MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)"

Transkript

1 MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

2 Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital.

3 Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan diagnosticeres MS? 7 Hvilke symptomer er mest almindelige? 8 Hvad er årsagen til MS? 9 Hvem får MS? 9 Hvordan vil MS påvirke dig? 11 Hvad er behandlingsmulighederne for MS? 11 Behandling i dag 12 Behandling i fremtiden 13 Hvilken behandling er bedst for dig? 13 Hvordan undgår du attakker? 13 Vil MS have indflydelse på job eller uddannelse? 15 Hvad skal du fortælle familie, venner og kolleger? 15 Hvordan fortælle det til børn 16 Hvad vil andre gerne vide? 16 Ordliste 17 3

4 GENERELT OM MS HVORDAN KOMMER JEG VIDERE? Hvis du netop har fået diagnosen Multipel Sklerose (MS) har du sandsynligvis en del spørgsmål. Måske føler du også dig angst ved situationen og fremtiden. Det er naturligt sådan reagerer de fleste, der får en diagnose på en kronisk sygdom. Støtte og vejledning Der er mange muligheder for at søge støtte og vejledning. Du har bl.a. mulighed for at kontakte Scleroseforeningen, som er en privat patientforening med mere end medlemmer og bidrags ydere og omkring frivillige, der yder en stor indsats. Scleroseforeningen tilbyder bl.a. rådgivning og gratis psykologhjælp. Overkommer du ikke selv at søge hjælp, kan du måske bede en af dine nærmeste om at hjælpe dig med at søge den nødvendige information. I denne pjece kan du i første omgang finde svar på de mest almindelige spørgsmål. Men vær opmærksom på, at MS er en sygdom, der udvikler sig forskelligt fra person til person, og du kan altid kontakte f.eks. din læge, hvis du ikke finder svar på dét, du gerne vil vide. Håb om fremtiden Selvom det kan være svært at få en diagnose på en kronisk sygdom, er der også lyspunkter. Behandlingsmulighederne for MS bliver mere og mere virksomme, så sygdommen bremses betydeligt, og symptomerne bliver mildere. 4

5 HVAD ER MS? MS er en autoimmun sygdom i centralnervesystemet. Det betyder, at immunforsvarets celler angriber kroppens ellers raske celler. Ved MS angribes myelinet, som er det fedtlag, der sidder rundt omkring nervecellerne. Årsagen til denne reaktion er endnu ukendt. Myelinets betydning Myelin sikrer, at impulser til og fra hjernen løber hurtigt og uforstyrret ud i andre dele af kroppen og tilbage igen. I forbindelse med attakker bliver myelinet beskadiget, og impulserne vil løbe langsommere eller slet ikke komme frem. Nervetrådene bliver ubeskyttede og virker ikke optimalt længere. De kan med tiden blive helt ødelagt og stoppe med at fungere. Attakkerne på myelinet kan give arvæv (læsioner), og multipel sklerose betyder egentlig mange ar. Det er disse forandringer i hjerne og rygmarv, der er årsag til mange af MS-symptomerne. Det er forskelligt fra person til person, hvordan skaderne på nerverne udvikler sig, og hvor på hjerne og rygmarv læsionerne sidder. Derfor er symptomerne også forskellige, hvad angår både type og omfang. Nervecelle Nervefiber Ranvier-knuder Myelin-skede 5

6 GENERELT OM MS ALMINDELIGE TYPER AF MS Der findes tre forskellige typer MS, som adskiller sig fra hinanden gennem forløb og symptomer: 1. Attakvis MS (RRMS) % af personer med MS har attakvis MS. Det er derved den mest almindelige type. Den kendetegnes ved, at patienten får tilbagevendende attakker. Attakker er perioder (mere end timer), hvor patienten enten kan opleve nye symptomer eller forværring af eksisterende symptomer. Tidsintervallet mellem attakkerne kan variere fra gang til gang og fra person til person. Mellem attakkerne forsvinder symptomerne helt eller delvist. 2. Sekundær-progressiv MS (SPMS) Hvis sygdommen udvikler sig mellem attakkerne, og hvis sværhedsgraden af symptomerne forværres, taler man om sekundær-progressiv MS (SPMS). Det er først senere i sygdomsforløbet, at denne type kan indtræde. De behandlingsmuligheder, der findes i dag, hæmmer sygdommens udvikling. 3. Primær-progressiv MS (PPMS) Denne type rammer ca % af patienter med MS. PPMS kendetegnes ved, at der sker en løbende forværring af symptomerne, mens der kun sjældent eller aldrig forekommer egentlige attakker. 6

7 HVORDAN DIAGNOSTICERES MS? Man stiller diagnosen på grundlag af flere undersøgelser og tests: 1. Undersøgelser af nervesystemet (neurologiske tests) Her vurderes det, om nervesystemet fungerer optimalt, eller om der er tegn på afvigende reflekser, der kan skyldes forandringer i centralnervesystemet. 2. MR-skanning af hjernen MR står for magnetisk resonans. Ved hjælp af magnetisk resonans afdækkes forandringer i hjernen, f.eks. de læsioner, der kan ses ved MS. 3. Nerveledningsundersøgelse (EP) Her stimuleres forskellige dele i hjernen med henblik på at måle dens respons. Undersøgelsen skal afdække, hvorfra i nervesystemet symptomerne kommer. Kommer de fra det centrale nervesystem (hjerne og rygmarv), er denne undersøgelse med til at understøtte diagnosen MS. 4. Lumbalpunktur Ved lumbalpunktur tages en prøve af væsken i rygsøjlen (spinalvæske) for at undersøge forekomsten af antistoffer (immunstoffer) og cellekomponenter. Hvis patienten har MS, vil der ofte forekomme tegn på betændelse i væsken. 7

8 SPØRGSMÅL OG SVAR HVILKE SYMPTOMER ER MEST ALMINDELIGE? Der er mange forskellige symptomer på MS. De varierer både i type, styrke og hyppighed og fra person til person. Almindelige symptomer omfatter: Træthed eller mathed uden bestemt årsag Nedsat syn (almindeligvis på det ene øje). Synet bedres igen langsomt og spontant Dobbeltsyn Balanceproblemer Føleforstyrrelser (f.eks. en prikkende eller sovende fornemmelse i kroppen eller ansigtet) Manglende kræfter i arme eller ben Ømhed og stivhed i muskler og led Vandladningsproblemer (f.eks. hyppig trang til vandladning og problemer med inkontinens) medfører ofte blærebetændelse Seksuelle vanskeligheder (manglende lyst eller nedsat potens) Kognitive ændringer (f.eks. nedsat koncentrationsevne, glemsomhed eller lavere stresstærskel). Nogle symptomer kan være midlertidige, mens andre kan være varige. Det afhænger af læsionernes placering i hjernen, og hvor længe sygdommen har været aktiv. 8

9 HVAD ER ÅRSAGEN TIL MS? Hvorfor nogle mennesker rammes af MS, er endnu ikke endeligt fastslået, men forskere mener, at faktorer som f.eks. arv, miljø, virusinfektioner og race spiller ind. HVEM FÅR MS? Forekomsten er højere i lande med tempereret klima, som for eksempel Nordamerika og Nordeuropa. I Nordeuropa er forekomsten højere sammenlignet med Sydeuropa. I Danmark findes ca diagnosticerede MS-patienter, og der diagnosticeres ca. 350 nye personer hvert år. Forekomsten af MS varierer meget fra et geografisk område til et andet. Forekomsten er højere i lande med tempereret klima, som for eksempel Nordamerika og Nordeuropa end i varmere lande. 9

10 10

11 HVORDAN VIL MS PÅVIRKE DIG? MS påvirker hver enkelt forskelligt. Nogle har stort set ingen symptomer i lange perioder, mens sygdommen er mere aggressiv og giver flere og vedvarende symptomer hos andre. Fælles for alle er, at der findes en række behandlinger, som hæmmer udviklingen af sygdommen og mindsker symptomerne. HVAD ER BEHANDLINGSMULIGHEDERNE FOR MS? MS kan behandles på forskellig vis afhængig af symptomernes sværhedsgrad og sygdommens udvikling. og behandlingen varierer oftest fra patient til patient. Den egentlige behandling af MS er en livslang sygdomsdæmpende behandling, som påvirker kroppens naturlige immunforsvar og reducerer betændelseslignende læsioner i hjerne og rygmarv. Symptomerne bliver mildere, der opstår færre attakker, og MS-udviklingen forsinkes. Behandling af attakker Et attak behandles med kortikosteroider, som virker ved at bekæmpe betændelseslignende reaktioner i læsionerne i hjerne og rygmarv. Kortikosteroider må ikke benyttes over en længere periode og gives derfor kun i forbindelse med attakker. Udover medicinsk behandling spiller regelmæssig motion og ernæringsrigtig kost en vigtig rolle for dit generelle velbefindende. 11

12 SPØRGSMÅL OG SVAR BEHANDLING I DAG Lige nu findes der forskellige former for sygdomsdæmpende behandling, som kan ændre sygdomsforløbet for attakvis MS: Interferon beta-1b, interferon beta-1a og glatiramer acetate Fælles for disse behandlinger er, at de gives ved injektion (indsprøjtning). De har alle vist sig virksomme i at forebygge attakker. Det er også påvist, at nogle behandlingsformer hæmmer udviklingen af sygdommen. Nogle får bivirkninger i forbindelse med behandling med interferon beta. De mest almindelige er influenzalignende symptomer og gener i og omkring injektionsstederne. Dit behandlingscenter kan give god råd om, hvordan du kan lindre eventuelle bivirkninger. Natalizumab Natalizumab anvendes udelukkende, når patienter trods vedvarende behandling fortsat oplever attakker og udvikling af sygdommen. Behandlingen gives intra venøst (indsprøjtning direkte i en vene) på hospitalet. Behandlingen kan for nogle patienter bevirke, at kroppen danner neutraliserende antistoffer mod behandlingen. Det medfører, at den bliver mindre effektiv eller uvirksom. 12

13 BEHANDLING I FREMTIDEN Forskningen gør løbende store fremskridt ved bedre at forstå MS, og der er flere lovende produkter under udvikling, som vil kunne forebygge attakker og hæmme forløbet af MS. HVILKEN BEHANDLING ER BEDST FOR DIG? Valget af behandling afhænger af, hvilken type MS du har. Din læge vil informere dig om både fordele, ulemper, effekt og risiko, og på den baggrund kan I sammen finde frem til, hvilken behandling du skal benytte. Det er vigtigt, at du taler åbent med din læge og sygeplejerske om, hvilke bekymringer du har, så du på bedste vis kan få den nødvendige hjælp til at leve med MS. Uanset behandlingstype skal du huske, at tidlig behandling er vigtig, og at vedvarende behandling har en positiv indflydelse på din livskvalitet. HVORDAN UNDGÅR DU ATTAKKER? Medicin har afgørende betydning for attakkernes hyppighed og styrke. Men også regelmæssig motion og ernæringsrigtig kost spiller en vigtig rolle for dit generelle velbefindende. 13

14 14 De fleste får MS-diagnosen i års alderen, men MS kan fore komme både tidligere og senere i livet. Kvinder rammes dobbelt så ofte som mænd, og der forekommer en stigning i tilfældene blandt kvinder.

15 VIL MS HAVE INDFLYDELSE PÅ JOB ELLER UDDANNELSE? Mange fortsætter deres job eller uddannelse uden væsentlige ændringer. Hvis trætheden begynder at blive et problem, er det vigtigt, at prioritere sin nattesøvn og måske også afsætte tid i løbet af dagen til en ekstra lur. Generelt er arbejdsgivere og uddannelsespersonale meget imødekommende for at finde løsninger, der hjælper dig til at fortsætte i dit job eller din uddannelse. HVAD SKAL DU FORTÆLLE FAMILIE, VENNER OG KOLLEGER? Det kan være svært at skulle fortælle om sin sygdom til venner og familie, men det er vigtigt at være åben om diagnosen over for dit netværk, som kan støtte dig og hjælpe dig med at komme videre. Nogle foretrækker selv at give en enkelt og let beskrivelse af MS, og hvordan det påvirker dig lige nu. Andre foretrækker at viderebringe budskabet via en pjece som denne, der fortæller om sygdommen, og som kan danne basis for samtale. Mange mennesker ved kun lidt om sygdommen, og selv om de ønsker at hjælpe og støtte, ved de måske ikke, hvordan de skal gribe det an. Du kan hjælpe dem på vej ved at signalere, at du gerne vil tale om din sygdom, og at I kan tale naturligt om den. Ved at orientere dine venner, familie og kolleger om sygdommen og dens betydning for dig, hjælper du dig selv til den mest optimale tilværelse med MS som en del af dit liv. 15

16 SPØRGSMÅL OG SVAR HVORDAN FORTÆLLE DET TIL BØRN? Det er vigtigt at fortælle børn om diagnosen på en måde, så de ikke bliver unødigt nervøse eller bange. Hos Scleroseforeningen og på behandlingscentrene kan du få rådgivning og pjecer, som kan give dig gode råd om, hvordan du tackler sådanne situationer. HVAD VIL ANDRE GERNE VIDE? Hvis din familie og venner ikke kender til MS, vil de ofte i første omgang primært vide, hvad det for en sygdom, og hvad den betyder for dig. De vil sikkert også ønske at vide, hvad de kan gøre for at hjælpe og støtte dig bedst muligt. De vil dernæst nok også tænke over, hvordan det kommer til at påvirke deres eget liv, at du har MS. Det er helt naturligt. Men det kan du af gode grunde ikke vide og derfor have svært ved at svare på. Du kan trække på Scleroseforeningen og behandlingscentrene, der har bred erfaring med, hvordan MS påvirker ikke bare dig, men også dine omgivelser. Du eller andre kan til hver en tid henvende sig, når der er behov for relevant information, råd og vejledning. Vær åben omkring din diagnose og brug dit netværk. Her kan du få støtte og hjælp til at komme videre. 16

17 17

18 ORDLISTE Nedenfor finder du en række nyttige ord, som du kan støde på i forbindelse med din søgen efter informationer om MS: Attak Autoimmun sygdom Centralnervesystem (CNS) EP-undersøgelse Inflammatorisk plak Interferon beta En periode (længere end timer), hvor tidligere symptomer forværres og/eller du oplever nye symptomer. En sygdom, der medfører, at kroppens immunforsvar reagerer uhensigtsmæssigt og angriber kroppens raske celler. Består af hjerne (storhjerne, lillehjerne og hjernestammen) og rygmarv. (Evoked potentials) kaldes også en nerveledningsundersøgelse. En test af reaktionerne i hjernen, når sanserne påvirkes fx ved at lyse ind i øjnene. Lokal betændelseslignende belægning på nervecellerne. Kaldes også læsioner. Proteiner, der ændrer immunforsvarets reaktioner, og som ligner dem, der findes naturligt i kroppen. Fremstilles genetisk og anvendes i forbindelse med behandling af MS. 18

19 Lumbalpunktur MR-skanning Myelin Myelin-skede Neutraliserende antistoffer Ranvier-knuder Sygdomsmodificerende behandling En prøve af væsken i rygsøjlen. En skanning foretaget på et hospital eller specialklinik. Ved hjælp af magnetisk resonans afdækkes forandringer i hjernen som fx læsioner, der skyldes MS. Fedtholdigt materiale, der sidder som isolering rundt om nervecellerne i hjerne og rygmarv. Fedtskeder (myelin) der ligger omkring hjernens og rygmarvens nerver. Kroppen kan danne neutraliserende antistoffer i forbindelse med forskellige lægemidler. Det kan medføre, at behandlingen ikke er fuldt ud så effektiv som forventet eller i værste fald uvirksom. Indsnævringer på nervecellens udløber der ikke dækkes af myelinskeden. En behandling, der ikke helbreder, men som lindrer symptomer og hæmmer udviklingen i sygdommen. 19

20 MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) XT-08/ EXT.1630

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neurologi - sygdomme i nervesystemet Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM

EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE Denne bog henvender sig til dig, der har eller kender en, som lever med multipel sklerose,

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Behandlingsvejledningen er godkendt af RADS den 9. september 2010

Behandlingsvejledningen er godkendt af RADS den 9. september 2010 Behandlingsvejledning og rekommandationer for terapiområdet Sklerose Målgruppe Udarbejdet af Faglig ansvarlig Godkendt af RADS RADS Fagudvalg for terapiområdet Sklerose Professor, overlæge, dr. med. Per

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE 1 Multipel sklerose er ikke en arvelig sygdom i den forstand, at man arver et fejlbehæftet gen, der forårsager sygdommen. Men der findes en række gener, der

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine

BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine DK BCG-medac (Bacillus Calmette Guérin) Blæreskylning med BCG - Calmettevaccine Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 BAGGRUND Lægemiddelstyrelsen har godkendt Tysabri (natalizumab) til behandling

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER 1 Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske om dine symptomer. En scanning af blæren kan hjælpe med at finde en forklaring på dine

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

Ekstern strålebehandling

Ekstern strålebehandling Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

KENDSGERNINGER OM BETAFERON

KENDSGERNINGER OM BETAFERON KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)

Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sclerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Velkommen til regionalt medlemsmøde

Velkommen til regionalt medlemsmøde Velkommen til regionalt medlemsmøde Nyt om medicin og forskning Scleroseforeningen Forår 2015 Oplægsholder: Lars Kristian Storr 1 Program 18.30-18.40 18.40 19.30 19.30 20.00 20.00 21.00 Velkomst - om Scleroseforeningen

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Prostatakræftforeningen

Prostatakræftforeningen Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Sådan virker antidepressiv medicin

Sådan virker antidepressiv medicin Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-dt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse

Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Operation med indsættelse af rygmarvs-stimulator Dagkirurgisk forløb med hotelindlæggelse Nødvendig information før min operation: Operation Mulige komplikationer Hvordan forbereder jeg mig til operationen?

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

SPONSORKONCEPT. Vi cykler for en verden uden sclerose KONTAKT

SPONSORKONCEPT. Vi cykler for en verden uden sclerose KONTAKT SPONSORKONCEPT Vi cykler for en verden uden sclerose KONTAKT Scleroseforeningen Mosedalvej 15 2500 Valby Telefon: 36 46 36 46 E-mail: cykelnerven@scleroseforeningen.dk www.cykelnerven.dk KAMPEN MOD SCLEROSE

Læs mere

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen.

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen. Brachyterapi Hvordan foregår brachyterapi? Ved brachyterapi indlægges små radioaktive korn i prostata. Hvert korn er på størrelse med et lille ris korn. Kornene forbliver i prostata og bliver ved med at

Læs mere