Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven og VVM-tilladelse til NGF Nature Energy Vaarst A/S, Torderupvej , Gistrup

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. prøve Aalborg Kommune, Miljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby NGF Nature Energy Vaarst A/S Ørbækvej Odense SØ 29. september 2015 Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven og VVM-tilladelse til NGF Nature Energy Vaarst A/S, Torderupvej , Gistrup Miljø, MEF Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby miljoe@aalborg.dk Sagsnr.: Init.: bwp/bkr EAN nr.: Åbningstider: Mandag - onsdag Torsdag Fredag Send så vidt muligt elektronisk post til Aalborg Kommune Virksomhedens navn: NGF Nature Energy Vaarst A/S CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt 5.3b Matr. Nr.: Ejerlav: Adresse: Virksomhedens ejer: Ansøger: Ejendommens ejer: 13q og del af matrikel 13a Vaarst By, Gunderup Torderupvej 23, 9260 Gistrup NGF Nature Energy Vaarst A/S NGF Nature Energy Vaarst A/S NGF Nature Energy Vaarst A/S

2 INDHOLDSFORTEGNELSE side Aalborg Kommunes afgørelse 1.1 Godkendelse med vilkår VVM Basistilstandsrapport Offentliggørelse og klagevejledning Vejledning om evt. ændring af miljøgodkendelse Afgørelsens forudsætninger 2.1 Lovgrundlag a Forudgående offentlighed Bilag til sagen Virksomhedens etablering mv Beliggenhed og kommuneplan mv Produktion Forureningsforhold Partshøring Aalborg Kommune, Miljøs bemærkninger 19 Vedlagte bilag 3.1 Situationsplan 3.2 Oversigtsplan med rammer 3.3 Indretning af virksomheden 3.4 Ansøgning om miljøgodkendelse 2/23

3 1. Aalborg Kommunes afgørelse: 1.1 Godkendelse med vilkår: Aalborg Kommune meddeler i medfør af 33 i miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010 godkendelse af NGF Nature Energy Vaarst A/S, listepunkt 5.3b: 5.3 b: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iii) Behandling af slagger og aske. iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s) Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Biogasanlægget har en eksisterende godkendelse meddelt af Aalborg Kommune den 19. december 2012 til behandling af op til tons biomasse pr. år. Der blev meddelt en tillægsgodkendelse i december 2014, som omfattede ny efterlagertank, svovlrenseanlæg, opgraderingsanlæg, modtagerstation for naturgas og nedsivningssø til uforurenet overfladevand. Denne miljøgodkendelse er fortsat gældende. Miljøgodkendelsen fra 12. december 2012 ophæves med denne miljøgodkendelse. Biogasanlægget på Torderupvej 23, 9260 Gistrup har eksisteret siden 1997 under navnet Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg A.m.b.a. I forbindelse med nyt ejerskab i oktober 2013 til Bionaturgas Danmark A/S (nu NGF Nature Energy A/S) har biogasanlægget skiftet navn til NGF Nature Energy Vaarst A/S. Selskabet NGF Nature Energy Vaarst A/S ansøger om at optimere og udvide produktionskapaciteten af det eksisterende biogasanlæg. Anlægget skal producere biogas under anaerobe forhold baseret på husdyrgødning, samt mindre mængder af industriaffald og plantebaseret biomasse. Anlægget dimensioneres til en behandling af en årlig mængde på ca tons biomasse. Der planlægges produceret ca. 16 mill. Nm3 biogas (op til 65 % methan) som opgraderes til naturgaskvalitet. Virksomheden er optaget på bilag 1, punkt 10 jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr. 764 af 23. juni 2014 (VVM-bekendtgørelsen). Der er således udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. De planmæssige forhold er til stede. VVM-tilladelsen erstattes dermed af denne godkendelse. Det er vurderet, at det ikke er nødvendigt med vilkår, som ikke kan stilles i miljøgodkendelsen. Dette projekt omfatter ansøgning om bygningsmæssige ændringer for at en optimering og udvidelse af produktionskapaciteten kan foretages. Der ansøges om etablering af følgende anlæg: - Ny forlagertank på m 3-3 nye lagertanke á 44 m 3 til industribiomasser - Ny hal til indfødning af fast biomasse på ca. 200 m 2-3 nye reaktortanke på hver m 3 (primære reaktortanke) - Vekslerhal på ca. 200 m 2 3/23

4 - Ny modtagebygning og vaskehal til modtagelse af flydende husdyrgødning, ca. 350 m 2. - Eksisterende modtage-/vaskehal, udbygges og skal fremover benyttes til modtagelse af industribiomasser. - Gaslager på m 3 over den nye efterlagertank på m 3. - Gasfakkel - Ny kedel på naturgas med indfyret effekt på 2 MW (erstatter biogasfyret gasmotor og biogaskedel) Flydende husdyrgødning og industriaffald transporteres i lukkede tankvogne, og det indleveres i lukkede haller og opbevares i overdækket beholder indtil indfødning i reaktortanken. Dybstrøelse og energiafgrøder afleveres i plansilo, og opbevares overdækket indtil det køres til den lukkede hal med indfødningsudstyret til faste biomasser. Industriaffald hygiejniseres og opbevares i overdækket beholder indtil indfødning i reaktortanken. Biomassen opvarmes og blandes, hvorefter der vil ske en anaerob udrådning i reaktortankene. Den afgassede biomasse opbevares i overdækket lagertank indtil afhentning. Alle produktionshaller og lukkede opbevaringstanke er tilsluttet ventilationssystemet, som er tilsluttet biofiltre til luftrensning. Biogassen renses for svovl og opgraderes til naturgaskvalitet i særskilt anlæg og sendes via rørledninger til det eksisterende naturgasnet beliggende ca. 7 km fra biogasanlægget. Den afgassede biomasse afsættes fortsat til anlæggets leverandører og andre aftagere, som opbevarer biomassen frem til den kan udbringes på deres landbrugsjord. Transporter vil hovedsageligt foregå i tidsrummet på hverdage, mest i dagtimerne. I spidsbelastninger kan der forekomme transporter uden for dette tidsrum. Anlægget vil være i drift 24 timer dagligt året rundt, og der vil være bemanding i dagtimerne på hverdage og i mindre omfang i weekend og på helligdage. Luftforurening, lugt og støj er de væsentligste miljøproblemer ved virksomheden, og der er derfor i ansøgningsmaterialet til miljøgodkendelsen vedlagt luft-, lugt- og støjberegninger, som dokumenterer, at vilkårene er overholdt. Oversigt over tidsfrister Senest 6 måneder efter det nye luftfilter er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 22, er overholdt, jævnfør vilkår 42. 4/23

5 Miljøgodkendelsen meddeles på nedenstående vilkår: Standardvilkår Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver, - hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. 4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. 5. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. 6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. Dybstrøelse kan aflæsses og opbevares i udendørs planlager under forudsætning af, at det afdækkes med plast, således udtag foregår fra mindre åbent område, som lukkes hver dag ved arbejdsophør. 7. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 8. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse bortset fra energiafgrøder og dybstrøelse - skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses 5/23

6 biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. 9. Ikke relevant, da der ikke sker gylleseparering. 10. Ikke relevant, da der ikke sker gylleseparering. 11. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. 12. Anlægget må ikke give anledning til lugt, støv eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 13. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. Luftrenseanlægget med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 14. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion. Filtret skal drives efter leverandørens anvisninger med hensyn til opholdstid og forrensning. 15. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 16. Ved nyetablering skal gaskondensatbrønde være lufttætte og forsynet med vandlås. 17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 6/23

7 19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og beboerne på Torderupvej 29 og 35, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. 20. Ved utilsigtede biogas eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Luftforurening 22. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. Afkast/skorstenen fra naturgaskedel skal være 24 meter over terræn. Afkast fra luftfilter skal være 20 m over terræn. 23. Der skal være indrettet målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde, med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen. Affald 24. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 25. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet. 26. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 27. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 29. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal 7/23

8 være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 28. Oplag af stakke af biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 29. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 30. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs eller udendørs, jf. vilkår 11, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 31. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 32. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår Ikke relevant grundet anlæggets placering. 34. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Egenkontrol 35. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og beholdere under behol- 8/23

9 dere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 36. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 37. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 27, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 38. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftsmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13, og funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 15. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 14, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 9/23

10 40. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 41. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 42. Senest 6 måneder efter det nye luftfilter er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 22, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau. Driftsjournal 43. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 35. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 36. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår /23

11 Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 41. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Øvrige vilkår: Driftsjournal for egenkontrol 44. Virksomheden skal føre driftsjournal, som ved tilsyn eller på forlangende skal forevises tilsynsmyndigheden. Oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år. I driftsjournalen skal kopi af følgende opbevares: A. Kommunens notater efter miljøtilsyn, miljøansøgninger, miljøgodkendelser samt luft-, lugt- og støjrapporter. B. Komplet, opdateret samling af sikkerhedsdatablade for produkter og kemikalier, der anvendes og oplagres på virksomheden, C. Beredskabsplan, der skal forebygge uheld og begrænse konsekvenserne heraf, herunder oplysninger om medarbejderinddragelse i planen. Jf. vilkår 64. Indretning og drift 45. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives indenfor rammerne af VVM-redegørelsen, både landskabeligt og miljømæssigt. 46. Den ansvarlige for virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis der er vilkår i denne miljøgodkendelse, der ikke overholdes. Medfører den manglende overholdelse af vilkår, at der er en umiddelbar fare for menneskers sundhed eller i betydelig omfang truer miljøet negativt, skal driften af virksomheden eller den relevante del heraf indstilles, indtil vilkåret er overholdt. Den ansvarlige for virksomheden skal endvidere underrette tilsynsmyndigheden, før virksomheden: a) helt eller delvis overdrages, udlejes eller bortforpagtes, b) indstiller driften i en længere periode eller permanent, eller c) genoptager driften, efter den har været indstillet i en længere periode, dog mindre end 3 år. 47. Godkendelsen bortfalder senest, når driften har været indstillet i 3 år. 48. Såfremt godkendelsen ikke er udnyttet senest 2 år fra dato for miljøgodkendelse, bortfalder godkendelsen. 11/23

12 49. Planlagte udvidelse og/eller ændringer skal gennemføres senest 3 år fra dato for miljøgodkendelsen ellers bortfalder den del af miljøgodkendelsen, der vedrører udvidelsen/ændringen. 50. Til- og frakørsel, herunder varelevering og afhentning af erhvervsaffald samt tilkørsel og afhentning af biomasse, skal ske i tidsrummet fra kl :00 på hverdage. Dog kan det accepteres, at der i begrænsede perioder og omfang, når sæsonudsving kræver det, er kørsel om lørdagen, samt at der i hverdagene er til- og frakørsel efter kl dog aldrig senere end kl Støj fra til- og frakørende biler, lastvogne mv. samt støj fra intern kørsel skal begrænses mest muligt. 52. Den afgassede biomasse skal udbringes på markarealer iht. reglerne i hhv. husdyrgødningsbekendtgørelsen eller slambekendtgørelsen. Luft og lugt 53. Virksomheden skal overholde følgende B-værdier, bestemt som den maksimale 99 % - fraktil på månedsbasis ved anvendelse af OMLmodellen. Midlingstiden er en time. Stof/parameter B-værdi, Mg/m 3 NO x regnet som NO 2 0,125 CO 1,00 Svovlbrinte 0,001 Ammoniak 0,3 Kapacitet Lugt 54. Bionaturgas Vaarst A/S må behandle maksimalt tons biomasse årligt og opbevare maksimalt ca tons biomasse. 55. Koncentrationen af lugtstoffer, som virksomheden giver anledning til i omgivelserne, må ikke overstige 10 LE/m3 ved boliger uden for virksomhedens skel. Grænseværdien er maximal 99%-fraktil beregnet som 1 minuts middelværdi. 56. Vilkår 55 skal være overholdt senest 3 måneder efter meddelelse af denne godkendelse. Der kan accepteres lugtgener de første 10 uger efter ibrugtagning af luftrenseanlægget. 12/23

13 Kontrol af grænseværdi for lugt og indsendelse af dokumentation Støj 57. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende, dog højst 1 gang årligt, ved lugtmålinger og beregninger dokumentere, at de i vilkår 55 nævnte grænseværdier er overholdt. Målinger, prøvetagning og analyse skal udføres som angivet il vilkår Virksomhedens bidrag - målt udendørs - til det ækvivalente korrigerede støjniveau i db(a), må ikke overstige de nedenfor anførte værdier ved omkringliggende boliger eller deres nærmeste udendørs opholdsarealer: Landzone område. (ved boliger) Lundby Mark, 7.9A3 Dag: Mandag - fredag kl Lørdag kl Lørdag kl Søn- og helligdage kl Aften: Alle dage kl Nat: Alle dage kl (55) *) *) Spidsværdi De anførte grænseværdier skal overholdes inden for følgende referencetidsrum: For dagperioden på hverdage mandag til fredag samt søndage kl skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum på 8 timer. I dagperioden på lørdage kl skal grænseværdierne overholdes indenfor det mest støjbelastede tidsrum på 7 timer, og i perioden fra kl på lørdage skal grænseværdierne overholdes indenfor dette tidsrum på 4 timer. For aftenperioden alle ugens dage kl skal grænseværdierne overholdes indenfor den mest støjbelastede time. For natperioden kl skal grænseværdierne overholdes indenfor den mest støjbelastede halve time. Kontrol af grænseværdier for støj og indsendelse af dokumentation 59. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende, dog højst 1 gang årligt, ved støjmåling og/eller beregning dokumentere, at de i vilkår 58 fastsatte støjgrænser ikke overskrides. Støjmålingerne skal udføres i en periode, hvor virksomhedens støjudsendelse under normale driftsforhold er maksimal. 60. Støjberegninger eller støjmålinger skal foretages af et firma/ laboratorium, der er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre "miljømålinger - ekstern støj". 13/23

14 Målingerne skal udføres efter retningslinjerne i den til enhver tid gældende vejledning om måling af ekstern støj fra virksomheder, udsendt af Miljøstyrelsen, jf. vejledning nr. 6/1984. Beregninger skal udføres efter den Nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. Er dokumentationen udført som beregninger, skal den indeholde oplysninger om beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for tilsynsmyndighedens vurdering af rigtigheden af beregningsresultaterne. Specielt skal støjkilderne beskrives og deres kildestyrke angives sammen med oplysninger om dæmpningen af kildernes støjudsendelse opnået ved de gennemførte foranstaltninger. 61. Det akkrediterede støjfirma skal til tilsynsmyndigheden fremsende forslag til måle- og beregningsforudsætninger til godkendelse, inden målingerne udføres. Forslaget skal omfatte alle de støjkilder/ aktiviteter, der er i gang på virksomheden. 62. Målerapporten skal fremsendes til tilsynsmyndigheden, senest 1 måned efter målingerne er foretaget, sammen med relevante oplysninger om produktionsforhold under målingerne. 63. Den for området gældende støjgrænse anses for overholdt, hvis virksomhedens samlede støjemission i det pågældende område fratrukket støjmålingens - /beregningens ubestemthed er mindre eller lig med støjgrænsen, jf. vilkår 58. Målingernes samlede ubestemthed fastsættes iht. Miljøstyrelsens støjvejledninger. Unormale driftssituationer 64. Virksomheden skal inden den 1. juni 2016 udarbejde beredskabsplan, der skal forebygge uheld og begrænse konsekvenserne af uheld, der kan bevirke forurening af luft, jord og vandløb mv. I planen skal angives oplysninger om medarbejdernes inddragelse i planen. Kopi af beredskabsplanen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden. 14/23

15 1.2 VVM Virksomheden er optaget på bilag 1, punkt 10 jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr. 764 af 23. juni 2014 (VVM-bekendtgørelsen). Der er således udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. VVM-tilladelsen erstattes i fuldt omfang af denne godkendelse iht. 33 i lov om miljøbeskyttelse, da det konkrete anlæg kan etableres indenfor rammerne af en før tidspunktet for tilladelsen til det VVM-pligtige anlæg gældende lokalplan. Godkendelsen for et VVM-pligtigt anlæg, jf. 7, stk. 1, må dog tidligst meddeles, jf. 2, stk. 2, nr. 2, når der er gennemført en VVM-procedure for det pågældende anlæg i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Dette er sket i denne sag. 1.3 Basistilstandsrapport Aalborg Kommune har vurderet, at det ansøgte ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af basistilstandsrapport efter godkendelsesbekendtgørelsens 14, idet Aalborg Kommune har vurderet, at der ikke frigives relevante farlige stoffer fra det ansøgte. 1.4 Offentliggørelse og klagevejledning Miljøgodkendelsen vil blive annonceret på Aalborg Kommunes hjemmeside: i perioden fra den 29. september til 28. oktober Afgørelsen i forhold til VVM offentliggøres sammen med miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelsen/godkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgerne og enhver, der har individuel væsentlig interesse i sagens udfald, en række foreninger samt organisationer jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. Afgørelsen i forhold til VVM kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Afgørelsen i forhold til VVM kan påklages af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af en række landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens 59. Afgørelsen vedrørende basistilstandsrapport kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eventuel klage skal indgives via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Hvor du også kan finde vejledning. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagefristen udløber den 28. oktober /23

16 En eventuel klage har ikke opsættende virkning. Udnyttelsen af godkendelsen sker dog på ansøgerens eget ansvar og indebærer ingen indskrænkning i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve godkendelsen. Eventuelt søgsmål (domstolsprøvelse) skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, eller - hvis sagen påklages - inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse foreligger, jf. miljøbeskyttelseslovens 101, stk Vejledning om evt. ændringer i miljøgodkendelsen mv. Første gang en virksomhed eller aktivitet får miljøgodkendelse, er miljøgodkendelsen retsbeskyttet i 8 år fra dato for meddelelse af miljøgodkendelse, dvs. at der er 8 års retsbeskyttelse for nye krav fra miljømyndigheden i denne periode. Miljømyndigheden kan dog gribe ind overfor en miljøgodkendt virksomhed inden for retsbeskyttelsesperioden under visse forudsætninger. For nærmere oplysninger henvises til miljøbeskyttelseslovens 41 og 41a-41d. Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene i en miljøgodkendelse for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. (Miljøbeskyttelseslovens 72, stk. 3). Miljøgodkendelsen er fortsat gældende efter retsbeskyttelsesperiodens udløb. Men når der er forløbet mere end 8 år efter, der første gang er meddelt godkendelse, kan Aalborg Kommune, Miljø ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. 41 b. Aalborg Kommune, Miljø kan for den eksisterende virksomhed/aktivitet vælge at meddele en ny miljøgodkendelse, som er sammenskrevet af nye og gamle vilkår. Godkendelsen meddeles i givet fald med i hjemmel i 41. Dette udløser ikke en ny retsbeskyttelse. Men hvis der i denne forbindelse medtages nogle godkendelsespligtige ændringer i medfør af 33 er der dog retsbeskyttelse på vilkår, der vedrører disse ændringer. Såfremt virksomheden ønsker ændringer i miljøgodkendelsen, kan denne altid ansøge herom. Der skal altid indgives en ny ansøgning om miljøgodkendelse ved udvidelser eller ændringer, som ikke er omfattet af miljøgodkendelsen. 2. Afgørelsens forudsætninger 2.1 Lovgrundlag NGF Nature Energy Vaarst A/S må ifølge 33 i miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010 ikke etableres, udvides eller ændres, før Aalborg Kommune har meddelt godkendelse hertil, jf. også Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 20. december 2012, Godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 1, listepunkt 5.3 b i: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: Biologisk behandling. 2.1.a Forudgående offentlighed Oplysninger om sagsbehandling af miljøgodkendelsen har været annonceret på hjemmesiden fra den 10. nov. til den 8. december Ingen henvendte sig med anmodning om at få tilsendt ansøgning samt udkast til afgørelse. 16/23

17 Der var fordebat på VVM-redegørelsen fra den 2. juli til den 20. august VVMredegørelsen var i offentlig høring fra den 30. april til den 26. juni Der indkom to bemærkninger til redegørelsen, henholdsvis fra Danmarks Naturfredningsforening og en nabo. Der er fremsendt særskilte svar til begge. 2.2 Bilag til sagen 1. VVM-redegørelse, mail af 25. juni Ansøgning om miljøgodkendelse opdateret, juli Opdateret ansøgning om miljøgodkendelse, august Virksomhedens etablering mv. Virksomheden blev etableret i 1997 som Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg amba i en tidligere grusgrav. Biogasanlægget blev overtaget af Bionaturgas Danmark A/S i 2013 og skiftede navn til Bionaturgas Vaarst A/S. Virksomheden blev udvidet med et gasopgraderingsanlæg, gasrenseanlæg og ny lagertank i 2015, hvortil der blev meddelt tillæg til godkendelse i december Dette projekt omfatter ansøgning om bygningsmæssige ændringer for at en optimering og udvidelse af produktionskapaciteten kan foretages. Der ansøges om etablering af følgende anlæg: - Ny forlagertank på m 3-3 nye lagertanke á 44 m 3 til industribiomasser - Ny hal til indfødning af fast biomasse på ca. 200 m 2-3 nye reaktortanke på hver m 3 (primære reaktortanke) - Vekslerhal på ca. 200 m 2 - Ny modtagebygning og vaskehal til modtagelse af flydende husdyrgødning, ca. 350 m 2. - Eksisterende modtage-/vaskehal, udbygges og skal fremover benyttes til modtagelse af industribiomasser. - Gaslager på m 3 over den nye efterlagertank på m 3. - Gasfakkel - Ny kedel på naturgas med indfyret effekt på 2 MW (erstatter biogasfyret gasmotor og biogaskedel) 2.4 Beliggenhed og kommuneplan mv. Virksomheden er omfattet af lokalplan : Udvidelse af biogasanlæg ved Torderupvej. fra 2007 I kommuneplanen/lokalplanen angives, at der kun må opføres eller indrettes bebyggelse som anvendes til biogasanlæg. Biogasanlægget ligger i en tidligere grusgrav umiddelbart nord for Dannerupgård med vejadgang fra Torderupvej. Afstanden til den nærmeste bolig (Dannerupgård) er ca. 250 meter. Området indeholder allerede en del anlæg og bebyggelse til mandskabsfaciliteter, maskinrum mm. Lokalplanområdet omfatter et areal på m 2, der ligger i landzone. Mod nord afgrænses lokalplanområdet af en nåletræsplantage og mod øst af en vold i 6-7 m højde, der blev etableret i forbindelse med opførelsen af biogasanlægget. Lokalplanområdets sydlige afgrænsning består af stejle skrænter mod de oven for liggende marker, der ved lokalplanens udarbejdelse blev anvendt til græsning af køer. Mod vest afgrænses området af en skrånende mark, der dyrkes til landbrugsmæssige formål og af en mindre tæt beplantning. Adgangsvejen fra landevejen indgår ligeledes som en del af lokalplanområdet. 17/23

18 Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet ligger midt i det åbne land og er til tre sider omgivet af opdyrket agerjord og mod nord af en nåletræsplantage. Landskabet ligger i et smukt bølget terræn, der består af en række bakketoppe og dalstrækninger. Omkring 1,2 km sydøst for området ligger landsbyen Vaarst med omkring 300 boliger. Sydvest for lokalplanområdet ligger gården Dannerupgård, som er den nærmeste beboelse. Biogasanlægget ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og i et nitratfølsomt indvindingsområde. Virksomhedens matrikel ligger op til et overdrev, der er registreret som beskyttet natur. 2.5 Produktion Beskrivelse af produktionen fremgår af ansøgningen side Forureningsforhold Oplysninger om forureningsforhold fremgår af ansøgningen side Bedste tilgængelige teknik Oplysninger om valg af teknik fremgår af ansøgningen side Beskyttelse af jord og grundvand Oplysninger om beskyttelse af jord og grundvand fremgår af ansøgningen side 33. Luft og lugt Luftforureningskilderne er beskrevet i ansøgningen side 24. Støj Støjkilderne er beskrevet i ansøgningen side 31. Vibrationer Der vil ikke forekomme vibrationer fra virksomhedens drift. Affald Der fremkommer og oplagres de følgende nævnte affaldstyper på virksomheden: smøre- og hydraulikolie, dagrenovation og genanvendeligt erhvervsaffald, som glas, metal, pap osv. Se ansøgningen side 32. Unormale driftssituationer Der udarbejdes beredskabsplan, som gennemgås med de ansatte. Der installeres alarmanlæg som registrerer unormale driftssituationer og alarmerer personalet døgnet rundt. 18/23

19 2.7 Partshøring Der blev foretaget partshøring vedrørende udkast til miljøgodkendelse hos naboerne den 11. september 2015, og der indkom ingen bemærkninger. 2.8 Aalborg Kommune, Miljøs bemærkninger Lokalisering I det pågældende område kan lokaliseres biogasanlæg i miljøklasse 6-7 med tilhørende driftsbygninger og tanke m.v. jf. den gældende lokalplan, lokalplan nr Biogasanlægget anses for at være i miljøklasse 6, jf. bilag A til Kommuneplanen. Dvs. at virksomheden umiddelbart kan lokaliseres i området. Aalborg Kommune, Miljø vurderer på den baggrund, at virksomheden med udvidelsen fortsat kan drives på den pågældende lokalitet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforeneligt med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, herunder at til- og frakørsel til virksomheden kan ske uden væsentlige miljømæssige gener for omgivelserne. Natura Der er foretaget en vurdering efter Habitatbekendtgørelsens 7. Aalborg Kommune har vurderet, at planen / projektet ikke kan påvirke et Natura-2000 område væsentlig. Der er 5 km til nærmeste Natura-2000 område og planen / projektet giver heller ikke anledning til aktiviteter, der indirekte kan påvirke området. VVM Virksomheden er optaget på bilag 1, punkt 10 jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, nr. 764 af 23. juni 2014 (VVM-bekendtgørelsen). Der er således udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. Redegørelsen kan ses her: Bedste tilgængelige teknik og forebyggelse af uheld Aalborg Kommune, Miljø vurderer, at det af virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse fremgår, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Godkendelsesbekendtgørelsen sætter krav om, at relevante BAT-konklusioner, der er vedtaget og offentliggjort af EU-Kommissionen, lægges til grund i forbindelse med godkendelse af bilag 1-virksomheder bl.a. biogasanlæg> 100 tons/dg (affaldshåndteringsanlæg). Der er på nuværende tidspunkt ikke vedtaget og offentliggjort BATkonklusioner, som er retligt bindende for biogasanlæg> 100 tons/dg. Der er for affaldsbehandlingsanlæg udarbejdet BREF-note i 2006, denne er dog ikke retligt bindende, men anses som det bedst mulige ift. til beskrivelse af niveauet for BAT ift. affaldsbehandling, som biogas anlæg tilhører. Redegørelse om renere teknologi fremgår af ansøgningen side /23

20 Desuden er standardvilkårene er udtryk for BAT og skal anvendes ved udarbejdelse af nye godkendelser. Retsbeskyttelse Der er 8 års retsbeskyttelse på den nye miljøgodkendelse. Bemærkninger i øvrigt til vilkårene Standardvilkår 5.3 b i Vilkår 1-43 er standardvilkår. Standardvilkår 9, 10 og 33 er undladt, idet vilkårene ikke er relevant i relation til virksomheden. Driftsjournal for egenkontrol Vilkår 44 omfatter krav om registrering af grundlaget for egenkontrol, dvs. kopi af gældende godkendelse, tilladelser og tilsynsnotater, samt en registrering resultatet af den løbende egenkontrol. Herunder kopi af dokumentationsmålinger i form af præstationsmålinger i relation til luftforurening og støj, der er medtaget under de konkrete punkter i miljøgodkendelsen. Egenkontrollen skal sikre, at der er fornøden dokumentation for overholdelse af miljøgodkendelsen. Vilkår 46 er et almindeligt indberetningsvilkår, der bl.a. skal sikre, at tilsynsmyndigheden altid er bekendt med, hvem der har ansvaret for driften af virksomheden. Vilkår 47 er fastsat i overensstemmelse med retspraksis i sager, hvor de pågældende virksomheder har været ude af drift i en længere periode. Dvs. at virksomheden skal søge om ny miljøgodkendelse, hvis produktionen har været indstillet i 3 år. Vilkår 48 er fastsat i medfør af godkendelsesbekendtgørelsen 32, stk. 1. Vilkår 49 er fastsat i medfør af godkendelsesbekendtgørelsen 32, stk. 2. Vilkår 50 og 51 skal begrænse unødigt støjbelastning for de omkringliggende virksomheder og beboelser. Luft Vilkår 53 er fastsat iht. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001, Luftvejledningen og B- værdivejledningen, nr. 2, Kapacitet Vilkår 54 er fastsat i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens 21, stk. 1, pkt. 11. Lugt Vilkår Vilkår 55 er fastsat i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens 21, stk. 1, pkt. 4 og 9. Vilkår 56 er fastsat ud fra, at et barkfilter ikke fungerer optimalt fra dag ét, og at der derfor må påregnes en opstartsperiode, hvor lugtreduktionen ikke er tilstrækkelig. 20/23

21 Vilkår 57 om krav om lugtmålinger på biogasanlægget, vil først blive effektueret ved klage over lugtgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være berettiget, og hvor lugtgenen ikke kan henføres til et specifikt målbart stof. Støj Vilkår 58-63: Vilkårene er fastsat efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 og 5, 1984 og nr. 5, 1993, samt efter Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger, nr. 10, november De støjgrænseværdier, som Aalborg Kommune, Miljø har vurderet skal fastsættes for virksomheden, er fastsat ud fra omgivelsernes karakter. Grænseværdierne er i overensstemmelse med de grænseværdier der fremgår af Miljøstyrelsens Støjvejledning. Aalborg Kommune, Miljø har ikke i forbindelse med sagsbehandlingen fundet baggrund for en skærpelse eller lempelse af grænseværdierne. Virksomheden er beliggende i en tidligere grusgrav, som er et særskilt lokalplanområde ( ), der ligger i landzone med ca. 250 meter til nærmeste bolig. Området må kun anvendes til biogasanlæg med tilhørende driftsbygninger og tanke. Området ligger i kommuneplanområde 7.9A3 Lundby Mark. Da virksomheden er beliggende i landzoneområde, der bør som udgangspunkt vælges områdetype 3 (dag/aften/nat, 55/45/40 db(a)) jf. støjvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ved den konkrete vurdering i forbindelse med fastsættelse af støjgrænser gældende ved nærmeste liggende enkeltbolig. Aalborg Kommune, Miljø vurderer, at der ikke er grundlag for at skærpe støjkravene, og derfor fastsættes støjkrav svarende til områdetype 3, men i dette tilfælde gælder støjkravet kun ved boliger. Der er ikke stillet krav om støjmålinger i forbindelse med udarbejdelsen af miljøgodkendelsen eller efter miljøgodkendelsen er meddelt, da virksomheden ikke omfattet af listen over de virksomheden, der skal udføre støjmåling eller støjberegning inden der meddeles miljøgodkendelse, og da det vurderes, at virksomheden ikke overskrider støjkravene. Tilsynsmyndigheden kan dog med hjemmel i godkendelsen til enhver tid kræve, at der gennemføres støjmålinger, f.eks. i forbindelse med en udvidelse eller en klage. De retningslinjer der skal følges ved krav om målinger fremgår af vilkårene. Oplæg til udførelse af støjmålinger skal forelægges tilsynsmyndigheden, inden målingerne udføres. Unormale driftssituationer Vilkår 64: I tilfælde af uheld eller driftsforstyrrelser, der medfører udslip til omgivelserne (luft, jord, vand eller kloak), skal virksomheden straks ringe 112. Såfremt der sker driftsforstyrrelser eller uheld, som kan medføre væsentlig forurening eller fare herfor, skal virksomheden, jf. miljøbeskyttelsesloven 71 straks underrette tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen. Underretningen bevirker ingen indskrænkning i pligten til at søge følgerne af driftsforstyrrelsen eller uheld effektivt afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for forpligtigelsen til at genoprette den hidtidige tilstand. 21/23

22 Ovennævnte er lovbundne krav, hvorfor det ikke er medtaget som vilkår i miljøgodkendelsen. Spildevand: Biogasanlæggets udledning af spildevand vil bestå af sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteter, vand fra rengøring af transportvogne og andet materiel samt regnvand fra tage og befæstede arealer på virksomhedens areal. Det sanitære spildevand opsamles i samletank som etableres i forbindelse med udvidelsen. Vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets processer samt overfladevand fra planlageret tilføres biomassen og vil dermed forlade anlægget sammen med den afgassede biomasse. Der er etableret en nedsivningsområde/sø til afledning af overfladevand fra eksisterende og fremtidige tagflader samt befæstede arealer uden oplag og forurenende aktiviteter. Aalborg Kommune har meddelt særskilt til nedsivning af overfladevandet med tillæg af 12. december Venlig hilsen Birgitte Winther Pedersen miljøsagsbehandler Birgitte.winther@aalborg.dk 22/23

23 Kopi til: Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening Lokalafdeling Aalborg: DOF-Nordjylland (Dansk Ornitologisk Forening) NOAH Greenpeace: Team Byg, Finn Andersen NIRAS A/S, Lotte Weesgaard 23/23

24 N NGF Nature Energy Vaarst A/S Miljøgodkendelse Torderupvej 23, Gistrup Skala: 1: Dato: 09-sep-2015 Init.: bwp Bilags nr.: 3.1 MILJØ Stigsborg Brygge Nørresundby

25 N NGF Nature Energy Vaarst A/S Miljøgodkendelse Torderupvej 23, Gistrup Skala: 1: Dato: 09-sep-2015 Init.: bwp Bilags nr.: 3.2 MILJØ Stigsborg Brygge Nørresundby

26 Bilag 3.3

27 NGF Nature Energy Vaarst A/S Juli 2015/ opdateret august 2015 ANSØGNING OM TILLÆG TIL MILJØ- GODKENDELSE NATURE ENERGY VAARST A/S, TORDERUPVEJ 23, 9260 GISTRUP

28 PROJEKT Myndighedsansøgninger Nature Energy Vaarst A/S Projekt nr Dokument nr Version 3 Udarbejdet af LWE/TOST Kontrolleret af CCJ Nature Energy A/S Rekvirent: Nature Energy Vaarst A/S Ørbækvej Odense SØ NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: E: lwe@niras.dk Postboks E: niras@niras.dk 9100 Aalborg

29 INDHOLDSFORTEGNELSE A. Ansøgningen, ansøger og ejer forhold Generelle oplysninger om virksomheden:...6 B. Oplysninger om virksomhedens art Virksomhedens listebetegnelse Kort beskrivelse af det ansøgte projekt Risikoen for større uheld med farlige stoffer Ophør - basistilstandsrapport...11 C. Oplysninger om etablering Bygningsmæssige udvidelser eller ændringer Tidsplaner...13 D. Virksomhedens placering og driftstid Oversigtsplan over virksomhedens placering Virksomhedens lokaliserings overvejelser Virksomhedens daglige driftstid Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed...14 E. Tegninger over virksomhedens indretning Ansøgningen er ledsaget af situationsplaner, der i relevant omfang viser følgende:...16 F. Beskrivelse af virksomhedens produktion Modtagekapacitet/opbevaring Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base Produktion og oplag Beskrivelse af virksomhedens procesforløb Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger om andre afsug Luftrenseanlæg / 46

30 G. Kedelanlæg...24 Oplysning om den samlede indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg...24 Oplysning om de brændselstyper, der anvendes, samt mængder der oplagres H. Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast Oplysning om gasfakkel og dimensionsgivende biogasproduktion pr. time, Spildevand incl. punkt 25 og Støj og vibrationer Affald Affaldshåndtering Jord og grundvand incl. punkt 31 og I. Andet Irrelevante standardvilkår Standardvilkår der ikke kan overholdes Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene...34 J. Redegørelse om renere teknologi...35 Bilag 1: Placering af Nature Energy Vaarst Biogasanlæg...39 Bilag 2: Oversigtskort over Nature Energy Vaarst Biogasanlæg...40 Bilag 3: Principskitse...41 Bilag 4: Trafikruter...42 Bilag 5: Transportveje og støjkilder på anlægget (modelleret projekt)...43 Bilag 6: Støjkilder og transportveje - aktuelt projekt...44 Bilag 7: Lugtberegning biogasanlæg...45 Bilag 8: OML lugt, NH3, NOx - maksværdier pdf vedlagt / 46

31 Bilag 9: OML H2S, CO - maksværdier pdf vedlagt...46 Bilag 10: OML NH3 og NOx årsmiddel - pdf vedlagt...46 Bilag 11: NH3 planlager Husdyrgodkendelse.dk...46 Bilag 12: Støjkortlægning - pdf vedlagt / 46

32 A. ANSØGNINGEN, ANSØGER OG EJER FORHOLD. Denne ansøgning er bygget op som angivet i standardvilkårsbekendtgørelsen 1. Opbygningen er jf. afsnit 25 (biogasanlæg omfattet af 5.3 b i godkendelsesbekendtgørelsen 2 ). 1. Generelle oplysninger om virksomheden: Virksomhedens navn:... NGF Nature Energy Vaarst A/S Telefonnummer: adresse:... info@natureenergy.dk Kontaktperson...Carl-Christian Juul Jensen CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt:... Bilag 1 pkt. 5.3b Matr. Nr.:... 13q og del af matrikel 13a, Vaarst By, Gunderup Adresse:... Torderupvej 23, 9260 Gistrup Virksomheden og ejendommens ejer: Ansøger: NGF Nature Energy Vaarst A/S Ørbækvej Odense SØ NGF Nature Energy Vaarst A/S Ørbækvej Odense SØ Att: Carl-Christian Juul Jensen Tlf.: Mobil direkte: ccj@natureenergy.dk 1 Bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed 2 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed 6 / 46

33 B. OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDENS ART 5. Virksomhedens listebetegnelse Virksomhedens listebetegnelse er pkt. 5.3b på bilag 1 jf. gældende godkendelsesbekendtgørelse. 5.3 b: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) Biologisk behandling. ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding. iii) Behandling af slagger og aske. iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s) Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 ton pr. dag. Aktiviteten er endvidere omfattet af bilag 1 i standardvilkårbekendtgørelsen som afsnit 25. Som biaktivitet etableres naturgasfyret kedel med en indfyret effekt på 2,0 MW. Derfor er opbygningen af denne ansøgning svarende til afsnit 25 om standardvilkår for biogasanlæg under 5.3 b, hvor afsnit om gasmotoren er indarbejdet. 6. Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Biogasanlægget på Torderupvej 23, 9260 Gistrup har eksisteret siden 1997 under navnet Vaarst-Fjellerad Biogasanlæg A.m.b.a. I forbindelse med nyt ejerskab i oktober 2013 til Bionaturgas Danmark A/S (nu NGF Nature Energy A/S) har biogasanlægget skiftet navn til NGF Nature Energy Vaarst A/S. Biogasanlægget har en eksisterende godkendelse meddelt af Aalborg Kommune den 19. december 2012 til behandling af op til tons biomasse pr. år. Selskabet NGF Nature Energy Vaarst A/S ansøger om at optimere og udvide produktionskapaciteten af det eksisterende biogasanlæg. Anlægget skal producere biogas under anaerobe forhold baseret på husdyrgødning, samt mindre mængder af industriaffald og plantebaseret biomasse. Anlægget dimensioneres til en behandling af en årlig mængde på ca tons biomasse. Der planlægges produceret ca. 16 mill. Nm 3 biogas (op til 65 % methan) som opgraderes til naturgaskvalitet. 7 / 46

34 Dette projekt omfatter ansøgning om bygningsmæssige ændringer for at en optimering og udvidelse af produktionskapaciteten kan foretages. Der ansøges om etablering af følgende anlæg: - Ny forlagertank på m 3-3 nye lagertanke á 44 m 3 til industribiomasser - Ny hal til indfødning af fast biomasse på ca. 200 m 2-3 Nye reaktortanke på hver m 3 (primære reaktortanke) - Vekslerhal på ca. 200 m 2 - Ny modtagebygning og vaskehal til modtagelse af flydende husdyrgødning, ca. 350 m 2. - Eksisterende modtage-/vaskehal, udbygges og skal fremover benyttes til modtagelse af industribiomasser. - Gaslager på m 3 over den nye efterlagertank på m 3. - Gasfakkel - Ny kedel på naturgas med indfyret effekt på 2 MW (erstatter biogasfyret gasmotor og biogaskedel) - Diverse mindre bygninger til el-installationer mv. Følgende nye anlæg er godkendt af Aalborg Kommune ved tillægsgodkendelse af december 2014 og vil blive etableret inden den nu ansøgte produktionsudvidelse foretages: - Efterlagertank på m 3 - Svovlrenseanlæg - Opgraderingsanlæg. - Modtagestation for naturgas. - Nedsivningssø til overfladevand Derudover er der på anlægget følgende eksisterende og/eller allerede godkendte anlæg: - Gasmotoranlæg til produktion af varme og el fra biogas (effekt 1,433 MW) (nedlægges) - Biogaskedel nødanlæg (nedlægges) - Hygiejniseringsanlæg til industribiomasser - Bygning med kontor, mandskabsfaciliteter, SRO-anlæg, m.v. - Modtage-/vaskehal - 3 modtagetanke/miksertanke (gylle, industriaffald, industriaffald til hygiejnisering) - 1 opbevaringstank til industri biomasse (nedlægges og anvendes til biofilteret) - Biofiltre til luftrensning (ved at blive opført) - Planlager (ved at blive opført) - 2 reaktortanke (primære reaktortanke) - 1 efterlagertank(sekundær reaktor) med gaslager (nedlægges) - 1 selvstændigt gaslager (nedlægges) - Regnvandssø (nedlægges) Af disse godkendte anlæg vil der, ved gennemførelsen af dette projekt, nedlægges følgende eksisterende anlæg: - 1 opbevaringstank til industri biomasse anvendes til biofilter. - Efterlagertank (sekundær reaktor) med gaslager - erstattes med 3 reaktorer. - Det selvstændige gaslager - erstattes med efterlagertank med gaslager over. - Gasmotoranlæg og kedel på biogas - erstattes med ny gaskedel på naturgas. - Eksisterende regnvandssø - ny etableres andet sted. 8 / 46

35 Ved at afgasse husdyrgødning og organisk industriaffald i et biogasanlæg, nyttiggøres virksomheders affaldsstoffer idet der produceres grøn energi, ligesom næringsstofudnyttelsen i det afgassede affald forbedres og miljøbelastningen reduceres. En række afledte sidegevinster såsom hygiejnisering af gødningen samt homogenisering af gødningen inden udbringningen til landbrugsjord forventes endvidere, at give positive effekter i planteavlsproduktionen. Biomassen udnyttes til produktion af biogas, som renses for hovedsagelig kuldioxid og svovlbrinte (opgradering) og afsættes til det nærliggende naturgasnet. Biomassegrundlag ved fuld last (dimensionsgivende kapacitet): Biomasse Svinegylle Kvæggylle Fjerkrægylle Dybstrøelse Energiafgrøder Industriaffald I alt Mængde tons/år tons/år? tons/år tons/år tons/år tons/år tons/år = 822 tons/døgn Anlægget ansøges til at behandle op til tons/år (822 tons/døgn). Dette biomassegrundlag forventes at give gasudbytte på ca. 10 mill. Nm 3 biogas/ 16 mill. Nm 3 biogas. Flydende husdyrgødning og industriaffald indleveres i lukkede haller og opbevares i overdækket beholder indtil indfødning i reaktortanken. Dybstrøelse og energiafgrøder afleveres i plansilo og opbevares overdækket indtil det køres til den lukkede hal med indfødningsudstyret til faste biomasser. Industriaffald hygiejniseres og opbevares i overdækket beholder indtil indfødning i reaktortanken. Biomassen opvarmes og blandes, hvorefter der vil ske en anaerob udrådning i reaktortankene. Den afgassede biomasse opbevares i overdækket lagertank indtil afhentning. Alle produktionshaller og lukkede opbevaringstanke er tilsluttet ventilationssystemet, som er tilsluttet biofiltre til luftrensning. Biogassen renses for svovl og opgraderes i særskilt anlæg til naturgaskvalitet og sendes via rørledninger til det eksisterende naturgasnet beliggende ca. 7 km fra for biogasanlægget ved Gudumholm (Thorsbrovej 12 a). Der tilkobles til 4 bar net, men med mulighed for omkobling til 40 bar net, via kompressorstation. Placering af de forskellige anlægsdele fremgår af bilag 2. Skitsen viser, hvordan biogasanlægget udformes. 9 / 46

36 7. Risikoen for større uheld med farlige stoffer Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. På anlægget produceres biogas indeholdende methan og der anvendes kun få hjælpestoffer i en meget lille mængde evt. natriumhydroxid til ph regulering af biofilter efter behov samt bl.a. rengøringsmidler i mindre mængde. Der kan evt. blive behov for tilsætning af jernklorid til biomassen (afhænger af biomassens sammensætning), således at svovl i biogassen reduceres ved at det bindes i biomassen i stedet og dermed kommer med ud i den afgassede biomasse. Nogle af disse stoffer kan afhængig af mængden betyde, at anlægget er omfattet af risikobekendtgørelsen. Nedenstående gennemgang af potentielle stoffer ift. risikobekendtgørelsen viser, at oplaget af de relevante stoffer ikke overstiger tærskelværdierne for kolonne 2 eller 3 virksomheder. Anlægget er dermed ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen. Biogas Methan, CH 4 er farve- og lugtløs gas, som har et kogepunkt på 162 C og et flammepunkt på C. Methan er hovedbestanddelen af biogas og naturgas. Methan har risikosætningen R12 (Yderst brandfarlig). Biogas indgår dermed i risikobekendtgørelsen 3, Bilag 1, del 2, tabel punkt 8 Kategorier af farlige stoffer klassificeret som yderst letantændelige og anlægget omfattes dermed som kolonne 2 virksomhed, såfremt det samlede oplag overstiger 10 tons biogas svarende til ca Nm 3 biogas. Det samlede oplag af biogas udgøres af mængden oplagret hovedsageligt i gaslageret men også i toppen af reaktortankene samt i de interne gasledninger mellem reaktortankene og gasledningen til opgraderingsanlægget. Kvaliteten af biogas ligger mellem % methan med et typisk indhold på 63 % methan. Opgørelse af maksimalt oplag af biogas/naturgas fremgår af nedenstående tabel. Biogas på lager Rumfang (Nm 3 ) 4 Gaslager (incl. efterlagerkapaciteten) Maks m 3 Toppe af reaktortanke (3x800+2x200) Maks m 3 Rørledninger, gasrenser m.v. Maks. 500 m 3 I alt m 3 I alt i tons ca. (std. Biogas 65 % metan) 4 9,0 tons I alt i tons ca. (60 % metan Biogas) 5 9,5 tons Ved beregningen af det maksimale oplag er rumfanget af efterlageret under gaslageret også medregnet idet der ikke er en fysisk barriere mellem gaslageret og efterlagertanken. Den fysiske barriere er tankens afgrænsning. Dette efterlager, vil dog aldrig være tomt, men væskestanden i lageret kan variere lidt afhængig af behov for påfyldning af tomme tankbiler, således at 3 bek. nr af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 4 Ved 1013 mbar, 65 % methan og 35 % kuldioxid, RH =100 %, vægtfylde 1,16 kg/nm 3 (std. Biogas) 5 Ved 1013 mbar, 60 % methan og 40 % kuldioxid, vægtfylde 1,22 kg/nm / 46

37 tomkørsel undgås. Med dette beregnede maksimalt mulige oplag er anlægget ikke omfattet af 4 i risikobekendtgørelsen, hvor grænsen er maximalt 10 tons biogas. Natriumhydroxid Natriumhydroxid (NaOH) er ikke angivet på listen over farlige stoffer i bilag 1 i risikobekendtgørelsen. Oplaget er i forhold til brandfare uklassificeret. Jernklorid Jernklorid, FeCl 3, CAS nr , er ift. risikomærkning bl.a. mærket som ætsningsfare, men er ikke klassificeret ift. brandfare. Stoffet har ingen eksplosive egenskaber og kan ikke brænde. Stoffet er derfor ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. 8. Ophør - basistilstandsrapport Projektet er ikke en midlertidig aktivitet. Ved evt. ophør tømmes alle anlæg og rengøres for husdyrgødning/biomasse. Husdyrgødningen/biomassen bortskaffes efter gældende regler. Restkemikalier, olieaffald, m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. Ansøger vurderer ikke, at virksomheden er omfattet af miljøbeskyttelseslovens og godkendelsesbekendtgørelsens krav for bilag 1 virksomheder om basistilstandsrapport for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening. Det vurderes at virksomheden ikke bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer (stoffer omfattet af artikel 3 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger). Denne vurdering er bl.a. på baggrund af folketingets bemærkninger til lovforslaget (gældende miljøbeskyttelseslov) Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til nr. 7. Heraf fremgår følgende: Det vurderes, at svine- eller fjerkræbrug ikke vil være omfattet af kravet i IEdirektivet om udarbejdelse af en basistilstandsrapport, da de ikke bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer. Biogasanlæg håndterer og lagrer tilsvarende stoffer og det vurderes derfor at denne bemærkning også vil gælde for biogasanlæg. C. OPLYSNINGER OM ETABLERING. 9. Bygningsmæssige udvidelser eller ændringer Der er tale om udvidelse af eksisterende biogasanlæg ved nyetablering af anlægsdele, fjernelse af eksisterende anlægsdele samt ombygning af eksisterende anlægsdele. Biogasanlægget ligger på areal der i dag er indeholdt i lokalplanområdet til biogasanlægget Lokalplan Udvidelse af biogasanlæg ved Torderupvej Vaarst af Arealet er Matrikel nr. 13q, Vaarst By, Gunderup beliggende i Aalborg Kommune / 46

38 Afgrænsning af lokalplanområdet til biogasanlæg Der skal foretages en udvidelse af det eksisterende biogasanlæg, som indebærer, at der vil blive etableret nye modtagefaciliteter, forbehandlingsanlæg, reaktortanke, fakkel, efterlager med gaslager samt befæstede arealer, der afstemmes med den eksterne og interne logistik. Visualisering af projektets nye reaktortanke på det lokalplanlagte areal - set fra Torderupvej 12 / 46

39 Foto af eksisterende forhold juni 2015 set fra Torderupvej 10. Tidsplaner Tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift: Der er ansøgt om og meddelt godkendelse til diverse ændringer som ikke medfører øget forurening. Disse ændringer er under etablering. De ansøgte ændringer i denne ansøgning udføres når VVM-redegørelsen er vedtaget og VVM tilladelse er meddelt. Det forventes at dette sker i august Der er i samarbejde med Aalborg Kommune lavet en tidsplan for projektet som ser således ud: 1. Myndigheds tilladelser (september 2013 august 2015) 2. Gennemførelse af anlægsarbejderne påbegyndes i august Færdigt anlæg forventes klar til drift december D. VIRKSOMHEDENS PLACERING OG DRIFTSTID 11. Oversigtsplan over virksomhedens placering Se bilag Virksomhedens lokaliserings overvejelser Ved udvælgelse af egnet område til placering af udvidelsen er der mulighed for at rumme hele udvidelsen inden for det allerede lokalplanlagte område til biogasanlæg. For at muliggøre dette er der tilkøbt ekstra jord inden for lokalplanområdet og enkelte eksisterende anlægsdele ombygges eller nedlægges således at biogasanlægget kan ombygges til et anlæg der kan behand / 46

40 le den ansøgte mængde biomasse og opgradere den producerede gasmængde til naturgaskvalitet. Der er anvendt følgende hovedhensyn: Tilgængeligt areal. Beliggenhed i forhold til eksisterende anlægsdele. Udformning og placering af anlægsdele ift. gældende lokalplanbestemmelser. Det visuelle indtryk af anlægget. Anlægget er placeret i en nedlagt råstofgrav, hvilket gør at anlægget er afskærmet af skrænterne omkring råstofgraven. Desuden er store dele af arealet omkranset af beplantning, som har en højde, der næsten dækker for anlægget. Placeringen anses for at være optimal i forhold til tilførsel af gylle og andre biomasser, idet den eksisterende tilkørselsvej kan udvides og der er gode oversigtsforhold fra Torderupvej. Lokaliteten er allerede i dag anvendt til biogasanlæg og opfylder endvidere de generelle retningslinjer for lokalisering af et biogasanlæg med > 500 m til nærmeste samlede bebyggelse (boligområde). Nærmeste nabo er beliggende 250 m sydvest for biogasanlægget. Endelig er der ikke knyttet særlige arealinteresser til lokaliseringen. Nærmere redegørelse fremgår af VVM redegørelsen. 13. Virksomhedens daglige driftstid Den normale arbejdstid på virksomheden oplyses. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, der kun er i drift en del af døgnet. Endvidere oplyses hvilke tidsrum, der køres biomasse til og fra anlægget. Biogasproduktionen er en kontinuerlig proces. Anlægget vil derfor være i drift 24 timer dagligt året rundt. Anlægget vil være bemandet i dagtimerne på hverdage samt i mindre omfang på lørdage, søn og helligdage, men alle faste anlæg vil være i kontinuert drift året rundt. Til- og frakørsel af biomasse til anlægget vil hovedsageligt foregå på hverdage i tidsrummet 7:00 til 18:00. Der vil også kunne forekomme kørsel på lørdage og i aftenperioden i mindre omfang. Desuden vil der pga. den kontinuerte produktion af husdyrgødning og biogas kunne forekomme kørsel i mindre omfang på søn- og helligdage. For at udnytte kørselsmateriellet optimalt er transporterne fordelt jævnt hen over hele dagen (7-18), hvor der startes med udkørsel fra kl. 6:00. Se bilag 12 støjrapport for fremtidig ansøgt drift. 14. Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. Der vil blive etableret en bredere udkørsel fra biogasanlægget fra Torderupvej. Som det fremgår af oversigtsplanen bilag 1 vil der være gode trafikale oversigtsforhold. Transporter er den væsentligste støjkilde fra anlægget, idet øvrige væsentlige støjende processer foregår i lukkede rum. Biogasanlægget vil give anledning til øget lastbiltrafik til og fra stedet. Udvidelsen vil medføre en stigning i antallet af transporter til og fra biogasanlægget. Transporterne planlægges i videst muligt omfang som dobbeltture med biomasse til og fra anlægget med undtagelse af faste biomasser og industriaffald, der leveres med lastbil med lukkede containere / 46

41 Transporterne forventes hovedsageligt at finde sted på hverdage i dagtimerne, men i spidsbelastede perioder også uden for dette tidsrum. Antallet af daglige transporter vil blive op til ca. 44 mod de nuværende ca. 15. Trafikmerbelastningen skønnes at blive på de markerede veje på bilag 4. Alle transporter vil forekomme ad Torderupvej inden der køres ind på anlæggets adgangsvej. Den øgede mængde biomasse vil blive tilkørt fra mulige leverandører inden for ca. 20 km af anlægget, se bilag 3. I nedenstående skema fremgår opgørelse af estimeret antal transporter til og fra anlægget ved fuld last (dimensionsgivende biomassebehandling), hver transport vil bestå af en kørsel til anlægget og en kørsel fra anlægget. Transporttype Transporter pr. år Transporter pr. år Ændring miljøgodkendt produktion ansøgt udvidelse Tilkørsel med gylle og Frakørsel med afgasset biomasse Ca v/ ton gylle/år Lastbil med lukket tank 35 ton Tilkørsel med dybstrøelse Ca. 304 Lastbil med lukket container med v/ ton dybstrøelse/år anhænger 2x28 m 3 = 33 ton (1 ton dybstrøelse = 1,7 m 3 ) Tilkørsel med energiafgrøder Ca. 202 Lastbil med lukket container med v/ ton energiafgrøder/år anhænger 2x28 m 3 = (1 ton dyrket biomasse = 1,13 m 3 ) Tilkørsel med industriaffald Ca. 429 Lastbil med lukket tank/container v/ ton industriaffald/år 35 ton Frakørsel med afgasset Ca dybstrøelse, energiafgrøder, v/ ton dybstrøelse, industriaffald, procesvand etc. energiafgrøder Lastbil med lukket tank 35 ton og industriaffald/år Ca v/ ton gylle/år Ca v/ ton dybstrøelse/år Ca v/ ton energiafgrøder/år Ca v/ ton industriaffald/år Ca v/ ton dybstrøelse, energiafgrøder og industriaffald/år Biomassetransporter i alt Ca pr. år Ca pr. år Andet (levering af tilsætningsstoffer, afhentning af affald mv.) Ovenstående transportberegninger er beregnet ud fra fuld produktion ved maks. mængde biomasse samt forventet sammensætning og forventede typer af transportmateriel. Transporten forventes hovedsageligt at finde sted på hverdage inden for tidsrummet med reduceret opstart fra kl (udkørsel til leverandører) men i spidsbelastninger også uden for dette tidsrum (se ovenstående pkt. 13). Såfremt der forudsættes 260 transportdage pr. år giver det en daglig aktivitet på op til 42 lastbiler pr. arbejdsdag / 46

42 En stor del af transporterne er med last idet der planlægges dobbeltture med biomasse den ene vej og afgasset biomasse, til opbevaring og udbringning ved leverandørerne, den anden vej. Tilkørsel af faste biomasser må dog ske med en tomkørsel da det ikke er samme materiel der kan anvendes til transporten. Der er lavet støjkortlægning af denne trafik samt alle støjkilderne på anlægget og denne viser, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er overholdt med god margin ved de nærmest udpegede naboer. Se bilag 12. Den udarbejdede støjberegning er lavet ud fra et tidligere anlægslayout. Transportveje og placering af støjkilder ved daværende layout fremgår af bilag 5. Anlægget er i mellemtiden blevet redesignet med baggrund i ønske om reduceret gasoplag. Transportveje og støjkilder ved ansøgt anlægslayout fremgår af bilag 6. Det redesignede anlæg skønnes, at have samme støjpåvirkning af omgivelserne som den udarbejdede model i bilag 12 idet transportvejene er næsten ens og placering af den mest betydende stationære støjkilde (opgraderingsanlæg) er ca. samme placering. De øvrige stationære støjkilder har en meget begrænset støjpåvirkning og er placeret i samme områder som i det tidligere anlægslayout. Desuden er støjgrænserne i den udarbejdede beregning overholdt med god margin, hvorfor der ikke er udarbejdet revideret støjberegning på det nye anlægslayout. E. TEGNINGER OVER VIRKSOMHEDENS INDRETNING 15. Ansøgningen er ledsaget af situationsplaner, der i relevant omfang viser følgende: - Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen. Bilag 2 - Placeringen af luftafkast. Bilag 2 - Placering af overjordiske tanke og beholdere. Bilag 2 - Interne transportveje og støjkilder. Bilag 6 F. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTION 16. Modtagekapacitet/opbevaring Modtagelse af biomassen er planlagt efter at sikre et kontinuerligt og stabilt biomasseinput således at der kan opnås en tilsvarende jævn biogasproduktion uden forstyrrelser. Der er i opbevaringskapaciteten derfor taget højde for leverancestop for biomasse i weekender og på de fleste helligdage. Modtageanlægget på biogasanlægget består af flere enheder: Modtage/udleveringshal med rørsystem der fører flydende husdyrgødning fra landbrug til fortank. Herfra pumpes biomassen til biogasreaktortankene. Modtagehal til industriaffald der skal hygiejniseres, efter hygiejnisering pumpes det til opbevaringstank og doceres derefter til reaktortankene via miksertank. Planlager til aflæsning af faststof-biomasser (dybstrøelse, dyrket biomasse). Fra planlager køres produkterne til indfødningshal for faste biomasser hvor biomassen forbehandles i neddelingsanlæg inden det kan tilledes reaktortankene / 46

43 Modtagefaciliteterne for biomasse er dimensioneret for en lagerkapacitet svarende til minimum. 3 døgns forsyning. Størrelsen af lagertank til den afgassede biomasse er ligeledes designet for ca. 3-4 døgns produktion ved fuld biomassekapacitet. Den samlede tilførte mængde biomasse der tilføres kan variere, men vil ikke overskride tons årligt. Gasproduktionen forventes at udgøre ca. 16 millioner m 3 biogas (op til 65 % metan pr. år). Produktionen vil imidlertid afhænge af den nøjagtige sammensætning af den biomasse der tilføres anlægget. Kapaciteten af modtagetanke/modtageanlæg fremgår af nedenstående skema. Type af modta- EAK-kode, katego- Årlig Maksimalt Opbevaringsform, herunder get biomasse* risering efter Bipro- mængde, oplag før eventuelle særlige ønsker duktforordningen ** planlagt afgasning hertil, jf. vilkår 6. eller anden form for (forlager) Reference til tegning, jf. pkt. identifikation Tons/år m 3 15 Flydende hus- Fortank i beton med beton- dyrgødning Dybstrøelse kategori 2 (biprodukt) overdækning og udluftning til lugtrenseanlæg I plansiloanlæg. Afdækkes med plast. Udtag foregår fra Dyrket biomasse Ikke affald mindre åbent område som lukkes ved arbejdsophør. Industriaffald 02 02, 02 03, 02 04, Fortanke i beton med beton , 02 06, låg eller lukkede siloer i med underpunkter samt lign. affald f.eks , , x44 bestandigt materiale, alle ventileres til lugtrenseanlæg , , I alt maks * Ved biomasse forstås alle former for husdyrgødning, energiafgrøder samt animalsk, vegetabilsk eller andet affald med et væsentligt organisk indhold, der påtænkes anvendt i biogasanlægget, eller som er blevet afgasset på anlægget. ** EU-parlamentets og Rådets forordning (EF) 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (Biproduktforordningen). Biogasanlæg der modtager animalske biprodukter skal være godkendt efter reglerne i Biproduktforordningens artikel 24, stk. 1, g). I Biproduktforordningens artikel 13, litra e) og g) og artikel 14, litra f) er beskrevet hvilke materialer, opdelt i henholdsvis kategori 2 og kategori 3 materiale, der må anvendes i biogasanlæg. Nature Energy Vaarst Biogasanlæg skal modtage kategori 2 materiale (husdyrgødning) og kategori 3 materiale (diverse industriaffaldstyper med animalske biprodukter). Der er indsendt ansøgning og modtaget accept fra Fødevarestyrelsen, ved den ansøgte indretning / 46

44 17. Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base Det forventede forbrug og oplag af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer ses oplistet i tabellen herunder. Art Forbrug pr. år Sædvanligt oplag Evt. NaOH til lugtrensning Ca l 1 m 3 palletank Evt. jernklorid Vand til vask og rengøring Dieselolie til transportmateriel Naturgas (maks.2,0 MW) 164 kg/h ved fuldlast Ikke planlagt, afhænger af biomasse Primært lastbiler, skønnet m 3 Op til l 1,4 mill. kg Worst case (kontinuert drift, fuld last) 1 m 3 palletank Ingen Afledes til primær reaktortank som procesvand l (lastbiler-internt maskinel) Ingen, tages fra gasledning efter svovlrensning og opgradering 18. Produktion og oplag Oplysninger om produktion og oplag for afgasset biomasse eller fraktioner udskilt herfra, herunder fiberfraktion og væskefraktion, jf. nedenstående skema. Afgasset biomasse eller fraktion udskilt herfra Forventet årlig mængde Forventet maksimalt oplag Afgasset biomasse Ca tons m 3 efterlagertank - overdækket beholder 19. Beskrivelse af virksomhedens procesforløb Anvendte tankbiler, slamsugere eller andre køretøjer til forskellige typer biomasse, jf. standardvilkår 4: Til- og fraførsel af biomasse foregår i lukkede tankvogne eller køretøjer med containere, bortset energiafgrøder som kan blive tilkørt i andre køretøjer. Transporten af flydende biomasse rundt på anlægget efter modtagelse foregår i lukkede rørsystemer. Tilførsel af biomasserne fra planlageret udføres med traktor/bobcat eller lignende. Aflæsning af biomasse (udendørs eller indendørs), jf. standardvilkår 8: Modtagelse af flydende biomasse sker indendørs i modtagehal/udleveringshal for husdyrgødning og modtagehal for industribiomasse. Den flydende biomasse pumpes via røranlæg i modtagehallerne til biogasanlæggets fortanke der er en betontanke med overdækning. Fortrængningsluft ledes til biofilter. Portene i hallen er kun åben for ind- og udkørsel. Det vil sige at under selve aflæsningen er portene lukkede, der er konstant afsug til biofilter. Modtagehal/udleveringshal og modtagehal til industribiomasse holdes i svagt undertryk, for at sikre at luften bevæger sig ind i hallen fra omgivelserne, når porte åbnes for lastbilerne som skal ind/ud. Grundventilation er luftskifte 1 gang 18 / 46

45 pr. time, hvor der ventileres 2,5 gange pr. time ved af- og pålæsning af biomasser/afgasset biomasse. Aflæsning af fast biomasse som dybstrøelse og plantemasser sker i udendørs planlager for faste biomasser. Biomasserne afdækkes med plast og de generelle regler for oplag i ensilagesiloer for husdyrbrug overholdes. Udtag foregår fra mindre åbent område som lukkes ved arbejdsophør. Modtaget affald håndteres efter reglerne i slambekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen (bl.a. analyser, deklaration og grænseværdier). Rengøring af køretøjer, jf. standardvilkår 11: Lastbilerne rengøres for synlige rester af husdyrgødning og andre biomasser, inden de forlader anlægget. De vil derfor, som et minimum blive rengjort udvendigt, når der er behov for det. Rengøring af bilerne vil blive foretaget i modtagehallen med højtryksrenser. Spildevandet fra vaskeprocessen tilledes reaktortankene som procesvand og indgår herefter i biogasprocessen. Pålæsning af afgasset biomasse, herunder eventuelle foranstaltninger med henblik på at reducere lugtgener i forbindelse med påfyldning af køretøjer med pumpbar biomasse, jf. standardvilkår 5.: Lastbilerne der afleverer flydende husdyrgødning vil efterfølgende i samme hal få påfyldt afgasset biomasse. Fortrængningsluften vil dermed ligesom det øvrige luftudsug fra denne hal blive ledt til biofilter for lugtrensning. Procesbeskrivelse for selve biogasproduktionen: Biogasproduktionen er en mikrobiologisk afgasningsproces med nedbrydelse af organisk materiale under anaerobe forhold af termo- og mesofile bakterier. Det organiske materiale nedbrydes til CH 4 (methan), CO 2 (carbondioxid/kultveilte) og ikke nedbrydeligt organisk stof. Ud over methan og CO 2 indeholder biogas også en mindre mængde svovlbrinte (H 2 S). Principiel opbygning af biogasanlægget fremgår af bilag 3. Forbehandlingsanlæg Biomasserne fra planlageret tilføres til forbehandlingssystemet placeret i indfødningshallen som bl.a. neddeler biomassen inden det kan indfødes i reaktortankene. Dette udføres for at problemer med flydelagsdannelse undgås og biomassen bliver lettere omsættelig. De biomasser der kræver hygiejnisering jf. biproduktforordningen (animalske biprodukter) hygiejniseres inden det indfødes i reaktortankene via miksertank. Efter gennemførelsesforordningens artikel 10, stk. 3 kan myndighederne tillade anvendelse af alternative hygiejniseringsmetoder for biogasanlæg, forudsat at kravene i bilag V, kapitel III, afsnit 2 er opfyldt. Da NGF Nature Energy Vaarst Biogasanlæg ift. animalske biprodukter modtager en del husdyrgødning, der opfylder kravene jf. bilag V, kapitel III, afsnit 2, ansøges der, for denne del af de modtagne biomasser, om anvendelse af andre specifikke krav end hygiejnisering. Ansøgning er indsendt og godkendt af Fødevarestyrelsen for det nuværende godkendte anlæg. Inden det udbyggede anlæg tages i brug vil der ske kontakt til Fødevarestyrelsen mhp. opdatering af egenkontrolprogram. Vegetabilske biomasser er ikke omfattet af biproduktforordningen / 46

46 Gasproduktionsanlæg Biomasserne pumpes fra modtagetankene og forbehandlingsenhederne via miksertank til reaktortanken gennem varme-vekslersystemet for genvinding af varmeenergien fra de allerede afgassede biomasser. Supplerende temperaturøgning justeres ved gaskedelanlæg til den ønskede procestemperatur i reaktortankene. I reaktortankene vil biomassen være opvarmet til ca C, hvorved det er de termofile bakterier, der er fremherskende og som udfører nedbrydelsesprocessen. I reaktortankene sker omrøring via en topophængt omrører. Styringen sikrer et tilnærmelsesvist konstant niveau i tankene og pumper således en mængde biomasse videre, når niveauet når et fastlagt niveau i tankene. Efter døgn i reaktortankene overføres den nu afgassede biomasse via varmeveksler-systemet til efterlagertanken, således at rest-varmen genanvendes i den nye mængde biomasse som tilsættes reaktortankene. Gasbehandlingsanlæg Biogassen, som produceres i reaktortankene, vil via trykudvikling fra biogasproduktionen blive pumpet til gaslageret. Gaslageret er placeret over efterlagertanken for at opsamle så stor en del af gasproduktionen som muligt (restgasproduktion fra afgasset biomasse). Gaslageret er med dobbeltmembran. Hvis gaslagertanken er for fyldt, kan biogassen afbrændes i gasfaklen. Gasfaklen etableres med kapacitet til forbrænding af den fulde producerede gasmængde. Den påregnes alene anvendt i forbindelse med unormale driftssituationer. Flammefælder etableres i henhold til gældende lovgivning. Inden den producerede gasmængde ledes til gasopgraderingsanlægget er svovlbrinte-indholdet reduceret til et minimum ved forrensning i afsvovlingsanlæg, som er et lukket system. Der er valgt et biologisk afsvovlingsanlæg. Biologisk afsvovling foregår ved, at der tilsættes ilt til en bakteriologisk proces, som omdanner svovlen til svovlsyre. Biogassen sendes gennem en skrubber (kolonne), som indeholder en række fyldlegemer samt mikroorganismer. Der tilsættes ilt i form af komprimeret luft, og når denne passerer op gennem fyldlegemerne aktiveres bakterien Acidothiobacillus Thiooxidans, hvorved der dannes frit svovl eller svovlsyre afhængigt af koncentrationen af ilt: H 2S + ½O 2 -> S + 2H 2O S + 1½O 2 + H 2O -> H 2SO 4 Ved denne teknologi er det et automatisk system, som justerer luftmængden iht. gasflow, ph, temperatur m.v. og sikrer at bakteriernes livsbetingelser er optimale. Der benyttes ingen kemikalier til processen. Fyldlegemerne sprinkles med gødningsvand, som herefter også vil indeholde svovlet fra gassen. En del af dette vand recirkuleres og genanvendes i rensningen, mens den øvrige del ledes til efterlagertanken for afgasset biomasse, således at det returneres som gødning til landbrugsarealerne. Der er således ingen direkte udledning eller emissioner forbundet med gasrenseanlægget. Der bruges ingen kemikalier i denne proces / 46

47 Den producerede gas vil ikke blive oplagret på anlægget, men vil løbende blive opgraderet og afsat via naturgasnettet. Fra afsvovlingsanlægget ledes gassen til gasopgraderingsanlægget, hvor gassen renses og tryksættes til 4 bar, således den kan distribueres til naturgasnettet via nedgravet ledning. Gasopgradering sker i anlæg der fjerner de ca. 35 % CO 2, som biogassen indeholder, samt en mindre mængde svovlbrinte (maks. 100 ppm). Herved når gassen op på kvalitet som naturgas. Selve opgraderingsanlægget består af følgende hovedkomponenter: absorptions- og desorptionskolonne, kompressorer og blæsere, kølere, og en downstream-gastørrer. Biogas bliver indført i bunden af absorptionskolonnen. Absorptionskolonnen gennemstrømmes af biogas. Under tryk sker absorptionen af H 2 S og CO 2. Biogassen forlader i renset format absorptionskolonnen og biogassen bliver, nu tørret. Spildevandet med H 2 S og CO 2 føres ind i en to-trins rensning. Rensningen af spildevandet bliver udført under tryk. Udstødningsgassen fra strippertårnet indeholder maks. 31 ppm H 2 S og omkring 10 vol.% CO 2. Inden det udledes gennem skorsten renses afkastluften aktivt kulfilter der har en renseeffektivitet på % for svovlbrinte. Evt. ammoniakrest i biogassen binder sig til vandet og ledes dermed tilbage til returgyllen. Spildevandet bliver efter afkøling igen indført i absorptionskolonnen evt. udskiftet vand ledes til efterlagertanken. Processen kan ses i nedenstående figur. Figur: procesdiagram opgraderingsanlæg Spildevand og restprodukter fra opgraderingsanlægget ledes, sammen med restprodukter fra gasrenseanlægget, til efterlager for afgasset biomasse og indgår som næringsstoffer til ud / 46

48 bringning på landbrugsarealer. Processerne medfører ikke produktion af spildevand eller slam, som kræver særlig håndtering. Den opgraderede gas er ved udgang fra anlægget 0-20 ºC. Gassen vil blive sendt i komprimeret tilstand ved et overtryk på ca 0,5 bar via MR-station på anlægget til MR-station på Thorsbrovej 12 A i Gudumholm som er ca. 7 km fra anlægget. Her indføres gassen til 4 bar net tryksættes yderligere til indføring på 40 bar nettet afhængig af efterspørgsel. Herfra distribueres til slutbrugerne. Projektet omkring etablering af gasledninger vil blive udført af HMN-Naturgas efter gældende regler. Efterbehandlingsanlæg Den flydende afgassede biomasse pumpes til efterlagertanken. Den afgassede biomasse afsættes til de husdyrgødningsproducenter der har leveret husdyrgødningen samt øvrige landbrug (pt. ukendte arealer). Den afgassede biomasse vil af disse blive anvendt til gødningsformål og udbringningen vil ske efter gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen samt øvrige tilladelser/miljøgodkendelser. Hele processen reguleres efter recepter styret af driftslederen via SRO-anlægget (Styring, Regulering og Overvågning). 20. Oplysning om afsug i tanke og beholdere med biomasse samt i haller, hvor der håndteres og oplagres biomasse. Eventuelle oplysninger om andre afsug. Lugt fra anlægget kan bl.a. opstå fra diverse åbninger eller ventilationsafkast fra bygningerne og ventiler på tanke samt fra opgraderingsanlæg og gaskedel. Der er på anlægget følgende afsug som alle ledes til biofilter(luftrenseanlæg): Ventilationsafkast fra modtage-/udleveringshal til gylle/afgasset biomasse (incl. fortrængningsluft ved påfyldning). Ventilationsafkast fra modtagehal for industribiomasser Ventilationsafkast fra indfødningshal for faststof. Afsug på fortank til gylle 3 stk. fortanke til industri/miksertanke. 3 stk. silotanke til industribiomasser (fedt, glycerin, hygiejniseret materiale) Hygiejniseringsenhed Anlægget forsynes med et biofilter med eget afkast, bestående af et biologisk luftfilter. Fortrængningsluft fra køretøjer udledes inde i modtagehallen for husdyrgødning, hvorfor denne luft ledes med ventilationsluften fra hallen til luftfilteret. Modtagehallerne og indfødningshallen holdes i svagt undertryk og forceret ventilation under aflæsning/indfødning, for at sikre, at luften bevæger sig ind i hallen fra omgivelserne, når porte åbnes for lastbilerne der skal ind/ud. Derudover er der følgende andre afkast: Naturgaskedel med indfyret effekt på 2 MW Opgraderingsanlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet 22 / 46

49 Gassen opgraderes i Malmberg vandskrubberanlæg. Ved denne proces afluftes CO 2 samt en rest af svovlbrinte og dermed også lugt. Indgangsgas har et gennemsnitlligt indhold af svovlbrinte på 50 ppm, der kan dog få gange om året forekomme peaks på 200 ppm af få sekunders varighed. Gassen blandes idet den opbevares i gaslageret inden opgradering, hvorfor disse peaks ikke anses for at få indflydelse på gennemsnitsværdien på 50 ppm. Det er dog som sikkerhed valgt, at regne med et indhold på 100 ppm i indgangsgassen. Stripperluften i gasopgraderingen afhænger af gasmængden. Ved den planlagte gasmængde på m 3 /h (16 mill m3/år) vil stripperluften udgøre m 3 /h Det indebærer at svovlbrinte i stripperluften bliver maksimalt 31 ppm (jf. regneark fra producenten - Malmberg). Stripperluften renses i aktivt kulfilter inden afledning via skorsten til omgivelserne. Rensning i aktivt kulfilter har en renseeffekt på % hvilket medfører at svovlbrinteindholdet efter filter er på maks. 0,62 ppm. Densiteten for svovlbrinte er 1,54 kg/nm 3, hvilket giver en emission på maks. 0,95 mg/nm 3 svovlbrinte. Til- og fraførsel af biomasse foregår dels i lukkede rørsystemer og dels i lukkede tankvogne/køretøjer bortset fra ikke lugtende biomasser. Køretøjer forlader modtagehallen rengjorte. Alle tanke er gastætte og de tanke der ikke er tilsluttet luftfilteret er tilsluttet gaslageret. Det er således kun i undtagelsestilfælde at der vil kunne forekomme lugt fra disse anlæg. Gassystemet er sikret mod udslip gennem sikkerhedsventiler og vandlåse og ved, at gasfaklen aktiveres ved et lavere tryk i gassystemet end indstillingstrykket for sikkerhedsventiler og vandlåse. Gaskedel har separat afkast og opgraderingsanlæg har separat rensefilter (aktivt kul) og afkast. 21. Luftrenseanlæg Oplysning om luftrenseanlæg og den maksimale kapacitet af tilhørende ventilationssystemer, jf. standardvilkår 13. For biofiltre oplyses, hvorledes det sikres, at dele af filtret/filtrene altid kan være i funktion ved planlagt renovering mv., jf. standardvilkår 14. På biogasanlægget etableres et biologisk luftfilter, hvor lugtstoffer omsættes. Biofiltrene renser luften biologisk ved hjælp af en bakteriekultur, der fjerner lugtstoffer og ammoniak fra ventilationsluften, inden den afkastes i en skorsten. Biofilteret er etableret som minimum 2 enheder for at muliggøre delvis drift under service og reparation. Opformering af bakteriekultur tager erfaringsmæssigt 2-4 mdr. Der vil derfor være en indkøringsperiode af denne længde før den forventede rensning opnås. Luft fra afsugene (nævnt under pkt. 20 til biofilter) ledes til filteret, som foretager rensning af luften. Det samlede filter dimensioneres som minimum til en afsuget luftmængde beregnet ud fra ventilationsluftmængden fra alle bygninger og fra alle tankafsug. Luftmængde fra bygning fastsættes ud fra den forventede tæthed af bygningsmassen samt skabelse af svagt undertryk i bygningerne samt forceret ventilation ved aflæsning og luftmængden fra tankene fastsættes så den svarer til den fortrængning som pumper forårsager ved ind/udpump under iagttagelse af samtidighed og ud fra antagelse om tætte tanke. Biofilteret opbygges, så der sikres en ensartet luftfordeling i filtermaterialet. Temperatur, ph og fugtighed kontrolleres og justeres for at sikre optimal rensegrad af filtret på alle tidspunkter / 46

50 Overdækning af filtret og etablering af afkast med tilstrækkelig højde og hastighed er endvidere med til at sikre, at lugtemissionen fra filteret ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne. Evt. nødvendig ph regulering kan foretages ved at tilsætte base (f.eks. natronlud) sammen med overrislingsvand. I bunden af tanken er et reservoir til væskefraktionen, hvorfra der ved behov er udtag til tæt opsamlingstank (efterlagertanken). Anlægget er dimensioneret efter erfaringstal fra andre biogasanlæg og anbefalinger i miljøprojekt Jf. Miljøprojekt 1136 anbefales et krav til filter på opholdstid på sek for at opnå renseeffekt på %. Forudsætningen på 90 % renseeffekt er anvendt i lugt eregningerne i ansøgningen (side 27 og 28) og derfor vil filteret dimensioneres til en minimums opholdstid på 30 sek. Denne værdi svarer til de tilbud på filtre som pt. er indhentet af anlægget (disse går fra ca sek. afhængig af model og udformning). Anlægget dimensioneres efter en forventet lugtgrænseværdi på 10 LE ved nabobeboelser og 5 LE ved nærmeste boligområde. Filteret dimensioneres til en luftmængde på ca m 3 /h og det er dokumenteret ved OML beregning at lugtgrænseværdierne overholdes ved beboelser i området (se efterfølgende afsnit H). Ydermere vil behandlingen af rågylle i anlægget medføre en betydelig reduceret lugtgene ved udbringning på markerne i forhold til rågylle direkte udbragt. G. KEDELANLÆG Oplysning om den samlede indfyrede effekt og effekten på de enkelte anlæg. Der etableres ny gaskedel som skal erstatte eksisterende gasmotor og biogaskedel (nødanlæg). Gaskedlen skal fyres med naturgas. Den indfyrede effekt er på op til 2 MW. Denne kedel kan ved fuld last have et gasforbrug op til 164 kg/h. (2 MJ/sek. / (0,9x48,6 MJ/kg)x3600 sek./h = 164 kg/h, hvor nytteeffekt =90 %, nedre brændværdi 48,6 MJ/kg). Godkendelsesmæssigt er varmeproducerende anlæg der fyres med naturgas ikke omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt G202. Der skal derfor ikke i kommunens godkendelse af det nye kedelanlæg stilles standardvilkår eller vilkår iht. pkt. G202. Emissionerne fra kedlen reguleres efter luftvejledningen og der skal være krav om afkasthøjde, kontrol mv. der sikrer, at B-værdier i omgivelserne kan overholdes. Der er udarbejdet OML beregning for beregning af overholdelse af B-værdier, se pkt. 22. Oplysning om de brændselstyper, der anvendes, samt mængder der oplagres. Der fyres i eksisterende drift med biogas i den eksisterende gasmotor. Al den producerede biogas tilføres nu gasopgraderingsanlægget. Dvs. den indfyrede gas til den nye kedel er af naturgaskvalitet. Der er ikke særskilt lager for denne gas / 46

51 H. FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALTNINGER 22. Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Beregninger foretages ikke for afkast fra udsug af udstødningsgas. På anlægget er der 3 afkast hvor det er relevant at udføre en OML beregning for dokumentation af, at gældende grænseværdier og B-værdier er overholdt med den ansøgte indretning og drift: 1. Afkast fra naturgas fyret kedelanlæg. Emission af NOx, CO, lugt 2. Afkast fra luftfilter for al ventilationsluft og afsug fra tanke der ikke er på gasopsamling. Emission af lugt og ammoniak 3. Afkast fra gasopgraderingsanlæg som bortleder CO 2 og svovl fra biogassen. Emissionen af lugt og svovl. Der er anvendt OML-Multi Input til OML fra punktkilderne kedel, biofilter og gasopgradering fremgår af nedenstående tabel for stofferne for NOx, CO, lugt, ammoniak, svovl: Kilde Luftfilter Opgraderingsanlæg Kedel Luftmængde (Nm 3 /h) Lugtkoncentration (LE/m 3 ) Lugt emission (LE/s) Indsatte stofmængder for lugt i OML (µg/s) NOx emission (mg/nm 3 ) CO emission (mg/nm 3 ) NH 3 emission (mg/nm 3 ) Svovlbrinte (mg/nm 3 ) - 0, Højde skorsten (over terræn) Røggastemperatur i afkast (grader) Diameter skorsten Indvendig/udvendig i m) ,7/0,7 0,50/0,65 0,31/0,40 1 datablad Weishaupt (Røggasmængder og sammensætning naturgas) 2 beregnet ud fra lugttærskel for H 2S på 0,6 ppb= 1 LE/m 3, 0,62 ppm = LE/m 3 3 se nedenstående skema Beregning af biofilter ift. lugtbidrag 4 jf. luftvejl. Afsnit 4.5 side 50, omregning fra LE/s til µg/s. 5 den præcise koncentration kendes ikke, derfor bruges emissionsgrænseværdien fra luftvejledningen for NOx og CO (jf. luftvejledning afsnit 6.2, og afsnit ) og omregnes til den aktuelle O 2-volumen-% på 3,5 % 6 jf miljøprojekt 1136 ved filter opholdstid på sek og overfladebel. <= 80 Nm 3 /h/m 2 7 Jf. dataark fra producent (Malmberg) ud fra biogas=1826 Nm 3 /h 25 / 46

52 8 Svovlbrinteindholdet efter kulfilter er på maks 0,62 ppm. Densiteten for svovlbrinte er 1,54 kg/nm 3, hvilket giver en emission på maks. 0,95 mg/nm 3 svovlbrinte 9 Lugt naturgasfyret kedel er på 1000 LE/m 3 jf. OML beregningerne laves ud fra terrænkorrektion idet anlægget ligger i nedlagt råstofgrav omgivet af skrænter. Ruhedslængde vælges til 0,1 m svarende til landbrugsarealer. Der er endvidere indsat retningsafhængige bygningskorrektioner idet der er høje bygninger i nærheden af skorstenene. Forklaring til inputdata: Luftmængde og lugtbidrag til biofilter er fastsat efter følgende: Modtagehal flydende husdyrgødning: Beregnet volumen (13x24x10 m) med maks. ventilation 2,5 gange pr. time. Det maksimale lugtbidrag i hallen vurderes at komme fra fortrængningsluft fra tankbil. Bidraget til lugtkoncentrationen vurderet til LE/m 3 svarende til lugtbidrag fra henholdsvis frisk gylle og afgasset gylle. Når der ikke er aktivitet i hallen vurderes lugtbelastningen at være lavere, idet gulvet holdes rengjort, maks LE/m 3. Lugtbelastningen vurderes til at ligge midt mellem hvileniveau og tankaflæsning, dvs LE/Nm 3. Der er dog anvendt niveauet worst case LE/m 3. Niveauerne for lugtbidrag er jf. miljøprojekt nr. 1136, 2006 fra Miljøstyrelsen. Modtagehal industribiomasser: Beregnet volumen (7x22x8 m) med maks. ventilation 2,5 gange pr. time. Det maksimale lugtbidrag i hallen kommer fra de forskellige industribiomasser, som afleveres i tipgrav til industriaffald i hallen. Det forventes, at industriaffaldet, som skal tippes i, kan have en lugtemission på op til LE/m 3. Det vurderes at industriaffaldet dermed kan give anledning til et lugtbidrag på ca LE/Nm 3 fordelt i halluften i forbindelse med aftipning af industriaffald ved åben tiplem. Der er punktudsug i tipgraven men det er valgt at regne med forholdsvis høj lugtintensitet i den totale ventilationsluft (worst case). Bidraget til lugtkoncentrationen er sat til LE/m 3, som vurderes som worst case. Faststof hal: Beregnet volumen (12x16x8m) med maks. ventilation 2,5 gange pr. time. I faststofhallen indkøres dybstrøelse og energi afgrøder, som derfor er i direkte kontakt med halluften, hvorfor det maksimale lugtbidrag antages, at svare til hvad der kan frigøres fra dybstrøelse, som er LE/Nm 3 (jf. miljøprojekt nr. 1136, 2006 fra Miljøstyrelsen). Idet der også er neddelingsudstyr, som findeler biomassen, således at lugtafgivelsesoverfladerne øges i denne hal, vurderes det, at der i perioder kan forekomme lugtbidrag på op til LE/m 3, som er anvendt i OML beregningen. Tanke: Der ventileres kontinuert fra tanke som ikke er på gassystemet (antaget 40 m 3 /h for tanke <500 m 3 og 80 m 3 /h for større) til det biologiske luftfilter. Alle tanke er gastætte og afsuges enten til biofilter eller gaslager. Modtagetank for gylle: Aflæsning af tankbil antages at tage 3 minutter. Ved 39 m 3 pr. læs svarer dette til et luftskifte på 780 m 3 /time. Lugt fra LE/m 3 til LE/m 3. Lugtintensiteten sættes til worst case LE/m / 46

53 Modtagetanke for industriaffald: Aflæsning af tankbil antages at tage 5 minutter. Ved 35 m 3 pr. læs svarer dette til et luftskifte på 420 m 3 /time. Lugtintensiteten sættes til LE/m 3 2 modtage/miksertanke, blanding af biomasser ventileres kontinuert med 40 m 3 /h pr. stk. Alle biomasser kan forekomme i denne, hvilket vil sige lugt i spænd fra næsten ingen lugt (energiafgrøder) op til LE/m 3. Worst case er anvendt. 2 hygiejniseringsenheder til industriaffald, fortrængningsluft ved påfyldning 120 m 3 /h (80 m 3 /h + 40 m 3 /h) svarende til pumpekapacitet ved fuld påfyldning ved den ene og opstart påfyldning af den anden worst case. Lugtintensiteten sættes til LE/m 3. 3 silotanke til fedt, glycerin og hygiejniseret biomasse, ventileres kontinuert med 40 m 3 /h pr. stk. Fedt og glycerin har ikke en høj lugtintensitet. For at sikre fleksibilitet i anvendelsen sættes lugt fra alle 3 tanke dog til lugt fra meget lugtende industribiomasser på LE/m 3. Beregning af biofilter ift. lugtbidrag: Anlægsdel Luftmængde (Nm 3 /h) Lugtbidrag (LE/Nm 3 ) Lugt belastning (LE/s) Modtagehal, gylle m 3 *2,5g/h = Modtagehal industri m 3 *2,5g/h = Indfødehal faststof m 3 *2,5g/h = Modtagetank gylle Modtagetank industri modt.- miksertanke Hygiejniseringsanlæg silotanke Til biofilter Biofilter 90 % reduktion på lugt* *90-99 % renseeffektivitet på lugt jf. miljøprojekt 1136, med anbefalet opholdstid på sek og overfladebelastning <= 80 Nm 3 /h/m 2. Lugt fra opgraderingsanlægget er fastsat efter anlæggets udslip af svovlbrinte som er lugtstoffet fra denne anlægsdel. Jf. dokument fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for målinger i luften (REF-LAB) om udenlandske retningslinier for regulering af lugt er lugttærskel for H 2 S i Danmark sat til 0,6 ppb = 1 LE. Med udgangspunkt i et indput fra gasrenser på maks 100 ppm kan en emission på maks. 0,62 ppm, beregnes ud fra producentens oplysninger om opgraderingsanlæggets funktion og effektivitet. Afkast fra opgradering medregnes derfor til LE/m 3. Lugt fra kedel er fastsat ud fra at gas til kedel er biogas renset for svovl og opgraderet, hvorfor den rent lugtemisionsmæssigt er som naturgas. Lugt naturgasfyret kedel er på 1000 LE/m 3 jf. Stofmængder for NOx og CO er fastsat efter følgende: Den aktuelle kedel har 3,5 % ilt jf. producentoplysninger (Weishaupt). Kedelanlægget dimensioneres, så det lever op til kravene i luftvejledningens emissionsgrænseværdi for kedelanlæg på 27 / 46

54 naturgas på 65 mg/nm 3 for NOx regnet som NO 2 ved 10 % O 2 tør røggas samt emissionsgrænseværdi for CO på 75 mg/nm 3 ved 10 % tør røggas (jf. luftvejledning afsnit 6.2).. Kan eftervises med præstationskontrol. Der vil være indrettet målested i afkast med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen. Stofmængder for Svovlbrinte er fastsat efter følgende: Det er oplyst fra producenten, at opgraderingsanlægget med et aktivt kulfilter sikrer, at emissionen af svovlsulfid ved et input på 100 ppm er mindre end 0,95 mg/nm 3, hvilket er anvendt som stofemission i OML beregningen, hvor emissionsgrænseværdien er på 5 mg/nm 3 ved 0 o C, 101,3 kpa, tør gas. Stofmængder for Ammoniak Emissionsgrænseværdien for ammoniak er på 500 mg/nm 3 (jf. luftvejl. afsnit , tabel 6). Der er ikke konkret viden om hvor store mængder ammoniak der ledes til filteret men jf. Miljøstyrelsens miljøprojekt 1136 fremgår at afkast fra filter med effektiv opholdstid på sek vil have en koncentration på under 1 mg/m 3. Der anbefales et krav til filter overfladebel. 80 Nm 3 /h/m 2. Biofilteret dimensioneres således at disse dimensioneringskriterier overholdes. Det er derfor valgt at regne med en emission på 1mg/Nm 3 i en luftmængde på op til m 3 /h. Se beregning af luftmængden ovenfor. Derudover er der lavet en ekstra OML beregning med planlageret sat ind som ammoniakkilde. Arealkilden er indsat med emission af den mængde ammoniak der svarer til udelukkende dybstrøelse i plansiloen fremgår af bilag 11. Resultater OML beregninger for de 3 afkastkilder Lugt Resultat af OML-beregning på lugt fra biofilter, kedel og opgraderingsanlæg (bilag 8). Ved nærmeste nabo, Torderupvej 29 ca. 350 m sydvest Nærmeste boligområde Torderup (ca. 1 km nord) Lugtimmissionsgrænseværdi (LE/m 3 ) - forventet 10 5 OML beregnet maksimalt bidrag (LE/m 3 ) (konservativ betragtning) 2 3 (konservativ betragtning) Anlæggets nærmeste naboer er ejendommen beliggende ca. 350 m sydvest (retning ) for biogasanlægget med adresse Torderupvej 29. Nærmeste samlede bebyggelse er Torderup beliggende ca m nord (retning0-30 ) for anlægget. Af lugtberegningen fremgår, at største lugtpåvirkning er øst for anlægget i en afstand af 150 m. maks. er 25 LE/m 3 i en afstand af 100 m retning 190 grader i måned 8. Ingen afstande udenfor 300 m har en beregnet lugtpåvirkning på 10 LE/m 3 eller derover / 46

55 For at kunne overholde en forventet lugtimissionsgrænse på 10 LE/m 3 ved beboelse i det åbne land og på 5 LE/m 3 til byzone/samlet bebyggelse er afkasthøjde fra biofiltrene på 20 meter, 24 meter for kedel og 15 meter fra gasopgraderingsanlæg fundet tilstrækkelige. Se vedlagte OML beregning bilag 8 og grafikkurver bilag 7. I en opstartsperiode på op til 4 måneder, må der forventes en større lugtemission, idet biofiltrene ikke fungerer optimalt fra begyndelsen NOx, CO, Ammoniak, Svovlbrinte: immissionsgrænseværdi B-værdi (mg/m 3 ) OML - maksimalt bidrag (µg/m 3 ) NOx 0,125 som NO 2 5,66 CO 1 6,49 Ammoniak 0,3 0,54 (0,07 mg/m 3, incl. planlager) Svovlbrinte 0,001 1,00 Resultat af OML-beregning på NOx og CO fra kedelanlæg, NH 3 fra luftfilter og H 2 S fra opgraderingsanlæg se bilag 8 og 9. Som det fremgår af OML beregninger er B-værdierne overholdt for alle stofferne med de valgte afkasthøjder, biofiltrene på 20 meter, 24 meter for kedel og 15 meter fra gasopgraderingsanlæg. Dermed lever anlægget op til Luftvejledningen og B-værdivejledningen Den værdi der er tættest på B-værdien er svovlbrinte. OML-beregning med udgangspunkt i emission af de maksimale 0,95 mg/nm 3 svovl viser en maksimal immission på 1,00 µg H 2 S/m 3, hvilket er lig B-værdien på 1,0 µg/m 3. Det bemærkes at denne beregning bygger på et input til opgraderingsanlægget på 100 ppm, hvor den i praksis er på 50 ppm i gennemsnit. Naturbeskyttelse - depositioner Det nærmeste Natura 2000-områder er EF-habitatområde nr. 20, Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, der ligger 4,5 km sydvest for projektområdet. Indenfor selve projektområdet er der ikke registreret 3 beskyttet natur. De nærmeste 3 beskyttede naturområder til projektområdet er et overdrev umiddelbart øst for anlægget, et overdrev ca. 520m vest for anlægget og overdrev/mose ca. 1 km sydøst for anlægget. Der forekommer kvælstofbelastninger af de omgivende arealer i form af kvælstofoxider fra gaskedel, ammoniak fra luftfilter og ammoniak fra oplag af dybstrøelse. Beregning af kvælstof på naturområderne fra kedel og biofilter er beregnet vha. OML-multi og omregnet til deposition. Beregning af kvælstofdeposition fra planlager er beregnet vha. beregningsværktøjet husdyrgodkendelse.dk idet ammoniakemission fra planlager stammer fra dybstrøelse fra husdyrbrug. Husdyrgodkendelse.dk er den officielt anerkendte model til beregning af kvælstofdeposition fra husdyrgødning / 46

56 Der vurderes på baggrund af afstanden ikke at være negative påvirkninger af naturtyper eller arter på udpegningsgrundlaget for habitatområdet ved det ansøgte projekt fra eventuelle lugt-, eller støjemissioner, hvorfor der alene er beregnet for deposition af kvælstof ift. naturområderne tæt på anlægget. Forklaring til kvælstofdepositionsberegninger: Der er lavet depositionsberegninger vha. OML beregning beregnet som årsmiddelbelastning, OML beregning af årsmiddelværdier for NOx og NH 3 fra gaskedel og biofilter fremgår af bilag 10. Bidraget fra kedlen (NOx) er beregnet som NO 2. Da kvælstofandelen i NO 2 er 30 % er OMLberegningerne af NOx koncentrationen korrigeret ift. dette. For ammoniak fra biofilter udgør kvælstofandelen 82 % hvilket der korrigeres ift. De beregnede koncentrationer i naturområderne omregnes herefter til tørdeposition på naturarealet. Vurderingen af størrelsen af tørdepositionen er foretaget på basis af konservative overslag, hvor der ikke er anvendt egentlige depositionsberegninger baseret på detaljerede modelberegninger og der tages dermed ikke højde for kvælstof afsat undervejs til naturområderne. Beregning af en deposition for et givet tidsrum fortages med et alment anvendt princip jf. DMU således: Deposition = koncentration x depositionshastighed x tid Ved beregningerne er anvendt tørdepositionshastigheder for NO 2 gn.snit dag/nat fra tabel 10.9 i rapport om Processer for tørdeposition, Miljøstyrelsen (MST, 1994) over landområder på 0,0044 m/s. For ammoniak angiver (MST, 1994) tørdepositionshastigheder på 0,022 m/s for landområder. Beregningen af ammoniakdeposition er lavet med udgangspunkt i et planlager der maksimalt rummer dybstrøelse svarende til 5 dages indfødning. Ca. 275 tons. Denne mængde er indsat i husdyrgodkendelse.dk og beregningen fremgår af scenarieberegning vedlagt som bilag 11. Ved disse beregninger fås kvælstofdepositionerne på naturområderne i nedenstående skema. Naturområde Overdrev Beliggenhed ift. nærmeste anlægsdel Deposition kedel N/ha/år Deposition biofilter N/ha/år Deposition planlager N/ha/år Total deposition N/ha/år Umiddelbart øst for anlæg 0,04 kg 0,03 0,5 0,6 Overdrev 560 m vest 0,02 0,02 0,0 0,0 Overdrev 1060 m sydøst 0,00 0,01 0,0 0,0 Mose 1060 m sydøst 0,00 0,01 0,0 0,0 Tabel: 3 beskyttet natur i projektets nærområde (ca m) samt beregnet deposition fra anlægget 30 / 46

57 Belastningen på de øvrige længere fra anlægget er mindre end ovenstående depositionsniveauer. 23. Oplysning om gasfakkel og dimensionsgivende biogasproduktion pr. time, jf. standardvilkår 13. Oplysning om eventuelle alternative afsætningsmuligheder for gassen ved planlagte reparationer og lignende og ved utilsigtede driftsforstyrrelser for at undgå lugtgener, jf. standardvilkår 15 Anlægget vil blive forsynet med gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen dimensioneres, så der mindst kan forbrændes den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time (ca m 3 /h). Gasfaklen anvendes kun i tilfælde af driftsforstyrrelser. Indretningen gør at der ikke er behov for alternative afsætningsmuligheder. Der er monteret tryktransducer på gaslageret således at gasfaklen automatisk starter ved et lavere tryk end indstillingstrykket for sikkerhedsventil og vandlås. Gaskondensatbrønde er lukkede og forsynet med vandlås. 24. Spildevand incl. punkt 25 og 26 Biogasanlæggets udledning af spildevand vil bestå af sanitært spildevand fra mandskabsfaciliteter, vand fra rengøring af transportvogne og andet materiel samt regnvand fra tage og befæstede arealer på virksomhedens areal. Det sanitære spildevand, opsamles jf. gældende tilladelse i samletank som etableres i forbindelse med udvidelsen. Vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets processer samt overfladevand fra planlageret tilføres biomassen og vil dermed forlade anlægget sammen med den afgassede biomasse. Der er etableret en nedsivningsområde/sø til afledning af overfladevand fra eksisterende og fremtidige tagflader samt befæstede arealer uden oplag og forurenende aktiviteter. Aalborg Kommune har meddelt særskilt til nedsivning af overfladevandet med tillæg af 12. december Støj og vibrationer Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, jf. punkt 5 (virksomhedens indretning), og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger. Støj i anlægsfasen vil stamme fra almindelige bygge- og anlægsarbejder og anses ikke for at give anledning til væsentlige støjgener i omgivelserne. Potentielle støjkilder fra anlægget i drift: Transport til og fra anlægget samt internt på anlægget. Omfang se afsnit nr. 14 om tilog frakørselsforhold Aflæsning af biomasse 31 / 46

58 Ventilationsanlæg Omrøring i reaktortanke og modtagetanke Div. pumper til flytning af biomassen Gasblæsere Gaskedelanlæg til varme og el produktion Transporterne vurderes at være den størst betydende støjkilde på anlægget, idet de øvrige støjkilder er placeret i lukkede rum eller opad bygningsanlæg, bortset fra omrørere som sidder på toppen af reaktortankene. Disse har dog et relativt lavt støjniveau og er medtaget i støjrapporten. Det samlede støjbidrag er beregnet i forbindelse med ansøgningen, og beregningen viser, at anlægget i drift vil kunne overholde de vejledende støjgrænser for nærmeste naboer med stor margin. Støjberegning med de indsatte forudsætninger fremgår af bilag 12. Den udarbejdede støjberegning er lavet ud fra et tidligere anlægslayout. Transportveje og placering af støjkilder ved daværende layout fremgår af bilag 5. Anlægget er i mellemtiden blevet redesignet med baggrund i ønske om reduceret gasoplag. Transportveje og støjkilder ved nu ansøgt anlægslayout fremgår af bilag 6. Det redesignede anlæg skønnes, at have samme støjpåvirkning af omgivelserne som den udarbejdede model i bilag 12 idet transportvejene er næsten ens og placering af den mest betydende stationære støjkilde (opgraderingsanlæg) er ca. samme placering. De øvrige stationære støjkilder har en meget begrænset støjpåvirkning og er placeret i samme områder som i det tidligere anlægslayout. Desuden er støjgrænserne i den udarbejdede beregning overholdt med god margin, hvorfor der ikke er udarbejdet revideret støjberegning på det nye anlægslayout. Der installeres ikke nye anlæg der kan give anledning til vibrationsgener, hvorfor der ikke er planlagt specielle vibrationsdæmpende foranstaltninger. 28. Affald Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne. På anlægget produceres op til tons afgasset biomasse incl. processpildevand. Derudover vil der være følgende affaldsfraktioner: mindre mængder smøre- og hydraulikolie (EAK-kode: / ), mindre mængde dagrenovation fra mandskabsfaciliteter, div. genanvendeligt erhvervsaffald (glas, metal, pap mv.) 29. Affaldshåndtering Afgasset biomasse opbevares i efterlagertank til afgasset biomasse. Det hele bortskaffes til gødningsformål jf. reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen/slambekendtgørelsen samt eventuelle miljøgodkendelser/tilladelser. Biomassen udbringes som hovedregel på arealer til rådighed for de producenter, der leverer husdyrgødningen til biogasanlægget. Biogasanlægget er et mellemled mellem bedrift og areal, som indebærer at affaldet nyttiggøres, hvor kulstofmængden omdannes til methan og affaldet opnår en række fordele inden udbringning til gødningsformål. Bl.a. øges mængden af plantetilgængeligt kvælstof og lugtgener fra udbringning mindskes. Samtidig elimineres ukrudtsfrø og det samme sker med mange miljøfremmede stoffer fra rengøringsmidler og medicin, der ellers ville blive spredt på agerjorden / 46

59 Udtjent filtermateriale fra biofilter udbringes til jordbrugsformål på landbrugsjord. Alt øvrigt affald bortskaffes eller afleveres til genanvendelse jf. Aalborg Kommunes til enhver til gældende affaldsregulativ for erhvervsaffald. Eventuelle olie-rester/-affald opbevares på spildbakke, indendørs og i egnede beholdere der er tydeligt mærket. Øvrigt affald opbevares i containere. 30. Jord og grundvand incl. punkt 31 og 32 Oplysning om indretning og materialevalg af tanke og beholdere til biomasse og fraktioner udskilt herfra, jf. standardvilkår 27, samt til eventuelle biofiltre. Beholdere og tanke til husdyrgødning, biomasse og afgasset biomasse vil primært være udført af beton eller stål, således at disse kan modstå påvirkninger fra fyldning, omrøring og tømning samt være korrosionsbestandige ift. biomassens og biogassens nedbrydende egenskaber. Beholdere og tanke etableres med betonfundamenter. Alle tanke vil være forsynet med overfyldsalarm og alarmanlægget alarmerer vagthavende ved SMS udenfor arbejdstiden. Lugtfiltre etableres som lukkede tanke i impermeabelt materiale. I bunden af tanken er et reservoir til væskefraktionen, hvorfra der er ved behov er udtag til tæt opsamlingstank (efterlageret). Alle aktiviteter, der foregår udendørs, vil foregå på befæstede impermeable arealer. Evt. spild opsamles straks. Tømning/fyldning/rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, sker i modtagehallerne på tæt belægning. Rengøringsvand fra vask af køretøjer indgår i biogasproduktionen, derved sikres genbrug af vand. Risiko for spild vurderes, at være størst ved aflevering/udlevering af husdyrgødning/afgasset biomasse. Dette vil ske i lukket hal med afløbssystem til procestanke. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af evt. natriumhydroxid vil blive opbevaret i egnede beholdere/tanke der er bestandigt i forhold til stoffet de skal indeholde. Terrænet udenfor anlægget er minimum 5-10 m højere end terrænniveau for biogasanlægget. Dette sikrer at et eventuelt udslip ved uheld afgrænses til grunden og således ikke forurener de omkringliggende parceller. Rørsystemer til gas og gylle, tanke og beholdere samt gasmembraner tæthedsprøves jf. reglerne herfor. Eksisterende overjordisk olietank på l til dieselolie erstattes med l olietank til dieselolie. Tanken anvendes til opbevaring af brændstof til lastbiler/tankvogne samt til internt maskinel. Tanken placeres samme sted i bygningen øst for kedelhallen - og er placeret på fast underlag og overdækket samt sikret mod påkørsel. Olietanken etableres og drives jf. reglerne i Olietankbekendtgørelsen / 46

60 I. ANDET 33. Irrelevante standardvilkår Standardvilkår 9 og 10 samt del af vilkår 13 er ikke relevante idet der ikke sker separation af den afgassede biomasse. Standardvilkår 33 er ikke relevant idet anlægget ligger i lavere terrænniveau end det omgivende terræn. 34. Standardvilkår der ikke kan overholdes Standardvilkår 6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. ] Del af standardvilkår 8: I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. [Godkendelsesmyndigheden kan tillade, at særlige typer ikke-pumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. ] Der søges om at godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om at faste biomasser som energiafgrøder og dybstrøelse kan aflæsses og opbevares i udendørs planlager jf. beskrivelse under pkt. 16 og Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene. Management og egenkontrol Der er udarbejdet et egenkontrolprogram for forebyggende vedligeholdelse, der efter behov bl.a. omfatte tanke, pumper, gasfakkel, visuel inspektion for utætheder mv. En del af egenkontrollen nævnt i standardvilkårene vil blive dokumenteret i vedligeholdelsessystemet. Endvidere vil kravene fra Fødevarestyrelsen for animalske biprodukter blive efterlevet. Energibesparende tiltag, planer og forbedringer jf. Aalborg Kommunes strategier for godkendelse af virksomheder I forhold til energioptimering på virksomheden gøres følgende: - Gl. motor skiftes med ny energi rigtig kedel. - Varmen i afgasset gylle genvindes i varmeveksler systemet til opvarmning af ny biomasse til afgasning. - Forøgelse af isolering på eks. Reaktorer fra 100 mm til 200 mm samt at alle nye reaktorer opføres med 200 mm isolering / 46

61 - Transportruter planlægges således at lastvognenes kapacitet udnyttes bedst muligt ved mindst mulig kørselsbehov. - Der etableres dieseltank på anlægget således at der ikke skal ske ekstra transport til ekstern tankstation. - Ved valg af ventilation tages hensyn til lavest energiforbrug. - Der foretages løbende vedligeholdelse og rensning af ventilation for minimering af energispild. - Energispare-pærer anvendes ved udskiftning særligt forsøges LED belysning. - Ved valg af pumper tages hensyn energiforbrug. - Vandforbrug til vask begrænses ved brug af højtryksrenser. Driftsforstyrrelser, uheld mv. Der udarbejdes inden færdiggørelsen af det udbyggede anlæg en beredskabsplan for bl.a. håndtering af spild, uheld, driftsstop, gasudslip, brand m.v. Planen gennemgås med de ansatte. Overvågning af og kontrol med biogasanlægget foretages via et SRO-anlæg, som under en fejlsituation giver direkte alarm til den ansvarlige vagthavende. Der installeres alarmanlæg, som registrerer overfyldning og unormale driftssituationer. Systemet alarmerer driftspersonale også udenfor normal arbejdstid. Alle beholdere og reaktortanke er forsynet med sikkerhedsventiler. Ved højt niveau stoppes indpumpning automatisk. Anlægget vurderes i henhold til ATEX direktiverne (EU-direktiver om brugen samt materiel og sikkerhedssystem til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære). Der foretages tydelig afmærkning med forbud om brug af åben ild, eksplosionsfare etc. i henhold til Beredskabsstyrelsens og Arbejdstilsynets anvisninger. J. REDEGØRELSE OM RENERE TEKNOLOGI Miljøbeskyttelsesloven bygger på principperne om at fremme anvendelse af renere teknologi og at fremme genanvendelse og begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. Ved lovens administration skal der jf. 3 lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Redegørelse for renere teknologi ift. miljøbeskyttelsesloven: Anlægget benytter afprøvet biogasteknologi til, at udnytte lokalt tilgængelige organiske restprodukter til energiproduktion. Den producerende biogas vil kunne fortrænge fossile brændsler, hvilket vil medvirke til en nettoreduktion af drivhusgasudledninger. Etablering af et biogasanlægget vil muliggøre energiudnyttelse af andre egnede affaldsfraktioner fremover og giver muglighed for genanvendelse af restprodukter til energi og gødningsformål. Anlægget vil være selvforsynende med procesenergi, da opvarmning af reaktortanke sker ved anvendelse af gaskedel fyret med en del af den producerede biogas efter at dette er opgraderet til naturgaskvalitet. Derudover genvindes procesvarme ved at den kolde biomasse passe / 46

62 rer varmeveksler med den varme afgassede biomasse fra reaktortank. Derved bliver den indgående biomasse opvarmet samtidig med, at den afgassede biomasse afkøles. Emission af lugt vil, med de i ansøgningen beskrevne tiltag, fokusere på lugtreduktion med anvendelse af lugtfiltre og aflæsning/påfyldning af køretøjer i lukkede haller med udsug til luftfilter som beskrevet i Miljøministeriets Miljøprojekt Nr : Forebyggelse af lugt og andre barrierer for biogasanlæg. Ved at drive reaktortankene med en højere temperatur end den biomassen tilføres med til anlægget vil omsætningshastigheden øges, dermed er anlægget mere effektivt, end hvis anlægget skulle drives ved en lavere temperatur. Ved omsættelse af biomassen mindskes udledning af methan gas til atmosfæren. Der bliver en bedre sammensætning af næringsstoffer i den afgassede biomasse i forhold til anvendelse af eksempelvis ren hønse eller svinegylle. Husdyrgødningen bliver delvist hygiejniseret så risikoen for spredning af zoonoser mindskes betydeligt. Ved udbringning af afgasset gylle er der en mindre lugtemission end for ikke afgasset gylle. Etablering af biogasanlægget vil betyde en forbedret mulighed for udnyttelse af næringsstoffer i husdyrgødning, hvilket også medfører en lavere udvaskning af nitrat. Gyllen bliver homogen og fri for patogener og ukrudt. Redegørelse for renere teknologi ift. godkendelsesbekendtgørelsen: Godkendelsesbekendtgørelsen sætter endvidere krav om, at relevante BAT-konklusioner, der er vedtaget og offentliggjort af EU-Kommissionen, lægges til grund i forbindelse med godkendelse af bilag 1-virksomheder bl.a. biogasanlæg > 100 tons/dg (affaldshåndteringsanlæg). Der er på nuværende tidspunkt ikke vedtaget og offentliggjort BAT-konklusioner, som er retligt bindende for biogasanlæg > 100 tons/dg. Der er for affaldsbehandlingsanlæg udarbejdet BREF-note i , denne er dog ikke retligt bindende, men anses som det bedst mulige ift. til beskrivelse af niveauet for BAT ift. affaldsbehandling, som biogas anlæg tilhører. Af BREF-noten fremgår, at BAT ift. biologisk affaldsbehandling er følgende (pkt samt 71 i BREF-noten): 65. Benyt følgende teknikker for opbevaring og håndtering i biologiske systemer: a) For mindre kraftigt lugtende affaldstyper, skal der benyttes automatiske, hurtigtgående døre/porte (hvor antallet af åbninger holdes på et minimum) kombineret med afpasset udsugning, som opsamler luften og sikrer undertryk i gangen/rummet. b) For meget kraftigt lugtende affaldstyper, benyt lukkede fødebunkers, som er konstrueret med en sluse til køretøjer c) Udstyr fødebunker-området med et udsugningsanlæg, som opsamler udsugningsluften. På anlægget gøres følgende ift. retningslinie 65: Al håndtering foregår indendørs, således at lugtende affald aflæsses i lukkede modtagehaller, ved undertryk og al ventilationsluft samt fortrængningsluft samles og ledes til rensning i luftfilter. Al til- og frakørsel af biomasse foregår i / 46

63 lukkede køretøjer og al opbevaring af biomasser foregår i lukkede/overdækkede tanke eller overdækket planlager. Alle kørertøjer vaskes inden de forlader modtage-/udleveringshallerne. 66. Tilpas de modtagne typer affald samt sorteringssystemer i forhold til de processer der udføres samt den reduktionsteknik, som kan anvendes (fx afhængigt af indholdet af ikkebiologisknedbrydelige komponenter). På anlægget gøres følgende ift. retningslinie 66: Hver affaldstype opbevares for sig, således at hver type kan behandles optimalt for den enkelte affaldstype, således undgås ressourcespild ved ikke, at behandle typer af affald der ikke behøver samme behandling. Her tænkes specielt på at kun affald, hvortil der er krav, hygiejniseres, da dette er en energikrævende proces. 67. Benyt følgende teknikker ved brugen af anaerob nedbrydning/udrådning: a) integrer processen med vandhåndteringen b) Genanvendelse af størst mulige mængde spildevand til reaktortanken. c) Benyt så vidt muligt termofil nedbrydning/udrådning. d) Mål TOC, COD, N, P og Cl værdier i in- og output. e) Maksimer produktionen af biogas. Dette under hensyn til effekten på fermentat og kvaliteten af biogas. På anlægget gøres følgende ift. retningslinie 67: Spildevand fra vask af køretøjer og rengøring af anlæg genanvendes som procesvand. Der anvendes termofil udrådning. Der opsamles gas fra alle tanke bortset fra modtagetanke og miksertanke for at få ekstra gasudbytte ud af restvarme. Biomassens sammensætning overvåges ved analyser, således at der sikres korrekt sammensætning ift. bl.a. C/N forhold, ammoniakhæmning mv. 68. Minimer emissioner af udstødningsgas fra gasmotorer ved at sætte restriktioner for emissioner af støv, NOx, SOx, CO, H 2 S og VOC gennem en passende kombination af følgende teknikker: a) Scrubning af biogas vha. jernsalte b) Anvendelse af de-nox teknikker, fx SCR c) Benytte termisk oxidation (katalysator) d) Anvende aktivt kulfilter På anlægget gøres følgende ift. retningslinie 68: Der er på anlægget ingen gasmotor, men et kedelanlæg. Dette anlæg indrettes, således at emissionsgrænseværdier i Luftvejledningen og gældende B-værdier overholdes. Der anvendes opgraderet gas til kedlen, som dermed er renset for lugt og svovlbrinte og svarende til naturgas (bionaturgas). Derudover er der emissioner fra afkast fra luftfilter og gasopgraderingsanlæg. Alle afsug fra tanke og haller føres til luftfilteret. Disse øvrige afkast er også indrettet, således at emissionsgrænseværdi og B-værdi overholdes og svovlbrinte frarenses gassen i et afsvovlingsanlæg inden opgraderingen. Svovl fra gasrensning udledes ikke som H 2 S, men tilføres den afgassede gylle som frit svovl og nyttiggøres dermed som næringsstof på landbrugsjorden. 71. Reducer emissionen til vand af total-n, ammoniak, nitrat og nitrit / 46

64 På anlægget gøres følgende ift. retningslinie 71: På anlægget er der befæstede arealer, hvor der køres med biomasse og der er voldanlæg omkring anlægget, hvilket sikrer, at der ikke kan ske afstrømning til vandmiljøet. Afgasset biomasse giver en bedre udnyttelse af næringsstoffer i husdyrgødning hvilket også medfører en lavere udvaskning af kvælstof / 46

65 BILAG 1: PLACERING AF NATURE ENERGY VAARST BIOGASANLÆG 39 / 46

66 BILAG 2: OVERSIGTSKORT OVER NATURE ENERGY VAARST BIOGASANLÆG Gaslager m 3 Luftafkast 40 / 46

67 BILAG 3: PRINCIPSKITSE 41 / 46

68 BILAG 4: TRAFIKRUTER 42 / 46

69 BILAG 5: TRANSPORTVEJE OG STØJKILDER PÅ ANLÆGGET (MODELLERET PROJEKT) 43 / 46

70 BILAG 6: STØJKILDER OG TRANSPORTVEJE - AKTUELT PROJEKT 44 / 46

71 BILAG 7: LUGTBEREGNING BIOGASANLÆG Torderup Nærmeste nabo 45 / 46

72 BILAG 8: OML LUGT, NH3, NOX - MAKSVÆRDIER PDF VEDLAGT BILAG 9: OML H2S, CO - MAKSVÆRDIER PDF VEDLAGT BILAG 10: OML NH3 OG NOX ÅRSMIDDEL - PDF VEDLAGT BILAG 11: NH3 PLANLAGER HUSDYRGODKENDELSE.DK BILAG 12: STØJKORTLÆGNING - PDF VEDLAGT 46 / 46

73 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:53 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Kommentarer til beregningen: beregning lugt, NOx og NH3 Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 40 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

74 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:53 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

75 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:53 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt NOx NH3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilte E-03 2 Gasopgra kedel E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

76 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:53 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** WARNING **************** WARNING FROM OML-MULTI: Terrain angle of inclination 40. degrees. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 16 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

77 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:53 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 100 m og retning 190 grader i måned 8.

78 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:53 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NOx Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 5.66 i afstand 150 m og retning 280 grader i måned 8.

79 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:53 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NH3 Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 0.54 i afstand 150 m og retning 280 grader i måned 10.

80 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:53 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.kld og bygningsdata...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.kbg Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.log Beregning: Start kl. 12:30:50 ( ) Slut kl. 12:30:57 ( )

81 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:47 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Kommentarer til beregningen: beregning lugt, NOx og NH3 Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 40 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

82 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:47 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

83 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:47 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt H2S CO Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilte Gasopgra E kedel E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

84 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:47 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** WARNING **************** WARNING FROM OML-MULTI: Terrain angle of inclination 40. degrees. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 16 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

85 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:47 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 100 m og retning 190 grader i måned 8.

86 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:47 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet H2S Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 1.00 i afstand 100 m og retning 190 grader i måned 12.

87 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:47 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet CO Periode: Maksima af månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= 6.49 i afstand 150 m og retning 280 grader i måned 8.

88 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 12:47 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\vaarst svovl og CO opdat nyt layout juli 2015.kld og bygningsdata...: C:\OML_data\vaarst svovl og CO opdat nyt layout juli 2015.kbg Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\vaarst svovl og CO opdat nyt layout juli 2015.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\vaarst svovl og CO opdat nyt layout juli 2015.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\vaarst svovl og CO opdat nyt layout juli 2015.log Beregning: Start kl. 12:32:45 ( ) Slut kl. 12:32:49 ( )

89 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 13:25 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til NIRAS, Vestre Havnepromenade 9, 9000 Aalborg Kommentarer til beregningen: beregning lugt, NOx og NH3 Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: Kastrup Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 40 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 15 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Terrænhøjder er ikke alle ens. Alle receptorhøjder = 1.5 m. Alle overflader er typenr. = 2.

90 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 13:25 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Terrænhøjder [m] Retning Afstand (m) (grader)

91 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 13:25 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: Internt kildenummer ID...: Tekst til identificering af kilde X...: X-koordinat for kilde [m] Y...: Y-koordinat for kilde [m] Z...: Terrænkote for skorstensfod [m] HS...: Skorstenshøjde over terræn [m] T...: Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] VOL...: Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] DSO...: Ydre diameter af skorstenstop [m] DSI...: Indre diameter af skorstenstop [m] HB...: Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Qi...: Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Lugt NOx NH3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Biofilte E-03 2 Gasopgra kedel E Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Retningsafhængige bygningsdata (kun retninger med bygningshøjde større end nul er medtaget). Kilde nr. 1: Retning Højde[m] Afstand[m] Kilde nr. 2: Retning Højde[m] Afstand[m]

92 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 13:25 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** WARNING **************** WARNING FROM OML-MULTI: Terrain angle of inclination 40. degrees. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 16 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 1. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed.

93 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 13:25 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 5 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Lugt Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E-02 4.

94 68E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 8.02E-01 i afstand 100 m og retning 190 grader.

95 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 13:25 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 6 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NOx Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E-02 1.

96 50E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.29E-01 i afstand 150 m og retning 260 grader.

97 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 13:25 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 7 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet NH3 Periode: Middelværdier (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E E-03 1.

98 15E E E E E E E E E E E E E E E E E E E Maksimum= 1.81E-02 i afstand 150 m og retning 260 grader.

99 Udskrevet: 2015/07/13 kl. 13:25 Dato: 2015/07/13 OML-Multi PC-version /6.01 Side 8 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Benyttede filer. Følgende inputfiler er benyttet i beregningerne: Punktkilder...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.kld og bygningsdata...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.kbg Meteorologi...: C:\OML_Data\Kas76LST.met Receptorer...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.rct Beregninsopsætning...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.opt Følgende outputfil er benyttet: Resultater...: C:\OML_data\vaarst lugt og N opdat nyt layout juli 2015.log Beregning: Start kl. 13:16:23 ( ) Slut kl. 13:16:27 ( )

100 Beregninger for kvælstofbelastning til naturområder fra planlager Der er indsat antal dyr der svarer til en gødningsmængde på 275 ton, svarende til 5 døgns indfødning til biogasanlægget, i beregningsværktøjet husdyrgodkendelse.dk i ansøgningsskema DE i årskøer på dybstrøelse giver 275 ton dybstrøelse. Der er indsat lager til opbevaring af husdyrgødningen og beregningspunkter ved 3 området umiddelbart øst for anlægget, samt nord, og sydspidsen af dette og et beregningspunkt på 3 området ca. 675 m vest for planlageret. Ammoniakemission fra stald er elimineret ved virkemidler og der fås følgende ammoniakemission fra lager: