TERMOGRAFIRAPPORT. Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej Frederikshavn

Transkript

1 TERMOGRAFIRAPPORT Udarbejdet for: Boligforening Vesterport Abildgårdsvej Frederikshavn Undersøgelsessted: Afd. 4, Mølleparken, 9900 Frederikshavn Dato for undersøgelse , 14 og Udført af: Carsten Høg Christensen

2 Indholdsfortegnelse Samlet konklusion Tekniske indformationer. Oversigtskort Bilag Fane 1 Elius Andersensenvej nr. 7 Fane 2 Provst Dreslersvej nr. 1 Fane 3 Provst Dreslersvej nr. 19 Fane 4 Provst Dreslersvej nr. 51 Fane 5 Fane 6 Fane 7 Fane 8 Fane 9 Fane 10 Fane 11 Fane 12 Fane 13 Provst Dreslersvej nr sal.tv Provst Dreslersvej nr. 8 st. th Provst Dreslersvej nr sal tv Provst Dreslersvej nr sal. tv Provst Dreslersvej nr. 54 st. tv Provst Dreslersvej nr sal tv Provst Dreslersvej nr sal tv Provst Dreslersvej nr sal th Provst Dreslersvej nr sal th Fane 14 Facader af Provst Dreslersvej nr Fane 15 Facader af Provst Dreslersvej nr Fane 16 Facader af Provst Dreslersvej nr Fane 17 Facader af Provst Dreslersvej nr

3 Samlet konklusion: Elius Andersensvej 7. Faneblad 1. Ved dette rækkehus i et plan, ses der et stort varmetab gennem facaden, gavle og ved fundamentet. Dette formodes at skyldes manglende kuldebroafbrydelse i selve fundamenterne. Varmetabet i toppen af facaden kan skyldes to ting, massiv opbygning af konstruktionen eller manglende isolering, eller evt. at eksist. isolering har sat sig. De viste kuldepåvirkninger inde på loftoverfladerne i boligen kan skyldes mangelfuld isolering, eller at der ligger konstruktionsdele som påvirkninger overfladerne i negativ retning. En gennemgang og undersøgelse af isoleringen i loftkonstruktionen vil være at anbefale. Evt. tilførelse af ekstra isolering samt tilretning af eksist. isolering. En nærmere undersøgelse af toppen af murværket samt udførelsen af tagfoden vil anbefales for klarlæggelse af om der forefindes tilstrækkeligt isolering. Provst Dreslersvej 1, 19 og 51 Faneblad 2-4 og 14 og 15. Rækkehuse i to plan og facader. Generelt for alle tre boligerne er, at der afgives et stort varmetab gennem facaden. Langs fundamentet ses et meget stort varmetab hvilket formodes at skyldes, at der ikke er udført nogen form for kuldeafbrydelse i fundamentet. Rundt ved alle vinduer og døre, er der ligeledes et stort varmetab som stammer fra mere eller mindre faste forbindelser i falsåbningerne. Da det i alle tre undersøgelser er gavllejligheder, vises der ligeledes et stort varmetab ved gavlene. Her er der også problemer med fundamentet. For både gavlene og indgangsfacaderne er der et stort varmetab langs tagfoden eller bag inddækningen af denne. Eks. på dette kan ses under faneblad 14 billede nr. IV_00023 og 29. Visningerne på havesiden er ikke så kraftige, dette kan skyldes en bedre ventilering af området, hvilket dog kun er negativt da det vil give en større nedkøling af konstruktionen til boligerne. Store dele af murværket i indgangsfacaderne syntes, at have et stort varmetab gennem selve murværket i stueetagen og i mindre grad på 1. sal. Det har ikke været muligt at vurdere, om varmepåvirkningen fra falsene forplanter sig ud i det øvrige murværk, eller om konstruktionen ikke har en særlig god u-værdi. Indvendigt giver de ovenstående varmetabsområder markante kuldebroer ind til boligerne. Ved overgangen mellem gulvet og facader/gavle, vises der tydelige kuldezoner som forplanter sig ind i konstruktionerne med op til cm. Flere steder har man monteret forsatsvægge, hvilket giver en forholdsvis varm væg men fjerner ikke kuldebroerne som opstår når kulden trækker igennem den omkringliggende konstruktion såsom dækkonstruktionen og betonsøjler i facaden el. lign.

4 I boligerne nr. 1 og 51 blev der udført fugtmålinger som øjebliksbilleder. Målingerne i begge boliger viser, at forholdene vil kunne give kondens og dermed grobund for skimmel. En enklet måling i nr. 51 viser dog, at man via udluftning, kan holde luftfugtigheden nede på et acceptabelt niveau hvor det ikke er skadeligt. Kuldebroerne ved loftet langs facaden og gavlen vil være de steder hvor der er størst sandsyndlighed for, at der vil kunne dannes skadelig kondens. De øvrige kuldebroer vil kunne mærkes som kulde el. trækfornemmelser. Det anbefales, at der udføres tekniske tiltag som adskiller alle falsene i indgangsfacaden samt en isolering af toppen af fundamentet og hele gavlen. Ved efterisoleringen af gavlene skal man være opmærksom på, at kanterne ligeledes bliver dækket ind og ikke kun overfladen af gavlene. Det anbefales ligeledes, at ændre udformningen af tagfoden på sådan en måde, at kuldepåvirkningen ikke i samme grad påvirker boligerne. Provst Dreslersvej 6 3. sal.tv, 8 st. th, sal tv, sal. tv, 54 st. tv, 57 3.sal tv, 67 3.sal tv, 85 2.sal th og 55 3.sal th Faneblad 6-13 og Etageboliger og facader Generelt set er ydervæggene opbygget på samme måde i alle de undersøgte boliger. Alle boligerne har et meget stort varmetab gennem selve vægoverfladen. Målingerne viser en indvendig overfaldetemperatur som ligger på gennemsnitlig +12 grader ved en rumtemperatur på ca gr. (udv. temp. ca. -7 gr.) Ydervæggene er opbygget med radiatornicher, som ligger tilbagetrukket i konstruktionen og derved ikke har samme isoleringsevne, som den øvrige del af væggen. Der ses dog en forskel på temperaturen på udvendig side, da den ligger lavere end det omkringliggende murværk. Dette kan skyldes, at der er udført en form for isolering af radiatornichen frem for den øvrige del af ydervæggen. Sammenbygningen af for- og bagmuren omkring vinduer og døre er medvirkende til, at der opstår en større kuldepåvirkning til boligerne. Ved altanerne på havesiden, vises der ligeledes en meget stor kuldepåvirkning til de omkringliggende rum. Specielt værelserne til højre og venstre for altanerne er meget berørte. Enkelte steder er der målt temperaturer ned til +4 gr. på indvendig side af ydervæggen. Dette sammeholdt med det udvendige hjørne og ingen kuldebroafbrydelse bag karmene i terrassepartiet, vil hele væggen mod altanen virke som en stor kuldebro. Flere steder har man monteret forsatsvægge, hvilket giver en forholdsvis varm væg men fjerner ikke kuldebroerne som opstår når kulden trækker igennem den omkringliggende konstruktion såsom dæk- og etagekonstruktionen samt skillevægge. Når man tager de temperaturforskelle i betragtning omkring ydervæggene vil en fortsatsvæg være meget problematisk og blot udskyde fugtproblemer til senere udvikling og flytte problemerne til samlingerne og tilstødende bygningsdele. For undersøgelse af fugtproblemer i etageboligerne, blev der udført øjebliksbilleder med fugtmålinger i 4 boliger. I en bolig var grænsen for dugpunktet overskredet og hvor i der ville kunne dannes kondens på overfladerne. De tre øvrige lå meget tæt på

5 grænsen af dugpunktet og derved også i risikogruppe for, at der kunne udvikles kondensproblemer i perioder med høj luftfugtighed. Med venlig hilsen d.a.i. arkitekter ingeniører Carsten Høg Christensen

6 Teknisk Info: Grundlag: DS / EN Vejrforhold: Snevejr og blæst Temperatur ude/inde: (gens. -10/-5 og +18/+20) Termografiudstyr: Testo standard lens 32 gr. Sidst kalibreret: 2009 Termografioperatør: Carsten Høg Christensen DK Termografi undersøgelse: Termografi er en varmeteknisk undersøgelse af f.eks. et hus eller anden bygning, som viser, hvor der slipper varme ud - eller kulde ind. Undersøgelsen foregår, ved at man tager et billede af huset med et særligt IR kamera, som er temperaturfølsomt. Kameraet registrerer infrarød stråling på overflader og i mindre grad underliggende konstruktioner. Der er i forbindelse med de termiske undersøgelser ikke foretages destruktive undersøgelser af de givende konstruktioner. Undersøgelserne bygger derfor alene på en byggeteknisk vurdering udfra materialernes opbygning og sammensætning. Derefter udarbejdes der en rapport på resultatet af bygningens overflader. Der hvor overfladen er koldest, er farven grøn eller blå, og der, hvor den er varmest, er farven rød eller gul. På et termografi, der er taget af bygningen udefra, vil de røde og gule farver vise, hvor der slipper varme ud af bygningen. En varm overflade kan være tegn på, at der er en utæthed, en kuldebro, eller et sted som er dårligt isoleret. På et termografi, som er taget inde fra en bygning, vil blå og grønne farver vise, hvor kulden kommer ind i huset. Temperaturen på det enkelte termiske billede kan aflæses i farveskalaen til højre for billedet. Farveskalaen er kun gældende for det enkelte billede og kan ikke sammelignes mellem billederne. d.a.i. arkitekter ingeniører Holmstrupgårdvej 20A 8220 Brabrand

7 Opg Opg Nr tv Nr. 54 st tv Nr og 3 th Oversigt kort for afd 4. Provst Dreslersvej og Elius Andersensvej Nr tv Nr tv EA nr. 7 Nr tv Nr. 8 st. Nr. 6 3.tv Nr. 1 og 19 Rækkehus nr Nr. 51 Opg. og rækkehuse nr 21-51

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

106

107

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125