Ny model for fordeling af universiteternes basismidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny model for fordeling af universiteternes basismidler"

Transkript

1 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 12. marts 2008 KS Sagsnr Ny model for fordeling af universiteternes basismidler udfordringer og problemer Indledning Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) har siden 2006 i dialog med universiteterne arbejdet på at skabe en ny fordelingsmodel for universiteternes basismidler. Modellen karakteriseres som en indikatorbaseret kvalitetsmodel og skal omfordele basismidler fra de dårligst præsterende universiteter til de bedst præsterende. Der er i øjeblikket flere forskellige modeller i spil og derfor er det svært at sige noget om, hvor mange penge der reelt er i spil. Den ene af de fremlagte modeller indebærer, at der maksimalt kan omfordeles 5 pct. af et universitets basismidler pr. år, men til gengæld vil omfordelingen akkumuleres år for år. For et universitet som RUC, hvor basistilskuddet fra UBST udgør 228 mio. kr. i 2007 vil det betyde et muligt tab på 11,4 mio. kr. om året. Den anden model har en grænse på 10 % af basismidlerne i tab på et år hvis et universitet står til et større tab end dette, tages sagen op politisk. Til gengæld sker der med denne model ikke en akkumulation af tab år for år. For RUC ville sagen blive taget op til politisk forhandling, hvis tabet runder 22,8 mio. et konkret år. Nogle af de helt umiddelbare risici ved en ny indikatorbaseret model er, at målingerne i sig selv vil skævvride universiteternes forskningsindsats, og at valget og vægtningen af modellens indikatorer vil betyde en forfejlet intern prioritering af universiteternes ressourcer og forkerte/uønskede incitamenter for forskerne. Det kan give utilsigtede konsekvenser, som ingen har overblikket over. Under alle omstændigheder vil det - uanset valget af model - være et meget sandsynligt scenarium at en ny fordelingsmodel vil gøre de stærkeste universiteter endnu stærkere og de svageste universiteter endnu svagere. I yderste konsekvens kan omfordelingen på sigt betyde et universitetslandskab med en opdeling af de danske universiteter i A-niveau forskningsuniversiteter og B-niveau uddannelsesuniversiteter således som det ses i de angelsaksiske lande. En ny model for fordeling af basismidler Arbejdet med modellen tager udgangspunkt i et af initiativerne fra globaliseringsstrategien fra april 2006: Ny model for kvalitetsbaseret fordeling af basismidler. Initiativet er med i regeringsgrundlaget fra november (se bilag 2). UBST begrunder selv forslaget således: For det første er det utilfredsstillende, at basismidlerne alene fordeles mellem universiteterne på baggrund af historik, altså stort set ved en kopiering af fordelingen i tidligere år. For det andet indebærer regeringens målsætning om, at 1 % af BNP skal anvendes til offentlig forskning, at der aktuelt er kraftig vækst i universiteternes samlede, statslige bevillinger. Det skaber et særligt behov for den bedst mulige fordeling af midlerne. Styrelsen beskriver det selv som en model, der skal anvendes til omfordeling af basisbevillinger mellem universiteterne, dvs. de bevillinger der gives til universiteter-

2 ne som blokbevillinger og kan anvendes til forskningsformål efter det enkelte universitets egen beslutning: Med udgangspunkt i en sammenligning af universiteternes kvalitet målt ved en række indikatorer overføres en andel af basismidler fra de universiteter, der opnår de dårligste resultater i sammenligningen, til de universiteter, der opnår de bedste resultater. Oprindelig var intentionen, at modellen skulle tages i anvendelse med finansloven for 2008, men da det var vanskeligere end forventet at udarbejde en brugbar model og fremskaffe det nødvendige datagrundlag, besluttede regeringen i sommeren 2007 at udsætte ibrugtagningen af modellen til finansloven for Det første samlede modeludkast UBST fremlagde i starten af januar 2008 en første samlet modeludkast for universiteternes bestyrelsesformænd og rektorer med henblik på en samlet dialog med universiteterne før fremlæggelsen for de politiske forligspartier. Tabel 1. Indikatorer, som påtænkes indarbejdet i modellen til fordeling af basismidler på FL 2009, primo januar model Forskning (50 pct.) Uddannelse (40 pct.) Videnspredning, herunder myndighedsbetjening (10 pct.) 1. Eksterne forskningsindtægter pr. antal videnskabeligt ansatte (forskningsdel) (vægt: 35 pct.) 3. Studiegennemførelse (N+1) pr. studiestartede (vægt: 25 pct.) 5. Økonomisk omfang af videnspredningsrelation til omverdenen pr. lønsum af videnskabeligt ansatte (vægt: 5 pct.) 2. Ph.d.-gennemførelse pr. påbegyndte (vægt: 15 pct.) 4. Dimittendernes beskæftigelsesgrad (vægt: 15 pct.) Kilde: Notat fra UBST af 23. januar Deltagelse i offentlig debat pr. lønsum af videnskabeligt ansatte (vægt: 5 pct.) Modellen indebærer en samlet sammenligning af universiteternes præstationer på baggrund af seks objektive, databaserede indikatorer, som alle sigter på at måle produktivitet eller lignende i universiteternes forskellige aktiviteter. Indikatorerne er valgt dels ud fra politiske målsætninger, dels ud fra hvad der anses for målbart., og de vægter hver især en bestemt andel, som er fastsat på baggrund af områdernes vægt i universiteternes aktiviteter. Da universiteternes hovedområder adskiller sig meget fra hinanden i forhold til flere af disse indikatorer, indebærer modellen, at man sammenligner hovedområder af samme type på tværs af universiteter i fire grupper: Samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, humaniora samt natur og teknik. Hovedområdekorrektionen foretages kun for de fire indikatorer under forskning og uddannelse. Resultatet for det enkelte universitet af disse sammenligninger samles til et resultat for universitetet. Efterfølgende indplaceres universiteterne efter deres præstationer fra nr. 1 til 8 inden for hver af de seks indikatorer. På baggrund af placeringen og indikatorernes vægt heraf placeres universiteterne samlet på en liste fra 1 til 8. Resultatet af denne sammenligning omsættes derefter til en ny fordeling af basismidlerne. Det skal bemærkes, at der ikke i de første år vil blive tale om en omfordeling, som omfatter samtlige basismidler. Et centralt krav til modellen er, at kvalitetsvurdering ikke må føre til meget store ændringer i det enkelte universitets basismiddelbevilling fra det ene år til det næste. Det vil påføre de dårligst placerede universiteter en urimelig omstillingsbyrde. (UBST oversigtsnotat fra 2. januar 2008). 2

3 Det har i forlængelse heraf været styrelsens intention, at der de første år skulle ske en omfordeling af max 5 % af de samlede basismidler (konkret 2 % af de eksisterende basismidler samt alle nye midler fra globaliseringspuljen). Det har dog også været overvejet, at man i en indfasningsperiode i 2009 og 2010 kun skulle foretage en begrænset omfordeling svarende til ca. 2 % af basismidlerne. Universiteternes reaktioner Ved præsentationen af det første modeludkast for universiteternes repræsentanter blev der rejst en lang række kritikpunkter, hvoraf de væsentligste var følgende: Betænkelighed ved sammenligning og rangordning på universitetsniveau Betænkelighed over, om universiteter med få basismidler i forhold til omsætning vil blive behandlet rimeligt med modellen Betænkelighed over modellens kompleksitet særligt i forhold til hovedområdekorrektion og omfordelingsmekanisme Betænkelighed over, at der ikke foreligger simulationer af modellens faktiske virkninger, dvs. beregninger over modellens omfordelingsvirkninger for To alternative modeludkast Som reaktion på disse kritikpunkter og betænkeligheder har UBST udarbejdet to alternative modeludkast, som opridses i et notat fra 23. januar Ifølge styrelsen er det centrale fællestræk ved de to modeller, at de tilskynder universiteterne til at forbedre deres præstationer, som de opgøres ved en række indikatorer. Alternativ 1: En produktivitets -model Med denne model kan der lægges loft over, hvor meget der omfordeles. I indkøringsperioden omfordeles max 5 % af basismidlerne pr. år (2 % af de eksisterende basismidler og de nye midler fra globaliseringspuljen). Fra og med 2011 vil der blive omfordelt, som målingerne tilsiger, men hvis et konkret universitet står til at få reduceret sin basisbevilling til under 90 % af 2007-niveau (pris- og lønreguleret) vil det pågældende universitets basisbevilling blive taget op til særskilt politisk overvejelse. Reelt betyder det, at mængden af omfordelte midler kan akkumuleres år for år. Modellen indebærer, at der i stedet for én omfordelingspulje, der fordeles på baggrund af det samlede resultat af sammenligningen af universiteternes resultater, i stedet etableres en pulje for hvert af fire hovedområder og en pulje til videnspredning, i alt 5 puljer. Der skal med denne model etableres en fordeling af universiteternes basismidler på hovedområder, før den videre beregning af omfordelingen mellem universiteterne kan foretages. Dermed kan startfordeling af basismidler til universiteternes hovedområder gøres til genstand for politisk beslutning, fx som en del af finanslovsprocessen. Alternativ 2: En produktions -model Denne model indebærer, at alle basismidler fordeles efter modellen på samme vis, som såkaldt marginale forskningsbevillinger i dag fordeles efter modellen (se bilag 3 for en redegørelse for denne model) Der lægges der ikke noget loft over, hvor stor en andel af basismidlerne der kan blive omfordelt fra et år til det næste til gengæld starter omfordelingen fra samme udgangspunkt hvert år, således at der ikke akkumuleres forskelle. Der oprettes således seks omfordelingspuljer én for hver indikator, hvor andelen af de samlede basismidler i puljen svarer til indikatorens andel i modellen. I denne model foretages en korrektion med et konkret beløb for hvert universitet. Korrektionsbeløbet medfører, at det enkelte universitet nulstilles sammenlignet med den historiske fordeling repræsenteret ved fordelingen på FL2007. Den centrale forskel på de to modeller er ifølge UBST, at produktivitetsmodellen konsekvent år for år flytter basismidler til de universiteter, der præsterer godt, på bekostning af basisbevillingerne til de universiteter, der præsterer mindre godt. 3

4 Produktionsmodellen fordeler derimod midlerne, så alle universiteter får basismidler proportionalt med deres præstationer dog korrigeret for den historisk betingede forskel frem til Oversigt over en række centrale forskelle på de to alternative modeller: Produktivitetsmodel Produktionsmodel Hvad måles der på? Resultat i forhold til omsætning = produktivitet Resultat = produktion (øget markedsandel) (øget profit ) Andel af mulige omfordelte midler Max 5 % Intet max Andel af mulige omfordelte midler fra 2011 og frem Omfordelingseffekt Intet max - dog politisk forhandling ved over 10 % af 2007-niveau. Omfordelingen kan blive forøget år for år Intet max Omfordelingen starter fra samme udgangspunkt hvert år Ingen Rangordning Rangordning af hovedområder/fakulteter Generel korrektionsfaktor Ingen FL2007-fordeling Områdekorrektion Korrektion mellem fire Ingen hovedområder Kompleksitet Høj Lavere ligner modellen Den videre proces vedr. FL2009 I skrivende stund er det styrelsens intention, at der uanset valget af konkret model skal tages en indikatormodel i brug fra og med Det indebærer, at modellens hovedkarakteristika skal indarbejdes i finanslovsforslaget for 2009, som fremsættes i august 2008, og at selve udmøntningen af omfordelingen mellem universiteterne skal aftales i forbindelse med aftalerne om finansloven i efteråret Det er en presset tidsplan ikke mindst set i lyset af, at der i øjeblikket ekstraordinært forhandles om finansloven for 2008, således at tidspresset i forhold til arbejdet med finansloven for 2009 kan forventes at blive stort. Videnskabsministeren forventes således snarest at skulle forelægge sagen for regeringen og efterfølgende inddrage kredsen af forligspartier i drøftelserne om den valgte model. UBST forventer også at have data og beregningsmodeller klar i tide til at kunne give de første indikationer af modellens resultater, før den valgte model indarbejdes i finanslovsforslaget for Der er dog i øjeblikket stærke indikationer på, at hele ibrugtagningen af en ny model til fordeling af basismidler endnu en gang vil blive udskudt et år, dvs. til finansloven for En eventuel udskydelse vil formodentlig have udgangspunkt i, at det både teknisk og substantielt har vist sig sværere en forventet at udforme en anvendelig model samt at videnskabsministeriet i drøftelserne med universiteternes bestyrelsesformænd og rektorer om den helt konkret model er stødt på større skepsis end ventet. En sådan udskydelse vil bl.a. betyde, at den samlede model først kan tages i brug samtidig med den bibliometriske del af modellen frem for at det gennemføres i to trin, således som det hidtil har været planlagt. Det vil set fra ministeriet give større muligheder for at skabe en model, der fungerer som en helhed, men vil samtidig kunne betyde, at negative reaktioner på den bibliometriske del af modellen vil blive til negative reaktioner i forhold til modellen som sådan. 4

5 Bibliometriindikator med i FL2010 Det er Videnskabsministeriets intention, at der skal udvikles en bibliometrisk indikator med mål for universiteternes produktion af forskningspublikationer ( forskningsbibliometri ), der ses som en central indikator for forskningskvaliteten. Det er planen at denne indikator skal indgå som forskningsindikator i den samlede indikatormodel fra 2010 sandsynligvis som supplement til de øvrige forskningsindikatorer. Derudover forventes der i 2010 mindre tilføjelser af indikatorer på såvel uddannelses- som videnspredningsområdet. Det er Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI), som har ansvaret for at udvikle en bibliometrisk indikator, hvis formål ifølge styrelsen er at styrke kvaliteten af dansk forskning og understøtte adfærd, der fremmer publicering i de mest anerkendte fagfællebedømte udgivelseskanaler Indikatoren bygger på 10 hovedprincipper: 1. Indikatoren bygger på forskningspubliceringsaktiviteter 2. Indikatoren bygger på én central database med fælles standarder 3. Indikatoren tager afsæt i en autoritetsliste over publikationskanaler og former 4. Indikatoren bygger på registrering af forskningspublikationer, der som forudsætning for udgivelse har gennemgået en vurdering af fagfæller 5. Publikationskanalerne skal inddeles i niveau. 6. Publikationsformer skal tillægges forskellig vægt i forhold til deres videnskabelige betydning 7. Indikatoren bygger på, at artikler med flere forfattere fraktioneres 8. Indikatoren skal bygge på åbenhed og legitimitet i forskningsverdenen 9. Indikatoren skal bygge på enkelthed 10. Indikatoren er dynamisk og udvikles løbende En lang række af faggrupper bestående af fremtrædende forskere har ansvaret for at den forskningsfaglige vurdering af, hvilke udgivelseskanaler for de enkelte fagområder, som bør indarbejdes på autoritetslisterne. Faggrupperne refererer til Fagligt Udvalg, der består af seks anerkendte forskere, og som igen refererer til en styregruppe med repræsentanter fra UBST, FI og Danske Universiteter. Første fase i FI s arbejde har været at udvikle en central database, der kan sikre valide data for 2008, således at disse data kan anvendes i forbindelse med fordeling af basismidler for Efterfølgende skal selve indikatoren udvikles, så den kan anvendes på data fra 2008 og indgår i Universitets- og Bygningsstyrelsens kvalitetsfinansieringsmodel for fordeling af basismidler for Det er FI s målsætning, at udviklingen af indikatoren skal være afsluttet senest i oktober En første samlet vurdering af de præsenterede modeller Der er set fra AC utallige problemer og udfordringer knyttet til at skabe en ny model for fordeling af basismidler og i særdeleshed hvis den nye fordeling også skal være udtryk for en kvalitetsvurdering. Samtidig ligger kritikpunkterne på mange forskellige niveauer. Ud fra en helt overordnet principiel vurdering så må det problematiseres, om det er muligt at skabe en generel tværgående indikatormodel, der måler kvalitet i forskningen. Meget lidt der taler for, at de foreliggende modeller kan dette, de måler først og fremmest præstationer eller resultater og må derfor karakteriseres som præstationsmodeller. Hvis forestillingen om en generel tværvidenskabelig kvalitetsmodel fastholdes risikerer man i stedet at skabe en skævvridning af forskningen og en forfejlet incitamentsstruktur for forskerne. Selv med erkendelse af, at der er tale om en præstationsmodel, så rammes en sådan model jo altid af det generelle problem, at man får det man måler. Derved risikerer man for det første en forvridning i prioriteringen mellem de videnskabelige hovedområder og måske endda væk fra den tværvidenskabelige forskning. En 5

6 kvantitativ model vil være mere velegnet til at vurdere teknisk, naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig, der i forvejen har stærke traditioner for kvantitative målinger og anvendelse af publicering i internationale tidsskrifter, opgørelse af citationer mv. end humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, hvor både de videnskabsteoretiske udgangspunkter samt det kulturelle og nationalt sproglige islæt For det andet undgår man heller ikke i kraft af vægtningen af indikatorerne at sende et politisk signal om, hvad der vigtigt og hvad der er mindre vigtigt. I modellen er det uddannelse, der vægter 50 %, mens det i de foreslåede modeller er forskningen, som vægter 50 %. Når forskningsindikatorerne har den højeste vægtning kan det trække i retning af en større adskillelse af forskning og uddannelse, fordi det er nødvendigt at satse på, at stjerneforskere kan tiltrække eksterne midler og skrive mange artikler. Samtidig kan den relativt lave vægtning af videnspredningsindikatorerne i virkeligheden komme til at legitimere, at universiteterne ikke lægger særlig stor vægt på denne indsats. En ny model til fordeling af basismidler men dog ikke efter kvalitet. Selv med disse principielle kritikpunkter i baghovedet må AC have det realistiske standpunkt, at det er positivt at arbejde med og for en ny model for fordeling af basismidler alene af den grund at den eksisterende fordelingsmodel er relativt vilkårlig. Men AC bør afvise, at der er tale om en kvalitetsmålings-model. En realistisk model for indflydelse er, at AC vælger at arbejde aktivt for, at hele forestillingen om, at der er tale om en kvalitetsvurdering trækkes ud af arbejdet med modellen, og at alle ansatser til ranking fjernes. I stedet kan modellen ses som en forbedret afløser for den eksisterende model, således at modellen alene handler om en fordeling af basismidler efter produktion - eller efter resultater, som Danske Universiteter har valgt at kalde den. Et aktivt engagement i forhold til udformningen af en ny model vil også kræve AC s stillingtagen til, hvilken af de fremlagte modeller, det trods alle kritikpunkter vil være bedst at dreje arbejdet med modellen i retning af. Umiddelbart må det forventes, at ministeriet med fremlæggelsen af de to alternative modeller har taget den oprindelige model af bordet. Valget vil derfor sandsynligvis komme til at stå mellem den alternative produktivitetsmodel og en produktionsmodel. Fordele og ulemper ved de to alternative modeller Både produktivitetsmodellen og produktionsmodellen har fordele og ulemper, men i en samlet vurdering falder valget på produktionsmodellen fordi den har et par åbenlyse fordele og færrest ulemper. Fordelene ved produktionsmodellen er for det første, at den er mest enkel, og at kontinuiteten i forhold til den allerede kendte model er størst. For det andet, så sker der godt nok en omfordeling mellem universiteterne i hvert konkret år, men der bliver ikke tale om en akkumuleret omfordeling år for år som i produktivitetsmodellen. Der startes altså i konkurrencen mellem universiteterne på en frisk hvert år set i forhold til startpunktet. Derudover er der flere store ulemper ved produktivitetsmodellen, som undgås i produktionsmodellen. Først og fremmest ligger der fortsat en ubehagelig rangordning som mellemregning i produktivitetsmodellen nu er det godt nok ikke hele universiteter, som rangordnes, men i stedet fakulteter, men det gør det jo ikke bedre. Endvidere er der den meget ubehagelige følgevirkning af produktivitetsmodellen, at fordelingen af midler til universiteternes enkelte fakulteter skal afgøres på et bestemt tidspunkt og rapporteres til ministeriet, for at de videre beregninger kan foretages. Dermed åbnes der en ladeport for politisk drøftelse af og indgriben i uni- 6

7 versiteternes selvstyre og interne fordeling af midler og mulighederne for fleksibilitet i fordelingen af midlerne også henover tid vil blive umulig eller besværliggjort. Samlet vurderet bør AC derfor afvise en produktivitetsmodel. Her over for står produktionsmodellen, som indebærer færre risici for skævvridninger. Det vil i forhold til den model være oplagt at arbejde aktivt for at få mest mulig indflydelse på det endelig resultat. Alt i alt kan det derfor anbefales, at AC s videre interessevaretagelse i forhold til arbejdet med en ny model til fordeling af basismidler foregår på fire niveauer: 1. Proces: Ibrugtagning af modellen må udskydes til 2010, og frem til da må der tages en offentlig dialog om fordele og ulemper ved alternative modeller. 2. Overordnet paradigme: Det er en præstations- eller resultatmodel, der arbejdes med, og ikke en kvalitetsmodel. 3. Valg af model: Modellen må som udgangspunkt bygges op som en produktionsmodel og ikke en produktivitetsmodel 4. Valg af indikatorer: De valgte indikatorer må ikke skævvride fordelingen af midler mellem universiteternes hovedopgaver og forskningsområder. Kilder: Danske Universiteter: Kort om forslag til model vedr. kvalitetsfordelte basismidler, Pixi Forsknings- og Innovationsstyrelsen: Princippapir for den danske forskningskvalitetsindikator, notat 9. maj Universitets- og bygningsstyrelsen: Gennemgang af uddannelsesindikatorer til brug for fordeling af universiteternes basismidler, afrapportering fra arbejdsgruppe, Universitets- og Bygningsstyrelsen: Gennemgang af videnspredningsindikatorer til brug for fordeling af universiternes basismidler, afrapportering fra arbejdsgruppe, Universitets- og Bygningsstyrelsen: Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler, notat Universitets- og Bygningsstyrelsen: Udkast til en model for fordeling af basismidler efter kvalitet en oversigt, notat Universitets- og Bygningsstyrelsen: Udkast til en model for fordeling af basismidler efter kvalitet, notat Universitets- og Bygningsstyrelsen: Model til fordeling af basismidler, notat Videnskabsministeren: Svar på spørgsmål nr stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 14. december 2007 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling 7

8 Bilag 1: Udfordringer og problemer ved den nye model KS/BBA 1. Udfordringer og problemer ved en indikatormodel (Finanslov 2009) Med ministeriets præsentation af de to alternative modeludkast tyder meget på, at det første modeludkast er taget af bordet. Nedenstående spørgsmål og kommentarer relaterer derfor udelukkende til de to alternative modeller. Fælles for de to alternative modeller Does size matter? Hvordan er universiteterne med den laveste omsætning stillet i de to modeller? Skal IT-universitetet overhovedet med i denne omfordeling af basismidler? (VTU overvejer at holde IT-U helt udenfor, fordi det adskiller sig markant fra de øvrige på grund af størrelsen under 1 % af universiteternes samlede omsætning/beskæftigelse og på grund af den store vægt på kandidatuddannelse) Sektorforskningen vil den virke skævvridende i forhold til indikatorerne? Myndighedsbetjeningen indgår den? - og i så fald: Hvordan indgår den og fra hvornår? Hvordan med spredning mellem områder, hvor den konkurrenceudsættes og områder, hvor den ikke gør? Vedr. produktivitetsmodellen: Med den alternative model undgås en samlet rangordning og sammenligning af universiteter men i stedet opstår der en rangordning og sammenligning af fakulteter. Det bliver det ikke meget bedre af. Hvilken type særskilt politisk overvejelse vil der bliver tale om, hvis grænsen på 90 % af basisbevillingen i finanslov 2007 overskrides for et eller flere universiteter? Hvilke konsekvenser vil det få for universiteternes selvstændige/interne fordeling af midlerne og for selve fordelingen af midlerne at startfordelingen af basismidlerne til hovedområder kan gøres til genstand for politiske beslutning? Vedr. produktionsmodellen: Kan denne model fungere uden et loft for omfordeling også selv om det kun er konkret produktion, der ses på? Hvis et konkret universitet taber store markedsandele et konkret år på bestemte områder, så vil det jo under alle omstændigheder svække universitets muligheder også de følgende år. Udfordringer og problemer knyttet til indikatorerne som helhed: Flere universiteter, fx AAU og RUC, får væsentlige indtægter fra eksterne midler, der ikke direkte er eksterne forskningsmidler, men som stammer fra organisationer og virksomheder, der bestiller konkrete forskningsopgaver. Hvor kommer denne forskning til at tælle med i modellen? Som det står nu tæller den sandsynligvis ikke med under eksterne forskningsmidler men det fungerer heller ikke at tælle den med under videnspredning, fordi det er regulær forskning, der er tale om. Under videnspredning skal medregnes indtægter fra indtægtsdækket virksomhed såsom undersøgelser, tests, udredninger, kurser, konferencer, seminarer og efteruddannelse, (Indikatornotat, s. 8). Udfordringer og problemer knyttet til de enkelte indikatorer: Eksterne forskningsindtægter [pr. antal VIP ere]: Dækker dette også indtægter fra private kilder, såsom organisationer, der bestiller og betaler et stykke forskningsarbejde, jf. ovenfor? Dækker dette også midler fra ministerierne til myndighedsbetjening også de dele som ikke anvendes til forskning, men til andre myndighedsopgaver, jf. ovenfor? 8

9 Ph.d.-gennemførelse [pr. påbegyndte]: Normeret tid + 1 år = 4 år og 4 måneder. Dog med muligheder for forlængelse ved visse typer orlov. Hvilke typer orlov medregnes? ( orlov, som de har lovgivningsmæssigt krav på (barsel, sygdom, adoption mv.), Indikatornotat, s. 5) Hvad med selvfinansierende ph.d.-ere ( selvbetalere ), som vel i princippet kan og vil bruge så lang tid, de har lyst. De tæller vel ikke med? ( Der medtages som udgangspunkt kun ph.d.-studerende, som universiteterne betaler løn til, Indikatornotat, s. 5) Da de ph.d.-studerende er ansat, kan der blive en problematisk sammenblanding af ansættelsesforhold og studieprogression, som kan give vanskeligheder i forhold til forhandlingssystemet. Omvendt kan det være positivt, at indikatorerne kan sætte yderligere fokus på af forbedre ph.d.-ernes rammebetingelser for at gennemføre på normeret tid. Studiegennemførelse (N+1)[pr. studiestartede]: Denne indiktator har tidligere være formuleret for kandidat-gennemførelse, dvs. andel kandidater, der har gennemført på normeret tid + 1 år og for udelte kandidatuddannelser normeret tid + 2 år. En ren kandidat-gennemførelsesindikator er et spejl af kandidatbonusen, der indføres fra 2009 som en del af globaliseringsaftalen. Det er dog uklart, hvorvidt der stadig kun er tale om en indikator for kandidatgennemførelsen, eller om der nu lægges op til en indikator for bachelor-kandidat-gennemførelsen. Det vil være problematisk med en bachelorkandidat-indikator, i forhold til studentermobiliteten, fordi forslaget kan risikere at få negativ indflydelse på universiteternes lyst til at optage "risikostuderende" fra andre universiteter. Dimittendernes beskæftigelsesgrad: Indikatoren vedrører dimittendernes beskæftigelsesgrad 4-19 måneder efter afsluttet kandidateksamen. Det er dog uklart hvorledes beskæftigelsesgraden skal måles. Er hensigten at lave to nedslagspunkter i henholdsvis måned 4 og i måned 19, målt om man er i beskæftigelse efter kort tid hhv. efter længere tid? Eller er hensigten at lave en overlevelseskurve, dvs. lave en tidsserie inden for perioden 4-19 måneder? Eller er hensigten at opgøre antal uger i beskæftigelse inden for den givne periode? Det vil være mest validt at benytte den sidste model, fordi man der kan måle om dimittenden pendler ind og ud af beskæftigelse. Ulempen ved metoden er at man først kan opgøre beskæftigelses for nye uddannelser efter 19 måneder. Økonomisk omfang af videnspredningsrelation til omverdenen [pr. VIP-lønsum]: Idéen med tech-trans, innovationsmiljøer o.lign er ikke, at universitetet skal have indtægter fra virksomheden, men at eventuelt overskud skal geninvesteres. Hvordan måles der uden bias i den forbindelse? Kan man evt. anvende omsætning i stedet for indtægter? Myndighedsbetjening og konkurrenceudsættelse, jf. ovenfor. Bør dette område ikke også hovedområdekorrigeres ud fra en grundidé om, at det er lettere at udtage patenter fx mv. på teknik/naturvidenskab og sundhedsvidenskab end på humaniora og samfundsvidenskab? Deltagelse i den offentlige debat ( populærbibliometri ) [pr. VIP-lønsum]: Disse indikatorer er svagt definerede i det foreliggende materiale og derfor vanskelige at vurdere. De risikerer at give stor tilfældighed. Hvordan opgøres læsere, lyttere og seere? Fx seertal? Fx Infopaq/Observers citationsservice fra aviser og radio/tv? Hvordan indregnes, at nogle videnskabelige hovedområder, fx sundhedsvidenskab, generelt set har langt større interesse for offentligheden end andre? 9

10 2. Udfordringer og problemer ved de forventede nye indikatorer (Finanslov 2010) Forskningsbibliometriindikatoren Generelle ufordringer ved udvikling af indikatoren: FI peger selv på følgende generelle udfordringer: Niveauopdeling af publikationskanalerne hvordan skal det foregå? Fraktionering af flerforfatterskaber hvordan skal det foregå? Vægtning af publikationsformer - hvordan skal større værker, fx monografier, indgå i forhold til mindre værker, fx artikler? Omfang af et forlags egenudgivelser (KS: hvad ligger der i det?) Derudover kan der peges på følgende generelle udfordringer: Hvordan skal der tages hensyn til de forskellige publikationstraditioner inden for de forskellige videnskabelige hovedområder og konkrete fag? Hvordan indregnes, at det vil have forskellig grad af mening, nytte og vanskelighed for forskere fra forskellige fagområder at publicere internationalt og på fremmedsprog? Hvordan skal publikationskanaler af meget lokal karakter indgå, fx universiteternes egne forlag. Nye uddannelsesindikatorer? Studiegennemførelse B (studieprogression på 1. år af bacheloruddannelsen): Indikatoren har tidligere været i spil, men er fjernet i det seneste oplæg fra ministeriet. Spørgsmålet er om indikatoren er udskudt til senere, eller om den helt er taget af bordet? Kritikken af indikatoren er, at den kan give uheldige incitamenter til universiteterne til at lade studerende slippe igennem første studieår og således resultere i en udskydelse af frafaldet til andet studieår. Nye videnspredningsindikatorer? Der foreligger pt. ikke noget nærmere om, hvilke nye videnspredningsindikatorer, der bliver tale om. 10

11 Bilag 2: Regeringens formulering af initiativet Fra globaliseringsstrategien Ny model for kvalitetsbaseret fordeling af basismidler Universiteterne skal fra 1. januar 2008 tildeles basismidler efter en samlet bedømmelse af de faktiske resultater og de mål for forskning, uddannelse og videnspredning, der opstilles i udviklingskontrakterne. De universiteter, der opnår den højeste bedømmelse, får tilført flest basismidler relativt til deres størrelse. Fordelingsmodellen baseret på kvalitet vil blive udviklet i 2006 i dialog med universiteterne. Kilde: Fremgang, fornyelse og tryghed. Strategi for Danmark i den globale økonomi. Regeringen, april 2006 samme tekst findes i regeringsgrundlaget fra november 2007, dog med 2008 rettet til

12 Bilag 3: Den eksisterende model for fordeling af marginale forskningsbevillinger ( modellen) modellen Den såkaldte model er blevet anvendt siden starten af 1990 erne til at fordele marginale forskningsbevillinger til universiteterne. Modellen indebærer, at en given sum forskningsbevillinger fordeles efter følgende parametre og vægtning: 50 pct. af forskningsbevillingerne fordeles proportionalt i forhold til de enkelte universiteters indtjente uddannelsesbevilling 40 pct. af forskningsbevillingerne fordeles proportionalt i forhold til de enkelte universiteters forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler 10 pct. af forskningsbevillingerne fordeles proportionalt i forhold til de enkelte universiteters antal af færdiguddannede ph.d.-ere. Kilde: Videnskabsministerens svar på spørgsmål nr. 3 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 30. oktober 2006 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. 12

Modtager(e): Styregruppen for udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator. Revideret udgave af princippapir af 14. juni 2007.

Modtager(e): Styregruppen for udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator. Revideret udgave af princippapir af 14. juni 2007. Notat Modtager(e): Styregruppen for udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator Revideret udgave af princippapir af 14. juni 2007 Princippapir Vision for udviklingen af en dansk forskningskvalitetsindikator

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning

Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning AC - Sekretariatet Den 7. oktober 2010 KS Globaliseringsforhandlinger efteråret 2010: Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning En helt kort opsummering: For 2011 angiver regeringen,

Læs mere

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012

78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012 Sekretariatet Finanslov 2013 hvor står vi? Hvor meget er der at fordele? Med udgangen af 2012 er der ikke flere globaliseringsmidler at fordele. Globaliseringsforliget (velfærdsforliget) blev opsagt med

Læs mere

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator.

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator. Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator. Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Bilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse

Bilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal

Læs mere

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle

Læs mere

Overordnet budgetforslag 2011 for IT-Universitetet i København

Overordnet budgetforslag 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 7 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 31. august 2010 Overordnet budgetforslag 2011 for IT-Universitetet i København Hermed forelægges udkast til IT-Universitetets budgetrammer for 2011 til

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Basismidler efter resultater

Basismidler efter resultater Notat Basismidler efter resultater 1. Det nuværende finansieringssystem Historisk udvikling Fordeling efter S/L-ratioer Op gennem 1970 erne blev universiteternes budgetter fastsat ud fra forholdet mellem

Læs mere

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator

Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der

Læs mere

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV

KONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade 43 1260 København K Udviklingskontrakt

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er

Læs mere

fordeling af budgetramme

fordeling af budgetramme 4. Fordeling af budgetrammen for 2002 4.1 Fordelingsprincipper Ved fordelingen af budgetrammen er videreført det generelle princip, at hovedområderne får tilført de bevillinger og indtægter som de selv

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske

Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske Notat Modtager(e): Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske forskningsindikator Kopi: Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011

Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011 2011 12-1. Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Videnskabsministeriet om studerendes og ansøgeres mulighed for at lade sig

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER

VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind

Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind 9.september 2009 Overordnet budgetforslag 2010 for IT-Universitetet i København Hermed forelægges udkast til IT-Universitetets budgetrammer for 2010 til 2012.

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi L 143 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi L 143 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 L 143 Bilag 1 Offentligt Notat Modtager(e): Udvalget for Videnskab og Teknologi Kopi: Liste over indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017 7. september 2018 J.nr. 17/16036 STM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

det samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2013

det samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2013 det samfundsvidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 213 Forord Denne folder forklarer fakultetets budgetmodel og beskriver hovedtallene i fakultetets budget for 213. Budgetmodellen er en

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet

AARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet PURE INFORMATIONSMØDE 2012 - for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER Uni Aarhus versitet PROGRAM Gennemgang af principperne i : Den bibliometriske forskningsindkator (BFI) Myndighedsrådgivningsindikatorerne

Læs mere

Analyse: Markante forskelle på universiteternes produktivitet

Analyse: Markante forskelle på universiteternes produktivitet UDDANNELSE OG FORSKNING Analyse: Markante forskelle på universiteternes produktivitet Flere af de små naturvidenskabelige forskningsinstitutioner har svært ved at følge med de store - Forskerne får optaget

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2007 KU s statistikberedskab 2007 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet

Læs mere

Udformning af studietidsmodellen

Udformning af studietidsmodellen Notat Udformning af studietidsmodellen 27. august 2013 I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse blev det aftalt, at sektoren skal levere et finansieringsbidrag

Læs mere

Aktivitetsindberetning 2018 for uddannelsesområdet UDDANNELSESSERVICE

Aktivitetsindberetning 2018 for uddannelsesområdet UDDANNELSESSERVICE KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 97, d. 6. dec. 2018 Pkt.4a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2018 Vedr. Aktivitetsindberetning 2018 for uddannelsesområdet UDDANNELSESSERVICE

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2018 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2018 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal A: Indtægtsfordeling

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2005 KU s statistikberedskab 2005 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Forskningsudvalget Spørgsmål nr. 94 (UFU alm. del) Kan ministeren, i lyset af Berlingske Tidendes artikel»censorer slår alarm: Fagligheden

Læs mere

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Præsentation af Budget 2008

Præsentation af Budget 2008 Præsentation af Budget 2008 1 2 Strategiske mål - Forskningsproduktion blandt de bedste (VBN) - Stærke internationale forskningsområder indenfor alle uddannelser (40%) - Særligt gode vilkår for særligt

Læs mere

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende pjaicenter@bm.dk Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 30. januar 2013, j.nr. 2012-10299, fremsendt udkast til lovforslag om barselsudligning

Læs mere

Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen UDDANNELSESSERVICE

Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen UDDANNELSESSERVICE KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 70, den 10. december 2013 Pkt. 5. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 2. DECEMBER 2013 Vedr.: Orientering vedrørende Studiefremdriftsreformen

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008

Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008 Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt 2008-2010 1. halvår 2008 Bestyrelsesmøde nr. 34, 9. september 2008 Pkt. 6 Bilag 1. Forskning Nr. Resultatkrav Udgangspunkt Mål i 2008 Status

Læs mere

EKTORS SOMMERTALE øauditorierne 17. juni 2009

EKTORS SOMMERTALE øauditorierne 17. juni 2009 EKTORS SOMMERTALE øauditorierne 17. juni 2009 UNIVERSITE Et travlt forårssemester 3 store tværgående aktiviteter har præget debatten Universitetsevalueringen Forligspartierne bag Universitetsloven - fusionerne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE med fokus på indikatorprojektet STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet

AARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE med fokus på indikatorprojektet STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet PURE INFORMATIONSMØDE 2011 - med fokus på indikatorprojektet STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER Uni Aarhus versitet PROGRAM Gennemgang af principperne i den bibliometriske forskningsindkator Udfordringer for

Læs mere

Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :

Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder : AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,

Læs mere

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017 Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere