ADHD i almen praksis

Transkript

1 1

2 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2

3 Gladere børn Hvorfor behandle ADHD Familier fungerer bedre Bedre uddannelse Undgå overførselsindkomst Undgå kriminalitet Undgå misbrug Undgå psykiatrisk co-morbiditet (depr, angst) Undgå tidligere død 3

4 Diagnostiske kriterier Opmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet Mere end forventet for alderen Opstået før 7 (12) års alder Skal være til stede i mere end én sammenhæng Skal nedsætte funktionsniveauet i det sociale og/eller faglige betydeligt Desuden ses ofte problemer med søvn, emotionelle svingninger, adfærdsproblemer (slå, sparke, trodsig, lyve osv), konflikter med både børn og voksne, kriminalitet, angst, depression. Speciallægekursus Almen medicin november

5 ADHD gennem livet 1. år: reguleringsproblemer (især søvn), aktive, går omkring/før 1 år. Førskole: glade, aktive, udebørn, vellidte, sjove at lege med, mange ideer konflikter kommer gradvis Skoleår: først opdages det hyperaktive, herefter koncentrations-problemer. Svært ved skift Bliver fravalgt af de andre, er irriterende, klassens klovn. Skæld ud, mister selvværd, laver strategier ud fra evner hvordan klarer man sig bedst: udadreagerende, ligeglad (oppositionel), flittig (kompenserer). Følelsesmæssig ustabil Ungdom: skoleproblemer, fagligt svinger de fra 0 til 12, får hash/alkohol/stof-misbrug, de forkerte venner angst, depression. Svært at organisere livet, alt fra økonomi og lektier til kærester og venner. Men også sjove, gang i den, gode ideer. 5

6 Pigerne Flere stille typer end hos drengene (ADD) Bedre til at kompensere i det sociale (kigger på de andre, tillærer sig adfærd) Nogle bliver stressede (fra 13 til 18 år) Nogle bliver angste og depressive Nogle af de hyperaktive og impulsive piger bliver meget udadreagerende (måske kaldte vi dem borderline for 10 år siden) Speciallægekursus Almen medicin maj

7 Drengene Det er aldrig gået helt godt i skolen (men mor har hjulpet med at organisere og lave lektier) Evt familiær begivenhed, så støtten mindskes På efterskole bliver de smidt hjem for hash-rygning Opstart på ungdomsuddannelser går ikke Mere hash får ro, kan sove, mindre rastløse Kriminalitet (ikke ordentlig planlagt, bliver taget) Succesfuld medicinsk behandling kræver samtidig hjælp til at organisere en hverdag samt et fast program med uddannelse/job (mentor på ungdomsuddannelser) 7

8 ADD LAVERE TEMPO OG ENERGINIVEAU bruge stor energi og dermed hurtigt blive trætte og uoplagte SÆRLIG FØLSOMHED overfor sanseindtryk. Skabe overblik, tænke frem og tilbage over tid Motivere sig selv eller tage initiativ til at udføre opgaver Planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter Omstille sig hurtigt til forandringer Gennemskue konsekvenser af beslutninger 8

9 Fra diag. Kriterier til dagligdag Hvordan påvirkes dagligdagen I hjemmet I skolen Bed forældre og skole lave beskrivelse Hvad belaster barnet i dagligdagen skolen, lektier, det sociale, skæld ud, fritiden osv. 9

10 B7.ashx 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 Henvisning til BUC-RM el speciallæge Henvisningsvejledning til praktiserende læger Vejledning om ADHD-medicin til børn Henvisning til praktiserende speciallæge: REF-host (ikke psykiatri, men privat praksis B&U-psykiatri) direkte elektroninsk henvisning til privat praksis 17

18 Behandling af ADHD/ADD Psyko-edukation forstå sammenhæng mellem ADHD og daglige vanskeligheder. Center for ADHD ( ADHD-foreningen ( Kommuners egne adhd-forældre kurser Planlægning, struktur, forudsigelighed, systemer, undgå forstyrrelser Guidning i det daglige til ovennævnte fungerer Medicin: centralstimulantia (+melatonin +antidepressiva) 18

19 Gode råd til forældrene Struktur i hjemmet: Faste morgen-rutiner Faste sove-rutiner OG SØRG FOR DE SOVER NOK 19

20 Gode råd til forældrene Giv barnet ren positiv respons 20

21 Gode råd til unge og voksne LÆR at bruge planlægningsværktøjer (kalender, mobil, computer osv) Ryd op / organiser i hjemmet 21

22 22

23 Ækvivalente doser medicin Dosis Kl Kl Kl Kl T. Ritalin T. Medikinet C. Ritalin Uno C. Medikinet CR C. Equasym 10 mg 10 mg 10 mg 10 mg 20 mg - 20 mg - Concerta (Nyeste: Elvanse) C. Strattera 1,2-1,8 mg/kg 36 mg - - Evt. tilføje tablet 10 mg

24 Bivirkninger ved behandling med Methylphenidat Kardiovaskulære (Puls, BT) Nedsat appetit vægttab Humørændring Søvnløshed Hovedpine Mavesmerter/kvalme vedvarende kortvarigt 24

25 Principper i CS behandling 1. opstart: (børn) 5 mg x 1-2 dgl., optrapning over 2-3 uger til relevant dosis. Skriftlig optrapningsplan 2. Finde relevant dosis. Børn ca. 1,2 mg/kg/dg varierer 0,5-2,0 mg/kg) effekt evalueres, gerne ved brug af ADHD-RS. Vurdere både styrke og varighed (hvilken dosis hvor mange gange) 3. Vedligehold med kontroller: ½- årig kontrol, når ovenstående er gennemført. 25

26 Medicinopfølgning hos egen læge BT, puls, vægt kontrol x 2 årligt Spørge til appetit Spørge til cardielle symptomer Spørge til søvn-problemer (insomni) Spørge til effekt mhp op-og-ned regulering Spørge de unge til organisering, uddannelse, mentorordning, prævention, kørekort, kriminalitet. Spørge til comorbiditet angst, depression. 26

27 Når medicinen ikke virker Realistiske forventninger? Medicin virker ikke på alt!

28 Når medicinen ikke virker Andre lidelser / comorbiditet? Rigtig dosis og type af medicin? Husker barnet medicinen?

29 Søvnproblemer hos børn med ADHD/ ADHD-sympt. hos børn med dårlig søvn? Modstand mod at komme i seng Indsovningsproblemer Opvågninger om natten Urolig søvn/øget natlig aktivitet Svært at vågne om morgenen Trætte i dagtiden 29

30 Andre forklaringer på dårlig trivsel hos børn (som senere er diagnostiseret med ADHD) Familier med misbrug, skilsmisse, sygdom, sociale vanskeligheder (Julius 11 år, søster har haft cancer-sgd, alle har sagt belastnings- og tilpasningsproblemer for Julius, forældre været på kurser osv (tics)) Børn med (alm.) god begavelse (kompenserer) (Storm 9 år) Børn med dårlig begavelse (Benjamin 15 år, Josh 10 år) Når funktionsniveauet først påvirkes i ungdomsår: angst, depression, misbrug er første synlige problemer (Amalie 17 år, Camilla 14 år, Benjamin 15 år) Speciallægekursus Almen medicin 30

31 Hvor hyppigt er ADHD? ADHD er den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge. børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger 2001:ca børn og unge diagnosen ADHD 2011: ca : 1,56 % af alle børn og unge i DK under 18 år behandlet med ADHD-medicin Speciallæge i Børne- ungdomspsykiatri Lene Ruge Møller

32 Hvor mange behandles med medicin for ADHD 2002: personer 2011: personer Stigning for både kvinder og mænd blandt de årige i hele perioden. Antallet af 6-12-årige, der i mange år er steget kraftigt, er ved at stabilisere sig på ca. 20 drenge og 6 piger per af samme køn. Speciallæge i Børne- ungdomspsykiatri Lene Ruge Møller