GHB Landskabsarkitekter a/s & Bjarne Schläger Arkitekter. Belysningsplan for Sarpsborg Kommune som delutredning til kommunedelplan sentrum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GHB Landskabsarkitekter a/s & Bjarne Schläger Arkitekter. Belysningsplan for Sarpsborg Kommune som delutredning til kommunedelplan sentrum"

Transkript

1 Belysningsplan for Sarpsborg Kommune som delutredning til kommunedelplan sentrum August 2012

2 Indholdsfortegnelse 3 Indledning, baggrund, målsetting 43 Lyskilder, lysfarver og lysstyring 4 Byarkitektoniske hovedtræk og lysplanen 44 Skalatilpassede lysanlæg 5 Fra Byanalyse til Belysningsplan 46 Design - master og armaturtyper 6 Ankomster, forløb og overgange 49 Økonomi, drift og miljø 10 Landemærker, store og små 50 Prioritering og gjennemføring af tiltag Krydsningspunkter og kanter Kvartalstrukturen - Gater og sigtelinjer Bilag - Analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum af Knudepunkter - Pladser og parker 26 Markante bygninger og skulpturer 28 Kvarterer og områder søkelysområde - ankomst Sarpsbrua søkelysområde - Kulås 34 3.søkelysområde - Busterminal 36 4.søkelysområde - Kong Olav Plads 38 Events - specielle tiltag - no et ekstra 40 Privat belysning, herunder kommerciel belysning - Facadebelysning - Forretningsbelysning - Reklamer og skilte på facader - Sikkerhedsbelysning 42 2 Kriminalpræventiv belysning - Hvidt lys - Hærværk

3 Indledning MÅLSETTING Målsettingen for Belysningsplanen for Sarpsborgs Sentrum er at: bidrage til en større og rikere oplevelse af byens offentlige rom inspirere til at ferdes mere i sentrum fremhæve positive særtrekk i byroms og bebyggelsesstrukturen fremhæve utvalgte og viktige topografiske lokaliteter styrke Sarpsborgs identitet forbedre og forskjønne det visuelle Baggrund for belysningsplanen Sarpsborg Kommune har en målsettning om at gøre Sarpsborg by og byens offentlige rom til noget unikt og give en rikere og inspirerende oplevelse gennem en bevidst tilrettelægning af det elektriske udelys. Sarpsborg rummer indenfor det centrale sentrumområde flere grader af by- og landskabsdannelse. I bykjernen er der bydannelse i traditionel forstand med stor tæthed og relativt høje bygninger i den karakteristiske kvartal-struktur. Sarpsborgs karakteristiske Kvartalsstruktur med Hovedakserne er et meget karakterfuldt byanlæg i Norge. Samspillet mellem de præcise lige gater, de mange grønne områder, der indgår i den grønne diagonal, Kulås og Torsbekkdalen, det omkransende livgivende vand samt ikke mindst Borregaards dominerende industrianlæg skaber særprægede byrum og relationer med helt anderledes udtryk, end vi kender det fra de fleste andre byer. Disse særegne kendetegn og særlige kvaliteter danner udgangspunkt for belysningsplanen, der netop ønsker at fremhæve de unikke og spændende karakteristika for Sarpsborg. Det elektriske lys skal berige denne konstellation. Lyset i den stramme og præcise bystruktur udformes derfor efter nye principper for belysning og lys-iscenesættelse af rum et holistisk helhedssyn og lys som landart! Lys som reflekteres og genreflekteres fra rumlige definitioner i det hårde stenrum, men også fra bløde, organiske og varierede byafgrænsninger, der tillige skifter markant rumligt udtryk gennem de fire årstider med og uden løv på træer, sne og dybt vintermørke. Oplevelsen og genkendeligheden af Sarpsborgs byarkitektoniske hovedtræk og rumlige forløb, må derfor underbygges og tilføjes nye og gerne eksperimentelle belysningsformer og -principper. Belysningsformer der kan understøtte og optimere Sarpsborgs byplanelementer mellem det tætte og åbne, beplantning og vand og ikke mindst den markante topografi. Bybelysning er en vanskelig opgave, der kræver konsensus mellem de mange aktører, der bidrager til lyset i Sarpsborg sentrum. Det kræver en plan at opnå en smuk iscenesættelse af natten. Sarpsborg Kommune har med denne belysningsplan ønsket et nyt grundlag for de kommende års lysplanlægning, der netop tilvejebringer et stærkt udgangspunkt for at udvikle en dynamisk og attraktiv by, hvor mennesker trives og hvor moderne udtryk og løsninger spejler sig i den historiske planlagte by. miljø skape nye stemninger på forskjellige lokaliteter gjennom experimentering med lys fremheve historiske og identitetskabende byplanelementer ha focus på energieffektive lyskilder for at redusere driftsutgifter, f.eks. LED minske uttryggheten på stier og i parker og øke tryggheten øke trafiksikkerheten i byen gi føringer, anbefalinger og retningslinier for effektbelysning, funksjonsbelysning og ferdselsbelysning 3

4 Byarkitektoniske Hovedtræk LYS ICONER FOR BYEN Illustration: Kortet viser en akkumulering af alle indsatsstederne for at skabe en ny og rikere opplevelse af Sarpsborg - med elektrisk lys, både offentligt, privat, lyskunst og brugsbelysning. Ankomst Overgang Rumligt skift Forløb Byankomst Krydsningspunkt Orienteringsværdi Kant Barriere Landemærke Forløb Internt Bygning Verneverdi Forløb Sti Bygningsområde Verneverdier Bykjernen Skulpturer Bykvarter Arnestedet Knudepunkter Pladser-Torve Bykvarter Industri Akserne De historiske Bykvarter Bolig Kvartal struktur Gater i griddet Grønne strukturer Hoved trafikkgater Sigtepunkter 4

5 Fra Byanalyse Til Belysningsplan By - Analyse Proces MÅLSETTING De byarkitektoniske hovedtræk, som ses til venstre herfor, er baseret på en byanalyse af byens arkitektur, rum og lys i relation til dette. By-Analysen har lighed med byplanlægger Kevin Lynch s byanalysemodel, men videreudviklet og suppleret af MWB/BS med henblik på byens natidentitet, som oplevet i det elektriske lys. Yderligere indgår arkitekt Gordon Cullens serial visions, der viser vigtigheden af byen oplevet med variation, rytme og i bevægelse, for gående såvel som kørende, en række by-scener, der erfares og opleves alene ved hjælp af synet. BYARKITEKTUREN Sarpsborg Sentrums byarkitektoniske træk: 1000 års historie kvartalstrukturen områder og kvarterer ankomster, forløb, kanter, overgange landemærker, sigtelinjer krydsningspunkter, knudepunkter Bygninger, forretninger, skilte og reklamers påvirkning af det offentlige rum. LYSET I BYEN Alt offentligt, privat og kommercielt lys er vurderet i forhold til de byarkitektoniske træk. I forløbet har der været afholdt en række statusmøder med Arbejdsgruppen for belysningsplanen. Endelig er Analysedelen blevet udformet og afsluttet med en workshop som optakt på udformningen af belysningsplanen. Belysningsplanen Belysningsplanen for Sarpsborg Sentrum er udarbejdet med tre lyskategorier for at opnå maksimal indbyrdes synergieffekt: Den offentlige rumbelysning Et variationsrigt og sammenhængende Iys- og lygtehierarki, tilpasset Sarpsborgs vej-, gade-, stiog park-struktur, med maximal anvendelse af ny lysteknologi i energiøkonomiske anlæg, samt stor kreativitet i både lysdesign og designudformning. Den offentlige vej- og rumbelysning som vigtigt funktionlys kan også bearbejdes som iscenesættende lys. Der indarbejdes lysoplevelser, der forstærker karakteristika i de byarkitektoniske hovedtræk og indrammer Sarpsborgs stemning. Kunstnerisk & skulpturel belysning Lys som kunstneriske og skulpturelle tiltag indføjes som lystemaer og lysfortællinger ved udformning af mødesteder: Anden belysning - privat og kommerciel Det lys der relaterer sig til boliger, erhverv, institutioner og trafik indgår, som en lys-scenografisk helhed i bybilledet, der komplementerer den offentlige og kunstneriske belysning. Der bør i denne forbindelse indgås og afsøges alternative samarbejds- og samfinansieringsaftaler, så der opnås en stor synergieffekt mellem det private og kommercielle lys og den offentlige belysning. De tre belysningskategorier relaterer sig til den opdeling af Sarpsborg vi er kommet frem til gennem analysen og som ses i det sammentegnede diagram til venstre herfor. Sarpsborgs byarkitektoniske hovedtræk bør opleves om aftenen og natten på en markant, karakterfuld og imposant måde, der understøtter både den kendte by, som oplevet i dagslys, men også tilfører nye oplevelser og overraskelser med nye stemninger i nattens nye lys. At skabe opmærksomhed om Sarpsborg, som Lyons, Allingsås eller andre byer, der har formået at etablere spændende, ambitiøse, men også spekulative lysplaner og lysevents for byen. Sarpsborg er ikke storby som Lyon, men må træde i karakter som Sarpsborg, Olav den Helliges by, på egne vilkår og præmisser og med temaer, der ligger i naturlig forlængelse af byens 1000 årige lange historie. Byen gennem 1000 år Byen ved vandet - formet af vand Byen med de mange brande - den røde Byen med træ, træmasse og teknologidrevet produktion Byen med Olav den Hellige Den legende by Rustet til fremtiden 2016: -) Special Events ved Jubilæum BELYSNINGSPLAN analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg Centrum Workshop Se bilag: Analyse af eksisterende belysning i Sarpsborg. fra vigtige krydsnings- og knudepunkter, fordelingsgader, ved særlige park-, bebyggelses- og gaderum eller ved kreativ bearbejdning af både den offentlige og private eller kommercielle belysning. Lyskunst eller specielle events kan herudover indpasses i forhold til enkeltstående arrangementer og særlige lejligheder af temporær karakter. 5

6 Ankomst, Forløb og Overgange VISION FOR SARPSBORG Hvordan er ankomsten til Sarpsborg? De forskellige måder at ankomme til Sarpsborg på må gerne signalere Sarpsborg, som en by der ser fremad. ankomst vest-1 En by med visioner og en by man får lyst til at besøge og studere nærmere. En by med en tilpas respekt for stedet og historien og med et tvist, der pirrer til fremtidens byopfattelse. ankomst nord Ankomster og forløb skal pirre nysgerrigheden og invitere, vise frem, inspirere, sætte i godt humør til mere by, til mere Sarpsborg - til at komme hjem. Verdens bedste by. ankomst med tog ankomst med bus Ankomst forløb Torsbekkveien Overgang Rumligt skift ankomst vest-2 forløb Oscar Pedersens vei ankomst øst Forløb Byankomst ankomst syd 6

7 Ankomst, Forløb og Overgange Ankomst Nord Ankomst Øst Ankomst m. tog Ankomst nord fra Glengshølen gennem tunnelen under banen skal synliggøres, være inviterende og interessant. Både den større tunnel for kørende trafik og den mindre for gående. De bør ikke være ens da den for de gående skal udføres mere detaljeret og nuanceret og dermed tilgodese færdslen i langsomt tempo. De blå gnister der opstår ved togenes kontakt med de strømførende hængende kabler ovenover kan benyttes som billed og farveindikator til porten for de gående. En lyssætning, der kan tænkes mere dynamisk så den tiltaler de mange unge brugere af stedet. Denne tunnel kunne eksempelvis udformes i samarbejde med de unge brugere så stedet bliver noget særligt for dem, som de holder af og vil passe på. På denne måde undgås hærværk og noget unikt kan få lov at blive. Blå markering af tunnelbelysning under jernbanen bruges flere steder i Lyon, Frankrig. Et specielt kendetegn. Ankomst øst er både enkel og kompliceret da man kommer forbi adskillige landemærker. Først Hafslunds Hovedgaard, videre til rundkørslen, mod Borregaards imponerende bygværker, kogeri og skorsten, derefter over Sarpsbroen og videre ind forbi Borgarsyssel, hvor man krydser den gamle, men usynlige by-vold-grænse for at komme til enden af Pellygata, der er lukket for indkørsel. Dette komplekse sted og forløb bør gennemgå en større byarkitektonisk og trafikal analyse og vurdering for at få det fulde udbytte ud af stedet, også set i relation til belysningen. Derudover er stedet eller dele af ankomsten/forløbet nærmere beskrevet under Søkelysområde 1., samt under afsnittet Landemærker. Dette er således et kort rids af mulighederne for stedet. Ankomsten med tog beskrives under afsnittet Kvartalstrukturen, som et Forløb internt i kvartalsstrukturen, da ankomsten med tog primært handler om at bevæge sig mod centrum af Sarpsbrog som fodgænger og vice verca. Ud over at kunne få informationer om disse to forløb til centrum er der overfor selve stationsbygningen et mindre Knudepunkt i form af en lille parkplads som et aksialt byrum. Dette sted kan med fordel opgraderes i rumlig indretning og materialer og lys iscenesættes på smukkeste vis da det er det første møde med byen, som den besøgende oplever ved ankomsten med toget.velkommen til Sarpsborg, indbydende og indtagende. Se afsnittet om Knudepunkter. Samme overordnede farveskala kan bruges til at markere den større port for kørende trafik, men her er farven en markering af den vigtige kontakt til vandet dette sted. Da man både kører under, gennem og mod en væg er dette også en særlig og komplicerende udfordring med mulighed for at tilføre dette sted en helt særlig identitet. Blå og rød lysløber tunnelbelysning fra Detroit, USA. Gribende og provokerende speciel tunelbelysning fra Shanghai, Kina. Port, 50 m høje specielle lyslandemærker. Lyssatte indeni strukturen. Highway A29 ved Havre, Frankrig. Ankomst m. bus Ankomsten med bus beskrives under afsnittet 3. Søkelysområde, samt under afsnittet Landemærker. Lys nål ved viadukt nær Evoluon,Eindhoven, Holland. 7

8 Ankomst, Forløb og Overgange Ankomst Syd Ankomst Syd er en relativ enkel ankomst at beskrive da det store landemærke, Sandesundsbroen er det, som danner porten og markerer ankomsten til Sarpsborg ved Sandesund. Allerede i dag er der markeret en særlig port, ganske effektfuld, for de sejlende ind til Borregaard. Denne særlige markering kan med fordel forstærkes og gøres mere præcis. Det skal ses i sammenhæng med den foreslåede horizontale markering af broen, der er beskrevet under Landemærker. Derudover er bryggen og kanten beskrevet under et efterfølgende afsnit ligesom stedet som nævnt også er nærmere beskrevet under landemærker i et efterfølgende afsnit. Ankomst Vest-2 og forløb ad Torsbekkveien Ankomst Vest-2 er på sin vis beskrevet under Landemærker da stedet i dag er markeret med en lyssøjle,der bør have en bearbejdning,som beskrevet under dette afsnit. Derudover er forløbet fra afkørslerne fra motorvejen og videre gennem rundkørsler ikke særligt afklarede og tydelige, hvorfor man bør markere de primære veje ind mod centrum på en anden måde end udelukkende med skiltning. Således bør Torsbekkveien og senere Korsgata, have en særlig markant belysning der markerer denne væsentlige forbindelsesvej i forhold til de andre veje, der mødes i dette større Krydsningspunkt. Således kan vejens belysningsmaster og armaturer have en variant, der skifter lige ved rundkørslen/krydsningspunktet, der markerer kørsel mod øst/sarpsborg og kørsel mod vest/frederikstad så man lige nøjagtigt får en indikation og en vejvisning. Tættere på byen i Torsbekkdalen er der mulighed for at arbejde mere lysscenografisk og kunstnerisk med lyset i dette landskabsrum hvor der også er mulighed for at opleve mørket. Således kan begge overgange/gangbroer, der går hen over Forløbet have deres egen aftenidentitet. Referencefoto fra Kobe, Japan med lysende tegn på bjergene i baggrunden. Som opleves markant ved ankomsten ad Hanshi motorvejen. Referencefotos fra Frankfurt, Tyskland. Udført som midlertidig kunstinstallation i Referencefoto fra Lyon, Frankrig.

9 Ankomst, Forløb og Overgange Ankomst Vest-1 og forløb ad Tuneveien Overgange og Forløb ved Oscar Pedersens vei ANBEFALINGER og RETNINGSLINIER Ankomst Vest-1 er på sin vis udenfor Sentrumsplanens område, men det bemærkes at ankomsten fra dette sted annonceres og tydeliggøres af det nye Sciencecenter ved afkørslen fra motorvejen. På Forløbet mod Sarpsborg opleves Tunevandet som et smukt landskabeligt element og derefter umiddelbart forbi Tue Kirke _ begge er væsentlige identitetsgivende elementer i Sarpsborg og kan gøres til genstand for en mere karakterfuld lyssætning der markerer strækningen mod bymidten. Lysanlæg bør tilpasses så udsigter og landemærker opleves uden blændinger og anden generende lyssætning. Alléen langs Oscar Pedersens vei er meget markant og bør belyses særskilt med et tosidet anlæg, der understreger den smukke og imposante allé. Et armatur som CitySwan, der samtidig med at give funktionslys nedad kan lyse ud og op i trækroner og løv på en stille og poetisk måde. Det kan være et forslag til armatur på denne meget følsomme strækning i byen. Gennem dette særlige dobbeltsidige belysningsanlæg i alléen vil enderne og dermed Overgangene fremstå mere tydelige uden at der, ud over dette tiltag, udformes noget specifikt lysmæssigt og særligt disse steder. Der kan eventuelt tænkes i dynamisk og farvet lys, der refererer til Borregaards produktion og den utrolige dynamik dette produktionsområde generer, ligesom det vil tilføre en helt særlig underfuld stemning, i et område der står overfor en kommende byudvikling. Belysning af smukt parkforløb i Tasik Perdane Park i Kuala Lumpur. Der er oplys i træerne placeret i lygtens top (som forslag til Kulås - se Søkelysområde 2) Referencefotos fra Tingbjerg i København, med optisk føring og markering af hovedtrafikkgate som Forløb, der gives af udlyset i lygtehovedet. Referencefotos fra den relativt nyetablerede Øster Allé i København, hvor der er benyttet farvet og dynamisk lys i CitySwan som ud- og oplys i lygtehovedet. 1. Ankomster og Forløb er det første møde med byen og bør lyssættes så orienteringsevnen optimeres og tydeliggøres på bedste vis både i selve mødet og gadeforløbet mod bymidten. 2. Alle væsentlige Ankomster til Sarpsborg bør være tydelige og letopfatbare markeringer, der viser den farende på vej. Både dag og nat. Der kan eksempelvis benyttes et tema, der relaterer sig mod Sarpsborgs målsettinger: vand, ild, leg, sport, træ og ild. 3. Ankomster må være markante om aftenen i et særligt udviklet lysdesign (kva tema), der netop kendetegner dette sted som Landemærke, der ikke kan forveksles et sted i natten at skifte retning. 4. Især ved Ankomster fra Nord og Øst med station og erhvervsområder, anlægges et helhedssyn i lysstrategien så barriereeffekten nedtones. 5. De fire Forløb ind mod bymidten kan behandles belysningsmæssigt forskelligt, så de fremtræder med tilpas variation og genkendelighed. 6. Overgange kan lysmarkeres selvstændigt som port eller Landemærke eller Forløbets lysanlæg kan accentueres. 7. Den bebyggelsmæssige fortætning kan forstærkes af belysningsanlægget skifter fra høje master til lavere og tættere placeret master. Herved signaleres også lavere fart. 9

10 Landemærker 8 7 VISION FOR SARPSBORG Hvordan opleves den store topografi og landemærker i skylinen ved ankomsten til Sarpsborg? Sarpsborgs landemærker fremstår signifikante hver for sig og opleves smukt i byens silhuet. Samtidig ses de i en helhed og i relation til hinanden fordi flere af dem kan opleves på samme tid fra samme sigtepunkt Landemærke Store og små som opleves både tæt på Sandesundbroen 2 Motorvej E6 afkørsel 6 3 Borregaard/ Skorstenen 4 Hafslunds Hovedgaard 5a Fossen 5b Sarpsbroen 6 Sarpsborg Kirke 7 Stadion 8 Tune Kirke 9 ABB Bygget, Golfhuset 10 Storbyen 11 Biblioteket 12 Festiviteten 13 Kulås pavillonen 10

11 Landemærker Referencefotos fra Duisbourg Park Nord,Tyskland. 1. Sandesundsbroen Sandesundsbroens horizontale spænd skal markeres enkelt og kraftfuldt så broen fremstår som en tydelig port når man bevæger sig mod og ind under den. Det store spænd har ikke en tilstrækkkelig dominans i området og vil med en tydelig horizontal markering udtrykke broens enkle form og lange forløb over Sandesund. Referencefoto fra Lyon, Frankrig. 2. Motorvej E6, afkørsel 6 -lyssøjle Den eksisterende lyssøjle markerer afkørslen til Sarpsborg både fra nord og fra syd. Fra syd er søjlen tydeligere da den ikke gemmer sig bag belysningsmasterne til motorvejen. Lyset i søjlen er ikke tilstrækkelig og det foreslås at lysstyrken øges, især i den øverste del. En svag dynamisk lyssætning hvor søjlens lys pulser med varierende lysstyrke vil også markere denne bedre end i dag. Toys R Us. Denne markante reklame kæmper om opmærksomheden ved afkørslen fra motorvejen til Sarpsborg fra nord. Det anbefales at luminansen på reklamen dæmpes så den er mindre dominerende, og tydeliggør lyssøjlen. Dette vil også gælde de andre store reklamer i området ud mod motervejen. 3. Borregaard Borregaards industrianlæg iscenesættes og belyses. Evt. med dynamisk lys eller med forskellige iscenesættelser til forskellige scenarier - mere eller mindre farverigt og iøjenfaldende. Borregaards skorsten eller skorstene iscenesættes. Eksempelvis ved at vise og synliggøre den bæredygtige elproduktion fra fossen. Borregaard mod Sandesund med løftekraner og skibe, der lægger til skal også have en bearbejdning. Der bør tænkes og planlægges med et helhedssyn i relation til dette industrianlæg ligesom de meget høje master med funktionslys bør sænkes så de ikke er uhensigtsmæssige landemærker. Referencefoto fra Sct. Nazaire, Frankrig. Referencefoto fra Sihlcity Zürich, Schweitzh. 11

12 Landemærker 4. Hafslunds Hovedgaard Hafslunds Hovedgaard fremstår med sine markante alléer som et landemrke i dag og skal også fremstå som sådan fremadrettet. Det er træerne/alléerne, der er de store markante landskabelige træk som har betydning for oplevelsen af Sarpsborg især ved ankomsten. Dette beskrives nærmere under dette afsnit. 5a. Fossen Fossen skal iscenesættes. Dels set fra passagen som en forgrund til Borregaard, men også fra udsigtspunktet på Haflundsiden. Der kan vises film/fotos på vandet/vandskyen og lyses på vandfaldet der reflekterer op på væggene, også når vandet ikke er i voldsom bevægelse som på nedenstående foto. 5b. Sarpsbroen Sarpsbroen iscenesættes med dynamisk lys i konstruktionen, der fortæller om ankomsten og mængden af trafikanter. Det bør koordineres med belysning af fossen og energiproduktionen og en styring af lyset i relation til dette. Lineær lyssat bro fra Lyon, Frankrig. Ældre togbro med dynamisk lyssætning. Et fag tændes ad gangen - staccato agtigt. Sct. Nazaire, Frankrig. Reference af lacerlys projiceret på vand. Seoul, Sydkorea 12

13 Landemærker 6. Sarpsborg kirke Sarpsborg kirke bør trækkes ud af mørket, men samtidig ses og opleves sammen med de andre bygninger, Festiviteten, Bibliotik og Rådhus og Kulåsparken på dette vigtige sted i byen. Bysentrums egentlige store Knudepunkt - et markant byrum, der bør projekteres i en helhed, lys, belægninger, beplantninger og udstyr. Kirketårnet og spiret bør belyses så det fremstår som pejlemærke på større afstand som f.eks. når man kommer ad Kirkegata. Tilsvarende Tune kirke. Der må gerne være lys inde i kirken så det varme lys fra kirkens indre inviterer og fortæller om at kirken altid er åben, om ikke fysisk så mentalt. Der kan også arbejdes med at sende lys ud af vinduerne indefra kirken så vinduerne markerer sig som lyspletter og figurer på terrænnet. Figurer der afspejler kirkens særligt formede vinduer og glas. En effekt der vil kunne ses inde på gulvet i kirken ved direkte sollys ind gennem vinduerne. 7. Stadion Stadionmasterne iscenesættes og belyses så de kan fremstå som landemærker, når den funktionelle stadionbelysning ikke er tændt. Evt. med forskellige iscenesættelser til forskellige scenarier - mere eller mindre farverigt og iøjenfaldende og/eller dynamisk, alt efter om lyset også er en annoncering og synliggørelse før vigtige kampe eller om det er en markering efter vundne eller tabte kampe på stadion. Filigranstrukturen og alle yderpunkter på havnekraner er lyssat. Sct. Nazaire, Frankrig. Sint Joriskerk, Eindhoven, Holland. 13

14 Landemærker 8. Tune kirke Tune kirke er allerede tilstede som landemærke om aftenen og det skal den fortsat være på den fine enkle måde som den er i dag. Luminansen på spiret skal dog tilpasses den visuelle tilstedeværelse set fra St. Marie gate og Torget. Dette specielt når der er aktiviteter på stadion. Samtidig vil det betyde at der skal ske en tilretning af lyssætningen af kirken efterhånden som lyssætningen i Sarpsborg Centrum ændres som følge af lysplanen. 9. ABB Bygget, Golfhuset Golfhuset er et bygningskompleks der ind mod centrum fremstår som en stor relativ enkel bygning med store lukkede facader og højtsiddende store markante vinduesbånd på de to langsider og et nederst i gavlen. Bygningskomplekset er karakteriseret med de buede tagkonstruktioner på såvel hovedbygningen som de sekundære bygninger. Den øverste del af gavlen mod Torsbekkdalen kan iscenesættes så den afspejler den aktivitet der er i huset under skyldig hensyntagen til det relativt mørke landskab i Torsbekkdalen. En meget diskret, men dynamisk lyssætning kan være et forslag. Dynamisk for at understrege aktiviteten i bygningen og diskret for ikke at dominere Torsbekkdalen i for høj grad. En lysreklame som de vandrende frøer eller hønen med æggene i København kunne være forslag. Det afgørende er at luminansen på reklamen og den deraf følgende dominans ikke bliver for voldsom. Vinduesbåndene må generelt gerne være oplyste indefra da de fremstår meget markante og præcise på denne måde. 10. Storbyen Storbyen kan blive en større levende (lys)reklame hvor bygningen underordner sig og lyset/reklamerne fremstår markante set som en helhed. Lidt som i dag, men ikke slukket om aftenen Lysreklamer på det gamle Industriens Hus i København. Lysreklame, frøerne, Vibenshus Runddel i København 14 Lysreklame, hønen med æggene, v. Dronning Louises Bro i København.

15 Landemærker Biblioteket og Festiviteten Festiviteten ligger meget markant ved Knudepunktet Kirkepladsen og Sandesundsaksen overfor biblioteket. Det er en hvidmalet bygning og som sådan skal den fremstå. Enkel og klar i sin form. En mere præcis facadebelysning med hvidt lys vil fremhæve bygningen så den træder mere markant ind på scenen på dette meget vigtige sted i byen. Den har en form for slægtsskab med Biblioteket i sin hvidhed og placering og skal ses og opleves sammen med denne. Begge bygninger bør lyssættes i en helhedorienteret byrumsløsning for Kirkeparken med omgivende veje - se Landemærke nr. 6. Eksisterende forhold Festiviteten og Biblioteket. Smukt lyssat hvid bygning - Odense Slot, Danmark. 13. Kulås pavillonen Pavillonen i Kulåsparken skal træde ud af mørket. Det er en klassisistisk pavillon som diskret kan markeres gennem lys på den hvide konstruktion og en mere iscenesat belysning af dens indre. Her kan farvet lys benyttes og en eller flere af siderne kan evt. lukkes med afskærmende transperant glas som på nedenstående refererance. Lyset skal koordineres med den øvrige belysning i parken, der beskrives nærmere i et efterfølgende afsnit. Som på foto fra Operaen i Lyon i Frankrig, kan der leges med lys og kunst i Kulås pavillionens konstruktive opdeling. Oplevelser utenfor sentrum Nedenstående eksempel viser en måde hvormed sentrum kan bruges til at reklamere for besøgssteder udenfor sentrum. For eksempel Storedal Kulturcenter (Skjeberg) Storedal Kultursenter kan annonceres i Sarpsborg på et nyt landemærke, som på denne smukke annonce lyssøjle tegnet af Gerrit Rietfelt. ANBEFALINGER og RETNINGSLINIER 1. Landemærker skal ses i sammenhæng og fremtræde tilpas markante i relation hertil. 2. Landemærker der opleves og er tydelige pejlemærker i byen om dagen, som Kirker, Sportsstadion, udsigter, særlige bygninger og industrianlæg, bør indgå lyssat i nattens lys, så by-genkendelsen er optimal og orienteringsevnen optimal. 3. Belysningen af Landemærker må gerne være markante om aftenen på en anden måde end om dagen, så den strukturskabende effekt øges, og medvirker til at skabe overblik og tryghed i natten. 4. Nye lyslandmærker kan etableres i forhold til topografi og oplevelse. Som exempelvis i forbindelse med Krydsningspunkter og Knudepunkter. 5. Kommercielle Lys-Landemærker som eksempelvis store reklameskilte skal underordne sig byens Landemærker som eksempelvis Lyssøjlen ved E6 afkørsel Kirkeparken med Kirke, Festiviteten, Bibliotek, Rådhus og Indgange til Kulåsparken bør indgå i helhedsplan for lys-iscenesættelse. 7. For Borregårds samlede industrianlæg bør der udarbejdes en særskilt lysplan som byens absolut største Landemærke. Et både funktionelt og lyskunstnerisk intellingent lysanlæg vil både Borregåard og Sarpsborg Kommune givetvis begge kunne drage store fordele af. 15

16 Krydsningspunkter og Kanter B VISION FOR SARPSBORG Hvordan føres man naurligt videre ind i til byens kerne og sentrum ved ankomsten til Sarpsborg? C 8 D Synliggørelsen af byens væsentligste krydsningspunkter vil forbedre opfattelsen af at kunne finde vej. Enkelte af byens mange kryds får lov at træde frem og markeringen af disse punkter vil sammen med vejenes nye foreslåede identitet gøre en forskel. Afhængig af de krydsende vejes udformning er en særlig markering af selve krydset ikke så påkrævet, men en lille accentuering vil være tilstrækkelig. Sarpsborgs kanter mod vandet skal generelt synliggøres og kontakten til vandet skal forstærkes. Også fordi vandet historisk set er så tæt forbundet med byen. Netop vandet gør at en relativ enkel belysning kan opleves stærk og nærværende uden at tage pusten fra rummet i øvrigt. Krydsningspunkt 2 Kant 1 A E 1 Alvim krydset 2 Alvim krydset 3 Rundkørsel på Torsbekkveien 4 Hans Nielsen Hauges gate og Korsgata 5 Storgata og Korsgata 6 Hans Nielsen Hauges gate og Olav Haraldssons Gate 7 Olav Haraldssons Gate og Storgata 8 Struerveien/Pellygata/St. Marie gate A Sandesund B Tunevannet C Glengshølen D Bystrand E Borregaaard 16

17 Krydsningspunkter og Kanter 1-3. Rundkørsler ved Alvimkrysset/motorvejen og Torsbekkveien/Korsgata Rundkørslernes centrale områder kan gives hver sin identitet over et fælles tema der tager udgangspunkt i Sarpsborgs historie. F.eks stiliserede lysende helleristninger Referencefotos med dynamisk lyssætning af kant og midterskulptur fra Trekroner i Roskilde i Danmark. A. Sandesund Bryggen ved Sandesund iscenesættes med lys der spejler sig i vandet så effekten forstærkes. Denne iscenesættelse skal koordineres med iscenesættelsen af Sandesundsbroen. Belysning fra P-anlæg ved kajkant, Lyon i Frankrig. Lyssøjler installation med spejlende lysfarver i vandet og tæt kontakt hertil. L echo du Silence, Geneve, Schweitz. C. Glengshølen I Glengshølen skal det store åbne rum kunne opleves. Derfor foreslås generelt lavt placeret lys så udsigten inde fra byen ud over vandet ikke forstyrres. Der kan arbejdes med lys i vandet eller under vandet for at skabe underfundighed og spænding. Lyset må gerne være brugerstyret eller styret af sensorer så effekten ikke er til stede konstant. I relation til de mere aktive funktioner der påtænkes udført på dette sted er tilsvarende brugerstyring en god idé så man også har muligheden for at opleve mørket uden for de aktive timer. I relation til disse aktiviteter skal lyset tilpasses de enkelte funktioner og der skal tænkes i afskærmning for at minimere blænding og uønsket fjernvirkning. Romantisk og kunstnerisk belysning under vand ved Niort i Frankrig. ANBEFALINGER og RETNINGSLINIER 1. Ved Krydsningspunkter som rundkørsler (1,2,3) bør der arbejdes med særlig lys-signifikans, skulpturel og kunstnerisk bearbejdning af hele rundkørslens udformning, materialer og lys. Gerne over et samlet kunstnerisk tema (som ved Ankomster og Forløb) 2. Rundkørsler udføres med et lysdesign, der både giver rundkørslen en speciel identitet i stedsorienteringen og tilfører rundkørslen i sig selv en ny æstetisk dimension. 3. Krydsningspunkter, som vigtige trafikale fordelings gadekryds (4,5,6,7) tilføres et lysdesign der giver god variation af stedsorietering i den daglige færden. 4. Særligt orienteringsskabende belysning kan bidrage til øget tryghed ved at tydeliggøre krydsningspunkt. 5. Udformningen kan være en enkel detaljering af eksisterende master og lygter i farver eller LED-apteringer eller som et nyt lag markeringslys, horisontalt eller vertikalt i flader på gadestrækningerne. 6. Lysdesignet kan være del af et valgt arkitektonisk eller kunstnerisk tema. Eksempelvis baseret på den 1000 årige lange historie, Olav den Hellige, eller referencer til begrebet TID og Homo Ludens, det legende menneske. Lyset trækker spor af punkter i vand, Osaka,Japan. Det underfulde illuminerede hav ved Okinawa, Japan 17

18 Kvartalstrukturen Gater Og Sigtelinjer VISION FOR SARPSBORG OBS Gate navne?? Referencebilleder mangler Hvordan finder man naurligt rundt i byens kerne, kvartalet og hovedaksene og sentrum ved mødet med Sarpsborg? 2016 :-) En fortælleglad ny belysning guider byens borgere og gester rundt i den gamle kvartalsstruktur, der med den skarpe geometri benyttes som ledtråd til et smukt og historiefortællende lysdesign, der synliggør den historiske orden aksene og kvartalet. En enkel og klar vejviser i nattens by, hvor både lysdesign, master og lygter er gradueret så der opnås optimal identitet for både den lokale og den fremmede - og viser vej. Krydret med små lyskunstneriske tilslag og særlige historiske markeringer er det en oplevelsesrig tur. De historiske Akser Kvartalsstrukturen lokalgater Hoved trafikkgater Forløb Internt i kvartalsstrukturen Sti-Forløb Sigtelinjer 18

19 Kvartalstrukturen Gater Og Sigtelinjer Akserne 84 la gamme St. Marie gate og Sandesundveien prioriteres højt og må fremstå skarpt og præcist i bymassen, med det historiske vingesus der hører til. I St. Marie gate benyttes en karakteristisk lysende lygte som eksempelvis CitySwan, der tegner både veiens udstrækning og præcise forløb. Lyspunkthøjden er ca. 4 meter - der henvises til Forprojekt for oprustning af gågaten ved GHB Landskabsarkitekter. Før og efter gågaten bør benyttes samme armatur, men på enklere mast som eksempelvis CitySwan basic og med samme lyspunkthøjde. På denne måde fastholdes et gennemgående design og lysudtryk i hele St. Marie gates udstrækning. Dette bør vurderes ved evt prøvbelysning for at vurdere den optiske føring. Sandesundsveien udføres med samme type armatur som St. Marie gate, men med en anden mastetype og en lyspunkthøjde på 6 meter. En halvering af den nuværende 12 meter lyspunkthøjde, der er ude af skala med bygninger og vej. Med en masteafstand på 40 meter fås 20 meter center-center nyt anlæg. Kvartalsstrukturens veie En fælles og enkel designløsning kan udgøres af armaturet Victor eller Københavner i forskellige højder, med en mastetype der kan varieres over et eller flere temaer: farvevalg eller extra lysfunktioner med LED, som toplys på mast, Lågelys i forskellig udformning, eller lys eller refleks påsat masten. Yderligere kan masten eller dele af masten males i farve og grafik i forhold til gatens beliggenhed og funktion. Farver i grid fastlægges i forhold til nord/syd-øst/ vest gaterne. Forretningsområderne ved gågaten, her især Glengsgata, anvendes exempelvis lågelys udformet som Kvartalsstruktur som særligt kendetegn. Jernbanegate er vigtigere end de andre nord/syd-veie og udføres med en stedsspecifik identitet, som et præcist forløb i byen (se Forløb side 6). CitySwan og Bronze 1 masten med ca. 4,0 meter lyspunkthøjde giver lyset i gågaten. St. Marie gate - gågaten, historisk akse Sandesundsveien, historisk akse CitySwan på Ohashi træmasten, i en af flere versioner, med 6 meter lyspunkthøjde trækker den historiske akse op med reference til træindustiren og lyset i gågaten. CitySwan i Tingbjerg, København design BY BJArNE schläger Inspired by chopsticks CitySwan som foreslået i Sønderborg bymidte med to mastevarianter - Bronze 1 og galvaniseret BrANd new

20 Kvartalstrukturen Gater Og Sigtelinjer Victor LED eller Københavner OPAL LED på Entasis flexmast, 4-6 meters lyspunkthøjde - benyttes til gater i kvartalsstrukturen. Master kan varieres med farver og forskellige udlægsarme, lanternelys og masteluge-lys så der skabes unik forskellighed i kvartalsstrukturen, men indenfor den samme designorden. 275 lysrør fra Banegården till Lake Zürich skaber med dynamesike farvespil leg og liv igennem kvarterer.zürich, Schweitz. Udlægsarm O-ring - der kan fås i forskellige farver ad libitum. Udlægsarm X-arm med toplys i farve efter ønske (LED) Lugelys kan bruges til både extra fortaus lys eller til effektlys i forskellige farver. Særlig Sarpsborg logo eller udformning er også en mulighed. 20 Lokalgater i kavartalsstrukturen

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv

Green outdoor. Giv din lygtepæl fornyet liv Green outdoor Giv din lygtepæl fornyet liv Giv din lygtepæl fornyet liv Omkring to tredjedele af belysningen installeret rundt om i verden er baseret på gamle og ineffektive teknologier. Med tanke på klimaforandringerne

Læs mere

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE

IDÉBESKRIVELSE OG BELYSNINGSBESKRIVELSE IDÉBESKRIVELSE Alt afhænger af lyset det ses i. Vores krop mærker belysningens påvirkning og belysningens stemningsdannende rum. Derfor ønsker vi at broens belysning skal underbygge fornemmelsen af eventyr

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion

Lyset i byer og på veje. - stemning, identitet og funktion Lyset i byer og på veje - stemning, identitet og funktion 2 3 Lyset i byer og på veje Hvad skal din kommune være opmærksom på? Den offentlige belysning spiller en betydelig rolle ikke kun for trafiksikkerhed,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING

OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK OPLÆG RETNINGSLINJER FOR DIGITAL SKILTNING Digital skiltning er en ny type skiltning i bybilledet,

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix.

RETAILMENT. RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. RETAILMENT RETAILMENT A/S består af fire stærke brands; Darrol Shop Design, Darrol Mannequins, Hindsgaul, og Shop-fix. Hver for sig byder de fire brands på stor erfaring med butiksindretning, mannequiner

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt

Fl ndt. Flindt Pullert. Design: Christian Flindt Fl ndt Flindt Pullert. Design: Christian Flindt 2 Et rent snit. Inspirationen er evnen til at se muligheden i det enkle. 3 4 Øvelse gør mester Christian Flindt havde allerede fra projektets start en vision

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort

vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort vialume 1 Vejbelysning med visuel komfort Specialdesignede AGC-linser som giver minimal blænding Trinløst tilt ± 15º over vejbanen Justering udligner skæve master Fås med forskellige lysstyringssystemer

Læs mere

Orientering om helhedsplan

Orientering om helhedsplan Orientering om helhedsplan Askerødbebyggelsen september 2008 Til beboerne i Askerød På beboermødet den 9. marts 2008 blev der nedsat følgende tre fokusgrupper med følgende emner 1. Stamhus og institutioner

Læs mere

TÆND BYEN! Gør din by sikker og smuk med lys

TÆND BYEN! Gør din by sikker og smuk med lys TÆND BYEN! Gør din by sikker og smuk med lys INDHOLD 3 LYS GIVER IDENTITET 4 VELKOMST TIL BYEN 5 BYEN - DØGNET RUNDT 6 TRYGHED FOR ALLE 7 LYS ER STEMNING OG OPLEVELSE 8 HVAD KOSTER GODT UDELYS? 10 EN LYSPLAN

Læs mere

Design: Arne Jacobsen. AJ Eklipta led

Design: Arne Jacobsen. AJ Eklipta led Design: Arne Jacobsen AJ Eklipta led AJ Eklipta AJ Eklipta blev udviklet i 1959 til Rødovre Rådhus. Her blev den designet i to størrelser Ø 350 og Ø 450. Senere anvendte Arne Jacobsen en mindre version

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er så stort et område, at det vil fremstå som sit eget

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse

Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Bredebro - Sønderjyllands blomstrende by i bevægelse Illustration af Toosbuys Torv set fra Storegade Mer a kite ur hverd gen! www.movearkitektur.dk Eng i blomsterflor Åen løber I forbindelse med områdefornyelsesprojektet

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

CitySwan. en komplet armaturserie til udendørs belysning

CitySwan. en komplet armaturserie til udendørs belysning CitySwan en komplet armaturserie til udendørs belysning CitySwan CitySwan-familien er tegnet og udviklet i et tæt samarbejde mellem Arkitekt MAA Bjarne Schläger, light + architecture, www.bs-la.dk Arkitekt

Læs mere

KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING

KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING KICK OFF LYON BYRUMSBELYSNING, FACADEBELYSNING & GÅRDRUMSBELYSNING Merete Madsen, Belysningsarkitekt & team leader for Lighting i Grontmij DAGSLYS KUNSTSLYS SKUMRING DAG AFTEN NAT BYRUMSBELYSNING Facader

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Interaktiv. Information. AktiView

Interaktiv. Information. AktiView Interaktiv Information AktiView AktiView Idéen Hvorfor ikke have lidt sjov? AktiView er legemliggørelsen af en idé om, at dagens forbrugere ikke bare passivt vil dynges til i reklamer og information, de

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera

MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera MIC-serien 550 Robust, udendørs PTZ-kamera 2 MIC-serien 550 Sætter standarden inden for overvågning Attraktivt, kompakt design til diskret integration i overvågningsmiljøer Robust, hærværkssikret konstruktion

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

Folie monteret på glas / Nokia. Supergrafik

Folie monteret på glas / Nokia. Supergrafik Folie monteret på glas / Nokia. Supergrafik Print på specialfolier monteret på henholdsvis væg og gulv / Chr. Hansen og Kraks Forlag. Print på perforerede stålplader / Kastrup Station. Print på vægge og

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted

Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS. Nyt kreaturslagteri i Holsted Konkurrenceforslag Totalentreprise TAURUS Nyt kreaturslagteri i Holsted Koncept Det arkitektoniske hovedgreb i bygningsanlægget er en adskillelse mellem produktion og infrastruktur. På 1. sal, over produktionen,

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning

Reklamer og trafikfare. Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte på baggrund af norsk vejledning Reklamer og trafikfare Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder gode råd

Læs mere

Få styr på vejbelysningen

Få styr på vejbelysningen Få styr på vejbelysningen CityTouch LightWave Remote Lighting Management CityTouch LightWave / Intelligent lysstyring 3 Velkommen til den nye offentlige belysning. I dag er vejbelysning statiske enheder,

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

FA C A D E F O R S L A G, A H E R E F O R D B E E F S T U D I O, H E R N I N G 1/9 FACADE UDSMYKNING - BESKRIVELSE fig. 1 Facadeudsmykning med farvet glas og LED-belysning fig. 2 Herning er en by, der

Læs mere

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold.

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold. ID É K ATAL O G Bryghusgrunden Liv OPHOLD OG ANKOMST MED TAXA Langs Vester Voldgade er der gode muligheder for at skabe fine opholdspladser ved indgangespartier der har sol om dagen. Her kan man etablere

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning

Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Frederiksberg baner vejen for fremtidens belysning Morten Skibstrup Nikolajsen, belysningsingeniør, Frederiksberg Kommune, moni06@frederiksberg.dk Hvorfor skal man anvende LED til belysning? Er kvaliteten

Læs mere

Jeg har arbejdet i dialog med

Jeg har arbejdet i dialog med Jeg har arbejdet i dialog med - stedets eksisterende udtryk. Særlig stjernerne rammer noget formelt og æstetisk som findes overalt på stedet, nemlig en klar materiale fornemmelse, materialerne er synlige

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune

Antennevejledning. Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Antennevejledning Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2011 VEJLEDNING Opsætning af master og antenneanlæg i Aarhus Kommune FORMÅL

Læs mere

EFTERLYST. EN STEDSSPECIFIK, VARIABEL VÆRKCYKLUS Ane Mette Ruge / Morten Pihl / Bjarne Schläger Projektansvarlig: Ane Mette Ruge April, 2009

EFTERLYST. EN STEDSSPECIFIK, VARIABEL VÆRKCYKLUS Ane Mette Ruge / Morten Pihl / Bjarne Schläger Projektansvarlig: Ane Mette Ruge April, 2009 EFTERLYST EN STEDSSPECIFIK, VARIABEL VÆRKCYKLUS Ane Mette Ruge / Morten Pihl / Bjarne Schläger Projektansvarlig: Ane Mette Ruge April, 2009 Den følgende beskrivelse af projektet har karakter af ide-katalog.

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder

Portfolie. Projekter. Studierelaterede arbejder Stefan Urup Kaplan Portfolie Gennem mit studieforløb har jeg hovedsageligt været tilknyttet Studieafdeling 3, arkitektur, proces og metode, som skalamæssigt spænder fra rum til bebyggelse. Mit tredje studieår

Læs mere

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

light guide Belysning i en smykkebutik

light guide Belysning i en smykkebutik light guide Belysning i en smykkebutik Belys hver en detalje Kunder kan have mange følelser og høje forventninger, når de træder ind i en smykkebutik. Det kan være et par, der er på udkig efter en forlovelsesring,

Læs mere

Belysningsplan. for Ballerup Kommune

Belysningsplan. for Ballerup Kommune Belysningsplan for Ballerup Kommune August 2014 Denne reviderede belysningsplan er udarbejdet af Ballerup Kommunes Center for By, Kultur & Erhverv og Center for Miljø & Teknik i samarbejde med ÅF Lighting.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

O K H O L M L I G H T I N G

O K H O L M L I G H T I N G OKHOLM LIGHTING VISION Vores vision er at være førende danske og internationale projektudvikleres foretrukne samarbejdspartner når det gælder belysningsløsninger til store rum ECCO CONFERENCE CENTER Belysningsanlægget

Læs mere

AB Merlegårdsparken II

AB Merlegårdsparken II Loftsrum: AB Merlegårdsparken II Husorden Loftsrummene må ikke benyttes som opholds- eller soverum, og der må ikke opbevares brandbare væsker. Brug af ild eller anden adfærd, der kan beskadige andelsforeningens

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Dagslysstyret LED-belysning

Dagslysstyret LED-belysning Dagslysstyret LED-belysning Om dagslysstyret LED-belysning Resultater Tekniske løsninger Forsøgslokaler Fremtidens lys Målinger og test Kontakter Et lyskoncept til daglysstyret LED-belysning til skoler

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder

Case study Philips Workplace Innovation. Beliggenhed Philips Lighting. København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder Case study Philips Workplace Innovation Beliggenhed Philips Lighting København, Danmark LED-armaturer og -lyskilder Forbedret belysning er et af de mest effektive midler til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Læs mere

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet.

Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Bilag til pressemeddelelse Århus Kommune præmierer to butiksfacader og fire ejendomme for god kvalitet. Motivering for præmiering af de enkelte ejendomme beskrives kort i det følgende: Butiksfacader: Skovvejen

Læs mere

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S

Præmieret 2008 Adresse Englandsgade 2-12 Bygherre Fyns almennyttige Boligselskab Arkitekt Frede Nielsens Tegnestue Ingeniør Henry Jensen A/S GODT BYGGERI ODENSE 2008 BÆREDYGTIGHED Byggeriet i byen kommer os alle ved, fordi det påvirker byens rum og dermed er med til at sætte rammerne for hverdagens liv. Godt byggeri har et socialt ansvar -

Læs mere