AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning"

Transkript

1 AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning 50 eksempler på udvikling af attraktive og aktive byrum

2

3 AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning Udgives af Danmarks Idræts-Forbund, Indenrigs- og Socialministeriet Udarbejdet af Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur, 2009 Cover: Rasmus Andersen og Alix Gillet Grafik og Layout: Rasmus B. Andersen Tryk: Datagraf Fotos: Rettigheder forbeholdes. 1. udgave, 1. oplag, København august 2009 ISBN: ISBN: (elektronisk version) Alle rettigheder forbeholdes. Med undtagelse af mindre citater til brug for anmeldelse og kritik er mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Publikationen er gratis og kan rekvireres hos: Indenrigs- og Socialministeriet Lovekspeditionen Holmens Kanal Kbh.K Telefon Samt hos: Danmarks Idræts-Forbund Brøndby Stadion Brøndby Tlf Center for Idræt og Arkitektur

4 AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning 50 eksempler på udvikling af attraktive og aktive byrum Rasmus B. Andersen

5 Forord ved Indenrigs- og Socialministeriet, 2009 FORORD I dag er for lidt bevægelse og overvægt aktuelle problemer i samfundet. Det er derfor god fornuft at forebygge ved at skabe nogle gode fysiske rammer, der opfordrer til fysisk aktivitet og bevægelse. Behovet for mere bevægelse i vores hverdagsliv kan imødekommes ved, at bevægelse i højere grad indgår i arkitekturen og indretningen af de byrum, vi bruger i vores hverdag. Faciliteter til idræt, sport og bevægelse har traditionelt set været adskilt fra bybilledet og placeret i haller, men undersøgelser af vores idrætsvaner peger på, at den mere spontane og selvorganiserede idræt vinder frem, hvorfor planlægningen af byens offentlige rum skal fokusere på at skabe gode rammer til idræt og bevægelse. Gennem flere år har byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler bidraget til en løbende udvikling og tilpasning af udviklingen af vores byer. I 2007 afsatte det daværende Velfærdsministerium, nu Indenrigs- og Socialministeriet, midler til at gennemføre en række forsøgsprojekter med fokus på sundhed og bevægelse i byens rum med det formål at sikre attraktive og velfungerende byer, der også understøtter en aktiv livsstil. Nærværende publikation Aktiverende arkitektur og byplanlægning er resultatet af et af disse igangsatte forsøgsprojekter. Publikationen indeholder konkrete anbefalinger samt inspirationsmateriale fra både ind- og udland, til hvordan eksisterende byrum kan omdannes til bevægelsesfremmende og aktive byrum. Det er vores ønske, at publikationen kan fungere som et konkret planlægningsværktøj i kommunerne, da den rummer forskellige principper samt eksempler, der kan anvendes, når byplanlægningen, eksempelvis. via en områdefornyelsesindsats, skal understøtte en aktiv livsstil. Vi håber, at publikationen vil inspirere til at arbejde med den aktiverende by, så der er let adgang til fysisk aktivitet for den enkelte borger. Indenrigs- og Socialministeriet,

6 Forord ved Danmarks Idræts-Forbund, 2009 Danmarks Idræts-Forbund organiserer i dag godt 1,6 millioner medlemmer, men vi vil gerne have endnu flere danskere til at opleve glæden ved idræt og fysisk aktivitet. Med denne manual ser vi på starten af fødekæden til at få flere medlemmer i den organiserede idræt. Vi kommer med anbefalinger til, hvordan adgang til idræt og fysisk aktivitet i det danske byrum bliver en naturlig del af kommunernes byudvikling og byplanlægning i fremtiden. Det er DIF s opfattelse, at byerne skal være Danmarks største idrætsfacilitet, så danskerne dagligt har mulighed for at dyrke idræt og være fysisk aktive i byens rum. Og så er regnestykket fra vores side egentlig helt enkelt, at jo flere danskere, der er vant til at bruge deres krop til idræt og fysisk aktivitet jo flere vil også blive medlem af vores idrætsforeninger. Endelig ønsker DIF med denne manual at gøre landets kommuner og arkitekter opmærksomme på, at fremtidens byplanlægning ikke kan foregå uden om idrætten, hvis man ønsker en aktiv og sund by. Allerhelst så vi gerne, at kommuner i forbindelse med kommuneplaner og lokalplaner bliver forpligtiget til at redegøre for, hvad en given byudvikling vil betyde for borgernes adgang til idræt og motion. Vi vil gerne skabe bevidsthed om, at byrummet kan blive en attraktiv idrætsfacilitet i byen og aktivere tusindvis af borgere, såfremt man tænker nyt og kreativt inden for byplanlægning og arkitektur. I manualen Aktiverende arkitektur og byplanlægning hjælper vi til med at styrke kreativiteten og sætte nye rammer for, hvordan man kan tænke idræt og byplanlægning sammen. God inspiration og god læselyst. Niels Nygaard Formand Danmarks Idræts-Forbund. Forord ved Center for Idræt og Arkitektur, 2009 I en større artikel fra engelske The Times gjorde avisen opmærksom på, hvordan uigennemtænkt byplanlægning hvert år slår mange mennesker ihjel. Byen baseret på bilisme med manglende cykelstier og utilstrækkelig offentlig transport, få parker og pladser, monofunktionelle kvarterer, decentrale og dårligt vedligeholdte idrætsfaciliteter, utrygge veje osv. har flere liv på samvittigheden end de katastrofer, som vi normalt forbinder med død og lemlæstelse. Diabetes 2, fysisk inaktivitet og forureningsrelaterede sygdomme, som kan henføres direkte til en dårlig byplanlægning, er en større dræber end f.eks. krig, terror, jordskælv eller de efterfølgende tsunamier. I Danmark ved vi, at lysten til at dyrke mere sport og motion stiger, jo kortere transporttiden er til et idrætsanlæg. Det vil sige, at vi ved at planlægge byerne med større omtanke, med relativt simple midler vil være i stand til at fremme det gode liv, hvor ikke kun mulighederne for fysisk aktivitet øges, men hvor social interaktion og kulturel udveksling også fremmes. En planlægningstype, der kaldes urban medicine (U-Med). Men kunne arkitekter og planlæggere i kommunerne så ikke bare fordoble antallet af de standardhaller, vi f.eks. har i Danmark, og dermed lægge år til borgernes gennemsnitslevealder? Næppe, for standardhallen afspejler ikke danskernes aktivitetsmønstre i Vi er langt mere aktive i rum, som ligger udenfor gadedøren: veje, fortove, cykelstier, parker, byrum, skove osv. Og løfter vi blikket væk fra den sundhedsrelaterede argumentation for fysisk aktivitet i en bolignær hal, opdager man desuden, at idrætten i dag skal forstås som del af et langt bredere kulturbegreb. Overlevelse som argument for at være moderat fysisk aktiv træder ofte i baggrunden for ønsket om op-, ind- og medlevelse. Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole, har i mange år medvirket til at udvikle nye planlægningsredskaber og udfordre de fysiske rammer til den moderne idrætskultur. Vi håber, at det også i nærværende publikation er lykkedes. René Kural, ph.d., lektor, arkitekt M.A.A., leder af Center for Idræt og Arkitektur. Center for Idræt og Arkitektur 5

7 INDHOLD AKTIVERENDE ARKITEKTUR I BYENS RUM AKTIVERENDE BYRUM s.10 s.14 PLANPRINCIP Opgraderingsikoner, Udviklingsmetode CASES s.18 s.20 Pladsen Parken Det blå rum Forbindelser Den opståede plads, Playground de Salvio, New York City Den midlertidige plads, Play and Rewind, Siena Pladsens elementer, Palais de Tokyo, Paris Pladsen på gadehjørnet, Pearl Street Plaza, New York City Asfaltspladsen Maselake, Berlin Pladsen som forbindelse, Mikado, København Pladsen som scene, Schouwburg Plein, Rotterdam Den bolignære plads, Beetsplein, Dordrecht Den bynære plads, Matrikel 8, København Sportspladsen, Gasværksgrunden, Fredericia Opsummering Bakker, dale og spiraler, Hasle bakker, Århus Parken temainddelt, Governors Island, New York City Havneparken, South-Eastern Coastal Park, Barcelona Universitetsparken, Campus Walk, Puerto Rico Byen som park, Grønne lommer og Grønne kiler, ideforslag Opsummering Havnen som aktivitetsrum, Refshaleøen, København Flydende aktivitetsrum, Floats, ideforslag Flydende foreningshuse, Kayak, ideforslag Vinterhavnebad, Winterbadeschiff, Berlin Stranden som park, Amager Strandpark, København Opsummering Grønne ruter, Den Grønne Sti, Frederiksberg, København Direkte ruter, Temaruter, ideforslag Motionsruter, Motionsslangen, Nykøbing Falster Oplevelsesruter, Varierede ruter, ideforslag Forbindelse langs vandet, Kalvebod Bølge, København Forbindelseskorridor, Syracuse L, New York Opsummering s.32 s.34 s.36 s.38 s.40 s.42 s.44 s.46 s.48 s.50 s.52 s.56 s.58 s.60 s.62 s.64 s.66 s.70 s.72 s.74 s.76 s.78 s.80 s.84 s.86 s.88 s.90 s.92 s.94 s.96 6 Overskudsarealer Rum under broen, Urban fitness, Guangzhou Kvaliteter under broen, A8, Amsterdam Opsummering s.100 s.102 s.104

8 Parkeringspladsen Grafisk aktivering, Markedsplatz, Köpenick Multi p-plads, Centrumpladsen, Ringe Formmæssig aktivering, Asphalt Spot, Tokamachi-Shi Opsummering Tidligere Industrielle områder Industri som park, Landschaftspark, Duisburg Ruhr Havnen som byrum, Ålborg Havnefront, Ålborg Opsummering Tagfladen og facaden Taget som boldbane, Roofball, Tokyo Taget som offentligt byrum, Høje Torv, København, ideforslag Facaden som aktiv, Das Netz, Berlin Opsummering s.108 s.110 s.112 s.114 s.118 s.120 s.122 s.126 s.128 s.130 s.132 Boligområder Lokalt in-fill, Sportsgård, Guangzhou Stien som sport, Allotment Athletice, ideforslag Det åbne boligområde, Ruten, Tingbjerg + Aktivitetsplads, Albertslund Syd Landskabelig udformning, Sociale mødesteder, ideforslag Forbindelsesnetværk, City of Tomorrow, Bo01, Malmø Aktive udearealer, Valby Idrætspark, Valby s.136 s.138 s.140 s.142 s.144 s.146 Erhvervsområder Opsummering Sammentænkte udearealer, Vibeholm Business Park, København Fortætning, Blandet in-fill, ideforslag Opsummering s.148 s.152 s.154 s.156 Byrumsinventar Skolen Bænken som mål, Bænk + streetsoccer + skate, ideforslag Busstop som aktiv, Cykelsti + klatre + leg, ideforslag Opsummering Skolegården som byrum, Sct. Annagade, Århus Skolegården som landskab, Trekroner, Roskilde Opsummering s.160 s.162 s.164 s.168 s.170 s.172 LITTERATUR OPGRADERINGSSKEMA s.174 s.178 7

9 Læsevejledning Aktiverende arkitektur og byplanlægning er bygget op som dobbeltopslag bestående af 50 enkeltstående cases fra både indland og udland af både tænkte og konkrete eksempler, der kan inspirere til udviklingen af fysisk aktive rum i byen. De 50 cases er grupperet i afsnit, og hver enkelt case kan læses selvstændigt. Aktiverende arkitektur og byplanlægning kan dermed fungere som et opslagsværk. Det introducerende kapitel opridser i grove træk vores brug af byen, og hvorledes arkitekturen og planlægningen influerer på borgernes fysiske aktivitet. Herefter følger kapitlet Aktiverende byrum, der beskriver byens mangfoldige brug og behovet for, at der er rum og steder for fysisk udfoldelse i byen. I kapitlet Planprincip præsenteres nogle udviklede opgraderingsikoner, der kan anvendes som konkrete værktøjer i forbindelse med udviklingen af en aktiverende arkitektur og byplanlægning. Ikonerne kan anvendes som en udviklingsstrategi, der kan medvirke til at fremme ideer og muligheder, for udviklingen af aktiverende byrum. Der opstilles en generel tilgangsmetode, der kan assistere til valg af placering og aktivitet, samt forslag til udarbejdelse af et overbliksmateriale der kan danne grundlag for en præcis udvælgelse. Hvert afsnit har en indledende side til temaet, eksempelvis parken, hvorefter der følger en række cases på parkprojekter. Casen indledes med en kort introduktion, hvorefter der følger en beskrivelse af det enkelte projekt, der afsluttes med en række anbefalinger. Under den enkelte case er der opstillet en række opgraderingsikoner, der illustrerer projektets konkrete kvaliteter samt strategiske potentialer. Hvert afsnit afsluttes med en række opsummerende, generelle anbefalinger tilknyttet de tilsvarende opgraderingsikoner. Afslutningsvis er der udarbejdet et skema, der indeholder udvalgte opgraderingsikoner, der illustrerer en række generelle forhold der kan anvendes som operationelle værktøjer i arbejdet med at udvikle og formgive en aktiverende arkitektur og byplanlægning og således være med til at kvalitetssikre det attraktive aktive offentlige rum i byen. Herefter følger case-siderne inddelt i afsnit efter tema, der illustrerer konkrete projekter og udviklede ideer. Case-siderne starter med de simple og enkle cases og bevæger sig mod de større projekter. 8

10 AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning 9

11 Aktiverende arkitektur i byens rum Byen er mere end bare et bosted. Byen er ligeledes et oplevelses- og udfoldelsessted, hvor vi tilbringer en stor del af vores tid. Vi bevæger os mellem vores hverdagsdestinationer, vi løber ture langs kanalen eller spiller bold i parken. Den sunde by danner ramme om vores hverdag og fritid, og vi har udviklet måder at bruge de eksisterende rammer til forskellige rekreative og aktive udfoldelser. Samtidig er der sket et fald i den organiserede idrætsdeltagelse, særligt hos unge, der søger væk fra de etablerede foreninger og vælger andre aktivitetsformer 1. Når der søges væk fra foreninger, skyldes det ikke manglende lyst til fysisk aktivitet, men nok nærmere andre behov og ønsker for den fysiske udfoldelse. Undersøgelser indikerer, at danskerne gerne vil være fysisk aktive, det skal blot være på en fleksibel og uforpligtende måde 2. Dette peger på, at det må være lettilgængeligt, bekvemmeligt og sjovt at motionere og dyrke sport. Derfor bør byen så vidt muligt opfordre til og tilbyde varieret udfoldelse og aktivitet. Som efterspørgslen og behovet for flere og nye idrætsaktiviteter og udfoldelsestilbud stiger, må der udvikles metoder, der kan strukturere og håndtere disse faciliteter kommunalt og lokalt. Byens rum bør tilstræbes udviklet endnu bedre, så byrummene kan optage borgernes krav og ønsker til fysisk udfoldelse. Det byggede miljø kan tænkes som en scene, hvor den fysiske udfoldelse kan finde sted, og hvor arkitekturen og byrummene bliver elementer for idræt og bevægelse og dermed danner rammerne for den aktive by. Aktivitetsmuligheder i byrummene har en social samlende effekt. Her opstår tilfældige møder, selvtilliden opbygges, og der skabes et liv i området. Hverdagens aktivitetsområder For at imødekomme dette og få folk til at gå eller løbe, må der først skabes nogle indbydende omgivelser, som folk har lyst til at færdes og udfolde sig i. Dette kræver, at de byrum, steder og faciliteter, som vi bevæger os rundt mellem i vores dagligdag, er attraktive og indbydende, så byens beboere får lyst til at bevæge sig i dem og benytte sig af dem. Dette kan eksempelvis sikres ved at være opmærksom på mulighederne for ophold, adgangen til grønne områder og aktivitetsområder, på de steder vi færdes dagligt, og søge at udvikle disse ud fra nogle grundlæggende rammer for fysisk aktivitet. Brugen af cyklen i hverdagen er stigende, og aktiviteter som vandring og jogging er blandt de mest populære blandt voksne 3. Hos børn og ældre ses en stigende tendens til primært at benytte aktiviteter og leg, der foregår udendørs i deres lokalmiljø, og afstanden har stor betydning for valget af idræt. 4 Ved at søge at imødekomme disse bevægelsesformer og udfoldelser i lokalmiljøet, ved at sikre gode rammer og vilkår for den almindelige bevægelse og aktivitet, kan byens rum blive en naturlig og tryg ramme om aktiviteten og være med til at hæve aktivitetsniveauet. Idræt og fysisk aktivitet kan bedre integreres i vores hverdag, fordi efterspørgslen og behovet for flere nye idrætsaktiviteter og udfoldelsestilbud stiger. Der bør derfor udvikles metoder, der kan strukturere og håndtere disse faciliteter lokalt og kommunalt. En måde at imødekomme dette på er ved at sikre lettilgængelig adgang mellem de daglige faciliteter, som understøtter de lystbetonede aktiviteter i lokalområderne, samt at efterleve, at der er gode idrætsog bevægelsesmuligheder i lokalmiljøet for at sikre en kropslig udvikling og skabe mulighed for livslang idræt. 1. Tendenser i danskernes idræts- og motionsvaner og idrætsforeningernes forhold til den selvorganiserede idræt. Institut for Idræt, Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Idrættens Analyseinstitut, Voksnes sports- og motionsaktiviteter efter kulturaktivitet og køn (procentdel af voksne). Danmarks Statistik Tendenser i danskernes idræts- og motionsvaner og idrætsforeningernes forhold til den selvorganiserede idræt. Institut for Idræt, Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Idrættens Analyseinstitut, åriges livsstil og sundhedsvaner 2004 og udviklingen siden Folkesundhed.dk. 10

12 Udeområde i forbindelse med en grundskole i Berlin, hvor underlaget er udført som løbebaner, og hvor flere forskellige opmalede felter danner nogle fleksible baner til leg og boldspil. Heinrich Roller Grundschule, Berlin. Foto: Karen Thorkenholdt. 11

13 De uformelle aktivitetsområder Det kan være med til at virkeliggøre, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af borgernes hverdags- og fritidsliv. Bevægelse, motion og idræt kan blive en naturlig del af vores daglige omgivelser, hvis det sammentænkes og gøres til en del af udviklingen og planlægningen på samme måde som andre offentlige funktioner i byen. Det er ikke længere nok kun at placere og udvikle sport og idræt i bestemte zoner, men det må hænge sammen med vores hverdag og daglige gøremål. Nærmiljøet kan med fordel tænkes som en arena for fysisk aktivitet, leg og idræt, og det må her handle om selve deltagelsen og de sociale møder. Ved at udvikle og opgradere byernes faciliteter, tilbud og byrum ud fra nogle generelle bymæssige kvaliteter kan der skabes rum og steder i byen, der kan optage varierede udfoldelser, og som er fleksible over for ændringer. De fysiske rammer for idrætsudfoldelse er i dag ikke begrænset til de traditionelle idræts- og sportshaller. Rundt omkring i de danske byer ses en klar tendens til at bruge og indtage byens rum, både hos de idrætsaktive og byernes øvrige borgere. Aktiviteterne er rykket ud i gaden, og der tales om livsstilsaktiviteter. Idrætten er blevet noget, der definerer dig og viser hvem og hvad du er. Det har været med til at ændre vores definition af det offentlige rum. Nye idrætsaktiviteter, nye brugergrupper, ændrede samværsformer er med til at udvide rammerne for byen. Mange steder i byerne indtages til offentlige formål, og en stigende andel bruger byens rum til daglig leg og bevægelse. En stor del af den udfoldelse som sker i gaden, på pladsen og i parken, er spontane og ofte uformelle aktiviteter, som i deres natur er kreative og uforudsigelige og dermed svære at definere og kvalificere. Idrætsgrene som jogging, mountainbike, rulleskøjter og stavgang er stigende, netop fordi de kan udøves overalt. Andre aktiviteter som gymnastik, svømning og basket samt skating og parkour dyrkes mere og mere i det offentlige rum. Mange af de nye idrætsaktiviteter er karakteriseret ved, at de er regelfrie og kan i princippet dyrkes der, hvor man har lyst, da de ikke nødvendigvis kræver bestemte steder eller baner med bestemte størrelser, dyrt udstyr eller bestemte tider. Det bør derfor tilstræbes, at der i byen er plads til varierede steder og områder, der understøtter fysisk udfoldelse, aktivitet, leg og sport, ved at der defineres nogle fleksible rammer med udgangspunkt i en særlig udfoldelse, men som stadig tillader en bred brug. De offentlige rum og det mere frie dynamiske byliv, hvor idræt og forskellige aktiviteter kan finde sted, må forstås som et vigtigt element i byen, der kan være med til at skabe liv og mangfoldighed, og som naturligt kan bidrage til folkesundheden. 12

14 Uformelt aktivitetsområde på Islands Brygge i København, der består af mange varierede typer af rum, fra rekreationsområde med petanque til legeområde, til skateområde, til promenade med havnebad. Islands Brygge, København. Foto: Laura Munch. 13

15 Aktiverende byrum Begrebet byrum spænder vidt og dækker over både små rum, mellemrum, siderum, store rum, grønne rum og tomme rum samt større sammenhængende byområder. Ideelt set bør byerne søge at indeholde et bredt udvalg af alle typer rum med hver deres særlige karakter. Byen kan ikke længere udelukkende forstås som fysiske afgrænsninger mellem funktioner ude og inde, men kan måske nærmere forstås som en arena for politiske, kulturelle og sociale processer i tæt sammenspil. Byen handler om de steder, hvor vi bevæger os, hvor vi arbejder, bor, motionerer, og hvor vi rekreerer. Når vi bevæger os gennem gaderne og bruger byens rum, mærker og oplever vi den. Vi fortolker den i kraft af vores brug, og således forstår vi den. Byen kan dermed som helhed tænkes som en idrætsfacilitet i sig selv. Byen er en succes Byens rum bruges til daglig færdsel, rekreation og fysisk udfoldelse, hvilket stiller nogle helt særlige krav til byrummene, der skal kunne optage mange funktioner, være oplevelsesrige og alsidige. Vi bruger byens rum til løb, hockey og rulleskøjteløb på parkeringspladsen, boldspil og basket i gården. Mange af de spontane aktiviteter som basket, skating og BMX er blevet en naturlig del af byerne, og andre som parkour og streetgolf er måske på vej. Denne udvikling bør suppleres ved at søge at udvikle en tilsvarende planlægning, der kan være med til at sikre et bredt udvalg af aktiviteter og udfoldelsesmuligheder integreret i udviklingen af byernes basale tilbud, snarere end som nu, at det ofte tilføres et område på et senere tidspunkt. Der ses i kommunerne mange gode eksempler på og intentioner om at skabe mangfoldige og aktive byrum. I arkitektkonkurrencer ses også et klart ønske om at illustrere og beskrive det dynamiske mangfoldige byliv, hvor der er plads til forskellige sociale-, kulturelle- og idrætsaktiviteter. Det er vigtigt, at disse gode visioner om det offentlige rum bliver prioriteret og forbliver en del af projekterne, når de realiseres. Mangfoldige og aktive byrum Alle byer er forskelligt opbygget og indrettet. De har hver deres rolle i den regionale udvikling og hver deres identitet, kompetencer og udviklingspotentialer. Hver bydel, kvarter og område har deres særlige udseende og stemning, hvorfra man danner sit indtryk og personlige billede af området. De enkelte projekter må tilpasses byens, sitets og opgavens præmisser, således at alle scenerne i byen ikke bliver for ens. Turen gennem byen bør tilstræbes at være en farverig strip frem for en monoton grå streg. Det kan være med til at skabe den aktive by. Planlægningen og udviklingen kan med fordel ske med afsæt i de regionale og lokale målsætninger og strategier, men må funderes i det pågældende områdes identitet og potentialer. En levende by med attraktive aktiviteter og områder for idræt og bevægelse kan skabes ved etablering af nogle åbne, fleksible og indbydende rammer, hvor der tages hensyn til rummets karakter og helhed. Placering, valg af funktion og selve udførelsen er afgørende for et projekts succes. De enkelte aktiviteters og funktioners vilkår bør nøje undersøges for at sikre, at de gennemarbejdes og dermed opnår den optimale placering samt udførelse. En af planlægningens udfordringer er at skabe udviklingsmetoder, der kan skabe nye byrum, som kan optage disse nye byrumsudfoldelser og indpasse de selvorganiserede og de organiserede idrætters bevægelse og foranderlighed i den eksisterende bystruktur. Jo mere idræt og bevægelse muliggøres i gadebilledet, jo flere vil være tilbøjelige til at deltage, og flere varierede former for idræt og fysisk aktivitet vil opstå i byens rum. 14

16 Mange af de nye aktiviteter er blevet en naturlig del af byens rum og finder sted på mange forskellige niveauer. Guangshou, Kina. Foto: Rasmus B. Andersen. 15

17 SPIL PÅ PLADSEN LEG PÅ GADEN YOGA I PARKEN KRAVL PÅ FACADEN Kan man forestille sig områder i byen, der direkte indbyder til aktivitet og fysisk udfoldelse snarere end at prøve at begrænse det.? Illustration: Rasmus B. Andersen, Center for Idræt og Arkitektur. 16

18 PLANPRINCIP 17

19 Planprincip For en succesrig etablering af aktivitetsområder i byen bør der udvikles konkrete metoder og værktøjer, der kan sikre kvalitative og aktive offentlige rum i byen. Til arbejdet med planlægningen og formgivningen af aktiverende byrum er der i forbindelse med dette materiale udviklet en række ikoner, der kan fungere som operationelle værktøjer til opgraderingen af byens rum. Ikonerne kan samlet forstås som en udviklingsstrategi, der målrettet skal medvirke til at fremme mulighederne for udviklingen af aktiverende byrum. Opgraderingsikoner Ikonerne er opdelt i 2 typer og repræsenterer hver især et konkret eller strategisk tiltag, der kan have en særlig betydning for udviklingen af et attraktivt og aktivt byrum. Konkrete kvalitative ikoner X Y Strategiske planmæssige ikoner 800m dimensioner blandede funktioner fleksibel form mindre forbindelser udgangspunkt bevægelsestype varierede forbindelser inddeling byrum 800 m Konkrete kvalitative ikoner, i orange, illustrerer konkrete forhold, der kan være medvirkende til at skabe et kvalitativt rum eller område, hvor der er gode forudsætninger for fysisk aktivitet og idræt. Ikonerne repræsenterer konkrete fysisk rumlige forhold, det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på som dimensioner, varierende gaderum, fleksible former, tilgængelighed og belysning. Strategiske planmæssige ikoner, i grøn, illustrerer mulige processtrategier og planlægningsmetoder. Ikonerne repræsenterer strategier, metoder og tilgange, der kan anvendes i planlægningen og programmeringen, som eksempelvis at tage udgangspunkt i bevægelsestypen, varierede forbindelser, inddelinger eller etablering af et byrum for hver 800 m. De udviklede ikoner kan fungere som et supplerende planlægningsvæktøj i udviklingen af rum og steder, der motiverer til fysisk udfoldelse og aktivitet. 18

20 Hvad: Ikonerne kan betragtes som værdi-ikoner, der kan tilføres eksempelvis en hjørneplads, en parkeringsplads eller et havneområde. De ikoner, der tildeles projektet, er således med til at definere nogle særlige forhold og rammer, hvorudfra projektet kan udvikles, og derigennem være med til at opgradere det eksisterende rum til et attraktivt og aktivt byrum. Derfor titlen opgraderingsikoner. I dette materiale aktiveres ikonerne under de enkelte cases til at fremhæve projektets konkrete kvaliteter og særlige planlægningsmæssige potentialer. Formål: Opgraderingsikonerne repræsenterer en række forhold, det kan være hensigtsmæssigt at være opmærksom på i forbindelse med udviklingen af det offentlige rum, og illustrerer, hvordan fysisk aktivitet og bevægelse kan tænkes implementeret i arkitekturen og planlægningen og dermed være medvirkende til at opkvalificere byens rum. Samlet set kan de anvendes som en udviklingsmetode, hvor de grønne ikoner kan pege på forskellige strategier og metoder til planlægningen, og hvor de orange kan gøre opmærksom på, hvilke konkrete tiltag, der kan foretages for at skabe et attraktivt og aktivt sted som sikring af godt mikroklima, mulighed for ophold orienteret i forhold til sol og udsyn samt etablering af forskellige varierede niveauer til idræt og fysisk udfoldelse. Ikonerne kan således være med til at styrke projektets faglighed og kvalitetssikre det offentlige rum. Anvendelse: Aktiveringen af de strategiske planmæssige ikoner kan naturligvis ske på flere måder, alt efter fortolkning og projekttype. Det enkelte ikon illustrerer en overordnet ide eller vision, der ønskes gennemført i projektet, og kan på denne måde fungere som en guideline i planlægningsprocessen. De strategisk planmæssige ikoner bliver således et planlægningsværktøj, en overordnet strategi eller en metode, der kan anvendes i udviklingen af projektet. De konkrete kvalitative ikoner kan anvendes ved at tilføre projektet udvalgte ikoner, som dermed kan være med til at værdilade og definere projektets rammer. Ikonerne bliver således forhold og rammer, der fysisk ønskes integreret i projektet, og dermed et værktøj, der kan anvendes i formgivningsprocessen. Den konkrete udførelse af ikonet kan naturligvis ske på forskellige måder. Ikonerne kan anvendes på kryds og tværs, enkeltvis eller mange. Tilføjelsen af mange ikoner til projektet kan være med til at skabe et bredere mulighedsfelt og kan føre til uventede og interessante resultater. De kan endvidere anvendes som metode til analyse af udviklede projektforslag for at blive opmærksom på, hvilke kvaliteter projektet indeholder, og hvilke der eventuelt kan være behov for, og dermed være med til at sikre kvaliteten af byrummene. Med opgraderingsikonerne præsenteres et konkret planlægningsværktøj, der kan bidrage til en seriøs og målrettet indsats i de danske byer. De kan fungere sammen med de nuværende planlægningsmetoder som et supplerende værktøj, der kan anvendes som inspiration til udviklingsstrategi eller selve udformningen. Den konkrete aktivering og udførelse af ikonerne er kun begrænset af projektteamets kreativitet. Skema Bagerst i publikationen er der opstillet et skema, hvor en række ikoner er udvalgt og grupperet i nogle arkitektoniske bymæssige kategorier, som illustrerer hvilke generelle tiltag, der kan have en aktiverende effekt. Der kan forekomme enkelte ikoner under en case, der ikke er repræsenteret i skemaet. Skemaet kan anvendes som udgangspunkt for analyser og som vejledende forhold og strategier, der kan anvendes som inspiration til tilgang, programmering og udformning af en aktiverende arkitektur og byplanlægning. På de følgende to sider præsenteres alle ikonerne med en kort beskrivende tekst. Først de konkrete kvalitative ikoner (orange) og dernæst de strategiske planmæssige ikoner (grønne). 19

21 Let tilgængelighed til relevante områder i varierede muligheder, der skaber forskellige oplevelser og tilgodeser en bred brug. Tilpasning af baner til konteksten kan skabe mindre aktivitetsfelter, der kan anvendes af 2-4 personer. Åben karakter, der inviterer indenfor ved at fremhæve adgangsforhold og skaber rumligheder, der er overskuelige. Multibrug, der tillader at flere forskellige aktivitetsformer kan finde sted på samme tid inden for samme område. Overdækning i en simpel udformning, der afskærmer regn, men som samtidig tillader sollys og luft, kan skabe gode vilkår for en bred række af udøvere. Fleksibel form eller opbygning, der tillader at aktivitetsstedet kan anvendes på forskellige måder af forskellige brugere. Mindre nicher, der skaber et rart mikroklima orienteret mod det omgivende liv med muligheder for ophold. Belysning af områder og forbindelser, så det er muligt at anvende dem om aftenen samt fremmer en tryghedsfølelse. Synlighed af aktivitetsområder og forbindelser ved placering, formgivning eller særlig karakter. Scenarier i form af naturområder eller levende bymiljøer, der skaber visuelle og oplevelsesrige kik. Varierede niveauer, der tillader en bred brug, og som kan skabe forskellige oplevelser. Socialt mødested hvor forskellige sociale, kulturelle grupper har mulighed for uformelt møde og ophold. Dimensioner på bygninger og byrum, der relaterer til kroppen i gadeniveauet. Offentligt stueplan, der henvender sig mod gaden og som åbner op i forhold til bygningens funktioner. Mindre rum i byen, der danner ramme om uformelle aktiviteter. Grafik på fladen kan være medvirkende til at skabe en ny adfærd og være med til at levendegøre fladen til idræt. Y X Blandede funktioner, der tjener sociale og kulturelle formål og er med til at skabe sociale møder, nye fællesskaber og et levende by- og aktivitetsområde. Fleksibel brug af byrummene, der kan ændre karakter efter funktioner, årstider og arrangementer. Varierede gaderum hvor bygninger med åbne facader skaber mindre rum og inddelinger og interessante bevægelsesforløb. Varieret belægningskarakter, der imødekommer en bred række brugere som cyklister, rulleskøjteløbere og kørestolsbrugere. A-B direkte forbindelse, der forbinder mellem relevante hverdagsdestinationer. Sammenhængende områder mellem boliger kædet sammen af et gennemgående bevægelsesforløb. Stisystemer gennem levende områder som boligområder og uddannelsesområder. Belysning og aktivitetsområder på særlige steder kan udvide brugen. Multiprogrammer som aktiviteter, ophold, butikker og bolig i et sammenhængende forløb. Leg/udfoldelse tilgængeligt indenfor 3-5 min fra boligen i form af mindre grønne områder eller aktivitetspladser. 3-5 min 5 min Grønt område tilgængeligt inden for 5 min. Parkområde, gårdarealer eller fælles grønne friarealer, der giver mulighed for udfoldelse. Uformelle aktiviteter 5 min. Plads, parkrum, gårdrum eller aktivitetsområde med mulighed for aktiv udfoldelse. Genanvendelse af elementer eller strukturer, der aktiveres gennem en ny iscenesættelse og brug. 20

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning 50 eksempler på udvikling af attraktive og aktive byrum AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning Udgives af Danmarks Idræts-Forbund, Indenrigs- og Socialministeriet

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse

Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb) Oppvekst og bomiljø Birgitte Svarre, associate, ph.d. 4. november 2014 Konferense om planlegging, bomiljø og folkehelse Rica Hotel Seilet, Molde Pulsen, Assens (6.000 indb) 1. Byer for mennesker 2. Liv

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE

Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Støberigade 12 14 København STØBERIGADE Attraktiv beliggenhed i Københavns vækstcentrum. Teglholmen er en del af Københavns Sydhavn og et populært område at etablere sig i. Den ekspansive bydel er under

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG

28/03/14 KICK-OFF KONFERENCE. Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG KICK-OFF KONFERENCE Torsdag den 27. marts 2014 IINSPIRATIONSKATALOG 1 KEND DIN SKOLE Det er et vigtigt udgangspunkt for enhver omdannelse at kende potentialer og udfordringer ved den konkrete skoles rumligheder,

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Udkast 1 Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader,

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg 6 Nytænkning I En ny tilbygning og ny facade med store vinduespartier og stor indre gennemsigtighed har forvandlet Vissenbjerg Hallerne fra et mørkt og tillukket sted

Læs mere

Legepladser i Sønderborg kommune

Legepladser i Sønderborg kommune Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6

NDHOLD. FORMÅL, MÅL OG PRINCIPPER Børn og unge i Svendborg Kommune skal være fysisk aktive. Side 6 EVÆGELSES OLITIK VENDBORG ØRN & UNGE 0-16 ÅR Bevægelsespolitikken er udarbejdet af Svendborg Kommune/ Foto: Torben Sørensen og Thomas Gaarde Madsen/ Layout: Thomas Gaarde Madsen Tryk: Svendborg Kommune/

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst 1:200 1 semester Individuelt SKOLE+ En folkeskole i symbiose med sin kontekst English: A public school with a PLUS developed for Teglholmen in Copenhagen. The school integrates public functions like a

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

gladsaxe.dk Motions- og legepladsstrategi for Gladsaxe Kommune September 2013

gladsaxe.dk Motions- og legepladsstrategi for Gladsaxe Kommune September 2013 gladsaxe.dk Motions- og legepladsstrategi for Gladsaxe Kommune 1 September 2013 2 Indhold Gladsaxe i vækst - motion, leg og byliv 4 Status på motions- og legepladser i Gladsaxe Kommune 4 Motions- og legepladser

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower Havneholmen 25 København Havneholmen Tower Eksklusivt erhvervslejemål med attraktiv beliggenhed. Af alle kontorområder i København er Havneholmen definitivt en af de mest spektakulære. Området er beliggende

Læs mere