Mads Toudal Frandsen. origins.net. Mørkt Stof 4% Dark. Dark 23% 73% energy. ma)er
|
|
|
- Thea Camilla Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mads Toudal Frandsen origins.net Mørkt Stof 4% Dark 73% energy Dark 23% ma)er
2 Disposition! Ø Hvad er mørkt stof?! Astronomisk, partikelfysisk, astropartikelfysisk! Ø Hvorfor mørkt stof?! Dets rolle i universet og hvorfor bekymrer vi os om det! Ø Hvordan ved vi mørkt stof findes?! Indicier vs beviser rotationskurver, galakse hobe! Ø Kan vi observere mørkt stof direkte i laboratoriet?! Ø Forskning i mørkt stof ved CP3-Origins!!!! Mads Toudal Frandsen CP3-Origins, SDU!
3 Uden mørkt stof ingen os!
4 Hvad er mørkt stof Lysende stof Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
5 Hvad er mørkt stof Lysende stof Mørkt stof! Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
6 Hvad er mørkt stof I Stof som er usynligt for os fordi det ikke udsender observerbart lys, men vekselvirker med os via tyngde- kra8en Lysende stof Mørkt stof! TyngdekraD Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
7 Hvad er mørkt stof I Stof som er usynligt for os fordi det ikke udsender observerbart lys, men vekselvirker med os via tyngde- kra8en Lysende stof Mørkt stof! TyngdekraD Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
8 Hvad er mørkt stof I Stof som er usynligt for os fordi det ikke udsender observerbart lys *, men vekselvirker med os via tyngde- kra8en Lysende stof Mørkt stof! TyngdekraD Andre vekselvirkninger? * behøves ikke at være helt mørkt for at være usynligt i teleskoper Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
9 Hvad er mørkt stof I Stof som er usynligt for os fordi det ikke udsender observerbart lys *, men vekselvirker med os via tyngde- kra8en Lysende stof Mørkt stof! TyngdekraD Andre vekselvirkninger? * behøves ikke at være helt mørkt for at være usynligt i teleskoper Eksempler på mørkt stof? Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
10 Hvad er mørkt stof I Stof som er usynligt for os fordi det ikke udsender observerbart lys *, men vekselvirker med os via tyngde- kra8en Lysende stof Mørkt stof! TyngdekraD * behøves ikke at være helt mørkt for at være usynligt i teleskoper Eksempler på mørkt stof? Sorte huller Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
11 Hvad er mørkt stof I Stof som er usynligt for os fordi det ikke udsender observerbart lys *, men vekselvirker med os via tyngde- kra8en Lysende stof Mørkt stof! TyngdekraD Svage vekselvirkning * behøves ikke at være helt mørkt for at være usynligt i teleskoper Eksempler på mørkt stof? Sorte huller Neutrinoer Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
12 Hvad er mørkt stof for en partikel fysiker? Består af ny(e) elementar- par?kler * Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
13 ( Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
14 Standard Modellen elementære kræfter Graviton Gluons Photon W and Z Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
15 Standard Modellen elementarpartikler Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
16 ) Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
17 Hvad er mørkt stof II for en partikel fysiker Består af ny(e) elementar- par?kler * Q: Hvor mange mørkt stof parzkler deler vi plads med lige nu? Q: Hvor meget vejer mørkt stof? Q: Hvor mange mørkt stof parzkler gennemstrømmer os hvert sekund? Q: Er det farligt? * Kun neutrinoen er mørk i SM og der er slet ikke nok neutrinoer Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
18 Hvad er mørkt stof II for en partikel fysiker Består af ny(e) elementar- par?kler * Q: Hvor mange mørkt stof parzkler deler vi plads med lige nu? A: Omkring 100 et hvert øjeblik (for en typisk masse) Q: Hvor meget vejer mørkt stof? A: Vi ved det ikke måske omkring 100 GeV. (1 GeV/c 2 = kg) Q: Hvor mange mørkt stof parzkler gennemstrømmer os hvert sekund? A: ~ Milliarder pr sekund! (for en 100 GeV masse) Q: Er det farligt? A: Nej fordi de vekselvirker så lidt med os. det har fysikere fakzsk regnet på! * Kun neutrinoen er mørk i SM og der er slet ikke nok neutrinoer Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
19 Hvad er mørkt stof II for en partikel fysiker Består af ny(e) elementar- par?kler * Q: Hvor mange mørkt stof parzkler deler vi plads med lige nu? A: Omkring 100 et hvert øjeblik (for en typisk masse) Q: Hvor meget vejer mørkt stof? A: Vi ved det ikke måske omkring 100 GeV. Q: Hvor mange mørkt stof parzkler gennemstrømmer os hvert sekund? A: ~ Milliarder pr sekund! (for en typisk masse) Q: Er det farligt? A: Nej fordi de vekselvirker så lidt med os. det har fysikere fakzsk regnet på! Kender allerede noget Zlsvarende neutrinoer! * Kun neutrinoen er mørk i SM og der er slet ikke nok neutrinoer Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
20 Universets budget ~ 5% Synligt stof Beskrevet af Standard Modellen ~ 70% Mørk energi ~25% Mørkt stof Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
21 Universets budget ~ 5% Synligt stof Beskrevet af Standard Modellen ~ 70% Mørk energi ~25% Mørkt stof Q: Hvordan kan vi tale om masse og energi i samme budget? Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
22 Universets budget ~ 5% Synligt stof Beskrevet af Standard Modellen ~ 70% Mørk energi ~25% Mørkt stof Q: Hvordan kan vi tale om masse og energi i samme budget? A: E=mc 2 Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
23 Stof Mørkt energi 4% Mørkt stof! Dark 73% energy Dark 23% ma)er
24 Mørkt stof i astrofysisk perspektiv Mælkevejen set i infrarødt med Spitzer teleskopet og galakzske koordinater Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
25 Mælkevejen set ovenfra i infrarødt Os! 1 kpc ~ lysår ~ meter Vi er ~ 8 kpc fra centrum
26 En halo af mørkt stof omslu)er typiske galakser M galakse ~ x M sol M halo ~ 100 M galakse M sol ~10 30 kg
27 Struktur med mørkt stof CMB Ved CMB z ~ 1000 var universet meget uniformt Zl 1 / 105 Z =1000 ~ år eder Big Bang Simulering De store strukturer vi observerer kan ikke vokse uden det mørke stof!
28 Struktur med mørkt stof
29 ! Findes mørkt stof! Indicier og beviser?! Galaktisk skala ~ 10 kpc! Galakse-hobe skala ~ 1000 kpc! Kosmologisk skala ~ Gpc!!!!
30 Mørkt stof forhistorien
31 En mørkt stof forhistorie Den usynlige Neptun: John Adams (og året eder Urbain Le Verrier ) forudsiger uapængigt Neptuns eksistens Baseret på Newtons love! John Couch Adams Mads Toudal Frandsen - University of Oxford!
32 Slide Courtesy S. Sarkar Mads Toudal Frandsen CP3-Origins, SDU!
33 Stof versus dynamik Forudsigelser af manglende og usynligt (mørkt!) stof er ikke alzd korrekte det kan også være dynamikken (naturlovene) der skal ændres 2 Jan 1860: `Gentlemen I give you the planet Vulcan Urbain Le Verrier annoncerer en ny planet mellem Merkur og Solen baseret på Merkurs precession Nogle astronomer så den endda! Urbain Le Verrier
34 Stof versus dynamik Forudsigelser af manglende og usynligt (mørkt!) stof er ikke alzd korrekte det kan også være dynamikken (naturlovene) der skal ændres 2 Jan 1860: `Gentlemen I give you the planet Vulcan Urbain Le Verrier annoncerer en ny planet mellem Merkur og Solen Baseret på Merkurs precession Nogle astronomer så den endda! Urbain Le Verrier Men Merkurs precession skyldes ikke en ny planet den følger af en udvidelse af Newtons love Einsteins generelle relazvitetsteori
35 Stof versus dynamik? Naturlovenes hypercube
36 Sagaen om mørkt stof! begynder med Spiral galakser! Iflg. Newtons love er rotazonshaszgheden af objekter i det ydre galaksen flg funkzon af deres afstand Zl centrum G m M(r) / r = m v 2 Q: Hvordan er haszgheden som funkzon af afstand?
37 Sagaen om mørkt stof! begynder med Spiral galakser! Iflg. Newtons love er rotazonshaszgheden af objekter i det ydre galaksen flg funkzon af deres afstand Zl centrum G m M(r) / r = m v 2 Q: Hvordan er haszgheden som funkzon af afstand? A:
38 Sagaen om mørkt stof! begynder med Spiral galakser! Iflg. Newtons love er rotazonshaszgheden af objekter i det ydre af galaksen flg funkzon af deres afstand Zl centrum G m M(r) / r = m v 2 I 1970 fandt Vera Rubin et al noget andet
39 Sagaen om mørkt stof! begynder med Spiral galakser! Iflg. Newtons love er rotazonshaszgheden af objekter i det ydre galaksen flg funkzon af deres afstand Zl centrum G m M(r) / r = m v 2 I 1970 fandt Vera Rubin et al noget andet I 80 erne bekrædedes det af observazoner af hydrogen- linier i rotazonsbaner med galaksen langt ud over den synlige disk
40 Siden da er mange spiral galakser observeret: Q: Hvordan kan mørkt Stof forklare observazonerne?
41 Siden da er mange spiral galakser observeret Q: Hvordan kan mørkt Stof forklare observazonerne? Halo af mørk stof uden om galaksen med en massetæthed ρ DM ~ 1/r 2 kan forklare observazonerne! G m M(r) / r = m v 2 Er det den eneste forklaring?
42 Galakse hobe! I 1933 målte Fritz Zwicky haszgheder i Coma Galakse- hoben > 1000 galakser
43 Galaksehobe og Einsteins GR! Gravitational lensing!
44 Gravitational lensing!
45 Galaksehobe og Einsteins GR! Gravitational lensing! TyngdepotenZalet I nogle Galakse- hobe kan rekonstrueres via gravita?onal lensing Det viser en komponent af jævnt fordelt usynlig masses i galaksehobe Meget svært at forklare alle observazoner med andre modeller!
46 Kollisioner af galakse hobe! Bullet Cluster kollisionen! 2 Galakse hobe er stoedt sammen: Som en kugle (Zl hoejre) gennem den anden Røngten viser 2 centre for den synlige masse (gul) Stemmer overens med de to centre for den totale masse (de inderste grønne cirkler)
47 Kollisioner af galakse hobe! Bullet Cluster kollisionen! 2 Galakse hobe er stødt sammen: Som en kugle (Zl højre) gennem den anden Røntgen viser 2 centre for den synlige masse (gul) Stemmer overens med de to centre for den totale masse (de inderste grønne cirkler) Hovedet på sømmet for mange!
48 Observationer af mørkt stof 1! Spiral galakser! Fra Newtons love og Virial Teoremet: E pot =- 2 E kin finder vi rotazonshaszgheden af objekter I galaksen som funkzon af deres afstand Zl galaksen G m M(r) / r = m v 2 eller Mads Toudal Frandsen - University of Oxford!
49 ! Kan vi detektere mørkt stof direkte! Ok, lad os sige vi køber at mørkt stof findes! Indicierne er tilpas mange! Kan vi finde Beviset som overbeviser en partikelfysiker?! Dvs. kan vi detektere mørkt stof direkte i laboratoried?!!!!
50 Kan vi direkte observere mørkt stof? Der er i øjeblikket en kæmpe eksperimentel indsats for at afdække oprindelsen af masse og det mørke stof på parzkel- niveau LHC eksperimentet leder eder spor af både Higgs mekanismen og mørkt stof Direkte observazons ekperimenter Astro- fysiske (sa)elit)
51 Detektion af nye elementarpartikler ( Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
52 Partikel annihilation Positron Electron Tomography scanning Courtesy NIH Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
53 Partikel annihilation LHC eksperimentet DetekZon af nye parzkler ved LHC med samme teknik som PET scanning Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
54 Partikel-spredning Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
55 Detektion af nye elementarpartikler ) Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!
56 Mads Toudal Frandsen CP3-Origins, SDU!
57 Mads Toudal Frandsen CP3-Origins, SDU!
58 Mads Toudal Frandsen CP3-Origins, SDU!
59 Eksperimentel status
60 DAMA eksperimentet
61 Damas resultat mørkt stof?
62 Fermi Gamma-ray Space Telescope
63 LHC Ikke noget på mørkt stof fronten endnu eksperimentet kan se mørkt stof i kollisioner med manglende energi/manglende impuls Tilgengæld
64 Higgs mekanismen og Higgs partiklen? Vil tage år at bekræde eller ayræde om det er Peter Higgs parzkel eller Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
65 Mørkt stof, Higgs mekanismen og Technicolor I stedet for en SM Higgs kan opdagelsen ved LHC også være første manifestazon af en 5. naturkræd De samme teorier giver også parzkler der kan være det mørke stof! CP3 en af verdens førende forskningsgrupper indenfor Technicolor Og Strong Dynamics Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
66 Nogle spekulationer For hver parzkel Er der en anz- parzkel electron Vi kan eksistere fordi der næsten intet anzstof er sådan var det ikke i det Zdlige univers Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
67 Elementarpartikler anti-stof For hver parzkel Er der en anz- parzkel electron I dag! Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
68 Elementarpartikler anti-stof For hver parzkel Er der en anz- parzkel electron I dag! Hvordan blev denne asymmetri produceret? Er mørkt stof på samme måde anzsymmetrisk? I Technicolor modeller er asymmetrien mellem stof og anz- stof direkte relateret Zl asymmetri ml. mørkt stof og an?- mørkt stof Mads Toudal Frandsen - CP3-Origins, SDU!!
69 Opsummering! Ø Mørkt stof findes indicierne er overvældende!! Udgør langt det meste af universets masse ~5/6! Uden det, meget mindre struktur i universet.! Ø Mørkt stof er alt overvejende sandsynligt nye elementarpartikler! Hvordan ser denne mørke verden ud?! Søger det afgørende partikel-fysiske bevis!! Ø Kan vi observere mørkt stof direkte i laboratoriet?! Higgs og mørkt stof! Ø State-of-the-art modeller udvikles og undersøges bla. ved CP3-Origins på SDU!!!! Mads Toudal Frandsen CP3-Origins, SDU!
Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse
Mørkt stof i Universet Oprindelsen af mørkt stof og masse Mads Toudal Frandsen m.frandsen1@physics.ox.ac.uk NSFyn, SDU, 10 April, 2012! Outline! Introduction til universets sammensætning! Universet, mikroskopisk!
CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Mørkt stof og mørk energi
Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Universets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Standardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer
DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:
Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker
Rela2vitetsteori (iii)
Rela2vitetsteori (iii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Udgangspunktet: Einsteins rela2vitetsprincip Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse
I dag. Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til?
Galakser 2014 F10 1 I dag Er der cooling flows i centrum af hobe? Hvad er specielt ved The Bullet Cluster? Hvad er Sunyaev-Zeldovich effekten, og hvad kan den bruges til? Hvilke egenskaber for galaksehobe
Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.
Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R
I dag. Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det?
Galakser 2014 F11 1 I dag Hvad er principperne i strukturdannelse i Universet og hvordan kan vi simulere det? Hvad fortæller simuleringerne os er der nogen forskelle/problemer i forhold hvad der observeres?
Stjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.
Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens
Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Praktiske oplysninger
Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider
LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas
LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas Af Mads Toudal Frandsen Mads Toudal Frandsen er PhD på NBI og SDU, hvor han arbejder på Theory and Phenomenology of the Standard Model and Beyond. E-mail: toudal@
Universet. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Spiralgalakser - spiralstruktur
Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.
Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013
Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder
På jagt efter Higgs-bosonen
På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.
Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Resumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven
Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.
Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse.
Antistofteorien, en ny teori om universets skabelse. Hvad er mørk energi? Big Bang har længe været en anerkendt model for universets skabelse. Den har imidlertid mange mangler. For at forklare universets
Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere
Årets nobelpris i fysik bygger videre på resultater opnået af danske forskere Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU Space og Leif Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Nobelprisen i fysik 2011
Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet
Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Velkommen Om mig Kandidat i eksperimentel partikelfysik fra KU Laver Ph.D i
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016
Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 TYNGDELOVEN SIDST I 1600-TALLET FORMULEREDE NEWTON EN UNIVERSEL LOV FOR TYNGDEKRAFTEN, DER GAV EN FORKLARING PÅ KEPLERS LOVE TYNGDELOVEN SIGER,
Usynlige legoklodser - om mørkt stof i Universet
Usynlige legoklodser - om mørkt stof i Universet Af er PhD studerende på Dark Cosmology Centre ved NBI med projektet Characterization of Dark Matter from Observations. E-mail: signe@ dark-cosmology. dk
Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Den specielle rela2vitetsteori
Den specielle rela2vitetsteori Einstein roder rundt med -d og rum Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Hvor hur2gt bevæger du dig netop nu?? 0 m/s i forhold 2l din stol 400 m/s i forhold 2l Jordens centrum
Theory Danish (Denmark)
Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large
Universet bliver mørkere og mørkere
Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt
The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Velkommen til CERN. Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner. LHC ring: 27 km omkreds. LHCb CMS ATLAS ALICE. Jørn Dines Hansen 1
Velkommen til CERN LHCb CMS ATLAS Enten p-p, p-pb eller Pb-Pb collisioner ALICE LHC ring: 27 km omkreds Jørn Dines Hansen 1 CERN blev grundlagt i 1954 af 12 europæiske lande. Science for Peace ~ 2300 staff
2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI
SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne
På sporet af det mørke stof
26 FORSKNING På sporet af det mørke stof Det er mere end 80 år siden, at fysikere indså, at der er meget mere masse i Universet, end man umiddelbart kan se. Endnu har vi ikke afsløret, hvad dette mørke
Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Introduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
24 Jagten på de ekstra dimensioner
Jagten på de ekstra dimensioner Af Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Idéen om ekstra dimensioner ud over vores, fra dagligdagen, velkendte fire dimensioner, har eksisteret
Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
I dag. Quasar absorptionslinjer. Hvordan er massen fordelt i hobene? Hvad er forskellen på en hob og en gruppe?
Galakser 2014 F9 1 I dag Quasar absorptionslinjer. Hvad er forskellen på en hob og en gruppe? Hvad finder vi i den lokale gruppe, og hvordan bestemmer vi dens masse? Hvad er forskellen på en regulær og
Observationelle Værktøjer
Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:
Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
galakser, vi kender. Vi forventer, at lysets hastighed er den samme i Andromedagalaksen som her.
Mørkt stof Da jeg var fysik-astronomi studerende var mørkt stof det forholdsvis ny opdaget mysterium. Jeg må indrømme at jeg var mega-skeptisk. Jeg tænkte; når først vi får bedre observationer vil det
På Fjordklyngerådets vegne Inge Carlskov
Kære alle! På torsdag den 23. november er der åbent hus i landsbykontoret på Værestedet i Låstrup kl. 16.00-19.00. Kom og få en snak om områdefornyelsen, mens I nyder et glas gløgg og æbleskiver. Særlig
100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som. intet kan slippe bort fra.
Cromalin-godk. Red sek.: Layouter: HB.: Prod.: 100 milliarder kilometer er diameteren på begivenhedshorisonten, grænsen, som intet kan slippe bort fra. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Resumé fra sidst. Galakser samler sig i hobe. Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære
Galakser 2014 F2 1 Resumé fra sidst Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære For viden om galakseudvikling kigger vi primært på Mælkevejen For viden om galaksedannelse
Tro og viden om universet gennem 5000 år
Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,
Kvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Kosmologi Big Bang-modellen
Kosmologi 6/BN - fra www.borgeleo.dk 1/17 Kosmologi Big Bang-modellen De tre søjler De tre grundpiller, som teorien om Big Bang bygger på, er 1) Rødforskydningen af bølgelængder i lyset fra fjerne galakser
I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Luminositetsfunktionen
Galakser 2014 F7 1 Luminositetsfunktionen Antalstæthed af galakser med luminositet L: Φ L Kræver kendskab til Galaksers luminositet Mange galakser Bias (lettest at se de klare) Schechter-funktionen er
Big Bang Modellen. Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning.
Big Bang Modellen Varmestråling, rødforskydning, skalafaktor og stofsammensætning. Jacob Nielsen 1 Varmestråling spiller en central rolle i forståelsen af universets stofsammensætning og udvikling. Derfor
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder 1 Erik Høg 11. januar 2007 Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation.
Formelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Lyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Tillæg til partikelfysik (foreløbig)
Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes
. Verdensbilledets udvikling
. Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på
Kosmologi supplerende note
Kosmologi supplerende note. November 015. Michael A. D. Møller. side 1/10 Kosmologi supplerende note Denne note omhandler skalafaktoren for Universets ekspansion, og i modellen er inkluderet de seneste
Astrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Hubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Cover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/65380 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Nielsen, A.B. Title: The spin evolution of accreting and radio pulsars in binary
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie
Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger
Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth
Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den
Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900
Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Studieretningsprojekter i machine learning
i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer
I dag. Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan karakteriserer vi galakser?
Galakser 2014 F5 1 I dag Hvordan karakteriserer vi galakser? Hvorfor er elliptiske galakser elliptiske? Er der afvigelser fra ellipticitet? Er der mørkt stof i elliptiske og spiralgalakser? Hvordan ser
Øvelse 2: Myonens levetid
Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,
Mellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Fysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august-september
Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 Partikelfysik og kosmologi
Moderne Fysik 8 Side 1 af 9 I dag: Noget om det allermest fundamentale i naturen; nemlig naturens mindste byggesten og de fundamentale naturkræfter, som styrer al vekselvirkning mellem stof. Desuden skal
Temperaturmåling af Mørkt Stof i Galaksehobe
Temperaturmåling af Mørkt Stof i Galaksehobe Josefine Adler, Lisa Lolk Hauge, Jophiel Nyman Wiis Vejledere: Steen H. Hansen, Johan Samsing 30. marts 011 (Image credit: NASA) Abstract Given that the amount
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTx Astronomi
FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET
FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT
verset tæn ke pau se r Steen HanneStad
u ni verset tæn ke pau se r Steen HanneStad UNIVERSET» Vanskeligheden ved at anmelde de fine små bøger i Tænkepauserserien er, at man presses til bestandigt at finde nye og varierede ord for sin begejstring«henrik
v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige