Budget Samt overslagsår

Transkript

1 Budget 2014 Samt overslagsår

2 Indholdsfortegnelse 1. Budget i hovedtal... Side 3 2. Budgetaftalen... Side 4 3. Generelle bemærkninger... Side Budgetbemærkninger Fællesudgifter og administration... Side Budgetbemærkninger Borgerservice... Side Budgetbemærkninger Pleje og omsorg... Side Budgetbemærkninger Social og arbejdsmarked... Side Budgetbemærkninger Børn - Dagtilbud... Side Budgetbemærkninger Børn - Undervisning... Side Budgetbemærkninger Børn og Unge Rådgivning... Side Budgetbemærkninger Plan og Kultur... Side Budgetbemærkninger Teknik... Side Budgetbemærkninger Sundhed og Handicap... Side Budgetbemærkninger Renter, finansiering mv. og... Side 175 balanceforskydninger 15. Bevillingsoversigt... Side Hovedoversigt... Side Sammendrag af budget... Side Tværgående artsoversigt... Side Investeringsoversigt... Side Projektskemaer for anlæg... Side Takstoversigt... Side 434 2

3 Budget i hovedtal Hele kr. Budget Budgetoverslagsår (+ angiver indtægter og - angiver udgifter) Finansiering Skatter Tilskud og udligning (inkl. særtilskud) Finansiering i alt Driftsudgifter på fagområder Direktion Administration og service Pleje og omsorg Social- og arbejdsmarked Børn - Dagtilbud Børn - Undervisning Børn og Unge Rådgivning Plan og Kultur Teknik Sundhed og Handicap Driftsudgifter i alt Pris- og lønstigninger Renter m.v. ekskl. renter på lån vedr. Jordpuljen Resultat af ordinær driftsvirksomhed Anlægsudgifter - netto Godkendte anlægsprojekter ekskl. Jordpulje Anlægsudgifter i alt Jordpuljen Anlægsudgifter - netto Renter på lån Afdrag på lån Låneoptagelse Kasseforbrug/-forøgelse Jordpulje i alt Finansforskydninger m.v. Låneoptagelse til investeringer inden for kvalitetsfond o.a Låneoptagelse til energibesparende foranstaltninger Ekstraordinært finansieringstilskud i Pulje til serviceudgifter Pulje til anlægsoverførsler fra Øvrige balanceforskydninger Afdrag på lån ekskl. afdrag på lån vedr. Jordpuljen Finansforskydninger m.v. i alt RESULTAT i alt Forventet likvid beholdning Forventet langfristet gæld

4 4

5 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 Generelle bemærkninger Indledning Den 21. september 2013 indgik partierne i Faaborg-Midtfyn Kommune en budgetaftale for Der er tale om et bredt forlig som rækker fire år frem og som samtlige partier står bag. Budgetaftalen bygger på Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomiske strategi og økonomiaftalen for 2013 indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen. Aftalen betyder bl.a. at kommunen indfrier sine økonomiske målsætninger og at der gennemføres omfattende anlægsinvesteringer, der kan understøtte kommunens udvikling og drift. Der er endvidere vedtaget en række konkrete forslag til omstilling og effektivisering. Budgetaftalen er genoptrykt i budgettet i sin fulde ordlyd. Budgettets sammensætning De samlede budgetterede nettodriftsudgifter for 2014 udgør i alt 2.959,5 mio. kr. og fordeler sig på 8 udvalg. Nettodriftsbudgettets fordeling på udvalg Det bemærkes, at Børn- og Undervisningsudvalget samt Socialudvalgets budgetter til sammen udgør 70 pct. af det samlede nettodriftsbudget. Driften er opdelt på 10 administrative hovedområder. Der er ikke tale om fagforvaltninger i traditionel forstand, idet flere administrative hovedområder sorterer under ét og samme udvalg. De administrative hovedområders andel af det samlede nettodriftsbudget er vist herunder. Nettodriftsbudgettets fordeling på administrative hovedområder 16

17 Generelle bemærkninger Indtægter i form af statsrefusion og brugerbetaling er indregnet i opgørelsen over kommunens nettodriftsudgifter. Kommunens øvrige indtægter består hovedsageligt af skatter, tilskud og udligning samt lån. Disse indtægter udgør tilsammen 3.131,3 mio. kr. i Fordelingen af skatter, tilskud og låneoptagelse Der er i 2014 budgetteret med en samlet låneoptagelse på 49,1 mio. kr., heraf 8,5 mio. kr. til køb af jord til bolig- og erhvervsmæssige formål. Forskellen mellem indtægter og udgifter skal bl.a. finansiere anlæg, renter og afdrag på lån mm. Aftale om kommunernes økonomi for 2014 I februar 2013 indledte KL og regeringen økonomiforhandlingerne for Her aftalte parterne som led i Vækstplan DK - en forståelsesramme, der fastlagde de overordnede rammer for kommunernes økonomi. Aftalen betød bl.a., at kommunerne får tilført 2 mia. kr. til nye anlægsinvesteringer i 2014 mod en tilsvarende reduktion af serviceudgifterne. Der blev samtidig fastsat fireårige udgiftslofter hvilket betyder, at reduktionen af servicerammen også gælder for overslagsårene Aftalen om kommunernes økonomi for 2014 ligger inden for forståelsesrammen fra februar Med aftalen er der dog fundet plads til en prioritering af den kommunale sundhedsindsats med 300 mio. kr. årligt til den patientrettede forebyggelse samt 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i efterfølgende år til et fagligt løft af folkeskolen. Hertil kommer midler til finansiering af ekstraordinære udgifter til de lokale omstillingsudfordringer, der er en følge af folkeskoleforliget. Endelig reduceres det kommunale bloktilskud med 100 mio. kr. som følge af større rationaliseringsmuligheder på befordringsområdet. Der sættes i aftalen fokus på vækst og beskæftigelse samt på kommunernes implementering af reformerne på beskæftigelsesområdet (førtidspension, fleksjob og kontanthjælp). Aftalen omfatter herudover forskellige initiativer, der skal understøtte den igangværende nytænkning og modernisering af den kommunale opgaveløsning, ligesom der er opnået enighed om et fælles fundament for en videreudvikling af kommunernes økonomistyring. Som en del af aftalens økonomi forhøjes kommunernes balancetilskud ekstraordinært med 3 mia. kr. til en styrkelse af kommunernes likviditet. Andre 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud gøres betinget af kommunernes aftaleoverholdelse. Der udmøntes 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i Kvalitetsfondsmidlerne fordeles som en del af bloktilskuddet, og de hidtidige krav om kommunal medfinansiering samt deponering af uforbrugte midler ophæves. Der afsættes en lånepulje på 650 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne samt en lånepulje på 200 mio. kr. til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale. Der er herudover afsat 200 mio. kr. 17

18 Generelle bemærkninger i den ordinære lånepulje. Lånepuljen til kvalitetsfondsområderne målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Der er enighed om at give plads til en forhøjelse af skatten i nogle kommuner for i alt 250 mio. kr. Det forudsættes samtidig, at andre kommuner reducerer skatten tilsvarende. I den forbindelse er der etableret en tilskudsordning. Tilskuddet kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2014, 50 pct. i 2015 og 2016 og 25 pct. i Hvis der for kommunerne under ét sker en skatteforhøjelse, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. For yderligere information om økonomiaftalen henvises til I forlængelse af økonomiaftalen har Fagsekretariatet Sundhed og Handicap udarbejdet et konkret forslag til ny drift i forbindelse med udmøntningen af kommuneaftalen på sundhedsområdet. En arbejdsgruppe under Fagsekretariatet Undervisning har desuden udarbejdet et notat, der beskriver de økonomiske konsekvenser af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, jf. afsnittet supplerende materiale. Aftalestyring Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget et dialogbaseret aftalestyringskoncept. Konceptet indebærer, at der systematisk opstilles målsætninger, indsatser og indikatorer på koncern-, direktions- og fagniveau samt for de decentrale institutioner. Arbejdet sker i tæt dialog med fagudvalg, brugerbestyrelser, ledere, medarbejdere og øvrige interessenter. I det omfang det er hensigtsmæssigt, kan der ske ændringer af de enkelte målsætninger i løbet af året. Ændringerne skal godkendes i overensstemmelse med kompetencefordelingsplanen. Der er med aftalestyring tale om en videreudvikling af decentraliseringen som sikrer, at der ikke alene styres på økonomiske rammer men også på indhold. Endelig sikrer aftalekonceptet en systematisk målopfølgning og afrapportering. Den kommunale pris- og lønudvikling Der er taget udgangspunkt i KL s skøn fra juni 2013 over den kommunale pris- og lønudvikling for årene Den kommunale pris- og lønudvikling Løn 1,19 pct. 1,80 pct. 1,80 pct. 1,80 pct. Priser 1,62 pct. 1,62 pct. 1,62 pct. 1,62 pct. Løn og priser i alt 1,30 pct. 1,70 pct. 1,70 pct. 1,70 pct. Kilde: KL s budgetvejledning 2014, skrivelse G. 1-3 Fra 2013 til 2014 forventes en gennemsnitlig pris- og lønudvikling på 1,3 pct. fordelt med 1,19 pct. til lønninger og 1,62 pct. på priser. Til sammenligning blev der ved sidste års budgetlægning taget udgangspunkt i KL s skøn fra juni 2012, som var højere. Her var forventningen til pris- og lønudviklingen fra 2013 til 2014 en stigning på 1,8 pct. PL-skønnet for anlægsudgifter er 1,6 pct. fra Der er desuden forudsat en satsreguleringsprocent for 2014 på 1,8 pct. Jordpuljen Jordpuljen finansierer køb af jord til udstykning af erhvervsarealer og byggegrunde. Der er i 2014 forudsat en samlet udgift til køb af nye arealer samt byggemodning på i alt netto 16,5 mio. kr. Dertil kommer udgifter til renter og afdrag på i alt 1,5 mio. kr. Endelig er der indregnet låneoptagelse på 8,5 mio. kr. Samlet resulterer jordpuljen i et kassetræk på 9,5 mio. kr. i

19 Generelle bemærkninger I overslagsårene er der modsat budgetteret med en samlet tilbagebetaling på 6,7 mio. kr. Set over en længere årrække skal jordpuljen hvile i sig selv. For en beskrivelse af projekter omfattet af jordpuljen henvises til anlægsskemaer. IT IT-anskaffelser, investeringer og udskiftning er centraliseret under IT-staben. Målet er bl.a. at synliggøre prisen på at drive IT-arbejdspladser samt at have moderne IT-udstyr i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det betyder, at alle Pc erne er overført til IT-stabens eje, og at IT-staben via en central pulje til teknologisikring (teknologisikringspuljen), sikrer løbende udskiftning og opdatering af udstyret på de enkelte institutioner. Ved anskaffelse af ekstra pc-arbejdspladser finansierer aftaleholderen både pc ens pris samt indbetaler til teknologisikring og licensanskaffelser. Anskaffelserne købes hjem på institutionens EAN-nummer. Andel til teknologisikring og licenser overføres fra institutionens budget til central teknologisikring under IT-staben. Efterfølgende er IT-staben ansvarlig for drift, vedligeholdelse og udskiftning af udstyret. Der regnes som udgangspunkt med en 4-årig udskiftningscyklus. I forhold til IT-software er budgettet placeret decentralt. Ændringer i software-aftalerne (f.eks. tilkøb af et modul) skal koordineres i samarbejde med IT-staben. Tjenestemandsforsikringer og -pensioner Kommunens udgifter til tjenestemandspensioner budgetteres ud fra det faktiske antal pensionerede tjenestemænd på budgetlægningstidspunktet på baggrund af den faktiske pensionsudgift og inddækningsgrad. For kommunens tjenestemandsansatte budgetteres udgiften til tjenestemandsforsikringspræmie ud fra det faktiske antal ansatte tjenestemænd. Udgifterne til tjenestemandspensioner og tjenestemandsforsikringspræmier budgetteres på en central konto. Ved ophør af en tjenestemandsstilling kan der være behov for en regulering af budgettet hos aftaleholderen til dækning af pensionsudgift. Såfremt en tjenestemandsstilling genbesættes med en overenskomstansat, tilføres der budget hos aftaleholderen til dækning af pensionsbidraget til den overenskomstansatte. Såfremt en tjenestemandsstilling nedlægges, sker der ingen regulering af budgettet hos aftaleholderen. Overførselsudgifter Overførselsudgifterne udgør i alt 758,5 mio. kr., svarende til 25,6 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Overførsler fordelt på funktion Tusinde Erhvervsgrunduddannelser Introduktionsprogram mv Introduktionsydelse Personlige tillæg m.v Førtidspension med 50 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion Førtidspension med 35 pct. refusion Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Boligydelse til pensionister Boligsikring

20 Generelle bemærkninger Dagpenge til forsikrede ledige Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret Revalidering, undtagen dr.1 gr. 004 og Løntilskud til personer i fleksjob m.v Ressourceforløb Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Overførsler i alt Størstedelen af udgifterne inden for områderne kontanthjælp, aktivering, revalidering, ledighedsydelse, førtidspensioner, erhvervsgrunduddannelser samt integration er omfattet af statens budgetgaranti. Det bemærkes, at stigningen i Faaborg-Midtfyn Kommunes udgifter til overførsler inden for de største overførselsindkomstområder fra regnskab 2012 til budgetforslag 2014 udgør 50,4 mio. kr., svarende til en stigning på 10,0 pct. Til sammenligning forventer KL og regeringen en udvikling i overførselsudgifterne på landsplan på 13,6 pct. Det svarer til en yderligere stigning på 17,9 mio. kr. Årsagen til Faaborg-Midtfyn Kommunes lavere skøn er primært begrundet i et lavere skønnet udgiftsniveau til den nye ressourceforløbsydelse indført i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen. For aftaleholderne i Faaborg-Midtfyn Kommune gælder det bl.a., at der ikke er overførselsadgang mellem overførsler og serviceudgifter, ligesom der ikke er overførselsadgang af overskud/underskud mellem årene vedr. overførsler. Se desuden afsnit vedr. bevillingsregler. Bevillingsregler Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen, jf. 40 i den kommunale styrelseslov. Kommunalbestyrelsen har i spillereglerne for Decentral ledelse - Central styring fastlagt hensigterne for bevillingsniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Spillereglerne kan ses på Disse betyder, at der mellem Kommunalbestyrelsen og hver enkelt institution, fagsekretariat eller stab indgås en aftale om de forpligtigelser og mål samt muligheder herunder økonomiske rammer - der er gældende for hver enkelt aftaleholder. Bevillingsniveauet er således pr. aftaleholder, til hvem der gives en nettobevilling. Dog kan der ikke foretages omplaceringer mellem overførselsudgifter og servicedriftsudgifter. Jf. tidligere afsnit for definition af overførselsudgifter. Omplaceringer mellem aftaleholdere Omplaceringer af budgetbeløb mellem de enkelte aftaleholdere kan kun ske som tillægsbevillinger med Kommunalbestyrelsens godkendelse. Der gælder dog følgende særlige regler vedrørende centrale puljer og lign. Der kan foretages budgetneutrale omplaceringer på tværs af bevillingsområder inden for følgende områder: Barselspuljen IT og IP-telefoni puljen Forsikringspuljer Direktionens udviklingspulje Puljer til trepartsinitiativer Sprogstøttetimer til førskolebørn 20

21 Generelle bemærkninger Puljen til regulering af børnetal på dagpasningsområdet Puljen til regulering af elevtal i skoler og SFO Støttetimer til enkeltintegrerede elever Udviklingspuljen og skolelederpuljen under Fagsekretariatet Undervisning Regulering af driftsbudgetter i forhold til belægningsprocent inden for sundhed og handicap Udviklingspuljen inden for handicap og psykiatri Regulering af tomme pladser og visiterede ægtefæller på plejehjem Leverede timer i hjemmeplejen Regulering vedrørende social- og sundhedselever Tjenestemandsforsikringer Puljer vedr. flex- og skånejob Korrektion af lederlønninger, herunder korrektion for 6. ferieuge Diverse puljemidler fra ministerier mv. Budgetoverførsel Der er som udgangspunkt overførselsadgang mellem årene for over- eller underskud for de enkelte aftaleholdere. Dette gælder dog ikke overførselsudgifter. Jf. tidligere afsnit for definition af overførselsudgifter. Kommunalbestyrelsen skal godkende overførslerne som en tillægsbevilling. De nærmere regler for budgetoverførsler er beskrevet i Spilleregler for Decentral ledelse Central styring. Anlæg Anlægsbevillinger kan være ét - eller flerårige og gives til anlægsudgifter og indtægter under hovedkontiene 0 6. Anlægsbevillinger kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Afgivelsen kan således - men behøver ikke - finde sted i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det er imidlertid en forudsætning for anlægsbevillingens udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter og indtægter. Det er med andre ord en betingelse for et anlægsarbejdes igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling og på budgettet er afsat det nødvendige rådighedsbeløb. Med henblik på at sikre en bedre styring af anlægsprojekter, har kommunalbestyrelsen i 2010 godkendt følgende retningslinjer for behandling af rådighedsbeløb i forbindelse med budgetvedtagelsen for det kommende år, således: Der meddeles bevillinger til følgende projekter: Udgifter til forprojektering. For følgende rådighedsbeløb flyttes bevillingskompetencen til fagudvalgene: Budgetterne til anlægsprojekter under kr. For nærmere retningslinjer vedr. anlægsprojekter henvises til Køreplaner for anlægsprojekter. Befolkningsprognose En befolkningsprognose er et vigtigt element i den kommunale planlægning. Prognosen skaber overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætning. Befolkningsprognosen danner dermed grundlag for den fysiske planlægning og kapacitetstilpasning af en række kommunale tilbud. I et længere perspektiv kan befolkningsprognosen bruges proaktivt og danne grundlag for forskellige 21

22 Generelle bemærkninger tiltag, der tilsammen kan medvirke til og understøtte en bæredygtig befolkningsudvikling i de enkelte lokalområder og i Faaborg-Midtfyn Kommune som helhed. Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at indbyggertallet ventes at falde fra personer primo 2013 til personer primo Dette svarer til et samlet fald i folketallet på 268 eller 0,5 pct. Tallene dækker over store forskelle mellem de enkelte aldersgrupper og mellem de enkelte delområder i kommunen. På landsplan forventes i samme periode en stigning i folketallet på cirka 3,9 pct. Den nye prognose er mere pessimistisk end sidste års prognose. Her var forventningen et samlet indbyggertal på indbyggere i Forklaringen hænger bl.a. sammen med et lavt antal fødsler i 2012 og en mere begrænset tilflytning end forudsat. Der er samtidig foretaget nogle justeringer i boligprogrammet. Til sammenligning skønner Danmarks Statistik, at befolkningstallet i Faaborg-Midtfyn Kommune kun vil være indbyggere i 2025, svarende til et fald på indbyggere eller 3,2 pct Historiske folketal og prognosetal Danmarks statistik 2013 FMK's befolkningsprognose 2012 FMK's befolkningsprognose 2013 En af de vigtigste faktorer i forhold til befolkningstilvæksten er antallet af nyopførte boliger. Boligprogrammet har således en afgørende betydning for befolkningsprognosens resultat. Den anvendte boligbyggeprogram for er indeholdt i befolkningsprognosen side 57. Forventningen om et begrænset byggeri i prognosens første år er baseret på byggeaktiviteten i Faaborg-Midtfyn Kommune i de seneste år, og som i 2012 nåede et historisk lavpunkt. Nedgangen er en fortsat følge af finanskrisen, hvor store dele af byggeriet er gået i stå og hvor salget af eksisterende ejendomme har været vigende. Samtidig har Faaborg-Midtfyn Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang haft ledige byggegrunde i de områder, hvor der har været efterspørgsel. Dette er ikke længere tilfældet. 22

23 Generelle bemærkninger Historisk byggeaktivitet og forventet boligbyggeprogram Ved udfærdigelsen af boligbyggeprogrammet er der medtaget skøn over en øget boligudbygning som følge af den planlagte opførelse af et nyt universitetshospital i Odense SØ. Danmarks statistik har ikke samme mulighed for at tage højde for de lokale følger af et ændret bygge- og flyttemønster som Faaborg-Midtfyn Kommune, hvilket er den primære årsag til forskellen i de to prognoser illustreret i figuren ovenfor. Andelen af eksterne tilflyttere til nye boliger (splitfaktoren) ventes at ligge på omkring 36 pct., hvilket betyder, at godt hver tredje nye bolig ventes at blive tilflyttet af tilflyttere fra andre kommuner, mens resten af tilflytterne til de nye boliger vil komme fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Tabellen herunder viser udvalgte nøgletal vedr. fødselsbalancen, flyttebalancen mv. Befolkningstal Mænd Kvinder Folketal ultimo Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Antallet af fødsler ventes at ligge på et lavt niveau i prognosens første år. I sidste halvdel af prognoseperioden er der forudsat et fødselsniveau omkring de 450. Til sammenligning har antal fødsler før 2011 udgjort ca. 500 pr. år. Årsagen er dels en generel nedgang i fertiliteten de senere år, dels at der fremover vil være færre kvinder i den fødedygtige alder. Antallet af døde ventes at stige fra et årligt niveau på ca. 560 til ca. 580 pr. år. Dette skyldes flere ældre indbyggere. Med faldende fødselstal og stigende dødstal kan der ventes et stigende fødselsunderskud. Det ventes at flyttebalancen ændres fra et underskud i til et overskud fra og med Underskuddet de første år skyldes en beskeden boligudbygning. Flyttebalancen er også påvirket af ind- og udvandingen i forhold til udlandet. Ind- og udvandring har i perioden stået for henholdsvis 13 pct. og 8 pct. af de samlede til- og fraflytninger, og spiller således en vigtig rolle i flyttebalancen. Vandringsbalancen (indvandrere minus udvandrere) i forhold til udlandet har givet Faaborg-Midtfyn Kommune i gennemsnit 158 borgere om året siden 23

24 Generelle bemærkninger Flytninger til/fra andre kommuner har i samme periode årligt resulteret i en nettofraflytning på 23 personer om året. De sidste tre år har mellemkommunale flytninger givet et underskud på mellem 251 og 315 personer om året. I forhold til den fremtidige alderssammensætning gælder, at gennemsnitsalderen bliver stadig højere. Andelen af børn og unge falder. Det samme gælder for gruppen af borgere i den erhvervsaktive alder. Modsat forventes en stigning i antallet af +65-årige. Forventet udvikling i antal indbyggere i forskellige aldersgrupper. For en mere detaljeret oversigt over udviklingen i alderssammensætningen fordelt på skoledistrikter, børne- /ungedistrikter, lokalområder mv. henvises til den udarbejdede befolkningsprognose med tilhørende resultattabeller. 24

25 Fællesudgifter og administration Fællesudgifter og administration Området Fællesudgifter og administration udgør 11,4 pct. af de samlede kommunale nettodriftsudgifter og er opdelt på følgende områder: Andre faste ejendomme 122 0,0 Driftssikring af boligbyggeri 549 0,2 Transport og Infrastruktur - Fælles formål ,3 Færgedrift ,4 Døgninstitutioner for børn og unge 722 0,2 Ældreboliger ,6 Pleje og omsorg mv. for ældre og handicappede 623 0,2 Botilbud til længerevarede ophold ,0 Beskyttet beskæftigelse 205 0,1 Aktivitets- og samværstilbud 557 0,2 Fælles formål 188 0,1 Kommunalbestyrelsesmedlemmer ,8 Kommissioner, råd og nævn 592 0,2 Valg 960 0,3 Administrationsbygninger ,8 Sekretariat og forvaltninger ,3 Fælles it og telefoni ,2 Administration vedrørende jobcentre ,3 Administration vedrørende naturbeskyttelse ,3 Administration vedrørende miljøbeskyttelse ,9 Byggesagsbehandling ,8 Voksen-, ældre- og handicapområdet ,1 Det specialiserede børneområde ,5 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark ,1 Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love ,7 Turisme ,6 Erhvervsservice og iværksætteri ,7 Udvikling af yder- og landdistriktområder ,3 Løn- og barselspuljer ,4 Tjenestemandspension ,3 Interne forsikringspuljer ,9 Generelle reserver ,1 I alt , Andre faste ejendomme Budgetramme Nettodriftsudgifterne udgør i alt: 0,122 mio. kr. Beløb i hele tusinde kr. Opr. budget Budget Ændringer (2014 priser) kr. pct. Driftsudgifter ,0 Driftsindtægter ,0 Refusioner ,0 Total ,0 25

26 Fællesudgifter og administration Beskrivelse af aktivitet Der er afsat budget til afholdelse af udgifter vedrørende Søllinge gl. skole og Vester Hæsinge gl. skole Driftssikring af boligbyggeri Budgetramme Nettodriftsudgifterne udgør i alt: 0,549 mio. kr. Beløb i hele tusinde kr. Opr. budget Budget Ændringer (2014 priser) kr. pct. Driftsudgifter ,5 Driftsindtægter ,0 Refusioner ,0 Total ,5 Beskrivelse af ændringer Ændringen skyldes tilretning til aktuelt niveau. Beskrivelse af aktivitet Området dækker kommunens udgifter til ydelsesstøtte vedrørende lette kollektive boliger, andelsboliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Bemærkninger Opgaven udføres i henhold til lov om individuel boligstøtte Transport og infrastruktur fælles formål Budgetramme Nettodriftsudgifterne udgør i alt: -1,175 mio. kr. Beløb i hele tusinde kr. Opr. budget Budget Ændringer (2014 priser) kr. pct. Driftsudgifter ,0 Driftsindtægter ,0 Refusioner ,0 Total ,0 Beskrivelse af aktivitet Andel af overslag ved beregning af omkostningsægte priser, hvor husleje, forrentning og overhead vedrørende administration indregnes i timepriserne på Park- og vejområdet under Intern Drift. Bemærkninger Indtægten budgetlægges under Økonomistaben i lighed med indregning af overhead i takster for sociale institutioner. 26

27 Fællesudgifter og administration Færgedrift Budgetramme Nettodriftsudgifterne udgør i alt: 1,218 mio. kr. Beløb i hele tusinde kr. Opr. budget Budget Ændringer (2014 priser) kr. pct. Driftsudgifter ,1 Driftsindtægter ,0 Refusioner ,0 Total ,7 Beskrivelse af ændringer Ændringen skyldes en stigning i brændstoftilskuddet. Beskrivelse af aktivitet Området omfatter tilskud til færgedrift vedrørende Bjørnø-færgen. Der sejles efter kontrakt med Bjørnø- Færgen A.m.b.a. Bemærkninger Der er budgetteret med 1,361 mio. kr. vedrørende tilskud til Bjørnø-færgen. Herudover er der budgetteret med indtægt fra Staten på kr. vedrørende kompensation for gratis færgetransport Døgninstitutioner for børn og unge Budgetramme Nettodriftsudgifterne udgør i alt: 0,722 mio. kr. Beløb i hele tusinde kr. Opr. budget Budget Ændringer (2014 priser) kr. pct. Driftsudgifter ,9 Driftsindtægter ,0 Refusioner ,0 Total ,9 Beskrivelse af ændringer Ændringen skyldes tilretning til aktuelle 2013-takster. Beskrivelse af aktivitet Der er tale om overhead jf. takstberegning. Beløbet korrigeres, når den nye takst for 2014 er beregnet. Der vil være tale om budgetneutrale korrektioner. Bemærkninger Jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsvejledning skal den beregnede udgift til overhead budgetlægges på det aktuelle omkostningssted. En tilsvarende indtægt budgetlægges på hovedkonto 06. Overhead beregnes ud fra en andel af udgifter til løn, administration, indtægter, ejendomsudgifter og husleje med videre. Af hensyn til den løbende budgetopfølgning på de enkelte aftaleområder er både udgift og indtægt til overhead afsat på økonomistabens budget på de respektive funktionsområder. 27