Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Transkript

1 Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling af depression og angst. Folketingets partier og Danske Regioner har ønsket at udvide ordningen for psykologbehandling, sådan at alle let til moderat depressive over 18 år og alle med let til moderat angst i aldersgruppen 18 til 38 år har mulighed for at blive henvist til behandling. Man har imidlertid valgt ikke at udvide den økonomiske ramme for ordningen i samme grad, som man udvider aldersgrupperne. Sundhedsministeriet har med baggrund i den evaluering af depressionsordningen, som udkom i juni 2011, lavet en beregning af rammen. Da rapporten indikerer, at blot en tredjedel af klienterne er korrekt henvist, vil man i følge ministeriet kunne behandle tre gange så mange for den hidtidige økonomi. Man har fra Sundhedsministeriets og Danske Regioners side været meget fokuseret på økonomien. Der er med andre ord tale om en hård prioritering af økonomien, så samtidig med at man udvider med flere aldersgrupper, er der altså ikke lagt op til at flere personer samlet set skal behandles. Det bliver derfor helt afgørende, at psykologerne ikke behandler flere klienter med angst og depression end man plejer, og det bliver helt afgørende, at der ikke med tilskud behandles klienter, som ikke hører hjemme i de tiltænkte målgrupper for let til moderat angst og depression. Patienter, som møder op i din praksis, men som viser sig ikke at høre ind under en tilskudsberettiget kategori, må behandles udenfor ordningen. Aftalen rummer også mulighed for at indføre udgiftsdæmpende mekanismer, således at indikationer på, at den økonomiske ramme vil blive overskredet, kan medføre kollektive og/eller individuelle sanktioner for psykologerne, hvis der behandles for mange klienter i forhold til den afsatte økonomi. I sidste ende kan en overskridelse af den økonomiske ramme betyde en kollektiv nedsættelse af honoraret. Dansk Psykolog Forening har ikke været enig i denne stramme prioritering på økonomien eller evalueringsrapportens konklusioner som baggrund herfor, men det har været nødvendigt at acceptere, for at kunne indgå en aftale. Hvad betyder den nye aftale på angst og depression så for den enkelte psykolog med ydernummer? Ingen udvidelse af det samlede antal klienter For den enkelte psykolog betyder aftalen, at der ikke åbnes for at udvide antallet af klienter. Det er meget vigtig, at den enkelte psykolog ikke udvider sit samlede aktivitetsniveau på angst og depressionskategorierne idet rammen i så fald formentlig vil blive overskredet, hvilket vil betyde

2 honorarreduktion. Hvis psykologen oplever, at modtage flere henvendelser fra klienter med lægehenvisning, må psykologen i stedet for at skrue op for aktivitetsniveauet, enten henvise til andre psykologer eller sætte klienterne på venteliste. Den nye aftale vil således alt andet lige betyde længere ventetid for klienterne. For at tydeliggøre hvilken konsekvens den sundhedspolitiske prioritering har for ventelisterne, er det derfor også vigtigt, at psykologen løbende opdaterer sin ventetid på sundhed.dk. Den nye aftale betyder også, at en psykologs aftale med et netværk om at behandle et vist antal depressive - eller angstklienter, som samtidig har en sundhedsforsikring, kan være medvirkende til at rammen overskrides. Da en overskridelse af rammen kan få konsekvenser både for den enkelte og for samtlige psykologer med ydernummer, kan en aftale med et netværk betyde, at man ender med at få en økonomisk sanktion og dermed tjene mindre, end hvis man ikke havde indgået aftalen. Det er derfor en god ide nøje at overveje, hvilke aftaler der indgås med netværk/forsikringsselskaber. Økonomien i aftalen og opfølgning på forbrug Rammen til behandling af depressive og angstklienter er 130 mio. kr. pr. år, hvilket svarer til, at hver psykolog med ydernummer i gennemsnit kan afregne med regionen for kr. årligt for behandling af klienter med angst og depression, uden at der sker en overskridelse af rammen. I 2011 var rammen for depression og angst 104,19 mio. kr. Hidtil har den enkelte psykolog fået en oversigt fra regionen, der viser, hvor meget der samlet er afregnet med regionen. Man har hidtil ikke kunnet se, hvor meget der er afregnet inden for de enkelte personkategorier. Det er med aftalen besluttet, at man skal følge forbruget for angst og depression nøje, da et overforbrug kan medføre økonomiske sanktioner for psykologerne individuelt såvel som kollektivt. Det har derfor været vigtigt for Dansk Psykolog Forening, at den enkelte psykolog får mulighed for at se - og følge - hvordan deres forbrug på kategorierne angst og depression udvikler sig. Den seneste tilbagemelding fra Danske Regioner er, at der i øjeblikket arbejdes på at lave en ny opdelt afregningsoversigt, som gør det muligt for psykologen at følge afregningen specifikt på kategorierne angst og depression hhv. på resten af kategorierne 1 9. Herudover vil Dansk Psykolog Forening hver måned modtage en oversigt over det samlede forbrug på landsplan for alle kategorier i ordningen. Det er aftalt, at Dansk Psykolog Forening sammen med regionerne følger forbruget nøje, ligesom det er aftalt at udviklingen i forbruget hvert kvartal skal drøftes mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner. Viser det sig, at tallene indikerer, at der vil være et overforbrug i forhold til rammen, skal Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening i fællesskab udarbejde en analyse af, hvad der er årsager til et sådan overforbrug. Derefter vil der skulle optages forhandlinger om, hvorvidt der skal iværksættes udgiftsdæmpende foranstaltninger.

3 Aftalen lægger også op til, at de regionale samarbejdsudvalg nøje skal følge udviklingen i økonomien. Derfor arbejder vi i øjeblikket sammen med Danske Regioner på, at få kortlagt hvilke oplysninger de enkelte Regioner kan trække i deres afregningssystemer, som kan lægges frem for udvalgene, så de regionale samarbejdsudvalg bliver i stand til at følge forbruget i den enkelte region tæt. Mulige udgiftsdæmpende foranstaltninger I forbindelse med forhandling af tillægsaftalen er drøftet forskellige mulige udgiftsdæmpende foranstaltninger med Danske Regioner. De eksempler, der blev trukket frem, og som er skrevet ind i aftalen, er knæk- og højestegrænser, som er individuelle sanktioner, man kender fra andre områder i praksissektoren, så som kiropraktorer og speciallæger. Der er ikke aftalt nogen konkrete grænser med Danske Regioner, da der endnu ikke er noget forbrugsmønster at fastsætte grænserne på baggrund af. En knækgrænse er en individuel sanktion, som iværksættes overfor den enkelte psykolog, hvis man oplever, at vedkommende har en ekstraordinær stor omsætning i regionsandelen. Formålet med knækgrænsen er altså at mindske omsætningen i ydernummeret helt generelt. Mekanismen iværksættes ved, at man centralt (Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening) aftaler at fastsætte en specifik grænse for omsætning. Omsætter man for mere end den grænse, vil psykologen modtage et mindre honorar for regionsandelen, for de efterfølgende er. Patientens egenandel forbliver den samme. Eksempelvis kan man fastsætte en grænse på kr. i omsætning i regionsandel, i forhold til angst og depressionsklienter for den enkelte. Afregner man for mere end det, vil man derefter modtage en regionsandel, der er 25 % lavere. Det vil sige, at regionsandelen vil blive sat ned fra 475,24 kr. til 356,43 kr. for 2. og efterfølgende individuel En højestegrænse har også til formål at formindske forbruget på ordningen. Højestegrænsen kan fastsættes i forhold til antal er pr. klient, antal er over tid, antal klienter eller andet. Højestegrænser fastsættes ud fra hvordan en psykologs forbrug ligger sammenlignet med andre psykologer. Ligger en psykologs forbrug over den fastsatte højestegrænse, får psykologen ikke udbetalt regionsandelen for det, der ligger over den fastsatte grænse. Udover knækgrænser og højestegrænser er det også skrevet ind i aftalen, at man kan overveje at suspendere muligheden for at have praksiskandidater med det formål at nedsætte forbruget samlet set. Psykologklinikker med praksiskandidater omsætter i sagen natur mere end klinikker uden kandidater. Iværksættelse af udgiftsdæmpende foranstaltninger vil altid ske med fremadrettet virkning og altså aldrig bagudrettet. Dvs. at psykologen får besked før en sanktion træder i kraft. Kollektiv modregning i honoraret Aftalen rummer desuden mulighed for, at hvis man ved afslutningen af overenskomst året (den 30. juni), kan se, at de udgiftsdæmpende foranstaltninger ikke har nedbragt forbruget tilstrækkeligt, og at der har været en overskridelse af den samlede ramme for angst og depression, kan man ved den

4 efterfølgende regulering (d. 1. oktober) regulere honoraret således, at man modregner halvdelen af den overskridelse der har været. Har der eksempelvis været en overskridelse på 10 procent, vil man således kunne nedsætte regionsandelen med 5 procent. Det er aftalt, at regionsandelen maksimalt kan nedsættes med 50%. Da ingen kan være interesseret i en nedsættelse af honorarerne, er det yderst vigtigt, at alle er opmærksom på, hvordan forbruget udvikler sig, og ikke tager flere klienter ind end man hidtil har haft. Fejlhenviste klienter afvises og registreres Baggrunden for den stramme økonomi i aftalen er også, at man forventer, at de nye retningslinier for henvisning vil betyde langt færre fejlhenviste depressive. Psykologerne har hele tiden haft pligt til ikke at behandle henviste klienter, hvis de ikke hørte hjemme i målgrupperne. Med den nye aftale og den yderst stramme økonomi for angst og depression bliver dette krav til psykologer endnu vigtigere. Lægen er fortsat gate-keeper og altså den, der henviser en let til moderat depressiv eller angst klient til psykolog. Men lægen må ikke love klienten, at vedkommende får psykologbehandling. Det nye er nemlig, at psykologen i løbet af de første en til to samtaler skal vurdere, om klienten hører hjemme i målgrupperne for angst- og depressionsbehandling. Hører klienten hjemme i målgrupperne arbejder psykologen blot videre og afregner som hidtil. De en til to samtaler tælles med i det samlede ydelsesforbrug for klienten. Viser det sig derimod i løbet af første eller anden samtale, at klienten er fejlhenvist, skal psykologen afvise at behandle klienten. Klienten skal opfordres til at gå tilbage til egen læge. Hvis klienten imidlertid ønsker psykologbehandling, kan psykologen tilbyde at tage i mod klienten som selvbetaler uden offentligt tilskud. Psykologen kan også foreslå klienten at gå til en anden psykolog som selvbetaler. Fejlhenviste klienter tæller, i henhold til aftalen mellem Dansk Psykolog Forening og Danske regioner, ikke med i den økonomiske ramme. Det er derfor meget vigtigt, at fejlhenviste klienter afregnes som fejlhenviste klienter, og der er med den nye aftale oprettet 4 ydelseskategorier for fejlhenviste klienter. De nye ydelseskategorier hedder følgende: 0214 Individuel 1. kons. uden videre forløb årsag 10 Kategorien bruges til klienter henvist som let til moderat depressive, der afsluttes som fejlhenviste efter Individuel 1. kons. uden videre forløb årsag 11 Kategorien bruges til klienter henvist som let til moderat angste, der afsluttes som fejlhenviste efter Individuel 2. kons. uden videre forløb årsag 10 Kategorien bruges til klienter henvist som let til moderat depressive, der afsluttes som fejlhenviste efter 2.

5 0315 Individuel 2. kons. uden videre forløb årsag 11 Kategorien bruges til klienter henvist som let til moderat angste, der afsluttes som fejlhenviste efter 2. Modtager man eksempelvis en angstklient, som man ved anden samtale kan konstatere er svært angst, skal vedkommende afsluttes og opfordres til at tage kontakt til egen læge igen. Klienten afregnes så med koden 0315 og man afslutter som normalt med at sende epikrise til lægen. Her kan man med fordel notere, at klienten var fejlhenvist. og er blevet opfordret til at kontakte lægen igen. Udover at de nye afregningskategorier skal sikre, at rammen kun bruges til behandling af de rette klienter, giver de samtidig mulighed for, at man kan holde øje med kvaliteten af henvisninger, og tage kontakt til lægerne, hvis det viser sig, at for mange bliver forkert henvist. Retningslinier for henvisning Evalueringsrapporten konkluderede, som nævnt, at alt for mange klienter var forkert henvist. Derfor blev det besluttet, at sundhedsstyrelsen skulle udarbejde retningslinier for henvisning af angstklienter og depressive klienter til psykologbehandling. Retningslinierne beskriver, hvilke skridt lægerne skal foretage inden, under, og efter henvisning af deres patienter til psykologbehandling. Samtidig understreger retningslinierne også psykologernes vigtige rolle som fagpersoner i forhold til vurdering af klienten. Det fremhæves nemlig i retningslinierne, at psykologen skal bruge den første (og i enkelte tilfælde også anden) til at vurdere, hvorvidt klienten falder inden for kategorien let til moderat angst/depression, og dermed hvorvidt klienten er berettiget til behandling. Vurderer psykologen, at klienten ikke hører under ordningen, skal klienten afvises at få behandling med tilskud. Samtidig skal man opfordre klienten til at søge egen læge for evt. henvisning til anden behandling (f.eks. til psykiatri for svær angst og depression). Psykologen kan også tilbyde klienten behandling uden for ordningen, dvs. uden tilskud fra regionen. Førstevalg af metode Af sundhedsstyrelsens retningslinier fremgår det også, at psykologens førstevalg af metode bør være den metode, der er bedst evidens for. Da retningslinierne blev udgivet i maj 2012 var der, iflg. retningslinierne, bedst evidens for kognitive adfærdsterapeutiske metoder og i forbindelse med depression også god evidens for mindfulnessbaseret terapi og interpersonel terapi. Vælger psykologen en anden behandlingsform end de i retningslinierne nævnte, bør psykologen notere dette i journalen. Man kan eksempelsvis skrive: På baggrund af de indledende samtaler, patientens individuelle symptomatologi og anamnese, vurderes det, at patienten vil få det største udbytte i forhold til bedring af tilstanden gennem x- behandlingsform Yderligere information og vejledning Alle psykologer med ydernummer vil senere modtage yderligere information fra Danske Psykolog Forening om den nye aftale bl.a. om hvordan den meget vigtige opfølgning på omsætning og

6 økonomi vil komme til at foregå hos den enkelte, i de regionale samarbejdsudvalg og mellem parterne Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner. Spørgsmål til aftalens forståelse kan stilles til Dansk Psykolog Forenings sekretariat - det liberale team (Anne Mette Marker amm@dp.dk, Jørgen Andersen jan@dp.dk eller Lis Ethelberg le@dp.dk. Vi træffes også på telefon )