1.x 2004 FYSIK Noter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.x 2004 FYSIK Noter"

Transkript

1 1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer til en resulterende kraft F res. Newtons 3 love bruges altså til at koble bevægelser sammen med kræfter. Men Newtons 3 love beskriver ikke, hvor kræfterne kommer fra. Og dette er et uhyre interessant spørgsmål, for eftersom det er kræfterne, der forårsager ændringer i bevægelser, er det kræfterne, der ligger til grund for al erkendelse og alt liv. Når to genstande påvirker hinanden med kræfter (husk at ifølge Newtons 3. lov kan en genstand ikke påvirke en anden genstand, uden at denne anden genstand også påvirker den første genstand), siger man, at de to genstande vekselvirker (med hinanden). Når du hører en lyd, har dit øre vekselvirket med luftens molekyler. Når du registrerer en lugt, har din næse vekselvirket med det stof, du kan lugte. Når du tænker, er der sket nogle vekselvirkninger inde i din hjerne, for enhver tanke er jo en ændring. Når dine lunger optager ilt, er det en vekselvirkning mellem lungerne og iltmolekylerne. Ovenstående kan selvfølgelig godt virke lidt højtsvævende, for det kunne jo lyde, som om fysikken hævder at kunne forklare alt inklusive alle menneskelige tanker. Det gør den ikke længere. Eksemplerne er kun skrevet for at anskueliggøre vigtigheden af at kende noget til kræfternes opståen og virkemåde. Besiddelsen af det rigtige ord yder beskyttelse mod tingenes utæmmede vildskab. Robert Musil Men tilbage til spørgsmålet: Hvor kommer kræfterne fra? Svaret på dette spørgsmål har været mange år undervejs (og som altid inden for fysik og andre naturvidenskaber matematik er ikke en naturvidenskab så ved man ikke, om svaret er rigtigt. Det kan godt være, at teorien viser sig at være ufuldstændig). Det begyndte i 1687 med Newtons Principia (måske det mest betydningsfulde værk i fysikkens historie), hvor han udover at indføre sine 3 love for kræfter og bevægelser også behandler gravitationskræfter (tyngdekræfter). I 1780 erne fortsatte det med Charles Augustin Coulombs beskrivelse af de elektriske kræfter. I 1963 kom den såkaldte kvark-model, og i løbet af 1970 erne udvikledes så standardmodellen, der sammenfatter vores viden om kræfter til 4 såkaldte naturkræfter. Alle de kræfter, der virker i universet lige fra den største til den mindste skala kan i sidste ende føres tilbage til en af de 4 naturkræfter. Og nu kan det altså ikke udskydes længere: Hvad er svaret på ovenstående spørgsmål!!!??? Man mener, at alt stof kan have følgende indre egenskaber: - Træg masse - Tung masse - Ladning - Farve (Bemærk at dette begreb IKKE har noget med vores kendte farvebegreb at gøre) - Leptonegenskab 1

2 Træg masse: Denne egenskab har vi allerede beskæftiget os med. Det er den, der indgår i Newtons. lov. Den har ikke noget med naturkræfterne at gøre. Det er den egenskab, vi oplever, når vi forsøger at ændre en genstands bevægelse ved at påvirke den med en kraft. Med en tennisketsjer er det sværere at returnere en flyvende fodbold end en flyvende tennisbold, fordi fodbolden har mere træg masse end tennisbolden. Det er sværere at skubbe en cykel i gang, hvis der sidder to personer på den, end hvis der kun sidder en det kan godt lade sig gøre, men det går langsommere med at komme op i fart. Det ses ud fra Newtons. lov: F m a. Du kan skubbe med den samme kraft (F res ) i begge tilfælde, men da den træge res træg masse i tilfældet med to personer er større end med en person, bliver accelerationen mindre for de to personer (værdierne for m træg og a skal jo multipliceret give det samme tal, så når den ene bliver større, må den anden blive mindre). Man kan sige, at der er mere træghed i bevægelsen med de to personer. Det kræver flere kræfter (og en stærkere snor) at slynge en stor sten rundt i en cirkelbevægelse end en lille sten, fordi den store sten har større træg masse. Det er de 4 andre indre egenskaber, der har med naturkræfterne at gøre. Hvis to partikler begge besidder den samme egenskab, vil de påvirke hinanden med den naturkraft, der er knyttet til den pågældende egenskab. Gravitationskraften: Denne naturkraft er knyttet til egenskaben tung masse. Alle genstande har masse (også de masseløse, men det kræver naturligvis en længere forklaring), og derfor virker denne naturkraft i princippet mellem alt stof. Hvis to genstande med henholdsvis de tunge masser m tung og M tung befinder sig i afstanden r fra hinanden, vil de ifølge Newtons formel for gravitationskraften (og Newtons 3. lov) påvirke hinanden med kræfter af størrelsen: F grav mtung M tung 11 m G ; G 6,67 10 N r kg G er en naturkonstant kaldet gravitationskonstanten. Bemærk desuden at gravitationskræfter altid er tiltrækkende. Da gravitationskræfter virker mellem alle genstande, kunne man måske tro, at det var den altdominerende naturkraft. Det er imidlertid ikke tilfældet. Det er nemlig den klart svageste af de 4 naturkræfter, og derfor vil den i de tilfælde, hvor nogle af de andre naturkræfter virker, oftest være uden reel betydning, hvorfor man i de tilfælde kan se bort fra den. Der hvor den har betydning er: - I stor skala er det den eneste betydningsfulde naturkraft. Den holder månen fast i sin bane omkring jorden, jorden og de andre planeter omkring solen, solen og mælkevejens andre stjerner omkring mælkevejens centrum. Mælkevejen holdes desuden sammen med de nærmeste galakser, og denne såkaldte hob af galakser holdes sammen med andre hobe. - Den holder dig fast på jordoverfladen. Da du har tung masse, og da jorden har tung masse, vil I tiltrække hinanden med en kraft, der kan udregnes ved hjælp af ovenstående formel. Afstanden er i dette tilfælde afstanden til jordens centrum (det kræver selvfølgelig også en længere forklaring). Men da jorden trækker dig ned mod jordoverfladen, når du hopper, burde du så ikke ifølge Newtons 3. lov trække jorden op mod dig???? - Træerne tilstræber at vokse parallelt med gravitationskraften retning.

3 Elektromagnetisk kraft: Denne naturkraft er knyttet til egenskaben ladning. Der findes slags ladning positiv og negativ. Partikler kan enten være uden ladning (eks. neutroner), have positiv ladning (eks. protoner) eller have negativ ladning (eks. elektroner). Den elektromagnetiske kraft virker kun mellem genstande, hvis de begge har ladning (uanset om disse ladninger er ens eller ej). Hvis to genstande med henholdsvis ladninger q og Q befinder sig i afstanden r fra hinanden, vil de ifølge Coulombs lov påvirke hinanden med kræfter af størrelsen: F em q Q r m C 9 kc ; k 8,99 10 N c k c er en naturkonstant kaldet Coulombkonstanten Den elektromagnetiske kraft er tiltrækkende for genstande med forskellige ladninger, mens den er frastødende for genstande med ens ladninger. Det er denne kraft, vi hovedsageligt oplever i vores hverdag, fordi det er den, der holder atomerne og molekylerne sammen. Alle berøringskræfter kan føres tilbage til denne naturkraft. Når vi træder på jorden, frastøder elektronerne i jordmolekylerne elektronerne i vores skos molekyler, og derfor falder vi ikke ind i jorden. Når vi hilser på hinanden, kan vi mærke hinandens hænder, fordi hændernes elektroner frastøder hinanden dvs. påvirker hinanden med kræfter. Og faktisk kan ethvert synsindtryk også føres tilbage til den elektromagnetiske kraft, men igen ville det kræve en lidt længere forklaring. Alle genstande i vores hverdag er bygget op af atomer, der indeholder både protoner (positive ladninger) og elektroner (negative ladninger). Hvordan kan det så være, at vi ikke hele tiden påvirkes af den elektromagnetiske kraft? Svaret er, at der er lige mange positive og negative ladninger, så når vi er bare et lille stykke væk fra genstanden, vil ladningernes virkning ophæve hinanden. Prøv som en sidste ting at sammenligne udtrykkene for den elektromagnetiske kraft og gravitationskraften. Stærke kernekræfter: Denne naturkraft er knyttet til egenskaben farve. Som nævnt har dette intet med vores kendte farvebegreb at gøre. Man har valgt netop dette navn for egenskaben, fordi den optræder i 3 forskellige former, som man så kalder rød, blå og gul. Ligesom virkningen af positiv og negativ ladning kan ophæve hinanden, så ophæver virkningen af alle tre farver hinanden (ligesom farverne rød, blå og gul tilsammen giver hvid). Denne kraft er den stærkeste kraft, og den binder atomkernerne sammen. Grunden til, at vi slet ikke oplever den i hverdagen, er, at de tre farver altid optræder sammen, og derfor vil deres virkning ophæve hinanden, når man kommer blot lille stykke væk fra dem. Og med lille stykke menes m, hvilket er størrelsen af en enkelt proton. Svage kernekræfter: Denne naturkraft er faktisk også knyttet til egenskaben farve, men den er desuden knyttet til leptonegenskaben. En partikel kan enten være en lepton eller ikke en lepton. Dvs. lige som med tung masse er der kun én slags leptonegenskab, men i modsætning til tung masse er det ikke alle partikler, der har leptonegenskaber. 3

4 For at gøre det lidt mere overskueligt kan man konstruere følgende skema: Naturkraft Egenskab Relativ styrke Rækkevidde Stærke kernekraft Farve m (uendelig) Elektromagnetisk kraft Ladning 0,01 Uendelig Svage kernekraft Farve + lepton m Gravitationskraft (tyngdekraft) Tung masse 10-4 Uendelig Til sidst lidt om tung og træg masse: I dagligdagen skelner vi som bekendt ikke mellem tung og træg masse. Vi bruger bare ordet masse. Og det er der faktisk ikke noget forkert i, fordi Einstein har i sin generelle relativitetsteori vist, at tung og træg masse er det samme. Men det vidste Newton jo ikke. Han skelnede klart mellem de to former for masse (han målte dog på fænomenet og konstaterede, at han ikke kunne måle forskel). Træg masse er som nævnt den stofegenskab, man oplever, når man forsøger at bevæge en genstand, mens tung masse er den masse, der er knyttet til gravitationskraften. Tung masse vil så være den stofegenskab, du måler på en vægt, fordi du i dette tilfælde måler, hvor meget jorden trækker i genstanden. Følgende eksempel kan illustrere forskellen mellem de to former for masse. Du har et metallod stående på en vægt og måler dermed dets tunge masse. Du får øje på din fjende, griber loddet og kaster det efter ham/hende. I selve løftet vil du både mærke den tunge masse og den træge masse, for den tunge masse gør, at du skal bruge kræfter på bare at holde loddet, mens den træge masse gør, at du skal bruge kræfter på at accelerere loddet. Du mærker altså loddets (og din arms) træghed, når du slynger loddet af sted. Nu flyver loddet gennem luften. Da det har tung masse, vil det blive påvirket af en gravitationskraft, og denne kraft vil så forsøge at ændre loddets bane ned mod jorden, og bevægelsesændringen afhænger af loddets træge masse. Loddet rammer din fjende i panden, og fjenden vil her opleve loddets træge masse, fordi panden skal bruge kræfter på at bremse loddet (måske når fjenden også at tænke over Newtons 3. lov?). Fjenden mister bevidstheden, og pga. sin tunge masse vil han/hun blive påvirket af en kraft mod jorden, og denne kraft vil så accelerere fjendens træge masse, indtil kroppen rammer jorden, hvor jorden så i første omgang vil mærke den træge masse, fordi kroppen skal bremses, mens den bagefter kun mærker den tunge masse, fordi jorden trækker i kroppen, der ligger stille på gulvet. Du står så tilbage med (forhåbentlig) en rigtig dårlig samvittighed, men hvorvidt den kan tildeles en masse, udtaler fysikken sig ikke om. 4

5 Arbejde og energi: Vi har set, hvordan man kan udregne det arbejde, som en kraft udfører på en genstand, når denne bevæges. Det gøres ved hjælp af definitionen på arbejde: A Fkomp s, når kraftens komposant F komp er ensrettet med bevægelsen. A Fkomp s, når kraftens komposant F komp er modsatrettet bevægelsen. Men vi har ikke set, hvad dette kan bruges til. For umiddelbart kan det jo virke komplet ligegyldigt, at vi kan tage to størrelser og multiplicere dem med hinanden og derved få en ny størrelse, som vi kalder arbejdet. Er det ikke en irriterende form for tidsspilde? Er dette ikke bare fysikkens forsøg på at skabe sin egen eksistensberettigelse ved at opfinde nye begreber? Som det står her, er svaret på begge de ovenstående spørgsmål: Jo. Men det skal snart ændre sig. Først skal vi dog kort beskæftige os med begrebet fysisk system. Det bruges for at kunne holde styr på vekselvirkningerne i en problemstilling. Det er nemlig, som vi snart skal se, vigtigt at vide, om en vekselvirkning skal regnes som foregående inde i systemet eller uden for systemet. Dette lyder sandsynligvis ret abstrakt, så her følger et eksempel, der gerne skulle gøre det lidt mere forståeligt: Vores situation er en bold, der slippes over jordoverfladen. Den vil pga. sin tunge masse være påvirket af tyngdekraften, og når den begynder at bevæge sig, vil den også påvirkes af luftmodstanden. Nu er der tre oplagte valg af fysiske systemer. 1) Vi vælger bolden som det fysiske system. Hermed bliver både tyngdekraften og luftmodstanden til ydre påvirkninger, fordi bolden jo her vekselvirker med genstande (jorden og luftmolekylerne), der er uden for systemet. ) Vi vælger bolden og luften som det fysiske system. Hermed bliver luftmodstanden til en indre vekselvirkning, fordi både bold og luft er med i systemet, mens tyngdekraften igen er en ydre påvirkning (en ydre kraft), fordi jorden er uden for systemet. 3) Vi vælger systemet til at indeholde både bold, luft og jordkloden. Hermed bliver både luftmodstanden og tyngdekraften til indre påvirkninger. Der er altså i dette tilfælde ingen ydre påvirkninger, og vi siger, at systemet er isoleret. Bemærk altså at det er vores valg af system, der afgør, om det fysiske system er isoleret. Man kunne måske tro, at man hermed bare altid skulle sørge for at vælge hele universet som system, for det er jo pr. definition isoleret (universet omfatter alt, og dermed kan der ikke være nogle ydre påvirkninger), men en vigtig pointe er, at man skal forsøge at vælge det system, der er nemmest at regne på, og det kan universet ikke just siges at være. Ok, men kan man ikke her indvende nøjagtigt det samme som mod indførelsen af arbejdet? Vi indfører endnu engang et nyt, abstrakt begreb - øjensynligt blot for at irritere. Igen kan denne indvending ikke modsiges ud fra ovenstående, for der er absolut intet vundet ved blot at indføre begrebet fysisk system. Men nu tager fysikken revanche efter årelange problemer med optag på de naturvidenskabelige uddannelser og beskyldninger om at være verdensfjern! Nu må humanisternes evige diskussion og fortolkning forstumme! Samfundsvidenskabernes mangelfulde teoridannelser blegner i det lys, som den følgende fysiske lov kaster over verden. Vær forberedt på noget stort!!!!! På næste side følger en af de allerstørste fysiske erkendelser, der desuden kaster lys over anvendelsen af begreberne arbejde og fysisk system. 5

6 A ydre E system Men hvorfor er denne sætning så vigtig? I ord siger den: Det arbejde, som de ydre kræfter udfører på et system, giver systemet en energitilvækst af samme størrelse som det udførte arbejde. - For det første indfører vi altså her begrebet energi. Som det står her, så ved vi endnu meget lidt om dette begreb. Vi ved faktisk blot, at det er et eller andet (uforståeligt, mærkeligt, fascinerende,?) begreb. - For det andet ved vi, at et systems indhold af dette begreb ændrer sig, når systemet påvirkes af ydre kræfter. - Men som det allervigtigste: Vi kan også se, at hvis der ikke er nogle ydre kræfter (dvs. hvis systemet er isoleret), så ændrer systemets energi sig ikke. Det sidste punkt er så uhyre vigtigt, fordi det er en såkaldt bevarelseslov. Det har vist sig, at der findes visse fysiske begreber, der under bestemte forudsætninger er bevarede (man kender 10 sådanne størrelser, hvoraf altså energien er den ene). Man siger også, at energien hverken kan opstå eller forsvinde kun omdannes. Når en størrelse er bevaret, betyder det, at man kan regne på den. Vi kender endnu ikke ret meget til begrebet energi, men stort set resten af 1.g går med at lære forskellige energiformer at kende. Og du skulle altså gerne efterhånden blive mere og mere fortrolig med energibegrebet. Indtil videre virker det nok ikke særlig klart, hvorfor ovenstående formel skulle være så vigtig, og du vil derfor til at begynde med være tvunget til bare at prøve at huske den og tænke over den. Efterhånden som vi behandler energiformerne, kan du begynde at forstå formlen. Til sidst nogle eksempler med inddragelse af nogle energiformer for at illustrere vigtigheden af formlen: 1) Solens lys indeholder såkaldt strålingsenergi. Når det rammer en sort bluse, omdannes det fuldstændig til såkaldt termisk energi. Ved at vælge det fysiske system til at indeholde blusen og solstrålerne opnår vi, at systemet bliver isoleret. Hermed ved vi, at systemets samlede energi er bevaret. Hvis vi kan udregne energien af solstrålerne, kender vi derfor også den termiske energi, der dannes. De to størrelser må jo være lige store! ) Vi ønsker at varme et hus op ved afbrænding af træ i en brændeovn. Træet indeholder såkaldt kemisk energi, der ved afbrænding bliver til strålingsenergi og termisk energi. Ved at veje træet og kende noget til dets brændværdi, kan man udregne, hvor meget strålingsenergi og termisk energi, der dannes (vi kan ikke udregne hvor meget af hver kun den samlede mængde). 3) For at sende et rumskib til månen kræves det, at man får dannet noget såkaldt potentiel energi (eller beliggenhedsenergi). Da man kan udregne, hvor meget potentiel energi, der skal dannes, kan man altså udregne, hvor meget brændstof der kræves. En forbrugeroplysning: Alternative behandleres brug af begrebet energi er ikke inkluderet i formlen. 6

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Kræfter og Arbejde. Frank Nasser. 21. april 2011

Kræfter og Arbejde. Frank Nasser. 21. april 2011 Kræfter og Arbejde Frank Nasser 21. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013 Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Tillæg til partikelfysik (foreløbig)

Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes

Læs mere

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5. Fysikken bag Massespektrometri (Time Of Flight) Denne note belyser kort fysikken bag Time Of Flight-massespektrometeret, og desorptionsmetoden til frembringelsen af ioner fra vævsprøver som er indlejret

Læs mere

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik 0-B efter

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

Vikar-Guide. SCNWTN Isaac Newton LBRTNSTN Albert Einstein. 2. Efter fælles gennemgang: Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. SCNWTN Isaac Newton LBRTNSTN Albert Einstein. 2. Efter fælles gennemgang: Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Matematik 9. - 10. klasse Matematik med Newton 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal bruge lommeregnere til denne opgave. Har de ikke lommeregnere, må de bruge deres mobiltelefoner.

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016. Institution KØBENHAVN SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik B

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim

FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim FYSIK RAPPORT Fysiske Kræfter Tim, Emil, Lasse & Kim Indhold Indledning... 2 Newtons love... 3 1. Lov: Inertiloven... 3 2. Lov: Kraftloven... 3 3. Lov: Loven om aktion/reaktion... 3 Kræfter... 4 Formler:...

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer.

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4. 43 videoer. FYSIK C Videooversigt Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi... 4 43 videoer. Intro video 1. Fysik C - intro (00:09:20) - By: Jesper Nymann Madsen Denne video er en

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl Fysik A Studentereksamen 1stx101-FYS/A-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Faktaboks. En fjeders egenskaber, altså om den er stærk eller svag, definerer man med en størrelse, der kaldes Fjederkonstanten, k.

Faktaboks. En fjeders egenskaber, altså om den er stærk eller svag, definerer man med en størrelse, der kaldes Fjederkonstanten, k. Fjedervægten Baggrund En fjedervægt er en simpel vægt, der består af 3 dele; en fjeder, en skala og en vægtholder. Vægten kan enten være en tryk- eller en trækvægt. Trykfjeder Faktaboks En trykfjeder er

Læs mere

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning

UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, ESBEN BISTRUP HALVORSEN 1 Indledning De fleste kan nok blive enige om, at mængden {a, b, c} er større end mængden {d} Den ene indeholder jo tre elementer,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 7. klasse Reaktionstid 1. Fælles gennemgang: Vikarguiden findes på side 5. 2. Efter fælles gennemgang: Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk Hjælp os med

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Fysik/Kemi Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Fysik/Kemi Skoleåret 2016/17 Lærer: Anders. Undervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens fælles mål. Tema: Energi Uge 32-34 5 Eleven kan anvende og vurdere forskellige energimodeller Eleven har viden om energiformer og forsyning.

Læs mere

Året 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler

Året 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler Lyskilde Året 1905 Spejl Lysmåler Spejl (delvist sølvbelagt) Spejl Den amerikanske fysiker Albert Michelson (1852-1931) byggede et såkaldt inferrometer til at måle æteren, som man i det meste af 1800-tallet

Læs mere

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Energi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består

Læs mere

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Rumrejser med 1 g acceleration Ján Beňačka 1 Introduktion Inden for en overskuelig fremtid vil civilisationer som vores være nødt til at fremskaffe

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af

Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I denne test skal I finde ud af, hvilket transportmiddel, I kan køre hurtigst på? Hypotese Hvilket transportmiddel tror I, I kan køre hurtigst på? Hvorfor? Det skal I bruge:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Malene Kryger

Læs mere

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Fysik B ved nk Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold EUC Syd htx Fysik B Nader Kheirieh (nk) a16hx2z a htx 2z Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb 2 Forløb

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar

Læs mere