Socialområ det. Fritidsudvalget. fritidsudval. Kultur- og. fritidsudval. get

Transkript

1 Type af input Tema Uddybning af tema Input fra Handling Intern kommentar Generationernes by Socialområ det Formuleringer om Social bæredygtig by og sammenhængskraft bygget ind i "afsæt" + mål 2s målsætninger Andet National vision for folkeoplysningen Drøftelse i kultur- og Fritidsudvalget Samling af mål 2 og 3 Drøftelse i kultur- og Fritidsudvalget Mønsterbryder-udvalget om social mobilitet Kulturmini steren Forpligtende fællesskaber skrevet ind et par steder i mål 2 Kultur- og fritidsudval get Dele af det oprindelige mål 3 er indarbejdet i mål 2, enkelte elementer vedr. vækstlag og deres gensidig udfordring af det etablerede indarbejdet i mål 1 Kultur- og fritidsudval get "lige muligheder" skrevet ind flere steder i mål 2 Drøftelse i kultur- og Fritidsudvalget Intern kommentar Intern kommentar Tilgængelighed Skolereformen - politikken bør adressere de forpligtelser vi er underlagt (det lovbundne samarbejde mellem kulturinstitutioner, foreningsliv og skoler) Beton det aktivt skabende, det at borgerne selv tager initiativ Kultur- og fritidsudval get Børn og ungeområdet Ad økonomisk tilgængelighed: "lige muligheder" skrevet ind flere steder i mål 2. Ad fysisk tilgængelighed: Er ikke direkte indarbejdet - men følgende vil fremme den fysiske tilgængelighed: dot om at "optimere byens rum..." og dot om at "etablere flere faciliteter... f.eks. multisale på plejehjem og daginstitutioner mv." Favnes af mål 2s formuleringer om at "skabe flere indgang til kultur- og fritidslivet for børn gennem foreninger og kulturinstitutioners samarbejder med skoler " Kultur- og fritidsafdeli ngen "involverer sig" er blevet en central del af mål 2 Bevarelse af høringsudkastets målsætninger jf. 26 aktørers positive indmelding til at de kan bidrage til at realisere målene også at sikre/tilbyd faciliteter til mindre foreninger, der ikke nødvendigvis er godkendt Dialogmød ets deltagere Erik Larsen/Da nske ølentusiast er Målsætningerne er samlet i færre klumper, men stort set alle indsatser er stadig favnet i det nuværende udkast Favnes af mål 2s målsætning om at "skabe flere indgange til kulturog fritidslivet ved at anerkende og understøtte alternative deltagelsesformer ". Kan indgå konkret element i handleplan Side 1 af 22

2 Mere hjælp til de nye foreninger i Jasminka Kan være konkret element i handleplan for mål 2s målsætning om forbindelse med at skaffe faste rammer, dvs. Hasanbasic at "sikre størst mulig forskellighed " lokaler/guide til puljer. Inspiration eller /Bosnisk invitationsdage til de nye foreninger. og (uligheden mellem de store/erfarne herzegovin foreninger modsat de nye/uerfarne) sk forening SEVDAH At integrere erhvervslivet i det kulturelle liv og netværk Simon Hastrup/Fr eelance Kulturelle oplevelser, der kan bibringe Rene nyovervejelser (måske ligefrem ryste) vores Sandberg/ selvopfattelse og selvforståelse Det poetiske Bureau At kommunen prioriterer at både elite, talentarbejde og bredde sikres samme vilkår i mulighederne for udvikling og støtte, økonomisk såvel ressourcemæssigt At sikre kvalitet og faglighed i kommunens kulturtilbud gennem flerårlige projekttilskud At styrke foreningers arbejde ved at give rammer for træning/uddannelse af frivillige ledere for derved at øge kvaliteten Keld Jørgensen/ København s Boldklub Gertrud With/ Bakkehus museet/ Mia Schmidt Jensen/Fre deriksberg Indre Favnes af mål 1s målsætning om at "motivere foreninger, institutioner og andre aktører til at samarbejde med erhvervslivet " Favnes af mål 1s dot om at "Understøtte vækstlagene i realisering af de ideer, udfordrer eller overrasker den enkelte og giver Frederiksberg kant" Mål 2 sidestiller fordybelse og talentudvikling med bredde og fællesskaber. Den økonomiske og ressourcemæssige prioritering vil først fremgå når handleplanerne er formuleret. Favnes desuden af mål 1s målsætning om at "give plads til at bredde og elite kan fungere hinandens forudsætninger" Prioriteringen af kvalitet og faglighed er centralt element i mål 1. Flerårlige projekttilskud kan indgå element i puljestrukturen. Kan indgå element i handleplan under mål 2 - f.eks. Ift. at sikre at børn fortsætter med at være aktive i kultur- og fritidslivet, når de bliver unge Side 2 af 22

3 At sikre høj kvalitet i uddannelsen af Flemming ledere/trænere f.eks. ved tilskud, så mange Rudolph/K børn og unge får glæde af FUMspejderne spejderbevægelsen med stor bredde. Så man er god til inklusion slotsgrupp en Kan indgå element i handleplan under mål 2 om at "skabe flere indgange i kultur- og fritidslivet" og i den kommende puljestruktur Politikken burde have en ambition om at Mille skabe de bedste rammer om den skabende kunst og kunstformidling. Så forholdene stemmer overens med den kvalitet og niveau der produceres. og et mål om hvilke forhold den kvalitative kunst og kultur skabes i. Hvilke rammer/præmisser, der er til rådighed for f.eks. udøvende kunstnere, scenefolk, musikere Der bor mange professionelle kunstnere på Frederiksberg, der ikke har råd til at arbejde der. Hvorfor ikke bruge de kræfter til at skabe kulturliv på Frederiksberg? Det kræver at man tilbyder faciliteter og rammer, der gør at de kan blive Rude/Kuns tnerhuset/ foreningen B-huset Anne Aarsland/Bhuset Den skabende kunst og kunstformidling - og producerende kunstneres vilkår - er ikke fremhævet særligt element. Men kvalitet er centralt element i mål 1. De producerende kunstneres vilkår er ikke fremhævet særligt element. Men kvalitet er centralt element i mål 1, hvor der også lægges vægt på netværksdannelse mellem vækstlagene og det etablerede kultur- og fritidsliv. Desuden rummer mål 1 en dot om at "etablere faciliteter, der... giver rum for at... kunstnerisk udfoldelse kan opstå" At støtte mere op om fællesskaber i Victor Kan indgå element i handleplan under mål 2 om at "skabe lokalområder. Arrangementer der er med til Aalund- flere indgange i kultur- og fritidslivet" og i den kommende at styrke fællesskabsføeleser og det at Olsen/Crea puljestruktur borgere lærer deres nabo at kende -> lokal tive Roots forankring Musikudva Vigtigt og godt med fokus på kvalitet lget Indeholdt i mål 1 Mål 2 og 3 minder om hinanden Musikudva lget Dele af det oprindelige mål 3 er indarbejdet i mål 2, enkelte elementer vedr. vækstlag og deres gensidig udfordring af det etablerede indarbejdet i mål 1 Side 3 af 22

4 Fortæl hvordan vi vil gøre Musikudva lget Hver dot under hver målsætning vil blive fulgt op af en handleplan, der fortæller hvordan vi vil nå målet. Handleplanerne forventes udarbejdet i 2015 Fokus på tilgængelighed - især den økonomiske, idet det er svært at indsætte mål om fysisk tilgængelighed i en by Frederiksberg med så stor en andel gammel bygningsmasse Musikudva lget Ad økonomisk tilgængelighed: "lige muligheder" skrevet ind flere steder i mål 2. Ad fysisk tilgængelighed: Er ikke direkte indarbejdet - men følgende vil fremme den fysiske tilgængelighed: dot om at "optimere byens rum.." og dot om at "etablere flere faciliteter... f.eks. multisale på plejehjem og daginstitutioner mv." Stadsarkivet blandt de nævnte aktører, Byhistorien med ind Stadsarkive t Stadsarkivet er nævnt aktør i afsnit 2 under "om kommunens indsats i kultur- og fritidslivet". Byhistorien skrevet ind i mål 1 Det skal sikres, at der gives målrettede tilbud til "de rigtige voksne" og gerne i dagtimerne, i weekender og ikke mindst på helligdage Skolen ved Bülowsvej Knud Jens Nielsen/ Karisma, Den Gule Villas Ingen anledning til ændringer Kan indgå element i handleplan under mål 2 om at "skabe flere indgange i kultur- og fritidslivet" og i den kommende puljestruktur Introteksten til mål 4 bør nævne, at når der skal skabes mere rum og plads til fritidsaktiivteter, skal det (også) ske med hensyntagen til naboerne Tilretning i tilgængelighed kan hjælpe til at borgere med nedsat funktionsevne kan deltage på lige fod (Del af mangfoldigheden). I optimering af faciliteterne vil der med fordel kunne indtænkes alle former for inklusion. Eskil Thuesen/B y, Plan og Miljø Handicaprå det Den indledende tekst "om kommunens rolle" er tilføjet sætning om at "desuden hjælper kommunen til at kultur- og fritidsaktiviteterne balancerer med byens øvrige liv." Desuden er tilføjet en målsætning under mål 2 om at "optimere byens rum..." Fysisk tilgængelighed er ikke direkte indarbejdet - men følgende vil fremme den fysiske tilgængelighed: dot om at "optimere byens rum.." og dot om at "etablere flere faciliteter... f.eks. multisale på plejehjem og daginstitutioner mv." Side 4 af 22

5 Deltagelse af borgere med handicap bør prioriteres på lige fod med børn og unge. Også i tildeling af faciliteter Der bør kunne laves individuelle tilskudsordninger med kulturelle foreninger og idrætsklubber, gør en særlig indsats for at få handikappede aktiveret inden for kulturlivet på Frederiksberg Høringen er et vældig godt og prisværdigt initiativ. I forhold til puljerne har teatret imidlertid en række problemstillinger det ønsker foretræde for udvalget om Handicaprå det Mål 2 er bredt ud, så inklusion af alle typer ikke-brugere er sidestillet. I handlingsplanen for dot om at "skabe flere indgange", kan særlige fokusgrupper fremhæves Handicaprå Der eksisterer allerede tilskudsordninger under Folkeoplysningen. det Yderligere tilskud kan indarbejdes i den kommende puljestruktur Gert V. Nielsen /Frederiks berg Teater Der planlægges besøg på Frederiksberg Teater på Finsensvej i forbindelse med temadrøftelsen om det nye udkast til kultur- og fritidspolitikken 5.1 Frederiksberg Teater anfører, at det ikke har fået andel i puljemidlerne de sidste fire år pga. krav om at have samarbejdspartnere Frederiksberg Teater har indtryk af, at der er forholdsvis mange professionaliserede aktører uden for Frederiksberg, der har fået andel i puljemidlerne Amatørteatrene mangler at blive nævnt i en eller anden udstrækning lige idræt og spejderne er Gert V. Nielsen /Frederiks berg Teater Gert V. Nielsen /Frederiks berg Gert V. Nielsen /Frederiks berg Spørgsmålet henvises til den kommende puljestruktur, blandt andet vil skulle lande en balance mellem, hvad der gives tilskud til inden for de ordinære folkeoplysningstilskud - og hvilke krav der skal gælde for at initiativer fra folkeoplysende foreninger kan modtage støtte fra kultur- og fritidspuljerne Spørgsmålet henvises til den kommende puljestruktur, der udarbejdes i forlængelse af politikken, når den er vedtaget. "Kreative teaterforeninger" er føjet til afsnittet om "Kultur- og fritidslivet på Frederiksberg". Det vil være rart at få konkretiseret fra politisk hold, hvad der menes med samarbejdet mellem den professionelle del og den frivillige del Gert V. Nielsen /Frederiks berg Teater Målsætningen i mål 1 om at "Give plads til at vækstlagene og det etablerede kultur- og fritidsliv kan udfordre hinanden positivt " rummer ikke præcise anvisninger på hvordan. Der er lagt op til at det sker frivilligt på aktørernes eget initiativ - og at der ikke lægges begrænsninger ind ift. at samarbejderne skal foregå inden for egen aktivitets/udtryksform ( f.eks. professionelt og frivilligt teater) Side 5 af 22

6 Der foreslås at afholde endnu et Gert V. dialogmødet midtvejs i perioden, hvor Nielsen aktørerne kan give input om hvordan det går /Frederiks - og hvor man skal sætte ind for at opfylde berg målsætningerne Teater Et dialogmøde kan fint afholdes midtvejs i perioden Dele af aktørerne vil dog allerede blive indbudt i løbet af 2015 til at være med til at konkretisere handleplanerne for hver målsætning. Opbakning til målene, ser Golden Days' strategiske fokus på kulturarv brobygger mellem lokale Frederiksbergaktiviteter og en national sammenhæng Ulla Tofte / Golden Days Kvalitative løft via samspil mellem det lokale og det nationale er tydeliggjort i mål 1s målsætning om at styrke Frederiksbergs profil "ved at udvikle fagligheden gennem samarbejde med nationale kræfter " Der bør udarbejdes en eventstrategi, så kommunen får så meget ud af sine events muligt, bliver så god en "eventvært" muligt og samtidig håndterer udfordringer, der knytter sig til events på en bevidst og professionel måde Skal opsøgende arbejde også være en del af måden at nå mål 2 på? Samarbejde med kommunens områdefornyelser, har midler til at få de unge ressourcesvage i gang med kultur- og fritidsaktiviteter Jan Samuelsen / Indgreb Byudvikling / By og miljøområ det Omfattet af mål 1s målsætning om at "Styrke Frederiksbergs profil () funderes i en eventstrategi ". Desuden er den indledende tekst "om kommunens rolle" tilføjet sætning om at "desuden hjælper kommunen til at kultur- og fritidsaktiviteterne balancerer med byens øvrige liv." Kan indgå element i handleplan under mål 2 om at "skabe flere indgange i kultur- og fritidslivet" og i den kommende puljestruktur Ift. mål 4 er det interne tværgående samarbejde vigtigt. Hvis byrummene skal kunne rumme relevante muligheder for kultur- og fritidsliv, er det yderst relevant med en tæt dialog mellem områderne. Da udkastet primært er rettet til aktiviteter for børn og unge har Ældrerådet ingen kommentarer til udkastet Byudvikling / By og miljøområ det Ældrerådet Den indledende tekst "om kommunens rolle" er tilføjet sætning om at "desuden hjælper kommunen til at kultur- og fritidsaktiviteterne balancerer med byens øvrige liv." Desuden er tilføjet en målsætning under mål 2 om at "optimere byens rum.." Mål 2 er bredt ud, så inklusion af alle typer ikke-brugere er sidestillet. Desuden er ældre nævnt specifik målgruppe under dot om at "motivere flere - blandt andet ældre - til at blive fysisk aktive...". Side 6 af 22

7 Kultur- og fritidspolitikken indeholder mange gode ambitioner, favner bredt og afspejler den store spændvide i mængden og af aktiviteter og interessenter, området dækker. I forhold til idrætten ser FIU gerne, at Frederiksberg arbejder efter en større og langsigtet vision for den lokale idræt FIU FIU henviser til DIF og DGIs fælles vision om at "inden 2025 skal mindst 50% af danskerne dyrke idræt i en idrætsforening og mindst 75% dyrke idræt i almindelighed" FIU FIU opfordrer til at en vision for Idrætten på Frederiksberg udpeger konkrete idrætsgrene, der skal satses på på Frederiksberg, for at medlemstallet i foreningerne samlet set stiger til i 2025 fra FIU Udkastet til politikken fastholder det samlede kultur- og fritidråde (inkl. idrætten) et felt. Afsnittet "Om kommunens indsats i kultur- og fritidslivet" er tilføjet et afsnit om faste aktørers visioner inden for eget fagområde, hvor det er anført at "Kommunen hilser initiativer med at målrette indsatsen velkommen og går gerne i dialog om hvad kommunen kan understøtte og hvorledes fagområdets målsætninger kan spille sammen med øvrige indsatser i kommunen. På tilsvarende vis følger kommunen gerne udviklingen i arbejdet med de fagspecifikke visioner. " FiU opfordres på den baggrund at gå videre med visionen for idrætrådet med afsæt i de målsætninger, der knytter sig hertil (se følgende punkter vedr. FiUs høringssvar) - ikke mindst mål 2s målsætning om at "skabe og udvikle rammer, hvor borgerne på fast basis kan... opdage og udvikle deres talenter... og være udøvende". Frederiksberg Kommune går gerne i uddybende dialog med FiU om arbejdet og opfordrer samtidig til, at der arbejdes med sammenhængen til linjerne for Folkeoplysningrådet Sundhedsprofilen for Frederiksberg 2013 viser, at 74% af befolkningen på Frederiksberg er "moderat til hårdt fysisk aktive mindst 30 min. om dagen i fritiden". I 2010 lå tallet på 71%. Det tyder derfor på, at befolkningen på Frederiksberg allerede er aktive i en grad, der svarer til målet i DIFs og DGIs vision. Frederiksberg Kommune bidrager gerne med statistik, der allerede eksisterer og kan bruges afsæt for formulering af målsætninger, der tager afsæt i de lokale forhold på Frederiksberg. FiU opfordres til at arbejde videre med udpegning af konkrete satsningråder inden for specifikke idrætsgrene i relation til målsætningen under mål 2 om at "Motivere flere - blandt andet ældre - til at blive fysisk aktive, gerne i idrætsforeningerne" Side 7 af 22

8 FIU opfordrer til at en vision for Idrætten på Frederiksberg iværksætter en række tiltag ift. foreningsudvikling FIU FiU opfordres til at arbejde videre med visionen med skelen til linjerne på folkeoplysningrådet og med afsæt i mål 2s målsætning om at "gøre en særlig indsats for at børn fortsætter med at være aktive i kultur- og fritidslivet, når de bliver unge" FIU opfordrer til at en vision for Idrætten på Frederiksberg iværksætter en række tiltag ift. udvikling af idrætsfaciliteter FIU FiU opfordres til at arbejde videre med visionen med afsæt i mål 2s målsætning om at "sikre mulighederne for at flest mulige kan deltage ved at optimere faciliteternes brug" FIU opfordrer til at en vision for Idrætten på Frederiksberg iværksætter en række tiltag til håndtering af særlige medlemsgrupper FIU FiU opfordres til at arbejde videre med visionen med afsæt i mål 2s målsætning om at "Skabe flere indgange til kultur- og fritidslivet også for de borgere, ikke har tradition for at bruge det så alle har lige mulighed for at få glæde af de fællesskaber, kultur- og fritidslivet tilbyder." FIU opfordrer til at en vision for Idrætten på Frederiksberg iværksætter en række tiltag ift. sammenhæng mellem lokalt liv og større idrætsbegivenheder FIU FiU opfordres til at arbejde videre med visionen med afsæt i mål 1s målsætning at om at lave en "eventstrategi", forholder sig til hvordan events forankres i forhold til lokale aktiviteter og foreningsliv FIU opfordrer til at en vision for Idrætten på Frederiksberg også indeholder tiltag, der fremmer idrætsdeltagelsen udenfor foreningsregi - f.eks. Inspiration til børn og unge i skolerne til et liv med idræt samt rammer for selvorganiserede idrætsformer FIU FiU opfordres til at arbejde videre med visionen med afsæt i (vedr. skolerne) mål 2s mål at om "skabe flere indgange til kultur- og fritidslivet... for børn gennem foreninger og kulturinstitutioners samarbejder med skoler..." samt i (vedr. rammer for selvorganiseret idræt) målsætningen om at "Skabe og udvikle rammer, hvor borgerne på fast basis kan... være skabende og udøvende i både organiseret og selvorganiseret regi" og at "optimere byens rum..." Side 8 af 22

9 Forudsætningen for at opretholde den høje kvalitet i idrætsforeningerne, er at de konstant udvikler sig og skaber aktiviteter, der matcher befolkningens behov. DGI foreslår derfor at 1. motivere og belønne foreninger, der arbejder særlig målrettet inden for politisk prioriterede indsatser 2. At procedurer ifm. tilskud og støtte er så enkle muligt 3. at der skabes gode vilkår for nye foreninger og organiseringsformer 4. at tilskuds og støtteordninger motiverer til innovation og fortsat opkvalificering 5. at støtte initiativer, der anerkender og tydeliggør den frivillige indsats DGI Forslag nr. 1, 3, 4 og 5 henvises til den kommende puljestruktur, også skal balancere snittet til Folkeoplysningsudvalgets pulje. Forslag nr. 2 favnes af den allerede eksisterende Frederiksberg ordning, hvor foreninger søger et samlet tilskud under Folkeoplysningen og ikke betaler leje for offentlige lokaler, der stilles til rådighed for foreningsaktiviteter DGI anbefaler at opstille specifikke kvantitative mål for idrætsdeltagelse på Frederiksberg DGI tilslutter sig intentionen om bredt samarbejde og stiller sig gerne til rådighed for udvikling af direkte partnerskaber DGI DGI Forslaget læner sig op af visionen, FiU også anfører i sit høringssvar. Af sundhedsprofilen for Frederiksberg fremgår det, at den fysiske aktivitet allerede er høj på Frederiksberg (74%) - det anbefales derfor at FiU i sit videre arbejde med visionen opstiller mål funderet i den lokale virkelighed Forslaget inddrages i arbejdet med mål 2s målsætning om at "Skabe flere indgange til kultur- og fritidslivet " og sættes i sammenhæng med FIUs videre arbejde med en vision for idrætten på Frederiksberg Side 9 af 22

10 DGI giver en række anbefalinger til optimering af faciliteterne på Frederiksberg. Anbefalingerne går på 1. At gøre byens faciliteter mere tilgængelige for den organisrede idræt 2. At udviklingen tager udgangspunkt i de aktuelle strømninger 3. At faciliteterne udvikles, så de tilgodeser så mange behov muligt 4. At lave en facilitetsundersøgelse sammenholdt med en behovsundersøgelse 5. at byens rum og byrumsfaciliteter understøtter såvel organiserede selvorganiserede aktiviteter 6. At kultur-, idræts-, og foreningsfaciliteter indgår i byplanlægning 7. at der skabes rammer for at mødes og indgå fællessskaber ved nybyg 8. at der indtænkes udvikling af idrætsfaciliteter ifm. skolestrukturen 9. At der prioriteres midler til drift og vedligeholdelse af anlæg 10. At der udarbejdes en facilitetspolitik en del af Kultur- og fritidspolitikken, der går på tværs af forvaltninger og sætter fokus på DGI Anbefaling nr. 1, 4 og 9 favnes af mål 2s målsætning om at "sikre at flest mulige kan deltage... ved at optimere faciliteternes brug (blandt andet ved hjælp af en kapacitetsanalyse)". Anbefaling nr. 5 favnes af mål 2s målsætning om at "optimere byens rum..." Anbefaling nr. 6 og 8 favnes af mål 2s målsætning om at "etablere flere faciliteter til kultur og fritid, så snart lejligheden byder sig..." Anbefaling nr. 7 favnes af mål 1s målsætning om at "Etablere faciliteter, der muliggør tværfagligt samarbejde, møder mellem generationer..." Anbefaling nr. 2 og 3 ligger i naturlig forlængelse af afsnittet om "udfordringer" i indledningen, dog uden at der er sat konkrete målsætninger op for netop disse to aspekter Studerende og indpendlere anføres andre væsentlige målgrupper. Ledelsessta ben Beskrivelse af "kultur og fritidslivet på Frederiksberg" er tilføjet en linje om de studerende, giver yderligere pres på faciliteterne. Derudover ligger det implicit i mål 2s dot om at "Sikre størst mulig forskellighed i kultur- og fritidsaktiviteterne ved at bakke op - også om de skæve, anderledes og små initiativer..." at det ikke er afgørende at aktører bor på Frederiksberg, men derimod at de involverer sig i at skabe aktiviteter på Frederiksberg. Dette omfatter også indpendlere. Side 10 af 22

11 Erhvervlivet kan ikke forventes at involvere sig i andet end de events, der giver mening for netop dem. Derfor bør kultur- og fritidsindsatsen gøre det mere attraktivt for erhvervslivet og foreninger at involvere sig i byens events. Ledelsessta ben Forpligtelsen for erhvervslivet er taget ud, så mål 1 nu rummer en dot om at "Motivere foreninger, institutioner og andre aktører til at samarbejde med hinanden og erhvervslivet..." Af hensyn til turisme og bybranding er det vigtigt, at der afholdes store kultur- og fritidsbegivenheder på Frederiksberg. Kulturog fritidspolitikken bør forholde sig mere konkret til det ekstraordinære og enestående, til store begivenheder med potentielt international rækkevidde og til partnerskaber, hvor Frederiksberg er en "Det enestående" er et centralt element i mål 1. Desuden kan det indarbejdes i handleplanen for mål 1s dot om at "styrke Frederiksbergs profil enestående... funderes i en Ledelsessta eventstrategi", at internationale begivenheder og events, hvor aktiv medbestemmende partner ben Frederiksberg er en aktiv medbestemmende partner, prioriteres Der skal være en dot vedr. eliteidræt, idet det er med til at gøre byen attraktiv overfor turister ud over at det kan anspore breddeidrætten Kultur- og fritidspolitikken bør også forholde sig til et af de vigtigste dilemmaer ved events i byen, nemlig at de også medfører støj og trafikafspærring Udkastet er meget bredt formuleret. Det kan rumme alt og er dermed uambitiøst. Ledelsessta ben/direkti on Ledelsessta ben Henrik Eigenbrod / Kjøbenhav Mål 2 omfatter nu også talentudvikling er en væsentlig del af eliteidrættens væsen. Desuden kan eliteidrættens turismepotentiale udfoldes gennem handleplanen for mål 1s dot om at "Motivere foreninger, institutioner og andre aktører til at samarbejde med erhvervslivet" Omfattet af mål 1s dot om at "styrke frederiksbergs profil enestående destination... funderes i en eventstrategi ". Desuden er den indledende tekst "om kommunens rolle" tilføjet sætning om at "desuden hjælper kommunen til at kultur- og fritidsaktiviteterne balancerer med byens øvrige liv." Samlingen af de fire mål til to - og skærpelsen af mål 1 gør politikken mere strømlinet. Målene kan skærpes yderligere, men det kræver en politisk prioritering. Side 11 af 22

12 De 4 målsætninger indeholder tillægsord "markant, flere, flest" konkrete udfordringer skal matches med konkrete målsætninger, ikke med uambitiøse tillægsord" Henrik Eigenbrod / Kjøbenhav ns boldklub Henrik KB så gerne, at der i væsentligt højere Eigenbrod omfang blev fokuseret på opgaven at være / frivillig. Hvordan sikres denne arbejdskraft, Kjøbenhav hvordan rekrutterer vi flere af disse, ns hvordan bliver de dygtigere. boldklub Manglen på faciliteter er kendt og muligheden for at imødekomme denne mangel til stede Det er afgørende, at der er en solid forankring i de mange institutioner og foreninger, der i det daglige skal udmønte strategien Henrik Eigenbrod / Michael Eigtved / Frederiksb erg Tonen i målene er skærpet fra "vi vil arbejde for" til "vi prioriterer" og "vi har". At sætte konkrete tal på er svært, dels fordi politikken dækker over store variationer på kultur- og fritidrådet, dels fordi der findes meget få tal for Frederiksberg, der kan bruges til at måle ud fra. Favnes af mål 2s målsætning om at "sikre at flest mulige kan deltage i kultur- og fritidsaktiviteter... ved at understøtte at såvel etablerede nye kræfter engagerer sig frivillige..." Problemstillingen er afsættet for det indledende afsnit om "udfordringer" Favnes blandt andet af det indledende afsnit "Om kommunens indsats i kultur og fritidslivet" Opbakning til oprindeligt mål 1, ønske om, at der igangsættes et arbejde, der kvalificerer begrebet kvalitet inden for kulturområdet Museet hilser det oprindelig mål 2 velkomment, idet museet ønsker at indgå i skolereformen, men samtidig have et fokus på unge/ungdomsuddannelserne, inklusionsprojekter og socialt udsatte Museet medvirker gerne til at sikre mangfoldighed, men anfører, at det ofte kræver tilførsel af ressourcer Michael Eigtved / Frederiksb erg Museerne Michael Eigtved / Frederiksb erg Museerne Michael Eigtved / Frederiksb Det vil være naturligt at følge Museets arbejde med at skærpe profilen i relation til målsætningen under mål 1 om at "Sikre et fast udbud af kultur- og fritidsaktiviteter med en kvalitet og faglighed " Mål 2 er bredt ud, så inklusion af alle typer ikke-brugere er sidestillet. I handlingsplanen for dot om at "skabe flere indgange", kan særlige fokusgrupper fremhæves Spørgsmålet henvises til den kommende puljestruktur, der udarbejdes i forlængelse af politikken, når den er vedtaget. Side 12 af 22

13 ODK anfører, at kvalitet er en forudsætning for at foreningerne fortsat eksisterer ODK efterlyser at politikkens mål 2 også forholder sig til, hvad der kan gøres for at foreninger med lange ventelister kan få mulighed for at blive større, så de kan dække et udækket behov Viggo Brøndegaa rd / ODK Viggo Brøndegaa rd / ODK Dette aspekt ligger i forlængelse af mål 1s målsætning om at "sikre et fast udbud af kultur- og fritidsaktiviteter med en kvalitet og faglighed, der tiltrækker borgere og besøgende fra nær og fjern" Problemstillingen rummes til dels af det indledende afsnit om "udfordringer". Dog kan spørgsmålet også vedrøre at få flere frivillige til at påtage sig instruktøropgaver, favnes af mål 2s målsætning om "sikre at flest mulige kan deltage i kultur- og fritidsaktiviteter... ved at understøtte at såvel etablerede nye kræfter engagerer sig frivillige..." Kvalitet skal forstås bredt - også understøttelse af Dialogmødets drøftelse af mprofessionelle drivere. ODK peger på at en udfordring ved nye idrætter er, at det er svært at få tildelt tider. Men samtidig at nye idrætter er kendetegnet ved, at få personer anvender en stor hal, hvorved det konflikter med mere Viggo etbalerede idrætter, kan aktivere Brøndegaa mange i en hal. rd / ODK ODK ser et behov for at kortlægge hvor meget af de bookede skolegymnastiksale, der reelt bliver brugt. ODK opfordrer til at kultur- og fritidrådet aktivt kan sætte krav til bygningsbeskrivelser for f.eks. Skolebyggeri For at kunne sikre høj kvalitet i tilbud, er det nødvendigt at tilgodese & anerkende de professionelle kræfter (projektleder, instruktør, kunstner), der står bag og får tingene til at ske blandt borgere, frivillige osv. Rammer (ikke kun? om faciliteter) skal være iorden. Viggo Brøndegaa rd / ODK Viggo Brøndegaa rd / ODK mål 1 Problemstillingen henvises til arbejdet med mål 2s målsætning om at genneføre en kapacitetsanalyse ("sikre at flest mulige kan deltage ") Skolegymnastiksalenes brug kan indgå element i mål 2s målsætning om at genneføre en kapacitetsanalyse ("sikre at flest mulige kan deltage ") Problemstillingen henvises til arbejdet med mål 2s målsætning om at "etablere faciliteter til kultur og fritid, så snart lejligheden byder sig - blandt andet ved at samarbejde med andre offentlige velfærdråder..." Kvalitet er centralt element i mål 1. Den kommende puljestruktur og handleplanen for målsætningen om at "sikre et fast udbud af høj kvalitet" bør tage højde for disse pointer Side 13 af 22

14 Høj kvalitet & bredde skal favne tilbud både Dialogmødets drøftelse af mfor mange og for elite Bringer fokus på det unikke i Frederiksbergs kultur & fritidsliv samt Dialogmødets drøftelse af mbyrum og lokaliteter Der skal være tilbud til alle: for stort fokus på bredde og mangfoldighed i målene - det skal være mere tydeligt at høj kvalitet favner både "de skæve og de lige". Eliten/talentudvikling er ikke tilgodeset i politik udkast. Ved at fokusere på markante kultur & fritidsaktiviteter (ikke blot store, men snarere unikke eller afvigende, trendsættende) bringes der fokus på hvad Frederiksberg har at byde på, og fungerer katalysator for fremtidige aktiviteter. Klar holdning om at bredden i det markante havde betydning. mål 1 Kvalitet er centralt element i mål 1. Mål 2 omfatter nu også talentudvikling og fordybelse for at kultur- og fritidslivet kan favne alle. mål 1 "Det enestående" er et centralt element i mål 1 Øget praktisk assistance i forbindelse med Dialogmødets drøftelse af mansøgninger. Økonomiske aspekter Dialogmødets drøftelse af maf det markante Kvalitet er også at Dialogmødets drøftelse af mkunne favne bredt. Strengt taget ikke et spørgsmål om hvorfor punkt 1 er vigtigt, men fælles for alle grupper var det at en assistancefunktion, i forbindelse med ansøgninger og generel bureaukrati ville være en vigtig hjælpende hånd i at sikre det markante. (mere dialog med kommunen). For at sikre sig det markante, var der fra to af undergrupperne et stort fokus på vigtigheden af flerårig støtte samt støtte til drift. Unikt & markant tager tid at bygge op, uden denne støtte er det svært at skabe det markante. Kvalitet bliver målt på store events, det handler også om at få folk til at engagere sig i nyt og favne mangfoldighed. mål 1 mål 1 Det er et element i mål 2 at "sikre størst mulig forskellighed i kulturog fritidsaktiviteterne ved at bakke op - også om de skæve, anderledes og små initiativer...". Konkrete tiltag vil fremgå af handleplanerne. Den kommende puljestruktur og handleplanen for målsætningen om at "sikre et fast udbud af høj kvalitet" bør tage højde for disse pointer "Involverer sig" er blevet en central del af mål 2 - lige "mangfoldighed" og "stor variation" er det. Side 14 af 22

15 Dialogmødets drøftelse af minklusion - af hvem? Vær præcis i, hvilke ikke-brugergrupper vi vil nå ud til. Er det børn/unge med særlige behov? Er det unge? Er det enme ældre? Er det borgere med anden etnisk baggrund? Kommunen bør stille en fælles vidensopsamling til rådighed - hvad virker ift. hvilke ikke-bruger-grupper mål 2 Mål 2 er bredt ud, så inklusion af alle typer ikke-brugere er sidestillet. Valg af hvilke ikke-brugergrupper, der sættes ind overfor, kan indgå element i handleplan under mål 2 om at "skabe flere indgange i kultur- og fritidslivet" og i den kommende puljestruktur Dilemma: Demokratisk troværdighed/nå ud til alle vs. holde fast i aktørens kerne/egen Dialogmødets drøftelse af mtroværdighed Skal alle borgere overhovedet deltage i kultur- og fritidslivet? På den ene side ja - det er vigtigt at der samlet set er opbakning fra hele befolkningen til det vi bruger skattepenge på. På den anden side er det utopi at hver kulturaktør skal nå ud til alle typer af brugere. Aktørerne må være skarpe på, hvad der er deres grundlæggende værdi (og ikke blot organisatoriske standardydelse) - og hvordan denne værdi kan "serveres" for nye brugergrupper på andre måder end i de gængse organisationsformer mål 2 "Mangfoldighed" og "stor variation" gennem anerkendelse af "alternative deltagelsesformer" i kultur- og fritidslivet er centrale elementer i mål 2. Involvering og Dialogmødets drøftelse af msamskabelse Når det gælder ikke-brugere er det vigtigt at kultur- og fritidsaktørerne nøjes med at stille rammer til rådighed, ikke-brugere kan være medskabende i at udfylde. Og der skal være plads til og anerkendelse af, at det er de sociale fællesskaber, der er bærende for borgernes involvering mål 2 Den kommende puljestruktur og handleplanen for målsætningen om at "skabe flere indgange til kultur- og fritidslivet..." bør tage højde for disse pointer Side 15 af 22

16 Tid til proces - glem kravene om forudsigelige Dialogmødets drøftelse af mresultater Involvering af ikke-brugere på den lange bane kræver store mængder af tid til proces og etablering af holdbare relationer og givtige tværsanselige samarbejder. Kontante effektmål står i vejen for at skabe resultater ad nye veje, ikke kan forudsiges på forhånd mål 2 Den kommende puljestruktur og handleplanen for målsætningen om at "skabe flere indgange til kultur- og fritidslivet..." bør tage højde for disse pointer Mangfoldighed er Dialogmødets drøftelse af mvigtig fordi Optimere anvendelsen Dialogmødets drøftelse af maf lokaler ved at give plads til mangfoldighed udveksler vi viden og indsigt, vi giver plads til foreksllighed, vi giver plads til genereationer. Mangfoldighed kan skabe fællesskaber omkring særlige interesser og kan inspirere til aktiv deltagelse fordi der er tilbud der appelerer til alle. mål 3 Amatører og professionelle kan samarbejde om evnt. lokaler ifm. teaterforestillinger eller øvelokaler for at optimere mangfoldigheden. mål 3 "Mangfoldighed" og "stor variation" er sammen med betoningen af "adgang til kultur- og fritidslivets fællesskaber" er centrale elementer i mål 2. Kan indgå element i handleplanen for mål 1s dot om at "Give plads til, at vækstlagene og det etablerede kultur- og fritidsliv kan udfordre hinanden positivt " Græsrødderne er Dialogmødets drøftelse af mvigtige Det er vigtigt at have græsrødderne med i processer, fordi mangfoldigheden udspringer herfra. Det skal understøttes, når der er ideer med faciliteter. mål 3 omfattet af mål 1s dot om at "Understøtte vækstlagene i realisering af de ideer, udfordrer eller overrasker den enkelte og giver Frederiksberg kant" Side 16 af 22

17 Synliggøre mangfoldigheden i Dialogmødets drøftelse af mbybilledet - og generelt En del af mangfoldigheden ligger i måden vi involverer og inviterer til deltagelse. Vi skal synliggøre mangfoldigheden på Frederiksberg, via en guide (?)...og vi skal åbne op for nye typer samarbejder og for hvad en aktiv deltager er. Frederiksbergborgere kommer fra forskellige kulturer, og for at lære hinanden at kende er det vigtigt at foreninger kommer ud og præsenterer sig. Større synlighed af både større og små grupper (både enkelte og foreninger) F.eks. En scene på Falkoner plads, hvor musikere kan komme og stille sig op og spille. Eller kombinere sport og teater i et arrangement på gader og stræder, i et samarbejde på tværs af de forskellige fritidstilbud - og give tilladelse til det....eventuelt holde flere weekender med gadefester. mål 3 Den kommende puljestruktur og handleplanen for målsætningen om at "skabe flere indgange til kultur- og fritidslivet..." bør tage højde for disse pointer Udnytte eksisterende Dialogmødets drøftelse af mevents bedre Udnytte kulturnatten, Frederiksbergdagene og mangfoldighedsfesten bedre f.eks. Med flere deltagere. F.eks. Ved at lave arrangementer/åben scene events hvor alle kan komme og præsentere hvad de interesserer sig for. mål 3 Handleplanen for målsætningen under mål 2 om at "Sikre størst mulig forskellighed i kultur- og fritidsaktiviteterne..." bør tage højde for disse pointer Side 17 af 22

18 Erfaringsudveksling og netværk på tværs af kultur- og Dialogmødets drøftelse af mfritidsudbud. Mangel på faciliteter - nyanlæg Dialogmødets drøftelse af m Mangel på faciliteter - fokuspunkter Dialogmødets drøftelse af m F.eks. Ved at invitere nye foreninger og dem der gerne vil danne en forening til møde, hvor man bliver informeret om de muligheder foreninger har og sige velkommen... ELLER ved at skabe ET STED hvor alle kan komme og præsentere sig selv, høre om andre, netværke...både foreninger og alm. borgere. mål 3 Generelt: Brug for flere faciliteter til KF-livet - især ift. bef.udviklingen. Ønsker fx: Samlet kunstnerhus til udstillinger, værksteder m.m. (åben for både foreninger og andre), grafisk værksted, keramisk værksted (stationære, da maskinerne ikke er mobile), hvor er billedkunsten nævnt?, løftet scene mangler på Frb. Flere udstillingsmuligheder, opvisningsscener mv. mål 4 Servicefaciliteter skal indtænkes. Der skal være plads til at være sammen - værdier, venskaber og sammenhold mv. I egen forening og på tværs af brugergrupper, aktiviteter m.m. mål 4 Kan indgå element i handleplanen for mål 1s dot om at "Give plads til, at vækstlagene og det etablerede kultur- og fritidsliv kan udfordre hinanden positivt " Favnes blandt andet af mål 1s målsætning om at "etablere faciliteter, der... giver rum for at... kunstnerisk udfoldelse kan opstå" Mål 2 lægger vægt fællesskabernes betydning, lige mål 1s målsætning om at "etablere faciliteter, der muliggør møder mellem generationer " Side 18 af 22

19 Optimering af Nøglekortordninger, selvbetjente eksisterende faciliteter adgangsforhold (åbn/luk selv), brug af andre - brug områders tomme lokaler (tommer teatersale til dans og yoga fx i dagstimer), kortlægning af brug og bookingstruktur savnes, bedre til at udnytte eksisterende lokaler, gode undervisningslokaler ønskes, ledige lokaler på skoler (især i weekender?), weekendåbent på skoler/institutioner til workshops, evt. anden prissætning uden for primetime, tænke både på sammenslutninger og ikke "kun" foreninger. Brug faciliteter døgnet rundt og gør det nemt. Findes der "skjulte" faciliteter (plejehjem, skoler, hospitaler m.m.) Dialogmødets drøftelse af m mål 4 Optimering af eksisterende faciliteter - indretning Dialogmødets drøftelse af m Byrummet og brug af byen skal inddrages i byudvikling - både de indendørs og Dialogmødets drøftelse af m udendørs rum Tænk multianvendelighed, fleksibilitet og optimering ved ombygning og nyanlæg. Samtænkning og samlokalisering, synergier og potentialer. Tænke ud af boksen. mål 4 Events også ud af huset og rundt i byen, grønne stier, pladser til ophold og bevægelse. Udnyt de grønne arealer og åbne pladser (sydlandsk stemning i byrummene). mål 4 Handleplanen for målsætningerne under mål 2 om at "Sikre at flest mulige kan deltage... ved at oprimere faciliteternes brug (bla. vha. en kapacitetsanalyse) samt om at "Etablere flere faciliteter... ved at samarbejde med andre kommunale velfærdråder om faciliteter " bør tage højde for disse pointer Er omfattet af mål 2s dot om at "etablere flere faciliteter til kultur og fritid, så snart lejligheden byder sig..." Handleplanen for målsætningen under mål 2 om at "Optimere byens rum, så de fremmer borgernes sundhed " bør tage højde for disse pointer Side 19 af 22

20 Hele byen skal udvikles Indtænkning af faciliteter til kultur og fritid i - kulturen vigtig heri områdefornyelsesprojekter (fx Bispeengbuen, Nordre Fasanvej) - midlertidigt og permanent. Skaber liv og opmærkhed på de "udviklende of fornyende" områder, fx spillested, kreativt erhverv m.m. Udnyttelse af tomme grunde, ejendomme og huse til kultur- og Dialogmødets drøftelse af m fritidsformål. Generationernes Sprog Aktiviteter for ældre stor succes - kan det spredes ud i flere steder i byen? ER der tomme lokaler hertil? Transport af ældre til aktiviteter Dialogmødets drøftelse af m Andre institutioner til "kommunalt" brug Dialogmødets drøftelse af m Let tilgængelig Dialogmødet - andre input ansøgningsproces Forslag til konkret handling: Hjælp foreninger og institutioner med større synlighed af Dialogmødet - andre input eksisterende tilbud Dialogmødet - andre input Evt. ekstra mål, der understøtter det eksisterende brede foreningsliv Frederiksberg Gymnasium, Falkonergården og andre uddannelsessteder. Hold åbent hus i forvaltningen - f.eks. Fast dag om måneden, hvor nye aktører kan blive vejledt ift. ansøgning af puljer mv. Gør ansøgningsskemaet mere enkelt Saml sæsonkataloger - foreningsbrochurer o.lign. Og lav en fælles husstanddeling, så der bliver mest mulig synlighed om alle de forskellige ting, man kan deltage i I de 4 mål/puljer er der for stort fokus på projekt og eventkultur. Foreninger + kulturinst. + idrætsforeninger leverer høj kvalitet - men savner et 5? Mål der tilgodeser det. mål 4 mål 4 Handleplanen for mål 2s målsætninger om at "sikre at flers mulige kan deltage " og "etablere flere faciliteter til kultur og fritid " bør tage højde for disse pointer Ældre er nævnt specifik målgruppe under mål 2s dot om at "motivere flere - blandt andet ældre - til at blive fysisk aktive". Desuden er mål 2 tilføjet en dot om at "optimere byens rum, så de fremmer borgernes sundhed så de fremmer sameksistensen mellem generationerne" Mål 2s dot om at "etablere flere faciliteter bla. ved at samarbejde med andre offentlige velfærdråder om faciliteter, der ikke benyttes over hele dagen " dækker dette Rejst under drøftelse af puljestrukt Kan indgå understøttende handling i arbejdet under den uren kommende puljestruktur Rejst i gruppen, mål 2 Rejst i gruppen, mål 1 Synlighed er ikke et punkt i sig selv, men det kan f.eks. Indgå i handleplanen for mål 2 om at "Skabe flere indgange til kultur- og fritidslivet også for de borgere, ikke har tradition for at bruge det..." Det brede foreningsliv er omfattet af mål 2s dot om at "skabe og udvikle rammer, hvor borgerne på fast basis kan fordybe sig, opdage deres talenter, være skabende og udøvende " Side 20 af 22

21 Dialogmødet - andre input Dialogmødet - andre input Dialogmødet - andre input Dialogmødet - andre input Dialogmødet - andre input Større synlighed i medier skal understøttes med spindoktor funktion i forvaltning Høj kvalitet er også at kunne imødekomme stor efterspørgsel på fritidslivets tilbud For at sikre høj kvalitet i kulturen - skal kommunen blive bedre til at stille rammer til rådighed Ledige kunstnere kommer i klemme pga. dagpengeregler, der gør at de ikke kan stå arrangører/ansøger på projekter. Generelt styrke tværfaglige samarbejder/ på tværs af sektorer Efterlysning af spindoktor i forvaltning, der kan synliggøre både store events men også foreningsliv. Synlighed af store foreningsliv mangler. Som selvstændig kunstner er det dyrt at leje atelier - derfor flytter man ud af kommunen. Dermed mister man gode upcoming kunstnere der skal sikre høj kvalitet. Rejst i gruppen, mål 1 Rejst i gruppen, mål 1 Rejst i gruppen, mål 1 Synlighed er ikke et punkt i sig selv, men det kan f.eks. Indgå i handleplanen for mål 1 om at "Sikre et fast udbud af kultur- og fritidsaktiviteter med en kvalitet og faglighed, der tiltrækker borgere og turister fra nær og fjern" samt mål 2 om at "Skabe flere indgange til kultur- og fritidslivet også for de borgere, ikke har tradition for at bruge det..." Arbejdet med bla. mål 2s mål om at "sikre at flest mulige kan deltage " er et redskab til at sikre, at kultur- og fritidslivet kan imødekomme efterspørgslen på tilbud selvom den er stor Mål 1s målsætning om at "etablere faciliteter, der giver rum for at kunstnerisk udfoldesle kan opstå". Rejst under drøftelse af Den kommende puljestruktur vil fastsætte principperne for, hvem puljestrukt der kan opnå tilskud. Men Frederiksberg Kommune har ikke uren mulighed for at ændre på nationale dagpengeregler. Rejst under drøftelse af puljestrukt Favnes af mål 1s dot om at "Give plads til, at vækstlagene og det uren etablerede kultur- og fritidsliv kan udfordre hinanden positivt " Side 21 af 22

22 Hvordan skal der vægtes mellem et stort, tilbagevendende arrangement Stella Polaris - og et mere upcoming/nichepræget undergrundsprojekt START- Frederiksberg. Hvem tilbyder hvilken form Dilemma: Forankring for værdi? Hvor ligger den forankrende og blandt borgere eller langsigtede effekt. Hvor er pengene bedst Dialogmødet - andre input tilbagevendende event anvendt? Tilskud skal følge mål i politikken. Dialogmødet - andre input Se KK's undersøgelse Jf. at kortlægge faciliteter og optimere om udnyttelse af udnyttelsen og brugen heraf kommunale faciliteter - herunder ift. anbefalinger, håndtering m.m. Dialogmødet - andre input Dialogmødet - andre input Mangfoldighed Hvad er mangfoldig her - skal præciseres Rejst under drøftelse af puljestrukt uren Rejst i gruppen, Rejst i gruppen, mål 4 Rejst i gruppen, mål 4 Den kommende puljestruktur bør balancere disse hensyn Den kommende puljestruktur vil blive formuleret i forlængelse af politikken Kan indgå element i handleplanen for mål 2s målsætning om at "Sikre at flest mulige kan deltage bla. ved hjælp af en kapacitetsanalyse" Mål 2 vægter at der er "stor variation" - dvs. mange forskellige typer af kultur- og fritidsaktiviteter, man kan deltage i. Side 22 af 22