Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside:
|
|
- Olivia Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet, dvs. hjernen og rygmarven. Der opstår betændelse omkring nervetrådene og med tiden efterfølgende ar, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem. Multipel sclerose betyder mange eller flere hårdheder og henviser til de plaks man kan finde i hjernen hos scleroseramte. Sygdommen angriber de fedtskeder (myelin), der ligger omkring hjernens og rygmarvens nerver. Populært sagt kan det sammenlignes med det isolationsmateriale, som ligger rundt om elektriske ledninger. Fedtskederne har også en isolerende effekt, og en betydning for hvor hurtigt nerveimpulserne løber gennem nerverne. Jo tykkere fedtskeder jo hurtigere impulser. Ved MS ødelægges dele af fedtskederne og dermed forringes ledningen af de elektriske impulser, så impulserne til de områder som nervebanerne forsyner, bliver dårlige eller forsvinder. De områder i hjernen eller rygmarven med beskadigede fedtskeder kaldes læsioner eller plak. Sygdommen viser sig i form af attaker, som er sygdomsangreb, hvor den scleroseramte oplever symptomer som f.eks. føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser, eller såkaldte kognitive symptomer som hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær. Træthed ledsager stort set alle attakker. Sygdommens forløb og symptomer er forskellige fra person til person, afhængig af hvilke dele af centralnervesystemet, der er berørt. Nogle oplever kun enkelte attakker, og vil derfor kunne leve et stort set almindeligt liv, mens andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække. På det tidspunkt, hvor diagnosen stilles er det umuligt at forudsige sygdomsforløbet. Af den grund er usikkerheden om fremtiden et af de største problemer for mange scleroseramte. Hvad er årsagen til MS? Årsagen til at nogle mennesker får multipel sclerose kendes ikke.. Men blandt forskere er der enighed om, at der ikke findes en enkelt faktor, der giver MS. Flere faktorer er tilsammen med til at udløse sygdommen. Man skeldner mellem ydre og indre faktorer. En indre faktor forstås som en eller flere sammensætninger af arvemateriale, som gør individet modtagelig for sygdommen. Ved en ydre faktor forstås noget udefrakommende, for eksempel en virus-infektion, der sammen med den indre faktor, starter en kædereaktion, der i sidste ende medfører multipel sclerose.
2 Forskningen i forståelse af arvematerialets betydning er forholdsvis ny, og indtil videre har man fundet flere områder i forskellige dele af arvematerialet (kromosomerne), der ses hyppigere blandt scleroseramte end blandt raske. Hvad der foregår i disse områder ved man imidletid ikke noget om endnu. Man ved, at genetiske forhold spiller en rolle. Sclerose er som sådan ikke arveligt, men har man en bror eller søster med sclerose, er risikoen for at udvikle sygdommen lidt større end ellers. Desuden har børn af scleroseramte forældre lidt større risiko for at udvikle sygdommen end andre. Der er foretaget utallige undersøgelser af det ydre miljøs betydning for at sclerose opstår. Snart sagt alt, hvad man kan spise, omgive sig med eller blive udsat for er undersøgt i såkaldte epidemiologiske studier. Og selv om undersøgelserne viser at scleroseramte hyppigere har været udsat for dette eller hint, er tallene som regel små og derfor meget usikre. Ingen enkelt ydre faktor har endnu kunne identificeres som årsagen til sclerose. Hvad er symptomerne på MS? Multipel sclerose kan vise sig ved træthed eller mathed i kroppen, usikker balance, nedsat kraft i arme og ben, og føleforstyrrelser eller prikken i dele af kroppen. Men mange oplever også, at problemer med synet fx i form af tågesyn, dobbeltsyn eller nedsat syn, kan vise sig at være det første tegn på sclerose. Symptomerne kan være forskellige fra person til person og hos den samme person på forskellige tidspunkter, hvilket er karakteristisk for sclerose. Men ser man på hver enkelt symptom, så kan de for den enkelte virke harmløse i begyndelsen og derfor få en til at lukke øjnene for dem og slå dem hen. Andre sygdomme kan vise sig ved de samme symptomer, der ses ved MS. Derfor er det vigtigt, at du ikke slår dem hen, men bliver undersøgt af en læge, hvis du er bekymret eller erfarer, at symptomerne ikke helt forsvinder, hvis de kommer igen, eller hvis de bliver afløst af andre symptomer. Hvordan starter sclerose Symptomerne på sclerose starter som regel i års alderen og det er hyppigst kvinder, der rammes. Symptomerne kan deles op i de symptomer, der er karakteristiske, når sygdommen kommer og de symptomer, der er karakteristiske, når man har haft sclerose i nogen tid. Debutsymptomer De første symptomer på Sclerose kan være tilstede i en periode, for så at forsvinde igen for måske at blive afløst af nogle andre symptomer på et senere tidspunkt. Føleforstyrrelser Føleforstyrrelser er det mest almindelige debutsymptom. Det kan opleves som prikken og stikken og som at gå på vat. Hos nogle kan disse symptomer være tilstede i flere år, før diagnosen sclerose stilles. Føleforstyrrelser i benene vil også kunne give usikker gang og balance. Føleforstyrrelser optræder også meget ofte andre steder på kroppen.
3 Betændelse i synsnerven Kan starte som smerter bag det ene øje. Synet bliver gradvist svækket over dage eller uger, men i nogle sjældne tilfælde kan total blindhed opstå i løbet af få minutter. Tågesyn beskriver tilstanden godt, idet det opleves som, at synet bliver tåget og at det ikke forsvinder, når du gnider øjnene eller blinker. Hos de fleste, bliver synet normalt igen over nogle dage og uger. Dog vil en øjenlæge i nogle tilfælde kunne finde huller i synsfeltet, som ikke umiddelbart opleves af en selv. Lammelser Nedsat kraft i musklerne og delvise lammelser. Ved lægens undersøgelse kan det være muligt at påvise overaktive reflekser, og tilstedeværelse af andre reflekser, som det ikke er normalt at have. Træthed Nedsat energi og stort søvnbehov ledsager ofte debutsymptomerne, men kan også i sig selv være tegn på MS. Træthed ses meget ofte ved sygdomme, der involvere immumforsvaret og ved MS er det specielt udtalt. Symptomer på længere sigt Problemer med blæren Blæremuskulaturen kan blive overaktiv og trække sig sammen selv om blæren kun er lidt fyldt. Symptomerne er hyppig vandladningstrang og besvær med at holde på vandet. Blærens lukkemuskel kan ligeledes påvirkes, og det kan gøre det vanskeligt at holde på vandet eller det modsatte, nemlig vanskeligt at komme af med vandet. Besværligheder med at tømme blæren helt kan i nogle tilfælde føre til blærebetændelser. Kognitive forstyrrelser Sygdommen kan på sigt svække hukommelsen og give problemer med at holde koncentrationen. Hos nogle kan sygdommen svække de intellektuelle funktioner, men også ændre deres psyke. Derudover kan bl.a. tale- og synkeevnen påvirkes. Synlige og usynlige symptomer Sclerosens symptomer er ikke altid til at få øje på, og det kan give problemer for scleroseramte. Mens nogle symptomer er umiddelbart iøjnefaldende, vil andre, som f.eks. træthed, hukommelses- og koncentrationsproblemer (såkaldt kognitive problemer) ofte være usynlige symptomer. Derudover påvirkes mange scleroseramtes seksualitet. Disse usynlige symptomer kan være vanskelige at beskrive, og det kan være svært for familiemedlemmer og hjælpere at sætte sig ind i. Hvem får MS?
4 Multipel sclerose rammer især yngre mennesker og kvinder rammes oftere end mænd (3 kvinder mod 2 mænd). Cirka 9500 danskere har sclerose, mens der er mere end 2 millioner mennesker, der er ramt i hele verden. Symptomer på sygdommen starter som regel i års alderen men rammer også personer, der er både yngre og ældre. Ved brug af specialiseret diagnostisk udstyr, som magnetisk ressonansscanning (MR-scanning), er der stillet sikre MS diagnoser hos børn og unge under 15 år. Risikoen for at få MS er relativ høj i Nordeuropa, og dermed også i Danmark. Det skyldes, at sygdommen især findes i de tempererede zoner på den nordlige og sydlige halvkugle - til forskel fra de tropiske zoner, hvor der er langt færre tilfælde af MS. Smitter MS? Nej, multipel sclerose smitter ikke. Selvom forskerne taler om virus som en mulig medvirkende årsag til sygdommen, så er MS ikke smitsom. Den er heller ikke direkte arvelig, selvom arvelige forhold gør nogle personer lidt mere modtagelige for at udvikle MS end andre. Multipel sclerose optræder ikke mere hyppigt hos ægtefæller til scleroseramte. Hvordan stilles diagnosen? Ingen enkelt undersøgelse, kan med 100% sikkerhed be- eller afkræfte, om en person har multipel sclerose. Men lægerne er i de senere år blevet meget bedre til at stille sikre diagnoser på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Indtil for 30 år siden hvilede diagnosen alene på den neurologiske undersøgelse. I dag er de vigtigste metoder fortsat den neurologiske undersøgelse, og at udspørge om symptomer, men der er også kommet flere nye metoder til. Metoder til at stille diagnosen Neurologisk undersøgelse Har man haft to eller flere attaker med mere end én måneds mellemrum og neurologen ved sin undersøgelse kan finde tegn på mindst to forskellige områder af centralnervesystemet, der er beskadiget, er der tale om multipel sclerose. At neurologen efter den første undersøgelse ikke altid fortæller om sin mistanke til MS skyldes for det meste, at han ønsker at observere flere attaker uafhængig af hinanden. Neurologen laver forskellige tests for at finde fejlfunktioner i nervebanerne. Nogle af de mest almindelige neurologiske tegn på MS er ændringer i øjenbevægelserne, svækket koordination af arme og ben, styrkesvigt, balancesvigt, reduceret følsomhed, ændret taleevne og ændring i reflekserne. Når der efter et sygdomsangreb opstår ardannelser i hjernen, vil ledningen af meddelelser via nerverne gå langsommere. Det kan man undersøge ved måling af hastigheden i
5 nervebanerne, og gøres ved, at man placere små elektroder på hovedet af patienten og derigennem opfanger hjernebølger. Normalt vil hjernens reaktion på målingerne kunne ses med det samme, men hvis der er ardannelser i centralnervesystemet, kan der opstå forsinkelser. Undersøgelserne kræver ingen fysiske indgreb, de er ikke smertefulde, og kræver ikke indlæggelse på sygehus. Magnetisk ressonansscanning (MR-scanning) MR-scanningen er et undersøgelsesapparat, der tager meget detaljerede billeder af hjernen og rygmarven. Billederne kan derfor vise områder med beskadigelser på nervetrådenen i form af læsioner eller plak. Læsionerne har for det meste en bestemt form og beliggenhed, men ikke altid. Der er derfor tilfælde, hvor lægen ikke med sikkerhed kan sige at en læsion er tegn på MS. Alligevel er MR-scanningen den vigtigste metode i dag, når man skal bekræfte MS-diagnosen og den er et nyttigt værktøj i kliniske undersøgelser, når det drejer sig om at vurdere værdien af nye behandlinger. Lumbalpunktur (Rygmarvsprøve) Denne metode bruges til at undersøge rygmarvsvæsken, det vil sige den væske, som omgiver hjernen og rygmarven, for antistoffer. Væsken tappes ud fra rygmarvskanalen ved at sætte en nål ind nederst i lænden. Det sker under lokalbedøvelse af hud og underhud, og derfor er testen sædvanligvis ikke smertefuld, selv om den kan være ubehagelig og kræve at man ligger fladt nogle timer bagefter. Metoden kan kun antyde en sclerosesygdom, da eventuelle antistoffer kan være tegn på andre neurologiske sygdomme end MS. Da symptomerne på multipel sclerose for den enkelte kan virke harmløse i begyndelsen og ofte også går væk ef sig selv igen, kan der gå flere år, før der stilles en sikker diagnose. Er der forskellige former for MS? Der findes fire former for multipel sclerose, der, på trods af hver enkelt scleroseramtes individuelle oplevelse af symptomer, er kendetegnet ved nogle mønstre i sygdomsforløbet. Attakvis sclerose Sygdommen giver uforudsigelige attakker (angreb), hvor nye symptomer dukker op, eller eksisterende symptomer bliver værre. Attakkerne varer fra enkelte dage til måneder, og symptomerne forsvinder derefter delvist eller helt. Det meste af tiden er sygdommen i ro. 85% af alle scleroseramte starter med den attakvise form. Primær progressiv sclerose Sygdommen starter langsomt, med en stadig forværring af symptomerne. Der er ingen klare forværringsepisoder og tab af førlighed sker gradvist. Sygdomsudviklingen kan flade ud efter en vis tid eller fortsætte over måneder og år.
6 Omkring 15% har primær progressiv sclerose Sekundær progressiv sclerose Denne form rammer cirka halvdelen af de scleroseramte, der starter med attakvis sclerose og medfører et gradvist tiltagende tab af førlighed senere i forløbet. I denne fase, der kaldes sekundær progressiv, vil der i starten stadig kunne opstå akutte forværringsperioder, men de bliver færre med tiden. Omkring 40% af scleroseramte med attakvis sclerose går over i den sekundær progressive form. Godartet sclerose Godartet sclerose starter som attakvis sclerose, men efter få sygdomsepisoder, hvor symptomerne forsvinder fuldstændigt, viser denne form for sclerose ingen nævneværdig forværring med tiden. Godartet sclerose kan kun bekræftes, når der er tale om minimalt tab af førlighed 10 til 15 år efter sygdomsdebut. Godartet sclerose medfører ofte mindre alvorlige symptomer i starten, som f.eks. synsforstyrrelser. Omkring 20 % af scleroseramte har et godartet forløb. Hvad vil der ske? Det er umuligt at forudsige sygdomsforløbet nøjagtigt for den enkelte scleroseramte. Selvom flere forhold ved starten af sygdommen kan give et fingerpeg om forløbet, er forudsigelser meget usikre. Det skyldes, at sygdommen er kendetegnet ved, at symptomerne er spredt over tid og i forhold til, hvor i kroppen de er lokaliseret. Det vil sige, symptomerne er tilstede en vis tid, for så at forsvinde igen, for senere at blive afløst af andre symptomer. Sygdommen kan f.eks. starte med at synet over dage eller uger forringes på det ene øje, for efter nogle uger at komme tilbage igen. Andre oplever lammelser i varierende grad eller føleforstyrrelse i benene, der gradvist forsvinder igen. For senere at få andre symptomer andre steder i kroppen. Vi ved: at en stor procentdel af scleroseramte (ca. 20%) ikke er alvorligt påvirket af MS og lever et normalt og produktivt liv. at der er en betydelig gruppe (40%), som går over i en progressiv fase efter en årrække med den attakvise form for MS at alder ved sygdomsstart og køn kan være faktorer af betydning for sygdommens langsigtede forløb. Kvinder har i gennemsnit et mildere forløb end mænd. Mænd,
7 der får sygdommen i en forholdsvis sen alder (dvs. efter års alderen) har ofte den primær progressive form. Det er vigtigt at huske, at mange mennesker med multipel sclerose går gennem livet med et førlighedsstab, som er til at leve med. F.eks. i form af sanseproblemer, træthed, halten, eller blæreproblemer. Den forventede levetid for mennesker med MS er desuden normal.
MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)
MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan
Læs mereMere om MS (multipel sklerose)
Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereMSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER
MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER I en samling videoer på www.mspatient.dk fortæller patienter med MS om attakker, deres symptomer og funktionstab.
Læs mereInformation om Multipel Sclerose
Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereMultipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN
Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs merelys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven
Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereLIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen
LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereGaldestensoperation Komplikationer
Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs mereDeltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd
Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse
Læs mereGiv glæde. det gør jeg. Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp
Giv glæde det gør jeg Eva Fjellerup Firedobbelt verdensmester i femkamp 1 Giv glæde med et Sponsorhus det gør jeg Eva Fjellerup er firedobbelt verdensmester i femkamp og har derudover vundet en lang række
Læs mereMultipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation
Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd
Læs mereMAVE-TARM-FORSTYRRELSER
ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereBehandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereØjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse!
Øjenmigræne giver en ordentlig forskrækkelse! Ellen C. Linnet Fhv. maler af Flora Danica Patienthistorie et hele startede D i juni 2006, hvor jeg vågnede med en tåge for det ene øje. Jeg kom snart på skadestuen
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereKnogleskørhed (osteoporose)
Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereFastvokset stigbøjle (otosklerose)
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden
Læs merePatientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom
Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereEN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM
EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE EN BOG OM MULTIPEL SKLEROSE Denne bog henvender sig til dig, der har eller kender en, som lever med multipel sklerose,
Læs mereNANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese
NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty
Læs mereDISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...
DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps
Læs mereTil patienter med skade på rygmarven
Til patienter med skade på rygmarven Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarven og nervesystemet. Rygmarven er en del af nervesystemet og spiller en vigtig rolle i forhold til vores muligheder for at bevæge os.
Læs mereInformation om træthed
Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,
Læs mereMigræne. Få indsigt på 60 sekunder. igræne danmark
Migræne Få indsigt på 60 sekunder igræne danmark Forord "Migræne er en af de skjulte folkesygdomme, og der verserer mange myter herom. Nogle tror, det er en psykisk lidelse, der kun rammer kvinder, og
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereHvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?
1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:
Læs mereUndersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom
Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereIL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,
Læs mereKromosomforandringer. Information til patienter og familier
Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre
Læs mereNethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten
1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereIndeklemning af nerve ved håndled
Information til patienten Indeklemning af nerve ved håndled - (Karpaltunnelsyndrom) Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Hvad er karpaltunnelsyndrom? De hyppigste symptomer er dødhedsfornemmelse
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereOm smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation
Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient
Læs mereCYKELNERVEN 2016 SPONSORKONCEPT
CYKELNERVEN 2016 SPONSORKONCEPT KAMPEN MOD SCLEROSE - EN HOLDINDSATS! CYKELNERVEN er Scleroseforeningens årlige event, som giver rytterne den ultimative sportslige udfordring på to hjul. Hvert år vil rytterne
Læs mereKjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom
Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie
Læs mereInformation om træthed efter hjerneskade
Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske
Læs mereSPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
PATIENTVINFORMATION SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN 1 Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan
Læs mereBehandling. Symptomer på hjernerystelse kan. En hjernerystelse opstår ved, at
HJERNERYSTELSE, PISKESMÆLD OG HOVEDTRAUMER BEHANDLING - FORHOLDSREGLER OG HVORDAN I de sidste 12 år har jeg behandlet disse skader. I denne ar tikel vil jeg uddybe hvad du skal være opmærksom på Hvorfor
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55
12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63
Læs mereSymptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.
Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereSpørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)
Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereEksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL
HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereX bundet arvegang. Information til patienter og familier
X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne
Læs merePas på dig selv, mand!
Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ HØRETAB
BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereBodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
Læs mereVÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING
VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING VÆRD AT VIDE OM SYNSTRÆNING Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.
Læs mereVandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen
Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mere