Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora"

Transkript

1 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008 om fordeling af globaliseringsmidlerne igangsatte Videnskabsministeriet og Finansministeriet i januar 2009 en analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering og organisering. På den baggrund udarbejdede konsulentfirmaet McKinsey og Co. rapporten Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes finansiering. Organisationerne bag dette brev kan konstatere, at undersøgelsen dokumenterer behovet for en væsentlig stigning i uddannelsestaxametrene på alle universitetsuddannelser, men den væsentligste underfinansiering findes på de tørre områder, hvor der konstateredes en manko på kr. mellem den reelle udgift og taxametertaksten. Det er derfor organisationernes holdning, at takstgruppe 1 bør hæves til ca kr. Der er som reaktion på McKinsey-rapporten blevet rejst en række kritikpunkter fra universiteterne samt fra en lang række organisationer. Der er i kølvandet herpå blevet udarbejdet en række analyser for at kaste yderligere lys over disse kritikpunkter, som denne henvendelse giver et kort rids af. Hovedkritikken har været, at rapporten ikke til fulde belyste det kommissorium, som aftaleparterne bag globaliseringsaftalen formulerede. Hensigten med undersøgelsen var at vurdere rammevilkårene for de lave uddannelsestaxametre, men i stedet har undersøgelsen haft fokus på en overordnet analyse af ressourceanvendelsen på uddannelserne. Rapporten bliver dermed et utilstrækkeligt politisk grundlag for at vurdere taxameterstørrelser i sammenhæng med uddannelseskvalitet. Konkret har der været rejst følgende kritikpunkter til rapporten i forhold til dens væsentligste problemer og mangler: Analysen har ikke tilstrækkeligt fokus på uddannelseskvalitet, herunder hvad uddannelseskvalitet er. Dette er et væsentligt problem, fordi analysen derved kommer til at fokusere for ensidigt på en omkostningsfordeling af, hvordan universiteterne bruger midlerne i stedet for at se på, hvordan vi får mere kvalitet i uddannelserne. Analysen ser ikke problemstillingen fra de studerendes perspektiv. Det Side 1 af 1

2 er et problem, fordi analysen dermed ikke gør nytte af de studerendes oplevelser og erfaringer med at tage en universitetsuddannelse. Analysen mangler fokus på de positive effekter af øgede taxametre. En analyse må derfor i højere grad se problemstillingen ud fra et perspektiv, der fokuserer på, hvad universiteterne skal kunne tilbyde de studerende, hvis de skal modtage uddannelser af så høj kvalitet, at kandidaterne vil være relevante for arbejdsmarkedet efter endt studium. Derudover er der fra forskellige sider blevet peget på, at McKinsey-rapporten på centrale områder fejlagtigt konkluderer på basis af en række utilstrækkelige oplysninger, og at den indeholder en række fejl og mangler. Det gælder specielt i forhold til den internationale sammenligning af taxametertilskud samt antallet af undervisningstimer, som analysen indeholder, herunder særligt sammenligning med de svenske taxametre. Dette har affødt en række yderligere analyser af konsekvenserne af de lave taxametre på samfundsvidenskab og humaniora, hvis hovedkonklusioner vil blive gengivet i det følgende. Hovedkonklusioner fra nye analyser DEA og FBE har fået undersøgt, hvordan taxameterfinansieringen af de danske humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser villese ud, hvis man havde samme finansieringsdækning af uddannelserne som i Sverige. Samtidig har DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprog gennemført en undersøgelse blandt deres egne studentermedlemmer for at klarlægge de studerendes holdning til den uddannelse, de er i gang med, bl.a. med hensyn til undervisningstimer og undervisningskvalitet på universiteterne. Formålet med undersøgelserne har været at sikre forligspartierne bag globaliseringsaftalen et tilstrækkeligt grundlag for en vurdering af, hvad der skal ske med de laveste taxametre. Behov for løft i dansk taxameter Der er i DEA og FBEs analyse gennemført beregninger af, hvad taxameter bevillingerne for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser vil være i Danmark og i Sverige, såfremt de studerende var underlagt de to taxameterbevillingssystemer. Tallene i undersøgelsen viser, at hvis de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i Danmark skulle have samme finansieringsdækning og dermed samme mulighed for kvalitet i uddannelserne - som i Sverige, ville det kræve et betydeligt løft i de danske lave taxametertakster på kr. fra de nuværende kr. per studenterårsværk (STÅ). Samtidig viser undersøgelsen, at de svenske universiteter har 24 pct. flere midler til rådighed per studerende inden for humaniora og samfundsvidenskab end de danske universiteter. Regeringens finanslovsudspil er ikke tilstrækkeligt Samlet set er der tale om, at hvis de danske universiteter var underlagt det svenske taxametersystem, ville det have udløst en ekstra betaling på årligt 470 mio. kr. på de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Side 2 af 2

3 Der er altså med de beregnede tal tale om et markant højere løft i den lave taxametertakst end de kr. per studenterårsværk (STÅ), som regeringen har lagt op til på sit finanslovsforslag for Dog vil det beregnede løft være lavere end den underfinansiering på kr. per STÅ, som McKinsey-undersøgelsen peger på, der er for universitetsuddannelserne inden for humaniora og samfundsvidenskab på de lave takster. Vi er langt fra finansiering i verdensklasse Der er i DEA og FBEs analyse gennemført beregninger af, hvad det vil kræve at have elitekvalitet med udgangspunkt i de nuværende 12 eliteuddannelser, som Videnskabsministeriet indtil videre har godkendt. Tallene viser, at hvis en femtedel af de studerende på humaniora og samfunds videnskab havde de samme rammer på eliteuddannelserne, ville det kræve en forhøjet bevilling til uddannelse på ca. 482 mio. kr. årligt. Hvis det drejer sig om en tredjedel af de studerende, ville tallet være ca. 723 mio. kr. Og med en andel på 40 pct. af de studerende på eliteniveau vil det svare til et løft i bevillingerne på ca. 965 mio. kr. Der vil altså efter disse beregninger være tale om et behov for et betydeligt løft i uddannelsesbevillingerne, hvis store dele af de studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i Danmark skal have uddannelser med højest mulig kvalitet. Uddannelser på lave taxametre er mindre forskningsbaserede Samtidig viser tallene fra DEA og FBEs undersøgelse, at der er store forskelle på fordelingen af undervisningsressourcerne mellem de tekniske/naturvidenskabelige områder samt humaniora og samfundsvidenskabelige områder. Eksempelvis varetager fastansatte forskere (dvs. VIP ere) på de samfundsvidenskabelige uddannelser kun 60 pct. af undervisningen, mens tallet for de tekniske og naturvidenskabelige fag er 88 pct. Det betyder altså, at 40 pct. af undervisningen på samfundsvidenskabelige uddannelser varetages af eksterne undervisere, f.eks. undervisningsassistenter, hvor tallet på de tekniske og naturvidenskabelige områder er nede på 12 pct. Andelen af VIP og DVIP i undervisningen (målt i årsværk) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 88% 71% 60% 40% 29% 12% Hum Samf Nat/Tek VIP DVIP Kilde: DEAs og FBEs analyse Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser Side 3 af 3

4 Meget tyder på, at de studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser altså ikke bare har færre timer, de får også en mindre forskningsbaseret undervisning. Det på trods af at undervisningen på universiteterne i Danmark skal være forskningsbaseret, hvor det som hovedregel bør være forskere, der underviser, således at undervisningen indeholder den nyeste forskning og samtidigt har en høj faglig kvalitet. Der er behov for flere undervisningstimer, mere vejledning og mindre storholdsundervisning på danske universiteter I den undersøgelse, som DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprog har gennemført henover sommeren 2009, og som baserer sig på 616 besvarelser fra studerende på samfundsvidenskab og humaniora, svarer 56 pct., at de gerne ville have mere undervisning. Af de 44 pct., der ikke ønsker mere undervisning, svarer 39 pct., at det skyldes undervisningens kvalitet, struktur eller indhold altså de uddannelsesmæssige forhold, universitetet møder den enkelte studerende med. Det er den hyppigst angivne begrundelse for ikke at ønske mere undervisning. Begrundelserne for at ønske mere undervisning er især en trang til at gå mere i dybden med studiet (63 pct.), at lære mere, at være fagligt stærkere, at opnå tættere kontakt med undervisere, at være mindre overladt til selvstudier og at kunne leve op til kommende arbejdsgiveres krav. Samtidig viser DEA og FBEs undersøgelse, at antallet af undervisningstimer inden for humaniora og samfundsvidenskab - med eller uden vejledning - i Danmark er væsentlig lavere end på de engelske universiteter. Eksempelvis er antallet af undervisningstimer uden vejledning gennemsnitlig ni timer per uge for en bachelorstuderende i Danmark, hvor antallet af undervisningstimer for en bachelorstuderende i England er timer per uge. Det resultat tegner dermed et andet billede end i McKinsey s undersøgelse, hvor der her peges på, at studerende i Danmark inden for humaniora og samfundsvidenskab ikke modtager mindre undervisning end studerende på en række udenlandske institutioner blandt andet i England. DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprogs undersøgelse peger også på, at der er et markant flertal på 70 pct., der foretrækker øvelsestimer frem for forelæsninger. 75 pct. finder storholdsundervisning mindre givende end undervisning på mindre hold, og hele 88 pct. vurderer, at undervisningsmåden (storhold, klasseundervisning, øvelse mv.) har indflydelse på undervisningens kvalitet. Besvarelserne giver desuden et klart billede af, at de studerende ønsker dialogen med underviserne og har størst udbytte af små hold. Mere undervisning giver større studieudbytte, kortere studietid og mindre frafald Samlet set vidner DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprogs undersøgelse klart om, at de danske studerende på de humanistiske og samfundsvidenskabelige videregående uddannelser ønsker mere undervisning og mere vejledning. Da de studerendes svar her er i overensstemmelse med andre studier af forholdet mellem taxameter, gennemførsel, frafald og antal undervisere. Side 4 af 4

5 Analysen Kvalitet i undervisningen foretaget af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i 2006 peger ligeledes på en positiv sammenhæng. Det vurderes her, at frafald og lange studietider på universiteterne er en udfordring, som bedre undervisning kan være med til at mindske. Også analysen foretaget af DJØF, DM og Forbundet Kommunikation og Sprog her i 2009 indikerer en positiv sammenhæng mellem undervisning, studieudbytte og gennemførselshastighed. 70 pct. af alle de adspurgte studerende vurderer, at mere undervisning vil øge deres samlede studieudbytte. Og 53 pct. vurderer, at det er sandsynligt, at mere undervisning og/eller vejledning vil gøre deres studietid mere effektiv og dermed forkorte deres forventede studietid. De studerende påpeger med andre ord selv en helt central sammenhæng mellem undervisningens og vejledningens form og omfang og deres gennemførselstid og frafaldsrisici. Denne sammenhæng bekræftes også, hvis man ser på Danske Universiteters tal. De gør det også muligt at belyse sammenhængen mellem gennemførsel, frafald og undervisere på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Det er en generel tendens, at jo mindre andel VIP erne udgør af undervisningstimerne, jo større frafald og jo længere gennemførselstider har de studerende. På den baggrund finder organisationerne bag denne henvendelse, at der samlet set foreligger et meget veldokumenteret behov for en stigning af takstgruppe 1 til ca kr. Et taxameterløft vil give mulighed for mere forskningsbaseret undervisning, vil dermed betyde væsentlig højere undervisningskvalitet, øge gennemførselshastigheden, nedbringe frafaldet og dermed understøtte den politiske målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. Med venlig hilsen Mads Henriksen Formand Jannik Schack Linnemann Forskningspolitisk chef Side 5 af 5

6 Stina Vrang Elias Adm. direktør Bjarne Lundager Jensen Uddannelseschef Wenche Marit-Quist Konsulent Jens Vraa-Jensen Konsulent Michael Budolfsen Næstformand Knud-Henning Andersen Underdirektør Birgitte Jensen Forbundsformand Side 6 af 6

Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser

Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser Oktober 2009 Mini-analyserapport Taxameter og kvalitet i danske universitetsuddannelser Udarbejdet af DAMVAD for DEA og FBE www.damvad.dk Indhold 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 2 1.1 Baggrund og formål...

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes

AC s kommentarer til Analyse af universiteternes og sektorforskningsinstitutionernes Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Den 17. august 2009 BBA/KS Sagsnr. 200900194 Fremsendes pr. e-mail til vtu@vtu.dk Sagsnr. 09-056289 AC s kommentarer til Analyse

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling

Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling December 2013 Bachelor eller kandidat? startløn og lønudvikling Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for dette

Læs mere

- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende

- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende VORES UDDANNELSER - VORES LØSNINGER Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende DJØF Studerende og Danske Studerendes Fællesråd KVALITETSDEBATTEN TILBAGE

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling

Læs mere

Iværksætterundersøgelse, studerende, 2014. Sammenfatningsrapport

Iværksætterundersøgelse, studerende, 2014. Sammenfatningsrapport Iværksætterundersøgelse, studerende, 24 Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: (N=447)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 3 Kvinde 344 Svar i alt 447 4 Er du: 35 3 25 2 5 344 5 3 Mand Kvinde Hvor gammel er

Læs mere

Klare rammer, bedre balance

Klare rammer, bedre balance Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Universiteterne har i de anvendte opgørelser indberettet tal for følgende to indikatorer:

Universiteterne har i de anvendte opgørelser indberettet tal for følgende to indikatorer: Notat Opgørelse af taxameterforhøjelsen til humaniora og samfundsvidenskab 13. december 1. Indledning Partierne bag globaliseringsaftalen af 5. november 2009 besluttede at gennemføre en forhøjelse af taxameteret

Læs mere

Præsentation af Budget 2008

Præsentation af Budget 2008 Præsentation af Budget 2008 1 2 Strategiske mål - Forskningsproduktion blandt de bedste (VBN) - Stærke internationale forskningsområder indenfor alle uddannelser (40%) - Særligt gode vilkår for særligt

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013 Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen Information om FFL 2013 Regeringen offentliggør i dag sit forslag til finanslov for 2013. Styrelsen for Universiteter og orienterer hermed om

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening Fokus for den strategiske forskning FORSK2020-indspil skal være fokuseret på: Væsentlige samfundsmæssige

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind

Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind Bilag 9 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind 9.september 2009 Overordnet budgetforslag 2010 for IT-Universitetet i København Hermed forelægges udkast til IT-Universitetets budgetrammer for 2010 til 2012.

Læs mere

Bilag G. Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU 1985-1999

Bilag G. Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU 1985-1999 Bilag G Udviklingen i de eksternt fastsatte økonomiske rammer for de naturvidenskabelige uddannelser på KU og ÅU 1985-1999 Universiteterne modtager bloktilskudsbevillinger til uddannelse og forskning.

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Finansielt outlook 2015+

Finansielt outlook 2015+ B5-2013 Pkt. 2.a Bilag 2.1 Bestyrelsesmødet 16. december 2013 Finansielt outlook 2015+ 16. december 2013 Side 1 En dansk business school iblandt den internationale elite af business schools CBS ambition

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Der findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse.

Der findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse. 28. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 10 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Principper for sammenhængen mellem

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne? Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 28. maj 2009 BBA Sagsnr: 200900194 Indsatskatalog for kvalitetsløft i uddannelserne Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport Semesterstartsundersøgelse Sammenfatningsrapport På hvilket universitet studerer du? Svarprocent: 99% (N=67)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 29 Aarhus Universitet 256 Aalborg Universitet

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand:

Anklageskriftet præsenterer en række indicier for følgende påstand: Anklageskrift Historisk har de danske universiteters uddannelser ændret status fra at være for de få til at være for de mange. Denne udvikling har været rigtig og naturlig i opbygningen af Danmark som

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Doktorantjenester Personale

Doktorantjenester Personale Bilag E Universiteternes personale Personalet ved de 13 svenske universiteter udgjorde 35.980 årsværk i 1997. Fordelingen på hovedkategorier fremgår af tabel E1. Kategorien af lærere omfatter her professorer,

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011

DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 DEAs oplæg til fordelingen af globaliseringsmidlerne i 2011 Uddannelse: Taxameterløft til alle lange videregående uddannelser på mindst otte pct. fuldt indfaset i 2012 Forskning: Markant løft i basisbevillinger

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Bilag om kvalitetsstyring af universiteternes uddannelser 1

Bilag om kvalitetsstyring af universiteternes uddannelser 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetsstyring af universiteternes

Læs mere

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden. Skema D: oversigt over målbare standarder for kvalitet. Maj 2017 KU s obligatoriske kvalitetsparametre Bemærk, at målbare standarder kan fastsættes samlet for BA og KA eller separat. Datadefinition Nedenstående

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående

Notat. Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående Notat Justeringer i modellen til øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser Initiativet om øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser indgik i regeringens vækstudspil Danmark

Læs mere

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg

Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg December 2013 Bachelor eller kandidat? et samfundsøkonomisk valg Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater for at illustrere

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser 6.2. Tilskyndelser til kvalitet og relevans i bevillingssystemet

Læs mere

DI Videnrådgivernes kompetenceundersøgelse

DI Videnrådgivernes kompetenceundersøgelse DI Videnrådgivernes kompetenceundersøgelse Videnrådgivervirksomhederne er de højtuddannedes arbejdsplads. Omkring 80 % af de ansatte i branchen har en lang videregående uddannelse. Derfor er der naturligt

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

DSF S KVALITETSUDSPIL. Vores uddannelser vores løsninger!

DSF S KVALITETSUDSPIL. Vores uddannelser vores løsninger! DSF S KVALITETSUDSPIL Vores uddannelser vores løsninger! VORES UDDANNELSER VORES LØSNINGER! 2 Indledning Studerende har i årevis påpeget, at der findes massive kvalitetsproblemer på en stor del af de videregående

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Medlemmerne af aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 1. JUNI 2011 Forum Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi Møde

Læs mere