Drikkevand set fra vandværket

Transkript

1 Københavns Energi Bynet og Teknik Drikkevand set fra vandværket Sikring mod tilbagestrømning af forurenet vand

2 Sikring mod tilbagestrømning I mere end de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse været det grundlæggende koncept for bekæmpelse af vandbårne sygdomme. Risici for forurening af vores fælles drikkevandsledninger er utallige, og der er fra myndighedernes side fastsat klare lovkrav og retningslinier for at sikre borgernes sundhed.

3 Sikring mod tilbagestrømning I BR 2008 kapitel 8. Stk. 4. : Vandinstallationer skal udformes, så behandlet vand og vand, der er tappet ved et tapsted, ikke kan strømme tilbage til drikkevandsinstallationen. Og i stk 5 står der : Hvor installationer for drikkevand kan komme i berøring med sundhedsskadelige stoffer, skal installationerne udformes på en sådan måde, at der opnås sikkerhed mod indtrængen af sådanne stoffer i drikkevandsinstallationen ved korrosion eller diffusion, så der ikke kan opstå sundhedsfare.

4 Sikring mod tilbagestrømning Hvad gør Vandforsyningen i København? Inden nyanlæg af f.eks. hoved og forsyningsledninger renses ledningerne først med svamp, herefter klores der med 12 % Natriumhypoclorit hvorefter der gennemskylles med 3-5 gange ledningens volumen. Der afsluttes med analyse af vandkvaliteten inden ibrugtagning. Det er jo et livsvigtigt levnedsmiddel! Alle PE rør som KE benytter er DS godkendt. Alt vand som leveres fra værkerne ind til København bliver analyseret hver dag året rundt, prøver i alt, dertil er der monteret 12 prøvehaner rundt omkring i København som der tages vandprøver fra tre gange ugentlig.

5 Sikring mod tilbagestrømning I henhold til gældende lovgivning og KE Regulativ, skal enhver nyinstallation eller ændring i den bestående installation anmeldes til KE vandinstallationer. Dette ufravigelige krav er med til at beskytte byens borgere mod risici for forurening af drikkevandet. KE har gennemset ca. 200 udskænkningssteder i København City og fundet at 60 % af installationerne var fejlbehæftede hvad angik manglende tilbagestrømningssikringer.

6 Sikring mod tilbagestrømning KE leverer Qn 2.5 m3/h målere med fabriksmonteret kontraventil, men vi forlanger at der ved alle andre målerstørrelser altid monteres særskilt kontraventil ved nyinstallation, eller ændring af den bestående målerinstallation. Vandforsyningen har ganske enkelte ønsker, vandet skal blive indeni rørene, og kun strømme én vej, nemlig fremad og ud af forbrugernes tapsteder. Men vi har med mennesker at gøre, og der opstår fejl!

7 Oftest forekomne fejl: Manglende tilbagestrømningsventiler ved regnvandsanlæg, laboratorieanlæg etc. Blødgøringsanlæg, filtre og lignende uden kontrollerbar kontraventil og vaccumventil eller tilsvarende sikringer mod tilbageløb. Armaturer monteret med gummislanger. PEH ledninger uden diffusionstæthed i forurenet jord. Varmtdrikautomater, isterningsmaskiner m.v monteret med gummislanger. Topbetjente vaskemaskiner der kobles på køkkenvandhanen er i orden, men kun hvis der monteres kontraventil på koldt og varmtvandstilgangen, og kun hvis køkkenhanens svingtud kan tåle at stå under vandtryk. Diverse komponenter som ikke er VA godkendt eller CE mærkede

8 Sikring mod tilbagestrømning For at sikre at kvalitetskravene til det aftappede drikkevand er opfyldt, skal der træffes foranstaltninger mod, at behandlet vand kan strømme tilbage til hovedledningsnettet. Sikringsmetoden, man vælger i den givne situation, retter sig efter det behandlede vands sundhedsfarlighed og installationernes art og brug. De nærmere regler for sikringsmetoderne fremgår af Norm for vandinstallationer, DS 439, og sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrømningssikringer, DS/EN 1717.

9 Årsager til tilbagestrømning kan skyldes: 1. Modtryk forårsaget af at vandtrykket er højere i sekundærnettet end primærnettet f.eks. ved installation af trykforøgningsanlæg, hvor kontraventilerne enten mangler eller er defekte. Fjernvarmeforsynede varmtvandsbeholdere med manglende eller defekt kontraventil 2. Tilbagesugning forårsaget af trykfald i primærnettet f.eks. ved lækager i forsyningsledninger, vedligeholdelse og reparation af brandhaner, højt vandforbrug ved brandslukning, aftapning af sekundærnettet ved reparation m.v Tilbagesugningen kan forstærkes ved hævertvirkning og således tømme vandet i de tilsluttede anlæg som f.eks. kar, vandbehandlingsanlæg og diverse filteranlæg.

10 Sikring mod tilbagestrømning 3. Tilbageløb, hvis trykket i primærnettet falder eller helt forsvinder f.eks. ved større lokale eller regionale strømsvigt, således at det statiske tryk i bygningens installation presser vandet ud i nettet.

11 Sikring mod tilbagestrømning Der repareres ca. 350 lækager på forsyningsledninger og stikledninger om året i Københavns Kommune hvilket indebærer akut lukning af vandet Tilbagestrømning af behandlet vand til det offentlige ledningsnet (primærnettet) bør altid modvirkes ved korrekt installation af de foreskrevne tilbagestrømningssikringer jvf. DS 439 eller DS/EN 1717

12 DS 439 og DS/EN 1717 Metoderne til sikring mod tilbagestrømning er angivet i DS 439, afsnit og består af følgende anordninger: luftgab, kontraventil, kontrollerbar kontraventil og vakkumventil samt åben rørafbryder. Det er risikoen for forurening (forureningsgraden), der bestemmer sikringsmetoden I DS/EN 1717 er forureningsgrad erstattet med mediumkategori og det bemærkes, at talværdierne som repræsenterende sundhedsrisikoen er modsat rettede i de to standarder.

13 Sikringsmetoder afhængig af risikoen for forurening: Man kan generelt benytte flg. skema: DS 439 DS/EN 1717 Forureningsgrad 1 = Mediumkategori 5 Forureningsgrad 2 = Mediumkategori 4 Forureningsgrad 3 = Mediumkategori 3 Forureningsgrad 4 = Mediumkategori 2 Forureningsgrad 5 = Mediumkategori 1

14 DS/EN 1717 beskriver de enkelte mediumkategorier således: Kategori 1 Kategori 2 Vand til menneskeligt forbrug, som kommer fra vandledningsnet med drikkevand Medium, som ikke medfører menneskelig sundhedsrisiko. Medium som er anerkendt egnet til menneskeligt forbrug, inklusive vand aftaget fra drikkevandssystem, som kan have gennemgået et skift i smag, lugt, farve og temperatur (opvarmning eller køling) Kategori 3 Kategori 4 Medium, som medfører nogen menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af et eller flere skadelige stoffer Medium, som medfører en menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af et eller flere giftige eller meget giftige stoffer, eller et eller flere radioaktive, mutagne eller kræftfremkaldende stoffer Kategori 5 Medium, som medfører en menneskelig sundhedsrisiko som følge af tilstedeværelsen af mikrobiologiske elementer eller virus

15 Tabel 2 i DS/EN 1717 Eksempler: Sikringsmetode Mediekategori AA Frit luftgab (1) BA Tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner (TBS) EA Kontrollerbar kontraventil 1 2 HA Slangekobling med tilbagestrømningssikring 1-2

16 DS/EN 1717 I DS/EN 1717, anneks B, er opstillet en vejledende tabel til bestemmelse af mediekategorier, hvor der kræves sikring. Tabellen er ikke entydig, eftersom den indeholder en række angivne eksempler på væskeblandinger, der kræver sikring enten efter kategori 3 eller 4. Afgrænsningen mellem de to kategorier er principielt LD 50 = 200 mg/kg (LD = Lethal Dosis) i henhold til EU direktiv 93/21 af 27 april 1993

17 DS/EN 1717 Klassificering og mærkning af kemiske stoffer er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse 329 af 16 maj På nuværende tidspunkt er der ikke i Danmark opstillet en liste med mærkningsregler, der gælder for kemiske stoffer, der har en LD 50- værdi mindre end eller lig med 200 mg/kg, og der er derfor i øjeblikket en usikkerhed i bestemmelsen af den nøjagtige sikringsmetode for disse kategorier. I tvivlstilfælde anbefales at kontakte den lokale myndighed

18 Eksempel: Sættes forureningsgrad 2 lig med mediekategori 4 fremgår det af tabel 2, at sikringsmetode BA (tilbagestrømningssikring med kontrollerbare trykzoner) kan erstatte luftgab, som i DS 439 er den eneste tilladte sikringsmetode. Benyttelse af type BA skal dog opfattes som et minimumskrav og det kan være hensigtsmæssigt fortsat at overveje luftgab som i DS 439. F.eks. Kan kravet om luftgab ved spædeventil i regnvandsanlæg ikke ændres.

19 Eksempel (fortsat): Af DS/EN 1717 fremgår, at en mekanisk ventil for at kunne erstatte et luftgab fordrer at have dobbelt sikringssystem med to kontraventiler og en mellemliggende trykzone. Samtidig skal ventilen kunne efterprøves for rørafbrydelse i alle tre trykzoner og tæthed af sikringsanordningerne. To store leverandører på markedet er Danfoss og Honeywell Braukmann

20 Eksempel (fortsat): Type BA er især velegnet som et alternativ til kombinationen af kontrollerbar kontraventil og højtryksvaccumventil i henhold til forureningsgrad 4 i DS 439. Herved undgår man kravet om at vaccumventilen skal placeres minimum 150 eller 300 mm over det højeste punkt i den efterfølgende aktuelle installation.

21 Eksempel (fortsat): En almindelig kontraventil må kun beskytte mod ikke giftige væsker. En tilbagestrømningssikring af typen BA jf. DS/EN 1717 har en kontraventil der lukker for tilbageløb og tilbageløbssikringen lukker for vandtilførslen samtidig med, at ventilen udskylles. Der er oprettet fysisk adskillelse mellem til- og afgang denne dobbelte beskyttelse er tilstrækkelig til at opfylde kravene til mediekategori 4 Honeywell Braukmann type R 295 kan anvendes i tilfælde hvor DS 439 eller VA godkendelsen kræver sikring med såvel kontraventil som vaccumventil svarende til mediekategori 3. R 295 H kan anvendes til mediekategori 4.