målerapporten, indsende projekt- og tidsplan for gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger, til kommunens godkendelse. 56. Senest 6 måneder fra gasmotoranlægget er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 time med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i bilag 1, tabel 1, i bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner (se vilkår 28). Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til Nordfyns kommune senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Nordfyns kommune kan kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år. 57. Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. 58. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i nedenstående tabel nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Side 14 af 62

15 Prøvetagnings- og analysemetoder Navn Parameter Metodeblad nr. a) Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O 2 ) i strømmende gas Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NO x ) i strømmende gas Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas O 2 NO x CO MEL-05 MEL-03 MEL-06 a) Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Egenkontrol 59. Der skal foretages rundgang på hele virksomheden for kontrol af lækager (f. eks. fra vandlåse mv.) eller anden uregelmæssigheder på anlægget, beholdere, rørføringer, pumper, tanke mv. Kontrolrundgangen skal foretages mindst en gang om dagen på hverdage. 60. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang om ugen. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vandet, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 61. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 62. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 41, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er Side 15 af 62

16 foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Nordfyns Kommune kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 63. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Nordfyns Kommune kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 64. Virksomheden skal mindst en gang om måneden foretage: - eftersyn af luftrenseanlæg (biofilter) med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13 - funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 15. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 65. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 14, samt temperatur, mv. i overensstemmelse med leverandørens anbefalinger. Fejl og afvigelser skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 66. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 67. Virksomheden skal mindst to gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer hvor disse er monteret. 68. Senest 6 måneder efter at biogasanlægget er taget i brug, skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 28, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, Side 16 af 62

17 der er medunderskriver af EA's multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. 69. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af initialer, inkl. eventuelle bemærkninger og handlinger, over: - Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. - Dato for og resultat af rundgang på virksomheden for kontrol af lækager, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg (biofilter) med tilhørende ventilationssystemer samt eventuel foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, mv., jf. vilkår Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig ved tilsyn. 70. Virksomheden må uden forudgående tilladelse afhænde den afgassede biomasse, eller fraktioner heraf, til modtagere der har arealer, der: - er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller - er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVM-vurdering enten ved en VVM-tilladelse eller en miljøgodkendelse, eller - er screenet i henhold til VVM-reglerne til at kunne modtage husdyrgødning dog forudsat at screeningsafgørelsen fortsat er gyldig dvs. at det ligger indenfor rammerne af det screenede projekt eller - er arealer som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Side 17 af 62

18 Ønskes virksomheden at levere afgasset biomasse, eller fraktioner heraf, til modtagere der har arealer, der ikke overholder ovenstående, skal modtageren ansøge og få tilladelse fra Nordfyns Kommune til at udsprede afgasset biomasse på sine arealer, inden virksomheden må levere afgasset biomasse til pågældende modtager. 71. Virksomheden skal føre journal over modtagere af den afgassede biomasse, eller fraktioner heraf. Følgende skal dokumenteres: Dato, navn, adresse, CVR-nummer, mængde og type udleveret, samt næringsstofindhold (N og P). 72. Journaler, registreringer og lignende skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 73. En kopi af denne miljøgodkendelse skal til enhver tid være tilgængelig og kendt af driftspersonalet på virksomheden Virksomhedens ophør 74. Virksomheden skal i forbindelse med eventuelt ophør træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare, og for at bringe stedet tilbage i en tilfredsstillende tilstand. Senest en måned efter, at der er truffet beslutning om virksomhedens ophør, skal tilsynsmyndigheden modtage en tidsplan for nedlukning og afvikling af anlæg samt rydning af arealet. Planen skal redegøre for: Tømning og rengøring af tankanlæg, rørføringer og procesanlæg, som aktuelt eller på sigt vil indebære fare for forurening af jord, grundvand, overfladevand eller spildevandssystemet. Sikring af tankanlæg, rørføringer og procesanlæg mod utilsigtet brug. Rydning af udendørsarealer samt aflevering af virksomhedens affald. Hvis ikke andet aftales med tilsynsmyndigheden, skal nedlukning, afvikling af anlæg samt aflevering af affald være afsluttet senest 3 måneder efter virksomhedens ophør Generelle forhold I øvrigt henvises til, at der findes en række andre miljøregler, som virksomheden er omfattet af. Eksempelvis: Affaldsbekendtgørelsen 3 og Kommunens regulativ for erhvervsaffald, herunder regler for håndtering og sortering. 3 Bekendtgørelse nr.1415 af 12. december 2011 om affald Side 18 af 62

19 Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, herunder f.eks. pligten til at afværge og forebygge følger af uheld eller driftsforstyrrelser, der medfører væsentlig forurening samt pligten til at informere kommunen herom. Olietanksbekendtgørelsens bestemmelser. De planlagte olietanke på virksomheden reguleres af bestemmelserne i Bek. om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Miljøministeriet, Nr af 21. december 2011). Ændringer på virksomheden Enhver drifts- eller bygningsmæssig ændring skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer, om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. Ændringer i virksomhedens ledelse skal også anmeldes til kommunen. Retsbeskyttelse, bortfald af godkendelsen og tidsbegrænsning Miljøgodkendelsen er omfattet af en retsbeskyttelsesperiode på 8 år fra modtagelsen eller ved påklage 8 år fra endelig afgørelse 4. Efter de 8 år er godkendelsen fortsat gældende, men herefter kan kommunen tage de enkelte vilkår op til revurdering. I særlige tilfælde kan godkendelsens vilkår tages op til revurdering tidligere 5. Godkendelsen bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra meddelelsesdatoen. Lov om erstatning for miljøskader Virksomheden er omfattet af lov nr. 225 af 6. april 1994 om erstatning for miljøskader, idet der på virksomheden er følgende aktiviteter, der er anført på bilag 1 til loven: I1 - Ejendomme med en samlet opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på kubikmeter Dette betyder, at der er objektivt ansvar for eventuelle forureninger, der forvoldes efter lovens ikrafttræden, og som måtte være forårsaget af de i listepunktet angivne aktiviteter. Lov om forurenet jord Virksomheden er omfattet af lov om forurenet jord 6. Alle forureninger af jord, der er sket på virksomheden efter 1. januar 2001, skal betales af forureneren. Forureneren er "Den, der i erhvervsmæssigt eller offentligt øjemed, driver eller drev den virksomhed eller anvender eller anvendte det anlæg, hvorfra forureningen hidrører. Forureningen 4 jf. 41 a i miljøbeskyttelsesloven 5 jf. 41 a og 41 d i miljøbeskyttelsesloven 6 Bekendtgørelse nr af 4. december 2009 af Lov om forurenet jord Side 19 af 62

20 eller en del heraf skal være sket i den pågældende driftsperiode" ( 41, stk. 3 i Lov om forurenet jord). Dette betyder, at alle nye jordforureninger på virksomheden er omfattet af et objektivt ansvar og at tilsynsmyndigheden derfor kan meddele virksomheden påbud om at fjerne forureningen, uanset hvordan forureningen er sket Klagevejledning Klage over afgørelsen Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af virksomheden enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt Nordfyns Kommune, at de ønsker underretning om afgørelsen. En eventuel klage skal være skriftlig og sendes til alternativt via brev til Nordfyns Kommune, Natur og Miljø, Østergade 23, 5400 Bogense, så klagen senest er modtaget i kommunens ekspeditionstid den dag, hvor klagefristen udløber. Kommunen sender klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med det materiale der er anvendt ved behandlingen af sagen. Dato for offentliggørelse og klagefristens udløb fremgår af forsiden. Efter klagefristens udløb får virksomheden skriftlig besked om indholdet af eventuelle klager. Søgsmål Ønskes godkendelsen, jf. Miljøbeskyttelseslovens 101 prøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt senest 6 måneder efter, at miljøgodkendelsen er offentliggjort. Fristen for at anlægge søgsmål fremgår af forsiden. Underretning om afgørelsen Nordfyns kommune har underrettet følgende: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, Leo Jensen. E-post: & Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV., E-post Naturstyrelsen Odense, C. F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ. E-post: Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 3, postboks 1228, 0900 København C, e-post Godkendelsen bliver bekendtgjort ved offentliggørelse på Nordfyn Kommunes hjemmeside. Side 20 af 62

21 2. Miljøteknisk vurdering Den miljøtekniske vurdering er udarbejdet af Nordfyns Kommune og indeholder en vurdering af det ansøgte i henhold til gældende lovgivning og lokale planforhold. Vurderingen danner baggrund for de i godkendelsen opstillede vilkår Ansøger Navn: Nordfyns Biogas A.m.b.a Adresse: Odensevej 156, 5400 Bogense CVR-nr.: Tlf.: / Anlæg: Biogasanlæg med tilhørende kraftvarmeanlæg Adresse: Odensevej 156, 5400 Bogense Beliggenhed:Del af matrikel 3e, Harritslev By, Skovby P-nr.: Virksomhedens ledelse: Formand Troels Clausen, Kellebyvej 20, 5471 Søndersø Kontaktperson, miljøansvarlig: Formand Troels Clausen, Kellebyvej 20, 5471 Søndersø 2.2. Virksomhedens relationer til miljøbeskyttelseslovens 34 og 40a Af miljøbeskyttelseslovens 7 34, stk. 3 fremgår det indirekte, at der i forbindelse med miljøgodkendelsen af en virksomhed skal foreligge oplysninger om virksomhedens ejerforhold, bestyrelse og daglige ledelse, så miljømyndighederne kan vurdere, om nogle af disse personer er omfattet af lovens 40a, der omhandler kriterier for tilbagekaldelse af meddelt godkendelse, nægtelse af godkendelse og fastsættelse af særlige vilkår om sikkerhedsstillelse. Det er i lovens 40 b stk. 1 anført, at Miljøministeren opretter et miljøansvarlighedsregister over de personer og selskaber m.v., der er omfattet af 40a. Da ingen i virksomhedens ledelse er anført i dette register kan der meddeles godkendelse uden særlige vilkår om sikkerhedsstillelse Lovgrundlag Nordfyns Biogas Amba ansøger om miljøgodkendelse til etablering af biogasanlæg med tilhørende anlæg til separation af afgasset biomasse, samt et kraftvarmeanlæg til procesopvarmning. 7 Bekendtgørelse nr af 12. januar 2007 af lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) Side 21 af 62

22 Miljøgodkendelsen og vilkårene heri meddeles i henhold til kap i miljøbeskyttelsesloven og i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen 8. Virksomheden er omfattet af følgende listepunkter i godkendelsesbekendtgørelsen: G 202 J 205 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. For listepunkterne J 205 og G 202 er der udarbejdet standardvilkår i godkendelsesbekendtgørelse 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed (nu ophævet). Det fremgår dog af gældende godkendelsesbekendtgørelse (nr af 20/12/2012) kapitel 18, 52, stk. 2, at bilag 5 (indeholdende standardvilkårene) fortsat finder anvendelse. Der vil for aktiviteterne omfattet af disse listepunkter blive taget udgangspunkt i standardvilkårene. Emissionsgrænser til luften fra motorer og turbiner, der anvender bl.a. biogas og naturgas, er fastsat i bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen. Biogasanlægget med tilhørende aktiviteter er omfattet af VVM-bekendtgørelsen 9, Jf. bekendtgørelsens bilag 2, punkt 3b, industrianlæg til til transport af gas, damp og varmt vand, alternativt bilag 2, punkt 12b Anlæg til bortskaffelse af affald. Screeningen af anlægget på Odensevej 156, 5400 Bogense, har ikke givet anledning til at gennemføre en egentlig VVMredegørelse, idet projektet ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er offentliggjort i Ugeavisen Nordfyn d. 3. februar Nordfyns Kommune er godkendende og tilsynsførende myndighed. Virksomheden er omfattet af bekendtgørelse om brugerbetaling 10. Dette medfører, at virksomheden skal betale brugerbetaling til kommunen pr. forbrugt time til tilsyn og godkendelse. Taksten for 2013 er 300,25 kr./time. Timetaksten vil blive reguleret hvert år, og offentliggøres på Miljøministeriets hjemmeside. 8 Bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om godkendelse af listevirksomhed. 9 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr af 15. december Bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Side 22 af 62

23 2.4. Sagsakter Ansøgning om miljøgodkendelse til etablering af biogasanlæg mv., samt opgraderingsanlæg, af 3. juli udarbejdet af PlanAction. Revideret ansøgning om miljøgodkendelse til etablering af biogasanlæg mv., modtaget d. 4. oktober Der er herudover indhentet supplerende oplysninger ved mailkorrespondance, telefon, samt møder mv., herunder supplerende OML beregninger for lugtudbredelse. Bilag * Beliggenhedsplan og oversigtsplan for anlægget (Bilag 1). * Ansøgning om miljøgodkendelse (revideret udgave) (Bilag 2). * Opdateret OML-beregning (Bilag 3) Udkast til afgørelse har været fremsendt til virksomheden til kommentering i perioden den 18. juni 2013 til 26. juni Virksomhedens kommentarer er: Der er påpeget nogle faktuelle fejl og angivet forslag til rettelser i formuleringer mv. Disse er indarbejdet i denne miljøgodkendelse. Der ud over har virksomheden kommenteret følgende: - Vilkår 2. Dette vilkår var oprindeligt formuleret således: Virksomheden må kun modtage op til ton biomasse om året. Ansøger ville gerne have et mere fleksibelt vilkår, der gav mulighed for henholdsvis at vælge råvarer med et højere vandindhold (og dermed højere vægt), som f.eks. tang eller grøde fra vandløb og kunne tilrettelægge driften mere fleksibelt over tid. Vilkåret blev tilrettet, således at der er mulighed for større driftsfleksibilitet. Anlægget dimensioneres til at kunne behandle ca ton biomasse om året, beregnet ud fra tørstof normtal. Dermed er der en fysisk øvre mængde biomasse anlægget kan behandle. - Vilkår 11. Dette vilkår var oprindeligt formuleret således: Før køretøjer forlader modtagehallen, skal disse rengøres udvendigt for biomasse ved vaskning med vand. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. Ansøger ville gerne have vilkåret formuleret, således at vilkåret var baseret på anlæggets veterinære vilkår. Vilkåret blev tilrettet, således at det fremgår, at det er de veterinære vilkår der lægges til vægt for rengøring af lastbilerne, samt i de få tilfælde, hvor en lastbil vil være væsentlig beskidt. - Vilkår 15. Dette vilkår var oprindeligt formuleret med et krav om 2 automatiske tændingsmekanismer. Ansøger mente en vil være tilstrækkelig, hvis denne var tilsluttet SRO anlægget og det dermed kunne kontrolleres løbende, at den fungerede. Vilkåret blev tilrettet herefter. Side 23 af 62

24 - Vilkår 17. Ansøger forhørte sig om, det var muligt med en midlertidig tilslutning til en ekstern gaskilde, til udbrænding af biogas med lavt energiindhold. Det fremgår ikke af vilkåret, at det er nødvendigt med en permanent installation, men den eksterne gaskilde skal som minimum være tilsluttet i de tilfælde hvor biogassens energiindhold er for lavt til (næsten) fuldstændig udbrænding (overvejende i opstartsfasen). - Vilkår 39. Ansøger ønskede mulighed for, at opsamlet spild kan tilføres biogasanlægget som alternativ til bortskaffelse som farligt affald. Vilkåret er tilrettet til at inkludere dette. - Vilkår 70. Dette vilkår var uklart formuleret og henvist til tilladelser til brug af de pågældende produkter. Ansøger og Nordfyns Kommune er enige om, at dette vilkår skulle omformuleres, således at det specifikt fremgik hvilke modtagere der umiddelbart kan modtage afgasset biomasse, uden modtager skal ansøge om tilladelse først. Ligeledes blev det afklaret, at biogasanlæggets ansvar for brugen af den afgassede biomasse, ender efter aflevering af den afgassede biomasse i gyllebeholder, der tilhører den bedrift Nordfyns Biogas har indgået aftale med. Dette fremgår dog ikke af vilkåret. - Vilkår 71. Blev omformuleret, således at det stemmer overens med vilkår 69. Nordfyns Kommune har vurderet, at omboende indenfor 500 m af anlægget er parter i sagen, da det ikke som udgangspunkt kan afvises, at etableringen af biogasanlægget i visse tilfælde kan være til ugunst for disse. Forvaltningsloven anfører i 19, at myndighederne ikke må træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder hvis oplysningerne kan være til ugunst for den pågældende part. Nordfyns Kommune vurderer, at følgende er parter i sagen: - Arne L. Nielsen, Odensevej 147, 5400 Bogense - Karsten Kæmpe, Odensevej 166, 5400 Bogense - Niels Kristian H. Grøn, Odensevej 161, 5400 Bogense - Helge Pedersen, Lundsgårdvej 5, 5400 Bogense - Rasmus B. J. Nielsen, Lundsgårdvej 6, 5400 Bogense - Frode A. Hemmingsen, Guldbjergvej 5, 5400 Bogense - Peter og Sine L. Andersen, Guldbjergvej 6, 5400 Bogense - Grethe E. Rasmussen, Guldbjergvej 10, 5400 Bogense Udkast til afgørelse har været fremsendt til parterne i sagen til kommentering i perioden den 9. juli 2013 til 6. august Side 24 af 62

25 Der er indkommet følgende bemærkninger i den forbindelse: Parterne på Guldbjergvej 5, 6 og 10, samt Kolshave 4 og Guldbjergvej 10 og 12 (medunderskrivere på høringssvaret, men ikke på partslisten) har følgende kommentarer: Beklageligvis er materialet vedr. Nordfyns Biogas udsendt i sommerferieperioden, hvilket har besværliggjort/forkortet vores overvejelsestid meget. Derfor har det tidsmæssigt heller ikke været muligt at nå at kontakte alle de ejendomme, vi synes, har en direkte interesse i sagen. Eksempelvis har vi ringe forståelse for, at Guldbjergvej 10, har modtaget det skriftlige materiale, men ikke Guldbjergvej 9 og 12 samt Kolshave 2 og 4 og de øvrige beboere i Kolshave. Som lægmand er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at forholde sig til div. tabeller og grænse-værdier for lugt- og støjgener. Vi har forståelse for, at der i visse situationer, kan være lugt- og/eller støjgener, men det må nødvendigvis være således, at man i det daglige intet registrerer i den retning! Vi erfarer, at sådan forholder det sig ikke i den virkelige verden! Fra TVklip har vi erfaret, at naboer til biogasanlæg må finde sig i gentagne manglende overholdelse af grænseværdier, hvilket gør at de ikke kan opholde sig udendørs. Som udgangspunkt er vi positive over for anlægsprojektet og kan sagtens se store miljømæssige fordele. Det skal blot anlægges i et område så kun landbrugsejendomme berøres. Vi ved, at der tidligere har været tænkt på placering af et anlæg ved Søndersø, hvorfra de fleste leverandører i øvrigt ligger. Vi vil gerne sætte fokus på følgende: 1. Hvor stor værdiforringelse skal man, som nabo til Nordfyns Biogas, påregne for vores boliger? (ejendomsvurderinger, låne- og salgsmuligheder vil ændre sig i negativ retning, det er både set og hørt med eks. nærliggende gylletanke). Hvilken kompensation er der tænkt på til naboerne for denne værdiforringelse/manglende mulighed for at sælge ejendomme? 2. Bekymring for det nærliggende, rørlagte vandløb (afstand ca. 90 m). Det er velsagtens ældre, ikke nødvendigvis tætte, cementrør i en tænkt situation med et større uheld ved pludselig opstået læk i en tank, kunne et stort, forbundet net af moser og vandløb blive forurenet. Hvilke tiltag bliver der lavet for at forhindre at et uheld får meget alvorlige konsekvenser? 3. Sidst men ikke mindst kan vi ikke forstå, at der ikke, til det skitserede projekt, er stillet krav om beplantninger rundt om matriklen, hvor anlægget er påtænkt. Uanset et sådant anlægs placering ville der være store gevinster ved at gøre dette: visuelle såvel som støjog lugtdæmpende. Vi taler ikke om en enkeltrække i skel, men beplantningsbælter bestående af flere rækker planter af arter som kan opfylde formålene og som er tilpasset jordernes bonitet. Hvilke overvejelser har der været gjort i forhold til beplantning? Side 25 af 62

26 Gitte og Niels Kristian H. Grøn, Odensevej 161, 5400 Bogense har følgende kommentarer: Som udgangspunkt er vi positive over for anlægsprojektet og kan sagtens se store miljømæssige fordele. Men har Nordfyns Kommune søgt at indhente erfaringer fra lignende anlæg, specielt i forhold til afgivelse af lugt/støj til nærmiljøet? Vi kan ikke forstå placeringen, når det meste af gyllen kommer fra Søndersø området og gassen fra Biogasanlægget skal leveres til Søndersø fjernvarme. Det må give en meget stor trafik og slid på veje og miljøbelastning af nærmiljøet. Jeg ved, der før har været søgt om placering af anlægget i Søndersø området. Var det ikke mere smart (miljømæssigt) at placerer Biogasanlægget ved Søndersø? Selv som landmand er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at forholde sig til diverse tabeller og grænseværdier for lugt- og støjgener. Vi har forståelse for at der kan være dage hvor der kan være lugt- og støjgener, men det skal jo ikke være hver dag at man skal kunne lugte biogasanlægget, men i det daglige må det nødvendigvis være at man intet registrerer i den retning fra et industrianlæg som et biogasanlæg er? Forholder det sig sådan? Hvis vi ser isoleret på vores bolig/ejendom. Hvor stor værdiforringelse skal man som nabo til Nordfyns Biogas påregne for vores bolig? Sidst men ikke mindst kan vi simpelthen ikke forstå, at der ikke er stille krav om beplantninger rundt om matriklen, hvorpå anlægget skal være. Der er store gevinster ved at gøre dette: visuelt såvel som støj- og lugtdæmpende. Beplantningen skal være i et bælter bestående af flere rækker planter af arter som kan opfylde formålene og som er tilpasset jordens dårlige bonitet.(alternativt må man jordforbedre). Slutteligt har DN Nordfyn, v. formand Leo Jensen, på vegne af part Frode A. Hemmingsen, Guldbjergvej 5, 5400 Bogense kommenteret på høringsudkastet: Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening lokalafd. Nordfyn (DN Nordfyn) til udkast til Miljøgodkendelse vedr. Odensevej 156 vedr. Biogasanlæg Fra DNs side er der i samtale med kommunens Morten Øgendahl (Natur & Miljø) peget på tre punkter til overvejelse. Der er ikke i udkast til miljøgodkendelse eller lokalplan (2010) for området taget højde for skærmende beplantning visuelt og støjmæssig afskærmning eller udslip til nærliggende vandløb. Desuden synes konsekvenser ved lukning af anlægget ikke helt klare. Side 26 af 62

27 1. DN Nordfyn anbefaler, at der såvel af hensyn til naboerne som til det generelle landskabsindtryk tages højde for, at anlægget omgives af et beplantningsbælte (træer) af et omfang, der effektivt medvirker til yderligere støjdæmpning (end de foranstaltninger, der er beskrevet omkring det bygningsmæssige indvendig støjafskærmning) samt i videst muligt omfang skærmer for det visuelle indtryk af bygningsmassen, der indgår i anlægget. Desuden vil den daglige trafik på området også foregå bagt den skærmende beplantning/støjvolde. De nødvendige skorstene til udledning/spredning af røg/damp kan naturligvis ikke visuelt skærmes af ved beplantning. DN Nordfyn anbefaler således, at der tages faglig ekspertise med på råd vedr. plantning omfang og type der sikrer det bedst mulige resultat på både kort og længere sigt. Herunder overvejelser af hvordan en eller flere (beplantede) støjvolde (med optimal højde) kan bidrage til resultatet. Det gælder fortrinsvis indkig fra nord og øst. Det ser umiddelbart ud til, at lokalplanen ikke tillader terrænregulering ud over plus/minus 0,5 m. Det er et spørgsmål om matriklen med den nuværende størrelse og placering både kan rumme de skitserede bygningsmæssige anlæg og beplantning af nødvendigt omfang ud mod Odensevej. Spørgsmål: Kan matriklen evt. vendes 90 grader, så rektanglet placeres nord-syd i stedet for skitseret vest-øst? Dermed kan der gøre bedre plads til beplantning i retning mod Odensevej og Kolshave. 2. Dernæst hensyntagen til det (delvis) rørlagte vandløb i umiddelbar nærhed af anlægget. Hvordan sikres det anlæg (efter bedste vidende af ældre dato med utætte cementrør) mod indtrængende biomasse, hvis uheldet er ude? På vedlagte kort ses vandløbets placering og der må formodes en terrænhældning i området, der kan bidrage til at forværre og udbrede virkningerne af et udslip til et stort område på syd og øst for Bogense. Vandløbet er forbundet med en række moser, mindre søer og vandløb, der går gennem lokalområdet op mod Guldbjerg, Smidstrup, mod Gyldensteen (slotsgraven) og ud i Ålebækken, der udmunder ved Stegø. Forslag: Kan det rørlagte vandløb forsynes med et anlæg til opstemning/bortpumpning af forurenet vand evt. nær passagen under Odensevej så skadevirkningerne ved et udslip og eventuel nedsivning i røranlægget begrænses mest muligt? Se anmærkninger på kort. Side 27 af 62

28 3. Ang. lukning af virksomheden: I afsnit 1.10 under Vilkår i Miljøgodkendelsen opstilles en række krav til virksomheden i tilfælde af ophør. Er der her tale om generelle krav til virksomheder af denne type eller hvordan stiller det sig med at følge op på disse krav, hvis virksomheden lukker insolvent (eksempelvis ved konkurs) og ikke har midler til de krævede opfølgende foranstaltninger ved lukning? Hvem indtræder med pligt og ansvar for miljømæssig ansvarlig nedlukning af anlægget, hvis virksomheden ikke kan eller vil opfylde kravene? De indsendte høringssvar har været forelagt Nordfyns Biogas Amba, der har følgende bemærkninger til de indkomne høringssvar: Generelt Der er indkommet 3 høringssvar i forbindelse med den offentlige høringsperiode af udkast til miljøgodkendelse for Nordfyns Biogas. Det drejer sig om høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Nordfyn, En kreds (6) af de nærmeste naboer til det projekterede anlæg En nabofamilie. Høringssvarene er tematiseret omkring følgende emner, som vi vil behandle efterfølgende: 1. Lokalisering af anlægget 2. Visuel afskærmning med beplantning 3. Beskyttelse af nærliggende rørlagt vandløb 4. Nedlukning af anlæg 5. Lugt- og støjgener Kommentering 1. Lokalisering af anlægget Lokaliseringen af anlægget er fastlagt i lokalplan og kommuneplan i Det er rigtigt, at der er store mængder gylle fra området især nord vest for Søndersø, men der kommer også store mængder gylle både nord, syd og vest for anlægget. Lokaliseringen er i sin tid vurderet i forhold til de tilmeldte landbrug og ligger centralt i oplandet. Ved valg af lokalisering er endvidere lagt vægt på en placering ved det overordnede vej (Odensevej). Det vil ikke være muligt at vende grunden dels af hensyn til den eksisterende stald, dels vil det kræve at der udarbejdes ny lokalplan. 2. Visuel afskærmning med beplantning Hvad angår beplantning er der allerede i lokalplanens 9, der omhandler ubebyggede arealer og beplantning mv., foreslået, at der kan etableres jordvold med beplantning rundt om anlægget. Side 28 af 62

29 Bygherre har ved udbuddet af anlægget lagt vægt på anlæggets arkitektoniske udformning og landskabelige indpasning. De samstemmende ønsker om beplantning vil indgå i bygherrens kontraktforhandlinger med den entreprenør der skal bygge anlægget. 3. Beskyttelse af nærliggende rørlagt vandløb DN oplyser om det rørlagte vandløb, at det er forbundet med en række moser, mindre søer og vandløb, der går gennem lokalområdet op mod Guldbjerg, Smidstrup, mod Gyldensteen (slotsgraven) og ud i Ålebækken. Det er oplagt at det er et sårbart miljø som evt. kunne forurenes med gylle. Miljøgodkendelsen har dog som et af sine vigtigste sigtepunkter at sikre, at tanke er tætte, at der ikke kan ske overfyldning og at uheld imødegås via et omfattende egenkontrolprogram, der bl.a. fører løbende tilsyn med tæthed af tanke. Endvidere indgår tanke i en lovpligtig kontrolordning der kun kan udføres af akkrediterede. Miljøgodkendelsen opfylder dette ved at stille krav om tæthed af tanke og befæstninger og krav om kontrol. Der kan i miljøgodkendelsen evt. stilles krav om jordvold mod den rørlagte bæk. De af DN foreslåede afværgeordninger må det være op til vandløbsmyndigheden at tage stilling til. 4. Nedlukning af anlæg Miljøgodkendelsen tager stilling til hvilke forholdsregler der skal træffes hvis og når anlægget skal afvikles, baseret på standardvilkår. Herunder forudsættes at anlægget afvikles under normale omstændigheder. Om der i miljøgodkendelsen er mulighed for at tage højde for unormale afviklingsvilkår, så som konkurs ol. er uvist. 5. Lugt- og støjgener Det er vigtigt, at der er stramme krav til lugt for den daglige drift af anlægget, således at der ikke registreres gener for omkringboende. Udbuddet af anlægget omfatter de første to års drift. Her er der fokuseret på at driften ikke må give anledning til lugtgener for omkringboende. Erfaringen fra andre biogasanlæg er, at de anlæg der drives med en omhyggelig fokus på lugt lever i fredelig sameksistens med deres naboer, men de anlæg der præger overskrifterne i dagspressen drives ud fra andre forudsætninger. De ikke normale driftssituationer der omtales i godkendelsesudkastet drejer sig om få dage om året f.eks. i forbindelse med rensning af fortanke. Det tager ca. 1 dag at rense en tank og det gøres højst 1 gang om året. Anlægget forventes at få 2 fortanke. Rådnetanke og lagertanke skal normalt ikke renses, og tømmes og åbnes kun for tankinspektion hvert 10. år. Omkringboende vil blive varskoet fra anlægget om den forestående ikke normale driftssituation. Side 29 af 62

30 Nordfyns Kommune har følgende bemærkninger til kommentarerne fra parterne og ansøger, inddelt efter nøgleord: Lugt- og støjgener Der er stillet vilkår om, at aktiviteterne på biogasanlægget skal overholde Miljøstyrelsens vejledende retningslinjer for støj, vibrationer mv. i en given driftssituation (vilkår 49-53). Disse støjregler gælder generelt også for alle andre virksomheder der påvirker boliger i landzone, herunder f.eks. landbrug. Groft sagt må der være noget støj indenfor almindelig arbejdstid (7-18 på hverdag), herunder visse meget larmende aktiviteter, bare de varer kort tid. Om aftenen og især om natten er kravet til støj væsentlig lavere. F. eks. kan et lydtryk på ca. 40 db beskrives som hjemmefred, men ca. 60 db beskrives som almindelig tale (jf. grænseværdierne i vilkår 49). Det maksimale lydtryk gælder ved boligens opholdsarealer, som er op til ca. 15 m fra beboelsen. Det vil sige, at man i dagtimerne nok kan høre aktiviteterne på biogasanlægget og evt. i korte tidsrum også kan blive generet af disse (ved kort, højlydt aktivitet), mens man om aftenen og især natten næsten ikke vil kunne høre anlægget, mens man står i sin have. Hvis man oplever denne påvirkning, overholder biogasanlægget som udgangspunkt de fastsatte støjgrænser. Det vil sige, at man under normale omstændigheder godt kan registrere lyde/støj fra biogasanlægget, uden at støjgrænserne er overskredet. Oplever man som omboende, at man generes væsentligt af eventuel støj fra biogasanlægget er kommunen via tilsynspligten myndighed for, at de stillede støjvilkår overholdes. Det vil sige, at man kan klage til kommunen over støjen fra biogasanlægget, hvis man mener at der er mere støj fra driften, end miljøgodkendelsen tillader. Dermed vil kommunen måle/beregne om de stillede støjvilkår overholdes og evt. påbyde virksomheden at overholde støjgrænserne ved at iværksætte visse tiltag. Omboende opfordres dog til at kontakte biogasanlægget først, for at høre om der foregår nogle specielle aktiviteter af kortere varighed eller om biogasanlægget selv kan reducere en evt. støj. En væsentlig del af potentielle støjgener kan undgås ved hensigtsmæssig og kompetent management af biogasanlæggets drift og anlæg. Der ud over vil kommunen forvente, at støjbilledet i bygningsfasen vil kunne påvirke naboerne i kortere perioder. Der er ligeledes stillet vilkår om, at aktiviteterne på biogasanlægget skal overholde genekriterierne for lugt i en given driftssituation (vilkår 30). Disse genekriterier eller lignende lugtgenekriterier gælder generelt også for alle andre nyetablerede virksomheder der påvirker boliger, herunder f.eks. landbrug. Side 30 af 62

31 Lugtkriterierne er baseret på en beregnet lugtkoncentration, udtrykt i lugtenheder pr. kubikmeter (LE/m 3 ), som er et udtryk for en lugts koncentration eller styrke. En lugtkoncentration på 1 LE/m 3 betyder, at halvdelen af en gruppe mennesker med normal lugtsans, kan registrere en lugt. Lugtkoncentrationerne beregnes i et program, der hedder OML-multi, der baseres på meteorologiske spredningsmodeller fra DMU. Lugtgenekriterierne på henholdsvis 5 og 10 LE/m 3 er den maksimale påvirkning boliger mv. må opleve på et vilkårligt tidspunkt i løbet af et år. Dvs. der er tidspunkter hvor der ikke vil være nogen lugt, andre gange vil der være en lugt, der kan registreres i større eller mindre grad. Der er dog den detalje i lovgivningen, at dette gælder 99 % af tiden. Der er altså 1 % af tiden hvor der beregningsmæssigt er mere lugt end de vilkårssatte grænser. Dette er tilladeligt indenfor lovgivningen og indenfor miljøgodkendelsens grænser. Denne 1 % af tiden svarer altså til, at der ca. 4 dage om året, svarende til ca. 7 timer om måneden, må være en væsentlig lugt ved omboende uden at vilkårene i miljøgodkendelsen er overtrådt. Denne tilladelige overskridelse er et udtryk for, at vejret har meget stor indflydelse på spredningen af lugt fra et sådan biogasanlæg. Vejret er uforudsigelig og denne usikkerhed er derfor indbygget i beregningsmodellen og dermed i miljøgodkendelsen. Det er ligeledes væsentligt i forhold til vedligeholdelsesopgaver, at der er et begrænset tidsmæssigt vindue, hvor det er muligt for biogasanlægget at øge lugtemissionen indenfor lovens rammer. Omvendt er der taget en worst case betragtning i forhold til lugtafgivelsen fra de enkelte lugtkilder, der er på biogasanlægget. Disse lugtkilder har virksomheden kontrol over og kan dermed potentielt reducere lugtafgivelsen fra en eller flere kilder med diverse tiltag. Det mest anvendte tiltag er skorstene, hvor lugten lukkes ud i stor højde og fortyndes inden den påvirker omboende. Groft sagt må omboende altså påregne ind imellem at kunne registrere en svag til tydelig lugt (5 LE/m 3 kan betegnes som svag, mens 10 LE/m 3 kan betegnes som tydelig) fra virksomheden, afhængigt af vindretning og andre vejrforhold, samt driftsforhold på biogasanlægget. Der kan ikke ifølge gældende lovgivning stilles vilkår om, at omboende ikke må påvirkes af lugt overhovedet. Men der er stillet vilkår om, at lugtgenen ikke må overskride en vis styrke. Den maksimale lugtgene gælder ved boligens opholdsarealer, som er op til ca. 15 m fra beboelsen. Oplever man som omboende, at man generes væsentligt af eventuel tilbagevendende eller langvarig lugt fra biogasanlægget er kommunen via tilsynspligten myndighed for, at de stillede lugtvilkår overholdes. Det vil sige, at man kan klage til kommunen over lugten fra biogasanlægget, hvis man mener at driften af anlægget lugter mere, end miljøgodkendelsen Side 31 af 62

32 tillader. Dermed vil kommunen tage stilling til om de stillede vilkår overholdes og evt. påbyde virksomheden at overholde lugtgenegrænserne ved at iværksætte visse tiltag. Omboende opfordres dog til at kontakte biogasanlægget først, for at høre om der foregår nogle specielle aktiviteter eller om biogasanlægget selv kan reducere en evt. lugtemission. Biogasanlægget giver også besked til omboende, når eventuelle lugtgener kan forekomme i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde eller lignende. Det kunne være oplagt, at indgå i en dialog med naboer inden planlægningen af eventuel arbejde på biogasanlægget, der kan medføre øget lugt i omgivelserne. Den overvejende del af potentielle lugtemission kan reduceres eller fjernes ved hensigtsmæssig og kompetent management af biogasanlæggets drift og anlæg. Der ud over vil kommunen forvente, at lugtbilledet i den biologiske opstartsfase vil kunne påvirke genere naboerne i en kortere periode. For både støj og lugt gælder det, at der er stillet vilkår om, at kommunen som tilsynsmyndighed en gang årligt, om nødvendigt, kan udbede biogasanlægget om at få udarbejdet akkrediterede beregninger eller målinger, der viser at lugten og/eller støjen overholder de stillede vilkår (vilkår 54). Placering af biogasanlægget Placeringen og orientering af biogasanlægget er fastlagt i lokalplan Etablering af biogasanlæg syd for Bogense. Heri bestemmes den geografiske placering og orientering af byggefeltet og disse er understøttet af det analysearbejde og vurderinger, der er i forbindelse med en sådan lokalplan. Nærværende miljøgodkendelse stiller vilkår omkring de rammer der er for biogasanlæggets miljømæssige påvirkninger og kan ikke overskride eller ændre på de rammebetingelser der er sat i lokalplanen. Værdiforringelse af omkringliggende ejendom Spørgsmålet om værdiforringelse af de omkringliggende ejendomme er generelt ikke et hensyn, der direkte indgår i vurderingen af en ansøgning efter Miljøbeskyttelsesloven. Værdiforringelsen af en ejendom som følge af en nærliggende virksomheds påvirkning, behandles af de almindelige naboretslige regler. Den almindelige naboret går i korthed ud på, at ejeren af en fast ejendom kan reagere mod ulemper fra naboejendomme, som i væsentlig grad overstiger hvad der er sædvanligt efter områdets beskaffenhed. Der opereres altså med en naboretlig tålegrænse, hvorefter det afgørende og helt centrale punkt er, hvad man med rimelighed må forvente det pågældende sted. Side 32 af 62

33 Hvis ulemperne er varige og overskrider den omtalte tålegrænse vil domstolene kunne pålægge den forulempende at træffe foranstaltninger, der kan nedbringe ulempen til det acceptable, hvis dette ikke er muligt evt. helt forbyde en fortsættelse af virksomheden, eller tilkende den skadelidte nabo erstatning. Erstatningssanktionen er udelukkende forbeholdt domstolene og er ikke noget kommunen som godkendende myndighed kan benytte sig af i denne forbindelse. I den offentligretlige lovgivning varetages en bred vifte af hensyn, i første række en række almene, samfundsmæssige hensyn fx til sundhed, landskabs- og biotopbeskyttelse, beskyttelse af grundvand osv. Lovgivningen yder også grundejere beskyttelse imod ulemper i naboforhold på en lang række områder. Der kan være tale om bestemmelser, som direkte er møntet på naboforhold, som eksempelvis støjgrænser og lugtgenegrænser. Altså er langt de fleste naboretlige ulemper reguleret i miljø- og planlovgivningen. Via planlægning og krav om forudgående tilladelse udøves en omfattende kontrol fra forvaltningens side med geneforvoldende aktiviteter. Derfor vurderer Nordfyns kommune, at virksomheden Nordfyns Biogas Amba med overholdelsen af de i miljøgodkendelsen stillede vilkår ikke medfører ulemper for naboejendommene, som i væsentlig grad overstiger hvad der er sædvanligt efter områdets beskaffenhed. Den naboretlig tålegrænse overskrides efter Nordfyns kommunes vurdering som udgangspunkt således ikke, da virksomhedens geneforvoldende aktiviteter reguleres i miljøgodkendelsen. Hermed er der ikke en objektiv værdiforringelse af omkringliggende ejendomme, som en funktion af virksomhedens miljøpåvirkninger, som reguleres via miljøgodkendelsen. Ønsker en naboejendom at undersøge om de almindelige naboretlige regler om erstatning kan bringes i anvendelse i tilfælde, hvor det acceptable niveau for nabogenerne" fastlægges efter offentligretlige regler i miljøbeskyttelseslovgivningen, kan naboen rejse et erstatningskrav ved domstolene mod virksomheden. Risiko for forurening af nærved liggende, rørlagte vandløb Der ligger et rørlagt vandløb, Sandager Møllebæk, syd for matriklen hvorpå biogasanlægget opføres. I denne del af vandløbet, ligger jordoverfladen over vandløbet i kote 20 og 21. Biogasanlægget vil ligge i kote 22. Vandløbet har sin start i en lavning med en mose (kote 19) lige syd for det sydligste punkt på biogasanlæggets matrikel. Der er en mindre forhøjning i terrænet mod sydøst i forhold til biogasanlæggets grund (kote 22-26). Vandløbet har tre brønde (80 cm diameter, alle ført til overflade) indenfor de første ca. 500 m hvor vandløbet er rørlagt. Se Figur 1. Side 33 af 62

34 Figur 1 Sandager Møllebæk. Den Rørlagte del er farvet med grønt. Den åbne del af vandløbet er markeret med blåt. Brønde er markeret med rødt. Der er to niveauer af sikkerhed omkring læk af afgasset biomasse fra tanke på biogasanlægget, forebyggelse og afværgeforanstaltning. Forebyggelsen er indarbejdet i miljøgodkendelsen, idet en væsentlig del af vilkårene fokuserer på, at forebygge uheld. Både ekstern kontrol og egenkontrol er anført i vilkårene 41, 45, 59, 62 og 63. Dette medfører at risikoen for en læk i en tank er minimal. Vedrørende afværgeforanstaltninger, i forbindelse med en opstået læk, er der 2 overordnede situationer. Den lækkende biomasse fra en bristet tank vil i første omgang blive inde på biogasanlæggets egen matrikel og vil overvejende aflejres på overfladen henholdsvis løbe i biogasanlæggets system til opsamling af regnvand fra de befæstede arealer, hvor det vil ende i det tilhørende reservoir, uden afløb til omgivelserne. Herfra vil det være umiddelbart muligt at opsamle biomassen uden at den kommer til at påvirke den omgivende natur eller nærliggende vandløb. Er det tilfældet, at mængden af lækkende biomasse er så stor, at den løber ud over biogasanlæggets matrikel, vil biomassen løbe mod syd, ned i lavningen hvor mosen er beliggende. Herfra vil det så kunne løbe ind i det rørlagte vandløb og videre ud i vandløbssystemet. I det tilfælde skal afværgeforanstaltningerne være mere omfattende, end hvis lækken var isoleret på biogasanlæggets matrikel. Den Fynske Miljøvagt er adspurgt hvorledes de vil reagere i forbindelse med en massiv læk fra en større tank på biogasanlægget, hvor en stor mængde afgasset biomasse løber ud fra biogasanlæggets matrikel og ned i mosen/lavningen mod syd. I det tilfælde vil Miljøvagten Side 34 af 62

35 afspærre den rørlagte del af vandløbet hvor den åbnes op, ca. 150 m inde på marken, på den østlige side af Odensevej (markeret med blåt på Figur 1). Dernæst vil de etablere pumpning af biomasse og vand fra henholdsvis selve mosen (primære indsats det er der hvor hovedparten af den afgassede biomasse vil være) samt fra udløbet af den rørlagte del af vandløbet og fra brønden umiddelbart øst for Odensevej. Eventuelt også fra de to andre brønde i vandløbet. Dermed vil hele den nedstrøms del af vandløbssystemet være afskåret fra påvirkningen fra den udstrømmende biomasse. Vandløbets forløb er i dette tilfælde fordelagtigt, da der ikke er en stor opstrøms vandmængde der skal pumpes udenom uheldslokationen eller fjernes på anden vis. Nordfyns Kommune vurderer derfor, at der med den omfattende vilkårsstillelse omkring kontrol af sikkerheden på tankene på biogasanlægget, der minimerer risikoen for at tankene springer læk, sammen med de forskellige muligheder for efterfølgende effektive afværgeforanstaltninger, er taget tilstrækkelige hensyn til risikoen for forurening af vandløbssystemet der ligger nedstrøms for Sandager Møllebæk. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår omkring dette forhold. Beplantning/afskærmning omkring anlægget Der er frit udsyn til matriklen hvorpå biogasanlægget skal etableres fra den nordlige (over marker) og østlige side (fra Odensevej). Mod syd og til dels mod vest er der på nuværende tidspunkt beplantning i form af en større samling træer/mindre skov. Mod vest ligger der ligeledes en eksisterende svinestald med tilhørende teltoverdækket gyllebeholder. Der skal af veterinære grunde anlægges en jordvold mellem biogasanlægget og denne svinestald, inden idriftsættelsen af biogasanlægget. I lokalplanen for biogasanlægget er der fastsat rammer, der muliggør etableringen af både en jordvold og beplantning, men der er ikke fastsat vilkår om det. En afskærmning af anlægget mod nord eller øst er derfor en mulighed og kan have en berettigelse, hvis det tjener et faktisk formål i forhold til biogasanlæggets påvirkning af omgivelserne. Nordfyns kommune vurderer ikke, at etableringen af en jordvold med beplantning vil have en indflydelse på lugtudbredelsen fra biogasanlægget. Etableringen af en jordvold med beplantning kan potentielt have en indflydelse på udbredelsen af støj fra aktiviteterne på biogasanlægget. Etableringen af en jordvold med beplantning vil have en indflydelse på det visuelle udtryk af biogasanlægget i landskabet og kan til en vis grad reducere indsigten til anlægget fra den nordlige eller østlige side.. Etablering af beplantning og jordvold mod nord, langs adgangsvejen fra Odensevej ind på biogasanlæggets matrikel, vil kunne have en effekt på til- og frakørselsforholdene på anlægget. Side 35 af 62

36 Der skal etableres en række huller i en eventuel jordvold eller beplantning for at sikre tilgangen til området. Der er desuden en række pladsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn der skal overvejes i forbindelse med kørsel med lastbiler til og fra området. Der ligger ligeledes en større bygning i forvejen, i form af svinestalden med gyllebeholder, som er synlig i landskabet når man kommer via Odensevej fra nordlig retning. Når man kører af Odensevej mod syd, kører man ned af en bakke fra kote 30, hvorfor der vil være indsigt til anlægget med mindre der etableres er en meget stor jordvold/beplantning. Placeringen af denne bakketop vil over længere afstande være skærmende for indsigt til den væsentligste del af biogasanlægget, bortset fra de højeste bygnings- og anlægselementer. Nordfyns kommune vurderer derfor, at der ikke stilles vilkår til etablering af en jordvold eller beplantning langs adgangsvejen fra Odensevej ind på biogasanlæggets område. Etablering af beplantning og jordvold mod øst, ud til og parallelt med Odensevej, vil ikke medføre væsentlige negative driftsmæssige eller anlægsmæssige forhold. Anlægsteknisk er det største problem pladskravet, da en sådan jordvold af en vis højde vil have en væsentlig udstrækning ind på matriklen. Når man kører af Odensevej mod nord, kører man ned af en bakke, hvorfor der vil være delvis indsigt til anlægget, der ligger afskærmet i nogen grad af den eksisterende skov. Ved passage af anlægget på Odensevej vil en jordvold med beplantning skærme for indsigt ind til selve anlægget. Dette vil, især når man kommer fra syd hvor indsigten ligeledes skærmes af skoven, medvirke til, at biogasanlægget syner af mindre, da det er delvist afskærmet, bortset fra de højeste elementer. Den generelle indsigt til anlægget fra øst vil ligeledes være væsentligt reduceret. Visualiseringerne i lokalplanen viser biogasanlægget med en jordvold med beplantning på pågældende sted, langs Odensevej, herunder ved indsigt til området fra øst. Nordfyns kommune vurderer, at jordvolden med tilhørende beplantning vil medvirke til en støjafskærmning mod øst, samt at sikre en visuel afskærmning af biogasanlægget i forhold til Odensevej og indsigten fra øst. Desuden vil beplantningen på jordvolden medvirke til en sammenhæng med den mindre skov, der ligger syd for matriklen. Nordfyns kommune vurderer derfor, at der skal stilles vilkår til etablering af en jordvold med tilhørende beplantning langs Odensevej indenfor biogasanlæggets lokalplanlagte område. Jordvolden skal etableres i den stil som vist i visualiseringen i Lokalplan Etablering af biogasanlæg syd for Bogense. Jordvolden skal være mellem 3 og 4 meter høj og ligge parallelt med Odensevej i hele matriklens udstrækning mod denne vej. Jordvolden og den tilhørende beplantning skal holdes inden for skel og Side 36 af 62

37 anlægges minimum 10 m fra vejens midtlinje, jf. tinglysningen på de matrikler i området, der grænser op til Odensevej. Jordvolden med tilhørende beplantning skal etableres med hensynstagen til de trafikale oversigtsforhold, således at til- og frakørsel ind af adgangsvejen til biogasanlægget med lastbiler ikke hindres eller skaber potentielt farlige situationer. Ligeledes skal træer der indgår i beplantningen plantes minimum 6 m fra vejkanten, hvis træerne med tiden opnår en stammetykkelse over 10 cm, af trafiksikkerhedsmæssige årsager. Der skal i forbindelse med jordvolden plantes et minimum 3-rækket afskærmende levende hegn på eller ved jordvolden i hele dens længde. Hegnet skal bestå af egnskarakteristiske buske og/eller træer Beplantningen skal etableres senest i efteråret 2014 og skal etableres og vedligeholdes, så dets funktion som afskærmning af biogasanlægget opretholdes. Krav om etablering af jordvold er indført i vilkår 27. Vilkår for virksomhedens ophør. Jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, som denne miljøgodkendelse er udarbejdet ud fra, skal kommunen med vilkår til virksomheden sikre, at virksomheden kan drives uden at påføre omgivelserne forurening, der er uforenelige med omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Dette fremgår af 22. I denne paragraf er der fastlagt følgende krav (punkt 13): Krav om, at der ved ophør af driften med henvisning til jordforureningsloven, kapitel 4 b, skal træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og grundvandsforurening på bilag 1-virksomheder, jf. kapitel 15. Det fremgår af jordforureningsloven, kapitel 4 b: 38 n. Pligterne efter dette kapitel påhviler virksomhedens eller husdyrbrugets driftsherre på tidspunktet for driftsophør... Der er således ved vilkårsstillelse i miljøgodkendelsen sikret, at driftsherren (Nordfyns Biogas Amba) er ansvarlig for at undgå forureningsfare, også i forbindelse med en lukning af anlægget. Det er standard i sådanne miljøgodkendelser. Går driftsherren konkurs gælder Kapitel 5 i jordforureningsloven. Det fremgår blandt andet af 44, stk. 2: Hvis forureneren ikke har rådighed over den forurenede ejendom, kan miljømyndigheden meddele påbud til den, der har rådighed over ejendommen, om at tåle, at undersøgelser, oprydning eller andre foranstaltninger gennemføres ved forurenerens foranstaltning. Ved en konkurs har kommunen derfor mulighed for, at foretage handlinger, der fjerner eller reducerer forureningsfare på ejendommen. Dette fremgår også tydeligt af Miljøbeskyttelseslovens 70: I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig Side 37 af 62

38 forurening eller forureningens udbredelse, foretager tilsynsmyndigheden det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Stk. 2. Til forebyggelse af en situation som beskrevet i stk. 1 kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning. Det gælder dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning. Som det fremgår af stk. 1, skal tilsynsmyndigheden (kommunen) gribe ind. Som det fremgår af stk. 2, kan kommunen gribe ind, selv om der ikke er tale om en egentlig forurening, men til forebyggelse af en sådan. Den økonomiske byrde for en sådan selvhjælpshandling tilfalder den ansvarlige og det er ifølge jordforureningsloven driftsherren, altså Nordfyns Biogas Amba. Er driftsherren gået konkurs, gælder den almindelige konkurslov, hvor kommunen kan gøre sit økonomiske krav gældende. Der er altså ikke mulighed for, at ansvaret for, at nødvendige foranstaltninger til modværge mod en forurening, forsvinder, selv om virksomheden/driftsherren går konkurs. Nordfyns Biogas Amba har haft mulighed for at komme med bemærkninger til det tilrettede udkast til miljøgodkendelse. Der var fra ansøgers side ikke nogen bemærkninger Virksomhedens placering Virksomhedens beliggenhed og principskitse for udformning fremgår af bilag 1. Virksomheden er beliggende på matrikelnummer 3e, Harritslev By, Skovby. Virksomheden er, i henhold til Kommuneplan for Nordfyns Kommune, beliggende i landzone, i et område som er omfattet af lokalplan nr I lokalplanen er området udlagt til tekniske anlæg biogas- og separationsanlæg med tilhørende procesvarmeanlæg. Der er angivet begrænsninger i forhold til bebyggelsesprocent, byggehøjder mv. Der må ikke opføres boliger. Området er beliggende i landzone og forbliver i landzone. Afstand til nærmeste bolig er ca. 187 m. Side 38 af 62

39 Følgende afstandsforhold gør sig gældende for virksomheden: Nærmeste boligområde/byzone (Særslev) ligger ca. 2,6 km mod sydøst. Der er ca. 3 km til Bogense byzone mod nordvest. Nærmeste større bebyggelse er Moderup ca. 1,5 km mod syd. Nærmeste landsby/boligområde er Kolshave ca. 500 m mod øst Ca. 187 meter mod syd er der bolig i landzone. Nærmeste boligs opholdsområder er ca. 170 meter mod syd. Ca. 345 meter mod nord er der bolig i landzone. Ca. 64 m mod vest er der en svinestald. Der ligger 3 større husdyrproduktioner indenfor en radius af 1 km fra matriklen. Der ligger 8 ejendomme indenfor 500 m af matriklen, heraf 2 med landbrugspligt. Området, hvor biogasanlægget planlægges etableret, er et relativt tyndt befolket landbrugsområde. Placeringen er derfor gunstig angående potentielle lugtgener og mulighederne for at overholde de vejledende grænseværdier for støj mv. Anlægget er beliggende ved større hovedfærdselsåre, hvorfor transport ind og ud af virksomhedens område vil medføre få gener for omboende. Virksomheden er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), samt i nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Virksomheden kommer til at ligge lige udenfor indvindingsområderne til 2 vandværker. Som udgangspunkt skal ændret arealanvendelse ikke ske i NFI eller OSD-områder, jf. Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande. Biogasanlæg er i samme dokument defineret som en potentielt grundvandstruende virksomhed eller anlæg (jf. liste 2 i bilag 1 - opmærksomhedslisten). Denne type anlæg kan der som udgangspunkt ikke planlægges for i NFI områder. Der er dog muligheder for at planlægge for allerede kommuneplanlagte uudnyttede områder udlagt til potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, såfremt argumentationen i redegørelserne samt kommunernes tiltag for grundvandsbeskyttelse er vægtige. I samarbejde med virksomheden har Nordfyns Kommune udarbejdet en række vilkår for de ekstra tekniske foranstaltninger, der skal minimere risikoen for grundvandstruende forurening fra virksomheden. Kommunen vurderer, at virksomhedens placering er i overensstemmelse med områdets formål og kan drives uden uacceptable gener for omgivelserne Indretning og drift Afsnittet indeholder kun gengivelse af oplysninger og konklusioner fra virksomheden. Yderligere oplysninger kan findes i Bilag 1, der indeholder ansøgningsmaterialet fra virksomheden. Side 39 af 62

40 Biogasanlægget behandler og afgasser overvejende gylle, samt anden gødning, gyllefibre og energiafgrøder ( landbrugsbiomasse ), som leveres af omkringliggende landbrug. Produktet fra anlægget er primært biogas og afgasset biomasse. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget enten som afgasset biomasse eller som separeret afgasset biomasse. Den producerede biogas transporteres via rørledninger til et kraftvarmeanlæg beliggende i industriområdet syd for Søndersø, ca. 10 km mod sydøst Produktion Biogasanlægget dimensioneres til årligt at kunne behandle ca ton frisk biomasse, fordelt på ca ton husdyrgødning (herunder gyllefiber), ca ton energiafgrøder og ca ton anden biomasse (vejledende biomassesammensætning, baseret på normtal for tørstofindhold). Dette svarer til en gennemsnitlig ugentlig tilførsel af biomasse på ca ton. Tilførslen af biomasse vil dog svinge i løbet af året og vil i visse perioder (f. eks. omkring majshøsten) kunne nå væsentlig højere op. Dog tilstræbes en vis kontinuitet i biomassetilførslen af både lagringsmæssige og driftsrelaterede grund, samt af hensyn til omboende. Der bør sættes vilkår om en maksimal tilførsel af biomasse til anlægget over tid, der tager hensyn til de driftsmæssige nødvendige udsving i tilgangen af biomasse. Der forventes produceret ca. 9,3 mio. m 3 biogas (med ca % CH 4 (methan)), hvoraf ca. 2 mio. m 3 biogas forventes anvendt i eget motoranlæg til procesvarme og energi, mens de resterende ca. 7,3 mio m 3 biogas (indeholdende ca. 4,5 mio. m 3 CH 4 ) eksporteres til kraftvarmeproduktionen i motorgeneratoranlæg, der etableres i industriområdet i Søndersø. Biogasanlægget forventes at have et årligt varmebehov på ca. 0,6 GWh. Den genererede elektricitet vil blive eksporteret til el-nettet. Proces: Biomassen, primært husdyrgødning, føres til biogasanlægget med lastbiler. Her pumpes den flydende husdyrgødning mv. via et lukket rørsystem ind i modtagetankene. De faste råmaterialer tilføres modtagetankene via en læssegrav, hvor en snegl fører det faste materiale videre til modtagetankene. Både læssegrav og udpumpning af flydende husdyrgødning foregår indendørs i læssehal, med udsugning der føres til luftfilter til lugtreduktion. Den blandende biomasse pumpes fra modtagetanken til en af de primære rådnetanke, hvor den overvejende del af biogasproduktionen finder sted. Efter udrådning føres biomassen videre til de sekundære rådnetanke hvor en efterudrådning og en opbevaring finder sted. Herfra pumpes biomassen til udleveringstanken, hvorfra den pumpes til en tankvogn, der leverer den tilbage til husdyrgødningsleverandørerne eller til anden modtager af den afgassede biomasse. Biogassen produceres overvejende i de primære rådnetanke, henholdsvis i de sekundære rådnetanke, der også fungerer som et mindre gaslager. Herfra pumpes biogassen kontinuerligt til brug i kraftvarmeanlæg i Søndersø, hvor biogassen overvejende bruges til fjernvarme i Fjernvarme Fyns fjernvarmedistributionsnet. En mindre del af den producerede biogas bruges i eget motorgeneratoranlæg. Side 40 af 62

41 Varme/energianlæg: Der etableres et motorgeneratoranlæg på virksomheden, til at generere procesvarme til biogasanlægget, samt levere elektricitet til el-nettet. Den indfyrede effekt af motorgeneratoranlægget er på ca. 1,6 MW, med henholdsvis en termisk effekt på ca. 0,8 MW og en elektrisk effekt på ca. 0,6 MW. Der etableres ligeledes en kedel (med tilhørende varmeakkumuleringstank) til reserveforsyning, som back up ved udfald eller vedligeholdelsesarbejde på motorgeneratoranlægget. Denne nødkedel kan drives med både biogas (primært) eller gasolie. Den forventede driftstid på nødkedlen er op til ca timer årligt. Procesvarmen vil i første omgang komme fra varmeakkumuleringstanken, dernæst fra kedlen drevet med biogas og som sidste løsning, kedlen drevet med gasolie. Kedlen dimensioneres efter biogasanlæggets maksimale procesvarmebehov og har en indfyret effekt på ca. 1, 0 MW (med termisk effekt på ca. 0,9 MW). Udendørs siloer/tankanlæg: Der etableres en række tanke og siloer, der udgør selve biogasanlægget. Der etableres en række standard gylletanke, der bruges som henholdsvis fortanke, sekundære rådnetanke og udleveringstanke. Som udgangspunkt etableres der 7-9 stk., der vil være 4-6 m dybe og af forskellig volumen, afhængig af funktionen. De største tanke vil være de sekundære rådnetanke, der vil være på ca m 3 (samlet volumen op til m 3 ). Tankene nedgraves delvist. Alle disse tanke overdækkes enten med fast betonoverdækning, teltoverdækning eller med en gastæt dobbeltmembran (de sekundære rådnetanke, der også fungerer som gaslager). Der opstilles ligeledes 3 hygiejniseringstanke på ca. 600 m 3, lavet i stål eller beton. Der ud over laves og en standard plansilo i beton på ca m 2, til opbevaring af ensilage, energiafgrøder mv. Der etableres også 2-3 silotanke i stål eller beton, der skal fungere som primære rådnetanke. Hver af disse tanke vil være på ca m 3 (samlet volumen op til m 3 ) og have en højde op til maksimalt 24 m. Alle tanke er forbundet til anlæggets SRO-system, hvor der gives alarm ved fyldning til maksimalt niveau, hvormed overfyldning og undgås. De primære rådnetanke forsynes ligeledes med overløbsrør, der leder evt. overløb eller skumning til modtagetank. Der sker en vis befæstning af omgivelserne omkring de forskellige tanke og relevante bygninger, således at eventuelle spild, lækager eller lignende ikke udgør en risiko for grundvandet og Side 41 af 62

42 nærmiljøet. Tanke placeret over jorden vil få etableret fundament og opsamlingsrende. Alle nedgravede tanke eller tanke placeret på jorden vil få etableret omfangsdræn med inspektionsbrønde. Alle af- eller pålæsningslokationer er befæstede og forsynede med afløb til biomassesystemet, til sikring mod forurening af jord og grundvand ved spild og lignende. Alle transportveje på anlægget hvor der kører lastbiler, er befæstede/asfalterede og der anlægges en parkeringsplads til ansattes biler. Køretøjer vaskes indendørs i læssehallen og vaskevandet ledes til modtagetanken og behandles i biogasanlægget Virksomhedens drift Virksomhedens vil blive drevet med fokus på reduktion af potentielle lugt- og støjgener for omboende. Ud over vedligehold af anlægget, især lugtfilteret, skal der være fokus på proceduren for aflæsning i læssehal, hvor porte og døre skal være lukkede, bortset fra transport igennem disse. Ligeledes skal port-, dør- og evt. vinduesåbninger søges lukket under aktiviteter med eventuel separering af afgasset biomasse i fiberlageret. Der skal også være tæt overdækning af eventuelle oplag af ensilage eller energiagrøder, for at reducere lugtafgivelsen fra plansiloen. Mulige driftsforstyrrelser Virksomheden har i deres ansøgning om miljøgodkendelse redegjort for en række potentielle risici, driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med drift af biogasanlægget. Desuden er det beskrevet hvorledes virksomheden vil imødegå disse hændelser med implementering af forebyggende og afhjælpende tekniske og driftsmæssige tiltag. Ifølge virksomheden vil den maksimale opbevaring af biogas på anlægget være ca m 3 i gaslageret. Ifølge Risikobekendtgørelsen (bek. Nr af 14. december 2006) vil oplagring af op til 10 ton biogas, svarende til ca m 3 biogas (afhængigt af forholdet mellem metan og CO 2 i gassen), medføre at virksomheden er defineret som en kolonne 1 virksomhed, der ikke er omfattet af den nævnte bekendtgørelse. Risikoen for eksplosioner eller lignende på virksomheden er derfor begrænset. Nordfyns Kommune er enig i virksomhedens vurdering og beskrivelse af de potentielle risici, driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med drift af biogasanlægget. Side 42 af 62

43 Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at gennemførelsen af disse tiltag er tilstrækkelige til at imødegå eller afhjælpe alvorlige hændelser, og at disse er i overensstemmelse med de stillede standardvilkår i denne miljøgodkendelse. Driftstid Anlægget vil være i drift hele døgnet, året rundt. Dog vil transport til og fra virksomheden primært ske på hverdage i perioden kl. 06 til kl. 18. Undtagelsesvist kan der forekomme transporter enkelte lørdag mellem kl. 07 og kl. 13. Anlægget vil være bemandet indenfor almindelig arbejdstid. Udenfor vil dette tidsrum der være etableret tilkaldevagt via biogasanlæggets automatiske styrings- og overvågningssystem, der ligeledes automatisk kan lukke processen eller dele af processen ned ved uregelmæssigheder Virksomhedens forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Støj/vibrationer Der vil være en række potentielle støjkilder på virksomheden i forbindelse med drift af biogasanlægget. Den primære støjkilde vil være motorgeneratoranlægget, men også andre motorer på ejendommen, samt ventilationssystemet kan være kilde til støj. Der ud over vil det være transport til og fra anlægget med biomasse og lign., der vil afstedkomme støj. I byggefasen vil der være varierende støj fra anlægsarbejdet, overvejende indenfor normal arbejdstid. Virksomhedens oplysninger Anlægget udformes og etableres på en sådan måde, at de stationære støjkilder, der er i drift døgn rundt, kontinuerligt vil overholde henholdsvis Arbejdstilsynets støjgrænser for intern støj i bygningerne, samt Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for natteperioden (laveste støjgrænsekrav). Den primære stationære kilde til støj og vibrationer er motorgeneratoranlægget, der placeres indendørs i dertil indrettet støjcelle, med flydende gulv for at reducere både vibrationer og støj. Støj fra trafik ind og ud fra anlægget foregår i dagtimerne i løbet af ugen, samt i visse tilfælde lørdag formiddag. I dette tidsrum er kravene i Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser mindst og det antages at støjgrænsen overholdes. Kommunens vurdering Det maksimale støjbidrag fra virksomheder i landzone bør ikke overstige Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier, målt på opholdsarealer ved boliger uden for eget areal: 55 db(a) / 45 db(a) / 40 db(a) for henholdsvis dag-, aften- og natperioden i boligområde. Da biogasanlægget nyetableres med dertilhørende bygninger, tekniske anlæg og forebyggende Side 43 af 62

44 tiltag mod gener, kan der fra begyndelsen planlægges for indførelse af nødvendige dæmpninger af diverse støjkilderne. De støjende aktiviteter og anlæg, der genererer støj døgnet rundt, er overvejende placeret indendørs. Virksomheden er ligeledes placeret med forholdsvis stor afstand til forureningsfølsomme områder og boliger. Der er generelt en vis afstand til omboende, med den nærmeste bolig ca. 200 m mod syd i forhold til virksomhedsskel. Derfor vurderes driften af virksomheden at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier. Nordfyns kommune meddeler på den baggrund støjvilkår baseret på Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier. Af kilder til vibrationer af umiddelbar betydning er virksomhedens motorgeneratoranlæg. Denne placeres på et selvstændigt fundament (flydende gulv), der er vibrationsisoleret fra selve bygningen. Nordfyns kommune vurderer, at risikoen for vibrationer, lavfrekvent støj eller infralyd fra virksomhedens drift er relativ lav. Dog er forekomsten af disse gener relativt svære at forudse, hvorfor der stilles vilkår ud fra Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier på området. Trafikstøj Trafikken til og fra anlægget i en normal driftssituation foregår overvejende i dagtimerne på hverdage. Biogasanlægget er placeret langs en hovedvej med en væsentlig trafikbelastning. Den seneste trafiktælling på strækningen angiver en årsdøgntrafik på strækningen mellem køretøjer. Dermed øges trafikbelastningen potentielt set med gennemsnitligt 1 % på strækningen. Nordfyns kommune vurderer, at trafikken til og fra biogasanlægget på det ansøgte areal med de eksisterende vejforhold ikke medfører en væsentlig forøgelse af trafikstøjen til omgivelserne. Der stilles dermed standardvilkår for henholdsvis støj og vibrationer fra anlægget Luft/lugt Virksomhedens produktion af biogas kan give anledning til emissioner til luften af lugt, CO og NO x er. Lugten stammer fra både råmaterialerne til processen, selve biogasprocessen, samt den afgassede biomasse (herunder eventuel forarbejdning af den afgassede biomasse i form af separation eller lignende). CO og NO x stammer fra forbrændingsprocessen i gasmotoranlægget, hvor biogas forbrændes til brug til driftsvarme i biogasprocessen. Virksomhedens oplysninger Virksomheden oplyser, at den indkøbte biogasmotor vil overholde de gældende, lovbestemte krav til emissionsgrænseværdier, som funktion af kravene stillet i udbudsmaterialet til biogasanlægget. Side 44 af 62

45 Der vil forekomme emissioner af røggasser via skorsten, samt emissioner af lugt fra skorsten, afkast fra lugtfilter og til dels fra diffuse kilder. Kommunens vurdering Røggasserne fra anlægget emitteres til luften via en skorsten der etableres separat for gasmotoranlægget. Der er udført en OML- beregning (se bilaget i Bilag 2, samt bilag 3) for at fastslå den nødvendige skorstenshøjde ud fra den mest belastende driftsform (worst case beregning). Den dimensionerende parameter for OML- beregningen er fastlagt ved anvendelse af nedenstående emissionsgrænseværdier for gasmotoranlægget 11. Emissionsgrænser Emissionsgrænseværdier til gasmotoranlæg reguleres via gasmotorbekendtgørelsen og skal derfor ikke fastsættes i godkendelsen. Bekendtgørelsen fastsætter emissionsgrænser for NO x og CO. Nordfyns Kommune vurderer, at der skal stilles vilkår til målinger og tilhørende dokumentation af den faktiske emission fra gasmotoranlægget. Stof CO NO x Lugt*) Grænseværdi for biogasfyret motor [mg/nm 3 ved 15 % O 2 tør røggas] 450 mg/nm mg/nm LE/Nm 3 Emissionsgrænseværdier for nye motorer (stammende fra den gældende bekendtgørelse). *) Emissionsgrænseværdier for lugt er fra den foregående bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid m.v. fra motorer og turbiner (nu ophævet). Nordfyns Kommune vurderer, at ovenstående grænseværdier bliver overholdet af den planlagte biogasmotor, da der er tale om anskaffelse af et nyt gasmotoranlæg, der er produceret til at have en relativ lav emission af de pågældende stoffer. Immissionsgrænser og afkasthøjder Ifølge standardvilkårene for biogasanlæg (J 205) skal myndigheden fastsætte afkasthøjder for virksomhedens afkast. Som dokumentation for, at virksomhedens angivne afkasthøjder er tilstrækkelige til at overholde immissionsværdierne for de relevante røggasser og lugt, er der udarbejdet en række OMLberegninger for de mest belastende driftssituationer (worst case beregninger). Beregningerne fremgår af bilag 2, samt bilag Bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. Side 45 af 62

46 I henhold til B-værdi vejledningen 12 og luftvejledningen gælder følgende grænseværdier, som virksomheden skal overholde: Immissionsgrænseværdier for biogasanlægget og gasmotoranlægget Stof B-værdi (immissionsgrænse ) mg/m 3 CO 1 NO X 0,125 Lugt, enkeltbolig 10 LE/m 3 Lugt, landsby 5 LE/m 3 De forskellige anlæg giver anledning til følgende emissioner: Gasmotoranlægget: CO, NO X og lugt. Kedlen, der fyrer med biogas: CO og NO x. Kedlen, der fyrer med gasolie: CO og NO x. Luftrensningsanlægget/biofilteret: Lugt. Vurdering af OML beregningerne: OML-beregningerne viser, at B-værdierne for NO X og CO overholdes med en skorstenshøjde på 35 meter til gasmotoranlægget og kedelanlægget. Denne højde af afkast er beregnet ud fra lugt, som den dimensionerende faktor (se nedenfor). Der er ved beregningerne anvendt emissionsbidraget fra fyring med biogas i gasmotoranlægget og brugt worst case betragtningen med emissionsgrænseværdierne som den antagne emission. Dette er driftsformen med højeste emissioner af de to røggasemissionsstoffer. Resultatet af beregningerne viser, at B-værdierne overholdes, når afkastet fra gasmotoranlægget (og dermed kedelanlægget, se nedenfor) er indrettet med lysninger og afkasthøjder som angivet i tabellen i vilkår 33. Afkastet fra gasmotoranlægget etableres som en skorsten med to ens kerner, en til gasmotoranlægget og en til gaskedlen. Denne regnes som samme afkast i OML-beregningen. Kedelanlæg Der installeres en nødkedel, som reserveforsyning af varme til biogasprocessen. Nødkedlen vil primært bruge biogas til opvarmning, men der er installeret gasoliebrænder, som sekundær brændstofkilde. Disse to brændselstyper kan ikke bruges samtidigt. Gasmotoranlægget og kedelanlægget anvendes ikke samtidigt. 12 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 2002 om oversigt over B-værdier Side 46 af 62

47 Emissionsgrænseværdierne for et biogasfyret eller gasoliefyret kedelsystem fremgår af Luftvejledningen 13, afsnit 6.2 og 6.3. Det er Nordfyns kommunes vurdering, at det planlagte kedelanlæg skal overholde disse emissionsgrænseværdier, da der ikke er angivet emissionsgrænseværdier for denne type anlæg i standardvilkårene i bekendtgørelse om listevirksomheder for hverken biogasanlæg (J 205) eller kraftvarmeanlæg (G 202), eller i bekendtgørelse om begrænsning af emissioner. Stof CO NO x (som NO 2 ) Grænseværdi for biogasfyret fyringsanlæg med en indfyret effekt mellem 120 kw og 5 MW 75 mg/nm 3 65 mg/nm 3 [mg/nm 3 ved 10 % O 2 tør røggas] Grænseværdi for gasoliefyret fyringsanlæg med en indfyret effekt mellem 120 kw og 5 MW [mg/nm 3 ved 10 % O 2 tør røggas] 100 mg/nm mg/nm 3 Kedelanlæggets røggasser føres ud i samme afkast som gasmotoranlægget (dog i særskilt kerne). Da emissionsgrænseværdierne for kedelanlægget er mindre end de tilsvarende for gasmotoranlægget og det er de samme røggasser der dimensioneres ud fra, er det gasmotoranlæggets specifikationer, der er dimensionerende for afkasthøjden på det fælles afkast. Dermed overholdes kedelanlæggets immission i omgivelserne, under forudsætning af, at afkastet er dimensioneret efter, at gasmotoranlæggets immissioner overholdes. Det er derfor Nordfyn Kommunes vurdering, at der ikke bør stilles særskilte vilkår til kedelanlæggets emissioner. Gasfakkel Der etableres gasfakkel på virksomheden til afbrænding af overskydende biogas, hvis der skulle opstå drifts- eller kapacitetsproblemer med afsætningen af den producerede biogas og til brug ved visse typer vedligeholdelseshændelser. Gasfaklens formål er at afbrænde biogassen (i praksis størstedelen heraf), således at biogassen ikke udledes direkte til omgivelserne med dertilhørende potentielle lugtgener mv. Gasfaklen er til brug i nødsituationer og bruges sjældent, i omegnen af 1-2 gange årligt. Der vil forekomme forøget risiko for forøgede lugtgener i omgivelserne i forbindelse med afbrænding af biogas i gasfaklen (flaring), dog væsentligt mindre end ved at udlede uforbrændt biogas. Virksomheden oplyser, at gasfaklen dimensioneres til at afbrænde den maksimale gasproduktion minus eget biogasforbrug til biogaskedlen, samt at gasfaklen forsynes med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. 13 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (Luftvejledningen) Side 47 af 62

48 Nordfyns Kommune vurderer, at der bør stilles vilkår om, at gasfaklen dimensioneres til at afbrænde biogasanlæggets maksimale biogasproduktion, samt at gasfaklen forsynes med en automatisk tændingsmekanisme, samt automatisk periodisk gentænding. Dette er overvejende med udgangspunkt i standardvilkårene for biogasanlægget. Der ud over bør der stilles vilkår om, at den producerede biogas under opstart af biogasprocessen, der har en begrænset brændværdi, ledes til gasfaklen og afbrændes heri. Dermed bør der også stilles vilkår om, at der til gasfaklen er en ekstern gaskilde til sikring af tilstrækkelig flammestørrelse, i forbindelse med udbrænding af denne biogas fra opstartsprocessen. Denne gaskilde kan være midlertidigt tilsluttet i opstartsfasen. Lugt Biogasanlæg kan erfaringsmæssigt give lugtgener i omgivelserne. Disse lugtgener kan dog begrænses væsentligt ved indførelse af tekniske tiltag til lugtreduktion, samt driftsmæssige forhold og indretning af procesanlægget, der forebygger udslip af lugt fra processen. Der er en række kilder til lugt på et biogasanlæg, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. Disse vil især findes hvor der føres materiale ind eller ud af procesanlægget. Selve biogasprocessen foregår anaerobt dvs. iltfrit og dermed uden adgang til luften, hvorfor anlægget er designet, således der ikke vil være luft/gas (og dermed lugt), der under normale driftsomstændigheder forlader selve processen. Potentielle kilder til lugt er beskrevet i bilag 3 og bilag 4 i ansøgningsmaterialet (se bilag 2) Virksomhedens oplysninger I normal drift er der fra virksomheden kun afgang for procesluft ved afkast fra lugtfilter og afkast fra motorgasanlæg. Den maksimale driftsmæssige lugtbelastningssituation for anlægget vil være ved drift af gasmotoranlægget og samtidig tilledning af maksimal luftstrøm til lugtfilteret. Der er foretaget en række OML-beregninger for procesanlægget, med udgangspunkt i lugtemissionen fra begge afkast ved samtidig drift. Der er regnet med en teoretisk worst-case situation, der i praksis sandsynligvis ikke vil forekomme. Den maksimale lugtemission beregnes på baggrund af de maksimale vurderede lugtkoncentrationer kombineret med maksimale luftstrømme fra de enkelte kilder i procesanlægget, der er forbundet til lugtfilteret, samt tilstedeværelsen af ensilage i plansiloen (OML beregning er vedhæftet i Bilag 2 og Bilag 3). Samtidigt er der regnet med en lugtemission fra gasmotoranlægget på det maksimalt tilladelige i forhold til bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid m.v. fra motorer og turbiner (nu ophævet). Den planlagte gasmotor vurderes til at overholde denne emissionsgrænseværdi på maks LE/Nm 3. Side 48 af 62

49 Den maksimale lugtemission fra lugtfiltret beregnes under forudsætning af 95 % lugtreduktion. Denne minimumseffektivitet er specificeret i udbudsmaterialet for biogasanlægget. Ved beregning af skorstenshøjder via OML-beregninger, tages udgangspunkt i den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor. Dette vil for gasmotoranlægget være lugt. Herudover beregnes bidraget af NO x til omgivelserne ved drift med gasmotoranlægget. Det er vist ved spredningsfaktorberegninger, at NO x og ikke CO er den dimensionerende emissionsfaktor for forbrændingsprodukter for gasmotoranlægget. Fra lugtfilteret er den dimensionerende parameter lugt. Rensning af ventilationsluft fra procesanlægget, inklusiv modtagehal, foretages i et biologisk, kemisk- eller lignende filter eller kombinationer heraf. Ved biologisk luftrensning nedbrydes luftens indhold af forureningskomponenter af mikroorganismer. I det biologisk filter sidder mikroorganismerne på et fast, organisk materiale, som kan være spagnum, kompost eller neddelt træ (flis). Det biologiske filter opbygges som et to-trins filter. Begge trin opdeles i to celler således, at der kan skiftes filtermateriale i en celle ad gangen uden større nedgang i renseeffektiviteten. I et kemisk filter nedbrydes ventilations luftens indhold af sure og basiske lugtstoffer ved tilsætning af natriumlud, svovlsyre og natriumhypochlorit til luftstrømmen. Dette sker i et skrubbersystem bestående af 3 identiske skubbertanke på hver ca. 10 m 3. For et velfungerende biofilter kan påregnes en % reduktion af lugtemissionen. Fælles for begge filtre er, at etablering af et afkast med tilstrækkelig højde og hastighed er med til at sikre, at lugtemissionen fra filteret ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne. Ventilationsanlæggets tilstand vil være overvåget af SRO anlægget. I tilfælde af driftsforstyrrelser kan der forekomme potentielle lugtgener fra yderligere to kilder, henholdsvis nødkedlen og nødfaklen. Nødkedlen vil ikke være i drift, når gasmotoranlægget er i drift, hvorfor der ved beregning af lugtbidrag til omgivelserne ses bort fra bidrag fra nødkedlen. Skorsten ved gasmotoranlægget vil i tilfælde af drift med nødkedelanlæg være tilstrækkelig høj til at lugtgrænseværdier overholdes i omgivelserne. Det estimeres, at nødkedlen vil være i drift timer årligt. Nødfaklen bliver dimensioneret til at kunne forbrænde biogasanlæggets overskydende gasproduktion i nødstilfælde, hvor biogassen ikke kan afsættes. Nødfaklen er fuldautomatiseret. I opstartsfasen (10-12 uger) vil der kunne komme lugtgener. Dette skyldes overvejende, at de biologiske processer der ligger til grund for henholdsvis biogasproduktionen samt evt. biofilterets lugtreduktionsfunktion, har en vis opstartsperiode, før de bliver effektive nok til henholdsvis at producere brændbar biogas, samt reducere lugtstofkoncentrationen tilstrækkeligt. I opstartsfasen vil ikke brændbar biogas blive afbrændt i nødfaklen. Side 49 af 62

50 Kommunens vurdering Virksomhedens tiltag mod lugtgener i omgivelserne er i overensstemmelse med standardvilkårene for denne type virksomhed og Nordfyns kommune vurderer derfor, at virksomheden overholder lugtgenekriterierne anført i Luftvejledningen 14. Der ud over vil virksomheden etablere et egenkontrolprogram, således at lugtgener imødegås og tilfælde af lugtgener i omgivelserne analyseres og erfaringerne derfra indarbejdes i det forebyggende arbejde. Nordfyns Kommune vurderer, at lugt primært vil komme fra luftrensningsanlægget (biofilteret), der får tilført anlæggets procesluft, fortræningsluft (fra modtagetanke, fortanke, modtagehal, mv.), samt luft fra efterbehandlingsanlæg. Der ud over kommer der lugt fra gasmotoranlæggets forbrænding af biogassen. Desuden kan der forekomme diffuse lugtkilder, såsom fra energiafgrøder i plansiloen, udslip fra overtryksventiler, lugt fra gasfakkel, mv. Anlægget opbygges således, at luft, der potentielt set indeholder lugt (bortset fra luften fra den udendørs plansilo), føres til luftrensningsanlægget. Røggassen fra gasmotoranlægget indeholder også lugt, men denne luftstrøm udledes via eget afkast. Immissionsgrænser og afkasthøjder Ifølge standardvilkårene for biogasanlæg (J 205) skal myndigheden fastsætte afkasthøjder for virksomhedens afkast. Som dokumentation for, at virksomhedens angivne afkasthøjder er tilstrækkelige til at overholde immissionsværdierne for de relevante røggasser og lugt, er der udarbejdet en række OMLberegninger for de mest belastende driftssituationer (worst case beregninger). Beregningerne fremgår af bilag 2, samt bilag 3. I henhold til B-værdi vejledningen 15 og luftvejledningen gælder følgende vejledende grænseværdier, som virksomheden skal overholde: Lugt-immissionsgrænseværdier for biogasanlægget og gasmotoranlægget Stof B-værdi (immissionsgrænse) LE/m 3 Lugt, landsby eller boligområde mv. 5 LE/m 3 Lugt, enkeltbolig i landzone 10 LE/m 3 Nordfyns kommune vurderer, at da biogasanlægget er beliggende i landzone, med en vis afstand til omboende og mindst 500 m til nærliggende landsby (Kolshave mod øst), skal lugtimmissionen 14 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder (Luftvejledningen) 15 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 af 2002 om oversigt over B-værdier Side 50 af 62

51 fra biogasanlægget overholde de vejledende grænseværdier. Der er ikke forhold der afstedkommer grundlag for en skærpelse af de vejledende lugtgrænseværdier. Med udgangspunkt i placeringen af Kolshave ca. 500 m mod øst, vurderer Nordfyns Kommune, at lugtimmissionsgrænseværdien på maksimalt 5 LE/m 3 skal være overholdt i en afstand af 500 m og mere fra biogasanlægget. I afstanden fra skel til 500 m skal lugtkoncentrationen maksimalt være 10 LE/m 3. Lugt er den dimensionsgivende faktor for afkast fra både gasmotoranlægget samt luftrensningsanlægget. Der er foretaget en række OML-beregninger for worst case lugtudspredelsen, til at fastsætte minimumshøjderne for de to afkast. De vejledende lugtemissionsgrænseværdier overholdes for afkasthøjder over terræn på minimum 50 m for afkastet fra lugtrensningsanlægget og minimum 35 m for afkastet fra motorgasanlægget (og gaskedlen). Vurdering af OML beregningerne OML-beregningerne viser, at B-værdien/lugtemmissionsværdein for lugt overholdes med en minimum skorstenshøjde på 35 meter til gasmotoranlægget og kedelanlægget og en minimum skorstenshøjde på 50 meter til lugtrensningsanlægget. Højderne af afkastene er beregnet ud fra, at lugtemissionen er den dimensionerende faktor. Der er ved beregningerne anvendt emissionsbidraget fra fyring med biogas i gasmotoranlægget og brugt worst case betragtningen med emissionsgrænseværdierne som den antagne emission af lugt fra biogasmotoren, svarende til LE/Nm 3. Denne betragtning vurderes også at være gældende ved drift med kedelanlægget. Beregningen om lugt fra lugtrensningsanlægget baseres på en worst case betragtning, hvor det samlede emissionsbidrag er baseret på en analyse af lugtemissioner fra biogasanlæg, foretaget af Dansk Landbrugsrådgivning DLR (se bilag 4 i ansøgningsmaterialet, Bilag 2). Worst case betragtningen er baseret på, at der er samtidige bidrag fra en relevant række kilder til lugtfilteret. Samtidigt er effektiviteten af lugtfilteret sat til 95 %, hvilket vurderes til at være minimum for et velfungerende, vedligeholdt biofilter. Dette sammenfald af forhold betragtes som meget sjældent eller ikke forekommende i praksis. Dermed vurderer kommunen, at en OML-beregning af lugtspredningen i området baseret på disse antagelser, vil modellere en worst case situation for ordinær drift. Overholdes lugtimmissionsværdierne for denne ekstreme situation, vil lugtimmissionsværdierne i området være overholdt for andre mere almindeligt forekommende driftssituationer. Side 51 af 62

52 Resultatet af beregningerne viser, at B-værdien for lugt overholdes, når afkastene fra henholdsvis lugtrensningsanlægget og gasmotoranlægget (og dermed kedelanlægget) er indrettet med lysninger og afkasthøjder som angivet i tabellen i vilkår 33. Den maksimale værdi for lugtimmission i ovenstående situation, er beregnet til 7 LE/m 3 i en afstand af ca. 250 m fra det modellerede lugtcentrum. Hermed overholdes lugtimmissionsgrænseværdien for boliger i landzone i hele lugtudbredelsesområdet. Lugtimmission i en afstand af 500 m fra lugtcentrum er beregnet til maksimalt 5 LE/m 3. Hermed overholdes lugtimmissionsgrænseværdien for landbyer eller boligområder i denne afstand. Dermed overholdes lugtimmissionsgrænseværdien for Kolshave. Ovenstående er baseret på en konservativ fortolkning af OML-beregningerne. Der bør derfor stilles vilkår om, at afkastene dimensioneres efter de dimensioner, der er benyttet i OML-beregningen, herunder minimumshøjde, lysningsdimensioner, mv. Der kan i enkelte tilfælde være risiko for lugtgener i omgivelserne, hvis virksomhedens gasfakkel er i drift. Afbrænding af biogas i nødgasfaklen kan afhængigt af vejrlig og energiindhold i den afbrændte biogas medføre ufuldstændig forbrænding i et vist omfang, med deraf følgende lugtgener (fra den uforbrændte biogas). Dette vil bl.a. være situationen i opstartsfasen for den biologiske proces i biogasprocesanlægget. Ved tilsætning af en ekstern gaskilde kan forbrændingen i gasfaklen effektiviseres og risikoen for lugtgener i omgivelserne kan reduceres væsentligt. Der vil dog være en væsentlig risiko for, at de opstillede lugtgenekriterier ikke kan overholdes i biogasprocessens opstartsperiode, der erfaringsmæssigt varer uger. Nordfyns Kommune vurderer, at lugtgener i denne periode er acceptable, da disse lugtgener er begrundet i det faktum, at de biologiske processer i henholdsvis biogasanlægget, samt i biofilteret ikke kan tilvejebringes på anden vis end ved at udvikles on-site over tid. Derfor bør der stilles vilkår om, at den producerede biogas under opstart af biogasprocessen, der har en begrænset brændværdi, ledes til gasfaklen og afbrændes heri. Dermed bør der også stilles vilkår om, at der til gasfaklen er en ekstern gaskilde til sikring af tilstrækkelig flammestørrelse, i forbindelse med udbrænding af denne biogas fra opstartsprocessen. Nordfyns kommune vurderer, at biogasanlægget ikke vil give anledning til væsentlig lugtgener, ud over de vejledende lugtimmissionsværdier, når biogasanlægget etableres efter de stillede vilkår. Side 52 af 62

53 2.9.3 Affald Virksomhedens oplysninger Virksomheden vil generere begrænsede mængder affald. Ud over husholdningsaffald, der bortskaffes via den almindelige dagrenovation, vil der være spildolie fra motorgeneratoranlægget. Dette vil blive opbevaret indendørs i palletanke i spildbakke og vil blive afhentet til genbrug. Andre hjælpestoffer til brug i processen ender i den afgassede biomasse i lave koncentrationer og udgør ikke en selvstændig affaldsfraktion. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at der ikke genereres større mængder affald ved almindelig drift på biogasanlægget. Det vil primært være spildolie og husholdningsaffald. Der kan under visse omstændigheder (afvigende driftsforhold) genereres mindre mængder farligt affald, der i så fald skal opbevares i tætte lukkede beholdere, indendørs, på tæt belægning uden afløb. Affaldet skal opbevares på en sådan måde, at evt. spild kan holdes indenfor et begrænset område (placeres i spildbakke, der kan rumme indhold af største beholder ved lækage). Eventuelt affald skal bortskaffes regelmæssigt Jord, overfladevands- og grundvandsforurening Virksomhedens oplysninger Alle beholdere og tanke i forbindelse med biogasprocessen laves i materialer der er bestandige og vanskeligt gennemtrængelige for fugtighed (stål eller beton) og på en sådan måde, at de kan modstå påvirkninger ved brugen (fyldning, omrøring, tømning, mv.). Alle tanke etableres med omfangsdræn. Alle steder (læssehal og ved udleveringstank, samt plansilo) hvor der håndteres biomasse befæstes og forsynes med afløb til opsamling af spild og væske, inklusiv vaskevand mv. Tanke hvori der opbevares olieprodukter sikres mod påkørsel og anden form for uheld. Kommunens vurdering Virksomheden er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indenfor nitratfølsom indvindingsområde (NFI) og lige udenfor eller i udkanten af indvindingsoplandene til Tyrekrogværkets 4 boringer, der forsyner Bogense By. Der er to enkeltindvindingsboringer henholdsvis ca. 545 m mod nord og 620 m sydøst for virksomhedens skel. Den nærmeste drikkevandsboring tilhørende et offentligt vandværk er ca. 1,2 km mod nordvest, tilhørende Bogense Vandforsyning. Der er derfor ingen risiko for direkte tilledning af forurenende stoffer til disse boringer. Der er et rørlagt vandløb med en minimumsafstand på ca. 90 m syd for virksomhedens skel. Potentielle forureningskilder fra biogasanlægget inkluderer olie, spildolie, diverse kemikalier og biomasse, både afgasset og ubehandlet. Side 53 af 62

54 Under normale driftsforhold sker der ikke udledning af hverken olie, spildolie, kemikalier eller biomasse (næringsstoffer heri) til jord eller luft. Biomassen kan afgive kvælstof ved fordampning, men da biomassen (ud over den plantebaserede biomasse, der opbevares i plansiloen) opbevares og behandles i et lukket system, vil der ikke ske fordampning af en relevant mængde kvælstof fra virksomheden. Som følge af uheld, kan der dog ske udslip af potentielt forurenende komponenter. Olie, spildolie og kemikalier opbevares i dertil beregnede beholdere, på befæstet areal, over spildbakke eller lignende beholder til opsamling af spild. Der er stillet vilkår til dette. Dermed kan der ikke ske udslip af disse elementer til ubeskyttet jord, med deraf følgende trussel for grundvand eller overfladevand. Biomasse kan ligeledes slippe ud til omgivelserne ved uheld. Der kan ske spild ved losning eller læsning af biomasse, ved lækage på opbevaringsmateriel eller rørføring eller ved overløb fra procesanlægget. Losning og læsning sker under overvågning af mandskab og på impermeabel belægning, med mulighed for hurtig opsamling af spild. Der etableres omfangsdræn med dertil hørende inspektionsbrønde ved tanke med flydende biomasse, for at kunne opdage brud eller lækager hurtigst muligt. Der stilles i den forbindelse vilkår om et øget egenkontrolprogram i forhold til standardvilkårene, for kontrol af lækager og overløb eller spild af biomasse. Det projekterede procesanlæg har opbevaringsbeholdere der er velegnede til opbevaring af denne type biomasse og der stilles vilkår om beholder- og anlægskontrol, for at sikre anlæggets tæthed og sikkerhed. Kommunen vurderer, at virksomhedens foranstaltninger til sikring mod forurening af jord er tilstrækkelige, med den række vilkår kommunen yderligere stiller, for at sikre grundvand, overfladevand og jord mest muligt mod påvirkninger fra de potentielle forurenende stoffer der håndteres på biogasanlægget Tanke Virksomhedens oplysninger Der etableres 3 olietanke på virksomheden, alle med en volumen under 6000 l. Der opstilles en dieselolietank med diesel til virksomheden lastbiler i forbindelse med lossehallen. Der etableres 2 stk. olietanke til fyringsolie, til sikring af procesvarmelevering og til opstart af processen. Disse tanke opstilles i motorhuset. Alle tankene er overjordiske og sikres mod påkørsel. Side 54 af 62

55 Kommunens vurdering Olietank Tankene omfattes af olietanksbekendtgørelsens 16 bestemmelser, jf. 4 i olietanksbekendtgørelse. Der ud over stilles yderligere vilkår i godkendelsen for placeringen af tankene, angående reduktion af risiko for påkørsel, samt for belægning og opsamlingskapacitet under tankene til opsamling af spild eller ved lækage Spildevand Der genereres overvejende kun spildevand fra vask af køretøjer i lossehallen. Dette spildevand føres til biogasanlæggets proceslinje via modtagetanken. Der vil også være sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteterne, hvor der vil genereres sanitært spildevand fra de ca. 9 ansatte, svarende til ca. 3 PE. Spildevandet bliver ledt til en samletank, hvorfra det suges op med slamsuger og transporteres til renseanlæg. Regnvand fra tage og udendørsarealer, hvor der ikke er risiko for forurening med biomasse nedsives på egen grund i nyetableret faskine. Virksomheden har i udbudsmaterialet til biogasanlægget anført følgende: Til sanitært spildevand leveres og nedgraves opsamlingstank i overensstemmelse med kravene hertil fra Nordfyns kommune. Spildevand fra spuling af køretøjer føres til modtagetank i procesanlægget. Regnvand fra bygningernes tage genbruges via jordtank med pumpeanlæg til spuling af køretøjer og regnvand fra belægninger ledes til gravet jordbassin til nedsivning/fordampning, idet dog afløb fra den befæstede plads ved diesel tankstationen føres med på ledningsnet til modtagetanken i procesanlægget. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at tagvand kan afledes til en korrekt dimensioneret og placeret faskine. Kommunen vurderer, ligeledes at sanitært spildevand kan afledes og opsamles til en korrekt dimensioneret opsamlingstank og tømmes regelmæssigt. Kommunen vurderer at vejvand skal afledes via en LAR løsning, såsom en grøft, en vadi, regnbede, et bassin til fordampning/nedsivning eller lignende. Der bør stilles vilkår om, at virksomheden etablerer en faskine med kapacitet til at aflede overskydende regnvand, således at der højest sker overbelastning en gang årligt. Det er kommunens vurdering, at nedsivning af vand fra tagflader ikke medfører risiko for forurening af jord eller grundvand. Det er ikke er biomasse, kemikalier eller lignende potentielt skadelige stoffer i tagvandet. 16 Bekendtgørelse nr. 633 af 27. juni 2005 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines Side 55 af 62

56 Der bør stilles vilkår om, at virksomheden etablerer en opsamlingstank til sanitært spildevand, med udformning og kapacitet, således at der ikke forekommer overbelastning og således at tømning kan foretages efter Nordfyns Kommunes regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke. Der bør stilles vilkår om, at virksomheden etablerer en LAR løsning til afledning eller nedsivning af regnvand. Det er kommunens vurdering, at nedsivning af overfladevand fra vejarealerne via en LAR løsning, ikke medfører risiko for forurening af jord eller grundvand. Dette er under forudsætning af, at der ikke er synlige mængder af biomasse eller lignende i regnvandet fra de befæstede arealer, samt at virksomheden begrænser oliespild fra defekte lastbiler mv. Inden endelig placering, dimensionering og etablering af LAR løsningen, skal virksomheden indsende et dokumenteret projektforslag til godkendelse ved kommunen, baseret på de faktiske arealforhold for de planlagte vejarealer, udformningen og placeringen af LAR løsningen mv Risiko Virksomhedens gaslager vil blive dimensioneret til maksimal opbevaring af ca m 3 biogas på anlægget. Ifølge Risikobekendtgørelsen (bek. Nr af 14. december 2006) vil oplagring af op til 10 ton biogas, svarende til ca m 3 biogas (afhængigt af forholdet mellem metan og CO 2 i gassen), medføre at virksomheden er defineret som en kolonne 1 virksomhed, der ikke er omfattet af den nævnte bekendtgørelse. Risikoen for eksplosioner eller lignende på virksomheden er derfor begrænset. Spild eller uheld i forbindelse med håndtering af biomasser eller hjælpestoffer, vil kunne give anledning til en forøget forurening/fare. Dette kunne ske som følge af brud eller utætheder på slanger, rør, tanke eller beholdere. Med henblik på at mindske risikoen for brud/utætheder gennemgås procesanlægget, tankene m.v. jævnligt og normalt dagligt. Såfremt der er tegn på brud/utætheder udbedres disse hurtigst muligt. Biogasanlægget opføres med et automatisk SRO-anlæg, som ved uheld automatisk lukker den fejlende procesenhed ned, samt alarmerer vagtpersonale mv. via personsøger eller lignende. Der er desuden risiko for lugtgener ved afvigende driftsforhold på virksomheden. Side 56 af 62

57 For reduktion af risiko for uheld, lugt og for kontrol af overholdelse af vilkår, vil virksomheden udføre følgende egenkontrolprogram: Dokumenteret ledelsessystem, med fastsatte målsætninger og opdaterede arbejdsinstrukser Procedurer og instruktioner ved forekomst af lugtgener Procedurer og instruktioner ved spild, uheld og afvigende driftssituationer Rør og beholdere trykprøves inden ibrugtagning Inspektion af tanke og beholdere i henhold til gældende normer (10 år) Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at det ansøgte biogasanlæg ikke er omfattet risikobekendtgørelsen, da gaslageret dimensioneres til maksimalt at kunne indeholde m 3 biogas, hvilket er mindre end bekendtgørelsens tærskelværdi på 10 tons anført i bekendtgørelsens bilag 1, del 2, kategori 8 yderst letantændelige. Beredskabsstyrelsen har klassificeret biogas som yderst letantændelig. Nordfyns Kommune vurderer, at der ikke er en særlig miljømæssige risiko for omgivelserne ved drift af virksomheden efter de stillede vilkår. Den største risiko består i udslip af biogas, lugt eller større mængder biomasse til omgivelserne. Ifølge virksomheden vil et driftsuheld kun i meget få tilfælde betyde udslip af biogas til omgivelserne. Håndtering og opbevaring af kemikalier indebærer der ud over en risiko for forurening af undergrunden. Da dette overvejende sker indenfor i produktionsbygninger mv., vurderes risikoen til at være minimal. Virksomheden er placeret væsentligt mere end 300 meter fra nærmeste private vandboring og vandværksboring. Der bør derfor ved udslip ikke være risiko for forurening ved en direkte tilførsel af potentielle forureningskomponenter til grundvandet. Ved større udslip af biomasse og af biogas, skal virksomheden hurtigst muligt kontakte kommunens miljøafdeling. Kommunen finder at virksomhedens oplyste kontrolprogram for biogasanlægget virker fornuftig og bør inddæmme eventuelle uheld, således at de ikke udvikler sig. Egenkontrolprogrammet fastsættes derfor som egenkontrolvilkår, med enkelte tilføjelser fra kommunen. Kommunen finder tilsvarende at virksomheden har inddæmmet potentielle kilder som kan give anledning til udslip af lugt. Lugten kan komme fra selve biogasprocessen eller ved håndtering af biomasse. Idet håndtering af biomasse overvejende sker i lukkede haller, samt at der er udsugning til biofilter fra alle kilder hvorfra der kan ske lugtudledning, vil lugtudslip til Side 57 af 62

58 omgivelserne overvejende ske ved hændelser som kan betegnes som uheld. Der bør derfor fastsættes vilkår for håndtering af lugtkilderne og for håndtering af uheld. For eftervisning af egenkontrolprogrammet, samt som dokumentation for produktionen udføres driftsrapporter der indeholder følgende: Modtaget mængde organisk biomasse, der ikke er husdyrgødning Modtaget mængde husdyrgødning Leveret afgasset biomasse (inklusiv fraktioneret afgasset biomasse). Navn, adresse på leverandører og modtagere af biomasse/husdyrgødning Derudover skal der kunne udskrives rapporter fra SRO-systemet med driftsrelaterede data for biogasanlægget. Følgende data opsamles som minimum: Tilført og fraført biomasse til biogasanlægget Biogasproduktionen Alle alarmer Renere teknologi Etableringen af et biogasanlæg til behandling af husdyrgødning er BAT (bedst tilgængelige teknologi) ifølge BREF - dokumentet for bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ- og svineproduktion, hvis der den dannede biogas og energi kan afsættes lokalt. Virksomheden udarbejder ligeledes et egenkontrolprogram i henhold til principperne i HACCPsystemet (Hazard Analysis of Critical Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er en særlig risici (smitte, lugt, mv.) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår afvigelser/uregelmæssigheder. Slutteligt overholder virksomheden de standardvilkår for de listepunkter biogasanlægget er omfattet af i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.. Nordfyns Kommune har ikke kendskab til teknologier der er miljømæssigt bedre end dem som virksomheden påtænker at anvende i biogasproduktionen. Nordfyns Kommune vurderer derfor, at biogasanlægget overholder BAT Forslag til vilkår og egenkontrol Der bør stilles vilkår om, at virksomheden fører driftsjournal over bl.a. driftsforstyrrelser, alarmer og eventuelle uheld, samt forbrug af råvarer og hjælpestoffer, Journalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Side 58 af 62

59 Der bør stilles vilkår om, at biofilteret skal vedligeholdes, så renseeffektiviteten til enhver tid er optimal, herunder: Biofilteret/luftrenseanlægget inspiceres visuelt, kontrolleres, efterses, justeres, repareres, renses, udskiftes osv. Minimum en gang om måned. Fugtighed, temperatur og ph i biofilteret kontrolleres minimum ugentligt Der bør stilles vilkår om, at virksomheden mindst hvert halve år efter leverandørens anbefalinger foretager eftersyn og funktionsafprøvning samt nødvendig vedligeholdelse af overfyldningsalarmer osv. Der bør stilles vilkår om, at beholdere og tanke skal kontrolleres for styrke og tæthed af henholdsvis virksomheden selv, samt af autoriserede kontrollanter. Kontrollen skal foretages henholdsvis hver 10. og hvert 20. år. De faste overdækninger af beholdere med biomasse mv., skal desuden kontrolleres månedligt. Der bør stilles vilkår om, at virksomheden løbende kontrollerer procesanlægget for lækager, henholdsvis ved visuel inspektion af procesanlægget, samt ved kontrol af inspektionsbrøndene på virksomheden. Den visuelle kontrol af anlægget foretages dagligt og kontrol af inspektionsbrøndene fortages minimum ugentligt. Disse kontroller dokumenteres. Dette er en hyppigere kontrol end de i standardvilkårene for lignende procesanlæg angivne kontrolfrekvens. Denne øgede egenkontrolhyppighed er begrundet i, at anlægget er placeret i NFI- og OSD-område, hvorfor dette egenkontrolprogram er med til at beskytte og forebygge utilsigtet belastning af grundvandsressourcerne. Der bør stilles vilkår om at virksomheden løbende vurderer/fører journal over eventuelle vurderinger i udsving af luft/lugt/støjforurening og under hvilke betingelser dette indtræffer. Der bør stilles vilkår om, at virksomheden fører driftsjournal for anlægget. Denne skal blandt andet indeholde: Den årlige mængde råvarer til og produkter fra virksomheden Modtagere og leverandører af biomasse til anlægget Resultater fra virksomhedens egenkontrolprogram Mv. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Det er Nordfyns kommunes vurdering, at aktiviteterne på virksomheden er/ikke er risikobetonede på en måde, der kræver særlige foranstaltninger til forebyggelse af uheld. Der bør stilles vilkår om, at eventuelle uheld straks indberettes til Nordfyns Kommune, samt føres til journal. Side 59 af 62

60 Ophør af drift Der bør stilles vilkår om, at der ved ophør af drift træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til tilfredsstillende tilstand. Konklusion Det konkluderes at hvis de stillede vilkår overholdes, kan virksomheden drives på stedet og under de ønskede forhold uden at være til gene for omgivelserne. Det er vurderet at standardvilkårene i godkendelsesbekendtgørelsen for virksomheder omfattet af listepunkterne J 205 og G 202 overvejende er tilstrækkelige og dækkende for den ansøgte aktivitet med tilføjelse af vilkår for olietanke, grundvandsbeskyttelse mv. Morten Øgendahl Miljøsagsbehandler Side 60 af 62

61 Appendiks A Massestrøm Definitioner anvendt i forbindelse med vurdering ring af luftforure- ninger og fastsættelse af luftvilkår. Massestrømmen er et mål for virksomhedens luftforurening før rensning. Ved massestrømmen forstås den mængde stof pr. tidsenhed, som ville udgøre hele virksomhedens udledning af et givet stof eller stofklasse, hvis der ikke blev foretaget emissionsbegrænsning (rensning). Massestrømmen fastlægges altså inden egentlige rensningsanlæg men efter procesanlæg. Massestrømmen midles over ét skift (7 timer). Fig. 1 viser, hvor massestrømmen bestemmes Fig. 2 viser, hvor emissionen til atmosfæren sker, når der kun er tale om et enkelt afkast Emission og referencetilstand Ved emission forstås udsendelse til atmosfæren af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand. Emissionsgrænseværdien er en grænseværdi for koncentrationen af et givet stof i den luft, virksomheden udsender gennem et afkast. Emissionsgrænsen gælder for hvert enkelt afkast og angives som maksimal timemiddelværdi i mg/normal-m 3 (mg/n-m 3 ), dvs. mg af det forurenende stof pr. kubikmeter emitteret teret (udsendt) gas omregnet til referencetilstanden (0 C, 101,3 kpa, tør gas). Ved emission fra forbrændingsprocesser benyttes referencetilstanden (0 C, 101,3 kpa, tør røggas ved 15 % O 2 ), hvor intet andet er angivet. Kildestyrken Q Herved forstås som udgangspunkt den maksimalt tilladelige emission over en driftstime af det pågældende stof angivet i mg/s. Side 61 af 62

62 Immission Herved forstås forekomst i udendørs luft af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand - normalt i ca. 1 1/2 meters højde over jordoverfladen. Hvis mennesker opholder sig i højere bebyggelser (etageejendomme, kontorer, fabrikslokaler m.v.) bestemmes immissionen i den relevante højde. B-værdi (bidragsværdi) Fig. 4 Tegning der viser et immissionsbidrag Den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften som immission betegnes B-værdi. B-værdien gælder udenfor virksomhedens skel, uanset hvor den højeste B-værdi forekommer ifølge beregningerne. B-værdien skal overholdes udenfor virksomhedens skel uanset de emitterede mængder og uanset virksomhedens beliggenhed. Betegnelser Massestrøm Emission (stofudledning): Emissionskoncentration: Kildestyrke Q: Immissionsbidrag (Im): rel. B-værdi Enheder (kg/time) (mg/nm³) (mg/s) (mg/m³) Midlingstider max. 7 timers-værdi max. timeværdi max. timeværdi timemiddel 99%-fraktilværdi Spredningsfaktoren S Et begreb, der kan være nyttigt ved overslagsmæssige vurderinger, er den nødvendige spredningsfaktor S n. Spredningsfaktoren er defineret som kildestyrken, ken, Q i mg/s af det pågældende stof divideret med B-værdien i mg/m 3 for det samme stof. S n. Q m = ( B s 3 ) S n har dimensionen m 3 /s og er udtryk for den luftmængde som den udledte forurening hvert sekund skal opblandes jævnt med ude i omgivelserne for at blive fortyndet til B-værdien. Side 62 af 62

63 Bilag 1 Beliggenhedsplan Oversigtsplan

64 Bilag 2 - Ansøgningsmateriale fra Nordfyns biogas Amba

65 PlanAction Aps Klamsagervej 32 DK-8230 Åbyhøj Tel.: Nordfyns Biogas A.m.b.a. Ansøgning om miljøgodkendelse Biogasanlæg

66 Indhold A. OPLYSNINGER OM ANSØGER OG EJERFORHOLD... 5 A.1 ANSØGER 5 A.2 VIRKSOMHEDENS NAVN 5 A.3 EJEREN 5 A.4 KONTAKTPERSON 5 B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART... 6 B.1 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT 6 B.2 KONTROL MED RISIKOEN FOR STØRRE UHELD MED FARLIGE STOFFER 7 B.3 MIDLERTIDIG DRIFT 7 C. OPLYSNING OM ETABLERING... 7 C.1 ETABLERING AF TANKE, BYGNINGER MM 7 C.2 FORVENTET START OG AFSLUTNING AF BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER 8 D. VIRKSOMHEDENS BELIGGENHED... 9 D.1 OVERSIGTSPLAN 9 D.2 LOKALISERINGSOVERVEJELSER FOR BIOGAS- OG SEPARATIONSANLÆGGET 10 D.3 VIRKSOMHEDENS DAGLIGE DRIFTSTID 10 D.4 TIL- OG FRAKØRSELSFORHOLD 10 E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDEN E.1 TEGNINGER 11 F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION F.1 PRODUKTIONSKAPACITET 12 F.2 PROCESFORLØB 13 G. OPLYSNINGER OM BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK G.1 BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI 16 H. OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER. 17 H.1 LUFTFORURENING 17 H.2 SPILDEVAND 21 H.3 STØJ 21 H.4 AFFALD 22 H.5 JORD OG GRUNDVAND 22 H.6 ANDET 23 I. EGENKONTROL I.1 DRIFTSFORHOLD 23 J. OPLYSNINGER OM DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD K. IKKE TEKNISK RESUME Side 2 af 26

67 Bilag: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele Procesforløb Potentielle lugtkilder DLR s vurderinger af forventede lugtkoncentrationer OML beregning Beskrivelse af OML model Side 3 af 26

68 Indledning Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af biogasanlæg inkl. anlæg til separation af afgasset biomasse (j 205) kraftvarmeanlæg til procesopvarmning (g 202) i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse og godkendelse af listevirksomhed samt standardvilkår for godkendelse af biogasanlæg og kraftvarmeanlæg, på adressen: Odensevej nr. 156, 5400 Bogense Del af matrikel: Matr.nr. 3e, Harritslev By, Skovby. Ansøger er: Navn: Nordfyns Biogas A.m.b.a. CVR nr Kontaktperson: Navn: Fmd. Troels Clausen Adresse: Kellebyvej 20, 5471 Søndersø Telefon: Ansøger er et selskab stiftet af kommende leverandører af gylle og husdyrgødning til biogasanlægget. Grunden hvor anlægget etableres ejes pt. af Jens Henrik Andersen, men der foreligger betinget købsaftale på grunden. Grunden anvendes på nuværende tidspunkt til landbrug (markdrift). Ansøgningen om miljøgodkendelse er udarbejdet på grundlag af: Miljøbeskyttelsesloven, bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (bek. nr af ) Listebekendtgørelsen Standardbetingelser for biogasanlæg (J 205) Standardbetingelser for kraftvarmeanlæg (G 202) EU s forordning om animalske biprodukter (EF 1069/2009) Biproduktforordningen Formålet med etableringen af anlægget er, at sikre den miljømæssigt bedst mulige behandling af gylle i den nordlige del af Nordfyns kommune, herunder at mindske tab af næringsstoffer og udledning af lugt til omgivelserne i forbindelse med anvendelse af husdyrgødning. Det er desuden formålet at fremstille miljøvenlig, CO 2 -neutral energi, samt at mindske udledning af metan og lattergas (drivhusgas) fra landbrugets opbevaring og anvendelse af husdyrgødning. Der ansøges om tilladelse til virksomhedens etablering og drift i henhold til standardvilkårene for biogasanlæg (J 205) og kraftvarmeanlæg (G202) Forhold til anden planlægning Grunden er beliggende i det åbne land ca. 2,4 km syd for Bogense. Rammer for lokalplanlægningen af grunden til biogasanlægget er optaget i Kommuneplan2009 for Nordfyns Kommune som plannr: T1. Nordfyns Kommune har på grundlag af kommuneplanen udarbejdet og den 30. september 2010 endeligt vedtaget lokalplan for området (lokalplan nr ). Lokalplanen udlægger området til biogas-, kraftvarme- og separationsanlæg og lignende. Bestemmelserne i lokalplanen regulerer hovedsageligt bebyggelsens udformning, højder og vejadgangen. Lokalplanområdet omfatter et areal på ca m 2 beliggende umiddelbart vest for Odensevej ca. 2,4 km syd for Bogense. Området afgrænses mod vest af Odensevej, mod nord af eksisterende adgangsvej Side 4 af 26

69 til eksisterende staldanlæg, mod syd af mindre mark, eng og skovbeplantning og mod vest af en mindre mark. Der er i vinteren 2008/2009 gennemført en VVM screening af projektet. Kommunen har i skrivelse af 30. januar 2009 vurderet at anlægget ikke er VVM pligtig. Kommunen har med skrivelse af meddelt at VVM afgørelsen ikke er forældet og derfor stadig gældende. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold A.1 Ansøger Ansøgningen om godkendelse af miljøgodkendelse er fremsendt af Navn: Adresse: Nordfyns Biogas A.m.b.a. v/ fmd. Troels Clausen Kellebyvej 20, 5471 Søndersø Telefon: / A.2 Virksomhedens navn Ansøgningen omfatter etablering af biogas-, kraftvarme og separationsanlæg for virksomheden: Navn: Nordfyns Biogas A.m.b.a. Adresse: Odensevej Bogense CVR nr Matr. Del af matrikel Matr.nr. 3e, Harritslev By, Skovby Det skal bemærkes at grunden ikke er udmatrikuleret men at dette foretages i forbindelse med endeligt køb af grunden. A.3 Ejeren Navn: Adresse: Nordfyns Biogas A.m.b.a. v./ fmd. Troels Clausen Kellerbyvej 20, 5471 Søndersø Telefon: / A.4 Kontaktperson Ud over ejeren kan virksomhedens rådgiver kontaktes: PlanAction Klamsagervej Åbyhøj Tlf.: Kontaktpersoner: Lars Baadstorp, tlf.: /Ole Bang, tlf.: Side 5 af 26

70 B. Oplysninger om virksomhedens art B.1 Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende kraftvarmeanlæg til procesopvarmning og separationsanlæg til separation af den afgassede biomasse. Virksomhedens listebetegnelse er: Biogasanlæg, bilag 2 virksomhed, listepunkt J 205 (hovedvirksomhed), samt Kraftvarmeanlæg, bilag 2 virksomhed, listepunkt G 202 (bivirksomhed) Etableringen er et nyanlæg. Anlægget er omfattet af Miljøstyrelsens standardbetingelser for: J 205-virksomheder: Anlæg for oplagring, omlastning, oparbejdning af husdyrgødning herunder husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en tilførsel af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons pr. dag eller derover, samt G 202-virksomheder: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5 MW. Der ansøges om godkendelse i henhold til disse standarder. Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området Producere biogas til Fjernvarme Fyn Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme etableres et kraftvarmeanlæg på grunden. Anlægget skal behandle gylle, gødning, gyllefibre (Kategori 2 uden krav om hygiejnisering i ht. EU Reg. 1774/2002) og energiafgrøder ( landbrugsbiomasse ) leveret af det omkringliggende landbrug. Desuden ansøges der om, at anlægget kan behandle øvrige biomasser godkendt til anvendelse i biogasanlæg og til gødningsformål. Gylle, gødning, gyllefibre udgør minimum 75% af den årligt tilførte biomasse målt i ton. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget enten som afgasset biomasse eller som separeret afgasset biomasse (lavteknologisk separation). Returbiomassen anvendes i henhold til den til enhver tid gældende gødningslovgivning. Et evt. separationsanlæg etableres som et lavteknologisk anlæg til separation af den afgassede biomasse i en flydende og en fast fraktion. Biomassen hygiejniseres i henhold til EU Regulativ 1774/2002 enten ved at de animalske restprodukter (gødning og eventuelle industrielle restprodukter) behandles i hygiejniseringsanlæg eller ved at biomasse udrådnes termofilt med en opholdstid i henhold til anlæggets veterinære godkendelse. Biogas- og separationsanlæg etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Det skal bemærkes, at der ikke på tidspunktet for fremsendelse af denne ansøgning er valgt leverandør af anlægget, og at denne ansøgning derfor udgør rammerne for etableringen som den senere valgte leverandør etablerer anlægget indenfor. Side 6 af 26

71 I forbindelse med projektets etablering etableres på leverandørejendommene en afhentningstank for frisk gylle. Tankene får en volumen på fra 40 til 120 m 3 og etableres som standard gylletanke med låg. Tankene kan være nedgravet og der etableres kørevej til tanken således at afhentning af gylle kan foretages så let og miljørigtigt som muligt. Der anmodes om at disse fortanke kan etableres uden yderligere godkendelse og i henhold til betingelser fastsat i forbindelse med godkendelse af det af nærværende ansøgning omfattede anlæg. B.2 Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Driften af biogas-, kraftvarme- og separationsanlægget vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre mængder end det i bekendtgørelsen anførte. For at imødegå uheld vil modtagetanke være tilsluttet en overfyldningsalarm med tydeligt signal, hvor aflæsning af biomassen foregår. Endvidere vil anlægget være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. B.3 Midlertidig drift Der er ikke tale om et anlæg til midlertidig drift. C. Oplysning om etablering C.1 Etablering af tanke, bygninger mm Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendigt for driften af virksomheden. Endelig opbygning indenfor rammerne af lokalplanen foretages når der er valgt leverandør til anlægget og kan derfor afvige fra nedenstående generelle beskrivelse. Biogasanlægget med tilhørende kraftvarmeanlæg og separationsanlæg består af: Modtagelse af biomasse: Fortank for frisk gylle: 2 stk. standard gylletanke á ca m 3. Fortank for anden flydende biomasse: 1 stk. standard gylletank á ca. 500 m 3 Tankene etableres som standard betontanke med overdækning (enten betonoverdækning eller overdækning udført i PVC eller lignende). Tankene etableres med en dybde på 4-6 m og nedgraves delvist. Tankene etableres således, at der kan tilføres fast biomasse enten fra læssegrav eller ved direkte tipning i tanken (indendørs aftipning). Læssegrav til modtagelse af fast biomasse: Indendørs læssegrav på op til ca. 80 m 3 (etableres i læssehal) Plansilo for modtagelse af ensilage mm. Standard plansilo på ca m 2 Forbehandling af biomasse Tanke til hygiejnisering af biomasse: 3 tanke hver på ca. 600 m 3 etableret udendørs Rådnetanke Primære rådnetanke: 2-3 rådnetanke med en samlet volumen på op til m 3 Sekundære rådnetanke: 2-4 rådnetanke med en samlet volumen på op til m 3 De primære rådnetanke etableres som silotanke i stål eller beton. Tankenes opføres med en maksimal højde i henhold til bestemmelserne i Lokalplan Side 7 af 26

72 De sekundære rådnetanke etableres som beton gylletanke med en højde på 4-6 m. Tankene forsynes med en overdækning udført som en dobbelt membran indeholdende gaslager ( m 3 biogas i hver tank). Tankene nedgraves delvist. Gashåndtering Gaslagring: Gas opsamles og lagres i de sekundære rådnetanke. Den samlede lagerkapacitet vil ikke overstige m 3. Udleveringstanke Udleveringstank for afgasset/separaret biomasse: 2 standard gylletanke hver på ca m 3 Tankene udføres som standard gylletanke med PVC overdækning. Separationsanlæg Lavteknologisk separationsanlæg med en kapacitet til op til ca. 50 m 3 afgasset biomasse pr. time etableret i bygning på op til ca. 600 m 2 inkl. oplagring af fiber Øvrige bygninger Læsse/lossehal: Ca. 500 m 2 hal til læsning og losning af biomasse-transporterne Mandskabsfaciliteter: Ca. 200 m 2 bygning til omklædning, bad, kontor, mødelokaler mm. Teknikbygning: Ca. 200 m 2 bygning til motoranlæg, kedel, værksted mm. Pumpehus (evt. sammenbygget med teknikbygning): Ca. 100 m2 bygning til pumper, varmevekslere mm. Fiberlager: Ca. 600 m 2 hal til oplagring af fiberfraktion efter separation. Rørforbindelser All nødvendige rørføringer af biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. Rørene etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Vejledende placeringen af de enkelte anlægsdele er angivet på oversigtsplan (bilag 1). Endelig placering fastsættes efter valg af leverandør af anlægget, i henhold til standardvilkår og anlæggets miljøgodkendelse. C.2 Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder Efter myndighedernes godkendelse af etableringen og modtagelse af anlægstilskud gennemføres licitation på anlægget, således at der forventes undertegnet kontrakt med leverandøren/leverandørerne af anlægget primo Etableringen forventes at starte i anden halvdel af 2013, og forventes at være gennemført indenfor ca måneder, hvorefter anlægget indkøres. Anlægget forventes i kommerciel drift i Side 8 af 26

73 D. Virksomhedens beliggenhed D.1 Oversigtsplan Anlægget får indkørsel fra Odensevej rute 311, ad eksisterende tilkørsel Tegningen er vejledende. Det endelige layout udarbejdes i samarbejde med den valgte leverandør af anlægget, hvorfor placering af tanke mm på oversigtsplanen er kun vejledende og kan blive ændret i det endelige design. Side 9 af 26

74 D.2 Lokaliseringsovervejelser for biogas- og separationsanlægget Rammer for lokalplanlægningen af grunden til biogasanlægget er optaget i Kommuneplan2009 for Nordfyns Kommune som plannr: T1. Lokaliseringen af biogasanlægget tilgodeser flere forhold, bl.a.: Sikring af en passende afstand til nærliggende beboelse Sikring af bedst mulige tilkørselsforhold, og nærhed til gylleressourcer Nærhed til udspredningsarealer for afgasset biomasse Biogasanlægget er oprindelig planlagt efter at skulle forsyne Bogense Forsyningsselskab med gas til fjernvarmeproduktion. Det aktuelle projekt skal forsyne Fjernvarme Fyn med gas til fjernvarmeproduktion i Søndersø og det sammenhængende fjernvarmenet i Odenseområdet. Afstanden til Søndersø er omtrent den dobbelte af afstanden til Bogense (ca. 9 km) D.3 Virksomhedens daglige driftstid Virksomheden vil være i drift alle årets timer. Virksomheden vil som hovedregel være bemandet indenfor almindelig arbejdstid. Når anlægget ikke er bemandet, vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten, og denne kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget indenfor ca. 20 minutter. Driftspersonalet vil være ansat af Nordfyns Biogas. Personalet vil have nødvendig uddannelse til at kunne varetage driften, og vil blive oplært i driften af anlægget i forbindelse med opstarten af anlægget eller i forbindelse med nyansættelse. Transport af flydende biomasse til og fra anlægget vil som hovedregel blive foretaget i virksomhedens transportudstyr og af virksomhedens personale. Anlæggets drift overvåges af personalet samt af anlæggets styrings- og overvågningssystem. Anlægget vil være forsynet med udstyr til overvågning og måling af driften, og styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget/anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at evt. uregelmæssigheder ikke kan forsage skader, og således at driftspersonalet hurtigst muligt kan rette fejlen. D.4 Til- og frakørselsforhold Det forudsættes at al gødning til og fra anlægget transporteres i lastbiler. Der kan evt. senere etableres pumpledninger for dele af både frisk biomasse og for afgasset biomasse. Energiafgrøder vil almindeligvis blive transporteret til anlægget af maskinstation. Der kan desuden forekomme transporter af restprodukter fra industrien. Dette transporteres af godkendte transportører. Gylle transporteres til anlægget i biogasanlæggets tankbiler. Der forudsættes anvendt tankbiler med en kapacitet på ca. 32 t som kendt fra øvrige biogasanlæg i Danmark, og at der køres med fyldt læs både til og fra anlægget. Fiber transporteres til anlægget i lukkede containere. Der forventes følgende omtrentlige mængder transporter ind- og ud af anlægget: Side 10 af 26

75 Der skal i alt transporteres ca t gylle og energiafgrøder til anlægget og ca t afgasset materiale fra anlægget, svarende til ca transporter pr. år eller ca. 36 læs pr. arbejdsdag. Differencen svarer til vægten af den producerede gas. Tankbiler vil normalt køre med læs både til og fra anlægget. En cyklus for transporter af gylle forløber fra anlægget med afgasset biomasse, aflæsning i lagertank på landbrug, opsugning af frisk biomasse på samme landbrug (hygiejniske enhed) og herefter returtransport til biogasanlægget hvor gyllen aflæsses. Der foretages således ikke transport af frisk gylle mellem ejendommene. Ved skift af leverandør renses transportudstyret i henhold til godkendelse fra de veterinærmyndigheder. Fordelingen af de enkelte biomasser kan variere alt efter de til enhver tid værende aftaler om leverance af biomasse. Transporterne vil foregå på hverdage mellem og (alternativt og 19.00). Der kan undtagelsesvis foretages transporter om lørdagen mellem kl og Al aflæsning af frisk biomasse og læsning af afgasset biomasse vil foregå i lukket hal. Læsning af afgasset biomasse kan dog også foregå udendørs. Det vurderes at der ikke er yderlige støjbelastning end almindelig trafikstøj. E. Tegninger over virksomheden E.1 Tegninger Principskitse for anlæggets placering på grunden med angivelse af: Placering af afkast fra motoranlæg/kedel samt luftafkast fra biofilter Placering af produktionsanlæg og udendørs aktiviteter (ensilering) Interne transportveje Placering af oplag af råvarer og hjælpestoffer er vedlagt i bilag 1. Der er ikke angivet afløbsforhold idet der ikke vil være afledning af spildevand fra anlægget. Afløb fra læsse-/lossehal (rengøringsvand) afledes til modtagetank for gylle. Afløb fra ensilage plads uden indhold/med en begrænset indhold af organisk stof afledes til tank hvorfra det udvandet på et areal på minimum 1 ha svarende til 2 gang arealet af ensilagepladsen. Under ensilering afledes vand der kan være blandet med ensilagesaft til fortank og behandles i biogasanlægget. Afløb fra mandskabsfaciliteter (sanitært spildevand) afledes til samletank, der tømmes i ht. Nordfyns Kommunes regulativ for tømning af bundfældnings- og samletanke og spildevand køres til renseanlæg. Side 11 af 26

76 Overfladevand forventes at blive nedsivet for den del der ikke renses og genanvendes til rengøringsformål (teknisk vand). Der etableres således ikke sandfang på virksomheden. Spildolie fra procesmotoranlæg opsamles i særskilt tank og bortskaffes af godkendt transportør. Virksomhedens produktion af dagrenovation vil svare til en beboelse/mindre virksomhed og bortskaffes som almindelig dagrenovation. F. Beskrivelse af virksomhedens produktion F.1 Produktionskapacitet Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca t frisk biomasse pr år. Fordelingen af tilført biomasse fordelt på enkelte typer kan variere indenfor denne ramme. Det forventes, at den tilførte biomasse vil have følgende vejledende sammensætning: Type modtaget biomasse Gylle og anden husdyrgødning Energiafgrøder Gyllefibre Anden biomasse Affaldskategori EU 1069/2009 Kat 2 uden krav om hygiejnisering Udenfor biproduktforordningen Kat 2 uden krav om hygiejnisering Udenfor biproduktforordningen eller kat 3 affald Forventet mængde Forventet maksimalt oplag før afgasning Opbevaringsform Ca t/år Ca t Lukket tank Ca t/år Ca t Plansilo Ca t/år Inkl. i oplag for Gylle og anden husdyrgødning Lukket tank Ca t/år Ca. 500 t Lukket tank Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring eller forbehandling. Efter afgasningen separeres en del af den afgassede biomasse, mens en del bringes direkte retur til landbrug uden separation. Der etableres følgende lagre med udkørsel af færdigbehandlet biomasse: Afgasset bio-masse/ fraktioner heraf Forventet årlig mængde Forventet maksimalt oplag Opbevaringsform Afgasset biomasse Ca t/år Ca t Lukket tank Væskefraktion Ca t/år Ca t Lukket tank Fiber Ca t/år Ca t Indendørs oplag i stak Bemærk at den endelige fordeling mellem den mængde der bringes retur til landbrug uden separation hhv. med separation ikke er fastsat. Fordelingen fastsættes ved indgåelse af endelige kontrakter for leverance af gylle. Fordelingen kan desuden ændre sig over tid i henhold til ønsker fra de der skal anvende den afgassede biomasse, lovgivningskrav mm. Som det ses fraføres mindre biomasse end der tilføres. Dette skyldes, at der fraføres ca t biomasse/år som gas der dels forbrændes i motorgeneratoranlæg/kedel til proces opvarmning. Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 5,7 M m 3 CH 4 svarende til ca. 9,3 M m 3 biogas. Af denne mængde forventes ca. 1,2 M m 3 CH 4 anvendte i eget motoranlæg, mens resten 4,5 M m 3 CH 4 eksporteret til anvendelse i et motorgeneratoranlæg til kraftvarmeproduktion i Søndersø. Side 12 af 26

77 Eget motoranlæg vil have en maksimal indfyret effekt på ca. 1,5 MW og en eleffekt på ca. 0,6 MW. Biogassen kan i en kort periode oplagres i trykløst gaslager integreret i de sekundære rådnetanke. Lagerkapaciteten overstiger ikke m 3 biogas. Øvrige forbrugsstoffer Ud over biomasse som beskrevet ovenfor anvender anlægget vand til rengøring samt el til processen øvrige hjælpestoffer F.2 Procesforløb Vandforbruget til rengøring forventes at blive på ca. 1-2 m 3 pr. arbejdsdag (ca m 3 pr. år). Vand tilføres enten fra eksisterende privat enkeltindvinding eller fra Bogense Forsyningsselskab. Anlæggets årlige elforbrug er estimeret til ca. 0,6 GWh. El forsyning etableres fra Energi Fyn Net. Der anvendes endvidere følgende hjælpestoffer: Motorolie: Opbevares i motorolietank placeret i motorhus Diesel: Dieselolie til lastbiler. Der etableres 1 stk. <6 m 3 overjordisk tank i forbindelse med læsse-/lossehallen NPK gødning: Til brug i biologisk gasrensning. Der anvendes kg pr. år. Dette opbevares i 50 kg sække indendørs eller som en opblandet væske, i godkendt palletank, leveret af leverandør Fyringsolie: Til brug for opstart og sikkerhed for leverance af procesvarme. Der etableres 2 stk. <6 m 3 overjordisk olietank på virksomheden Saltsyre: Til brug for rensning af varmevekslere anvendes saltsyre. Der kan oplagres op til 3 m 3 indendørs i palletanke Jernclorid I korte perioder i forbindelse med evt. nedlukning af gasrensefiltre kan der oplagres op til 5 m 3 FeCl til tilsætning til biomassen for herved at binde svovl. FeCl opbevares i godkendte palletanke leveret af leverandøren Natronlud 34 o BE NatriumHydroxid, anvendes til kemisk lugtrensning. Der kan oplagres op til 3 m 3 indendørs i palletanke i godkendt lager. Algedræber F.eks. P3-Oxonia anvendes til at fjerne alger i scrubbertårn i lugtfilter. Der kan oplagres op til 200 l indendørs i godkendt lager. Blegessens Natriumhypoklorit anvendes til kemisk lugtrensning. Der kan oplagres op til 3 m 3 indendørs i palletanke i godkendt lager. Svovlsyre 96% tekniske svovsyre anvendes til kemisk lugtrensning. Der kan oplagres op til 3 m 3 indendørs i palletanke i godkendt lager. Procesforløbet er skitseret i bilag 2 Tilførsel af biomasse Al biomasse tilføres biogasanlægget med lastbiler. Til fyldende biomasse anvendes som hovedregel tankbiler med en nyttelast på ca. 32 t. Til fast biomasse anvendes lukkede containere Energiafgrøder tilføres med åbne lastbiler/traktortrukne vogne Affald tilføres anlægget med egen tankbil eller af godkendt transportør Andet transportudstyr kan forekomme Side 13 af 26

78 Transportudstyret aflæsser biomassen indendørs enten via lukkede rørsystemer (flydende biomasse) til modtagetanke eller ved tip i læssegrav/tank (fast biomasse). Energiafgrøder aflæsses dog udendørs på ensilageplads. Efter aflæsning kan transportudstyr til fast og flydende biomasse vaskes med højtryksspuler. Vaskevandet ledes til fortank for gylle og behandles i biogasanlægget. Tankbilerne fyldes herefter med afgasset biomasse som køres retur til oplagring og anvendelse på landbrugsejendomme. Al aflæsning (undtagen af energiafgrøder) foregår indendørs. Pålæsning af flydende biomasse forgår som hovedregel indendørs, dog kan udendørs pålæsning direkte fra tank forekomme. For at undgå lugtgener sker indendørs af- og pålæsning for lukkede porte og der suges luft ud af hallen og denne luft ledes til behandling i lugtfilter. Når der læsses i modtagetankene fortrænges den samme luftmængde hvorfor der også herfra suges luft ud til lugtfilter. Udstødningsgas fra bilerne føres hermed også til lugtfilter. Proces Fra modtagetankene pumpes biomassen i lukkede rørsystemer til hygiejniseringstankene/direkte til rådnetankene. Biomasse uden krav om hygiejnisering kan pumpes direkte til rådnetankene. Alle tanke ud over modtagetanke (hygiejniseringstanke, rådnetanke samt udleveringstanke) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem luften i tanken og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse tanke. Efterfølgende figur skitserer flowet gennem anlægget. Heraf fremgår tillige temperatur i tanke og garanterede opholdstider. Gas produceret i de primære rådnetanke ledes til gaslager over de sekundære rådnetanke. Her blandes den med gasproduktionen fra de sekundære rådnetanke. Den gas der anvendes til procesopvarmning internt på anlægget renses for svovl i et biologisk filter, hvor svovlbakterier dyrkes på fyldlegemer i 2 tanke af syrefaststål. Vaskevæsken består af kondensat fra afkøling af gassen, som tilsættes små mængder NPK-gødning (Årligt forbrug kg). Side 14 af 26

79 Gaslager For at kunne opfange mindre udsving i produktion og afsætning af gas, etableres som overdækning af sekundære rådnetanke en dobbelt membran indeholdende gaslager ( m 3 biogas pr. tank). Det samlede gas volumen kan sammenregnes til ca m 3 (eksklusiv rørledninger). Jf. Risikobekendtgørelsen, bek. nr af 14/12/2006, Bilag 1 omfattes biogas af reglerne i bekendtgørelsen. Med den angivne mængde samt indholdet i rørledninger vurderes anlægget ikke at være omfattet af 4 i risikobekendtgørelsen, der tillader lagring af op til 10 tons biogas. Gaseksport Hovedparten af gassen eksporteres til kombineret produktion af el og varme (kraftvarme) i Fjernvarme Fyns sammenhængende fjernvarmenet. Varmen nyttiggøres til fjernvarme i Søndersø og i Fjernvarme Fyns øvrige distributionsnet. Reserveforsyning På biogasanlægget etableres ud over motoranlægget også kedel til gasolie og biogas samt en varmeakkumuleringstank. Ved udetid på procesvarmemotorerne (ca. 5 % svarende til timer/år) anvendes ved korte stop varme fra akkumuleringstanken og dernæst biogas i kedelen. Kedlen på biogasanlægget er dimensioneret til at kunne dække anlæggets procesvarmebehov. Fakkel Kan gassen af tekniske årsager ikke eksporteres eller udnyttes på anlægget til el og varmeproduktion er der på biogasanlægget etableret en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion minus egen kedeldrift. Faklens kapacitet bliver hermed: Maksimal produktion: ca m 3 biogas med 65% CH 4 /time egen kedeldrift ca. 150 m 3 biogas med 65% CH 4 /time Maksimalt til fakkel: ca. 850 m 3 biogas med 65% CH 4 /time Faklen træder automatisk i funktion hvis trykket i gassystemet bliver for højt, eller ved max fyldning i gaslageret. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. F3 Energianlæg På virksomheden etableres motorgeneratoranlæg til forsyning af anlægget med procesvarme samt leverance af el til nettet. Motorgeneratoranlægget har følgende specifikationer: Indfyret effekt: ca. 1,6 MW Termisk effekt: ca. 0,8 MW Elektrisk effekt: ca. 0,6 MW Desuden etableres kedel forsynet med biogas/olie brænder med følgende specifikationer: Indfyret effekt (for hhv. olie- og biogasbrænder): ca. 1,0 MW Termisk effekt (for hhv. olie- og gasbrænder): ca. 0,9 MW Olie- og biogasbrænderne kan ikke anvendes samtidigt hvorfor ovenstående er kedlens maksimale effekt. F4 Driftsforstyrrelser der kan resultere i væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift (se pkt. J).Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forureningsfare. Side 15 af 26

80 F5 Start og nedlukning af anlæg Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca uger, idet det vil tage tid at få tilført biomassen og få etableret bakterievækst i anlægget. De primære rådnetanke idriftsættes en ad gangen med forventet indkøring på ca. 14 dage for den første tank, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Der forventes ca. 14 dage, hvor der er en mindre gasproduktion af en gas der ikke kan brændes da brændværdien er for lav. I denne periode udledes gas- /luftblandingen uforbrændt. Den ikke brændbare gas fra senere idriftsatte tanke blandes med brændbar gas fra allerede idriftsatte tanke til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i 1 måneds tid, på trods af at gassen også i denne periode undergår rensning for svovlbrinte. Indkøringen omfatter også biofilteret. Biofilteret er baseret på biologisk omsætning ved hjælp af mikroorganismer og kræver en opstartsfase for at opnå optimal renseeffekt. Opbygning af en stabil population af mikroorganismer i biofilteret finder erfaringsmæssigt sted i løbet af 1-2 uger. Den total indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetanken til tankene er fyldte og al gasproduktion anvendes i kedler og/eller motorer forventes at vare ca. 2 måneder. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted, med henblik på rensning og vedligeholdelse. Rensning af tanke vil kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varskoet forudgående. G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik G.1 Bedst tilgængelige teknologi Udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik (BAT)mellem EU-medlemsstater og berørte industrier sker gennem referencedokumenter eller BREF s, som myndigheder skal tage i betragtning ved fastsættelsen af betingelserne for miljøgodkendelser Etableringen af biogasanlægget er i sig selv en miljøinvestering. Således beskrives bioforgasning (Anaerobic Digestion - AD) i det BREF - dokument der beskriver den bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ- og svineproduktion, således: Hvis der et marked for grøn energi, og lokale regler tillader COfermentering af (andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter vil anaerob behandling af gødning i et biogasanlæg være et eksempel på BAT. Selve biogasanlægget udføres som tidligere beskrevet med indendørs aflæsning for lukkede porte. Porte udføres som hurtigtrullende hejseporte, således at åbningstiden og dermed ventetiden begrænses mest muligt. Modtageudstyr holdes aflukket mens porte er åbne. Modtagetanke tilsluttes en overfyldningsalarm. Anlægget modtager kun biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystem, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre typer køretøjer. Omlastning af pumpbar biomasse sker i et lukket system. Modtagehal og -tanke holdes med undertryk svarende til at luften udskiftes ca. 1 gange i timen. Under aflæsning øges ventilationen til det dobbelte. Separering af afgasset biomasse og lagring af fibermateriale finder sted i lukket bygning med afsug, således at bygningen holdes med undertryk. Ventilationsluft fra hal og separationsanlæg opsamles og behandles i biologisk luftrensningsanlæg. Konstruktionen af anlægget vil bl.a. fokusere på, at overflader etableres så de er lette at holde rene og i den daglige drift vil modtagefaciliteterne blive rengjort flere gange dagligt. Rengøring af køretøjer vil ske indendørs i modtagehal for lukkede porte. Side 16 af 26

81 Endelig udarbejdes et egenkontrolprogram i ht. principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis of Critical Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er en særlig risici (smitte, lugt, mv.) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår afvigelser/uregelmæssigheder. H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Væsentligste miljøforhold H.1 Luftforurening Kilder til forurening eller gene Luftforurening Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. Lugt fra lugtrenseanlæg. Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel. Støv fra håndtering af støvende biomasse. Ammoniakfordampning fra separation af afgasset biomasse og oplagring af fiberfraktion. Støj Intern transport. Udendørs motorer og ventilationsanlæg. Jord og grundvand Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer. Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke. Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og dieselolie i Ved beregning af de nødvendige skorstenshøjder, tages udgangspunkt i den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor. Dette vil for gasmotoranlægget være lugt. Herudover beregnes bidraget af NO x og CO til omgivelserne ved drift med gasmotoranlægget. Fra biofilteret er den dimensionerende parameter ligeledes lugt. Lugtfilter Rensning af ventilationsluft foretages i et biologisk, kemisk- eller lignende filter eller kombinationer heraf. Ved biologisk luftrensning nedbrydes luftens indhold af forureningskomponenter af mikroorganismer. I det biologisk filter sidder mikroorganismerne på et fast, organisk materiale, som kan være spagnum, kompost eller neddelt træ (flis). Overførsel af forureningskomponenterne fra gasfase til filtermateriale foregår ved en kombination af absorption og adsorption. Det biologiske filter opbygges som et to-trins filter. Begge trin opdeles i to celler således, at der kan skiftes filtermateriale i en celle ad gangen uden større nedgang i renseeffektiviteten. I et kemisk filter nedbrydes ventilations luftens indhold af sure og basiske lugtstoffer ved tilsætning af Natriumlud, Svovlsyre og Natriumhypochlorit til luftstrømmen. Dette sker i et skrubbersystem bestående af 3 identiske skubbertanke på hver ca. 10 m 3. For et velfungerende biofilter kan påregnes en % reduktion af lugtemissionen. Fælles for begge filtre er, at etablering af et afkast med tilstrækkelig højde og hastighed er med til at sikre, at lugtemissionen fra filteret ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne. Ventilationsanlæggets tilstand vil være overvåget af SRO anlægget. I bilag 3 er de foretaget en gennemgang af potentielle lugtkilder og afværgeforanstaltninger. Side 17 af 26

82 Gasmotoranlæg Emission fra det biogasfyrede gasmotoranlæg er reguleret af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 621 af 23. december 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte kulbrinter og kulmonooxid mv. Bekendtgørelsen angiver følgende lugtemissionsgrænseværdi for gasmotorer, der anvender biogas som brændsel: Gældende emissionsgrænseværdier for biogasfyrede gasmotorer. Emission Emissionsgrænse 1) Enhed B-værdi 2) Enhed Bemærkning Lugt 3) skel LE/Nm 3 10 nabo 10 LE/Nm 3 LE/Nm 4 CO nabo mg/nm 3 1 mg/nm 3 5% O 2 og 0 C NO x nabo mg/nm 3 0,125 mg/nm 3 5% O 2 og 0 C UHC nabo mg C/Nm 3-4) 1) 2) 3) 4) Formaldehyd 2) 5 mg/nm 3 0,01 Hvis massestrøm>25 g/h Bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005, om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner Miljøstyrelsens vejledning Nr. 2, B-værdivejledningen, 2002 Miljøstyrelsens vejledning Nr. 4, Begrænsning af lugtgener fra virksomheder, 1985 Der findes ikke B-værdi for UHC For gasmotoranlæg gælder en emissionsgrænseværdi på LE/Nm 3. De allerfleste motorer overholder grænseværdien på LE/m 3, og de fleste motorer vil ligge betydeligt lavere, typisk på omkring 50 % af denne værdi. Nødkedel Der etableres en biogas-/gasoliefyret nødkedel, der først og fremmest skal sikre procesvarme til biogasanlægget, når andre leverandører falder bort. Kedlen etableres, så myndighedskrav efterleves. Røggas fra nødkedlen ledes til skorsten ved gasmotoranlægget. Nødkedlen vil ikke være i drift, når gasmotoranlægget er i drift, hvorfor der ved beregning af lugtbidrag til omgivelserne ses bort fra bidrag fra nødkedlen. Skorsten ved gasmotoranlægget vil i tilfælde af drift med nødkedelanlæg være tilstrækkelig høj til at lugtgrænseværdier overholdes i omgivelserne. Emissioner til luften I normal drift er der fra virksomheden kun to punkter for afkast til luften, nemlig ved lugtfilter og ved procesvarmeanlæg. Side 18 af 26

83 Lugtkoncentrationerne fra de enkelte kilder er vurderet på baggrund af Dansk Landbrugsrådgivnings vurderinger af den forventede lugtkoncentration fra relevante kilder (Bilag 4) udarbejdet til bioenergianlægget Måbjerg Bioenergi i Holstebro. Lugtkoncentrationerne i bilaget er opgivet i lugtenheden Odour Units OU/m 3. Forud for OML-beregningen er disse omregnet til lugtenheder LE/m 3, med en divisor der normalt ligger mellem 1,5 2,0, og som her er valgt til 1,5 (konservativt). For at estimere indgangsemissionen til biofilter er lugtkoncentrationerne for de enkelte kilder sammenholdt med forventede ventilationsluftmængder. Luftmængderne ændres afhængig af aktiviteten, f.eks. aflæsning og omrøring. For at tage højde for den maksimale lugtbelastning fra anlægget, er der regnet med maksimal belastning fra alle kilder. I praksis vil denne situation aldrig optræde. Lugtkoncentrationer til biofilter Enhed Kildetype Kontinuert Diskontinuert Anvendt Bygnings- Luftskift Lugtkonc. rumfang 2 X LE/m3 m3 m3/h Biogasanlægget Læsse-/lossehal rumventilation X Fortank ventilation X Blandetank ventilation X Industrifortank ventilation X Efterbehandlingsanlæg Hal til separationsanlæg rumventilation X Fiberlager rumventilation X I alt Note: I bygninger er der regnet med 2 gange luftskifte som maksimal belastning I tanke er der regnet med 2 gange fortrængningsluft - dvs. den luftmængde der fortrænges af påfyldt materiale Lugtkoncentrationen fra procesenergianlægget er fastsat på grundlag af emissionsgrænsen til LE/m 3. Den maksimale driftsmæssige lugtbelastningssituation for det samlede anlæg vil være, når gasmotoranlægget er i drift og når der til biofiltret ledes maksimal luftstrøm. OML-beregningen tager derfor udgangspunkt i lugtemissionen fra begge afkast ved samtidig drift. Side 19 af 26

84 Hvis de vejledende grænseværdier for det maksimale bidrag til koncentrationen i omgivelserne (Bværdi) kan overholdes for den emissionsparameter, der har den største spredningsfaktor, vil det samme være gældende for de øvrige emissionsparametre. I OML-beregningen er der endvidere taget højde for områdets topografiske beskaffenhed. Ligeledes er retningsbestemte data for bygninger på biogasanlæggets egen grund indlagt jf. nedenstående tabel. Generelle OML-data. Lugt-emission: Den maksimale lugtemission beregnes på baggrund af de maksimale vurderede lugtkoncentrationer samt maksimale luftstrømme fra de enkelte kilder. Lugtemissionerne fra kilderne lægges sammen hvorefter den maksimale lugtemission fra biofiltret beregnes under forudsætning af 96% lugtreduktion: Σ(max. lugtkoncentration (LE/m 3 ) max. luftmængde (m 3 /s)) 0,04 = Max. lugtemission (LE/s) Dette giver følgende beregnede emission, beregnet jf. vejledning nr. 2/2001 "Luftvejledningen" (eks.): LE/s = 0,77 MLE/s µg/sek Resultatet angives således i mega lugtenheder pr. sekund med en midlingstid på 1 minut (fremkommet ved at gange med kvadratroden af 60) som inddateres i OML-modellen som mikrogram/sek, hvorved beregningsresultatet fremkommer som LE/m 3 (µg/sek). OML - beregningsresultat Som bilag 5 er resultatudskriften fra OML- beregningen. Resultaterne er beregnede koncentrationer af lugt, NO x og H 2 S. Den samlede lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse. Lugtgrænsen er forventet at blive fastsat, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) anden udgave af "Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde" forventes det, at miljø- Side 20 af 26

85 godkendelsen fastsætter følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Område Immissionsgrænse for lugt LE/m 3 Skel mod nabovirksomheder 10 Ved enkeltbeliggende ejendomme med beboelse i det åbne land 10 Samlet bebyggelse 5 H.2 Spildevand H.3 Støj Der er udført beregning af det forventede bidrag af lugtemission fra biogasanlægget. Beregningen er udført efter Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder ved hjælp af programmet OML-multikildemodellen, version /5.03 til beregning af lugtspredning. Med en afkasthøjde fra lugtfilteret på 40 m over terræn, og med en maksimal udledning på ca LE/sek fra filteret er lugtbelastningen ved den mest kritiske nabo (beliggende på Lundsgårdsvej ca. 270 m fra afkastet) beregnet til < 10 lugtenheder og mindre end 5 lugtenheder i nærmeste landsby (Guldbjerg) NØ for anlægget. Beregningen er foretaget under antagelse af samtidige emissioner fra procesenergianlægget. På grundlag heraf er skorstenshøjden beregnet til at være 25 m for procesenergianlæggets skorsten. De anførte skorstensdimensioner og renseforanstaltninger på anlægget, vil sikre at lugtkoncentrationen beregnet ved 1 minuts midlingstid, ikke overskrider de anførte grænseværdier. For emissioner til luft ud over lugt vil maksimal belastningssituation optræde, når procesenergianlægget er i drift. Der er ud over lugt regnet på bidraget fra NO x til omgivelserne. De beregnede koncentrationer af NO x viser, at med den beregnede skorsten på 25 meter ved procesenergianlægget vil de forventede krav til bidrag i omgivelserne af NO x kunne overholdes med god margin under de beskrevne forudsætninger. En uddybende beskrivelse af grundlaget for OML-beregningen findes som bilag 6. På virksomheden produceres udelukkende sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteterne. Der vil være ansat ca. 9 personer. Produktionen af spildevand vil svare til 1-2 parcelhuse. Spildevand ledes til samletank der tømmes til renseanlæg. Al spildevand fra biogasanlægget (vaskevand) opsamles og ledes til fortank for gylle hvorefter det behandles i biogasanlægget. Regnvand fra forurenede arealer (befæstede arealer) opsamles og føres til fortank, hvorfra det behandles i biogasanlægget. Regnvand fra tagflader ol. nedsives på grunden. Anlægsfasen Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastninger i driftsfasen. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes som udgangspunkt, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænserne. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Side 21 af 26

86 H.4 Affald Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen. Driftsfasen Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænser, som vil blive fastsat i anlæggets miljøgodkendelse. Støjgrænserne bliver fastsat på grundlag af udnyttelsen af naboområder. Det forventes, at miljøgodkendelsen vil fastsætte støjgrænser uden for området svarende til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 55/45/40 db(a). Der vil i driftsfasen forekomme ekstern støj fra kørsel på virksomhedens område samt stationær støj hidrørende fra bygningsudstråling og eksterne støjkilder. Udbudsbetingelserne indeholder krav til den stationære støj, og disse krav sikrer overholdelse af støjgrænserne i omgivelserne. Princippet for fastsættelsen af støjbetingelserne i udbudsbetingelserne er, at den stationære støj forudsættes at forekomme alle dage døgnet rundt. Der er således for den stationære støj fastsat støjbetingelser med udgangspunkt i de lave støjgrænser i den mest støjfølsomme periode, nemlig natperioden. Det forudsættes, at kørsel forekommer i perioder med højeste støjgrænse dvs. mandag-fredag kl samt lørdag kl Udbudsbetingelserne indeholder også krav til den interne støj i bygningerne. Generelt er kravet for den interne støj fastsat svarende til Arbejdstilsynets støjgrænse er - 85 db(a). Kilderne til støj og vibrationer er hovedsagelig motorgeneratoranlægget. Dette monteres i støjcelle med flydende gulv således at almindelige støjkrav kan opfyldes. Motorer mm. placeret udendørs (f.eks. gasblæsere, omrører) skærmes om nødvendigt således at støjkrav i ht. arbejdsmiljø såvel som lokalplan kan overholdes. Spildolie fra motoranlægget på biogasanlægget opsamles i palletank anbragt i spildbakke og bortskaffes 1000 l adgangen af godkendt transportør. Spildoliegebyret på 0,70 kr./l, som er pålagt de genanvendelige olier, dækker omkostninger til transport, behandling, administration og afsætning af den behandlede spildolie. Virksomheden producerer her ud over ikke affald ud over mindre mængder husholdningsaffald fra mandskabsfaciliteterne svarende til affaldsproduktionen fra et almindeligt parcelhus. Affaldet bortskaffes via almindelig dagrenovation. H.5 Jord og grundvand Beholdere og tanke etableres og drives i henhold til standardbetingelserne pkt Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og biofiltre udføres i materialer der er bestandige og vanskeligt gennemtrængelige for fugtighed. Tanke og beholdere kan modstå påvirkninger ved brugen herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse finder som hovedregel sted indendørs i læsse-/lossehal hvor spild, vaskevand mm ledes til modtagetank for gylle. Der kan etableres befæstet læsseareal for læsning af afgasset biomasse ved udleveringstanken. Dette areal forsynes med afskærmning til øvrige befæstede arealer samt med afløb og pumpebrønd hvorfra evt. spild og vaskevand ledes til udleveringstanken. Alle nedgravede tanke og beholdere samt beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd med mulighed for prøveudtag. Tanke og beholdere hævet over jorden forsynes med fundament og opsamlingsrende. Al rengøring af transportudstyr foregår i læssehallen og vaskevand ledes til modtagetank for gylle. Side 22 af 26

87 H.6 Andet I. Egenkontrol I.1 Driftsforhold Overjordiske tanke for diesel og fyringsolie sikres mod påkørsel. For oplag af energiafgrøder etableres afløb til modtagetank for gylle. Arealet indrettes i henhold til krav for ensilagepladser. Standardbetingelserne anses alle for værende relevante for virksomheden og anlægget etableres og drives i henhold til disse betingelser. Som en del af idriftsættelsesfasen udarbejdes en strategi for drift og vedligehold af anlægget således, at der sikres fokus på lugtproblematikken efter etablering af anlægget. Det skal sikres, at lugt forebygges og minimeres samt at uventede situationer, der kan give anledning til lugt, håndteres hensigtsmæssigt. Der vil desuden være fokus på valg af driftsleder til anlægget. Daglig fokus på forhold omkring rengøring, vedligehold samt opfølgning i form af kontrol af anlægget er således væsentlige parametre for at sikre, at der ikke opstår lugtgener samt, at der opretholdes god kontakt til myndigheder og naboer. Driftslederen skal have den fornødne indsigt i anlæggets systemer. Tiltag i forhold til at reducere lugt fra anlægget vil således ud over de tekniske løsninger være at fastholde fokus på lugt. Dette gøres gennem: Dokumenteret ledelsessystem Fastsættelse af målsætninger og mål Udarbejdelse af driftsinstruks Fremgangsmåde ved borger- og myndighedskontakt ved evt. lugt SRO systemer Egenkontrolprogram Ved en fastsættelse af mål med hensyn til lugt, vil der i driftsinstruksen blive taget højde for, at disse mål kan både måles, evalueres og ageres på. Følgende vil således være en del af driftsinstruksen: Instrukser for gennemførelse af daglige samt lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver Procedure for egenkontrol af lugtpåvirkning Instrukser for indsamling af data til vurdering af lugtpåvirkning Håndtering af uheld samt afvigende driftssituationer Opfølgning på anlæggets delelementer i forhold til levetider Retningslinjer for ajourføring i forhold til lovgivning Der udarbejdes instrukser for, hvorledes kontakt til borgere og myndigheder håndteres i forbindelse med sager omhandlende lugt. Informering af både naboer og myndigheder skal prioriteres højt således, at der fra anlæggets start lægges op til konstruktiv dialog. Når der sker uforudsete hændelser på anlægget, der kan resultere i lugt til omgivelserne, skal borgere i umiddelbar nærhed af anlægget samt myndigheder informeres. Ligeledes skal der informeres forebyggende, når der planlægges gennemførelse af aktiviteter, der erfaringsmæssigt giver anledning til lugt. SRO system SRO systemet på anlægget anvendes som en del af overvågningen af lugtpåvirkningen af omgivelserne. Systemet registrerer og alarmerer i forbindelse med aktuelle driftsforhold og kan således anvendes i forhold til vurdering af driftssituationer, der kan give anledning til lugtgener i omgivelserne. En driftssituation, der giver anledning til f.eks. åbning af en sikkerhedsventil eller afbrænding af overskudsgas i gasfakkel, vil således potentielt kunne give anledning til lugt i omgivelserne. Side 23 af 26

88 Øvrige tiltag Driftsleder og driftspersonale skal efteruddannes således, at de har den tilstrækkelige viden til at kunne drive anlægget efter den fastsatte målsætning om at undgå lugtgener. Der udarbejdes plan for efteruddannelse. Gennem den daglige drift af anlægget sikres fokus på de standarder og mål, der er sat for drift og vedligehold med henblik på at minimere lugt. På lidt længere sigt systematiseres dette arbejde gennem implementering af et ledelsessystem. Forhold vedrørende eventuel ændring af projekt i forhold til projektforslag OML-beregningerne er udført på grundlag af et basisanlæg. Ved valgt af leverandør kan det tilbudte anlæg, afvige fra basisanlægget. De udførte lugtberegninger viser, at det vil være muligt at etablere et anlæg, som overholder de relevante lugtgrænser, og det vil blive krævet af leverandøren, at det tilbudte anlæg kan overholde emissionsgrænserne, idet udbudsbetingelserne indeholder miljøkrav i overensstemmelse med nærværende ansøgning. Der skal dog gøres opmærksom på, at det udførte anlæg kan afstedkomme andre krav til emissionen fra de enkelte kilder end det, der fremgår af de aktuelle beregninger. Krav til maksimalt tilladelige emissionskoncentrationer fra de enkelte kilder, der ledes til luftrensning samt til effekt af renseforanstaltningen samt højde af de enkelte afkast, afhænger således af de løsninger, der er valgt for de enkelte kilder og placeringen af kilderne. J. Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Overfyldning. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved for højt niveau samt sikkerheds niveaumåling med alarm. Alarm ved højt niveau = makimalt niveau minus indholdet af én tankbil, gives i læssehal samt på styresystemet. De primære reaktortanke forsynes med overløbsrør med vandlås. Evt. udledning gennem overløbsrør ledes til modtagetank for gylle og der gives alarm ved flow i overløbsrør. Skumning. Højt proteinindhold i biomassen, kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i primære reaktortanke. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle og affald/afgrøder. Opskumning kan detekteres elektronisk via SRO-anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til lagertank og ved evt. tilsætning af hydratkalk. Overtryk. Hvis der produceres mere gas end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget er der som nævnt installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. Overtryk udløses ved hjælp af sikkerhedsventiler, der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vacuum). Eksplosioner. Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT s vejledning. Unit Biogas Naturgas Propan Metan Hydrogen Brændværdi [kwh/m³] Rumvægt [kg/m³] 1,2-0,7 2,01 0,72 0,09 Antændelses temp. [ C] Eksplosiv gas-/luftblanding [Vol.-%] ,4 15 1,7-10,9 4,4-16, Side 24 af 26

89 I tabellen herover sammenlignes biogas med andre gasser, med hensyn til eksplosionsvillighed. Risikoen for brand eller eksplosion i biogas er mindre end ved sammenlignelige brændstoffer. Det anses ikke for sandsynligt at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT s sikkerhedsforskrifter. Anlægget vurderes ikke at være omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Baggrund for denne vurdering er, at der oplagres mindre end 10 tons biogas. Spild af materiale. Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne indrettes så biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes til opsamlingsbeholder. Påkørsel af tankanlæg. Motorbrændstof samt olie til kedelanlæg opbevares i overjordiske tanke sikret mod påkørsel. Påfyldningsstudse samt aftapningsanordninger på tanke placeres inden for konturen af en tæt belægning med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. SRO-anlæg. Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg der giver besked til driftspersonalet ved driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine og der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg. K. Ikke teknisk resume Nordfyns Biogas ønsker at etablere et biogasanlæg på denlokalplanlagte grund ved Odensevej syd for Bogense. Anlægget skal årligt behandle ca t gylle og gyllefibre, t energiafgrøder (f.eks. majsensilage) fra omkringliggende landbrug samt organiske industriprodukter. Den producerede gas eksporteres fra anlægget som biogas, og leveres til kraftvarmeanlæg i Søndersø hvor gassen omdannes til el og varme der distribueres i Fjernvarme Fyns sammenhængende fjernvarmenet. En mindre mængde gas anvendes direkte på anlægget til produktion af procesvarme samt el til salg. Afgasningen af gylle betyder, at næringsstofudnyttelsen stiger og tabet af næringsstoffer fra landbruget til omgivelserne dermed mindskes. Anlægget etableres med kendt og afprøvet teknologi. Gyllen og anden flydende biomasse transporteres til anlægget i lukkede tankbiler. Fast biomasse transporteres i lukkede containere, dog vil energiafgrøder blive tilført i åbne vogne. Transport vil som hovedregel foregå i indenfor almindelig arbejdstid. Al afgasset biomasse transporteres i samme tankbiler tilbage til landbruget, lagres og anvendes i ht. reglerne om husdyrgødning. Aflæsning af frisk biomasse foregår indendørs (majsensilage dog i en udendørs traditionel plansilo). Der etableres udsugning til lugtfilter fra læssehal og fortanke for at undgå spredning af lugt fra anlægget. Processen foregår i lukkede tanke tilsluttet anlæggets gassystem. Efter afgasning kan biomassen separeres i en flydende og en fast gødningsfraktion. Dette foregår i en hal hvorfra der også er udsugning til lugtfiltret. Gassen renses for svovl inden den anvendes. Svovl der er renset ud af biomassen tilbageføres til den afgassede biomasse og genanvendes hermed som gødning. Biogasanlægget vil blive opført efter Best tilgængelig teknologi ligesom, der ved driften af anlægget sikres at mulige belastninger af miljøet undgås. Der er for biogasanlæg udarbejdet standardbetingelser for anlægget etablering og drift. Alle betingelser som er opstillet i standardbetingelserne opfyldes således at luft, udsivning af næringsstoffer, støj mm. undgås. Side 25 af 26

90 Ud over denne miljøansøgning er der udarbejdet lokalplan for anlægget (lokalplan nr ). Heri reguleres anlæggets fysiske udformning herunder højder, materialevalg, farver, beplantning mm. Anlæggets fysiske udformning er ved udarbejdelsen af denne ansøgning ikke kendt i detaljer, da der ikke er valgt entreprenør, men entreprenøren bliver forpligtet til at opfylde krav i miljøgodkendelsen og de betingelser der stilles til anlægget i denne forbindelse. Side 26 af 26

91 Bilag 1: Oversigtsplan - principskitse placering af anlægsdele

92

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E

MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E MILJØGODKENDELSE O P L A G R I N G A F S L A M I G Y L L E B E H O L D E R M Ø L L E H Ø J V E J 10 4660 S T O R E H E D D I N G E 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indledning... 3 3 Stamoplysninger... 3 4 Afgørelse...

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.:

Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering af 2 stk. kornsiloer på landbrugsejendommen Sentvedvej 25, 5853 Ørbæk, cvrnr.: Mikkel Grubbe Hansen Egemosevej 5 5871 Frørup Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk Afgørelse om ikke-godkendelsepligt til etablering

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1.

Virksomheden er beliggende på: Sædding Ringvej 9-11, 6710 Esbjerg V, matr.nr. 4ao, Sædding By, Guldager. Placeringen fremgår af bilag 1. Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 29. september 2014 Sags id 14/7802 Sagsbehandler Bente Kristensen/sgk Telefon direkte 76 16 13 86 Påbud Tillæg til miljøgodkendelse

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

" " ()*''+&, "-.- /- 0,1$.' Haderslev, dato x. august 2013. David Klindt. 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse 1/37

  ()*''+&, -.- /- 0,1$.' Haderslev, dato x. august 2013. David Klindt. 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse 1/37 !"# $%&&'$ " " ()*''+&, "-.- /- 0,1$.' Haderslev, dato x. august 2013 David Klindt 1 Bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse 1/37 23 Sønderjysk Biogasproduktion I/S ønsker at

Læs mere

Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav

Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav Dalum Papir A/S, afd. Maglemølle Maglemølle 60 4700 Næstved Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00182 Ref. ANSKR/kigni Den 7. juli 2009 Forlængelse af miljøgodkendelse vedr. midlertidige lugtkrav

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Miljøgodkendelse. Viftrup Biogas Væggerskildevej 3 6971 Spjald. Att: Knud Christensen. Fremsendt på mail til: viftrupgaard@mail.tele.

Miljøgodkendelse. Viftrup Biogas Væggerskildevej 3 6971 Spjald. Att: Knud Christensen. Fremsendt på mail til: viftrupgaard@mail.tele. Returadresse Land, By og Kultur, Byg og Miljø Toften 6, 6880 Tarm Viftrup Biogas Væggerskildevej 3 6971 Spjald Att: Knud Christensen Fremsendt på mail til: viftrupgaard@mail.tele.dk land.by.kultur@rksk.dk

Læs mere

Grundejer: A/S Ikast Betonvarefabrik, Lysholt Alle 4, 7430 Ikast / IBF Hedehusene, Beredskabsvej 12, 2640 Hedehusene

Grundejer: A/S Ikast Betonvarefabrik, Lysholt Alle 4, 7430 Ikast / IBF Hedehusene, Beredskabsvej 12, 2640 Hedehusene Dansk Miljøforbedring ApS Søndre Mellemvej 9 4000 Roskilde By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 15. september

Læs mere

Der meddeles miljøgodkendelse, VVM-tilladeles og spildevandstilladelse til drift af biogasanlæg.

Der meddeles miljøgodkendelse, VVM-tilladeles og spildevandstilladelse til drift af biogasanlæg. Teknik og Miljøafdelingen Natur og Miljø NGF Nature Energy Biogas A/S Ørbækvej 260 5220 Odense SØ Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Per Jürgensen Tlf. 63337154

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Miljøgodkendelse. Opbevaring af spildevandsslam Stubbedam 6 5600 Faaborg. Lodskovvej 27 5863 Ferritslev

Miljøgodkendelse. Opbevaring af spildevandsslam Stubbedam 6 5600 Faaborg. Lodskovvej 27 5863 Ferritslev Miljøgodkendelse Opbevaring af spildevandsslam Stubbedam 6 5600 Faaborg Vi meddeler miljøgodkendelse til Miljøservice A/S til opbevaring af spildevandsslam i beholder på Stubbedam 6, 5600 Faaborg Lodskovvej

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Tilladelse til etablering og drift af et jordvarmeanlæg i henhold til. 19 i Miljøbeskyttelsesloven, Brydegårdsvej 28, 2760 Måløv

Tilladelse til etablering og drift af et jordvarmeanlæg i henhold til. 19 i Miljøbeskyttelsesloven, Brydegårdsvej 28, 2760 Måløv MILJØ OG TEKNIK Benjamin og Jane Friis Bybækterrasserne 142 F 3520 Farum Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 12. marts 2014 Tlf. dir.: 4175 0125 E-mail: mt-miljo@balk.dk

Læs mere

Ballerup Ejendomsselskab Vester Voldgade 17 1552 København V

Ballerup Ejendomsselskab Vester Voldgade 17 1552 København V Ballerup Ejendomsselskab Vester Voldgade 17 1552 København V MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 6. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2249 Fax. dir.: 4477

Læs mere

MILJØGODKENDELSE TIL AUTOOPHUG LH. MARINE ERHVERVSVEJ 2 4652 HÅRLEV

MILJØGODKENDELSE TIL AUTOOPHUG LH. MARINE ERHVERVSVEJ 2 4652 HÅRLEV MILJØGODKENDELSE TIL AUTOOPHUG LH. MARINE ERHVERVSVEJ 2 4652 HÅRLEV 2 1 INDHOLD 2 Indledning... 4 3 Stamoplysninger... 4 4 Afgørelse... 4 5 Vilkår... 4 5.1 Generelt... 4 5.2 Indretning og drift... 5 5.3

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Til Mortalin A/S Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed Bilag 4 Oplysningskrav ved ansøgning om godkendelse af bilag 2-virksomhed, jf. 6, stk. 4 og stk. 6 Hvis ansøgningen er omfattet af bilaget

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg Erik Jensen Rosengårdsvej 29 5230 Odense M Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 6223 3000 Fax 6222 8810 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder

Læs mere

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde.

Hver af myndighederne meddeler afgørelse om accept af sikkerhedsniveauet inden for hver deres kompetenceområde. Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Fynsværket Havnegade 120 5100 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00066 Ref. Klhou/rukso 27. november 2007 Sikkerhedsvurdering og afgørelse

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Karrene er etableret ultimo 2011 i eksisterende bygning på ca. 400 m², der tidligere har været anvendt til opbevaring af kartofler.

Karrene er etableret ultimo 2011 i eksisterende bygning på ca. 400 m², der tidligere har været anvendt til opbevaring af kartofler. Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Hvalpsund Net A/S Havnepladsen 16 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 25. juni 2014 19-tilladelse

Læs mere

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune

Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Regulativ for begrænsning af gener fra støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Tønder Kommune Lovgrundlag Dette regulativ er udarbejdet i henhold til 20 stk. 2 i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

Opbevaring af farlige stoffer

Opbevaring af farlige stoffer Opbevaring af farlige stoffer Undgå uheld og forureninger Virksomheden bør altid ved opbevaring af farlige stoffer forsøge at reducere risikoen for uheld med efterfølgende forureninger. Ved at følge de

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Udkast til Miljøgodkendelse. Fuglsang Biogas Fuglsangsvej 100-102 8450 Hammel

Udkast til Miljøgodkendelse. Fuglsang Biogas Fuglsangsvej 100-102 8450 Hammel Udkast til Miljøgodkendelse Fuglsang Biogas Fuglsangsvej 100-102 8450 Hammel dd.måned 2015 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn: Listebetegnelse: Virksomhedens adresse: Matr. nr.: Virksomhedens

Læs mere

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly.

Københavns lufthavne A/S påbydes hermed nedenstående vilkår 2.2.4b om maksimale A-vægtede lydtrykniveauer for taxistøj fra fly. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup Att. Miljøafdelingen Virksomheder J.nr. MST-1270-00621 Ref. clben/hecla Den 29. november 2012 Email: maf@cph.dk Påbud om ændring af vilkår 2.2.4b

Læs mere

Påbud om vilkår om nedgravede tanke, Statoil Fuel & Retail, Beredskabsvej 8

Påbud om vilkår om nedgravede tanke, Statoil Fuel & Retail, Beredskabsvej 8 TMC - Natur og Miljø Statoil Fuel & Retail A/S Borgmester Christiansens Gade 50 2450 København SV CVR 28142412 Att.: Kim Gronemann Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk

Læs mere

Miljøgodkendelse og spildevandstilladelse for NC-Miljø ApS beliggende på Industrivej 9, 5853 Ørbæk, matr.nr. 12f, Ørbæk By, Ørbæk, CVR-nr.

Miljøgodkendelse og spildevandstilladelse for NC-Miljø ApS beliggende på Industrivej 9, 5853 Ørbæk, matr.nr. 12f, Ørbæk By, Ørbæk, CVR-nr. Teknik- og Miljøafdeling NC-Miljø ApS Generalgyden 4 5853 Ørbæk Dato: 07-11-2008 Sagsbehandler: Per Jürgensen Direkte tlf: 6333 7154 E-mail: pju@nyborg.dk Sagsid.: 08/4757 Miljøgodkendelse og spildevandstilladelse

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse for. Guldager Skytteforening. Tarp Byvej 4D. 6715 Esbjerg N

Revurdering af miljøgodkendelse for. Guldager Skytteforening. Tarp Byvej 4D. 6715 Esbjerg N Guldager Skytteforening Tarp Byvej 4d 6715 Esbjerg N V/Henrik Lambertsen, hheide@ofir.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 17. september 2014 Sags id 14-13207 Sagsbehandler Helle Nordentoft Kristensen Telefon

Læs mere

Miljøgodkendelse til vilkårsændring. Stenløse Genbrugsstation. Toppevadvej 28, 3660 Stenløse. august 2015. Egedal Kommune. Center for Teknik og Miljø

Miljøgodkendelse til vilkårsændring. Stenløse Genbrugsstation. Toppevadvej 28, 3660 Stenløse. august 2015. Egedal Kommune. Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Tlf: 7259 6000 Mail: kommune@egekom.dk www.egedalkommune.dk Miljøgodkendelse til vilkårsændring Stenløse Genbrugsstation Toppevadvej 28, 3660 Stenløse august 2015

Læs mere

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1.

Oplysningskrav ved ansøgning om miljøgodkendelse af bilag 1-virksomheder 1. Notat Miljøteknisk beskrivelse for Hammel Fjernvarme Plan- og virksomhedsområdet J.nr. Ref. Den (Indsendes til kommunen med kopi til Miljøministeriet, Miljøcenter Århus) Oplysningskrav ved ansøgning om

Læs mere

Miljøgodkendelse. AmissionGREEN A/S Stålvej 3 6000 Kolding CVR nr. 36026774

Miljøgodkendelse. AmissionGREEN A/S Stålvej 3 6000 Kolding CVR nr. 36026774 AmissionGREEN A/S Stålvej 3 6000 Kolding CVR nr. 36026774 Miljøgodkendelse Miljøgodkendelse til vask og rengøring af plastemballage fra fødevareindustri, landbrug, gartneri og anden biologisk kontamineret

Læs mere

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Tel.: +45 98 45 50 00 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk

Læs mere

Retsbeskyttelsen for miljøgodkendelsen udløber 8 år efter at godkendelsen er endeligt meddelt.

Retsbeskyttelsen for miljøgodkendelsen udløber 8 år efter at godkendelsen er endeligt meddelt. Teknik- og Miljøafdeling NC-Miljø ApS Generalgyden 4 5853 Ørbæk Dato: 23-07-07 Sagsbehandler: Per Jürgensen Direkte tlf: 6333 74 E-mail: pej@nyborg.dk Sagsid.: 07/2752. Miljøgodkendelse og spildevandstilladelse

Læs mere

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck

Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Spildevandstilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak B.L. Gaffeltruck B.L. Gaffeltruck CVR nr.: 14724745 Værkstedsvænget 8, 4622 Havdrup P nr.:

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1273-00007 Ref. PEMJE/BENJO Dato: 3. februar 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 26704863 Virksomhedstype

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander på Vattenfall A/S, Fynsværket

Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander på Vattenfall A/S, Fynsværket Vattenfall A/S Generation Nordic, Thermal Power Havnegade 20 5000 Odense C Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00151 Ref. klhou Den 18. december 2008 Tillægsgodkendelse af ny dieselolietank og stander

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg til miljøgodkendelse. HedeDanmark A/S Døvlingvej 6, 6933 Kibæk. Sagsnr.: 09.02.00-P19-9-15

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg til miljøgodkendelse. HedeDanmark A/S Døvlingvej 6, 6933 Kibæk. Sagsnr.: 09.02.00-P19-9-15 TEKNIK OG MILJØ Tillæg til miljøgodkendelse HedeDanmark A/S Døvlingvej 6, 6933 Kibæk Sagsnr.: 09.02.00-P19-9-15 Dato: 18. februar 2015 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens adresse

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Miljøgodkendelse Zastrow Bioenergi Langehede 71 5471 Søndersø

Miljøgodkendelse Zastrow Bioenergi Langehede 71 5471 Søndersø Miljøgodkendelse Zastrow Bioenergi Langehede 71 5471 Søndersø Miljømyndighed: Nordfyns Kommune Godkendt den 2. juli 2015 Dokument nr. 480-2015-249053 Sags nr. 480-2015-76276 Indhold Stamoplysninger...

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Tillæg til Miljøgodkendelse

Tillæg til Miljøgodkendelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Skagen Havn Havnevagtvej 30 9990 Skagen sh@skagenhavn.dk Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 3. marts

Læs mere

Vilkårsændring/tilføjelse

Vilkårsændring/tilføjelse Sydvest-Sjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 4180 Sorø Vilkårsændring/tilføjelse Miljøgodkendelse af Sydvestsjællands Kloakservice Dato 21-07-2005 Journalnr. 8-76-11-335-1034-2004 Vestsjællands Amt tilføjer

Læs mere

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Virksomheder J.nr. MST-1270-01734 Ref. dossu/marip TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING For: Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Adresse Kalorievej 11 Postnummer by 8500 Grenaa Matrikel nr.:

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg

Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter en olieforurening på [ ] og [ ]Kalundborg [Advokat A] Jord & Affald J.nr. MST-833-00010 Ref. SIHO/LIHAN Den 29. november 2006 Dit j.nr. S4835 Miljøstyrelsens afgørelse af [Advokat A]s klage over Kalundborg Kommunes afslag på at udstede påbud efter

Læs mere

Revurdering af eksisterende miljøgodkendelse, samt godkendelse til udvidelse af driftstimer for Hedelund Varmeværk Hedelundvej 25, 6705 Esbjerg Ø

Revurdering af eksisterende miljøgodkendelse, samt godkendelse til udvidelse af driftstimer for Hedelund Varmeværk Hedelundvej 25, 6705 Esbjerg Ø Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. november 2013 Sags id 2012-4011 Sagsbehandler Bente Kristensen/kjlh Telefon direkte 76 16 13 86 E-mail bkr@esbjergkommune.dk

Læs mere

Miljøgodkendelse af HedeDanmark A/S Lourupvej 25 6690 Gørding Matr. nr. 24a, Lourup By, Gørding

Miljøgodkendelse af HedeDanmark A/S Lourupvej 25 6690 Gørding Matr. nr. 24a, Lourup By, Gørding Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 3. juli 2014 Sagsbehandler Anitta Knattrup Telefon direkte 76 16 13 94 Sags id 14/2361 Miljøgodkendelse af HedeDanmark A/S Lourupvej 25 6690 Gørding Matr. nr. 24a, Lourup

Læs mere

MILJØGODKENDELSE. Miljøgodkendelse til etablering af nedknusningsanlæg på Sønderhedevej 56, 6780 Skærbæk. Afgørelse om ikke VVM-pligt

MILJØGODKENDELSE. Miljøgodkendelse til etablering af nedknusningsanlæg på Sønderhedevej 56, 6780 Skærbæk. Afgørelse om ikke VVM-pligt Miljø og Natur Rie J. Eilersen Direkte tlf.: +4574929241 Mail: rje@toender.dk Sags id.: 09.02.16-P19-8-14 Ks: HAL 8. januar 2015 MILJØGODKENDELSE Miljøgodkendelse til etablering af nedknusningsanlæg på

Læs mere

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune

Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER. i Københavns Kommune Forskrift for visse miljøforhold ved BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER i Københavns Kommune 1 2 Forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune Denne forskrift er udarbejdet i

Læs mere

Forudsætningerne for miljøgodkendelsen herunder miljømæssig vurdering af ansøgningen, findes under afsnit 2 Miljøteknisk Redegørelse.

Forudsætningerne for miljøgodkendelsen herunder miljømæssig vurdering af ansøgningen, findes under afsnit 2 Miljøteknisk Redegørelse. Teknik og Miljøafdelingen Natur og Miljø Ørbæk Autogenbrug ApS Nyborgvej 29 A 5853 Ørbæk Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Per Jürgensen Tlf. 63337154 E-mail:

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Østervang Sjælland A/S

Østervang Sjælland A/S Østervang Sjælland A/S 19. august 2015 journalnummer 15/1958 KS AnniJJ Tilladelse til horisontalt jordvarmeanlæg Stevns Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering og drift af jordvarmeanlæg. Tilladelsen

Læs mere

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012

BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN. Oktober 2012 BYGGE- OG ANLÆGS- FORSKRIFT I KØBENHAVN Oktober 2012 1 FORSKRIFT FOR VISSE MILJØFORHOLD VED MIDLERTIDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER I KØBENHAVNS KOMMUNE Denne forskrift er udarbejdet i henhold til 20, stk.

Læs mere

Revision af miljøgodkendelser

Revision af miljøgodkendelser VIBORG AMT Skottenborg 26 I/S Skive Fjernvarme Marius Jensens Vej 3 7800 Skive Postboks 21 8800 Viborg Tlf. 8727 1700 Fax 8662 3933 ViborgAmt@vibamt.dk www.viborgamt.dk Revision af miljøgodkendelser Revurdering

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af autoophug på ejendommen matr. nr. 87 Åspe, Brede, beliggende Galgemark 9, 6261 Bredebro

Landzonetilladelse til etablering af autoophug på ejendommen matr. nr. 87 Åspe, Brede, beliggende Galgemark 9, 6261 Bredebro Team Plan, Byg og Trafik Claus Cornelsen Galgemark 9 6261 Bredebro Direkte tlf.: 74929244 Mail: jyha@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-1-14 12-02-2014 Landzonetilladelse til etablering af autoophug på

Læs mere

Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M

Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M Teknik og Miljø 23. april 2015 Sagsnummer 480-2015-2438 Dokument nr. 480-2015-144963 Cpr.-/CVR-nr/Ejd.nr. Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.

Læs mere

19 tilladelse. Nedgravede rør i forbindelse med solvarmeanlæg på Kulvej Aulum Fjernvarme a.m.b.a. Rugbjergvej 3, 7490 Aulum

19 tilladelse. Nedgravede rør i forbindelse med solvarmeanlæg på Kulvej Aulum Fjernvarme a.m.b.a. Rugbjergvej 3, 7490 Aulum TEKNIK OG MILJØ Dato: 16. marts 2015 Sagsnummer: 08.26-P19-1-15 19 tilladelse Nedgravede rør i forbindelse med solvarmeanlæg på Kulvej Aulum Fjernvarme a.m.b.a. Rugbjergvej 3, 7490 Aulum Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøgodkendelse til Haarslev Industries A/S

Miljøgodkendelse til Haarslev Industries A/S Miljøgodkendelse til Haarslev Industries A/S Tillæg til miljøgodkendelse af Haarslev Industries A/S, Bogensevej 85, 5471 Søndersø, i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kap.5 Dato: 9. oktober 2014 Godkendt:

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 9-3-2015 Jacob Nexgaard Andersen & Marie Østergaard Kristensen Agergårdvej 1, Vejrum 7600 Struer

Læs mere

Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk. Den 23. december 2014

Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk. Den 23. december 2014 Jens Erik Kaptain Sæbyvej 11 B Sæby 7870 Roslev jekaptain@fiberpost.dk Den 23. december 2014 Sæbyvej 11 B - Afgørelse - Anmeldeordning - 29 - Etablering af gyllebeholder Skive Kommune har den 25. februar

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: 19d-afgørelse, etab af opbevaringsanlæg 101011, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Læs mere

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 27-03-2015 Sags id.: 15/2525 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

1. Ansøgning. 2. Afgørelse. 3. Vilkår. GVL Entreprise A/S Oldvej 6 3520 Farum

1. Ansøgning. 2. Afgørelse. 3. Vilkår. GVL Entreprise A/S Oldvej 6 3520 Farum GVL Entreprise A/S Oldvej 6 3520 Farum Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Tilladelse til etablering af industrielt

Læs mere

Miljøstyrelsen Virksomheder har den 4. juni 2014, modtaget ansøgning fra I/S Vestforbrænding, Glostrup om revision af anlæg 6.

Miljøstyrelsen Virksomheder har den 4. juni 2014, modtaget ansøgning fra I/S Vestforbrænding, Glostrup om revision af anlæg 6. I/S VESTFORBRÆNDING, GLOSTRUP Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1270-01237 Ref. Anbri/melso Den 5. august 2014 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt Revision af anlæg 6 Miljøstyrelsen

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Støj 5. Virksomhedens bidrag til støjniveauet uden for eget areal må ikke overstige følgende

Støj 5. Virksomhedens bidrag til støjniveauet uden for eget areal må ikke overstige følgende Teknik og Miljøafdelingen Natur og Miljø Hjulby Automatdrejning A/S Krogvænget 5 5800 Nyborg Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Per Jürgensen Tlf. 63337154 E-mail:

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljøgodkendelse. Re-Match ApS HI-Park, 7400 Herning. Sagsnr.: 09.02.00-P19-14-15

TEKNIK OG MILJØ. Miljøgodkendelse. Re-Match ApS HI-Park, 7400 Herning. Sagsnr.: 09.02.00-P19-14-15 TEKNIK OG MILJØ Miljøgodkendelse HI-Park, 7400 Herning Sagsnr.: 09.02.00-P19-14-15 Dato: 8. maj 2015 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens adresse HI-Park 401, 7400 Herning (midlertidig

Læs mere

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S Lyckeby Industrial A/S CVR nr.: 11714218 Naurbjergvej 1, 4623 Lille Skensved

Læs mere

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele Søren Rovsing Glud Fælledvej 30a 8830 Tjele Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk Dato: 14-05-2013 Sagsnr.:

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse. Ekman Danmark ApS. Islandsvej 8, 7480 Vildbjerg

Revurdering af miljøgodkendelse. Ekman Danmark ApS. Islandsvej 8, 7480 Vildbjerg Revurdering af miljøgodkendelse Ekman Danmark ApS Islandsvej 8, 7480 Vildbjerg Dato 9. juli 2014 1. Stamdata for virksomheden... 2 2. Indledning... 4 3. Vilkår... 5 Generelt... 5 Indretning og drift...

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Revurdering af miljøgodkendelse af træfyringsanlæg på Dansk Træemballage A/S Tøndervej 8, 6760 Ribe

Revurdering af miljøgodkendelse af træfyringsanlæg på Dansk Træemballage A/S Tøndervej 8, 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8.7.2013 Journal nr. 2012-20803 Sagsbehandler Allan Sandholt Revurdering af miljøgodkendelse af træfyringsanlæg på Dansk Træemballage A/S Tøndervej 8, 6760 Ribe Telefon

Læs mere