BÆREDYGTIGHED DGNB SCOPING AF JOMFRUSTIEN HADERSLEV NOVEMBER 2018

Transkript

1 BÆREDYGTIGHED DGNB SCOPING AF JOMFRUSTIEN HADERSLEV NOVEMBER 2018

2 2 Gartnergrunden vest Gartnergrunden øst Nettogrunden Teaterstien kryds Bygnaf 1 Bygnaf 2 Bygnaf 3 Tæppegrunden Posthusgrunden Indre del af Jomfrustien Jomfrupark 1 Jomfrupark 2 Rundkørslen Jomfrupark 3 Jomfrustien 2 Jomfrustien 1 Kosmorama Jomfrustien 3 Bingogrunden Gasværksvej Parkering ved Kosmorama Hertugens Slotsgrunden baghave Kvicklygrunden Østergade 51 Lidl-grunden Hansborggade Transformergrunden

3 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 3 INDHOLD Baggrund 4 Introduktion til DGNB 9 Kriterieoversigt 11 Workshop 1 12 Input fra workshop 14 Udvalgte DGNB Kriterier 16 Artsmangfoldighed Levetidsomkostninger Finansielle virkninger i kommunen Drift og vedligehold Trafik og mobilitet Lokal fødevareproduktion Byliv Kunst i det offentlige rum Regnvandshåndtering Materialeforbrug og jordfordeling Vandbalance Social og funktionel mangfoldighed Bymæssig formgivning 44 Workshop 2 48 Prioritering 49 Hovedopgaver Inddragelse 28

4 4 Haderslev var historisk set omgivet af vand BAGGRUND Haderslev by ligger midt i en tunneldal skabt af smeltevandet fra den sidste istid. I tunneldalen ligger Haderslev Fjord, der stikker langt ind i landet, og vandet har til alle tider spillet en central rolle for Haderslev by. De første bebyggelser opstod på en sandbanke, på en halvø i fjorden omgivet af vand til alle sider. På denne sandbanke står i dag domkirken og andre centrale dele af det historiske Haderslev. Med snørklede gadeforløb og istandsatte huse fremstår Haderslev som et unikt eksempel på en velbevaret historisk bymidte. Øst for bymidten tronede slottet Hansborg. Med udgravningen i det lavtliggende moseområde nord for byen, opstod en øst-vestgående kanal. Haderslev og Hansborg var nu omgivet af vand. JOMFRUSTIEN Efter Hansborgs nedbrænding og med industrialiseringen ekspanderede byen mod nord, og den vestlige del af kanalen blev lukket. Den østlige del var fortsat åben og blev med den langsgående sti, Jomfrustien, et populært udflugtsmål, hvor det bedre borgerskab og deres jomfruer promenerede. Dette områdes betydning blev endnu vigtigere med etableringen af jernbanen og banegården, omtrent hvor Jomfrustien møder byen. Det blev Haderslevs nye ankomststed, som byen efterfølgende er vokset op omkring. Kanalen

5 INDEX TITEL OF BROCHURE 5 DAMPARKEN OG BYMIDTEN KLØFTEN blev med tiden fyldt op. Senere blev også jernbanen nedlagt. Det før så eftertragtede grønne og blå område, der tidligere var ankomsten til Haderslev, blev til byens bagside. JOMFRUSTIEN OG OMRÅDET I DAG Jomfrustien fremstår i dag meget asfalteret og fattig på oplevelser. Bortset fra facaderækken på den vestligste del af Jomfrustien er ingen af de oprindelige bygninger længere at finde i området. Området mellem den nedlagte jernbane og Jomfrustien er præget af parkering og vilkårligt placerede bygninger til erhverv og småindustri. De store asfalterede områder med den lavtliggende placering i det tidligere moseområde giver store udfordringer i forhold til skybrud. I den østlige del går byen helt i opløsning. Trafikken på Toldbodgade skærer den sidste tætte del af byen af. Detailhandel består af isolerede boks-butikker, uden mulighed for at bidrage med byliv. Længst mod øst er det nye havnekvarter ved at blive udviklet. Dette område har potentiale, men er afkoblet fra resten af Haderslev. Turen mellem havneområdet og midtbyen er ikke attraktiv. På samme vis er der få nord-sydgående forbindelser på tværs af Jomfrustien -særligt for gående og cyklende. Ved boks-butikkerne støder man på hegn og afspærringer og skal krydse store parkeringsarealer. Udfordringerne til trods er der gode muligheder for at udvikle det østlige Haderslev og Jomfrustien til attraktive områder, der kan løfte hele byen og binde bymidten og havneområdet sammen. Det kræver fokus på Jomfrustien og det østlige Haderslev. JOMFRUPARKEN KONCEPT Området mellem Jomfrustiens vejforløb og det nuværende banetracé bliver forandret fra at være Haderslevs oversete bagside til at blive byens nye samlende parkrum. Ved at danne et lavtliggende parkrum forbundet til fjorden bliver skybrudshændelserne håndteret, men potentialet er

6 6 JOM ALLÉGADE JOMFRUSTIEN MIDT JOMFRUSTIEN ØST KRITISK OVERSVØMMELSESRISIKO JOMFRUSTIEN VEST JOMFRUSTIENS VEJFORLØB SLOTSGRUNDEN Jomfrustiområdets udfordringer og muligheder PASSAGE TIL SLOTSGRUNDEN

7 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 7 langt større. Det bliver til et rekreativt og aktivt område, som forbinder bymidten med havneområdet og hvor håndteringen af hverdagsregn indgår som et synligt og identitetsgivende element. Parkrummet går langs Jomfrustien og supercykelstien, der som markante hovedforbindelser spænder mellem bymidten i vest og det nye havneområde i øst. En slynget parksti forbinder de nord-sydgående ankomstpunkter, som også er de steder, hvor regnvandet strømmer til området. Det eksisterende terræn, som skråner mod syd, forstærkes med udgravning og påfyldning. De lavtliggende sydlige områder udformes som bassiner, mens jordpåfyldning udformes som et bakket terræn i den nordlige del. Fra bakkerne kan man nyde aftensolen og udsigten over vandet. Bakkerne giver også mulighed for at orientere sig i landskabet, mens skråningerne kan bruges som tilskuerpladser ved koncerter, teater og udendørs filmfremvisninger. Samtidig giver de variation til løberuter og forskellige fysiske udfoldelsesmuligheder. Det bakkede landskab modsvares af et lavtliggende delta af bassiner. Regnvandet ledes fra oplandet og ned til parkens bassiner, som har permanent vandspejl og er serielt forbundet med hinanden og fjorden. Vekslingen mellem land og vand giver stor variation af væksbetingelser og høj biodiversitet. Med det nye parkrum er der bynatur lige ved bymidten. Parkens rolle som byens regnsvandsopsamler giver et væld af rekreative muligheder. Den består overordnet af en veksling mellem blå og grønne områder, defineret af den slyngede parksti, som forbinder til parkens ankomstområder. UDFORDRINGEN På Jomfrustien ser man konsekvensen af skybrud tyderligere end noget andet sted i byen. Området er lavtliggende og ligger som en dal mellem to store topografiske oplande, hvor særligt det nordlige opland er enormt. På trods af det dallignende terræn, strømmer vandet ikke til fjorden. Det skyldes en forhøjning midt i dalen, der fanger vandet i Jomfrustiens vestlige område. Dette område er særligt følsomt over for oversvømmelser i kraft af de mange historiske bygninger. Ved at udgrave en lavtliggende regnvandspark mod vest dannes et stort magasin for den første del af skybrudsvandet. Det bevirker, at parken og ikke byen oversvømmes ved skybrud. For at sikre området mod 100-års hændelser, skal hele strækningen langs Jomfrustien fra Teaterstien til Gasværksvej dog udgraves og forbindes til fjorden. Dermed kan skybrudsvandet passere forhøjningen og ledes til fjorden, mens den samlede magasineringskapacitet giver tilstrækkelig forsinkelse. SKYBRUDSIKRING MED MERVÆRDI De ekstreme skybrud er heldigvis sjældne. Derfor er det oplagt at fokusere på den merværdi, som parken giver i de øvrige perioder. Det er oplagt også at lede hverdagsregn fra oplandet ned i parken og dermed mindske behovet for kloakering. Det giver desuden et frodigt og afvekslende grønt og blåt parkrum med mange rekreative og aktive muligheder, som er til gavn for hele byen. Med etableringen af regnvandsparken løser man med andre ord flere problemmer på en gang.

8 8

9 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 9 INTRODUKTION TIL DGNB DGNB er en velafprøvet metode til vurdering af en bydels bæredygtighed. Metoden danner et helhedsblik baseret på 45 hovedkriterier, der igen samlet indeholder 188 underkriterier. Kriterierne fordeles i 5 hovedgrupper for miljømæssig kvalitet, økonomiske kvalitet, funktionel & social kvalitet, teknisk kvalitet samt proces kvalitet. Bæredygtigheden vurderes og pointgives på hvert enkelt af de 188 underkriterier på en skala fra 0 til 100. Hver af de 45 hovedkriterier, har desuden en vægtning 1, 2 eller 3 for at skelne mellem essentielle og mindre essentielle kriterier. Når point udregnes er det altså resultatet af pointgivningen i hver af de 188 underkriterier, der regnes sammen for hver af de 45 hovedkriterier og ganges med den specifikke faktor. Endeligt udregnes samlede point for de 5 hovedgrupper og for alle kriterier samlet. Efter point fra de 5 hovedgrupper og samlet, tildeles der henholdsvis platin, guld og sølv. For at få sølv må ingen af de 5 hovedgrupper være under 35% af de opnåelige point mens det samlede gennemsnit mindst skal være 50% af de opnåelige point. For at få guld må ingen af de 5 hovedgrupper være under 50% af de opnåelige point mens det samlede gennemsnit mindst skal være 65% af de opnåelige point. For at få platin må ingen af de 5 hovedgrupper være under 65% af de opnåelige point mens det samlede gennemsnit mindst skal være 80% af de opnåelige point. Når scoren for et projekt er regnet ud, kan den placeres i midten af DGNB-cirklen (se side 10). Læs guiden DGNB System Denmark - dansk bæredygtighedscertificering for en uddybende beskrivelse af metoden og de 45 kriterier. Guiden kan downloades som pdf her: For at sikre den helhedsorienterede vurdering er der et mindste niveau for kvalitet af hver af de 5 hovedgrupper.

10 10 10% PROCES KVALITET 22,5% TEKNISK KVALITET MILJØMÆSSIG KVALITET 22,5% 54,8% Samlet vurdering FUNKTIONEL & SOCIAL KVALITET 22,5% 22,5% ØKONOMISK KVALITET Illustration: De 5 hovedgrupper i DGNB vurderingen. Procentsatserne omkring cirklen viser, hvor tungt de fem hovedgrupper vægter, mens procentsatsen i midten er et eksempel på en samlet score for et givent projekt. Scoren i denne illustration er et tænkt eksempel.

11 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 11 KRITERIEOVERSIGT MILJØMÆSSIG KVALITET 01 MIL 1.1 LIVSCYKLUSVURDERING 02 MIL 1.2 VAND- OG JORDBESKYTTELSE 03 MIL 1.3 BYMÆSSIGT MIKROKLIMA 04 MIL 1.4 ARTSMANGFOLDIGHED 05 MIL 1.5 YDRE MILJØPÅVIRKNINGER 06 MIL 2.1 AREALRESSOURCER 07 MIL 2.2 ENERGIFORBRUG OG VEDVARENDE ENERGI 08 MIL 2.3 ENERGIEFFEKTIV AREALDISPONERING 09 MIL 2.4 MATERIALEFORBRUG OG JORDBALANCE 10 MIL 2.5 LOKAL FØDEVAREPRODUKTION 11 MIL 2.6 VANDBALANCE ØKONOMISK KVALITET 12 ØKO 1.1 LEVETIDSOMKOSTNINGER 13 ØKO 1.2 FINANSIELLE VIRKNINGER I KOMMUNEN 14 ØKO 2.1 LOKALØKONOMISK STABILITET 15 ØKO 2.2 AREALUDNYTTELSE SOCIOKULTUREL OG FUNKTIONEL KVALITET 16 SOC 1.1 SOCIAL OG FUNKTIONEL MANGFOLDIGHED 17 SOC 1.2 SOCIAL OG KOMMERCIEL INFRASTRUKTUR 18 SOC 2.1 TRYGHED 19 SOC 2.2 BYLIV 20 SOC 2.3 STØJDÆMPNING 21 SOC 3.1 UDBUD AF FRIAREALER 22 SOC 3.2 TILGÆNGELIGHED 23 SOC 3.3 FLEKSIBILITET 24 SOC 4.1 BYMÆSSIG INTEGRATION 25 SOC 4.2 BYMÆSSIG FORMGIVNING 26 SOC 4.3 BRUG AF EKSISTERENDE STRUKTURER 27 SOC 4.4 KUNST I DET OFFENTLIGE RUM TEKNISK KVALITET 28 TEK 1.1 ENERGIFORSYNING 29 TEK 1.2 AFFALDSHÅNDTERING 30 TEK 1.3 REGNVANDSHÅNDTERING 31 TEK 1.4 INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI 32 TEK 2.1 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 33 TEK 3.1 TRAFIK OG MOBILITET 34 TEK 3.2 MOTORISERET TRANSPORT 35 TEK 3.3 OFFENTLIG TRANSPORT 36 TEK 3.4 CYKLISME 37 TEK 3.5 FODGÆNGERE PROCES KVALITET 38 PRO 1.1 INDDRAGELSE 39 PRO 2.1 UDVIKLING AF DET BYMÆSSIGE HOVEDGREB 40 PRO 2.2 INTEGRERET PLANLÆGNING 41 PRO 2.3 KOMMUNAL DELTAGELSE 42 PRO 3.1 LEDELSE 43 PRO 3.2 BYGGEPLADS OG BYGGEPROCES 44 PRO 3.3 MARKEDSFØRING 45 PRO 3.4 MONITORERING OG FASTHOLDELSE

12 12 WORKSHOP 1 Workshoppen fandt sted torsdag d. 11. oktober Formålet var at introducere deltagerne for DGNB - en metode til at udvikle bæredygtige byer og lagde op til debat om hvor der skal fokuseres i den bæredygtige udvikling. DGNB METODEN DGNB er en metode til at planlægge, udføre og certificere bæredygtige byområder. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at der blot er én måde at udvikle et byområde på, hvis det skal være bæredygtigt. Men med en DGNB-certificering evalueres parametre af byudviklingen, der må tages hensyn til, hvis byer skal blive mere bæredygtige, end de er i dag. DGNB for byområder leverer ikke eksakte løsninger på, hvordan byen skal se ud, men definerer rammerne for en mere bæredygtig byudvikling. Herefter samledes grupperne for at samle op sammen og præsentere for hinanden hvilke 10 de havde valgt. Seks af kriterierne var de samme for begge grupper. På de følgende sider findes en voxpop for gruppernes tanker om de udvalgte temaer og gruppernes i alt 14 udvalgte kriterier beskrives hver især, hvoraf de første seks er de kriterier begge grupper prioriterede. DGNB SPILLET DGNB spillet bestod af kortet fra masterplanen for Jomfrustien og 45 spillekort med hvert af DGNB kriterierne. Deltagerne blev delt i to grupper for at snakke om, hvilke kriterier der fremadrettet skal præge projektets udvikling. Af de 45 kriterier skulle grupperne hver prioritere 10 kriterier og begrunde deres valg.

13 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 13

14 14 INPUT FRA WORKSHOP 27: KUNST I DET OFFENTLIGE RUM Det handler om at få skabt en rød tråd som løber igennem området og på den kan man koble forskellige temaer som på hver sin måde understøtter den bæredygtige bydel - det kan være kunst, lokal fødevareproduktion og artsmangfoldighed 19: BYLIV Fordi det er det der skal binde det hele sammen og gøre området attraktivt Workshoppen blev afsluttet med en fælles snak om hvorfor de udvalgte kriterier er vigtige og hvad de kan bruges til på Jomfrustien. 30: REGNVANDSHÅNDTERING Vi skaber fokus på de bæredygtige løsninger og vi kan også bruge det til at skabe artsmangfoldighed GRUPPERNE HAVDE UD AF 14 EMNER, VAR SEKS EMNER DE SAMME: 04 - Artsmangfoldighed 12 - Levestidsomkostninger 13 - Finansielle virkninger i kommunen 32 - Drift og vedligehold 33 - Trafik og mobilitet 38 - Inddragelse DERUDOVER HAVDE GRUPPE 1 VALGT: 10 - Lokal fødevareproduktion 19 - Byliv 27 - Kunst i det offentlige rum 30 - Regnvandshåndtering MENS GRUPPE 2 VALGTE: 09 - Materialeforbrug og jordfordeling 11 - Vandbalance 16 - Social og funktionel mangfoldighed 25 - Bymæssig formgivning 04: ARTSMANGFOLDIGHED Vi kan trække landskabsstrøget med ind i projektet 12: LEVETIDSOMKOSTNINGER For at få taget nogle bæredygtige valg omkring materialer som har en god levetid og kan genanvendes 32: DRIFT OG VEDLIGEHOLD Det er vigtigt at synliggøre og sørge for at den ikke bliver glemt. Vi skal tænke det med i processen og spørge om noget kan gøres anderledes og på nye måder?

15 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 15 04: ARTSMANGFOL- DIGHED Særligt træer giver skygge, læ, optager forurening og CO2, modvirker stress og gør en masse godt og så er det selvfølgelig bedst med hjemmehørende arter så driften minimeres. OM SPILLET Det kunne være rigtig spændende at se, hvordan det ville se ud, hvis borgerne skulle lave samme øvelse som vi lige har lavet. Hvad ville de vælge og synes er vigtigt? 11: VANDBALANCE Meget af vandet skal nedsives og fordampes og der hjælper græsplæne, planter og træer utrolig meget udover regnbedene 32: DRIFT OG VEDLIGEHOLD Der kunne f.eks. tænkes en synergi med artsmangfoldighed og vandbalance så vandet ledes til træerne som vandresservoir i stedet for at vi skal vande hele sommeren 25: BYMÆSSIG FORMGIVNING Der har vi faktisk handlemulighed for udformningen af parken og hele området 09: MATERIALEFORBRUG OG JORDBALANCE Vi skal ikke flytte jorden unødigt langt - på den måde kan vi også tænke på CO 2 13: FINANSIELLE VIRKNINGER I KOMMUNEN Fokus på hvordan vi får investeringerne hjem igen, så økonomien bliver bæredygtig. Hvordan får vi skabt en fleksibilitet i området som kan tiltrække investorer, så det nye område på sigt bliver ligeså attraktivt som den bevaringsværdige bykerne

16 16 TEAM 1+2 UDVALGTE DGNB KRITERIER Workhoppen mundede ud i disse 14 udvalgte DGNB kriterier som grupperne prioriterede som de vigtigste Artsmangfoldighed Levetidsomkostninger 13 Finansielle virkninger i kommunen 14 KRITERIER Ud af de 14 kriterier var begge grupper enige om seks. De seks er de først listede på denne side og som på de følgende opslag beskrives hver især. Der gennemgås kriterierne i forhold til masterplanen, overvejelser fra workshop 1 og hvilke konkrete tiltag der kan gøres for at forbedre og fremme bæredygtigheden for de enkelte kriterier Drift og vedligehold Trafik og mobilitet 38 Inddragelse

17 TEAM 1 10 Lokal fødevareproduktion 19Byliv 27 Kunst i det offentlige rum 30 Regnvandshåndtering TEAM 2 09 Materialeforbrug og jordfordeling Vandbalance Social og funktionel mangfoldighed Bymæssig formgivning

18 18 04 ARTSMANGFOLDIGHED Et samfund baseret på et rigt naturgrundlag med høj biodiversitet, er et mere robust samfund, idet naturen er kilde til udvikling og produktion af en lang række livsvigtige goder. En smuk og divers natur har vist sig at øge livskvaliteten på længere sigt og dermed også værdien af bydelen i kraft af de elementer af naturoplevelser, der findes tæt på bopælen, og de heraf opstående muligheder for miljøundervisning og positive virkninger på nabolaget. Byen kan ved den rette indretning fungere som spredningsveje såvel som levested for danske plante og dyrearter, hvilket er målet med dette kriterium. VURDERING AF MASTERPLAN Med masterplanen sker der en klar forbedring af artsmangfoldigheden i området. Der veksles mellem høje græsser med høj biofaktor og klippede græsser til ophold med lav biofaktor. Med beplantningsstrategien bevares eksisterende træer og der plantes nye, som sikrer spredningsveje på langs af forløbet. Men dette forløb brydes af Allegade og Nordhavnsvej, så der ikke umiddelbart er tale om en direkte grøn forbindelse mellem havnen og bymidten. Ligeledes plantes træer nogle steder lidt spredt uden at kronerne rører hinanden. Der etableres vandbede og vandtrapper som oversvømmes ved megen regn, hvilket på få steder kan skabe et godt udgangspunkt for blandede plantearter i området. Dog arbejdes der primært med hårde overgange bl.a. mellem vand og land, hvor vandfladen fremstår som et bassin uden kontakt til vegetationen på land, hvilket ikke styrker artsmangfoldigheden. Vurdering af score: 50% (se diagram side 46)

19 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 19 OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Landskabsstrøget kan trækkes med ind i projektet. Særligt træer giver skygge, læ, optager forurening og CO2, modvirker stress og gør en masse godt og så er det selvfølgelig bedst med hjemmehørende arter, så driften minimeres. Der kan ligeledes kigges på valg af hjemmehørende arter eller arter der er en stor næringskilde for insekter. Det har en stor betydning, hvilke typer af beplantning, der vælges for området og i hvor høj grad dette skal trimmes og plejes - både når driftsomkostningerne skal udregnes, i forhold til den mængde CO 2 som det grønne optager og kvaliteten af det grønne som spredningsvej for arterne. Eksempelvis har uklippet græs et langt større bladareal end klippet græs og kan dermed optage meget mere CO 2. KONKRETE TILTAG Gennem projektet kan skabes en sammenhængende biotop langs hele Jomfrustien ud til Haderslev Fjord. Et ubrudt forløb kan være at trækronerne er så tætte at insekter kan hoppe mellem dem eller at vandforløb føres under veje, der hvor disse skærer forløbet over, med skråninger der giver mulighed for vegation. Derfor kan man konkret arbejde med en plantevalg og placering, der understøtter artsmangfoldigheden. Dette kan berige området med andre vegationstyper end primært plænegræs. I den vestlige ende af Jomfrustien, er der en kritisk risiko for oversvømmelse, hvilket masterplanen viser en mulig løsning på. Ved at arbejde på en blødere kant mellem vand og land kan artsmangfoldigheden styrkes. Man kan også overveje om bevægelsen gennem området kan defineres af trampestier og dermed gøre området bedre sammenhængende som spredningsvej end hvis det skæres over af belagte stier.

20 20 12 LEVETIDS- OMKOSTNINGER Der er målet at nedsætte levetidsomkostningerne for offentligt tilgængelige områder og infrastrukturen og dermed for hele bydelen gennem en effektiv og langsigtet planlægning. De finansielle ressourcer skal udvikles på en holdbar økonomisk måde både i anlægsog driftsfasen. VURDERING AF MASTERPLAN Levetidsomkostninger fokuserer på valg af materialer. Dette er ikke er helt tydeligt i masterplanen. At dømme ud fra visualiseringer og tværsnit, er der tale om delvist insitu-støbt beton med bløde kurver eller præfabrikerede betonelementer på de lange lige sider. Umiddelbart har dette ikke en lang levetid og det er yderligere svært af reparere og udskifte insitu-støbt beton. Betonen kan dog genanvendes som knust beton. Der er behov for mere viden på dette punkt, f.eks. i forbindelse med anlægsoverslag eller projektering. Vurdering af score: 40% (se diagram side 46) OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Det er vigtigt at få taget dette kriterium i betragtning i projektet, for at få taget nogle bæredygtige valg omkring materialer, som har en god levetid og kan genanvendes. Desuden bør drift og vedligehold også tages i betragtning i forhold til levetidsomkostningerne. KONKRETE TILTAG Valget af materialer har en væsentlig betydning for bæredygtigheden af levetidsomkostninger. For at forbedre projektet på dette kriterie, skal man balancere anlægsomkostninger i forhold til drift og udskiftninger af bl.a. belægninger, så en højere anlægsudgift betyder mindre udgifter til drift og udskiftning af nedslidte materialer. Uden at kende materialevalget i detaljer, må det vurderes, at der vil være tale om en forholdsvis høj anlægsomkostning koblet med en forholdsvis lav levetid på materialerne, hvilket belaster levetidsomkostningerne i projektet.

21 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 21

22 22 13 FINANSIELLE VIRKNINGER I KOMMUNEN Kommuner påvirkes i høj grad, når der udvikles nye byområder. Dette sker gennem øget indbyggertal, øget skattegrundlag, flere arbejdspladser og øget tiltrækning, men også gennem øgede udgifter til infrastruktur, energiforsyning, institutioner, skoler og rekreative arealer. Dette kriterium vurderer, om der er en bæredygtig balance mellem kommunens omkostninger og indtægter i forhold til byudvikling. VURDERING AF MASTERPLAN Masterplanen beskriver bebyggelser til beboere fordelt på m² boligareal, hvilket er en betydelig mængde for Haderslev by. Med en beboersammensætning, hvor kun en forholdsvis lille andel er familie, men også studerende, singler, familier uden børn og pensionister må det forventes at kun 2/3 af personerne i området vil betale indkomstskat. Hvis halvdelen af disse flytter til området fra andre kommuner og denne andel i gennemsnit betaler ,- om året i skat, giver det umiddelbart en øget årlig indtægt på 75 mio kroner. Hvis andelen af personer som flytter til området fra en anden kommune falder, vil den årlige stigning i skatteindtægt falde tilsvarende. Det samme vil være tilfældet, hvis der planlægges for flere pensionister og studerende i området. Da der ikke skal etableres institutioner i området, men kommunen umiddelbart kun har udgifter til anlæg af regnvandshåndteringen, som de deler med det lokale forsyningsselskab og udgifter til anlæg af veje og uderum som kommunen selv afholder, vil det alt andet lige betyde en positiv indtægt til kommunen i forbindelse med udvikling af arealet. Vurdering af score: 65% (se diagram side 46) OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Fokus skal være på, hvordan investeringerne i projektet tjenes hjem igen, så økonomien bliver bæredygtig. Der skal skabes en fleksibilitet i området, som kan tiltrække investorer, så det nye område på sigt bliver ligeså attraktivt som den bevaringsværdige bykerne.

23 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 23 KONKRETE TILTAG For at skabe positive finansielle virkninger i kommunen giver singler, familier uden børn den højeste skatteindtægt koblet med ingen udgifter til institutioner og skoler. Dog vil en højere social mangfoldighed gavne området og gøre det mere robust. Under dette kriterium er muligheden for at planlægge etaperne af byudviklingen i forhold til at få balance i kommunens investeringer og indtægter i forbindelse med projektet. Det tæller positivt at kommunen ikke skal anlægge nye institutioner eller skoler i forbindelse med projektet. Haderslev Kommune kan til dels planlægge opkøb og salg af grunde for at forbedre cashflow og den overordnede økonomiske bæredygtighed.

24 24 32 DRIFT OG VEDLIGE- HOLD Drift og vedligehold af bydelen har en stor indflydelse på omkostningerne og på miljøpåvirkningen gennem anvendelsesfasen. Det er målet at tilpasse bydelens kvalitet med bedst mulig optimering og lave udgifter gennem målrettet pleje, rengøring og vedligeholdelse. Desuden bør det sikres, at bydelen bevarer sin værdi i så lang tid som muligt. VURDERING AF MASTERPLAN Drift og vedligehold er ikke umiddelbart beskrevet indgående i masterplanen. Dermed kan kriteriet kun bedømmes ud fra plan og snit. Området er designet til intensivt brug, hvorfor det også bør driftes året rundt. Det betyder bl.a., at stier og siddearealer skal ryddes for sne og græsses skal klippes. De eneste arealer med lavt plejeniveau må formodes at være arealer med højt uklippet græs, da de kun skal klippes ned en gang årligt. Planen har mange små og usammenhængende arealer, som ikke er hensigtsmæssigt i forhold til pleje. Ligeledes er stiernes forløb smalle og bugtede med trapper, hvilket umiddelbart vil gøre det svært at drifte arealet med større maskiner. Der er ikke lagt op til en differentiering af plejeniveauer på stier og plæner, hvilket kunne være fordelagtigt. Vurdering af score: 40% (se diagram side 46) OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Det er vigtigt at synliggøre og sørge for, at emnet ikke bliver glemt. Vi skal tænke det med i processen og spørge os selv om noget kan gøres anderledes og på nye måder. Der kunne f.eks. tænkes en synergi med drift og vedligehold, artsmangfoldighed og vandbalance så vandet ledes til træerne som vandresservoir i stedet for, at der skal vandes om sommeren.

25 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 25 KONKRETE TILTAG På projektets nuværende stadie er der mulighed for at anvende drift og vedligehold som en faktor i udviklingen af den bymæssige formgivning, bl.a. ved at sikre at arealer kan driftes med maskiner. Der er endvidere mulighed for at beboerne frivilligt kan bidrage til en del af driften. Endelig indgår der også driftsmæssige kvaliteter ved valg af hjemmehørende arter i artsmangfoldighed. Der er gode muligheder for at skabe ejerskab, også for drift af delområder, ved f.eks. at involvere borgerne i den mere detaljerede planlægning af hvilke aktiviteter der skal foregå i området.

26 26 33 TRAFIK OG MOBILITET Mobilitet er en væsentlig samfundsmæssig udfordring, idet der (særligt i og omkring de større byer) er trængsel på vejene og udfordringer med at finde egnet parkering. Når nye byområder udvikles, skal der derfor i planlægningen være et særligt fokus på mobilitet, både for de der er afhængige af at køre bil, de der cykler eller går samt for de der ønsker at bruge det offentlige trafiksystem. VURDERING AF MASTERPLAN Da Jomfrustien er placeret tæt på bymidten og endog lige overfor busterminalen, er der god betjening med offentlig transport. Med masterplanens justeringer vil der være en god fremkommelighed for biler i området, ligesom cyklister tilgodeses af supercykelstien gennem området og fodgængere får mulighed for at benytte flere forskellige stiforløb. Dog beskriver masterplanen et for lavt antal parkeringspladser i området (242 p-pladser) i forhold til antal fremtidige boliger. I forhold til salgbarhed af boligerne bør der etableres flere parkeringspladser i området. Vurdering af score: 60% (se diagram side 46) OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Mobiliteten skal hænge sammen på alle niveauer. Det skal være attraktivt og fungere for både gående, cyklister, bilister og den offentlige trafik. KONKRETE TILTAG Der er lavet vurdering af både trafik og parkering i området, med en stribe forbedringsmuligheder. Disse peger på at der vil komme mere trafik gennem området og det kan blive nødvendigt at ombygge enkelte kryds. Konkret bør parkeringsmulighederne i området gentænkes, bl.a. ved at anvende arealet bag Kosmorama og vurdere aktivering af parkeringsfonden.

27 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 27

28 28 38 INDDRAGELSE Byer designes og skabes til mennesker, og beslutninger omkring bydeles indretning, bør derfor ske gennem en demokratisk proces med deltagelse af fremtidige borgere og brugere. Samtidig skal borger- og brugerperspektivet vægtes i forhold til investorers interesser samt socioøkonomiske interesser på en lidt større skala, så der skabes de bedst mulige betingelser for udvikling af et socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt byområde. Der er fokus på at inddrage interessenter tidligt i processens faser, hvor der rent faktisk er mulighed for at påvirke projektets udvikling. VURDERING AF MASTERPLAN Som optakt til udarbejdelsen af masterplanen for Jomfrustien har der været et længere inddragelsesforløb. Borgere og interessenter har haft rig mulighed for at deltage i en samskabende proces, hvor deres idéer til områdets anvendelse er blevet båret med over i masterplanen. Vurdering af score: 60% (se diagram side 46) OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Det kunne være interessant at se, hvilke DGNB kriterier borgerne ville vælge og synes er vigtigt. KONKRETE TILTAG Graden af involvering i projektet er høj og vil den også være i resten af projektets forløb. Involveringen bidrager til den procesmæssige bæredygtighed, navnligt ved samskabelse, hvorved der skabes ejerskab og løsninger kvalificeres. Deltagerne kan f.eks. få indflydelse på hvordan områdets funktioner og byrum planlægges. Dette forløb har inkluderet bl.a. værkstedsmøder, åben idékonkurrence, visionsarbejde, workshops, fyraftenmøder, byvandringer og informationsaftener.

29 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 29 Midlertidige aktiviteter skabes sammen med borgerne. Vi har ikke en færdig plan, men vi vil gerne sætte rammerne og teste forskellige faciliteter og aktiviteter i byrummene omkring Jomfrustien. Der var masser af energi, gejst og gode ideer blandt de mere end 150 deltagere, der 2. marts 2017 havde fundet vej til Haderslevhus til værkstedsmøde om Jomfrustien Levende rum i Haderslev. Samskabelsesprojekt med etablering af en lille midlertidig lommepark på banestien ved Teaterstien/ busterminalen, med udsmykning på skelvæggen med 8 store flotte kunstværker med temaet Efter reformationen Hvordan bygger vi leg og bevægelse ind i byudviklingen? Hvordan samarbejder private aktører og kommunen om udvikling af nye spændende byrum med liv og energi? De mange gode idéer og forslag skal nu bearbejdes til det input, der skal med i en samlet vision for at skabe levende rum på Jomfrustien i Haderslev.

30 30 10 LOKAL FØDEVARE- PRODUKTION Lokal fødevareproduktion indgår i bydelen som et tværgående element, der både samler sociale, energimæssige, miljømæssige og markedsføringsmæssige aspekter. Muligheden for lokal fødevareproduktion er et vigtigt bidrag til at fremme en bæredygtig livsstil i byen og til at forbedre den sociokulturelle kvalitet af byområdet. VURDERING AF MASTERPLAN Der kan etableres initiativer for urban farming i forbindelse med udstykning af arealer eller som del af de offentlige byrum, evt. som en midlertidig mulighed. OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Der er mange muligheder, hvis det ønskes fra en borgergruppe, forening eller andre. KONKRETE TILTAG Den lokale fødevareproduktion kan bruges som et social aktivitet, som et mødested på tværs af alder, køn og etnicitet. I tilknytning til fødevareproduktionen kan der etableres udekøkkener, der kunne understøtte madkultur, også for skoleklasser. Der kan sættes fokus på en lokal og regional markedsføring af de lokale produkter og ligeledes markedsføring af initiativerne. Vurdering af score: 10% (se diagram side 46)

31 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 31

32 32 19 BYLIV Der har i en del år været fokus på byens rum, med henblik på at videreudvikle byrummene og de grønne områder med sigte på at skabe den levende, aktive by, hvor mennesker har lyst til at opholde sig, indgå i fællesskaber og praktisere en sund livsstil. Det er dette kriteriums målsætning at sætte fokus på de bymæssige elementer, der er med til at skabe rammerne hvor mennesker får lyst til at opholde sig, indgå i fællesskaber og praktisere en livsstil med fysisk aktivitet. VURDERING AF MASTERPLAN Der er i høj grad tale om et grønt byliv i forbindelse med det blå/ grønne strøg gennem Jomfrustien. Der kunne med fordel etableres et område til mere urbant byliv omkring knudepunkter som biografen eller de tættest bebyggede områder. Vurdering af score: 60% (se diagram side 46) OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Det er vigtigt at sikre et godt og bæredygtigt byliv, fordi det skal binde hele området sammen og gøre det attraktivt for tilflyttere og gæster i byen. KONKRETE TILTAG Når der skal arbejdes videre med dette kriterie er det vigtigt at få skabt veldefinerede rum, der gør byområdet let at aflæse. Det kan opnås gennem graduering af skalaen, hierarki og integration med omkringliggende byrum, hvor graden af omsluttethed understreges af træbeplantning, højder, materialer osv. De offentlige rum bør forbindes med til resten af byen på en attraktiv måde, der giver lyst til at opdage resten af midtbyen. I masterplanen lægges op til at området afgrænses med boligbebyggelse af forskellige typer og størrelser samt mindre butikker, små-erhverv og kontordomiciler. Det er for at sikre et attraktivt byliv og netværk af offentlige rum og for at skabe en blanding af tilbud - både offentlige faciliteter, service, små-erhverv, madkultur m.m. Der er flere ting, der kan tages i betragtning, når den grønne masterplan skal detaljeres. Det bør overvejes hvordan, der skabes attraktive muligheder for daglig og sæsonmæssig anvendelse. Det handler om

33 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 33 basiskomfort i opholdsområder, der skal modtage sollys om vinteren og en god skygge om sommeren. En bydels offentlige rum skal ligeledes have en høj vindkomfort, og høje vindstødshastigheder bør undgås for at forbedre den oplevede temperatur. Vandområder og skyggeskabende elementer kan etableres som beplantning i området (der understøtter mål om øget biodiversitet), eller som et kulturelt, kunstnerisk islæt. Det offentlige rum skal give mulighed for fleksibel anvendelse, og dermed skabe plads til forskellige, selv-organiserede og uventede anvendelser. Endelig bør der skabes flere forskellige former for byliv, både grønt byliv og det mere tætte byliv i de områder hvor der opføres tætbeliggende boliger.

34 34 27 KUNST I DET OFFENTLIGE RUM Kunstens specielle evne til at sætte spørgsmålstegn ved emner, der synes åbenlyse, har potentiale for at fremme dialog mellem beboerne i bydelen. Dette sker især i kunst med en stedsspecifik tilgang. Specielt i byudviklingsområder kan kunst bruges som ledsagende middel til identitetsskabelse, hvis udførelsen af kunst ledsager den bymæssige udviklingsfase og dermed er med til at præge fremtoningen af udviklingsområdet. I modsætning til kunst på museer, konfronteres alle befolkningslag med projekter i det offentlige rum. Implementering af kunst i det offentlige rum fremmer den lokale kunst og kunstscene. OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Det handler om at få skabt en rød tråd som løber igennem området og på den kan man koble forskellige temaer som på hver sin måde understøtter den bæredygtige bydel - det kan være kunst i det offentlige rum. KONKRETE TILTAG Kunsten kan have en kulturbærende funktion i området og give en særlig profilering. Det kan både være til gavn for beboerne i området, som mødesteder og wayfinding, men også for besøgende, hvor kunsten bidrager til områdets attraktivitet. Initiativer bør indgå tidligt i planlægningen, så kunsten f.eks. kan etableres i forbindelse med belysning eller landskabsbearbejdning. Der kan søges fondsmidler til etablering af kunst i området. VURDERING AF MASTERPLAN Der er ikke umiddelbart afsat midler til kunst, men det kan integreres i bl.a. landskabelige løsninger og byinventar som f.eks. belysning samt happenings og nye traditioner. Vurdering af score: 10% (se diagram side 46)

35 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 35

36 36 30 REGNVANDSHÅNDTERING Som et resultat af klimaforandringerne oplever vi i Danmark vildere og vådere vejr, og særligt i bymæssig bebyggelse har håndtering af regnvand fået en langt mere central betydning for områdets bæredygtighed. Øgede mængder af hverdagsregn og oftere skybrud, kalder på nytænkning i forhold til håndtering af vandet. VURDERING AF MASTERPLAN Regnvandshåndteringen er gennemført med variation i detail-løsninger. Masterplanen beskriver løsninger som er velovervejede og tidsvarende med både fokus på funktionalitet og oplevelser. Vurdering af score: 85% (se diagram side 46) KONKRETE TILTAG Der er allerede arbejdet meget med regnvandshåndtering i projektet. Dog bør det klarlægges hvilke vandoplande der afvandes til Jomfrustien, så vandmængder kan lægges fast. Dette vil sætte rammen for vandkvalitet og oplevelser i området, og dermed påvirke byliv, beplantning, adgansforhold, funktioner m.m. Endvidere bør der tænkes over hvordan kanten mellem land og vand formgives. Skarpe lodrette kanter bidrager ikke til artsmangfoldigheden mens skrå profilerede kanter der lejlighedsvis oversvømmes har mulighed for at skabe et mangfoldigt dyre og planteliv. OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Regnvandshåndteringen er den blå del af et større projekt hvor der også er en grøn del. Regnvandshåndteringen skal indtænkes i de grønne løsninger og skabe en større artsmangfoldighed med bl.a. hjemmehørende arter.

37 Byområder version 2015 TEMAOMRÅDE +0 Teknisk kvalitet KRITERIEGRUPPE Teknisk infrastruktur VÆGTNING 3 DEL AF DEN SAMLEDE VURDERING 3,8 % MÅLSÆTNING OG RELEVANS Som et resultat af klimaforandringerne oplever vi i Danmark vildere og vådere vejr, og særligt i bymæssig bebyggelse har håndtering af regnvand fået en langt mere central betydning for områdets bæredygtighed. Øgede mængder af hverdagsregn og oftere skybrud, kalder på nytænkning i forhold til håndtering af vandet. Udfordringen med vand i byerne er blandt andet forbundet med den store andel af befæstet areal. Befæstning af overflader og central udledning af overfladevand forhindrer nedsivning og stiller dermed store krav til byområdets kloaksystemer. Bassinernes vandspejl er trinvist lavere for hvert bassin for at sikre, at vandet strømmer mod fjorden. Det vestligste bassin har vandspejl i kote 2m. Det østligste har vandspejl i kote 1,2m Vandbalance før efter bebyggelse -før illustration fra kriterie 30- Regnvandshåndtering ILLUSTRATION 1 ogvandbalance og efter bebyggelse BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 37

38 38 09 MATERIALEFORBRUG OG JORDFORDELING Det er målet at nedbringe ressourceforbruget til etablering af byområdet gennem et bevidst materialevalg, opnå en optimal jordbalance samt, at der anvendes hjemmehørende arter til beplantning. VURDERING AF MASTERPLAN Ud fra masterplanen alene er det svært at vurdere materialeforbrug og jordfordeling. Men umiddelbart lader det til at jorden fra de store udgravninger til regnvandshåndteringen ikke anvendes i området men køres bort. Der vil sandsynligvis kunne indgå en del genbrugsmateriale i opbygning af terræn for regnvandshåndtering. OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Så vidt muligt skal jorden fra udgravningerne flyttes så lidt som muligt og genanvendes til opbygningen af terræn - på den måde kan vi også mindske udslip af CO 2. KONKRETE TILTAG Gennem valg af byggematerialer kan man både spares på anlægsudgifter og på udledning af CO 2. Dette kan bl.a. være ved at anvende genbrugsmaterialer, knust beton, sten der er gravet op i området og navnligt lokale materialer. Endvidere kan jordhåndteringsplanen sikre at man får entreprenørerne til at kortlægge de materialer, der graves op så de bedre kan anvendes andre steder. Vurdering af score: 30% (se diagram side 46)

39 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 39

40 40 11 VANDBALANCE For at opnå en bæredygtig anvendelse og håndtering af vand i byområdet, skal der ske en både strategisk og konkret planlægning af områdets vandbalance. Målet er, at der opnås et så integreret og synligt vandkredsløb som muligt. VURDERING AF MASTERPLAN I forhold til den nuværende situation sker der en klar forbedring af vandbalancen i området, da der bl.a. skabes mulighed for en naturlig fordampning inden regnvand ledes i fjorden. KONKRETE TILTAG I forhold til den nuværende situation sker der en klar forbedring af vandbalancen i området, da der bl.a. skabes mulighed for en naturlig fordampning gennem beplantning og vandspejl. Nedsivning er ikke mulig i området hvorfor store mængder regnvand ledes til havnen. Nedsivning er ikke mulig i området p.g.a. højt grundvandsspejl, hvilket ikke tælles negativt. Vurdering af score: 70% (se diagram side 46) OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Håndteringen af vandbalancen og regnvandet bør flettes sammen i projektet.

41 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 41 parkrum. De permanente bassiner er en del af renseprocessen, men giver også et væ

42 42 16 SOCIAL OG FUNKTIONEL MANGFOLDIGHED Dette kriterium har som grundlæggende præmis, at en balanceret blanding af beboelsestyper, erhverv samt serviceinstitutioner, skaber grundlag for lokalsamfund med social sammenhængskraft og dermed med en høj grad af stabilitet (resiliens). VURDERING AF MASTERPLAN Masterplanen lægger op til en meget blandet beboersammensætning, på tværs af alder, boligtyper, ejerformer og bolig størrelser. Dette kan skabe grundlag for en god og bæredygtig social mangfoldighed. OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Det skal være et mangfoldigt og attraktivt byområde. KONKRETE TILTAG For at få den bedst mulige sociale blanding, kan bebyggelsen have blandet anvendelse og gennem differentierede ejerskabsformer kan man skabe en bydel, der er attraktiv for forskellige generationer og samfundslag. Mangfoldigheden kan bl.a. fremmes gennem dialog med udviklerne så man sikrer Da området ligger tæt på bymidten vil der naturligt være en stor mængde tilbud i området, i form af indkøbsmuligheder, biograf, service, restauranter m.m. Sammen giver disse to elementer, at området vil kunne opnå en høj grad af social og funktionel mangfoldighed. Vurdering af score: 70% (se diagram side 46)

43 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 43

44 44 25 BYMÆSSIG FORMGIVNING Et godt byrum er et rum, som giver en helhedsoplevelse. Der skal være en menneskelig skala, en klar programmering og samspil med den omgivende arkitektur og by. Selve byrumsinventaret skal tilføre rummet en brugsværdi og definere det i forhold til de menneskelige dimensioner. Dette kriterium fokuserer på designet af, projektområdets egne kvaliteter i forhold til æstetik og identitet, og her ses der på det offentlige rum, integrationen af infrastrukturen og bygningernes arkitektur. VURDERING AF MASTERPLAN Masterplanen er resultat af et forløb med arkitektkonkurrence og samskabelse med borgerne. Planen indeholder anvisninger på, hvordan de offentlige rum, infrastrukturen og arkitekturen, i det omfang det er muligt, skal formgives. Efter masterplanen kan der udarbejdes mere detaljerede design og kvalitetsmanualer for at beskrive disse tre elementer mere i detaljen. Vurdering af score: 80% (se diagram side 46) OVERVEJELSER FRA WORKSHOP 1 Handlemulighederne inden for at påvirke dette kriterie i udformningen af parken og hele området er ret store. KONKRETE TILTAG Efter arbejdet med masterplanen er de bymæssige hovedgreb på plads. Når området skal projekteres, med en større detaljeringsgrad vil det være en fordel at dyrke de synergier, der kan være mellem sociale, miljømæssige og tekniske elementer. Det kunne f.eks. være at danne mødesteder omkring synliggørelse af den tekniske vandhåndtering og bestræbelser for at skabe artsmangfoldighed. Ligeledes kan der søges fondsmidler til formgivning af enkelte områder i planen, bl.a. gennem samskabelse med områdets beboere.

45 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 45

46 46 BÆREDYGTIGHEDS RÅDERUM VURDERING De 14 udvalgte kriterier er vurderet ud fra masterplanen og kan dermed ses som en evaluering af projektets bæredygtighed op til masterplanens udarbejdelse, mens figuren på modsatte side vurderer mulighederne for at udvikle inden for de enkelte kriterier fremadrettet. Hvert enkelt kriterie vurderes til at score et niveau af bæredygtighed der omtrent ligger på det niveau, der er angivet i tabellen. DGNB KRITERIE 04 - Artsmangfoldighed 12 - Levetidsomkostninger 13 - Finansielle virkninger i kommunen 32 - Drift og vedligehold 33 - Trafik og mobilitet 38 - Inddragelse 09 - Materialeforbrug og jordfordeling 11 - Vandbalance 30 - Regnvandshåndtering 10 - Lokal fødevareproduktion 27 - Kunst i det offentlige rum 19 - Byliv 25 - Bymæssig formgivning 16 - Social og funktionel mangfoldighed VURDERING 50% 40% 65% 40% 60% 60% 30% 70% 85% 10% 10% 60% 80% 70%

47 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 47 RÅDERUM FOR BÆREDYGTIGHED Når man kigger på de enkelte kriterier, er der nogle områder, hvor man kan gøre mere end andre for at øge bæredygtigheden. Nogle steder kan man så at sige få mere bæredygtighed for pengene. Denne vurdering peger frem mod projektets videreudvikling og viser, hvor det vurderes, at arbejdet med bæredygtighedskriterierne har størst mulig effekt. Kigger man f.eks. på artsmangfoldighed, er der meget man kan gøre for at øge bæredygtigheden (grønt), med f.eks. plantevalg og placering. Ser man på regnvandshåndtering, er det beskedent, hvad man kan gøre (gult), fordi man allerede har gjort meget, mens man på området omkring materialeforbrug og jordfordeling, kun er meget lidt man kan gøre (rødt), da jordkvaliteten ikke er af en beskaffenhed, der kan anvendes. På den måde kan man fokusere sin indsats de steder, hvor det faktisk er muligt at gøre en forskel, hvilket spiller godt sammen med de tre områder som blev prioriteret (se side 49): en blå grøn bydel (artsmangfoldighed), en robust og bæredygtig økonomi (finansielle virkninger i kommunen) og et attraktivt byliv (social og funktionel mangfoldighed og byliv). Kombinerer man vurderingen fra denne tabel med de anbefalinger, der findes for hvert kriterie fra workshop 2 og i DGNB guiden, kan arbejdet med udviklingen af en bæredygtig bydel gøres håndgribeligt og fokuseret. DGNB KRITERIE 04 - Artsmangfoldighed 12 - Levetidsomkostninger 13 - Finansielle virkninger i kommunen 32 - Drift og vedligehold 33 - Trafik og mobilitet 38 - Inddragelse 09 - Materialeforbrug og jordfordeling 11 - Vandbalance 30 - Regnvandshåndtering 10 - Lokal fødevareproduktion 27 - Kunst i det offentlige rum 19 - Byliv 25 - Bymæssig formgivning 16 - Social og funktionel mangfoldighed RÅDERUM

48 48 WORKSHOP 2 Workshoppen fandt sted tirsdag d. 30. oktober Formålet var at få prioriteret DGNBkriterierne yderligere og oversætte dem til tre bæredygtighedsmål. FRA 14 KRITERIER TIL 3 BÆREDYGTIGHEDSMÅL På workshop 2 fik deltagerne omsat de 14 udvalgte kriterier til tre bæredygtighedsmål. De tre bæredygtighedsmål skal forstås som de overordnede mål for projektet. Bæredygtighedsmålene samler altså de 14 kriterier i tre mål. De 14 kriterier er operationelle værktøjer, som man kan arbejde konkret og målrettet med, for at gøre projektet mere bæredygtigt, mens de tre bæredygtighedsmål rummer de konkrete kriterier og sammenslutter dem til en vision. Derudover blev de otte hovedopgaver som Haderslev Kommune står overfor koblet med bæredygtighedsmålene. Det mundede ud i anbefalinger til, hvordan de udvalgte kriterier konkret kan indgå i arbejdet med hovedopgaverne. I vejledningen til DGNB findes desuden beskrivelser af opmærksomhedspunkter, som kan indgå i udviklingsarbejdet inden for hvert kriterie.

49 BÆREDYGTIGHED DGNB-SCOPING JOMFRUSTIEN HADERSLEV 49 PRIORITERING De tre bæredygtighedsmål for Jomfrustien blev kondenseret på workshop 2 ud fra de 14 udvalgte DGNB kriterier. Målene samler de 14 kriterier og løfter dem op til et strategisk niveau, som tre overordnede retninger, der simpelt kan kommunikeres ud. Målene gør videreudviklingen af projektet fokuseret samtidig med, at de danner afsæt for, hvilke kriterier der hovedsagligt arbejdes videre med på et operationelt niveau for at øge bæredygtigheden i bydelen. EN BLÅ GRØN BYDEL EN ROBUST OG BÆREDYGTIG ØKONOMI ET ATTRAKTIVT BYLIV Jomfrustien skal være et sted hvor både den grønne og den blå bæredygtighed gøres synlig og indlevende. Vandets kredsløb skal synliggøres og aktiveres på en attraktiv måde, samtidig med at plantevalg fremmer artsmangfoldigheden i området med hjemmehørende arter som et bæredygtigt grundlag for områdets grønne byliv. Jomfrustien skal være et eksempel på hvordan byområder kan udvikles økonomisk bæredygtigt, både med blik på en kort og en lang tidshorisont. Rækkefølgen og jordsalg optimeres så det passer til byens behov, kommunens økonomi og markedets efterspørgsel, samtidig med at man har blik for de langsigtede effekter af byudviklingen med flere skatteindtægter, flere lokale arbejdspladser og et mere attraktivt og mangfoldigt byliv for både beboere og besøgende. Jomfrustien skal have attraktive byrum som ramme for et spændende byliv. Der skal anvendes materialer som let og billigt kan driftes, men også materialer der får en naturlig og smuk patina. Der skal skabes rum for et byliv med kant, der adskiller sig fra bymidtens byliv med plads til lidt større armbevægelser. Byrummene skal være for hele byen men med særlig tanke på den mangfoldige beboersammensætning af unge, familier og ældre, der kommer i området.

50 50 HOVEDOPGAVER Haderslev Kommune og Provas står overfor nogle store hovedopgaver i den kommende tid. KONKRETISERING For at få DGNB og bæredygtighed landet i konkrete anbefalinger og tiltag, har vi fokuseret på 8 hovedopgaver og hvordan de kunne forholde sig til de bæredygtighedselementer som blev udvalgt. På de næste sider gennemgås alle 8 hovedopgaver med hvilke kriterier der indgår i synergien for at skabe en større grad af bæredygtighed i netop den opgave, input fra workshop 2, hvor hovedopgaverne blev diskuteret og endelig anbefalinger til hvordan hovedopgaverne kan gribes an. 1 VANDHÅNDTERING VANDOPLAND OG SELVE HÅNDTERINGEN I PARKERNE 30 - Regnvandshåndtering 11 - Vandbalance 09 - Materialeforbrug og jordfordeling 04 - Artsmangfoldighed INPUT FRA WORKSHOP 2: Jorden skal væk så det ikke er et problem i området Jorden skal bruges tæt på området så det ikke skal transporteres Damparken kunne være en mulighed med hævet terræn Jorden kan bruges hvis det ikke er forurenet. Der er taget over 100 prøver, så der er styr på forurening og geoteknik Der bliver udarbejdet en jordhåndteringsplan Overgang mellem land og vand kunne bearbejdes yderligere Beplantningsplan - der er for få træer og de er for spredte Hygiejne og lugtgener er et vigtigt emne Hvad bliver vanddybden? Plantevalg i forhold til artsmangfoldighed Skal bassin blot forsinke vandet og vil der altid være gennemstrømning? ANBEFALINGER: Der skal graves meget jord væk fra området, så der bør laves en konkret plan for, hvordan jorden genanvendes indenfor nærområdet. Desuden kan der være gamle kantsten eller brosten, som det bør sikres anvendes indenfor området, når vandhåndteringen og parken skal anlægges. Desuden bør kanten mellem vand og land bearbejdes yderligere i projektet så det i højere grad fremmer biodiversitet. Endelig bør plantevalg og placering af træer vælges så det fremmer artsmangfoldigheden med en tilpas tæthed og hjemmehørende arter, der ikke er dyrere i anlæg men mindsker driftsudgifterne.