GHB Landskabsarkitekter a/s & Bjarne Schläger Arkitekter. Belysningsplan for Sarpsborg Kommune som delutredning til kommunedelplan sentrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GHB Landskabsarkitekter a/s & Bjarne Schläger Arkitekter. Belysningsplan for Sarpsborg Kommune som delutredning til kommunedelplan sentrum"

Transkript

1 Belysningsplan for Sarpsborg Kommune som delutredning til kommunedelplan sentrum August 2012

2 Indholdsfortegnelse 3 Indledning, baggrund, målsetting 43 Lyskilder, lysfarver og lysstyring 4 Byarkitektoniske hovedtræk og lysplanen 44 Skalatilpassede lysanlæg 5 Fra Byanalyse til Belysningsplan 46 Design - master og armaturtyper 6 Ankomster, forløb og overgange 49 Økonomi, drift og miljø 10 Landemærker, store og små 50 Prioritering og gjennemføring af tiltag Krydsningspunkter og kanter Kvartalstrukturen - Gater og sigtelinjer Bilag - Analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum af Knudepunkter - Pladser og parker 26 Markante bygninger og skulpturer 28 Kvarterer og områder søkelysområde - ankomst Sarpsbrua søkelysområde - Kulås 34 3.søkelysområde - Busterminal 36 4.søkelysområde - Kong Olav Plads 38 Events - specielle tiltag - no et ekstra 40 Privat belysning, herunder kommerciel belysning - Facadebelysning - Forretningsbelysning - Reklamer og skilte på facader - Sikkerhedsbelysning 42 2 Kriminalpræventiv belysning - Hvidt lys - Hærværk

3 Indledning MÅLSETTING Målsettingen for Belysningsplanen for Sarpsborgs Sentrum er at: bidrage til en større og rikere oplevelse af byens offentlige rom inspirere til at ferdes mere i sentrum fremhæve positive særtrekk i byroms og bebyggelsesstrukturen fremhæve utvalgte og viktige topografiske lokaliteter styrke Sarpsborgs identitet forbedre og forskjønne det visuelle Baggrund for belysningsplanen Sarpsborg Kommune har en målsettning om at gøre Sarpsborg by og byens offentlige rom til noget unikt og give en rikere og inspirerende oplevelse gennem en bevidst tilrettelægning af det elektriske udelys. Sarpsborg rummer indenfor det centrale sentrumområde flere grader af by- og landskabsdannelse. I bykjernen er der bydannelse i traditionel forstand med stor tæthed og relativt høje bygninger i den karakteristiske kvartal-struktur. Sarpsborgs karakteristiske Kvartalsstruktur med Hovedakserne er et meget karakterfuldt byanlæg i Norge. Samspillet mellem de præcise lige gater, de mange grønne områder, der indgår i den grønne diagonal, Kulås og Torsbekkdalen, det omkransende livgivende vand samt ikke mindst Borregaards dominerende industrianlæg skaber særprægede byrum og relationer med helt anderledes udtryk, end vi kender det fra de fleste andre byer. Disse særegne kendetegn og særlige kvaliteter danner udgangspunkt for belysningsplanen, der netop ønsker at fremhæve de unikke og spændende karakteristika for Sarpsborg. Det elektriske lys skal berige denne konstellation. Lyset i den stramme og præcise bystruktur udformes derfor efter nye principper for belysning og lys-iscenesættelse af rum et holistisk helhedssyn og lys som landart! Lys som reflekteres og genreflekteres fra rumlige definitioner i det hårde stenrum, men også fra bløde, organiske og varierede byafgrænsninger, der tillige skifter markant rumligt udtryk gennem de fire årstider med og uden løv på træer, sne og dybt vintermørke. Oplevelsen og genkendeligheden af Sarpsborgs byarkitektoniske hovedtræk og rumlige forløb, må derfor underbygges og tilføjes nye og gerne eksperimentelle belysningsformer og -principper. Belysningsformer der kan understøtte og optimere Sarpsborgs byplanelementer mellem det tætte og åbne, beplantning og vand og ikke mindst den markante topografi. Bybelysning er en vanskelig opgave, der kræver konsensus mellem de mange aktører, der bidrager til lyset i Sarpsborg sentrum. Det kræver en plan at opnå en smuk iscenesættelse af natten. Sarpsborg Kommune har med denne belysningsplan ønsket et nyt grundlag for de kommende års lysplanlægning, der netop tilvejebringer et stærkt udgangspunkt for at udvikle en dynamisk og attraktiv by, hvor mennesker trives og hvor moderne udtryk og løsninger spejler sig i den historiske planlagte by. miljø skape nye stemninger på forskjellige lokaliteter gjennom experimentering med lys fremheve historiske og identitetskabende byplanelementer ha focus på energieffektive lyskilder for at redusere driftsutgifter, f.eks. LED minske uttryggheten på stier og i parker og øke tryggheten øke trafiksikkerheten i byen gi føringer, anbefalinger og retningslinier for effektbelysning, funksjonsbelysning og ferdselsbelysning 3

4 Byarkitektoniske Hovedtræk LYS ICONER FOR BYEN Illustration: Kortet viser en akkumulering af alle indsatsstederne for at skabe en ny og rikere opplevelse af Sarpsborg - med elektrisk lys, både offentligt, privat, lyskunst og brugsbelysning. Ankomst Overgang Rumligt skift Forløb Byankomst Krydsningspunkt Orienteringsværdi Kant Barriere Landemærke Forløb Internt Bygning Verneverdi Forløb Sti Bygningsområde Verneverdier Bykjernen Skulpturer Bykvarter Arnestedet Knudepunkter Pladser-Torve Bykvarter Industri Akserne De historiske Bykvarter Bolig Kvartal struktur Gater i griddet Grønne strukturer Hoved trafikkgater Sigtepunkter 4

5 Fra Byanalyse Til Belysningsplan By - Analyse Proces MÅLSETTING De byarkitektoniske hovedtræk, som ses til venstre herfor, er baseret på en byanalyse af byens arkitektur, rum og lys i relation til dette. By-Analysen har lighed med byplanlægger Kevin Lynch s byanalysemodel, men videreudviklet og suppleret af MWB/BS med henblik på byens natidentitet, som oplevet i det elektriske lys. Yderligere indgår arkitekt Gordon Cullens serial visions, der viser vigtigheden af byen oplevet med variation, rytme og i bevægelse, for gående såvel som kørende, en række by-scener, der erfares og opleves alene ved hjælp af synet. BYARKITEKTUREN Sarpsborg Sentrums byarkitektoniske træk: 1000 års historie kvartalstrukturen områder og kvarterer ankomster, forløb, kanter, overgange landemærker, sigtelinjer krydsningspunkter, knudepunkter Bygninger, forretninger, skilte og reklamers påvirkning af det offentlige rum. LYSET I BYEN Alt offentligt, privat og kommercielt lys er vurderet i forhold til de byarkitektoniske træk. I forløbet har der været afholdt en række statusmøder med Arbejdsgruppen for belysningsplanen. Endelig er Analysedelen blevet udformet og afsluttet med en workshop som optakt på udformningen af belysningsplanen. Belysningsplanen Belysningsplanen for Sarpsborg Sentrum er udarbejdet med tre lyskategorier for at opnå maksimal indbyrdes synergieffekt: Den offentlige rumbelysning Et variationsrigt og sammenhængende Iys- og lygtehierarki, tilpasset Sarpsborgs vej-, gade-, stiog park-struktur, med maximal anvendelse af ny lysteknologi i energiøkonomiske anlæg, samt stor kreativitet i både lysdesign og designudformning. Den offentlige vej- og rumbelysning som vigtigt funktionlys kan også bearbejdes som iscenesættende lys. Der indarbejdes lysoplevelser, der forstærker karakteristika i de byarkitektoniske hovedtræk og indrammer Sarpsborgs stemning. Kunstnerisk & skulpturel belysning Lys som kunstneriske og skulpturelle tiltag indføjes som lystemaer og lysfortællinger ved udformning af mødesteder: Anden belysning - privat og kommerciel Det lys der relaterer sig til boliger, erhverv, institutioner og trafik indgår, som en lys-scenografisk helhed i bybilledet, der komplementerer den offentlige og kunstneriske belysning. Der bør i denne forbindelse indgås og afsøges alternative samarbejds- og samfinansieringsaftaler, så der opnås en stor synergieffekt mellem det private og kommercielle lys og den offentlige belysning. De tre belysningskategorier relaterer sig til den opdeling af Sarpsborg vi er kommet frem til gennem analysen og som ses i det sammentegnede diagram til venstre herfor. Sarpsborgs byarkitektoniske hovedtræk bør opleves om aftenen og natten på en markant, karakterfuld og imposant måde, der understøtter både den kendte by, som oplevet i dagslys, men også tilfører nye oplevelser og overraskelser med nye stemninger i nattens nye lys. At skabe opmærksomhed om Sarpsborg, som Lyons, Allingsås eller andre byer, der har formået at etablere spændende, ambitiøse, men også spekulative lysplaner og lysevents for byen. Sarpsborg er ikke storby som Lyon, men må træde i karakter som Sarpsborg, Olav den Helliges by, på egne vilkår og præmisser og med temaer, der ligger i naturlig forlængelse af byens 1000 årige lange historie. Byen gennem 1000 år Byen ved vandet - formet af vand Byen med de mange brande - den røde Byen med træ, træmasse og teknologidrevet produktion Byen med Olav den Hellige Den legende by Rustet til fremtiden 2016: -) Special Events ved Jubilæum BELYSNINGSPLAN analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum Workshop Se bilag: Analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg. fra vigtige krydsnings- og knudepunkter, fordelingsgader, ved særlige park-, bebyggelses- og gaderum eller ved kreativ bearbejdning af både den offentlige og private eller kommercielle belysning. Lyskunst eller specielle events kan herudover indpasses i forhold til enkeltstående arrangementer og særlige lejligheder af temporær karakter. 5

6 Ankomst, Forløb og Overgange VISION FOR SARPSBORG Hvordan er ankomsten til Sarpsborg? De forskellige måder at ankomme til Sarpsborg på må gerne signalere Sarpsborg, som en by der ser fremad. ankomst vest-1 En by med visioner og en by man får lyst til at besøge og studere nærmere. En by med en tilpas respekt for stedet og historien og med et tvist, der pirrer til fremtidens byopfattelse. ankomst nord Ankomster og forløb skal pirre nysgerrigheden og invitere, vise frem, inspirere, sætte i godt humør til mere by, til mere Sarpsborg - til at komme hjem. Verdens bedste by. ankomst med tog ankomst med bus Ankomst forløb Torsbekkveien Overgang Rumligt skift ankomst vest-2 forløb Oscar Pedersens vei ankomst øst Forløb Byankomst ankomst syd 6

7 Ankomst, Forløb og Overgange Ankomst Nord Ankomst Øst Ankomst m. tog Ankomst nord fra Glengshølen gennem tunnelen under banen skal synliggøres, være inviterende og interessant. Både den større tunnel for kørende trafik og den mindre for gående. De bør ikke være ens da den for de gående skal udføres mere detaljeret og nuanceret og dermed tilgodese færdslen i langsomt tempo. De blå gnister der opstår ved togenes kontakt med de strømførende hængende kabler ovenover kan benyttes som billed og farveindikator til porten for de gående. En lyssætning, der kan tænkes mere dynamisk så den tiltaler de mange unge brugere af stedet. Denne tunnel kunne eksempelvis udformes i samarbejde med de unge brugere så stedet bliver noget særligt for dem, som de holder af og vil passe på. På denne måde undgås hærværk og noget unikt kan få lov at blive. Blå markering af tunnelbelysning under jernbanen bruges flere steder i Lyon, Frankrig. Et specielt kendetegn. Ankomst øst er både enkel og kompliceret da man kommer forbi adskillige landemærker. Først Hafslunds Hovedgaard, videre til rundkørslen, mod Borregaards imponerende bygværker, kogeri og skorsten, derefter over Sarpsbroen og videre ind forbi Borgarsyssel, hvor man krydser den gamle, men usynlige by-vold-grænse for at komme til enden af Pellygata, der er lukket for indkørsel. Dette komplekse sted og forløb bør gennemgå en større byarkitektonisk og trafikal analyse og vurdering for at få det fulde udbytte ud af stedet, også set i relation til belysningen. Derudover er stedet eller dele af ankomsten/forløbet nærmere beskrevet under Søkelysområde 1., samt under afsnittet Landemærker. Dette er således et kort rids af mulighederne for stedet. Ankomsten med tog beskrives under afsnittet Kvartalstrukturen, som et Forløb internt i kvartalsstrukturen, da ankomsten med tog primært handler om at bevæge sig mod centrum af Sarpsbrog som fodgænger og vice verca. Ud over at kunne få informationer om disse to forløb til centrum er der overfor selve stationsbygningen et mindre Knudepunkt i form af en lille parkplads som et aksialt byrum. Dette sted kan med fordel opgraderes i rumlig indretning og materialer og lys iscenesættes på smukkeste vis da det er det første møde med byen, som den besøgende oplever ved ankomsten med toget.velkommen til Sarpsborg, indbydende og indtagende. Se afsnittet om Knudepunkter. Samme overordnede farveskala kan bruges til at markere den større port for kørende trafik, men her er farven en markering af den vigtige kontakt til vandet dette sted. Da man både kører under, gennem og mod en væg er dette også en særlig og komplicerende udfordring med mulighed for at tilføre dette sted en helt særlig identitet. Blå og rød lysløber tunnelbelysning fra Detroit, USA. Gribende og provokerende speciel tunelbelysning fra Shanghai, Kina. Port, 50 m høje specielle lyslandemærker. Lyssatte indeni strukturen. Highway A29 ved Havre, Frankrig. Ankomst m. bus Ankomsten med bus beskrives under afsnittet 3. Søkelysområde, samt under afsnittet Landemærker. Lys nål ved viadukt nær Evoluon,Eindhoven, Holland. 7

8 Ankomst, Forløb og Overgange Ankomst Syd Ankomst Syd er en relativ enkel ankomst at beskrive da det store landemærke, Sandesundsbroen er det, som danner porten og markerer ankomsten til Sarpsborg ved Sandesund. Allerede i dag er der markeret en særlig port, ganske effektfuld, for de sejlende ind til Borregaard. Denne særlige markering kan med fordel forstærkes og gøres mere præcis. Det skal ses i sammenhæng med den foreslåede horizontale markering af broen, der er beskrevet under Landemærker. Derudover er bryggen og kanten beskrevet under et efterfølgende afsnit ligesom stedet som nævnt også er nærmere beskrevet under landemærker i et efterfølgende afsnit. Ankomst Vest-2 og forløb ad Torsbekkveien Ankomst Vest-2 er på sin vis beskrevet under Landemærker da stedet i dag er markeret med en lyssøjle,der bør have en bearbejdning,som beskrevet under dette afsnit. Derudover er forløbet fra afkørslerne fra motorvejen og videre gennem rundkørsler ikke særligt afklarede og tydelige, hvorfor man bør markere de primære veje ind mod centrum på en anden måde end udelukkende med skiltning. Således bør Torsbekkveien og senere Korsgata, have en særlig markant belysning der markerer denne væsentlige forbindelsesvej i forhold til de andre veje, der mødes i dette større Krydsningspunkt. Således kan vejens belysningsmaster og armaturer have en variant, der skifter lige ved rundkørslen/krydsningspunktet, der markerer kørsel mod øst/sarpsborg og kørsel mod vest/frederikstad så man lige nøjagtigt får en indikation og en vejvisning. Tættere på byen i Torsbekkdalen er der mulighed for at arbejde mere lysscenografisk og kunstnerisk med lyset i dette landskabsrum hvor der også er mulighed for at opleve mørket. Således kan begge overgange/gangbroer, der går hen over Forløbet have deres egen aftenidentitet. Referencefoto fra Kobe, Japan med lysende tegn på bjergene i baggrunden. Som opleves markant ved ankomsten ad Hanshi motorvejen. Referencefotos fra Frankfurt, Tyskland. Udført som midlertidig kunstinstallation i Referencefoto fra Lyon, Frankrig.

9 Ankomst, Forløb og Overgange Ankomst Vest-1 og forløb ad Tuneveien Overgange og Forløb ved Oscar Pedersens vei ANBEFALINGER og RETNINGSLINIER Ankomst Vest-1 er på sin vis udenfor Sentrumsplanens område, men det bemærkes at ankomsten fra dette sted annonceres og tydeliggøres af det nye Sciencecenter ved afkørslen fra motorvejen. På Forløbet mod Sarpsborg opleves Tunevandet som et smukt landskabeligt element og derefter umiddelbart forbi Tue Kirke _ begge er væsentlige identitetsgivende elementer i Sarpsborg og kan gøres til genstand for en mere karakterfuld lyssætning der markerer strækningen mod bymidten. Lysanlæg bør tilpasses så udsigter og landemærker opleves uden blændinger og anden generende lyssætning. Alléen langs Oscar Pedersens vei er meget markant og bør belyses særskilt med et tosidet anlæg, der understreger den smukke og imposante allé. Et armatur som CitySwan, der samtidig med at give funktionslys nedad kan lyse ud og op i trækroner og løv på en stille og poetisk måde. Det kan være et forslag til armatur på denne meget følsomme strækning i byen. Gennem dette særlige dobbeltsidige belysningsanlæg i alléen vil enderne og dermed Overgangene fremstå mere tydelige uden at der, ud over dette tiltag, udformes noget specifikt lysmæssigt og særligt disse steder. Der kan eventuelt tænkes i dynamisk og farvet lys, der refererer til Borregaards produktion og den utrolige dynamik dette produktionsområde generer, ligesom det vil tilføre en helt særlig underfuld stemning, i et område der står overfor en kommende byudvikling. Belysning af smukt parkforløb i Tasik Perdane Park i Kuala Lumpur. Der er oplys i træerne placeret i lygtens top (som forslag til Kulås - se Søkelysområde 2) Referencefotos fra Tingbjerg i København, med optisk føring og markering af hovedtrafikkgate som Forløb, der gives af udlyset i lygtehovedet. Referencefotos fra den relativt nyetablerede Øster Allé i København, hvor der er benyttet farvet og dynamisk lys i CitySwan som ud- og oplys i lygtehovedet. 1. Ankomster og Forløb er det første møde med byen og bør lyssættes så orienteringsevnen optimeres og tydeliggøres på bedste vis både i selve mødet og gadeforløbet mod bymidten. 2. Alle væsentlige Ankomster til Sarpsborg bør være tydelige og letopfatbare markeringer, der viser den farende på vej. Både dag og nat. Der kan eksempelvis benyttes et tema, der relaterer sig mod Sarpsborgs målsettinger: vand, ild, leg, sport, træ og ild. 3. Ankomster må være markante om aftenen i et særligt udviklet lysdesign (kva tema), der netop kendetegner dette sted som Landemærke, der ikke kan forveksles et sted i natten at skifte retning. 4. Især ved Ankomster fra Nord og Øst med station og erhvervsområder, anlægges et helhedssyn i lysstrategien så barriereeffekten nedtones. 5. De fire Forløb ind mod bymidten kan behandles belysningsmæssigt forskelligt, så de fremtræder med tilpas variation og genkendelighed. 6. Overgange kan lysmarkeres selvstændigt som port eller Landemærke eller Forløbets lysanlæg kan accentueres. 7. Den bebyggelsmæssige fortætning kan forstærkes af belysningsanlægget skifter fra høje master til lavere og tættere placeret master. Herved signaleres også lavere fart. 9

10 Landemærker 8 7 VISION FOR SARPSBORG Hvordan opleves den store topografi og landemærker i skylinen ved ankomsten til Sarpsborg? Sarpsborgs landemærker fremstår signifikante hver for sig og opleves smukt i byens silhuet. Samtidig ses de i en helhed og i relation til hinanden fordi flere af dem kan opleves på samme tid fra samme sigtepunkt Landemærke Store og små som opleves både tæt på Sandesundbroen 2 Motorvej E6 afkørsel 6 3 Borregaard/ Skorstenen 4 Hafslunds Hovedgaard 5a Fossen 5b Sarpsbroen 6 Sarpsborg Kirke 7 Stadion 8 Tune Kirke 9 ABB Bygget, Golfhuset 10 Storbyen 11 Biblioteket 12 Festiviteten 13 Kulås pavillonen 10

11 Landemærker Referencefotos fra Duisbourg Park Nord,Tyskland. 1. Sandesundsbroen Sandesundsbroens horizontale spænd skal markeres enkelt og kraftfuldt så broen fremstår som en tydelig port når man bevæger sig mod og ind under den. Det store spænd har ikke en tilstrækkkelig dominans i området og vil med en tydelig horizontal markering udtrykke broens enkle form og lange forløb over Sandesund. Referencefoto fra Lyon, Frankrig. 2. Motorvej E6, afkørsel 6 -lyssøjle Den eksisterende lyssøjle markerer afkørslen til Sarpsborg både fra nord og fra syd. Fra syd er søjlen tydeligere da den ikke gemmer sig bag belysningsmasterne til motorvejen. Lyset i søjlen er ikke tilstrækkelig og det foreslås at lysstyrken øges, især i den øverste del. En svag dynamisk lyssætning hvor søjlens lys pulser med varierende lysstyrke vil også markere denne bedre end i dag. Toys R Us. Denne markante reklame kæmper om opmærksomheden ved afkørslen fra motorvejen til Sarpsborg fra nord. Det anbefales at luminansen på reklamen dæmpes så den er mindre dominerende, og tydeliggør lyssøjlen. Dette vil også gælde de andre store reklamer i området ud mod motervejen. 3. Borregaard Borregaards industrianlæg iscenesættes og belyses. Evt. med dynamisk lys eller med forskellige iscenesættelser til forskellige scenarier - mere eller mindre farverigt og iøjenfaldende. Borregaards skorsten eller skorstene iscenesættes. Eksempelvis ved at vise og synliggøre den bæredygtige elproduktion fra fossen. Borregaard mod Sandesund med løftekraner og skibe, der lægger til skal også have en bearbejdning. Der bør tænkes og planlægges med et helhedssyn i relation til dette industrianlæg ligesom de meget høje master med funktionslys bør sænkes så de ikke er uhensigtsmæssige landemærker. Referencefoto fra Sct. Nazaire, Frankrig. Referencefoto fra Sihlcity Zürich, Schweitzh. 11

12 Landemærker 4. Hafslunds Hovedgaard Hafslunds Hovedgaard fremstår med sine markante alléer som et landemrke i dag og skal også fremstå som sådan fremadrettet. Det er træerne/alléerne, der er de store markante landskabelige træk som har betydning for oplevelsen af Sarpsborg især ved ankomsten. Dette beskrives nærmere under dette afsnit. 5a. Fossen Fossen skal iscenesættes. Dels set fra passagen som en forgrund til Borregaard, men også fra udsigtspunktet på Haflundsiden. Der kan vises film/fotos på vandet/vandskyen og lyses på vandfaldet der reflekterer op på væggene, også når vandet ikke er i voldsom bevægelse som på nedenstående foto. 5b. Sarpsbroen Sarpsbroen iscenesættes med dynamisk lys i konstruktionen, der fortæller om ankomsten og mængden af trafikanter. Det bør koordineres med belysning af fossen og energiproduktionen og en styring af lyset i relation til dette. Lineær lyssat bro fra Lyon, Frankrig. Ældre togbro med dynamisk lyssætning. Et fag tændes ad gangen - staccato agtigt. Sct. Nazaire, Frankrig. Reference af lacerlys projiceret på vand. Seoul, Sydkorea 12

13 Landemærker 6. Sarpsborg kirke Sarpsborg kirke bør trækkes ud af mørket, men samtidig ses og opleves sammen med de andre bygninger, Festiviteten, Bibliotik og Rådhus og Kulåsparken på dette vigtige sted i byen. Bysentrums egentlige store Knudepunkt - et markant byrum, der bør projekteres i en helhed, lys, belægninger, beplantninger og udstyr. Kirketårnet og spiret bør belyses så det fremstår som pejlemærke på større afstand som f.eks. når man kommer ad Kirkegata. Tilsvarende Tune kirke. Der må gerne være lys inde i kirken så det varme lys fra kirkens indre inviterer og fortæller om at kirken altid er åben, om ikke fysisk så mentalt. Der kan også arbejdes med at sende lys ud af vinduerne indefra kirken så vinduerne markerer sig som lyspletter og figurer på terrænnet. Figurer der afspejler kirkens særligt formede vinduer og glas. En effekt der vil kunne ses inde på gulvet i kirken ved direkte sollys ind gennem vinduerne. 7. Stadion Stadionmasterne iscenesættes og belyses så de kan fremstå som landemærker, når den funktionelle stadionbelysning ikke er tændt. Evt. med forskellige iscenesættelser til forskellige scenarier - mere eller mindre farverigt og iøjenfaldende og/eller dynamisk, alt efter om lyset også er en annoncering og synliggørelse før vigtige kampe eller om det er en markering efter vundne eller tabte kampe på stadion. Filigranstrukturen og alle yderpunkter på havnekraner er lyssat. Sct. Nazaire, Frankrig. Sint Joriskerk, Eindhoven, Holland. 13

14 Landemærker 8. Tune kirke Tune kirke er allerede tilstede som landemærke om aftenen og det skal den fortsat være på den fine enkle måde som den er i dag. Luminansen på spiret skal dog tilpasses den visuelle tilstedeværelse set fra St. Marie gate og Torget. Dette specielt når der er aktiviteter på stadion. Samtidig vil det betyde at der skal ske en tilretning af lyssætningen af kirken efterhånden som lyssætningen i Sarpsborg Centrum ændres som følge af lysplanen. 9. ABB Bygget, Golfhuset Golfhuset er et bygningskompleks der ind mod centrum fremstår som en stor relativ enkel bygning med store lukkede facader og højtsiddende store markante vinduesbånd på de to langsider og et nederst i gavlen. Bygningskomplekset er karakteriseret med de buede tagkonstruktioner på såvel hovedbygningen som de sekundære bygninger. Den øverste del af gavlen mod Torsbekkdalen kan iscenesættes så den afspejler den aktivitet der er i huset under skyldig hensyntagen til det relativt mørke landskab i Torsbekkdalen. En meget diskret, men dynamisk lyssætning kan være et forslag. Dynamisk for at understrege aktiviteten i bygningen og diskret for ikke at dominere Torsbekkdalen i for høj grad. En lysreklame som de vandrende frøer eller hønen med æggene i København kunne være forslag. Det afgørende er at luminansen på reklamen og den deraf følgende dominans ikke bliver for voldsom. Vinduesbåndene må generelt gerne være oplyste indefra da de fremstår meget markante og præcise på denne måde. 10. Storbyen Storbyen kan blive en større levende (lys)reklame hvor bygningen underordner sig og lyset/reklamerne fremstår markante set som en helhed. Lidt som i dag, men ikke slukket om aftenen Lysreklamer på det gamle Industriens Hus i København. Lysreklame, frøerne, Vibenshus Runddel i København 14 Lysreklame, hønen med æggene, v. Dronning Louises Bro i København.

15 Landemærker Biblioteket og Festiviteten Festiviteten ligger meget markant ved Knudepunktet Kirkepladsen og Sandesundsaksen overfor biblioteket. Det er en hvidmalet bygning og som sådan skal den fremstå. Enkel og klar i sin form. En mere præcis facadebelysning med hvidt lys vil fremhæve bygningen så den træder mere markant ind på scenen på dette meget vigtige sted i byen. Den har en form for slægtsskab med Biblioteket i sin hvidhed og placering og skal ses og opleves sammen med denne. Begge bygninger bør lyssættes i en helhedorienteret byrumsløsning for Kirkeparken med omgivende veje - se Landemærke nr. 6. Eksisterende forhold Festiviteten og Biblioteket. Smukt lyssat hvid bygning - Odense Slot, Danmark. 13. Kulås pavillonen Pavillonen i Kulåsparken skal træde ud af mørket. Det er en klassisistisk pavillon som diskret kan markeres gennem lys på den hvide konstruktion og en mere iscenesat belysning af dens indre. Her kan farvet lys benyttes og en eller flere af siderne kan evt. lukkes med afskærmende transperant glas som på nedenstående refererance. Lyset skal koordineres med den øvrige belysning i parken, der beskrives nærmere i et efterfølgende afsnit. Som på foto fra Operaen i Lyon i Frankrig, kan der leges med lys og kunst i Kulås pavillionens konstruktive opdeling. Oplevelser utenfor sentrum Nedenstående eksempel viser en måde hvormed sentrum kan bruges til at reklamere for besøgssteder udenfor sentrum. For eksempel Storedal Kulturcenter (Skjeberg) Storedal Kultursenter kan annonceres i Sarpsborg på et nyt landemærke, som på denne smukke annonce lyssøjle tegnet af Gerrit Rietfelt. ANBEFALINGER og RETNINGSLINIER 1. Landemærker skal ses i sammenhæng og fremtræde tilpas markante i relation hertil. 2. Landemærker der opleves og er tydelige pejlemærker i byen om dagen, som Kirker, Sportsstadion, udsigter, særlige bygninger og industrianlæg, bør indgå lyssat i nattens lys, så by-genkendelsen er optimal og orienteringsevnen optimal. 3. Belysningen af Landemærker må gerne være markante om aftenen på en anden måde end om dagen, så den strukturskabende effekt øges, og medvirker til at skabe overblik og tryghed i natten. 4. Nye lyslandmærker kan etableres i forhold til topografi og oplevelse. Som exempelvis i forbindelse med Krydsningspunkter og Knudepunkter. 5. Kommercielle Lys-Landemærker som eksempelvis store reklameskilte skal underordne sig byens Landemærker som eksempelvis Lyssøjlen ved E6 afkørsel Kirkeparken med Kirke, Festiviteten, Bibliotek, Rådhus og Indgange til Kulåsparken bør indgå i helhedsplan for lys-iscenesættelse. 7. For Borregårds samlede industrianlæg bør der udarbejdes en særskilt lysplan som byens absolut største Landemærke. Et både funktionelt og lyskunstnerisk intellingent lysanlæg vil både Borregåard og Sarpsborg Kommune givetvis begge kunne drage store fordele af. 15

16 Krydsningspunkter og Kanter B VISION FOR SARPSBORG Hvordan føres man naurligt videre ind i til byens kerne og sentrum ved ankomsten til Sarpsborg? C 8 D Synliggørelsen af byens væsentligste krydsningspunkter vil forbedre opfattelsen af at kunne finde vej. Enkelte af byens mange kryds får lov at træde frem og markeringen af disse punkter vil sammen med vejenes nye foreslåede identitet gøre en forskel. Afhængig af de krydsende vejes udformning er en særlig markering af selve krydset ikke så påkrævet, men en lille accentuering vil være tilstrækkelig. Sarpsborgs kanter mod vandet skal generelt synliggøres og kontakten til vandet skal forstærkes. Også fordi vandet historisk set er så tæt forbundet med byen. Netop vandet gør at en relativ enkel belysning kan opleves stærk og nærværende uden at tage pusten fra rummet i øvrigt. Krydsningspunkt 2 Kant 1 A E 1 Alvim krydset 2 Alvim krydset 3 Rundkørsel på Torsbekkveien 4 Hans Nielsen Hauges gate og Korsgata 5 Storgata og Korsgata 6 Hans Nielsen Hauges gate og Olav Haraldssons Gate 7 Olav Haraldssons Gate og Storgata 8 Struerveien/Pellygata/St. Marie gate A Sandesund B Tunevannet C Glengshølen D Bystrand E Borregaaard 16

17 Krydsningspunkter og Kanter 1-3. Rundkørsler ved Alvimkrysset/motorvejen og Torsbekkveien/Korsgata Rundkørslernes centrale områder kan gives hver sin identitet over et fælles tema der tager udgangspunkt i Sarpsborgs historie. F.eks stiliserede lysende helleristninger Referencefotos med dynamisk lyssætning af kant og midterskulptur fra Trekroner i Roskilde i Danmark. A. Sandesund Bryggen ved Sandesund iscenesættes med lys der spejler sig i vandet så effekten forstærkes. Denne iscenesættelse skal koordineres med iscenesættelsen af Sandesundsbroen. Belysning fra P-anlæg ved kajkant, Lyon i Frankrig. Lyssøjler installation med spejlende lysfarver i vandet og tæt kontakt hertil. L echo du Silence, Geneve, Schweitz. C. Glengshølen I Glengshølen skal det store åbne rum kunne opleves. Derfor foreslås generelt lavt placeret lys så udsigten inde fra byen ud over vandet ikke forstyrres. Der kan arbejdes med lys i vandet eller under vandet for at skabe underfundighed og spænding. Lyset må gerne være brugerstyret eller styret af sensorer så effekten ikke er til stede konstant. I relation til de mere aktive funktioner der påtænkes udført på dette sted er tilsvarende brugerstyring en god idé så man også har muligheden for at opleve mørket uden for de aktive timer. I relation til disse aktiviteter skal lyset tilpasses de enkelte funktioner og der skal tænkes i afskærmning for at minimere blænding og uønsket fjernvirkning. Romantisk og kunstnerisk belysning under vand ved Niort i Frankrig. ANBEFALINGER og RETNINGSLINIER 1. Ved Krydsningspunkter som rundkørsler (1,2,3) bør der arbejdes med særlig lys-signifikans, skulpturel og kunstnerisk bearbejdning af hele rundkørslens udformning, materialer og lys. Gerne over et samlet kunstnerisk tema (som ved Ankomster og Forløb) 2. Rundkørsler udføres med et lysdesign, der både giver rundkørslen en speciel identitet i stedsorienteringen og tilfører rundkørslen i sig selv en ny æstetisk dimension. 3. Krydsningspunkter, som vigtige trafikale fordelings gadekryds (4,5,6,7) tilføres et lysdesign der giver god variation af stedsorietering i den daglige færden. 4. Særligt orienteringsskabende belysning kan bidrage til øget tryghed ved at tydeliggøre krydsningspunkt. 5. Udformningen kan være en enkel detaljering af eksisterende master og lygter i farver eller LED-apteringer eller som et nyt lag markeringslys, horisontalt eller vertikalt i flader på gadestrækningerne. 6. Lysdesignet kan være del af et valgt arkitektonisk eller kunstnerisk tema. Eksempelvis baseret på den 1000 årige lange historie, Olav den Hellige, eller referencer til begrebet TID og Homo Ludens, det legende menneske. Lyset trækker spor af punkter i vand, Osaka,Japan. Det underfulde illuminerede hav ved Okinawa, Japan 17

18 Kvartalstrukturen Gater Og Sigtelinjer VISION FOR SARPSBORG OBS Gate navne?? Referencebilleder mangler Hvordan finder man naurligt rundt i byens kerne, kvartalet og hovedaksene og sentrum ved mødet med Sarpsborg? 2016 :-) En fortælleglad ny belysning guider byens borgere og gester rundt i den gamle kvartalsstruktur, der med den skarpe geometri benyttes som ledtråd til et smukt og historiefortællende lysdesign, der synliggør den historiske orden aksene og kvartalet. En enkel og klar vejviser i nattens by, hvor både lysdesign, master og lygter er gradueret så der opnås optimal identitet for både den lokale og den fremmede - og viser vej. Krydret med små lyskunstneriske tilslag og særlige historiske markeringer er det en oplevelsesrig tur. De historiske Akser Kvartalsstrukturen lokalgater Hoved trafikkgater Forløb Internt i kvartalsstrukturen Sti-Forløb Sigtelinjer 18

19 Kvartalstrukturen Gater Og Sigtelinjer Akserne 84 la gamme St. Marie gate og Sandesundveien prioriteres højt og må fremstå skarpt og præcist i bymassen, med det historiske vingesus der hører til. I St. Marie gate benyttes en karakteristisk lysende lygte som eksempelvis CitySwan, der tegner både veiens udstrækning og præcise forløb. Lyspunkthøjden er ca. 4 meter - der henvises til Forprojekt for oprustning af gågaten ved GHB Landskabsarkitekter. Før og efter gågaten bør benyttes samme armatur, men på enklere mast som eksempelvis CitySwan basic og med samme lyspunkthøjde. På denne måde fastholdes et gennemgående design og lysudtryk i hele St. Marie gates udstrækning. Dette bør vurderes ved evt prøvbelysning for at vurdere den optiske føring. Sandesundsveien udføres med samme type armatur som St. Marie gate, men med en anden mastetype og en lyspunkthøjde på 6 meter. En halvering af den nuværende 12 meter lyspunkthøjde, der er ude af skala med bygninger og vej. Med en masteafstand på 40 meter fås 20 meter center-center nyt anlæg. Kvartalsstrukturens veie En fælles og enkel designløsning kan udgøres af armaturet Victor eller Københavner i forskellige højder, med en mastetype der kan varieres over et eller flere temaer: farvevalg eller extra lysfunktioner med LED, som toplys på mast, Lågelys i forskellig udformning, eller lys eller refleks påsat masten. Yderligere kan masten eller dele af masten males i farve og grafik i forhold til gatens beliggenhed og funktion. Farver i grid fastlægges i forhold til nord/syd-øst/ vest gaterne. Forretningsområderne ved gågaten, her især Glengsgata, anvendes exempelvis lågelys udformet som Kvartalsstruktur som særligt kendetegn. Jernbanegate er vigtigere end de andre nord/syd-veie og udføres med en stedsspecifik identitet, som et præcist forløb i byen (se Forløb side 6). CitySwan og Bronze 1 masten med ca. 4,0 meter lyspunkthøjde giver lyset i gågaten. St. Marie gate - gågaten, historisk akse Sandesundsveien, historisk akse CitySwan på Ohashi træmasten, i en af flere versioner, med 6 meter lyspunkthøjde trækker den historiske akse op med reference til træindustiren og lyset i gågaten. CitySwan i Tingbjerg, København design BY BJArNE schläger Inspired by chopsticks CitySwan som foreslået i Sønderborg bymidte med to mastevarianter - Bronze 1 og galvaniseret BrANd new

20 Kvartalstrukturen Gater Og Sigtelinjer Victor LED eller Københavner OPAL LED på Entasis flexmast, 4-6 meters lyspunkthøjde - benyttes til gater i kvartalsstrukturen. Master kan varieres med farver og forskellige udlægsarme, lanternelys og masteluge-lys så der skabes unik forskellighed i kvartalsstrukturen, men indenfor den samme designorden. 275 lysrør fra Banegården till Lake Zürich skaber med dynamesike farvespil leg og liv igennem kvarterer.zürich, Schweitz. Udlægsarm O-ring - der kan fås i forskellige farver ad libitum. Udlægsarm X-arm med toplys i farve efter ønske (LED) Lugelys kan bruges til både extra fortaus lys eller til effektlys i forskellige farver. Særlig Sarpsborg logo eller udformning er også en mulighed. 20 Lokalgater i kavartalsstrukturen

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning

SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning SÆRLIGE VEJRUM Rundkørsler - byporte - underføringer??? Principper for udformning og udsmykning Baggrund Kommuneplanen 2013-2025 beskriver, hvordan Vejen Kommune ønsker at arbejde med identitet. Dette

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

INTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand

INTRODUKTION. Søren Møller. Rådmand INTRODUKTION Belysningen i Odense bymidte er overvejende fra en tid, hvor bilerne dominerede gadebilledet. I dag er det især fodgængere og cyklister, der færdes i den centrale bymidte. Byens gader og pladser

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Følgende koncept er udarbejdet på baggrund af dialog med beboere i Gersagerparken og medarbejdere i Greve Kommune.

Følgende koncept er udarbejdet på baggrund af dialog med beboere i Gersagerparken og medarbejdere i Greve Kommune. Projektbeskrivelse Koncept for tunnelen Gersagerparken Waves Følgende koncept er udarbejdet på baggrund af dialog med beboere i Gersagerparken og medarbejdere i Greve Kommune. Det er en opsamling og et

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan

68 Ny Amagerbrogade Helhedsplan 68 Ny magerbrogade elhedsplan Visualisering Dobbeltporten Ny magerbrogade elhedsplan 69 KOINGEN EE GERROGDE OG GER CENTRET vor magerbrogade møder mager Centret dannes en samlende plads. En rolig og overskuelig

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Byforeningen for Odense

Byforeningen for Odense Byforeningen for Odense Thomas B. Thrigesgade Kommentarer og generelle betragtninger til den videre behandling af de tre udvalgte forslag. Aug. 2011 1) Sønderport - Når trafikken på Albanigade neddrosles

Læs mere

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Lys Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Organisation Global virksomhed Byggeri og Design Industri og olie/gas Miljø og Natur Energi og klima Infrastruktur og transport

Læs mere

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011

RØDOVRE SYD. Åben idékonkurrence 2011 RØDOVRE SYD Åben idékonkurrence 2011 12612 Taget og San Gimigano! Det horisontale og det vertikale Revitalisering fortætning urbane kvaliteter og landskabelige oplevelser en ny sammenfl ettet bystruktur!

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY. Lighting the Future

We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY. Lighting the Future We are LITE LIGHT INNOVATION TECHNOLOGY Lighting the Future LITE A/S LITE A/S (Light Innovation Technology) er en dansk virksomhed med hovedkontor og showroom i Nørresundby og datterselskabet LITE Sverige

Læs mere

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling IDÉGRUNDLAG Anvendelse Anvendelse af af belysningsplan belysningsplan fra strategi til handling Fra strategi til handling Niels Knudsen Niels Knudsen Belysningsingeniør Frederiksberg Kommune Belysningsingeniør

Læs mere

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010

ESTER. Skitseforslag 02.09.2010 ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:

Læs mere

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning

Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Bilag 2 Retningslinjer for digital skiltning Digitale skilte er en ny type skilte i bybilledet. Skiltene tiltrækker sig stor opmærksomhed og har større synlighed end de almindelige analoge skilte. Hjørring

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix.

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. RETAILMENT RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. Hver for sig byder de fire brands på stor erfaring med butiksindretning, mannequiner

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

BELYSNINGSPLAN analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum. GHB Landskabsarkitekter a/s & Bjarne Schläger Arkitekter

BELYSNINGSPLAN analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum. GHB Landskabsarkitekter a/s & Bjarne Schläger Arkitekter BELYSNINGSPLAN analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum Workshop 2012.02.29 Eksisterende forutsetninger BELYSNINGSPLAN FOR SARPSBORG SENTRUM Den store skala Historien Det som i høj grad markerer

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS

KALUNDBORG SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS SUNDHEDS- CEnTER OG AKUTHUS rh arkitekter REV. 2012.01.10 VISION På baggrund af de strukturændringer som Region Sjællands sygehusplan 2010 medfører, etablerer Region Sjælland og Kalundborg Kommune et sundheds-

Læs mere

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej

Læs mere

Konkurrencen omkring / RJUKAN TORG. PROJEKTET - nordlys* konkurrence 08. 03. 2013 1

Konkurrencen omkring / RJUKAN TORG. PROJEKTET - nordlys* konkurrence 08. 03. 2013 1 Konkurrencen omkring / RJUKAN TORG PROJEKTET - nordlys* konkurrence 08. 03. 2013 1 BYEN, VANDET OG LYSET: Rjukan er i dag et produkt af industri historien på stedet og af stedets ressourcer. Rjukans helt

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers KULTURTÆPPET - et nyt kulturelt byrum i Randers et skitseforslag udformet i et samarbejde mellem Randers Kommune, Værket og RUM april 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE side 3 geografisk placering side 4 idébeskrivelse

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning

Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Bilag 1. Lys på Aarhus Fra Center for Byens Anvendelse Dato 15-05-2015 Bilag til byrådsindstillingen Energirenovering af vejbelysning Lys er et vigtigt element i skabelsen af moderne attraktive bymiljøer,

Læs mere

Krystallinske Refleksioner

Krystallinske Refleksioner Krystallinske Refleksioner Viera Collaro Forslag til integreret kunst, Syddansk Universitet, Odense, 2012 Krystallinske Refleksioner Skitseforslag til integreret kunst, marts 2012 Syddansk Universitet,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK

ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR ZENZO GROUP FRYDENBORGVEJ 27 D 3400 HILLERØD 7027 1900 WWW.ZENZO.DK ZENZO@ZENZO.DK ZENZO OUTDOOR leverer spændende og funktionelt byrumsinventar. ZENZO OUTDOOR har specialiseret sig i holdbare,

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE Center for Bydesign Arkitektur og Byrum marts 2009 gadehjørner fortov busgade Nørrebrogade projektets fase 1 lagde sit

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner

Tillæg nr. 6 til. Kommuneplan 2009-2021. Retningslinjer for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 Retningslinjer for master og antenner Kommuneplantillæg nr. 6 for master og antenner er udarbejdet af Teknik & Miljø i Greve Kommune. Indholdsfortegnelse Redegørelse

Læs mere

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle

OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle OKKERHYTTE - En udstillingspavillon til Vestermølle Side 1 OKKERHYTTE Okkerhytten er en udstillingspavillon udformet som et træskrin, som hænger svævende over Vestermølles lille okkerdam. En stabil trebuktømmerkonstruktion,

Læs mere

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK

MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK MALMPARKEN / BEBOERHUS / BUTIK 10. april 2013 STEDET STEDET Malmparken station ligger i et større erhvervsområde. Industri på tre sider og to større boligbebyggelser hvis arealer grænser op til stationsarealet.

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

FORELØBIGT TRYK

FORELØBIGT TRYK Side 12 Indledning xxxxxxxxxxxxxxx Eksisterende forhold xxxxxxxxxxxxxxx Fremtidige forhold - Renovering xxxxxxxxxxxxxxx Fremtidige forhold - Opgradering xxxxxxxxxxxxxxx FORELØBIGT TRYK 10-09-2014 Belysningsforslag

Læs mere

Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere

Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Digitale virksomhedsskilte og informationsskilte-/standere Der er en stigende interesse fra erhvervsdrivende og foreninger for at opstille digitale skilte i det offentlige rum langs gader og veje. Digitale

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

DRs koncertsal En rødglødende meteorit i ødemarken

DRs koncertsal En rødglødende meteorit i ødemarken DRs koncertsal En rødglødende meteorit i ødemarken Byens Netværk arrangement 04.03.08. Tekst og foto: Christina Bennetzen På vores 3. besøg til DRs koncertsal får vi for første gang mulighed for at betræde

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

NY K.B. HAL MØDE D. 26. OKTOBER 2015

NY K.B. HAL MØDE D. 26. OKTOBER 2015 NY K.B. HAL MØDE D. 26. OKTOBER 2015 EMNER HUSETS 3 GRUNDPRINCIPPER KANTZONEN FOYER KUNSTNERISK UDSMYKNING HUSETS 3 GRUNDPRINCIPPER BUEN GAVLEN SKIVEN BUEN PROGRAM SAMMENHÆNG MED BAGVED- LIGGENDE HAL-

Læs mere

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE

L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE L O G G I A STÆNDERTORV ROSKILDE Domk irkestr æde LOGGIA 3399 STÆNDERTORV ROSKILDE irkepladsen TORVEDAG I JUNI LOKALT ORKESTER SPILLER C C Fondens Bro 39 39 4411 C de Palæstræ BUS BUS LOGGIA SET FRA PALÆSTRÆDE

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

ZEROville EN INTERAKTIV, GRØN BYABSTRAKTION

ZEROville EN INTERAKTIV, GRØN BYABSTRAKTION ZEROville EN INTERAKTIV, GRØN BYABSTRAKTION Nul-byen ZEROville er et virtuelt sted en byabstraktion, som samler alle de kendte, velafprøvede og lige-på-trapperne-teknologier, der findes i Danmark. ZEROville

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse Visuel komfort sætter mennesket i centrum Alle udendørs miljøer bør planlægges med mennesket i fokus og med hensyn til, hvordan mennesker reagerer og fungerer.

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG

RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG RETNINGSLINIER FOR VALG AF BELYSNINGSANLÆG Et belysningsanlæg skal vælges ud fra såvel funktionelle som æstetiske hensyn, og det skal være afpasset til den belysningsopgave, som skal løses. Belysningsanlægget

Læs mere

N L. Lyset i byen Arkitektskolen i Aarhus den 3. marts 2008

N L. Lyset i byen Arkitektskolen i Aarhus den 3. marts 2008 USE THE N IGHT L Lyset i byen Arkitektskolen i Aarhus den 3. marts 2008 Lys & stof og byscener En lille optakt inspireret af HCA fortællingens mand BYENS SCENER Den Urbane scene & Teaterscenen farver i

Læs mere

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. Forslag til indretning af tag-etage i Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund. v. arkitekter cand. arch. Trine og Kåre Birk 04.09.2011 Nuværende etageplan Nuværende indretning Problemformulering Tagetagen

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum. KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

H A N S E N & H E N N E B E R G

H A N S E N & H E N N E B E R G FREDERIKSBERG NYE PLADSER Storbyoase Frederiksberg Kommune har fået en ny storbyoase, hvor belysningen spiller en stor rolle i den samlede arkitektoniske komposition. BELYSNINGEN Et arkitektonisk element

Læs mere

tækkers visuelle univers

tækkers visuelle univers tækkers visuelle univers inspiration og udvikling 2006 Fra skovens skygge til coorporate identity En sommernat i skoven mellem teltdug og fuldmånen stod skyggen af et egeblad. En silhuet, en form, en fortælling,

Læs mere

SKYLINE. By Julie Richoz

SKYLINE. By Julie Richoz 48 SKYLINE By Julie Richoz 49 50 Lys og skygge 51 52 I smukt samspil 53 Maksimal minimalisme If it is both useful and necessary and you can recognize and eliminate what is not essential, then go ahead

Læs mere

Lighting the Future. Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning

Lighting the Future. Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning 5 16 Lighting the Future Vej- og parkbelysning Skab sikkerhed, tryghed og stemning med den rette udendørsbelysning Reducer energiforbruget - og budgettet Energiforbruget til vejbelysning er en betydelig

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest

F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P. Nyt Kirke- og kulturhus i Vinderup. Perspektiv set fra syd-vest F O R S L A G T I L N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P Perspektiv set fra syd-vest N Y T K I R K E - O G K U L T U R H U S I V I N D E R U P - Denne skitsemappe indeholder et forslag

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere