DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen"

Transkript

1 DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen

2 INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves depression....4 Depression er en almindelig sygdom, der kan behandles....5 Symptomerne er en del af sygdommen, ikke personen....6 Symptomer og forløb varierer meget...7 Behandlingen afhænger af, hvor svær depressionen er....8 Man kan selv gøre noget for at få det bedre Bipolar lidelse Sådan opleves mani...12 Bipolar lidelse er en alvorlig sygdom, der skal behandles...13 Symptomerne er en del af sygdommen, ikke personen Symptomer og forløb varierer meget...15 Behandlingen tilpasses sygdommens forskellige faser...16 Man kan selv gøre noget for at få det bedre Pårørende Pårørende reagerer også med svære følelser...19 Pårørende kan hjælpe, men skal passe på sig selv...20 Børn er også pårørende...21 Depressionsforeningen Støtte og rådgivning også til pårørende Læs mere om depression og bipolar lidelse...23 Om depression og bipolar lidelse Depression og bipolar lidelse er beslægtede sygdomme, men de er også forskellige. Depressionssygdommen kan vise sig som en enkelt eller flere depressive episoder i løbet af livet. Bipolar lidelse er en sygdom, hvor der ud over depression også er perioder med mani, hypomani eller blandingstilstand. Depression og bipolar lidelse har forskellige forløb og kræver forskellig behandling. Formålet med dette hæfte er at informere om depression og bipolar lidelse. Hæftet starter med et afsnit om depression, og derefter kommer et afsnit om bipolar lidelse. Her beskrives sygdommene, deres behandling, og hvad man selv kan gøre. Til sidst kommer der et afsnit om at være pårørende, lidt om DepressionsForeningen og forslag til videre læsning. DEPRESSION OG BIPOLAR LIDELSE, Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende Udgivet af DepressionsForeningen, juni 2011 ISBN Tekst: Journalist, cand.psych. Charlotte Juul Sørensen i samarbejde med Krista N. Straarup, specialist i klinisk psykologi, cand. psych. Layout: Eva Ahnoff Illustrationer: Dorte Salicath Tryk: Combiprint Papir: Silk, klimakompenseret papir Indholdet i denne pjece må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra DepressionsForeningen, Vendersgade 22, 1363 København K, telefon mail: Flere informationer på

3 4 DEPRESSION DEPRESSION 5 Sådan opleves depression Depression er en almindelig sygdom, der kan behandles Det var meget pinagtigt. Jeg kunne ikke komme ud af sengen om morgenen, og ofte blev jeg der hele dagen. Ofte kom jeg slet ikke i bad. Kunne ikke rigtig spise. Da jeg havde det allerværst, var jeg bare tom i hovedet. Der var ingen tanker. Ingen følelser. Ingenting. Jeg kunne ikke læse. Ikke se fjernsyn eller følge med i en samtale. Fik ingen ideer til noget. Da jeg fik det bedre, begyndte de negative tanker at komme. Tankerne kørte bare i ring. Jeg boede hos mine forældre i den periode. De støttede mig. Jeg så ingen venner. Orkede ikke kontakten. Jeg ønskede heller ikke, at mine venner skulle se mig sådan. 22-årig kvinde Depression er almindelig Undersøgelser viser, at omkring % af alle danskere får depression i løbet af deres liv. Det er altså en meget almindelig sygdom. Den kan opstå i alle aldre. Flere kvinder end mænd har depression. Mange går alene Mange mennesker får ikke behandling for depressionen. Det kan der være mange grunde til. Sygdommen kan blive overset, fordi den viser sig på atypiske måder eller optræder sammen med fysisk sygdom eller andre psykiske lidelser som for eksempel angst eller misbrug. Det kan også være, at den ramte ikke er klar over, at det er en sygdom, er flov over det eller ikke har energi til at søge hjælp. Tidlig behandling er vigtig Depression er en alvorlig sygdom, men heldigvis findes der gode muligheder for behandling. Meget tyder på, at behandlingen virker bedre, jo tidligere den begyndes. Derfor er det vigtigt at blive opmærksom på symptomerne og søge hjælp, hvis man har en depression. Kend symptomerne på depression Under en depression ændrer hele personens tankegang sig, så den bliver meget negativ. Den negative tænkning betyder, at man kritiserer sig selv og måske ikke opdager, at man faktisk er syg. Hvis man kender symptomerne på depression, kan man lettere opdage den. Jeg gik i alt for lang tid og prøvede at holde sammen på det hele selv, og det blev det i hvert fald ikke bedre af. Man skal snakke med nogen om det for at få lukket lidt op for det kaos, det er, og for at give andre en chance for at hjælpe. Det kan være svært at tale om, men måske kan det hjælpe at tænke på, hvem man rent faktisk kunne fortælle det til. En, man stoler rigtig meget på. 44-årig kvinde

4 6 DEPRESSION DEPRESSION 7 Symptomerne er en del af sygdommen, ikke personen Symptomer og forløb varierer meget Depression er kendetegnet ved en eller flere perioder med depressive symptomer. Symptomerne på depression: Nedtrykthed Man er ked af det, trist eller føler sig tom indeni. Nedsat lyst eller interesse Man mister lysten til ting, man tidligere holdt af. Nedsat energi eller øget trætbarhed Man føler sig træt og orker ingenting. Nedsat selvtillid eller selvfølelse Man tænker negativt om sig selv. Selvbebrejdelser eller skyldfølelser Man bebrejder sig selv alting. Tanker om død eller selvmord Man tænker på, at det ville være lettere, hvis man var død. Tænke- eller koncentrationsbesvær Man kan ikke samle tankerne, har svært ved at koncentrere sig eller huske. Rastløshed eller hæmning Man har svært ved at falde til ro eller komme i gang. Søvnforstyrrelser Man kan ikke falde i søvn, sover dårligt eller vågner tidligt. Appetit- og vægtændring Man spiser mere eller mindre, end man plejer, og taber sig eller tager på. Det er også almindeligt at opleve angst, irritabilitet, smerter og mangle lyst til sex i forbindelse med depression. Symptomerne skal vare i mindst 14 dage, før man taler om depression. Man skelner mellem lette, moderate og svære depressioner efter antallet og sværhedsgraden af symptomer. Ved svære depressioner kan der nogle gange komme psykotiske symptomer, hvor personen for eksempel hører stemmer eller har vrangforestillinger. Man kan for eksempel være overbevist om, at verden er bedre tjent uden én. Symptomerne på depression kan være meget forskellige fra person til person. Nogle er mest ramt af tristhed, problemer med koncentration og negative tanker, mens andre er mere plaget af de fysiske symptomer som for eksempel søvnproblemer og dårlig appetit. Mange mister deres energi, men nogle bliver meget urolige og har svært ved at falde til ro. Det er almindeligt, at symptomerne er værst om morgenen og letter lidt i løbet af dagen, men for nogle er det omvendt. Depressionens forløb Depression udvikler sig forskelligt. Hos mange kommer den gradvist, men symptomerne kan også komme pludseligt. En ubehandlet depression går som regel over af sig selv i løbet af et halvt til et helt år. Nogle bliver helt fri for symptomer. Andre har lette symptomer, efter at selve depressionen er forsvundet, som for eksempel problemer med at koncentrere sig og huske. Der er desværre også nogle, der bliver ved med at være deprimerede i længere tid. Cirka hver fjerde får kun én depression, mens mange får to eller flere episoder i løbet af livet. Sårbarhed og stress Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker bliver deprimerede. Det skyldes sandsynligvis et samspil mellem sårbarhed og forskellige former for stress. Man kan have arvet en biologisk sårbarhed, og man kan være mere sårbar, hvis man har haft en utryg opvækst. Jo mere sårbar man er, jo mindre stress skal der til for at udløse depressionen. Der er stor forskel på, hvad den enkelte oplever som stress. Problemer i familien, på arbejde, fysisk sygdom, fødsel eller tab kan være belastninger, der medvirker til en depression. Hos nogle kan mangel på lys i vintermånederne udløse depression. Nogle har få symptomer, andre har mange. Symptomerne er beskrevet med udgangspunkt i WHOs diagnosesystem ICD 10, som bruges i Danmark.

5 8 DEPRESSION DEPRESSION 9 Behandlingen afhænger af, hvor svær depressionen er Medicinen hjalp mig til at komme op til kanten af hullet, så jeg selv kunne kæmpe videre derfra. 22-årig kvinde Lette depressioner kan ofte behandles med samtaler alene. Moderate depressioner kan nogle gange behandles med samtaler, andre gange må der medicin til. Ved svære depressioner er det som regel nødvendigt at behandle med medicin, og af og til er der behov for at blive indlagt. I særligt svære tilfælde kan behandling med elektrochock (ECT) komme på tale. Hvis depressionen hænger sammen med mangel på lys, kan lysterapi hjælpe. Det er ofte relevant at inddrage pårørende i behandlingen. Medicin Lægen vil forsøge at finde den medicin, der har den bedste virkning med de færreste bivirkninger. Da mennesker reagerer forskelligt på medicin, kan man ikke på forhånd vide, hvilken slags det er. Nogle gange må man afprøve forskellige typer, og det kan være nødvendigt med flere slags medicin samtidig. Der går ofte 14 dage, før medicinen begynder at virke, og seks til otte uger, før man mærker den fulde effekt. For mange mennesker kan det være svært at acceptere behovet for medicin. Forebyggelse af tilbagefald Lægerne anbefaler som regel, at man fortsætter med at tage medicinen et stykke tid efter, at symptomerne er forsvundet, for at forebygge tilbagefald. Den psykologiske forebyggelse kan handle om, at man lærer at blive bedre til at håndtere forskellige former for stress, bliver bedre til at passe på sig selv og får et bedre selvværd. Information og støttemuligheder En vigtig del af behandlingen er, at man får information om sygdommen og dens behandling. Jo bedre man kender sygdommen og dens symptomer, jo lettere bliver det at forholde sig til den. Det bliver også lettere at opdage tidlige tegn på tilbagefald, så man kan forhindre, at de udvikler sig. Det er også vigtigt at få viden og vejledning om de forskellige muligheder for social støtte man kan få, som for eksempel sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Efter medicinen begyndte at virke, fik jeg samtaler med psykolog. Hun hjalp mig til at forstå sygdommen bedre, at komme lidt i gang med nogle nærende aktiviteter og træffe vigtige beslutninger. 22-årig kvinde Samtaleterapi Den psykologiske behandling bliver afstemt efter, hvordan man har det. Jo sværere depressionen er, jo mindre energi og overblik har man. Derfor skal behandlingen være meget enkel og rette sig mod at få hverdagen til at fungere. Et mål kan være at reducere isolation og passivitet ved at holde en normal dagsrytme, hvor man laver ting, som man godt kan lide og kan overkomme. Ved lette og moderate depressioner kan man få hjælp til at bryde de depressive tanker og finde mere realistiske og hensigtsmæssige måder at tænke på. Man kan også arbejde med forskellige følelser og forholdet til andre mennesker. Hvis der kommer en depression, ved jeg, hvor jeg skal søge hjælp. Jeg ved, det går over igen, og jeg har nogle redskaber, jeg kan bruge. 22-årig kvinde

6 10 DEPRESSION DEPRESSION 11 Man kan selv gøre noget for at få det bedre Ved lette og moderate depressioner er der nogle ting, man selv kan gøre for at få det bedre. Men det er vigtigt at være tålmodig og ikke presse sig selv for meget. Dyrk motion, hvis du kan Det er en god ide at begynde at dyrke noget motion, hvis man har kræfter til det. Ofte hjælper det på humøret, selvom det er svært at komme i gang. Det er vigtigt at være opmærksom på de små sejre. Man skal være tålmodig med sig selv og tage små skridt. 44-årig kvinde Planlæg dagen Når man er deprimeret, har man måske mest lyst til at blive liggende i sin seng. Men det bliver depressionen som regel værre af. Det er bedre at komme op og i gang med at lave noget, man kan overkomme. Mange gange vil man få det bedre, når man kommer i gang. Det er vigtigt at være realistisk. Man har ikke nær de kræfter, man plejer at have. Lad ikke de negative tanker styre De negative tanker har en tendens til at vedligeholde og forværre depressionen. Man kan prøve ikke at lade dem få overtaget. Det kan måske hjælpe at tænke på, at de er en del af sygdommen. De depressive tanker er som regel ikke er realistiske, selvom de opleves sådan. Forebyg tilbagefald Når man har fået det bedre, handler det om at finde en balance mellem at holde sig i gang og ikke overbelaste sig selv. Det er også en god ide at lave en plan for, hvad man gør ved eventuelle tegn på tilbagefald. Det er vigtigt at gøre nogle ting, man selv sætter pris på. På hospitalet kom jeg i gang med at male, og det hjalp mig rigtig meget. Jeg går meget til koncerter og cykler. Så kan jeg mærke, at jeg har det godt og trives. Hvis man ikke kan komme i tanke om noget, man kan lide, kan man tænke tilbage. Hvad kunne jeg godt lide tidligere? 44-årig kvinde

7 12 BIPOLAR LIDELSE BIPOLAR LIDELSE 13 Sådan opleves mani Bipolar lidelse er en alvorlig sygdom, der skal behandles Den første gang, jeg oplevede en mani, var fantastisk, fordi jeg ikke vidste, hvad det var. Jeg behøvede ikke sove, havde meget virkelyst, og seksuelt var der gang i den. Jeg kunne manipulere alle og overbevise dem om mine sindssyge synspunkter. Jeg bekymrede mig ikke om det. Det var bare fedt. Alt var mere og mere meningsfyldt. Jeg begyndte at arbejde som DJ, og efter tre dage uden søvn blev jeg psykotisk. Jeg troede, jeg var Jesus. Til sidst blev det som et mareridt. Jeg kunne ikke sove, selvom jeg gerne ville, var hele tiden i gang med noget nyt og kunne ikke finde ro nogen steder. Da jeg blev indlagt, vidste jeg godt, at jeg var syg. Det var fedt, at der var nogle behandlere, der tog sig af mig. Jeg følte mig i gode hænder. Langsomt vendte mit jeg tilbage. Jeg begyndte at bliver provokerende igen som jeg plejer at være. En del af de mennesker, der har depression, har også manier, hypomanier eller blandingstilstande. De lider af sygdommen bipolar affektiv lidelse eller blot bipolar lidelse. Tidligere kaldte man det maniodepressiv sygdom. Sygdommen forekommer lige ofte hos mænd og kvinder og begynder typisk i ungdommen eller tidlig voksenalder. Sygdommen bliver overset Cirka 1-2 % af befolkningen udvikler en bipolar lidelse i løbet af livet. Ofte går der flere år, fra de første symptomer viser sig, til personen får stillet diagnosen bipolar lidelse og kommer i behandling. Der er især tendens til, at de lettere former for mani (hypomanierne) bliver overset. Langvarig behandling er ofte nødvendig Bipolar lidelse er en alvorlig sygdom. Heldigvis findes der gode muligheder for behandling. Behandlingen er som regel langvarig og nogle gange livslang, og jo tidligere man begynder, jo bedre virker den. Derfor er det vigtigt at søge hjælp, hvis man selv eller ens pårørende har bipolar lidelse. Kend symptomerne på bipolar lidelse Under en mani ændrer hele personens tankegang sig, så den bliver overdrevet positiv og optimistisk. Den maniske person synes derfor ikke, at han har brug for hjælp. Det vil ofte være de pårørende, der ser problemerne. Det er vigtigt, at både ramte og pårørende kender symptomerne, så man kan få hjælp i tide. Der var ikke nogen af mine venner, der råbte vagt i gevær. Jeg rejste til udlandet, før jeg blev rigtig syg, så det oplevede de ikke. Det er også svært selv at reagere, når man har det godt. Man skal i hvert fald ikke have det dårligt over, at man ikke selv opdager det første gang.

8 14 BIPOLAR LIDELSE BIPOLAR LIDELSE 15 Symptomerne er en del af sygdommen, ikke personen Symptomer og forløb varierer meget Bipolar lidelse er kendetegnet ved perioder med depression og mani, hypomani eller blandingstilstande. Symptomerne på mani: Opstemthed, irritabelt stemningsleje Man er overdrevet glad og optimistisk, bliver eksalteret eller meget vred. Hyperaktivitet, rastløshed, uro Man er hele tiden i gang. Talepres Man snakker uafbrudt. Tankeflugt Tankerne flyver i forskellige retninger. Hæmningsløs adfærd Man opfører sig upassende, tager ikke hensyn til andre. Nedsat søvnbehov Man sover mindre end sædvanligt. Øget selvfølelse, storhedsideer Man har overdreven selvtillid og tror, man kan klare alt. Let afledelig, usamlet Man kan ikke koncentrere sig, bliver let distraheret. Hensynsløs, uansvarlig adfærd Man gør ting, der er farlige eller uansvarlige, fx bruger mange penge. Øget sexdrift Man er usædvanligt aktiv seksuelt. Man skelner mellem forskellige former for bipolar lidelse. Nogle har en klassisk form med svære manier og depressioner, også kaldet type 1. Andre har hypomanier og depressioner, også kaldet type 2. Atter andre har et forløb præget af blandingstilstande og depressioner. Sygdommens forløb Forløbet ved bipolar lidelse er meget forskelligt fra person til person. Nogle oplever kun to eller tre sygdomsepisoder i løbet af livet, men det er almindeligt at opleve flere. Maniske eller depressive symptomer kan vare uger eller måneder. De fleste har perioder uden symptomer, men en del oplever også symptomer mellem de alvorlige sygdomsepisoder. Nogle har vedvarende problemer med at huske og koncentrere sig, selvom de på andre områder føler sig raske. Sårbarhed og stress Bipolar lidelse kan forstås ud fra et samspil mellem sårbarhed og forskellige former for stress. Den er mere biologisk betinget end almindelig depression. En mani eller depression kan opstå uden ydre anledning eller udløses af forskellige biologiske eller psykologiske forhold. Depressioner udløses især af negative hændelser. Maniske symptomer kan aktiveres af mangel på søvn og/eller forskellige former for stress. Nogle har få symptomer, andre har mange. Symptomerne er beskrevet med udgangspunkt i WHOs diagnosesystem ICD 10, som bruges i Danmark. Symptomerne på depression er beskrevet på side 4, 6 og 7. Symptomerne skal vare en uge eller kræve indlæggelse, før man taler om mani. Ved svære manier kan der være psykotiske symptomer, hvor personen for eksempel hører stemmer eller har vrangforestillinger om, at han er udvalgt til er særlig mission. I sjældne tilfælde kan ubehandlet mani føre til en livstruende forvirringstilstand et såkaldt akut delir. En hypomani er en let form for mani. Ved blandingstilstande optræder maniske og depressive symptomer samtidigt eller skiftevis indenfor samme døgn.

9 16 BIPOLAR LIDELSE BIPOLAR LIDELSE 17 Behandlingen tilpasses sygdommens forskellige faser Det gælder om at finde en balance mellem at indrette sig efter sygdommen og være sig selv. Medicinen hjælper mig til at sove og holder mit humør mere stabilt. Samtaler med psykologen hjalp mig til at få struktur i mit liv og til at undgå at bringe mig selv i stressende situationer. Ved bipolar lidelse tilpasser man behandlingen de forskellige faser i forløbet. Den medicinske behandling er kompleks og som regel en opgave for speciallæger. Ved manier er det ofte nødvendigt at blive indlagt. Om nødvendigt kan indlæggelsen foregå med tvang, og i særligt svære tilfælde kan behandling med elektrochock (ECT) komme på tale. Det er som regel vigtigt at inddrage pårørende i behandlingen. Medicin Lægerne anbefaler altid medicin ved bipolar lidelse både i behandlingen af selve episoderne og som forebyggelse af nye episoder. Målet er at finde den medicin, der giver den bedste virkning med de færreste bivirkninger. Det kan være nødvendigt at afprøve forskellige typer for at finde den, der passer bedst til den enkelte, og der kan være behov for at tage flere slags medicin på samme tid. For mange mennesker kan det være svært at acceptere behovet for medicin. Psykologisk behandling I den depressive fase arbejder man psykologisk på samme måde som ved almindelig depression (se side 8 ). Ved bipolar depression kan tankerne især være præget af selvbebrejdelser over den adfærd, man har haft under en forudgående mani eller hypomani. Ved svære manier er egentlig samtaleterapi sjældent relevant. Ved lettere maniske tilstande kan behandleren hjælpe med at begrænse påvirkninger udefra og sætte aktivitetsniveauet ned. Forebyggelse af tilbagefald Lægerne anbefaler som regel, at man fortsætter med at tage medicinen i lang tid efter, at symptomerne er forsvundet, for at forebygge tilbagefald. Desuden er det vigtigt at lære at forebygge stress og opdage tegn på tilbagefald. Mange har også brug for at bearbejde de følelser, der er forbundet med at have fået en alvorlig psykisk lidelse og ikke kunne det samme som før. Der kan være fokus på selvværd, usikker identitet eller vanskeligheder i forhold til andre mennesker. Information og støttemuligheder Det er vigtigt at få informationer om sygdommen og dens behandling. Jo bedre man kender sygdommen og dens symptomer, jo lettere bliver det at forholde sig til den. Det bliver også lettere at opdage tidlige tegn på tilbagefald, så man kan forhindre, at de udvikler sig. Det er også vigtigt at få viden og vejledning om de forskellige muligheder for social støtte man kan få, som for eksempel sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Jeg er meget åben og fortæller gerne om min sygdom. Samtidig sørger jeg for at beskytte mig selv. Der skal være god tid, når jeg fortæller nye mennesker om sygdommen. Så kan jeg forklare, hvad det handler om. På den måde blive sygdommen ikke et stort grønt monster, der kan dukke op når som helst. Jeg bruger også mit netværk. Det bedste er, hvis man kan grine lidt af det også det triste. Kan man det, så er man nået langt.

10 18 BIPOLAR LIDELSE PÅRØRENDE 19 Man kan selv gøre noget for at få det bedre Pårørende reagerer også med svære følelser Jeg forsøger at leve mit liv så enkelt, så jeg ikke har brug for en kalender at have en regelmæssig og rolig hverdag, hvor der ikke sker for meget. Jeg sørger for at få min nattesøvn og for at have meget fritid til at slappe af derhjemme. Jeg har fundet ud af, at det er bedre med hjemlige sysler end for eksempel at melde mig til et forpligtende aftenskolekursus. Og så har jeg lært at bekæmpe mine impulser til at gøre ting, der ikke er gode for mig, som for eksempel at gå på druk. Det er svært at være forbeholden overfor sin egen tilstand, når man har det godt. Der er dog nogle ting, man kan gøre i den hypomane fase for at forhindre, at tilstanden udvikler sig. Der er også nogle ting, man selv kan gøre under depression. De er beskrevet på side Begræns aktiviteter Det kan være med til at vedligeholde eller forværre maniske symptomer, hvis man får mange påvirkninger udefra. Derfor kan det være en god ide at begrænse sine aktiviteter og sociale kontakter, selvom det er svært. Udsæt de store planer Hvis man har mange ideer, kan det være en god ide at prøve at udsætte dem til senere. Man kan eventuelt drøfte planerne med en person, man har tillid til, og få hans vurdering af dem. Hvis man har for meget energi, kan man prøve at bruge den konstruktivt ved for eksempel at være kreativ. Forebyg tilbagefald Når man har fået det bedre, handler det om at finde en balance mellem at holde sig i gang og ikke overbelaste sig selv. Det er også en god ide at lave en plan for, hvad man gør ved eventuelt tilbagefald. Tristhed, usikkerhed, angst, bekymring, irritation og vrede, afmagt, skyldfølelse og håbløshed. Svære følelser er en del af depression og bipolar lidelse. Men det er helt almindeligt, at pårørende reagerer med nogle af de samme følelser. Det er der gode grunde til. Man vil gerne hjælpe For det første er det svært at se en af sine nærmeste blive syg. Man bliver ked af det på hendes vegne og vil gerne hjælpe. Men det er svært at vide hvordan, og måske synes man ikke rigtig det hjælper, når man gør noget. Man kan blive irriteret over den sygdomsramtes reaktioner og utålmodig over, at der ikke sker noget. Man kan også være bange for, om man selv er skyld i sygdommen. Man mister noget For det andet er det svært, fordi man også selv mister noget. Den sygdomsramte person forandrer sig og er pludselig ikke den, hun plejer at være. Man kan måske ikke snakke om tingene, som man plejer, og måske får man også større ansvar for de praktiske ting i hjemmet. Det er svært for de pårørende at forstå, fordi det er noget med sindet. Det var lettere, hvis det var et brækket ben. Sådan er det bare, det er ikke fordi de ikke holder af dig. Lad det ikke fylde for meget. Prøv i stedet at blive enige om at tage det stille og roligt. 44-årig kvinde.

11 20 PÅRØRENDE PÅRØRENDE 21 Pårørende kan hjælpe, men skal passe på sig selv Børn er også pårørende Det hjælper nogle gange, at andre siger, at det bliver bedre. Men det bedste er at mærke en smule bedring selv. 22-årig kvinde Som pårørende er det vigtigt at støtte den sygdomsramte. Men det er også vigtigt, at man passer på sig selv. Sådan hjælper man den sygdomsramte Hvordan man bedst hjælper afhænger af, hvilken sygdom der er tale om, og hvilke symptomer der dominerer. Det vigtigste er derfor, at man skaffer sig viden ved at læse om sygdommen, deltage i behandlingen eller tale med den syge om, hvordan hun har det. Så kan man lave konkrete aftaler om, hvordan man som pårørende kan hjælpe. Sådan hjælper man sig selv Viden om sygdommen kan også hjælpe den pårørende til at acceptere sine egne reaktioner, få realistiske forventninger til den syge og til, hvad man selv kan gøre. Men det er også meget vigtigt, at man som pårørende tilgodeser sine egne behov, så man selv kan holde ud i længden. Som pårørende kan man hjælpe sig selv ved at: acceptere sine egne reaktioner på sygdommen også de negative. sige fra, når man ikke magter at hjælpe mere. holde fast i en normal hverdag, hvor man også gør ting, man selv holder af. dele ansvaret med andre få familie og venner til at hjælpe. eventuelt få hjælp hos en psykolog. Børn opdager også, når far eller mor ikke har det godt. De bliver bekymrede for deres forældre. De kan også blive bange for, at det er deres skyld, at far eller mor er syg. Derfor er det vigtigt at tale med børnene om sygdommen i et sprog, de kan forstå. Det kan for eksempel være en god ide at: fortælle om sygdommen og behandlingen. fortælle om medicinen, og hvad den skal hjælpe med. tage børnene med til et besøg hos behandleren. fortælle barnet, at det ikke er skyld i, at far eller mor er syg. fortælle barnet, at det ikke har kunnet forhindre sygdommen i at udvikle sig. Selvmordstanker Mange deprimerede har tanker om død og selvmord. Det er vigtigt at turde tale om, selvom det kan være svært. Som regel ønsker personen ikke at dø, men blot at slippe af med ubehaget. Som pårørende kan man hjælpe med at finde andre måder at få lindring på. Hvis selvmordstankerne er påtrængende, skal man søge professionel hjælp hos behandleren eller på skadestuen.

12 22 DEPRESSIONSFORENINGEN LITTERATUR 23 Støtte og rådgivning også til pårørende. Læs mere om depression og bipolar lidelse DepressionsForeningens formål er blandt andet at yde støtte og rådgivning til mennesker med depression eller bipolar lidelse og deres pårørende. Det foregår gennem forskellige aktiviteter. Depressionslinien er en anonym telefonlinie, hvor man bliver lyttet til, kan læsse af og få gode råd om, hvor man kan få hjælp. Den er bemandet af frivillige, der alle er tidligere deprimerede eller pårørende. Tlf Lokalgrupper er selvhjælpsgrupper, der mødes et par timer cirka hver 14. dag. Der er grupper for både unge og voksne og forskellige grupper for mennesker med depression, bipolar lidelse og pårørende. Balance er foreningens medlemsblad. Det indeholder blandt andet faglige artikler, indlæg fra medlemmer og opslagstavle med arrangementer. Bladet udkommer fire gange om året. Informationshæfter om depression, bipolar lidelse og om det at være pårørende kan købes via hjemmesiden eller ved at kontakte sekretariatet. Hjemmesiden giver informationer om foreningen, nyheder, baggrundsartikler, forslag til litteratur og kalender over relevante arrangementer både foreningen og andres. Foredrag og temarrangementer holdes nogle steder i landet. Det kan for eksempel være foredrag om nye former for behandling eller andre relevante emner. Mange af foreningens aktiviteter bliver varetaget af frivillige. Kontakt sekretariatet, hvis du gerne vil lave frivilligt arbejde. Der er mange forskellige opgaver. Meld dig ind i foreningen via hjemmesiden eller ring til sekretariatet på tlf Depression og hvad du selv kan gøre Af Jes Gerlach med bidrag af Antonia Sumbundu og Majken Blom Søefeldt, PsykiatriFondens Forlag Overvind depression et skridt ad gangen Af Michael E. Addis og Christopher R. Martell, Psykologisk Forlag Snak om angst og depression...med børn og voksne i alle aldre Af Karen Glistrup, PsykInfo Forlaget Depression Af Jes Gerlach, PsykiatriFondens Forlag Depression og bipolar lidelse i familien Af Krista N. Straarup m.fl., Depressionsforeningen Bipolar lidelse en bog til mennesker med mani og depression og til deres pårørende Af Rasmus W. Licht, Krista N. Straarup og Per Vestergaard, PsykiatriFondens Forlag Sort på hvidt personlige erfaringer med mani og depression Af Andreas Kilden og Krista N. Straarup, PsykiatriFondens Forlag Når opmærksomheden svigter Kognitive vanskeligheder ved depression og bipolar lidelse Af Louise Meldgaard Bruun og Krista N. Straarup, Eli Lilly A/S og Boehringer A/S Til hæftet er endvidere brugt følgende baggrundslitteratur: Psykiatri en grundbog Henrik Day Poulsen, Povl Munk-Jørgensen og Tom G. Bolwig (eds.), Munksgaard Danmark Referenceprogram for unipolar depression hos voksne Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR, Sundhedsstyrelsen WHO ICD 10 Psykiske lideler og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier Munksgaard Danmark 2002.

13

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

Depression. - Måske er du deprimeret.

Depression. - Måske er du deprimeret. Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Normalbegrebet. Håndtering af særligt udfordrende patienter herunder patienter med psykiske lidelser

Normalbegrebet. Håndtering af særligt udfordrende patienter herunder patienter med psykiske lidelser Forårets undervisning D. 4/2 11, kl. 08.00 12.00: Opsamling på evaluering, planlægning af forårets undervisning + gruppedynamikker, kommunikation og konflikthåndtering i behandlergrupper. D. 9/2 11, kl.

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Ramt af skizofreni - og hva så? 1. marts 2011 Susanne Hansen Psykisk sårbar med kreative interesser Uddannet læge 2003 info@susanne-hansen.dk www.foredragsgruppen2010.dk Kunstner Line Osmundsen Jeg har

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Om at være forældre til et barn med

Om at være forældre til et barn med Om at være forældre til et barn med Om at være forældre til et barn med bipolar lidelse Af Krista Nielsen Straarup og Lisbeth Jørgensen Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade 64 2500 Valby Tlf. 3312

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere