Opmærksomhedsforstyrrelse

Transkript

1 Patient- og pårørendeinformation Opmærksomhedsforstyrrelse Diagnose og behandling April 2010

2 Opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet, DAMP, ADHD, ADD? Denne pjece handler om behandling af opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet hos børn og unge. Disse vanskeligheder kan optræde i forskellige kombinationer, og har forskellige betegnelser. Forskellige navne og diagnoser DAMP er en engelsk forkortelse for Dysfunktion med hensyn til opmærksomhed (Attention), Motorisk kontrol og Perception (= opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk). DAMP er ikke en diagnose, men en betegnelse brugt i et stort svensk forskningsprojekt. Den har fået stor udbredelse i de nordiske lande. opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet. I Danmark anvender vi WHO s diagnosesystem og betegnelserne er Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet - svarer til ADHD), Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og svært forstyrret adfærd) og Andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser i barndom og adolescens (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet - svarer til ADD). I det amerikanske diagnosesystem bruges betegnelserne ADHD og ADD. ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og omfatter forstyrrelse af opmærksomhed og hyperaktivitet. ADD står for Attention Deficit Disorder og betegner

3 Hvordan stilles diagnosen? De opmærksomhedsforstyrrelser, der beskrives i denne folder er medfødte. Det betyder at barnets/den unges udviklingshistorie først og fremmest giver fingerpeg om diagnosen. Psykologisk undersøgelse kan eventuelt belyse barnets vanskeligheder og styrkesider yderligere. Opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet ledsages ofte af motoriske og sansemæssige forstyrrelser. Her kan en fysioterapeutisk undersøgelse være hjælpsom. For at stille diagnosen kræves vanskeligheder i flere miljøer. Udtalelser fra skole, daginstitution, SFO o.l. indhentes derfor ofte som supplement til forældrenes beskrivelse. Eller vi kan komme på besøg og se barnet i skole eller daginstitution. Opmærksomhedsproblemer og dårlig impuls- og aktivitetskontrol ses også ved andre funktionsforstyrrelser end ADHD/ADD. Børn med Tourettes syndrom kan have sådanne problemer, ligesom børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Også i disse tilfælde kan behandling med centralstimulerende medicin overvejes. System i hverdagen Behandlingen af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser og hyperaktivitet starter med hverdagen: En passende pædagogik, som tilgodeser behovet for: Regelmæssighed og ro, så forstyrrelser minimeres. Planlægning, som gør dagen forudsigelig og overskuelig. Opgaver og krav på et niveau og i et omfang, der sikrer, at barnet/den unge opnår succes. Forståelse og overbærenhed overfor barnets/den unges vanskeligheder, så det undgår nederlag med tab af selvværd. Hjælp til kammeratforhold.

4 Voksne der vil tage ansvar for samværet, også når tingene går galt, så barnet/den unge undgår for mange bebrejdelser. Hjælp til at forebygge og undgå konflikter barnet/den unge opfatter ikke fuldt ud, hvad der sker i en konflikt og kan derfor ikke lære af den. Hvis de pædagogiske tiltag ikke har tilstrækkelig effekt, kan man afprøve behandling med medicin. Den medikamentelle behandling forudsætter altid et relevant pædagogisk miljø!! Centralstimulerende medicin Siden 1940 erne har mange undersøgelser vist, at behandling med centralstimulerende medicin har god eller meget god effekt hos ca. 60 % af patienter med opmærksomhedsproblemer. Metylphenidat er det mest anvendte stof og sælges under navne som Ritalin, Concerta, Ritalin UNO, Equasym, Medikinet og Motiron. Der findes korttidsvirkende tabletter og kapsler med op til 12 timers virkning. Et andet præparat er Dexamfetamin, som fremstilles på bestemte apoteker. Af nyere stoffer kan nævnes Modiodal og Strattera. Disse stoffer har en anden virkningsmekanisme, og stofferne skal i reglen indtages regelmæssigt i nogle uger, før virkningen indtræder.

5 Hvordan virker medicinen? Det kan forekomme ulogisk at mennesker, der er hyperaktive eller rastløse, kan blive roligere af medicin, som stimulerer hjernens aktivitet. Adfærden kan skyldes vanskeligheder ved at sortere mellem uvedkommende og vedkommende påvirkninger. Personer med opmærksomhedsproblemer har svært ved at skille væsentligt fra uvæsentligt. Den aktive proces, det er at udelukke forstyrrelser og uvedkommende indtryk, fungerer ikke. Evnen til at sortere forskellige sansepåvirkninger fra hinanden bliver bedre. Barnet/den unge bliver nu bedre til at beskæftige sig med én ting ad gangen og gøre den færdig. Resultatet er mere ro og bedre koncentration. Mulighederne for at få succes bliver bedre og derved også mulighederne for at få et positivt selvværd. Ikke risiko for Misbrug Der er ikke risiko for tilvænning eller afhængighed. Tværtimod tyder meget på, at behandling med centralstimulerende medicin kan forebygge udvikling af stofmisbrug. Teorien er, at tilstanden er ledsaget af et nedsat vågent beredskab centralt i hjernen. Der er ikke energi/opmærksomhed nok til at sortere og udelukke uvedkommende påvirkninger. Medicinen virker stimulerende på centralnervesystemet og dermed på hjernens filterfunktioner, så der kommer mere blus på. Barnets vågenhed og vedholdenhed øges.

6 Hvilke symptomer kan behandles? Det er først og fremmest problemer med opmærksomhed, koncentration og mangel på aktivitetskontrol (overaktivitet, underaktivitet eller unormale skift mellem forskellige aktivitetsniveauer), der kan forbedres med den medicinske behandling. I mange tilfælde bedres også impulskontrollen og de finmotoriske færdigheder. Sekundært til dette ses ofte et bedret samspil med andre mennesker og bedre evne til overblik og planlægning. Også indlæringsevnen bedres, og barnet får større mulighed for at drage nytte af f.eks. specialundervisning. Mange børn og unge med opmærksomhedsproblemer har søvnproblemer, som kan mindskes af behandling med centralstimulantia. Bivirkninger Den medicindosis, barnet/den unge får, er yderst beskeden. Medicinen virker hurtigt, omsættes hurtigt, og ophobes ikke i kroppen. Behandlingen har få bivirkninger. De fleste aftager, når kroppen har vænnet sig til medicinen. De almindeligste bivirkninger er: Nedsat appetit Kan ofte løses med et godt morgenmåltid, inden barnet får medicinen samt fleksibilitet i forbindelse med spisetider, så barnet kan få mad senere på dagen, når medicinvirkningen er ophørt og appetitten vender tilbage. Ondt i maven og hovedpine Ses ofte kun i starten af behandlingen. Skyldes nogle gange at medicinen indtages på tom mave. Husk også at drikke. Søvnproblemer Kan optræde hvis medicinen indtages for sent på dagen. Men hos nogle patienter har behandlingen en positiv indvirkning på søvnen.

7 Tics (ufrivillige bevægelser og lyde) Enkelte børn udvikler tics. Ved svære tics må behandlingen ophøre. Ændret stemningsleje Af og til ses tendens til tristhed og gråd. Nogle gange skyldes det at barnet/den unge bliver mere eftertænksomme og får større indsigt i egen situation. Trøst fra en forstående voksen er her en god hjælp. Hos enkelte kan tristheden være så belastende og vedvarende, at behandlingen må ophøre. Perseveration (tendens til at forblive i det samme) Medicinen kan forværre tilstanden hos børn, der i forvejen er tilbøjelige til at forblive i den samme tankegang eller lidt stift gentage og stadig vende tilbage til den samme handling. Angst, depression Ses uhyre sjældent. Hvordan indledes behandlingen? I reglen starter vi op med korttidsvirkende tabletter med Methylphenidat. Medicinen virker efter minutter og ophører med at virke efter 3-4 timer, hvor medicinen er ude af kroppen. Dette har både fordele og ulemper. Medicinen skal indtages om morgenen og igen midt på dagen. I mange tilfælde også om eftermiddagen. Dosis må ofte justeres én eller flere gange, før man finder en passende mængde. Inden behandlingsstart skal alle have foretaget en lægeundersøgelse, hvor de måles og vejes, får målt blodtryk og puls. Hvis undersøgelsen giver mistanke om andre sygdomme kan der blive tale om yderligere undersøgelser eller blodprøver.

8 Information til alle involverede partner Barnet/den unge skal informeres om behandlingen på en måde, som er tilpasset deres alder. Større børn og unge kan medgives skriftlig information. Forældre skal have en udførlig information. Personalet i børnehaven/skolen/sfo bør ligeledes informeres, da de i mange tilfælde skal medvirke til behandlingen, både i tilrettelæggelse af hverdagen, men også hvis barnet/den unge skal have tabletter til frokost, og i vurderingen af virkning. Kammerater i skolen kan med fordel informeres, hvis barnet/den unge synes det er en god idé. Dette kan ske ved besøg i skolen af forældre eller distriktssygeplejerske. Behandlingsforløbet Startdosis bestemmes af lægen. Behandlingen indledes med halv dosis de første dage. De første 2 måneder vil der være tæt samarbejde med behandlerteamet. Ved et opfølgningsmøde tages stilling til, om medicinen har haft en overbevisende positiv effekt, og om behandlingen skal fortsætte. Er der tvivl om virkningen eller svære bivirkninger bør behandlingen justeres eller ophøre. Børn og unge i behandling med centralstimulantia kommer i reglen med deres forældre til opfølgende samtaler med 3-6 (12) måneders mellemrum. Denne skrivelse er en del af denne information.

9 Hvordan udleveres medicinen? Centralstimulerende medicin udleveres på recept fra apoteket. Da Metylphenidat og Dexamfetamin kan misbruges, er der tale om kopieringspligtig medicin. Det betyder, at den ordinerende læge registreres på CPR-nummer ved indtelefoneringen, og der anvendes ikke papirrecept. Modiodal og Strattera har ikke misbrugspotentiale, og kan derfor ordineres på papirrecept. Ved behov for medicin kontaktes sekretariatet i Børne- & Ungdomspsykiatrisk afdeling med oplysning om præparat, dosis, ønsket mængde og ønsket apotek. Recept vil herefter blive indtelefoneret og medicinen kan afhentes på apoteket. Når behandlingen kører stabilt overdrages receptudstedelsen til den praktiserende læge. Behandlingens varighed Behandlingen vil ofte forløbe over en årrække, evt. afbrudt af pauser for at vurdere, om barnet/den unge stadig har gavn af medicinen. Tidligere ophørte behandlingen omkring puberteten, men ca. halvdelen af patienterne har også gavn af behandling i voksenalderen. Opbevaring af medicinen Ved korrekt brug er centralstimulerende medicin ikke farlig medicin. Methylphenidat og Dexamfetamin kan i store doser anvendes i misbrugskredse, og det er derfor vigtigt, at man opbevarer tabletterne forsvarligt (ude af rækkevidde for børn og helst i aflåst skab). Udenlandsrejser Ved rejser til udlandet kræves medicinpas, som udstedes på apoteket.

10 Afsluttende bemærkninger Det kan være, at man som forældre synes, det virker vældig kompliceret at overskue alt det, som er beskrevet i denne pjece. Vores erfaring siger os, at i de tilfælde hvor medicinen virker, er det ofte: 'Det bedste, der er sket for barnet'. Spørgsmål om behandlingen kan rettes til: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Augustenborg Børnepsykiatrisk ambulatorium Tlf Ungdomspsykiatrisk ambulatorium Tlf

11 Denne pjece er oprindelig udarbejdet i 2002 af distriktssygeplejerske Mette Lolby, læge Andreas Kreft og lægesekretær Betina Johannsen, Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Augustenborg. Overlægerne Thorsten Schumann og Birgitte Vange har opdateret den i 2010.

12 Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling Psykiatrien i Region Syddanmark, Augustenborg Palævej Augustenborg regionsyddanmark.dk 18666