nr. 2 september 2006 æskulap brugerforening

Transkript

1 nr. 2 september 2006 æskulap brugerforening Formanden har ordet Hadeobjekter IP- telefoni Nedbrud

2 Brugerforeningens bestyrelse: Formand: Peter Kolby Torvestræde 11, Næstved Tlf: Fax p.kolby@dadlnet.dk Kasserer og speciallæge repræsentant: Ørelæge Ole Larsen Fisketorvet 4-6, Odense C Tlf: Fax: ole.larsen@dadlnet.dk Softwareansvarlig: Ivar Clemmesen Rådhusgade Aabenraa Tlf: Fax: clemme@dadlnet.dk Attestansvarlig: Thomas Rasmussen Amagerbrogade 175, København S Tlf: Fax tr@paradis.dk Homepage: Michael Bjarnhof Nørregade Hundested Tlf: Fax: monamichael@vip.cybercity.dk Sekretær: Anne Mette Mattson Assensgade Århus C Tlf.: Fax: mette.mattson@dadlnet.dk Brugerforeningens bestyrelsesmedlem i Ascott A/S: Leo Thomsen, Aalborg. Dag Hammerskjölds Gade 4, Aalborg Tlf: lt@dadlnet.dk Supleanter Else Kjær, Skanderborg Tyge Fogh, Farum Kursusudvalg Thomas Rasmussen Mona Modal Larsen Indhold Formanden har ordet... side 3 Ny redaktør af Æskulappen... side 5 Den nye bestyrelse... side 6 Vista forsinkes et helt år... side 7 Hadeobjekter... side 10 Den elektroniske dødsattest er på vej side 11 IP-telfoni Hvad er det?... side 12 Datafangstmodulet Spørgsmål og svar... side 14 Nedbrud... side 16 Referat af Generalforsamling... side 18 Referat af bestyrelsesmøde... side 20 Resumé af bestyrelsesmøde... side 21 Besøg Brugerforeningens hjemmeside: Æskulap Brugerforeningens sekretariat c/o Lisbeth Nissen Forst Allé Aabenraa Fax: aeskubruger@dadlnet.dk Deadline for Æskulappen April: April: 1. marts Æskulappen Indlæg, der ønskes bragt i Æskulappen fremsendes til redaktøren som eller på diskette. Eftertryk kun med tilladelse fra redaktionen. Oplag: 1000 ISSN Ansv. redaktør for Æskulappen: Thomas Rasmussen Amagerbrogade 175, København S Tlf: Fax tr@paradis.dk Lay-out: Ditte-Marie Clemmesen Brammersgade 2A, Århus C Tlf.: deedee@ddsign.net Tryk: WERKS OFFSET A/S Tlf.: Formanden har ordet! Af Peter Kolby Ved forårets brugerkursus på Munkebjerg var Brugerforenings generalforsamling som noget nyt flyttet frem til slutningen af selve kursusdagen, hvilket resulterede i et betydeligt bedre fremmøde end tidligere. Og med flere fremmødte, mere livlig diskussion! En ide, der er værd at afprøve yderligere! Ved valget til bestyrelsen valgtes undertegnede, ligesom Mette Mattson avancerede fra suppleant til egentligt bestyrelsesmedlem. Nyvalgt blev Thomas Rasmussen. Ved det konstituerende bestyrelsesmøde den følgende dag blev den nye bestyrelses arbejdsfordeling som følger: Formand: Peter Kolby, Næstved: Softwareansvarlig: Ivar Clemmesen, Clemme, Aabenraa. Webmaster: Michael Bjarnhof, Hundested. Attestansvarlig: Thomas Rasmussen, København. Kasserer samt representant for speciallægerne: Ole Larsen, Odense Sekretær: Mette Mattson, Århus Suppleanter: Else Kjær, Skanderborg og in absentia Tyge Fogh (Farum). Som det ses, er bestyrtelsen sammensat af kolleger fra alle landsdele. På generalforsamlingen blev medicinalindustriens indflydelse i lægeprogrammerne diskuteret ivrigt både generelt og specielt i Æskulap. Der var klare udmeldin ger fra salen og et tydeligt budskab til den nye bestyrelse: Det vil vi ikke have! Vores troværdighed og integritet er truet! Samtidig blev der givet et kado til vores meget aktive bestyrelsesmedlem, den gamle redaktør af Æskulappen Clemme for tidlig og tydelig udmelding. Man fristes til at sige rettidig omhu! Hans ihærdighed fik med tiden også vakt PLOs IT-forum til live, der efterfølgende meldte meget klart ud med to grundprincipper: Beslutningsunderstøttende værktøj skal godkendes af vores faglige selskaber. Der må ikke ske dataudtræk fra lægesystemerne til kommercielt brug. Hvordan kom vi så langt? Hvad skete der? En langsom og snigende udvikling, hvor vi ikke alle fra starten kunne se rækkevidden af disse programmers påvirkningsmuligheder, både for os individuelt som brugere og som stand mere generelt, men væsentligst også påvirkningerne fra medicinalindustrien? Industrien bruger selvfølgelig ikke ressourcer uden at overveje, hvad de opnår. Samlet kaldes disse programmer ofte hjælpe-programmer, men måske er eksterne -programmer en mere præcis og neutral betegnelse. De seneste år er sådanne med tiltagende hyppighed blevet tilbudt fra forskellige firmaer, både som selvstændige programmer uden direkte relation til vores lægeprogram og som delmoduler, mere eller mindre integreret i selve lægeprogrammet. Blandt selvstændige programmer huskes blandt andre HjerterRask og et par hjertesygdoms-risikoprofilberegnere ved iskæmisk hjertesygdom, diabetes mm. Mere integreret i Æskulap-Windows (ÆP) har vi aktuelt Osteoporoseguiden (fra MSD og endda med tydeligt reklamelogo) samt senest Target (fra Pfizer). Programmerne er såkaldt beslutningsunderstøttende værktøj, der kan leder frem mod en eventuel ordination af et givet præparat. Informationerne ad denne vej præsenteres ofte som en relativt neutral vejledning, men der har hidtil manglet en faglig godkendelse, en certicificering af den konkrete vejledning fra vores lægefaglige selskaber under DSAM. Indtil for nylig fik vi bare disse programmer, uden at medicinalfirmaet som en slags modydelse fik information om vores ordinationsadfærd. Med Pfizers Target var det anderledes, idet programmet angiveligt under brugen, uden vores vidende(! ) sendte ordinationsdata til firmaet, anonymiseret til et vist niveau. Hermed var der givet anvendelig information for firmaets marketingsafdeling, og man skal ikke have meget fantasi for at forstille sig næste skridt fra firmaets side. Denne direkte mulighed for påvirkning af vores ordinationspraksis er i yderste konsekvens en meget alvorlig trussel for vores troværdighed og integritet. Udmeldingen fra PLO,s IT-forum (se kopien af brevet fra PLO til Pfizer, red.) levner ikke megen plads i Æskulap til disse to programmer ( Osteoporoseguiden og Target ) i hvert fald ikke i deres nuværende form. Brugerforeningen har tidligere over for Ascott beklaget den manglende information i forbindelse med fortsættes side 4 2 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

3 fortsat fra side 3 denne ikke-annoncerede indføring af disse eksterne programmer. Vi vil i Brugerforeningen selvfølgelig ikke blande os i Ascott,s forretningsmæssige dispositioner, men udviklingen viser, at et mere åbent samarbejde også på dette punkt er bydende nødvendigt. Bestyrelsen vil ved de jævnlige møder med Ascott arbejde videre i denne sag. Diskussionerne og processen i Target-sagen har været meget lærerige for os alle. Set i bakspejlet har resultatet formentligt overrasket flere og bør mane til fremtidig øget opmærksomhed på vores uafhængighed og dermed i sidste ende vores troværdighed. Vi kom dog godt i mål. Fremtiden bliver spændende, idet internettet og nye programmer/ideer givetvis vil give os en masse udfordringer fremover. Det er oplagt, at resultatet næppe var blevet så klart uden en aktiv Brugerforening og din Brugerforening vil fortsat bestræbe sig på at have indflydelse på programudviklingen. En kommende arbejdsopgave for bestyrelsen er at knække kurven på det svagt vigende medlemstal i Brugerforeningen, hvor vi kan konstatere en tilbagegang på ca. 70 medlemmer indenfor de sidste år. Der er dog fortsat en medlemstilknytning på ca. 75 blandt de alment praktiserende brugere. Der er jo en løbende udskiftning blandt medlemmer, hvor nogle skifter til andre lægesystemer og nye konverterer til Æskulap Windows. Samlet er antal- 4 Æskulappen Oktober/December 2006 let af brugere nogenlunde uændret, og vi vil derfor i bestyrelsen aktivt arbejde for at øge medlemstallet i Brugerforeningen. Vi informerer givetvis ikke de nye brugere godt nok. Bestyrelsen overvejer en aktiv og mere direkte hvervekampagne rettet mod de Æskulap-brugere, som ikke er medlemmer af Brugerforeningen. Foreningens fremtid beror på mange medlemmers aktivitet, der er vores eneste ressource! Uden aktive medlemmer fungerer Brugerforeningen ikke, så har du ideer til foreningen skal du ikke holde dig tilbage, kontakt os straks Ny redaktør af ÆSKULAPPEN Af Thomas Rasmussen Kære læser! I mangel af bedres havelse er jeg nu havnet i den situation, at jeg er blevet redaktør af det blad, som du, kære læser, sidder med i hænderne lige nu. Clemme Ivar Clemmesen ( Clemme ) er min navnkundige forgænger. Han ville gerne fratræde, og det er forståeligt, når man ser på omfanget af det arbejde, som han udfører og har udført i Æskulap Brugerforenings interesse. Jeg vil gerne takke Clemme varmt for det store arbejde, som han har præsteret som redaktør af ÆSKULAPPEN. Det er mit håb, at jeg kan leve blot lidt op til den flid, omhyggelighed og det talent, der er Clemmes adelsmærke. Uden Clemme ingen Brugerforening. Så er det vist sagt. Clemme skal bare klones helst i mange eksemplarer, og det til nedfrysning. Så ser fremtiden lys ud de næste årtier frem! Vi skal videre Brugerforeningen manglede en redaktør, og jeg tilbød mig som kandidat i mangel af bedres havelse. Det er godt gammelt knude-dansk, der betyder hvis man ikke kan finde nogen bedre, er jeg villig. Og der var overhovedet ingen andre! Med i mit tilbud var også, at jeg ikke ville være alene om opgaven. Der var visse følere ude vedrørende medredaktører, der desværre endte negativt. Sådan! Jeg er nu alene om at redigere ÆSKULAPPEN, åbenbart. Og jeg har ikke i sinde at smide håndklædet i ringen. Men jeg klarer ikke opgaven som ene-redaktør uden en eller anden form for hjælp Jeg ville svært gerne have en medredaktør og et par journalister Dette nummer af ÆSKULAPPEN byder på et par eksempler af det, som jeg kalder journalistiske indslag f.eks indslaget om den elektroniske dødsattest. Et journalistisk indslag går efter min kogebog ud på, at man finder et relevant emne af aktuel interesse for læserne og derefter laver lidt opfølgning, taler/mailer med relevante personer/myndigheder og brygger en tekst sammen. Journalistiske indsag er med til at give ÆSKULAPPEN aktualitet. ÆSKULAPPEN er et blad for Æskulapbrugere. Men det handler ikke kun om Æskulap. Der er hver gang flere andre emner af relevans, f.eks dette nummers artikel om IP-telefoni. ÆSKULAPPEN kommer også ud til de Æskulapbrugere, som ikke er med på forum. Dem er der desværre nogle stykker tilbage af. Hvor mange ved jeg ikke. Fremtiden? Jeg mener, at det er vigtigt, at vi bibeholder ÆSKULAPPEN i en trykt udgave, noget, som man kan holde i hånden og læse i på gammeldags manér, eventuelt tage med, når man går træt i seng Men det kræver på den anden side en aktiv medvirken fra læserne! Alternativet er en internetløsning, hvor medlemmerne af foreningen kan se det sidste fra Brugerforeningen og nogle links til interessante hjemmesider. Det kan aldrig erstatte ÆSKULAPPEN i papirudgaven. Derfor..! Kom ud af hullerne, kære venner, dvæl ikke længere på laurbærrene, få fødderne ud af skabet og tag jer sammen..! Jeg ved, at det er svært Vi må udveksle erfaringer, både de positive og de andre. ÆSKULAPPEN Alle bidrag modtages, både skrevne artikler/læserbreve og forespørgsler om dette og hint. Sidstnævnte vil jeg (eller en af mine kommende medredaktører) søge at skaffe svar på efter bedste evne fra rette vedkommende. Idé-katalog-forslag til kommende bidragsydere: Hvis du har en konkret sag, som du mener vil være af interesse for Brugerforeningens medlemmer, har du chancen! Problemer med, at sygehusene i dit amt (snart din region) sender epikriser i forkert format, på papir, eller slet ikke? Problemer med at få min.laege.dk til at virke for dig selv? Har dine patienter problemer? Hvordan fungerer WebReq kommentarer udbedes! Hvordan fungerer EASY (hvad er det for noget i øvrigt? ) kommentarer udbedes! Den elektroniske afregning Fordele/ulemper og ikke mindst prisen. og sådan kan man blive ved Mail til tr@paradis.dk Venlig hilsen Thomas Rasmussen Æskulappen Oktober/December

4 Den nye bestyrelse ultrakorte selvbiografier Peter Kolby: Født Solopraksis i Næstved fra 1991, aktuelt med deltidsansat sekretær. På grund af utilfredshed med andet lægesystem konverteret til Æskulap Windows i januar Medlem af Brugerforeningens bestyrelse ved generalforsamlingen Valgt som formand for Brugerforeningen ved det konstituerende bestyrelsesmøde dagen efter generalforsamlingen. Ole Larsen: Født 1945, Praktiserende ørelæge i Odense siden maj 1980 i samarbejdspraksis med Jens-Vilhelm Søbye, der april 2006 er ophørt. Hans praksis er nu overtaget af 2 kvindelige ørelæger (Pia Juul Andersen og Lotte Jung Johansen), der skiftevis arbejder som afdelingslæger på OUH og i praksis en uge ad gangen. Det har givet nyt input til klinikken. Startede med Æskulap DOS for godt 11 år siden, konverterede som den første til Windows versionen ÆP-oto for snart 1½ år siden, var med i udviklingsfasen. Medlem af brugerforeningens bestyrelse som speciallægerepræsentant og nu også kasserer. Erhverv: Microsoft s længe ventede Windows Vista ser nu ud til at kunne blive endnu mere forsinket. Måske indtil næste år. Microsofts flagskib af en opgradering, Windows Vista, ser ifølge analytikere ud til at kuldsejle i endnu en forsinkelse. Måske går der over ét år endnu, før opgraderingen til Windows XP er klar til butikkerne. Analysefirmaet Gartner siger i en ny undersøgelse, at Windows Vista risikerer at blive yderligere forsinket. Styresystemet er ifølge Gartner for komplekst til at opfylde Microsofts plan om lancering i november til virksomheder og i januar til private kunder. En talskvinde hos Microsoft oplyser til CNN, at man ikke er Vista forsinkes et helt år Af Anders Holt Petersen, onsdag 3. maj 2006 enig med resultaterne fra Gartnerundersøgelsen, og at Vista ikke vil blive yderligere udsat. Det er ikke første gang, opgraderingen til Windows XP har startproblemer. Opgraderingen Longhorn var planlagt til 2005 til det dengang fire år gamle Windows XP. Med navneændring til Vista kom så en ny udsættelse med lancering sat til Først i marts, så november og nu måske først langt inde i Analysevirksomheden Gartner forudser, at Windows Vista tidligst bliver lanceret et sted mellem april og juni næste år. Ifølge virksomheden vil tidsrammen, fra anden testperiodes udløb og til den endelige produktionsstart, komme til at vare længere end Microsoft selv forventer. Gartner mener, det er realistisk, at Microsoft forventer Vista salgsklar til november. Til sammenligning gik der fem måneder fra Windows XP s anden test-version, Beta 2, og til den endelige udgave var klar til produktion. Gartner mener, at de mere omfattende ændringer og forbedringer i Vista, vil minde om perioden fra sluttest til startproduktion af det tidligere Windows Her gik der 16 måneder fra anden test, Beta 2 og til produktionen gik i gang. Oveni det kan det tage computerproducenterne seks til otte uger at lægge Vista ind som forudinstalleret styresystem på nye computere til konsumentmarkedet. Windows Vista er længe ventet som opgradering til de cirka 90 procent af verdens computere med det næsten fem år gamle styresystem, Windows XP. (Kilde: Alt om Data) Mette Mattson: Født Har delepraksis med en kvindelig kollega i det sydlige Århus. Klinikken var en af de første Æskulap installationer i landet og har hængt ved lige siden. Konverterede til Windows i 2004 ganske uproblematisk. Medlem af Brugerforeningens bestyrelse som suppleant fra 2005 men trådte ind som bestyrelsesmedlem, da der blev en vakant plads samme år. Thomas Rasmussen: Født Sololæge på Amager siden 1997 med én sekretær. Konverterede til Æskulap 1998 på grund af endog svær utilfredshed med det hidtidige systemhus. Jeg blev glad for Æskulap fra dag et på grund af en hidtil ukendt imødekommenhed og service fra det nye systemhus VD/Ascotts side. Glat konvertering til Æskulap Windows april Medlem af kursusudvalget siden 2003, nyvalgt til brugerforeningens bestyrelse Redaktør af ÆSKULAPPEN og attestansvarlig. Michael Bjarnhof: Født 1953, 3-læges delepraksis med tre sygeplejesker og én sekretær i Hundested. Æskulapbruger siden 1994, Konverteret til Windows i Medlem af brugerforeningens bestyrelse fra 1999 Webmaster og bestyrer af hjemmesiden Ivar Clemmesen: Født Almen praksis Aabenraa 1985 i tre mands kompagniskab, del af 7 mands gruppepraksis. Kompagniskabet opløst EDB siden 1990, Æskulap fra Suppleant i bestyrelsen 1995, sekretær 1996, softwareansvarlig siden Ansvarlig for udviklingen af Den strukturerede Journal med ICPC-diagnosekodning 2000 og Windows Redaktør af Æskulappen Regner med at skulle trække mig tilbage fra bestyrelsesarbejdet Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

5 e-fakturaen har 1. pladsen for tiden!!! Af Ivar Clemmesen Clemme har i flere år som Brugerforeningens software-ansvarlige haft den direkte daglige kontakt til Ascott/VD. Læs her om hans visioner, dagligdag og ikke mindst de aktuelle frustrationer, som vi almindelige Æskulap-brugere næppe mærker noget til i vort daglige virke. Had eller kærlighed? Der er noget, som man elsker og andet, som man elsker at hade. Den elektroniske faktura, e-fakturaen kan muligvis med tiden opnå lidt kærlighed hos mig, men i en lang periode har jeg kun hadet den. Årsagen: 27. januar meddelte Økonomi forstyrrelsen og det ganske uden forvarsel at e-fakturaen havde været gældende fra 1. januar! Den sag tog Lægeforeningens Attestudvalg op på relevant vis, mens vi andre arkiverede det som endnu en bekræftelse på, at der findes nogle inden for den centrale statsadministration, som i deres magtbryndes manglende udsyn må betegnes som: ikke rigtig vel forvarede. Tænk blot på de ultrakorte varsler, som diverse attester blev indført med i 2005! Indsigt i, at beslutninger har afgørende konsekvens for dem, der skal gennemføre beslutningerne i praksis, synes totalt fraværende selv om beslutningerne afstedkommer et større programmeringsarbejde i de enkelte lægesystemer. Jo, det er korrekt tolket jeg var skide sur og det langt ud over, hvad jeg normalt kan svinge mig op til! Når man er sur, har man jo kun selv bøvlet med at blive god igen! 11. januar havde Erik Andersen og jeg nemlig brugt en hel dag på at gennemgå programmet og bl.a tilrettelægge en design- og funktionsmæssig opgradering af OverblikJournalen (OJ). Det ville nemlig kunne nåes inden vi forventeligt skulle i gang med at tage konsekvenserne af den kommende overenskomst pr. 1. april. Den nye OJ skulle så smitte af på de andre journaldele og vi ville få både et lækkert udseende og en endnu bedre funktionalitet. e-fakturaen slettede disse planer med ét pennestrøg for nærværende altså; men andre ting gør, at vi ikke bare kan gå i gang som planlagt, kun med forskudt tidsakse. Arbejdet er ikke spildt, men alligevel! træls! e-fakturaen Heldigvis var grundarbejdet gjort i Ascott, da de allerede havde en fungerende e-faktura til privathospitalsversionen af Æskulap. Men den integrerede funktionalitet med almen- og speciallægeprogrammerne skulle laves og testes. Testholdet har igen udført et forbilledligt samarbejde med Ascott, så Æskulap Windows var klar fra dag ét. Erfaringen er foreløbig, at man efter fakturering gør klogt i at kon trollere, at fakturaen ligger til afsendelse i den generelle Kommunikation [F11 Udbakke E-fakturaer], når man første gang anvender en ny modtager i Debitorkartoteket. Fakturaen ses IKKE i patientens Kommunikation <AltGr+I>! da fakturaen jo ikke er knyttet til patienten men til debitor. Betalingen Prisen for programmering af e-fakturaen har været genstand for stor opmærksomhed fra PLO s IT-udvalgs side, fordi man her kunne forudse, at systemhusene ville kunne bruge det til at skrue abonnementsprisen urimeligt op. 20. maj afholdt man et møde med repræsentanter for brugergrupperne om problemstillingen. Ascott har prissat OIOXML (det hedder e-fakturaen teknisk du ser det i afsendelsesruden i Scheduler): Aktiveringsafgift pr. lægesystem på kr incl. moms og så kommer det til at koste kr. 175 pr. halvår til driften. Spørgsmålet om rimeligheden blev prompte rejst og Ascott har begrundet det således: Beløbet er fastsat dels for at dække vores administrationsomkostninger i forbindelse med etableringen hos den enkelte læge og dels for at dække det ekstra arbejde, der vil komme i forbindelse med driften af dette system. Vi forventer en større stigning på supportsiden pga. generelle usikkerheder omkring brugen af fakturaerne og så forventer vi, at der løbende, både fra Økonomistyrelsen og i de enkelte kommuner, kommer ændrede krav til OIO- XML standarden, som skal laves. Da det er en funktionalitet, der er fuldt integreret i Æskulap, har Brugerforeningen over for Ascott fremført det ønske, at opkrævning for vedligeholdelse af e-fakturaen skulle ske sammen med den generelle abonnementsopkrævning, da vi fandt det unødigt irriterende og uoverskueligt at få tilsendt separate regninger for diverse nødvendige ting til programmet. Det bliver nok ikke sidste gang vi skal tage stilling til lignende ting. De andre systemhuses priser kender jeg ikke, men et tilbud om etablering af e-fakturabetaling fra det landsdækkende revisionsfirma Deloitte kan måske give en ide om, hvordan andre ser på de økonomiske muligheder i dette specifikke marked: Oprettelse af bogholderi og etablering af adgange via internettet: kr ,-. Opstartslicens: kr ,-. Månedlig licens pr. bruger: kr. 370,- + kr. 5,- pr. elektronisk faktura alt incl. moms. Derudover tilbydes bogføring eksempelvis for en 4-mands praksis med ca bilag årligt: kr ,- pr. måned! Så med dette til sammenligning, så kræver det end ikke den lille tabel for at kunne indse, at man har et ret betydeligt overskud ved at benytte sig af de faciliteter, som Æskulap tilbyder. DOS funktionalitet Til DOS er programmering af e-fakturaen desværre uden for de realistiske muligheder. e-fakturaen er et eksempel på, hvad jeg tænkte på, da jeg i 2003 skrev, at vi sandsynligvis fremover kunne få udefra kommende tiltag, der ville gøre, at funktionaliteten af Æskualp DOS uundgåeligt ville blive forringet med tiden til det sikkert ubrugelige. Et er, at e-fakturaens manglende funktionalitet i DOS er til at leve med, men andre og meget værre ting trænger sig på. Primært er der det, at vores medicinfortegnelse Den Lille Grønne (DLG) siden 1. april også står for fald. Erik Andersen skrev i sidste nummer af Ascott News om, hvorfor DOS brugerne i en meget nær fremtid bliver nødt til at slå medicinen op manuelt, enten på Internettet eller i den velkendte lille grønne bog, da datagrundlaget for DLG ikke længere ajourføres. Fælles problemer ydelser 1. april skete der et afgørende brud med tidligere, grundmuret praksis helt på linie med, da børnene for 10 år siden blev selvstændige patienter. Reguleringsprocenten for grundydelserne gælder nu ikke kun for udvalgte ydelser, men for visse ydelser gælder den kun for patienter i gruppe 1! Det kan den nuværende programmering slet ikke håndtere umiddelbart i nogen af Æskulap programmerne. Der er lavet en foreløbig løsning med, at reguleringsmarkeringen på alle ydelser er fjernet og man har så i stedet regnet reguleringsprocenten ind i satserne for grundydelserne direkte i ydelseskartoteket. Det var den eneste måde, som det i situationen kunne håndteres på. Så en omprogrammering trænger sig også på, og det foran vores øvrige udviklingstanker. Det lysner nok alligevel Selv om ovenstående hører til mine private hadeobjekter (fordi de lægger sig i vejen for andet genialt, og jeg hader at blive jaget med), kan en anden forhindring give øget dynamik. Grønland har købt Æskulap som patientadministrativt system til næsten hele sundhedsvæsenet. Som bruger kan jeg kun glæde mig over det således øgede økonomiske og programmeringsmæssige grundlag for alle Æskulap programmerne og det vil give synergi til f.eks medicinjournalen, da man på Grønland ikke ordinerer i pakker, men på en måde, som kan paralleliseres til dosisdispensering. Medlemmer af Brugerforeningen kontra kun brugere Der foregår således mange ting under overfladen til gavn for alle brugere. Eksempelvis har testholdet faktisk været fungerende uafbrudt i 2006 frem til primo august! Bøj Jer i støvet for disse utrættelige enere. [Your country needs YOU] fortsættes side 8 8 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

6 fortsat fra side 7 Når vi snakker med andre Æskulap brugere, vil jeg meget kraftigt opfordre til, at vi anbefaler dem at være medlem af Brugerforeningen! Brugerforeningens dialog med Ascott er helt essentiel for, at vi kan få et så brugervenligt system som muligt. Grundlaget er kontingentet til foreningen. Lige nu er der alt for mange brugere, der ikke er medlemmer! Jeg tror, at grunden er udskiftning i forbindelse med Windows-konvertering, og at spørgsmålet om medlemsskab af Brugerforeningen for de mange nye brugere er druknet i alt det nye. For 10 år siden var brugen af Æskulap og medlemskabet af Brugerforeningen kombineret med entusiasme og engagement. I dag er ens patientadministrative system i så henseende for de flestes vedkommende vel på højde med engagementet i den også nødvendige støvsuger. Æskulap Brugerforenings funktionalitet og ikke mindst indflydelse på programudviklingen er noget helt unikt. På mødet med IT-forum 20. marts havde ingen andre systemer blot noget lignende. Det typiske var, hvis der overhovedet var nogen aftestning i forbindelse med opdateringer, at brugerforeningsformanden fik en opdatering til gennemsyn. Men ingen var på forhånd involveret i, hvad en opdatering ville indeholde, og alle brugere sad efter en opdatering tilbage med alle fejlene. Da jeg fortalte, at jeg som soft wareansvarlig ifølge samarbejdsaftalen mellem Brugerforeningen og Ascott har vetoret, hvis jeg finder, at en opdatering er lægelig uforsvarlig, var mit indtryk, at de andre slet ikke forstod, at noget sådant er muligt ej heller aftestningen, og at man derfor kan udsende fejlfri opdateringer. Med andre ord: Du aner ikke, hvor godt, du har det! så slut op omkring Brugerforeningen! Den elektroniske dødsattest er på vej Det er efterhånden en gammel nyhed, den med, at dødsattesterne på papir snart ville være en saga blott. Gennem godt to år har den velkendte grønne dødsattest med gennemslagskopi sunget på sidste vers, hvis udmeldingerne fra Sundhedsstyrelsen skulle stå til troende. Og alligevel er der fortsat brug for de velkendte grønne formularer. Men nu skulle det være ganske vist. Det har DSB også sagt flere gange om deres IC4-tog, uden at de dog af denne grund har rykket sig en meter fra remisen Og dog? Ifølge Henrik Mulvad Hansen, Sundhedsstyrelsen, er projektet nu så langt fremskredet, at kun sundhedsministerens underskrift mangler på en bekendtgørelse om emnet! Et forsigtigt skøn i skrivende stund er (ifølge Mulvad), at dødsattesten i den elektroniske version vil være klar til frivilligt brug pr , og efter en overgangsperiode på 3 måneder vil den blive obligatorisk med fra og med årsskiftet Den elektroniske dødsattest har været gennem en hård fødsel, som nu ser ud til at lykkes. Der har været indblanding fra Kirkeministeriets side, og der har været flere høringsrunder med forskellige andre myndigheder med mere. Ting er komplicerede og tager som bekendt tid! Andre elektroniske indberetninger Dødsattesten er kun én af flere indberetninger, der forsvinder i det nuværende velkendte papirformat. Allerede nu findes indberetning til Cancerregistret, indberetning om brug af tvang i psykiatrien, indberetning om IVF kun i elektronisk udgave. De to eneste indberetninger med relevans for praktiserende læger er, forekommer det mig, cancerindberetningen og dødsattesten. SEI og hvordan det? Nøglen til elektronisk indberetning hedder SEI (Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetning). Det er noget, som vi allesammen skal have installeret i vores PC( ere) inden nytår. En forudsætning for at kunne indberette elektronisk er, at SEI downloades via Sundhedsstyrelsens hjemmeside ( >> Gå til elektronisk indberetning ). Her findes alle de nødvendige downloads og ikke mindst detaljerede vejledninger. Der er tale om en løsning, hvor man i ro og mag indtaster oplysninger (efter opslag i det centrale CPR-register). Dødsårsagen, grundmorbus m.m. skal kodes i ICD-10 heldigvis er der en god søgefunktion til rådighed. Når man er færdig med indtastningen, sender man indberetningen til Sundhedsstyrelsen. Det minder alt i alt meget om et almindeligt mail-program som f.eks Outlook Express. Det lyder efter beskrivelsen noget besværligt, men det er det ikke i praksis. Og heldigvis er dødsattester ingen hverdagsbegivenhed! Lidt malurt Desværre kommer der ikke til at ligge en kopi i Æskulap af den sendte indberetning / dødsattest det ville have været optimalt, set ud fra mit personlige synspunkt. En dødsattest er det allersidste notat i vores patientjournal! Men man kan på den anden side altid gå ind og se sine tidligere indberetninger/dødsattester, helt i stil med Arbejdsskadestyrelsens indberetningssystem ( EASY ). Min holdning er, at jeg gerne vil være i besiddelse af kopier af de skrivelser, der er udgået fra huset og de skal ligge på min egen server i klinikken! Hvordan SEI-systemet håndterer vagtlæger, der uden for normal dagarbejdstid konstaterer mors og udfylder side 1 elektronisk (og hvordan vil de bære sig ad? ), og derpå lader egen læge, der jo kender afdødes anamnese, om at udfylde side 2, er fortsat lidt af en gåde. Det kommer der nok en løsning på engang efter nytår Indberetningssystemet kræver digital signatur. Det er ikke noget problem, for sådan én skal vi allesammen ifølge den nye landsoverenskomsts 39A stk 5 være i besiddelse af til nytår. Så problemet er ikke så stort. Hvordan gribes det an? Opskiften må være følgende: Få en digital signatur via TDC. Det lader sig gøre også fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside via et link. En personlig digital signatur er (indtil videre? ) adgangsgivende, men en medarbejdersignatur er at foretrække ifølge Sundhedsstyrelsen. Det har vist noget med nedarvede rettigheder at gøre, men det er for meget at komme ind på her. Spørg jeres datakonsulent i amtet! Download SEI og udfyld den elektroniske tilmeldingsblanket til dødsattest og cancerindberetning. Efter et par dage virker det bare. Godt endda! Hvordan ser det ud? Nedenfor ses et par dumps, modtaget fra Sundhedsstyrelsen. Fig 1 viser login og dødsattestens side 1. Figur 2 viser attestens side 2. Det hele ligner jo meget papirudgaven. ACMErubrikken har noget at gøre med den internationale standard for automatiseret kodning af dødsårsager; den har vi intet at bruge til. Den vil ikke være tilgængelig, når systemet kommer til at fungere. Medicin-rubrikken er beregnet til at angive eventuel medicin fundet ved afdøde eller medicin, der er involveret i dødsfaldet. Det er heldigvis ikke meningen, at vi skal skrive en medicinstatus. Af Thomas Rasmussen 10 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

7 Af Charles G. Jensen IP Danmark A/S Man hører oftere og oftere om IP-telefoni. Hvad er det, hvad dækker det over? Er det noget, som vi kan bruge som praktiserende læger? ÆSKULAPPEN kontaktede en af aktørerne på markedet. Her er et bud fra IPDanmark A/S, der har til huse i Padborg IP-telefoni vil sige telefonsamtaler foretaget over internettet. IP-telefonisystemet bygger på computere og internet-teknologi, som vi kender den fra vores internetbrowsere og mail-klienter. Det er nøglen til fremtidens billigste og mest flexible telefonsystem. Om virksomheden har en enkelt afdeling med få telefoner eller er et større lægehus/hospital med afdelinger spredt over et stort geografisk område, er IP telefoni det helt rigtige valg for fremtiden. Er der flere afdelinger i Danmark eller udlandet, kan alle være i samme lokalnummerplan, dette gælder også hjemmearbejdspladser. Hjemmearbejdspladsen har et lokalnummer på lige fod med alle andre lokalnumre i systemet. Samtaler mellem IP telefonerne er gratis. Fordelene ved IP-telefoni Et IP-telefonisystem kan give følgende fordele: Omkostningerne til telefoni reduceres med op mod 70%. Avanceret telefonsystem gør virksomheden mere effektiv. Lave minutpriser på både indlands- og udlandssamtaler. Det er både store og små virksomheder, der kan drage fordel Hvad er det..? af at skifte til IP-telefoni. Hostet IP-telefoni er noget, der er ved at vinde frem i stor stil, og det vil være fremtiden, da mange virksomheder gerne vil slippe for at drifte deres telefonanlæg samt gerne vil have, at sikkerheden og funktionerne er optimale. Udover, at der er store besparelser ved at skifte til IP-telefoni, er det specielt funktionerne, der får virksomheder til at skifte. Funktionaliteten Det lokale lægehus har telefontid mellem kl. 8 9 om morgenen. Her opstår et stort pres på telefonanlægget, patienterne ringer og taler med de 4 5 læger, der er til stede. Der kan måske være op til personer, der ringer på samme tid. Et almindeligt telefonanlæg vil altid være begrænset til et vist antal indgående telefonlinier, og har man et sådant gammeldags telefonanlæg, koster det dyrt i drift, hvis man skal have et højt antal linier til rådighed. Med en hostet IP-løsning bliver folk stillet i kø eller har selv mulighed for at taste 1 for læge A, 2 for læge B etc. Det gør, at hvis receptionisten ikke kan følge med, kan patienterne selv stille om til den ønskede læge. Mulighederne er mange. Udover dette er der mange nye muligheder med et IP-telefonianlæg, som gør hverdagen lettere. Blot for at nævne nogle af de nye mulige funktioner: Grafisk PC-omstillingsbord, der giver det fulde overblik over lokalnumrene samt køer, også i andre afdelinger samt hjemmearbejdspladser. Optagelse af samtaler, tryk på en knap for at optage en samtale og få tilsendt en lydfil pr. . Mulighed for virtuelle fax maskiner få faxen leveret som en PDF-fil i en . Systemet kan ikke afsende fax det kræver en større investering. Navneopslag af indkomne opkald, så navnet kan vises i displayet og ikke kun nummeret. Opkaldsstyring af indgående opkald på baggrund af A-nummer her kan du sende opkald direkte til lokal nr. når de ringer ind. send for eksempel dårlige betalere til bogholderiet som det første, eller opkald fra 0049 (Tyskland) kan sendes til en tysktalende i virksomheden. Konferencesystem spar en masse penge og benyt dig af det indbyggede konferencerum håndterer både interne og eksterne opkald. Fælles telefontavle som kan vises i enhver browser. og mange flere er der specielle ønsker: Kontakt en udbyder og hør om mulighederne. Økonomi, ikke midst Hostede IP-telefoni-løsninger har en den store fordel, at at det er billigt at opgradere til et nyt telefonsystem i forhold til traditionelle telefonanlæg. Der er store besparelser på samtalerne, f.eks koster det kun 8 øre/min. for opkald til en dansk fastnet-telefon eller 29 øre/min. for opkald til alle lande i EU samt USA, Canada, Japan, Hong Kong samt Kina. Opkald til danske mobiltelefoner koster kun 64 øre/min., og da alle samtaler foretages via internettet, har man heller ikke mere behov for dyre abonnementer på telefonlinier. Det vil sige, at man ikke længere skal tage stilling til, hvor mange linier der er behov for at abonnere på. Desuden spares serviceomkostninger samt afskrivning på det nuværende omstillingsanlæg, da det som oftest er inkluderet i service aftalen. IP-telefoni viser vejen frem til øget produktivitet og reducering af omkostninger. IP-telefoni baserer sig på udnyttelse af grundstammen i moderne netværks-infrastruktur, som opgraderes til at kunne håndtere taletrafik, servicekvalitet og åbne grænseflader til det offentlige telenet. På toppen af dette lægges brugerfunktionalitet og applikationer. For at forstå, hvorfor fokus på IP-telefoni er så stor, må man se på, hvordan medarbejdere i dag kommunikerer med kunder, og hvordan medarbejdere kommunikerer internt i virksomheden. De bruger typisk traditionelle, isolerede kommunikationsmetoder, taler i telefon på kontoret eller fra mobiltelefon, sender telefax eller s, deler filer på servere over firmaets netværk eller over internettet. IP-telefoni kombinerer disse måder at kommunikere på i ét fælles netværk. IP-telefoni gør det muligt at lade telefoni- og dataapplikationerne smelte sammen til individuelt tilpassede løsninger, som giver bedre kundekontakt og betydelige besparelser på både inden- og udenlandstrafikken. IP-telefoner koster fra kr. og PBX delen, som er omstillingsanlægget i hostet udgave, koster 49 kr. pr. lokal nr. pr. måned; disse priser er inkl. support og service. Alternativt kan man vælge at leje anlægget, som vil koste 99,00 kr. pr. lokal nr. pr. måned inkl. telefon. (excl moms) Der skal oprettes en separat internetlinie. En ADSL linie 512/512. Dette vil give 5 6 samtidige linier ind. Dette er en forudsætning for, at samtalekvaliteten kan garanteres. Denne ekstra ADSL kan med fordel hægtes op på en allerede eksisterende hemmelig linie/fax. Fordelen ved IP-anlægget er, at virksomheden vil være uafhængig af telefonudbyderen, forstået på den måde, at der ingen bindingsperiode på kontrakterne er. Det gør, at virksomheden kan skifte udbyder med det samme, hvis der skulle komme bedre priser. IP-udbydere opkræver som regel et lille abonnement på ca. 29 kr. + 8 kr. pr. nr. porteringen koster 200 kr. Teknisk og flere fordele IP-telefonens stik sættes i netværksstikket i væggen, og fra telefonen går kablet videre til arbejdspladsens PC. Således sammenføres telefoni og data på ét netværk og det giver mange fordele. Internet telefoni giver blandt andet nye muligheder for IT baserede teleservices, besparelser på telefonregningen og fleksibilitet i opkaldshåndteringen. Den største besparelse og fordel er imidlertid, at vedligeholdelsen og driften begrænses til ét samlet netværk. Få firmaer har stor nok erfaring med integrationsprojekter omkring data og telefoni, hvilket kan være med til at give problemer med at få den rigtige oplevelse ved at skifte til IP-telefoni. Af selv samme grund er det vigtigt at vælge en leverandør, der har den rigtige viden til at foretage skiftet til IP-telefoni. Implementeringen af internetbaseret telefoni kan ske gradvis eller ved en total omlægning til IP-telefoni med alle fordelene på én gang. Internet-telefoni er ikke kun et spørgsmål om transport af tale over data-netværk. Det handler i høj grad om at integrere teleteknikken i de bestående computernetværk og -programmer, for derigennem at opnå en strømlinet forretningsgang. Charles G. Jensen IPDanmark A/S Kilen Padborg Tlf Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

8 Af Thomas Rasmussen Vi har nok alle hørt tale om datafangstmodulet, men hvad er det egentlig for en størrelse? Umiddelbart lyder det jo ikke rart Er det en ren big brother, hvor sygesikringen, embedslægevæsenet og andre kontrollanter kigger os i kortene? Hvad kan vi bruge det til? Og kan vi slippe for at være med, hvis vi måtte ønske det? Henrik Schroll holdt et indlæg om emnet på dette års kursus på Munkebjerg Jeg vil forsøge at få uddybet, hvad der er tale om, hvordan det vil komme til at påvirke vores hverdag i klinikken samt om de mulige fremtidsperspektiver. Henrik Schroll (HS) har indvilget i at deltage i et interview pr . Datafangstmodulet har til formål at opsamle data til kvalitetsudvikling og forskning i takt med, at de produceres. Det virker med alle lægesystemer. Data vedrører medicin laboratoriedata ydelseskoder og ICPC-koder - Men åbenbart ikke vore journalnotater. Når man har tilmeldt sig, vil der ved f.eks ved en ICPC-kodet konsultation med en diabetiker poppe et vindue op, hvor man bliver bedt om at svare på et par spørgsmål. Angiveligt vil dette kun tage få sekunder. Popop-vinduet kommer kun én gang om året på den enkelte patient. Systemet er også anvendt i elektroniske APO-auditter, og det vil fremover kunne erstatte de velkendte APO-skemaer på papir. En mere uddybende beskrivelse kan ses på Spørgsmål til Henrik Schroll: Hvem betaler for udviklingen af datafangstmodulet? HS: Datafangstmodulets udvikling er betalt af en bevilling fra Sundhedsministeriet. Pilottesten og første års pilotdrift af luftvejs APO en og diabetes års-registreringen er betalt af en bevilling fra Apotekerfonden og af DAK projektet (Det Almenmedicinske Kvalitetssikringsprojekt). DAK projektet overtager på længere sigt den daglige drift af Sentinel datafangstmodulet og den tilknyttede almenmedicinske database. DAK projektet betales som vores lokale kvalitetsudviklingsprojekter af PLO og Amtsrådsforeningen i lige dele ud fra aftale i vores overenskomst Hvilken sikkerhed har vi som læger for, at data ikke misbruges? HS: Til driften af den almenmedicinske database skal der nedsættes en bestyrelse. Bestyrelsen har halvdelen af medlemmerne udpeget af PLO, og den anden halvdel af medlemmerne er udpeget af de offentlige myndigheder blandt andet Amtsrådsforeningen og Sundhedsministeriet. Der kan Henrik Schroll er praktiserende læge, Ph.D, i Odense og seniorforsker ved Institut for Sundhedstjenestefor skning på Syddansk Universitet. således ikke opnås flertal uden PLO s accept. Der er mellem parterne enighed om, at data fra databasen ikke kan offentliggøres på en sådan måde, at man kan identificere den enkelte patient eller den enkelte læge. Modpartens interesse er nok først og fremmest at se, at kvaliteten i almen praksis er god nok til at opgaver kan lægges ud (jævnfør diabetes forløbsydelsen og den tilhørende stratificering). Hvis der skulle være kvalitetsproblemer løser vi dem nok bedst selv! Jeg er overbevist om, at det ønsker modparten også. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi selv tager initiativer til at udvikle vores fag. Det er bedre, at vi selv bestemmer, end at overlade det til medicinalindustrien eller Amtsrådsforeningen. Data analyseres bedre af en almenmediciner end af personer, der ikke kender arbejdssituationen og kulturen i almen praksis! Har datafangstmodulet en rolle at spille i forløbsydelsen, som jo er en del af vores nye overenskomst? HS: Ja! Diabetes forløbsydelsen kan kun indløses, hvis man ICPCkoder sine diabetespatienter, anvender Sentinel datafangstmodulet og indberetter sin årskontrol via modulet til den almenmedicinske database. Hvilke data bliver registreret? (Vi er jo næppe anonyme? ) HS: Som modulet er konstrueret nu, indberettes fra praksis medicin, ydelser, laboratoriedata og diagnoser på de patienter man har kontakt med og efterhånden som man har kontakt med dem. Man henter ikke gamle data! Og man henter intet fra de notater, man gør sig om sine patienter. Der bliver formentlig en mulighed for kun at levere data fra de projekter, som man tilmelder sig. Det vil sige, at hvis man melder sig til diabetes, overføres kun data vedrørende diabetespatienterne. Det bliver muligt at identificere den enkelte praksis og en kode for den enkelte læge. Det er nok også en forudsætning for at kunne levere data tilbage til den enkelte klinik om hvor man kan sætte ind for at udvikle kvaliteten. Tilbagemeldinger til klinikken vil levere fødselsdag og fornavn på de aktuelle patienter, så klinikken kan identificere dem. Der vil ikke blive offentliggjort data, der kan identificere hverken patient, læge eller klinik! Uddatering fra databasen sker således på to niveauer: 1) Data til klinikken. De er mere personlige og til intern brug og 2) Data til offentliggørelse, der tjener til information om kvaliteten af behandlingen i almen praksis og ikke den enkelte praksis. Det sidste forhold kunne i fremtiden blive en forudsætning for fortsat at få tildelt økonomiske ressourcer til praksissektoren. Hvordan melder man sig til? HS: Tilmeldingsproceduren er ikke endelig aftalt endnu, men bliver på enten en adresse eller en postadresse. Formentlig bliver det muligt fra april eller maj Der vil i løbet af foråret blive planlagt en informationskampagne om projektet og her vil det blive præciseret hvordan man melder sig til. Nedenfor ses det nuværende billede af popuppen for diabetes, og hvis der sker ændringer, bliver det kun meget få. Popuppen kommer kun en gang hvert år på hver diabetespatient. 14 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

9 Af Thomas Rasmussen : Dagbogsnotater om en historie, der endte godt Er på slutningen af min ferie i uge 32. Det er torsdag, og jeg kører rundt om klinikken for at tjekke posten samt for at tænde den arbejdsstation (MASK 2), som min NetOp (forbindelse til hjemme-pc) fungerer med. Alt virker og ser OK ud, så jeg er hurtigt ude igen : Logger på klinikken hjemmefra via NetOp, eller rettere: forsøger. Mødes af en besked om, at Genvej til aeskuwin kan ikke etableres. Prøver med stifinder samme besked. Jeg forsøger en genstart af MASK2, stadig via NetOp, det går fint. Ved forsøg på at komme på netværket i praksis: Samme som tidligere Jeg vælger at gå til ro med overbevisningen om, at det hele har klaret sig selv til i morgen. Sådan er vi mennesker (jeg) jo : Familien er taget hjem sidst på eftermiddagen, og jeg begiver mig til Amager, hvor min klinik ligger. Jeg havde lullet mig i søvn med, at det nok var en lille strømafbrydelse, der havde lagt serveren ned, så jeg skulle bare ud for at tænde den igen Det havde jo også været tordenvejr, og EDB bryder sig jo ikke om sådan noget. Da jeg træder ind i mine lokaler, mødes jeg af den velkendte sagte brummen fra serveren. Fandens også, tænker jeg. Den kører! Hvad kan der være galt? Jeg går hen til min MASK2, der ser ud til at virke. Internettet er OK, både Outlook Express og det andet virker. Jeg forsøger at logge på Æskulap, og det ser umiddelbart fint ud. Jeg kommer ind, men i samme øjeblik jeg forsøger at arbejde, fryser det hele, og beskeden om, at programmet svarer ikke kommer frem. Jeg forsøger genstart af MASK2, og det gentager sig. Serveren står og hakker, hvilket i mit sprogbrug vil sige, at harddisken arbejder. Og når jeg forsøger at komme tæt på, enten med stifinder, virusprogram eller Æskulap, genstarter den. Og det er jeg vidne til, at den gør flere gange. Øv, øv og atter øv!! Det er vist på tide at erkende, at kun Supporten kan hjælpe mig nu. Surt, for i morgen er det mandag og endda første dag efter ferien Der må sættes en telefonsvarer på fra i morgen 0730, hvor min telefontid begynder. Slukker for god ordens skyld for serveren ( down ). Jeg ringer til supporten i morgen : Det er mandag, første arbejdsdag efter ferien. Måske virker Æskulap ikke. Det er en gyser af klasse! Ringer til Supporten kl 0730, efter at have sagt på telefonsvareren, at der nok ikke bliver nogen telefon-konsultation i dag, da der er EDB-problemer. Så stiller folk sig som regel meget forstående. Venter i 25 minutter på Supporten og sniger mig herunder til at tænde serveren igen. Den starter fint op, og Æskulap virker, endda uden at fryse, gå ned og hvad det ellers hedder Jeg var klar til på stående fod at attestere, at her måtte bestemt være tale om et mirakel i særklasse. Den næste halve times tid ringede patienterne intenst, som det nu sker den første dag efter en ferie. Jeg havde stort set lagt mine bekymringer bag mig, da (rigtigt gættet! ) det hele gik i udu lige for øjnene af mig, endda midt i en TK Min nyerhvervede tro på mirakler måtte vige til fordel for et opkald til Supporten, der svarede efter 18 minutters ventetid (SIC! ). Den flinke supporter, der vist også hed Thomas, var meget forstående og lod mig berette om tildragelserne. Så sagde han, at det vist var alvorligt, hvilket jeg kun kunne nikke ja til. Han loggede på via NetOp, og så sagde han igen, at det vist nok var alvorligt. Han ville sende en tekniker og ringe tilbage, når han vidste, hvornår det kunne blive. Der var kun én VD er på arbejde på Sjælland i dag. Scheiße! Og dette på første dag efter ferien!!! 20 minutter senere ringede Thomas tilbage og bekendtgjorde, at der ved 11-tiden ville komme en tekniker fra VD. Det viste sig at være en overdrivelse, for Jacob fra VD kom 1030, tog bestik af situationen og konstaterede efter en undersøgelse af serveren og UPS en (en ting, der sørger for at serveren ikke tager skade ved strømsvigt), at serverens strømforsyning var så varm, at man nok ville have kunnet stege pandekager på den for et øjeblik siden. Diagnose: Defekt strømforsyning Der sker det, forklarede Jacob fra VD, at når strømforsyningen løber varm, slår den strømmen fra ved hjælp af en termosikring. Når den så er kølet lidt ned, tager den fat igen, og serveren genstarter. Behandling: Ny strømforsyning - som Jacob havde med i bilen og monterede på nul komma fem. Og så kørte det hele ellers som det plejer. Og uden tab af data, vel at mærke! Hvad har jeg lært? Nok noget med, at man skal tjekke sin hardware, før man begynder at spinde sig ind i vidtløftigheder om, at når jeg gør det, gør programmet dette og hint Jeg kunne have bevæget mig lidt op i de højere luftlag, hvor min server er placeret, og gennempalperet kabinettet. Derved ville jeg have pådraget mig en lettere forbrænding, men jeg er (i hvert fald nu, haha) overbevist om, at jeg selv ville have kunnet stille diagnosen. Det jeg oplevede, nemlig at systemet gik ned, når jeg arbejdede, var en blanding af tilfældigheder i den defekte strømforsynings termo-cyklus og en mekanisme, som vi jo alle kender fra IHS, hvor et arbejds-ekg sender patientens hjerte til tælling ved ved forøget energiomsætningshastighed i en insufficient vaskulariseret hjertemuskel. Min server er snart 3 år gammel, og strømforsyningen er en slid-del ligesom blæseren, ja lige som bremserne på bilen. Nu får vi se, hvor længe serveren holder VD s support og service På diskussionsforum går bølgerne til tider endog meget højt om emnet Supporten og VD s service. I mit beskrevne tilfælde fungerede det til min fulde tilfredshed, selv om jeg naturligvis helst havde villet komme igennem 0730 præcis! Men som sagt blev jeg utålmodig og hoppede selv af køen, for miraklet var jo sket. Og da jeg stod på igen, fik jeg en fin og effektiv behandling inden for en meget rimelig ventetid. Det kan da være, at jeg blot har været en af de heldige den pågældende dag. Det tror jeg bare ikke, da jeg i mine 7 år som Æskulapper har oplevet samme gode serviceniveau ved de få akutte nedbrud, som jeg har oplevet. Regningen har jeg ikke fået endnu den plejer at være rimelig. 16 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

10 Æskulap Brugerforenings generalforsamling Fredag 21. april 2006 på Munkebjerg Hotel, Vejle Dagsorden: Valg af dirigent Leo Thomsen (LT) blev foreslået af bestyrelsen og valgt med applaus. LT kunne herefter konstatere at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt via medlemsbladet Æskulappen og derfor beslutningsdygtig. Der var i alt 20 stemmeberettigede medlemmer til stede. LT foreslog, at indlæggene blev korte, men fyldestgørende af hensyn til det snævre tidsinterval inden afslutningen på kursus. Valg af referent Ole Larsen blev valgt. Fremlæggelse af formandens årsberetning til godkendelse Nicolai Svane Lund (NSL) kunne oplyse, at kildekoden var deponeret hos advokat den som aftalt med Ascott. NSL henviste til den skriftlige beretning (se sidste udgave af Æskulappen) og ville derfor kun tage enkelte punkter op. Han havde bemærket, at medlemstallet var faldende fra 948 til 870, altså et fald på 78 medlemmer, hvilket havde påvirket foreningens økonomi negativt med manglende kontingentindtægter på ca. kr Hvad var årsagen til dette? Der havde nok været brugere, der havde forladt Æskulap programmet, men samtidigt var der tilkommet nye, så det samlede brugerantal var stadig 1168 læger med i alt 614 installationer pr. 1. feb ifølge referenceliste. Nye brugere får nok ikke meldt sig ind i Brugerforeningen. Vi bør nok være bedre til at orientere nye brugere om foreningen, eventuelt skal vi tage direkte kontakt til disse. Men dette må være op til den nye bestyrelse. Bestyrelsesarbejdet i det forløbne år havde været præget af et vakant bestyrelsesmedlem, og nogle har måttet tage dobbeltposter for at få tingene til at hænge sammen. NSL mente, at Ascott havde været lige lovlig tilbageholdende med information om TARGET over for bestyrelsen, men trådene var blevet redt ud på sidste fællesmøde med Ascott, og han var i øvrigt enig i de principper om programmet, som var blevet vedtaget i bestyrelsen. NSL takkede kursusudvalget for et godt afholdt kursus, hvor der havde været flere deltagere end tidligere. Og herefter overgav han beretningen til diskussion. Kommentarer: Livlig diskussion om TARGET! Flere, bl.a Thomas Rasmussen, Ole Klitgård, Else Kjær og Jette Elbrønd Rønnede mente, at vi skulle frigøre os for kommercielle interesser fra industriens side og at programmer, der var sponsorerede af medicinalfirmaer, ikke hørte hjemme i vores lægesystem. Ivar Clemmesen ( Clemme ): Ascott har forstået, at det er et minefelt, og PLO er nu gået ind i sagen med henblik på at få ordnede retningslinier. LT konkluderede, at generalforsamlingen mente, at det kompromitterer Æskulapproprammet, at der er programmer i Æskulap, der er sponsoreret af medicinalindustrien. Bestyrelsen bør i fremtiden forhandle med Ascott desangående. Æskulappens fremtid Akut mangler der en redaktør til at samle trådene. Clemme har ikke overskud til fortsat at varetage dette job også. Med henblik på økonomien havde bestyrelsen store problemer med at skaffe annoncører. Man havde forespurgt et professionelt annoncebureau, om de kunne være behjælpelige. Der var kommet en tilbagemelding om, at læserskaren var for begrænset, og at honoraret til annoncebureauet ville overstige mulige annonceindtægter. Derfor kunne de ikke være os behjælpelige. Herefter diskussion om Æskulappen skulle fortsætte som tidligere med 4 udgivelser årligt eller skulle overgå til elektronisk udsendelser evt. ½ af hver? De fleste foretrak den nuværende form med et trykt blad. LT efterlyste herefter i forsamlingen emner til ny redaktør. Desværre total tavshed; ingen meldte sig. Sluttelig kort debat om tidligere problemer med support på grund af nyt personale hos Ascott. Det syntes heldigvis at være kommet ind i bedre gænge. Generalforsamlingen godkendte herefter formandens beretning med applaus. De afgående bestyrelsesmedlemmer Niels-Jørgen Stabel, Jørgen Alf Nielsen og Nicolai Swane Lund modtager generalforsamlingens hyldest for godt arbejde! Beretning fra udvalg Jørgen Alf Nielsen, kursusudvalget, kunne oplyse, at kursus var forløbet efter hensigten og efter forlydende godt. Det havde været velbesøgt med større deltagerantal end de foregående år. I alt 104 tilmeldte, hvoraf halvdelen havde været hjælpepersonale (sygeplejersker og sekretærer), og den anden halvdel læger. Kursus så på nuværende tidspunkt ud til at være udgiftsneutralt måske med et lille overskud. Der havde været en del eftertilmeldinger. Generalforsamlingen syntes, at det havde været fint arrangeret og applauderede kursusudvalget for dets arbejde. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse NSL fremlagde foreningens regnskab, der tidligere havde været offentliggjort i Æskulappen. Han hæftede sig ved underskuddet på ca. kr ,- der havde lignet de sidste års og medført træk på foreningens formue, hvilket ikke var hensigtsmæssigt i længden. Han nævnte at SKAT ikke mente, at vi skulle være momsregistrerede længere. Foreningens revisor var enig i det juridiske. Det medførte et yderligere tab for foreningen på ca. kr Regnskabet blev godkendt enstemmigt. Fremlæggelse af budget og forslag til kontingent for det kommende år NSL fremlagde herefter budget for 2006, der ville balancere under forudsætning af et mindre overskud på kursus og nedsat aktivitet i bestyrelsen. Bestyrelsen forslog uændret kontingent. Diskussion: Der blev fremsat forslag om mindre kontingentforhøjelse fra generalforsamlingens side. Dirigenten (LT) forslog, derfor at der blev afholdt afstemning om følgende tre forslag: Uændret kontingent Kontingent på Kr. 400,- halvårligt Kontingent på Kr. 395,- halvårligt Punkt 2 blev vedtaget enstemmigt, altså en kontingentforhøjelse til kr. 400,- halvårligt pr medlem. Valg af medlemmer til bestyrelsen NSL og NJS ønskede ikke genvalg. Ole Larsen var på valg. Følgende blev opstillet: Ivar Clemmesen Thomas Rasmussen Peter Kolby Mette Mattson Ole Larsen Alle blev valgt uden afstemning med applaus. Valg af 2 suppleanter Mette Mattson, hidtidig suppleant, blev valgt til bestyrelsen. Jørgen Alf Nielsen ønskede ikke genvalg. Følgende blev opstillet: Else Kjær Tyge Fogh (in absentia) Begge blev valgt uden afstemning med applaus. Valg af to revisorer Bent Nergaard Flemming Lyng Begge blev genvalgt med applaus. Gennemgang af indkomne forslag LT oplyste, at der ikke var indkommet nogen forslag til behandling. Eventuelt LT takkede Nicolai Svane Lund for mange års tro og god tjeneste i bestyrelsen, heraf de sidste 6 år som formand. Den afgående bestyrelse gav de afgående bestyrelsesmedlemmer en mindre vingave på foreningens vegne. LT spurgte endnu engang forsamlingen, om der var nogen, der efter en tænkepause havde besluttet sig for at blive redaktør for Æskulappen: Samme rungende tavshed. Herefter afsluttede formanden generalforsamlingen og takkede dirigenten for god ledelse. 18 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

11 Referat af bestyrelsesmøde Lørdag 22. april 2006 på Munkebjerg Hotel Deltagere: Ivar Clemmesen (IC) Michael Bjarnhof (MB) Ole Larsen (OL) Mette Mattson (MM) Thomas Rasmussen (TR) Peter Kolby (PK) Referent: OL Dagsorden: Konstituering: Efter generalforsamlingen den 21.april 2006 konstituerede bestyrelsen sig som følger: Formand: Peter Kolby Kasserer: Ole Larsen Softwareansv.: Ivar Clemmesen Homepage: Michael Bjarnhof Sekretær: Mette Mattson Attestansv.: Thomas Rasmussen Kursusudv.: Thomas Rasmussen Mona Modahl Larsen Redaktør for Æskulappen:? Speciallægerep.: Ole Larsen Kommende møder: Den 13. juni 2006 i Odense, Hotel Winsor. Den september 2006 bestyrelsesmøde og møde med Ascott i Aalbæk. Den 21. november 2006 møde i Odense, Hotel Winsor. Den januar 2007 bestyrelsesmøde og møde med Ascott i Aalbæk. Udgivelse af Æskulappen: MM foreslog at Æskulappen udkom tre gange årligt i stedet for de nuværende 4 gange. Det blev derfor besluttet at tage dette punkt op på førstkommende møde til juni men henblik på at fastlægge udgivelsesdato efter sommerferien. Eventuelt: Det blev vedtaget at kassereren forsøgte at opstille nyt budget på grund af generalforsamlingens beslutning om at forhøje kontingentet til kr. 400,- halvårligt til næste ordinære bestyrelsesmøde. Ivan Andersen, Ascott, tilbød ved festen fredag aften alle deltagere i kursus gratis oprettelse i minlaege.dk. Referat af bestyrelsesmøde Tirsdag 13. juni 2006 på Hotel Ansgar, Odense Deltagere: Peter Kolby (PK) Ivar Clemmesen (IC) Ole Larsen (OL) Thomas Rasmussen (TR) Michael Bjarnhof (MB) Else Kjær (EK) Mette Mattson (MM) Referent: MM Dagsorden: Godkendelse af referat fra generalforsamlingen Der var flere, der ikke mente, at de havde modtaget referatet fra generalforsamlingen. OL gensender referatet til gamle og nye medlemmer af bestyrelsen. Indtil da afventer referatet godkendelse. Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet Som punkt 1. Referatet bliver gensendt. Regnskab (OL) Kontoen er overdraget til den ny kasserer (OL) pr med en saldo på kontoen på kr ,31 Der foreligger ingen ubetalte regninger. Imidlertid viser regnskabet en kassebeholdning på kr ,04. Der er således en negativ difference på kr ,73, som der ikke umiddelbart foreligger en forklaring på. Medlemsdatabasen fra Ascott tilsendes hvert halve år til foreningens sekretær Lisbeth og til OL, som får den tilsendt i kraft af sin tilknytning til speciallæge foreningen. Det kan konstateres, at medlemsdatabasen ikke bliver vedligeholdt. Så vi har ikke overblik over, hvilke læger, der reelt er aktive medlemmer. Bogføring og udbetalinger over Dataløn skal fremover foregå via en revisor. Lønsedler er ikke modtaget på papir som vanligt. OL iværksætter dette. Sekretariatet (Lisbeth) skal fremover kontrollere indbetalinger (hvem er holdt op, hvem er kommet til) og sende rykkere ud til medlemmer i restance. Kontingentet pr. læge er hævet til kr. 400,- pr. halvår, jævnfør generalforsamlingsbeslutning. Konklusion OL får frie hænder til at kontakte en revisor med henblik på at få gennemgået sidste års regnskab og overtage bogføring og udbetalinger. Der skal være et direkte samarbejde mellem revisor og kasserer. Bilag, der betales af kasserer skal sendes til revisor, og der skal være en statusrapport fra revisoren til hvert bestyrelsesmøde. OL og revisor kigger på programmet WINKAS og vurderer, om det fortsat skal benyttes. Medlemslisten skal fremover sendes til formanden. ATP Ikke behandlet Diverse meddelelser (PK) Target PLO vedkender sig certificeringsfunktion. Det tilrådes, at man holder sig inden for DSAM s vejledninger. Alle med Æskulap Windows har Target indlagt og kan få dette åbnet med en kode. Target overholder ikke de faglige vejledninger ifølge DSAM og det kan ikke anbefales, at det benyttes, før det er certificeret af PLO. Man må fraråde at udtrække data i henhold til brev fra PLO v. Henrik Dibbern. Astma og allergisk rhinit program under statistik modulet Produktet er udviklet i samarbejde med Astra. Det fremstår i kodesprog, der er svært at læse. Der bør stå i ruden i klart sprog, hvad der er søgt på. E-faktura Den generelle holdning fra dem, der har installeret det, er, at det fungerer efter hensigten. Al kommunikation mellem læger og kommuner skal foregå på skrift. Hvis den rekvirerende kommune ikke medsender EAN-nummer (kan søges på kommunens hjemmeside) er vi berettiget til at sende regningen på papir. Der er stadig mulighed for at modtage betaling kontant fra patienten, som herefter får penge fra kommunen. Ørelægeprogrammet OL har fået Min-laege.dk. Det har han ikke megen gavn af, for der er ikke -kons eller tidsbestilling. Men han har fået en hjemmeside. Pr. 1/ er der startet en ny ørelæge-bruger i Nyborg. Evaluering af kurset Munkebjerg (TR) Evalueringsskemaet var sat forkert op. Der var blandt andet faldet flere undervisere ud, så skemaet var ikke brugbart. Der er modtaget 47 skemaer heraf fra 24 læger. Sekretærerne var begejstrede for at kunne gå i workshop mens der var indlæg om mindre relevante emner for dem (datafangst modul). Min-laege.dk var topscorer i bedømmelse. Sandkassen for hjælpepersonale var en god ide. Foredragsholderne skal introduceres ordentligt. Der manglede tilstedeværelse af en dirigent/ ordstyrer/facilitator. Fremover skal formiddagen ikke være for tung. Der var ønske om at høre om sundhedsdatanettet. Der var forslag om, at en sygeplejerske/sekretær, som er superbruger benyttes som underviser. Konklusion Jo klarere budskab jo højere evaluering! Status på programudviklingen Der skal password på for at åbne regnskaber. Dette tages op på næste fællesmøde med Ascott. Kursusudvalget Kursusudvalget består af TR og Mona Larsen. Homepage Der er kun adgang med password. Der er ikke opdateret medlemsliste, så derfor er den svær at administrere. Hvad skal vi med Brugerforeningen i fremtiden? Punktet ikke gennemgået Hvervekampagne for flere medlemmer Det kræver, at medlemslisten er opdateret. Vi kan kontakte brugere af Æskulap via /personligt/pr. telefon. Honorarer m.m. Tages op til næste møde. Regnskabet er uoverskueligt, så honorarbetaling afventer, at der kommer styr på det. IC har et fungerende regneark med kilometer og tabt arbejdsfortjeneste, som han sender ud som skabelon. Æskulappen, antal udgivelser TR er ny redaktør. Der er vedtaget tre årlige udgivelser med følgende deadlines: 18. august november marts 2007 Eventuelt Intet. 20 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

12 Begge VD's reklamer nr. 3 december 2006 æskulap brugerforening Brugerforeningens kursus 2007 Fra Nød til Nørd v.2 Elektroniske attester Tidsbestlling Indhold Redaktionelt... side 24 Brugerforeningens kursus... side 25 Diskussionsforum... side 26 Fra nød til Nørd v side 27 Elektroniske attester... side 28 Tidsbestillingen side 30 Nyt min-laege.dk i støbeskeen... side 32 Referat af bestyrelsesmøde... side 33 Referat af fællesmøde med Ascott... side 34 Tilmeldingsblanket til kursus... side 36

13 Redaktionelt Brugerforeningens kursus 2007 Fredag den 13. april 2007 Munkebjerg Hotel, Vejle Kære læser Du har sikkert bemærket at ÆSKULAPPEN har været særdeles meget forsinket, og at det nummer, som du holder i hånden lige nu, er lidt mere voluminøst end det plejer at vær..? Forklaringen er i meget korte træk den, at vi i fremstillingen af bladet beklageligvis blev ramt af et teknisk nedbrud, der har forsinket produktionen af vor planlagte oktober-udgave i endog svær grad. Derfor kommer vi først nu! Tema: Edb i praksis Målgruppe: Alment praktiserende læger samt disses personale (lægesekretærer, sygeplejersker og bioanalytikere). Læger inden for andre specialer med interesse for edb. Kurset fokuserer på Æskulap Professionel ( Æskulap Windows ). På det foreliggende grundlag har bestyrelsen for Brugerforeningen besluttet at slå oktober- og decemberudgaven sammen til dette nummer. I den første del af bladet kan du læse om opfordringer til at melde sig under fanerne som medredaktør, bidragsyder og almindelig leverandør af gode ideer. Opfordringerne gælder stadig! Og man melder sig fortsat under fanerne ved at skrive en mail til mig på tr@paradis.dk! Æskulappen er bladet der forbinder medlemmerne og bestyrelsen. Uden aktive medlemmer: ingen ÆSKULAPPEN og uden ÆSKULAPPEN ingen Brugerforening. Ingen Brugerforening: KAOS. God Jul! og God læselyst! Thomas Rasmussen, redaktør. Er du konverteret til Windows? Kom sammen med dit personale og lær en masse om, hvordan systemet bruges bedre! Er du stadig DOS- bruger? Kom sammen med dit personale og se, hvad dit kommende system kan tilbyde! Du vil ikke blive skuffet! Kurset er i stil med tidigere bygget op omkring en teoretisk formiddag og en eftermiddag med workshops, hvor man kan stille spørgsmål og afprøve sin viden. Sidste år var det en stor succes med Sandkassen ( fri leg i Æskulap med supervision ), som kunne besøges også om formiddagen her dog kun af hjælpepersonalet. Så den tør vi godt gentage! Udover sandkassen har vi i kursusudvalget gjort os mange tanker og vi er da også barslet med flere gode ideer, synes vi.. Desværre er der fortsat for mange løse ender til, at vi tør løfte sløret helt. Men under alle omstændigheder bliver det et Æskulap-kursus, som du ikke finder bedre i 2007! Formiddagens program vil bl.a. byde på Status i programudviklingen Et indslag fra MEDCOM En seance med emnet kommunikation mellem praktiserende læger og sygehuse med deltagelse af en øvrighedsperson en repræsentant for MEDCOM og en praktiserende læge. Diskussion og spørgsmål fra salen. Eftermiddagens program er som vanligt workshops denne gang med emnerne: Backup/sikkerhed Labkort/medicinkort Basal Windowskendskab Hyppige spørgsmål til supporten Sandkassen (hvor lægerne har adgang) I tilslutning til kurset vil der blive afholdt generalforsamling i Æskulap Brugerforening. Nærmere herom i næste udgave af ÆSKU- LAPPEN, hvor også det endelige kursusprogram vil være at finde. Det endelige program vil også kunne ses på Brugerforeningens hjemmeside Priser: Kursus incl frokost, middag og overnatning kr. 2550,- Kursus incl frokost kr Ledsagere (middag + overnatning) kr Ledsagere (middag) kr Kurset søges godkendt i Efteruddannelsesfonden for én dag. Hurtig tilmelding tilrådes pladserne fordeles efter først til mølle -princippet. 24 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

14 Æskulap Af Michael Bjarnhof diskussionsforum FRA NØD TIL NØRD V.2 Mette fortsætter her sin dannelsesrejse og ihærdige søgen i Æskulaps mange muligheder læs her om en god fidus, som vil kunne lette hverdagen for os alle: Af Anne Mette Mattson Michael Bjarnhof er medlem af Æskulap Brugerforenings bestyrelse og bestyrer foreningens hjemmeside Der er to fora for Æskulapbrugere: 1. Brugerforeningens forum Her er der kun adgang for Brugerforeningens medlemmer. Det vil sige, at de ikke kan se med oppe hos VD/Ascott i Aalbæk. Det er klart, at det ofte er fra dette forum, at foreningens bestyrelse henter emner til møderne med Vendsyssel Data/Ascott! Man kommer med ved at tilmelde sig via foreningens hjemmeside Man skal dog først have password til siden (dette for at kontrollere at det kun er medlemmer, der får adgang). Man skriver indlæg til alle andre tilmeldte ved at lave en til forum. Den bliver så automatisk videresendt til alle de øvrige. Det fungerer via en service der hedder Groupcare. Her er ret frie rammer for, hvad der skrives om: Ros og (nok især) ris til Æskulap, Ascott og Vendsyssel Data. Spørgsmål og svar: Man spørger f. eks om nogen kender den eller den printer, om nogen har en smart løsning på hvordan man gør et eller andet, om andres erfaringer med f. eks venteværelsesterminalen. Alt i alt en rigtigt godt fungerende support mellem medlemmerne. Ofte får man et brugbart svar inden for få timer også på DOS-relaterede problemer. Der er også et lille marked for brugt hardware. Gåseøjnene fordi tingene ofte foræres væk. Her er et eksempel fra min Outlook Express: 2. Nyhedsgrupperne: Disse drives af Ascott, og der er kun adgang for Æskulapbrugere uafhængigt af medlemskab af Brugerforeningen. Det kører via mailprogrammets nyhedsgruppefunktion. Her er snakken mere teknisk. Her ser Ascott med, og ofte er der her kommentarer og svar fra Erik Andersen, Ascott s systemchef. Disse grupper er et meget væsentligt led i Ascott s aftestning af nyheder i Æskulap. For at få adgang skal Ascott kontaktes. Så har jeg atter opdaget nye muligheder i Æskulap, som jeg ikke tidligere havde været bekendt med. Min vej fra nød til nørd er derfor godt i gang. Denne gang handler det om. Farvelægning af aftaler! Jeg har i lang tid haft svært ved at overskue, hvilke konsultationer jeg egentlig havde booket i løbet af dagen. Der var en tendens til, at det var samme konsultationstyper, der klumpede sig sammen på samme dag. For eksempel kunne jeg lige pludselig have en dag alene besat med samtaler eller med børneundersøgelser. Hvis det var en dag, der var besat med primært gynækologiske undersøgelser, klagede vores sygeplejerske altid over, at hun ikke kunne nå at følge med i rengøringen af instrumenter. Det var uoverskueligt, når vi prøvede at se på de kommende dages tidsbestillinger lige indtil lyset gik op for mig! Man kan jo farvelægge aftaletyper! Tænk jeg havde godt nok hørt om det, men havde aldrig fået sat mig ned og gjort noget ved det. Men det er faktisk ganske enkelt. Man kan oprette aftaletyper, som kan kaldes en bestemt betegnelse for eksempel samtale. Denne konkrete aftaletype bookes med en dobbelt tid direkte, når man har oprettet samtale som en aftaletype. Ydermere kan man knytte en farve efter eget valg til hver af de aftaletyper, man opretter i systemet. Så, når vi nu kigger på aftalebogen, kan vi lynhurtigt gennemskue, om der er mange ens konsultationstyper, eller om der er flere forskellige i løbet af dagen. Og selv om ens sygeplejerske ikke altid eksakt kan huske, hvad de enkelte farver betyder, så kommer hun i tanke om det, når hun opdager, at der er for mange orange eller røde farver på samme dag. Konkret har det betydet, at vi nu ikke længere kommer i bekneb for rengjorte instrumenter og jeg har samtidig fået en væsentlig mere varieret hverdag i klinikken. Hvordan gør man så? For at oprette en ny aftaletype skal man følge denne opskrift: Vælg Vedligehold / Brugerkartotek / Den relevante bruger / Aftalebog / Aftaletyper / Opret. Så skal man blot navngive aftaletypen (eksempelvis samtale) og hvor længe den bestemte type aftale normalt tager. Til sidst tilsætter man sit eget kunstneriske indtryk ved at vælge den farve, som aftaletypen skal tildeles. Oven i købet kan man ved at højreklikke på farvebjælken få yderligere farvepaneler at vælge imellem. Og VUPTI så har man oprettet en aftaletype, så overblikket bliver meget bedre. Når man skal bruge aftaletypen, markerer man det tidsrum, aftalen skal oprettes i. Når man har fundet den aktive patient frem, skal man gå ind i feltet Aftaletype, hvor man ved at trykke på pilen kan se de aftaletyper, man har oprettet. Vælg aftaletypen ved at klikke på den, hvorefter systemet indsætter farven i det ønskede tidsrum. 26 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

15 Elektroniske attester til Figur 2 Lægemiddelstyrelsen Af Thomas Rasmussen Enkelttilskudsansøgninger, kronikerattester og ansøgninger om terminaltilskud m.m. på papir har lige så stille fået deres elektroniske afløsere Figur 1 Figur 3 Indgangsporten til elektroniske attester og diverse ansøgninger (de alt for velkendte ansøgninger om kronikertilskud, enkelttilskud til lægemidler m.v.) til Lægemiddelstyrelsen er Sundhed.dk (der kræver digital medarbejdersignatur). Sådan en skal vi alle være i besiddelse af til årsskiftet, og det er ikke nok med en privat én af slagsen (den, som f.eks. bruges til e.boks.dk). Hvordan? Log på Sundhed.dk > Medicinprofilen, acceptér, at du har patienten i behandling (hvis det er tilfældet). Følgende skærmbillede fremkommer: (Se figur 1) Tryk på knappen ANSØGNING OM TILSKUD. (Se figur 2) Markér, at du er praktiserende læge, tast dit ydernr. (6 cifre) ind og tryk på SØG. (Se figur 3) Så skulle du gerne stå der med navns og ydernummers nævnelse. Markér dit navn med musen og tryk på BEKRÆFT. (Se figur 4) I dette skærmbillede tastes patientens CPR ind, og du vil blive præsenteret for en række muligheder. Vi vælger f.eks. en kroniker attest og trykker på FORT- SÆT. (Se figur 5) Sådan ser den elektroniske udgave af kronikerattesten ud, og den udfyldes ganske som papirudgaven. Der er mulighed for at vedhæfte filer med yderligere oplysninger, f.eks. røntgenbeskrivelser, sygehus- og speciallægeepikriser. Til slut skal ansøgningen sendes og egen adresse angives. Det anføres, at man inden for to arbejdsdage vil modtage svar pr . Sundhed.dk Som altid ved Sundhed.dk er det hele en anelse langsomt specielt hvis der er megen tratik på nettet. Og det er jo altid tilfældet i vor spidsbelastningsperiode om formiddagen. På den anden side er praktiserende lægers attestarbejde ofte henlagt til aften, nat og weekend, hvor trafikken er beskeden og problemet dermed er til at overse! Diskussion Desværre lider denne elektroniske løsning af det samme problem som EASY og Webreq (henholdsvis den elektroniske arbejdsskadeanmeldelse og den elektroniske laboratorierekvisition) nemlig: at der ikke afsættes en kopi i Æskulap. Med andre ord mangler vi en kopi af den ansøgning, som vi har sendt. Som læger, der er slavisk opdragede til at gemme kopier til dokumentation af enhver art, er det ikke nok at skulle slå sig til tåls med, at der ligger en kopi på Lægemiddelstyrelsens server. Men måske bliver det på et tidspunkt anderledes? at systemet er bøvlet trægt og tager en del længere tid end den gamle papirbaserede udgave. Hvordan bærer man sig mon ad, hvis man i forbindelse med en ansøgning om tilskud til biphos phonater skal vedhæfte en fil, som typisk vil være en billeddiagnostisk epikrise (type B) fra Æskulaps overbliksjournal? Man kan nok gå via en kopiering fra Æskulap til paint og derefter kopiering til Sundhed.dk, men det er en meget besværlig og tidskrævende manøvre, der kræver det store kørekort til Windows. Der må kunne udvikles en lettere og mere hensigtsmæssig procedure ved en sådan fil-eksport fra Æskulap. Den findes sikkert allerede, men den har unddraget sig min opmærksomhed. Et andet spørgsmål er, hvordan det elektroniske feedback fra Lægemiddelstyrelsen vil virke. Det er jo op til Lægemiddelstyrelsen at udmønte dette. Hvis det som jeg frygter/forventer blot handler om en eller anden form for kvittering, kan det nok være lige meget. Hvis den elektroniske indberetning/ansøgning kommer til at betyde hurtigere sagsbehandlingstid, er der efter min mening tale om en reel forbedring, som delvis kan retfærdiggøre det merforbrug af tid, som vi pålægges. Og helt fint ville det blive, hvis vore ansøgninger/attester finder vej til honorartabellen med en rimelig takst. Det ville være en arbejdsbesparende foranstaltning, hvis vi fra Æskulap fik mulighed for et direkte link til Sundhed.dk, således at patientens CPR kunne overføres umiddelbart med et par tastetryk. Sundhed.dk lader til at blive en større og større samarbejdspartner i det daglige arbejde, så vi kommer næppe uden om en mere hensigtsmæssig løsning end den eksisterende. Afslutning og almen frustration Som praktiserende læger har vi indberetningspligt til forskellige offentlige myndigheder. Vi kan vel være enige om, at fremtiden bliver elektronisk, hvad enten vi kan lide det eller ej og vi har måske en fælles irritation over, at de forskellige myndigheder omhyggeligt har valgt hver deres løsning. Arbejdsskadestyrelsen har deres EASY, Sundhedsstyrelsen har deres SEI, Lægemiddelstyrelsen deres eget via Sundhed.dk, og inden for kortere tid kommer Statens Seruminstitut også på banen med elektronisk indberetning inden for dets fagområde. For ikke at nævne de kommunale attester, der også siges at være på vej Var der nogen, der sagde, at den røde tråd ikke er til at få øje på? Figur 4 Figur 5 28 Æskulappen Oktober/December 2006

16 Er det rart at få ret? Muligvis, men ikke når det så giver et selvforskyldt spark som en bryggerhest! Nu har jeg flere gange skrevet om, hvor sygt det var, at jeg skulle både dit og dat ikke mindst at være redaktør også. Der skal andre kræfter til og det er der da også kommet, skal jeg love for! Jeg sad med en af de sædvanlige geniale tanker om lige at ryste et tip eller trick ud af ærmet bare ganske kort. Hvad sker der så? Jeg får artiklen tilbage i hovedet med, at den er for nørdet og at jeg bliver nødt til at forklare mig! Ja, hvad mener du? Det værste er, at redaktøren nu nok havde ret og at jeg havde ret i, at jeg ikke skal bestride den post. Så forfra: Tre af knapperne Det, jeg vil gøre opmærksom på, er de tre af knapperne foroven i Tidsbestillingen: Opsætning behøver slet ikke at være noget, der bruges én gang for alle. Den kan også bruges efter ens øjeblikkelige forgodtbefindende. Et praktisk eksempel: Dagligdagen En morgentelefon, hvor en meget optaget pt. og jeg skulle findes et fælles tidspunkt. Meldingen var, at hun bare skulle have en sen tid. Nu er det sådan, at min tidsbestilling lider af kronisk obstipation, så næste ledige tid er 3-4 uger frem. Torsdag er eneste dag, hvor jeg vil se ptt. er sent og tiderne efter kl. 16 er nogen, som jeg selv uddeler efter nøje overvejelse og intens forhandling. Ellers tager de livet af mig. Kun torsdage Så slog det mig, at jeg via Opsætning kan få den ønskede oversigt. Jeg havde altså brug for at kunne se de næste mange torsdage på ét skærmbillede, uden at skulle igennem den evindelige bladen fra uge til uge. Jeg ved godt, at man kan søge, men det opfylder ikke mit aktuelle behov for et synsmæssigt overblik. <Alt+P> giver aktuelle opsætning: Her ses i første opslag, at jeg normalt ser to behandlere på alle ugens fem hverdage. I det aktuelle tilfælde rettes til efter ønsket om kun at se mig på torsdage og 10 dage vist: Og så var lykken gjort. Læg mærke til at baggrundsfarven i dato og behandler skifter fra hvid til grå idet dage i samme uge nemlig har samme baggrundsfarve: Af Ivar Clemmesen Torsdagene og er blokeret, da jeg ikke er i praksis disse dage. Her er det så let at finde frem til fælles fodslag den , kl. 16:40. Retur til tidl. visning Efterfølgende er det simpelt at vende tilbage til den tidligere visning via <Alt+D> ( Detaljer ) + <6>: Som viser 2 behandlere i 5 hverdage. Præformerede visninger I eksemplet var det en akut håndlavet visning. Ellers har jeg en del præformerede visninger i Detaljer og Overblik som passer til forskellige, hyppige visningsbehov: Fordi jeg oprettede mig selv først, så har jeg ikke bogstaver der, hvor jeg alene vises. Man kan også se, at jeg har oprettet mit Hjemme-BT apparat (BT) som en ressource. Så kan vi altid se, hvilken patient, der har lånt apparatet og hvornår det kommer igen. Disse Udlån og Retur giver vi hver sin farve. Det plejer at forvirre folk med Overblik/Detaljer. Hvad betyder det?. Grundlæggende er det 2 ens rullemenuer, som blot har det formål, at man kan placere visningerne efter, hvordan man selv bedst husker det. Jeg selv tænker: Få ting eller <1 uge = Detaljer. >1 uge = Overblik. Ærgerligvis er rullemenuerne underkastet windows organisation, så man efter oprettelsen ikke kan flytte en visning fra den ene rullemenu til den anden og man er heller ikke helt herre over rækkefølgen. Den er desværre kun alfabetisk. Men lidt kan man dog styre ved at tal kommer før bogstaver og allerforrest ligger mellemrum. D.v.s. en overskrift, der før teksten begynder med mellemrum kommer allerforrest og 2 mellemrum er endnu bedre. De understregede chifre er genvejstaster. Så det kan være formålstjenligt at planlægge, før man opretter visninger, hvis man gerne vil have en slags logik i genvejschifrene. En ny visning En ny visning laves direkte fra opsætningen: 1: <Alt+P> og marker hvilke dage du vil se. 2: Derefter markeres ressourcer 3: Antallet af viste dage Her er diætisten kun i huset mandag, tirsdag og fredag og så har vi behov for at kunne se, hvordan lokalerne er besat. 4: <Alt+O> = Opret og så kommer navngivningen : hvor du også skal angive, om du vil se visningen i rullemenuen Detalje eller Overblik. 5: Gem og Anvend Og så er den visning lynhurtigt tilgængelig fremover. 45 kolonner Næ, hov! Den der med de 15 dage, den slap du vidst lidt let hen over! 15 dage med tre kolonner = 45 kolonner! Du kan jo ikke se en s den mindste smule! Det kommer jo an på, hvad man skal se! Hvis spørgsmålet som her er, om lægens eller sygeplejerskens lokale er optaget, så ses det jo fint. Hvem, der står på den enkelte tid er i denne sammenhæng primært ligegyldigt: Se igen ugernes skiftende baggrundsfarver. Sy er for orienteringens skyld lavet, så man umiddelbart kan genkende sygeplejerskens kolonne. Det gøres fra Vedligehold Brugerkartotek Vælg bruger Aftalebog Ret ugeplan m.v. Marker tiderne og vælge Ret : Nu håber jeg, at det vil finde nåde for redaktørens strenge, pædagogiske øjne!. [Ja, det var bedre Clemme, red.] Fladskærme NB! På nogle fladskærme er de skiftende baggrundsfarver umulige at se med mindre, at man ser på skærmen nedefra. Så skal man ændre på skærmens farve: H.klik på skrivebordet Egenskaber Indstillinger Avanceret Fanebladet farve: Her kan man justere lidt på farve og kontrast. Prøv dig frem. Du kan altid vende tilbage og trykke på Nulstil knappen, så skærmen vender tilbage til den tidligere indstilling. Så du ødelægger ikke noget.. 30 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

17 Nyt min-laege.dk Vores allesammens portal www. min-laege.dk er på vej i en ny designmæssig udgave, der vil komme til at ligne den nye min-terapeut. Om silden bliver den samme, er dog uvist Min-terapeut.dk er fysioterapeuternes pendant til min-laege.dk. Der er tale om et helt nyt produkt fra dancomm, der som bekendt også står bag minlaege.dk. Har du lyst til at besøge siden, skulle du prøve at søge på Æskulap Demoklinik og se funktionaliteterne. Min-laege-dk Ifølge systemchef Erik Andersen, Ascott, er man p.t. i færd med at forberede min-laege.dk således, at det bliver muligt at få vore helt unikke praksissider efter eget design og på eget domæne mod betaling. Disse sider vil så blive vist i stedet for standard-praksissiden som den kendes i dag. i støbeskeen Af Thomas Rasmussen Prisen kan i skrivende stund ikke oplyses. Omskrivningen kommer til at foregå etapevis, og designændringer på det nuværende min-laege.dk ligger et stykke ude i fremtiden. Man vil klart skele til min-terapeut.dk. Doktor-forum er stedet, hvor vi som brugere af min-laege.dk går bagom og retter ledige tider, slukker/tænder for patienternes mulighed for at benytte funktionerne, retter tekst til i hjemmesiden, skriver nye priser for privatydelser ind m.m. Doktor-forum vil samtidig blive omskrevet, så det kommer til at fungere mere tidssvarende. Håb for fremtiden Jeg bemærker med glæde, at det på min-terapeut.dk er muligt at afbestille en tid. Vi kan kun håbe, at denne hensigtsmæssige funktionalitet vil få afsmittende effekt på minlaege.dk, hvor den helt tilbage fra starten i 2000 har været efterlyst fra flere brugere, herunder undertegnede. At vi (naturligvis mod betaling) vil få mulighed for individuelle hjemmesider lyder meget tiltalende. Spørgsmålet er som altid i vort forum hvad koster det? Vi er jo kendt for at være påholdende (andre siger nærige) Referat af bestyrelsesmøde Den 14. september 2006 kl Aalbæk Gl. kro Deltagere: Peter Kolby (PK) Ivar Clemmesen (IC) Ole Larsen (OL) Thomas Rasmussen (TR) Michael Bjarnhof (MB) Else Kjær (EK) Mette Mattson (MM) Referent MM Dagsorden: Der forelå ingen dagsorden ved mødestart. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde 13. juni 2006 Referatet godkendt. Regnskab (OL) Der står kr ,- på brugerforeningens konto. OL efterlyser en fast handlingsplan for kassereropgaven herunder fordeling mellem kasserer og sekretær. Sekretæren skal udsende girokort og kontrollere, at de opkrævede beløb bliver indbetalt. Det blev besluttet at udstede fuldmagt til kassereren, således at OL kan få overblik over regnskabet og gennemgå det tidligere regnskab med en revisor, som han selv beslutter. TR har tilsagn fra en revisor, som gerne vil hjælpe (mod betaling). Revisoren skal udarbejde oversigt over det forløbne regnskabsår indtil 30. september Det er aftalt, at der pr. 1. oktober laves en skæringsdato, således at OL pr. denne dato påtager sig ansvaret for det fremtidige regnskab. OL beslutter i samarbejde med den ny revisor, hvilket bogføringsprogram, der efter 1. oktober skal benyttes. Der har været afholdt 2 bestyrelsesmøder i den nuværende bestyrelse, som ikke er blevet honoreret. Det blev aftalt, at der skal udbetales kørselsgodtgørelse og tabt arbejdsfortjeneste efter lægeforeningens takster for bestyrelsesmødet i Odense samt for dette møde i Aalbæk. EK har lovet at kontrollere, om taksterne er ajourført. Der har været brugt mange ressourcer, megen energi og megen tid i den ny bestyrelse (ikke mindst hos OL) på at gennemskue det forgangne års regnskab. Følgende bestyrelses satser blev vedtaget: 1. Timebetaling for fravær fra praksis fastlægges til kr. 771,04 (lægeforeningens takst) 2. På grund af foreningens dårlige økonomi og det manglende overblik over regnskabet modtager bestyrelsesmedlemmerne indtil videre ikke yderligere honorarer. Ved næste bestyrelsesmøde den 21. november 2006 aflægger OL regnskabsberetning over det forgangne år samt forslag til budget for det kommende år. Æskulap-programmet, status Bogføring af regninger har lange svartider. Apotekslisten er ligeledes langsommelig. Der har været flere problemer med utilstrækkelig support i forhold til de serviceaftaler, der er tegnet med klinikkerne. Ønsker til Æskulap programmet Der er ønske om at man kan se faste diagnoser på den enkelte patients forside. Der er ønske om en nemmere tilgang til Webreq. Der er ønske om, at man i Min-laege.dk nemt kan registrere kliniklukketider (ferier/fravær), så patienterne tydeligt kan se dette. Dette skal ligeledes kunne ses ved opslag på Sundhed.dk Ørelægeprogrammet (OL) Der er problemer med Audiometri-programmet. En otologkollega, der havde fået en hel ny installation af Æskulap oto via Vendsyssel Data, havde klaget over, at der var problemer med at få både audiometer og tympanonmeter til at virke, når de begge var tilkoblet samme computer. OL havde i forbindelse med nyanskaffelse af et ekstra tympanometer (MT10) oplevet problemer med at kunne overføre data til en pc med XP som styresystem, idet data ofte først blev overført efter flere forsøg, hvilket ikke havde været eller var tilfældet med den MT10, der var koblet op til en pc med Windows 2000 prof. Leverandøren af MT10 havde ikke kunnet afhjælpe dette. Endelig føles det tydeligt i dagligdagen, at audiometrimodulet er et selvstændigt Windows program, der kaldes fra ÆP-oto (lang opstartstid). Det ville være ønskeligt at det blev bedre integreret i ÆP-oto. Æskulappen (TR) Der er en ny udgave af Æskulappen klar til udsendelse inden 1. oktober Der er dog risiko for forsinkelse på grund af disk fejl hos Layouter Ditte-Marie. Hendes tre år gamle PC er brudt sammen. Ditte-Marie får stillet en PC til rådighed af brugerforeningen inden for en økonomisk ramme af ,- kr I næste nummer, der skal udkomme primo december 2006, skal forårets kursus på Munkebjerg annonceres. Der efterlyses stadig hænder til at komme med indlæg om- 32 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

18 kring daglig drift af Æskulap og øvrige input til bladet! Æskulappen skal bidrage til at formulere foreningens taktik og ønsker til Æskulap programmet. Evt. Intet Referat af Fællesmøde med Ascott Fredag d.15. september 2006 Ascott, Aalbæk Deltagere: Peter Kolby (PK) Ivar Clemmesen (IC) Ole Larsen (OL) Thomas Rasmussen (TR) Michael Bjarnhof (MB) Else Kjær (EK) Mette Mattson (MM) Ivan Andersen Andrea Welzel Erik Andersen Referent MM Dagsorden: Præsentationsrunde Der blev foretaget en kort præsentationsrunde for at alle vidste, hvem, der var hvem. Status på Æskulap Almen (Erik Andersen) Receptserver starter pr. 25/ % af vore recepter er fejlbaserede. Ifølge Erik skyldes dette autorisations-id fejl. Fremover kommer der en teknisk kvittering fra receptserveren ikke længere fra apoteket. Dette opfattes som en serviceforringelse/kvalitetsforringelse over for borgerne. Euromedicin vil blive afvist, idet varenumrene er blevet reserveret til apotekerne. Fremover kommer Euromedicin varenumrene i stedet fra taksten dette træder i kraft fra næste opdatering. Fra 25/ lukkes der for Euromedicin for DOS brugere. Den ny journal Der kommer ændringer på Lab. Kort. Den ny journal understøtter nye typer af indtastningsfelter. Næste opdatering, som forventes i starten af 2007, bliver en meget stor opdatering. De "tre ruder": (Faste diagnoser/diagnoseprofiler, Fast medicin, Dato for sidste Lab. tal). De er en konsekvens af den Grafiske OverblikJournal (GOJ), som i dag allerede kan ses som prototype i OJ med CTRL+S. I GOJ kan man bl.a. umiddelbart se hvornår der har været kontakter på de enkelte diagnoser. Sentinel Bliver en del af overenskomsten pr. 1/ Datafangst bliver en del af opdateringen november Man skal tilmeldes projektet. Dette vil så poppe op ind imellem på skærmen. Talegenkendelse Man ønsker dette integreret i Æskulap. Produktet kommer formentlig i løbet af 2007 Projekt hos lægerne i Vonsild I lægevagten kan man via en Browser adgang slå hinandens patienter op via sundhedsdatanettet. Projekt angående LÆ formularer til kommunen Der er indtil videre lavet 4 attester, der bliver sendt elektronisk. Det er hensigten, at alle attester skal kunne sendes elektronisk. Understøttelse af kortlæserterminaler Der kan nu være mere end én terminal tilknyttet samme Æskulap installation. Kiwex integration af spirometri Der bliver integration til dette samt til Spiropharmas instrument. Bemanding Aktuelt er der ansat 6 udviklere / programmører. Æskulap programmet, status (Ivan Andersen) Ascott skal levere til hele Grønland. Der skal i den kommende periode implementeres 18 Æskulap installationer på Grønland inklusive Edifact delen til Dronning Ingrids Hospital. Æskulap Almen bliver krydret med indlæg af speciallæge journaler (den nye journal). En ASP løsning af Æskulap kan etableres, hvis det ønskes, men i så fald vil løsningen blive dyrere, idet løsningen kræver mere servicering. Der er mulighed for at etablere et samarbejde med KMD om dette. Pr : KMD er kun interesseret, hvis vi har minimum 500 Asp-installationer. Ascott kontakter andre udbydere. Hvis man ønsker det, kan VD i stedet komme ud og opdatere for lægerne det er stadig billigere end en ASP løsning. Der er nu 376 almene klinikker med Æskulap Windows Der er 163 med DOS udgaven (heraf har 40 aftalt konvertering til Windows) 8 Otologer har Windows 17 Speciallæger har DOS Man nærmer sig nu et punkt, hvor DOS systemet ikke længere kan leve op til de lovgivningsmæssige krav. Teknologien er forældet, og VD kan ikke vedblive med at opretholde supporten. Fysioterapeuterne er snart alle ovre på Windows-platform. Dette bevirker et mindre pres på supporten. Apropos Otologer: Audiometri modulet skal integreres dybere i programmet. Dette sker, når der kommer flere ørelæger på Windows versionen. Man kan oprette et abonnement hos Noticon, så SMS eller talemeddelelser sendes som påmindelser om at møde til patienterne. Andrea Avaya IP Office er et godt software produkt til IP telefoni og datakommunikation. Fremtiden bliver uden fysiske fastnet telefoner, men med Headset koblet direkte på computeren. Brugeren registreres på telefonnummer, således at de automatisk vil blive genkendt, når de ringer, og patientoplysninger hentes automatisk frem på skærmen.. Fase 2 bliver at kode funktioner ind, f.eks. at taste person-nummer ind (voic ). IP Telefoni Kvaliteten er endnu ikke god nok på linierne. Man kan mixe gamle analoge linier med moderne digitale linier. Man kører fortsat på de gamle linier hos samme telefonselskab, der skiftes blot central. Prisen for en fuld løsning ligger på kr. Support afdelingen Der kommer nye telefonsupport tider pr fra , fredag til kl Man afskaffer akut tid , fredag kl Uden for normal åbningstid kan man sende . En kørt statistik på telefon og viser, at der stort set ingen aktivitet er mellem og om fredagen. Ud af de 4 nye ansatte fra sidste efterår er der nu 2 medarbejdere tilbage. Dertil er kommet 2 nye (Thomas og Brian). Regninger og apotekslister kører langsomt. Der kommer muligheder for at måle performance på databasen, så man kan se, om det er Æskulap eller hardwaren, der skal opdateres. Fra supporten opfordrer man kraftigt til at benytte mail kontakt. Der er en fast medarbejder på, som dagligt sørger for at rydde listen og uddelegere til den rette supporter. Data Mining Der er udleveret et data mining modul (udviklet af Søren Okholm) til flere fra bestyrelsen. Der opfordres til, at man kommer med en tilbagemelding, så man kan videreudvikle på programmet. Kontakt Erik med henblik på kode hertil. Lægedage På lægedage deltager Clemme, Ivan og Marianne på en Æskulap stand samt Erik i to dage, Michael (supportchef) i én dag og Peter og Susanne (begge i bogholderiet) om fredagen. Medlemsliste Ivan har lovet en ny opdatering af medlemslisten på et Excel regneark med nuværende kunder på en given dato. Marianne opdaterer. Derefter vil der løbende komme opdateringer over medlemsstatus. MedCom Der arbejdes med mange tiltag: For at koble op på Sundheds datanet skal der benyttes Digital Signatur. Der arbejdes på at løse koblingen til CPR registret adresser oprettes direkte Man skal kunne flytte alle data med i PLO formatet, inklusive grafer og digitale optagelser, som skal kunne følge patienten. Min-Laege.dk Hvis man har egen hjemmeside, kan man oprette et link dertil. Linket mellem Sundhed.dk og Min-laege.dk skal kunne formidle ferieperioder. Disse SKAL oplyses begge steder. 34 Æskulappen Oktober/December 2006 Æskulappen Oktober/December

19 TILMELDING Æskulap Brugerforenings kursus 2007 fredag den 13. april 2007 Hotel Munkebjerg Vejle Stilling... Navn... Klinik adresse... Postnr... By... Telefon... Fax... tilmelder sig (sæt kryds) kursus inkl. middag og overnatning (kursusafgift kr ) i enkeltværelse i dobbeltværelse sammen med:... kun kursus (kursusafgift kr ) kun festmiddag og overnatning (kr. 900) Der skal indsendes tilmelding for hver enkelt deltager også hvis man ønsker overnatning i dobbeltværelse. OBS: Bindende tilmelding senest den 19. januar 2007 til: Æskulap Brugerforening v/ Elisabeth Nissen Forstallé Aabenraa fax: aeskubruger@dadlnet.dk.