DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen"

Transkript

1 DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen

2 INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves depression....4 Depression er en almindelig sygdom, der kan behandles....5 Symptomerne er en del af sygdommen, ikke personen....6 Symptomer og forløb varierer meget...7 Behandlingen afhænger af, hvor svær depressionen er....8 Man kan selv gøre noget for at få det bedre Bipolar lidelse Sådan opleves mani...12 Bipolar lidelse er en alvorlig sygdom, der skal behandles...13 Symptomerne er en del af sygdommen, ikke personen Symptomer og forløb varierer meget...15 Behandlingen tilpasses sygdommens forskellige faser...16 Man kan selv gøre noget for at få det bedre Pårørende Pårørende reagerer også med svære følelser...19 Pårørende kan hjælpe, men skal passe på sig selv...20 Børn er også pårørende...21 Depressionsforeningen Støtte og rådgivning også til pårørende Læs mere om depression og bipolar lidelse...23 Om depression og bipolar lidelse Depression og bipolar lidelse er beslægtede sygdomme, men de er også forskellige. Depressionssygdommen kan vise sig som en enkelt eller flere depressive episoder i løbet af livet. Bipolar lidelse er en sygdom, hvor der ud over depression også er perioder med mani, hypomani eller blandingstilstand. Depression og bipolar lidelse har forskellige forløb og kræver forskellig behandling. Formålet med dette hæfte er at informere om depression og bipolar lidelse. Hæftet starter med et afsnit om depression, og derefter kommer et afsnit om bipolar lidelse. Her beskrives sygdommene, deres behandling, og hvad man selv kan gøre. Til sidst kommer der et afsnit om at være pårørende, lidt om DepressionsForeningen og forslag til videre læsning. DEPRESSION OG BIPOLAR LIDELSE, Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende Udgivet af DepressionsForeningen, juni 2011 ISBN Tekst: Journalist, cand.psych. Charlotte Juul Sørensen i samarbejde med Krista N. Straarup, specialist i klinisk psykologi, cand. psych. Layout: Eva Ahnoff Illustrationer: Dorte Salicath Tryk: Combiprint Papir: Silk, klimakompenseret papir Indholdet i denne pjece må ikke gengives uden skriftlig tilladelse fra DepressionsForeningen, Vendersgade 22, 1363 København K, telefon mail: Flere informationer på

3 4 DEPRESSION DEPRESSION 5 Sådan opleves depression Depression er en almindelig sygdom, der kan behandles Det var meget pinagtigt. Jeg kunne ikke komme ud af sengen om morgenen, og ofte blev jeg der hele dagen. Ofte kom jeg slet ikke i bad. Kunne ikke rigtig spise. Da jeg havde det allerværst, var jeg bare tom i hovedet. Der var ingen tanker. Ingen følelser. Ingenting. Jeg kunne ikke læse. Ikke se fjernsyn eller følge med i en samtale. Fik ingen ideer til noget. Da jeg fik det bedre, begyndte de negative tanker at komme. Tankerne kørte bare i ring. Jeg boede hos mine forældre i den periode. De støttede mig. Jeg så ingen venner. Orkede ikke kontakten. Jeg ønskede heller ikke, at mine venner skulle se mig sådan. 22-årig kvinde Depression er almindelig Undersøgelser viser, at omkring % af alle danskere får depression i løbet af deres liv. Det er altså en meget almindelig sygdom. Den kan opstå i alle aldre. Flere kvinder end mænd har depression. Mange går alene Mange mennesker får ikke behandling for depressionen. Det kan der være mange grunde til. Sygdommen kan blive overset, fordi den viser sig på atypiske måder eller optræder sammen med fysisk sygdom eller andre psykiske lidelser som for eksempel angst eller misbrug. Det kan også være, at den ramte ikke er klar over, at det er en sygdom, er flov over det eller ikke har energi til at søge hjælp. Tidlig behandling er vigtig Depression er en alvorlig sygdom, men heldigvis findes der gode muligheder for behandling. Meget tyder på, at behandlingen virker bedre, jo tidligere den begyndes. Derfor er det vigtigt at blive opmærksom på symptomerne og søge hjælp, hvis man har en depression. Kend symptomerne på depression Under en depression ændrer hele personens tankegang sig, så den bliver meget negativ. Den negative tænkning betyder, at man kritiserer sig selv og måske ikke opdager, at man faktisk er syg. Hvis man kender symptomerne på depression, kan man lettere opdage den. Jeg gik i alt for lang tid og prøvede at holde sammen på det hele selv, og det blev det i hvert fald ikke bedre af. Man skal snakke med nogen om det for at få lukket lidt op for det kaos, det er, og for at give andre en chance for at hjælpe. Det kan være svært at tale om, men måske kan det hjælpe at tænke på, hvem man rent faktisk kunne fortælle det til. En, man stoler rigtig meget på. 44-årig kvinde

4 6 DEPRESSION DEPRESSION 7 Symptomerne er en del af sygdommen, ikke personen Symptomer og forløb varierer meget Depression er kendetegnet ved en eller flere perioder med depressive symptomer. Symptomerne på depression: Nedtrykthed Man er ked af det, trist eller føler sig tom indeni. Nedsat lyst eller interesse Man mister lysten til ting, man tidligere holdt af. Nedsat energi eller øget trætbarhed Man føler sig træt og orker ingenting. Nedsat selvtillid eller selvfølelse Man tænker negativt om sig selv. Selvbebrejdelser eller skyldfølelser Man bebrejder sig selv alting. Tanker om død eller selvmord Man tænker på, at det ville være lettere, hvis man var død. Tænke- eller koncentrationsbesvær Man kan ikke samle tankerne, har svært ved at koncentrere sig eller huske. Rastløshed eller hæmning Man har svært ved at falde til ro eller komme i gang. Søvnforstyrrelser Man kan ikke falde i søvn, sover dårligt eller vågner tidligt. Appetit- og vægtændring Man spiser mere eller mindre, end man plejer, og taber sig eller tager på. Det er også almindeligt at opleve angst, irritabilitet, smerter og mangle lyst til sex i forbindelse med depression. Symptomerne skal vare i mindst 14 dage, før man taler om depression. Man skelner mellem lette, moderate og svære depressioner efter antallet og sværhedsgraden af symptomer. Ved svære depressioner kan der nogle gange komme psykotiske symptomer, hvor personen for eksempel hører stemmer eller har vrangforestillinger. Man kan for eksempel være overbevist om, at verden er bedre tjent uden én. Symptomerne på depression kan være meget forskellige fra person til person. Nogle er mest ramt af tristhed, problemer med koncentration og negative tanker, mens andre er mere plaget af de fysiske symptomer som for eksempel søvnproblemer og dårlig appetit. Mange mister deres energi, men nogle bliver meget urolige og har svært ved at falde til ro. Det er almindeligt, at symptomerne er værst om morgenen og letter lidt i løbet af dagen, men for nogle er det omvendt. Depressionens forløb Depression udvikler sig forskelligt. Hos mange kommer den gradvist, men symptomerne kan også komme pludseligt. En ubehandlet depression går som regel over af sig selv i løbet af et halvt til et helt år. Nogle bliver helt fri for symptomer. Andre har lette symptomer, efter at selve depressionen er forsvundet, som for eksempel problemer med at koncentrere sig og huske. Der er desværre også nogle, der bliver ved med at være deprimerede i længere tid. Cirka hver fjerde får kun én depression, mens mange får to eller flere episoder i løbet af livet. Sårbarhed og stress Der er ikke nogen enkel forklaring på, hvorfor nogle mennesker bliver deprimerede. Det skyldes sandsynligvis et samspil mellem sårbarhed og forskellige former for stress. Man kan have arvet en biologisk sårbarhed, og man kan være mere sårbar, hvis man har haft en utryg opvækst. Jo mere sårbar man er, jo mindre stress skal der til for at udløse depressionen. Der er stor forskel på, hvad den enkelte oplever som stress. Problemer i familien, på arbejde, fysisk sygdom, fødsel eller tab kan være belastninger, der medvirker til en depression. Hos nogle kan mangel på lys i vintermånederne udløse depression. Nogle har få symptomer, andre har mange. Symptomerne er beskrevet med udgangspunkt i WHOs diagnosesystem ICD 10, som bruges i Danmark.

5 8 DEPRESSION DEPRESSION 9 Behandlingen afhænger af, hvor svær depressionen er Medicinen hjalp mig til at komme op til kanten af hullet, så jeg selv kunne kæmpe videre derfra. 22-årig kvinde Lette depressioner kan ofte behandles med samtaler alene. Moderate depressioner kan nogle gange behandles med samtaler, andre gange må der medicin til. Ved svære depressioner er det som regel nødvendigt at behandle med medicin, og af og til er der behov for at blive indlagt. I særligt svære tilfælde kan behandling med elektrochock (ECT) komme på tale. Hvis depressionen hænger sammen med mangel på lys, kan lysterapi hjælpe. Det er ofte relevant at inddrage pårørende i behandlingen. Medicin Lægen vil forsøge at finde den medicin, der har den bedste virkning med de færreste bivirkninger. Da mennesker reagerer forskelligt på medicin, kan man ikke på forhånd vide, hvilken slags det er. Nogle gange må man afprøve forskellige typer, og det kan være nødvendigt med flere slags medicin samtidig. Der går ofte 14 dage, før medicinen begynder at virke, og seks til otte uger, før man mærker den fulde effekt. For mange mennesker kan det være svært at acceptere behovet for medicin. Forebyggelse af tilbagefald Lægerne anbefaler som regel, at man fortsætter med at tage medicinen et stykke tid efter, at symptomerne er forsvundet, for at forebygge tilbagefald. Den psykologiske forebyggelse kan handle om, at man lærer at blive bedre til at håndtere forskellige former for stress, bliver bedre til at passe på sig selv og får et bedre selvværd. Information og støttemuligheder En vigtig del af behandlingen er, at man får information om sygdommen og dens behandling. Jo bedre man kender sygdommen og dens symptomer, jo lettere bliver det at forholde sig til den. Det bliver også lettere at opdage tidlige tegn på tilbagefald, så man kan forhindre, at de udvikler sig. Det er også vigtigt at få viden og vejledning om de forskellige muligheder for social støtte man kan få, som for eksempel sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Efter medicinen begyndte at virke, fik jeg samtaler med psykolog. Hun hjalp mig til at forstå sygdommen bedre, at komme lidt i gang med nogle nærende aktiviteter og træffe vigtige beslutninger. 22-årig kvinde Samtaleterapi Den psykologiske behandling bliver afstemt efter, hvordan man har det. Jo sværere depressionen er, jo mindre energi og overblik har man. Derfor skal behandlingen være meget enkel og rette sig mod at få hverdagen til at fungere. Et mål kan være at reducere isolation og passivitet ved at holde en normal dagsrytme, hvor man laver ting, som man godt kan lide og kan overkomme. Ved lette og moderate depressioner kan man få hjælp til at bryde de depressive tanker og finde mere realistiske og hensigtsmæssige måder at tænke på. Man kan også arbejde med forskellige følelser og forholdet til andre mennesker. Hvis der kommer en depression, ved jeg, hvor jeg skal søge hjælp. Jeg ved, det går over igen, og jeg har nogle redskaber, jeg kan bruge. 22-årig kvinde

6 10 DEPRESSION DEPRESSION 11 Man kan selv gøre noget for at få det bedre Ved lette og moderate depressioner er der nogle ting, man selv kan gøre for at få det bedre. Men det er vigtigt at være tålmodig og ikke presse sig selv for meget. Dyrk motion, hvis du kan Det er en god ide at begynde at dyrke noget motion, hvis man har kræfter til det. Ofte hjælper det på humøret, selvom det er svært at komme i gang. Det er vigtigt at være opmærksom på de små sejre. Man skal være tålmodig med sig selv og tage små skridt. 44-årig kvinde Planlæg dagen Når man er deprimeret, har man måske mest lyst til at blive liggende i sin seng. Men det bliver depressionen som regel værre af. Det er bedre at komme op og i gang med at lave noget, man kan overkomme. Mange gange vil man få det bedre, når man kommer i gang. Det er vigtigt at være realistisk. Man har ikke nær de kræfter, man plejer at have. Lad ikke de negative tanker styre De negative tanker har en tendens til at vedligeholde og forværre depressionen. Man kan prøve ikke at lade dem få overtaget. Det kan måske hjælpe at tænke på, at de er en del af sygdommen. De depressive tanker er som regel ikke er realistiske, selvom de opleves sådan. Forebyg tilbagefald Når man har fået det bedre, handler det om at finde en balance mellem at holde sig i gang og ikke overbelaste sig selv. Det er også en god ide at lave en plan for, hvad man gør ved eventuelle tegn på tilbagefald. Det er vigtigt at gøre nogle ting, man selv sætter pris på. På hospitalet kom jeg i gang med at male, og det hjalp mig rigtig meget. Jeg går meget til koncerter og cykler. Så kan jeg mærke, at jeg har det godt og trives. Hvis man ikke kan komme i tanke om noget, man kan lide, kan man tænke tilbage. Hvad kunne jeg godt lide tidligere? 44-årig kvinde

7 12 BIPOLAR LIDELSE BIPOLAR LIDELSE 13 Sådan opleves mani Bipolar lidelse er en alvorlig sygdom, der skal behandles Den første gang, jeg oplevede en mani, var fantastisk, fordi jeg ikke vidste, hvad det var. Jeg behøvede ikke sove, havde meget virkelyst, og seksuelt var der gang i den. Jeg kunne manipulere alle og overbevise dem om mine sindssyge synspunkter. Jeg bekymrede mig ikke om det. Det var bare fedt. Alt var mere og mere meningsfyldt. Jeg begyndte at arbejde som DJ, og efter tre dage uden søvn blev jeg psykotisk. Jeg troede, jeg var Jesus. Til sidst blev det som et mareridt. Jeg kunne ikke sove, selvom jeg gerne ville, var hele tiden i gang med noget nyt og kunne ikke finde ro nogen steder. Da jeg blev indlagt, vidste jeg godt, at jeg var syg. Det var fedt, at der var nogle behandlere, der tog sig af mig. Jeg følte mig i gode hænder. Langsomt vendte mit jeg tilbage. Jeg begyndte at bliver provokerende igen som jeg plejer at være. En del af de mennesker, der har depression, har også manier, hypomanier eller blandingstilstande. De lider af sygdommen bipolar affektiv lidelse eller blot bipolar lidelse. Tidligere kaldte man det maniodepressiv sygdom. Sygdommen forekommer lige ofte hos mænd og kvinder og begynder typisk i ungdommen eller tidlig voksenalder. Sygdommen bliver overset Cirka 1-2 % af befolkningen udvikler en bipolar lidelse i løbet af livet. Ofte går der flere år, fra de første symptomer viser sig, til personen får stillet diagnosen bipolar lidelse og kommer i behandling. Der er især tendens til, at de lettere former for mani (hypomanierne) bliver overset. Langvarig behandling er ofte nødvendig Bipolar lidelse er en alvorlig sygdom. Heldigvis findes der gode muligheder for behandling. Behandlingen er som regel langvarig og nogle gange livslang, og jo tidligere man begynder, jo bedre virker den. Derfor er det vigtigt at søge hjælp, hvis man selv eller ens pårørende har bipolar lidelse. Kend symptomerne på bipolar lidelse Under en mani ændrer hele personens tankegang sig, så den bliver overdrevet positiv og optimistisk. Den maniske person synes derfor ikke, at han har brug for hjælp. Det vil ofte være de pårørende, der ser problemerne. Det er vigtigt, at både ramte og pårørende kender symptomerne, så man kan få hjælp i tide. Der var ikke nogen af mine venner, der råbte vagt i gevær. Jeg rejste til udlandet, før jeg blev rigtig syg, så det oplevede de ikke. Det er også svært selv at reagere, når man har det godt. Man skal i hvert fald ikke have det dårligt over, at man ikke selv opdager det første gang.

8 14 BIPOLAR LIDELSE BIPOLAR LIDELSE 15 Symptomerne er en del af sygdommen, ikke personen Symptomer og forløb varierer meget Bipolar lidelse er kendetegnet ved perioder med depression og mani, hypomani eller blandingstilstande. Symptomerne på mani: Opstemthed, irritabelt stemningsleje Man er overdrevet glad og optimistisk, bliver eksalteret eller meget vred. Hyperaktivitet, rastløshed, uro Man er hele tiden i gang. Talepres Man snakker uafbrudt. Tankeflugt Tankerne flyver i forskellige retninger. Hæmningsløs adfærd Man opfører sig upassende, tager ikke hensyn til andre. Nedsat søvnbehov Man sover mindre end sædvanligt. Øget selvfølelse, storhedsideer Man har overdreven selvtillid og tror, man kan klare alt. Let afledelig, usamlet Man kan ikke koncentrere sig, bliver let distraheret. Hensynsløs, uansvarlig adfærd Man gør ting, der er farlige eller uansvarlige, fx bruger mange penge. Øget sexdrift Man er usædvanligt aktiv seksuelt. Man skelner mellem forskellige former for bipolar lidelse. Nogle har en klassisk form med svære manier og depressioner, også kaldet type 1. Andre har hypomanier og depressioner, også kaldet type 2. Atter andre har et forløb præget af blandingstilstande og depressioner. Sygdommens forløb Forløbet ved bipolar lidelse er meget forskelligt fra person til person. Nogle oplever kun to eller tre sygdomsepisoder i løbet af livet, men det er almindeligt at opleve flere. Maniske eller depressive symptomer kan vare uger eller måneder. De fleste har perioder uden symptomer, men en del oplever også symptomer mellem de alvorlige sygdomsepisoder. Nogle har vedvarende problemer med at huske og koncentrere sig, selvom de på andre områder føler sig raske. Sårbarhed og stress Bipolar lidelse kan forstås ud fra et samspil mellem sårbarhed og forskellige former for stress. Den er mere biologisk betinget end almindelig depression. En mani eller depression kan opstå uden ydre anledning eller udløses af forskellige biologiske eller psykologiske forhold. Depressioner udløses især af negative hændelser. Maniske symptomer kan aktiveres af mangel på søvn og/eller forskellige former for stress. Nogle har få symptomer, andre har mange. Symptomerne er beskrevet med udgangspunkt i WHOs diagnosesystem ICD 10, som bruges i Danmark. Symptomerne på depression er beskrevet på side 4, 6 og 7. Symptomerne skal vare en uge eller kræve indlæggelse, før man taler om mani. Ved svære manier kan der være psykotiske symptomer, hvor personen for eksempel hører stemmer eller har vrangforestillinger om, at han er udvalgt til er særlig mission. I sjældne tilfælde kan ubehandlet mani føre til en livstruende forvirringstilstand et såkaldt akut delir. En hypomani er en let form for mani. Ved blandingstilstande optræder maniske og depressive symptomer samtidigt eller skiftevis indenfor samme døgn.

9 16 BIPOLAR LIDELSE BIPOLAR LIDELSE 17 Behandlingen tilpasses sygdommens forskellige faser Det gælder om at finde en balance mellem at indrette sig efter sygdommen og være sig selv. Medicinen hjælper mig til at sove og holder mit humør mere stabilt. Samtaler med psykologen hjalp mig til at få struktur i mit liv og til at undgå at bringe mig selv i stressende situationer. Ved bipolar lidelse tilpasser man behandlingen de forskellige faser i forløbet. Den medicinske behandling er kompleks og som regel en opgave for speciallæger. Ved manier er det ofte nødvendigt at blive indlagt. Om nødvendigt kan indlæggelsen foregå med tvang, og i særligt svære tilfælde kan behandling med elektrochock (ECT) komme på tale. Det er som regel vigtigt at inddrage pårørende i behandlingen. Medicin Lægerne anbefaler altid medicin ved bipolar lidelse både i behandlingen af selve episoderne og som forebyggelse af nye episoder. Målet er at finde den medicin, der giver den bedste virkning med de færreste bivirkninger. Det kan være nødvendigt at afprøve forskellige typer for at finde den, der passer bedst til den enkelte, og der kan være behov for at tage flere slags medicin på samme tid. For mange mennesker kan det være svært at acceptere behovet for medicin. Psykologisk behandling I den depressive fase arbejder man psykologisk på samme måde som ved almindelig depression (se side 8 ). Ved bipolar depression kan tankerne især være præget af selvbebrejdelser over den adfærd, man har haft under en forudgående mani eller hypomani. Ved svære manier er egentlig samtaleterapi sjældent relevant. Ved lettere maniske tilstande kan behandleren hjælpe med at begrænse påvirkninger udefra og sætte aktivitetsniveauet ned. Forebyggelse af tilbagefald Lægerne anbefaler som regel, at man fortsætter med at tage medicinen i lang tid efter, at symptomerne er forsvundet, for at forebygge tilbagefald. Desuden er det vigtigt at lære at forebygge stress og opdage tegn på tilbagefald. Mange har også brug for at bearbejde de følelser, der er forbundet med at have fået en alvorlig psykisk lidelse og ikke kunne det samme som før. Der kan være fokus på selvværd, usikker identitet eller vanskeligheder i forhold til andre mennesker. Information og støttemuligheder Det er vigtigt at få informationer om sygdommen og dens behandling. Jo bedre man kender sygdommen og dens symptomer, jo lettere bliver det at forholde sig til den. Det bliver også lettere at opdage tidlige tegn på tilbagefald, så man kan forhindre, at de udvikler sig. Det er også vigtigt at få viden og vejledning om de forskellige muligheder for social støtte man kan få, som for eksempel sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Jeg er meget åben og fortæller gerne om min sygdom. Samtidig sørger jeg for at beskytte mig selv. Der skal være god tid, når jeg fortæller nye mennesker om sygdommen. Så kan jeg forklare, hvad det handler om. På den måde blive sygdommen ikke et stort grønt monster, der kan dukke op når som helst. Jeg bruger også mit netværk. Det bedste er, hvis man kan grine lidt af det også det triste. Kan man det, så er man nået langt.

10 18 BIPOLAR LIDELSE PÅRØRENDE 19 Man kan selv gøre noget for at få det bedre Pårørende reagerer også med svære følelser Jeg forsøger at leve mit liv så enkelt, så jeg ikke har brug for en kalender at have en regelmæssig og rolig hverdag, hvor der ikke sker for meget. Jeg sørger for at få min nattesøvn og for at have meget fritid til at slappe af derhjemme. Jeg har fundet ud af, at det er bedre med hjemlige sysler end for eksempel at melde mig til et forpligtende aftenskolekursus. Og så har jeg lært at bekæmpe mine impulser til at gøre ting, der ikke er gode for mig, som for eksempel at gå på druk. Det er svært at være forbeholden overfor sin egen tilstand, når man har det godt. Der er dog nogle ting, man kan gøre i den hypomane fase for at forhindre, at tilstanden udvikler sig. Der er også nogle ting, man selv kan gøre under depression. De er beskrevet på side Begræns aktiviteter Det kan være med til at vedligeholde eller forværre maniske symptomer, hvis man får mange påvirkninger udefra. Derfor kan det være en god ide at begrænse sine aktiviteter og sociale kontakter, selvom det er svært. Udsæt de store planer Hvis man har mange ideer, kan det være en god ide at prøve at udsætte dem til senere. Man kan eventuelt drøfte planerne med en person, man har tillid til, og få hans vurdering af dem. Hvis man har for meget energi, kan man prøve at bruge den konstruktivt ved for eksempel at være kreativ. Forebyg tilbagefald Når man har fået det bedre, handler det om at finde en balance mellem at holde sig i gang og ikke overbelaste sig selv. Det er også en god ide at lave en plan for, hvad man gør ved eventuelt tilbagefald. Tristhed, usikkerhed, angst, bekymring, irritation og vrede, afmagt, skyldfølelse og håbløshed. Svære følelser er en del af depression og bipolar lidelse. Men det er helt almindeligt, at pårørende reagerer med nogle af de samme følelser. Det er der gode grunde til. Man vil gerne hjælpe For det første er det svært at se en af sine nærmeste blive syg. Man bliver ked af det på hendes vegne og vil gerne hjælpe. Men det er svært at vide hvordan, og måske synes man ikke rigtig det hjælper, når man gør noget. Man kan blive irriteret over den sygdomsramtes reaktioner og utålmodig over, at der ikke sker noget. Man kan også være bange for, om man selv er skyld i sygdommen. Man mister noget For det andet er det svært, fordi man også selv mister noget. Den sygdomsramte person forandrer sig og er pludselig ikke den, hun plejer at være. Man kan måske ikke snakke om tingene, som man plejer, og måske får man også større ansvar for de praktiske ting i hjemmet. Det er svært for de pårørende at forstå, fordi det er noget med sindet. Det var lettere, hvis det var et brækket ben. Sådan er det bare, det er ikke fordi de ikke holder af dig. Lad det ikke fylde for meget. Prøv i stedet at blive enige om at tage det stille og roligt. 44-årig kvinde.

11 20 PÅRØRENDE PÅRØRENDE 21 Pårørende kan hjælpe, men skal passe på sig selv Børn er også pårørende Det hjælper nogle gange, at andre siger, at det bliver bedre. Men det bedste er at mærke en smule bedring selv. 22-årig kvinde Som pårørende er det vigtigt at støtte den sygdomsramte. Men det er også vigtigt, at man passer på sig selv. Sådan hjælper man den sygdomsramte Hvordan man bedst hjælper afhænger af, hvilken sygdom der er tale om, og hvilke symptomer der dominerer. Det vigtigste er derfor, at man skaffer sig viden ved at læse om sygdommen, deltage i behandlingen eller tale med den syge om, hvordan hun har det. Så kan man lave konkrete aftaler om, hvordan man som pårørende kan hjælpe. Sådan hjælper man sig selv Viden om sygdommen kan også hjælpe den pårørende til at acceptere sine egne reaktioner, få realistiske forventninger til den syge og til, hvad man selv kan gøre. Men det er også meget vigtigt, at man som pårørende tilgodeser sine egne behov, så man selv kan holde ud i længden. Som pårørende kan man hjælpe sig selv ved at: acceptere sine egne reaktioner på sygdommen også de negative. sige fra, når man ikke magter at hjælpe mere. holde fast i en normal hverdag, hvor man også gør ting, man selv holder af. dele ansvaret med andre få familie og venner til at hjælpe. eventuelt få hjælp hos en psykolog. Børn opdager også, når far eller mor ikke har det godt. De bliver bekymrede for deres forældre. De kan også blive bange for, at det er deres skyld, at far eller mor er syg. Derfor er det vigtigt at tale med børnene om sygdommen i et sprog, de kan forstå. Det kan for eksempel være en god ide at: fortælle om sygdommen og behandlingen. fortælle om medicinen, og hvad den skal hjælpe med. tage børnene med til et besøg hos behandleren. fortælle barnet, at det ikke er skyld i, at far eller mor er syg. fortælle barnet, at det ikke har kunnet forhindre sygdommen i at udvikle sig. Selvmordstanker Mange deprimerede har tanker om død og selvmord. Det er vigtigt at turde tale om, selvom det kan være svært. Som regel ønsker personen ikke at dø, men blot at slippe af med ubehaget. Som pårørende kan man hjælpe med at finde andre måder at få lindring på. Hvis selvmordstankerne er påtrængende, skal man søge professionel hjælp hos behandleren eller på skadestuen.

12 22 DEPRESSIONSFORENINGEN LITTERATUR 23 Støtte og rådgivning også til pårørende. Læs mere om depression og bipolar lidelse DepressionsForeningens formål er blandt andet at yde støtte og rådgivning til mennesker med depression eller bipolar lidelse og deres pårørende. Det foregår gennem forskellige aktiviteter. Depressionslinien er en anonym telefonlinie, hvor man bliver lyttet til, kan læsse af og få gode råd om, hvor man kan få hjælp. Den er bemandet af frivillige, der alle er tidligere deprimerede eller pårørende. Tlf Lokalgrupper er selvhjælpsgrupper, der mødes et par timer cirka hver 14. dag. Der er grupper for både unge og voksne og forskellige grupper for mennesker med depression, bipolar lidelse og pårørende. Balance er foreningens medlemsblad. Det indeholder blandt andet faglige artikler, indlæg fra medlemmer og opslagstavle med arrangementer. Bladet udkommer fire gange om året. Informationshæfter om depression, bipolar lidelse og om det at være pårørende kan købes via hjemmesiden eller ved at kontakte sekretariatet. Hjemmesiden giver informationer om foreningen, nyheder, baggrundsartikler, forslag til litteratur og kalender over relevante arrangementer både foreningen og andres. Foredrag og temarrangementer holdes nogle steder i landet. Det kan for eksempel være foredrag om nye former for behandling eller andre relevante emner. Mange af foreningens aktiviteter bliver varetaget af frivillige. Kontakt sekretariatet, hvis du gerne vil lave frivilligt arbejde. Der er mange forskellige opgaver. Meld dig ind i foreningen via hjemmesiden eller ring til sekretariatet på tlf Depression og hvad du selv kan gøre Af Jes Gerlach med bidrag af Antonia Sumbundu og Majken Blom Søefeldt, PsykiatriFondens Forlag Overvind depression et skridt ad gangen Af Michael E. Addis og Christopher R. Martell, Psykologisk Forlag Snak om angst og depression...med børn og voksne i alle aldre Af Karen Glistrup, PsykInfo Forlaget Depression Af Jes Gerlach, PsykiatriFondens Forlag Depression og bipolar lidelse i familien Af Krista N. Straarup m.fl., Depressionsforeningen Bipolar lidelse en bog til mennesker med mani og depression og til deres pårørende Af Rasmus W. Licht, Krista N. Straarup og Per Vestergaard, PsykiatriFondens Forlag Sort på hvidt personlige erfaringer med mani og depression Af Andreas Kilden og Krista N. Straarup, PsykiatriFondens Forlag Når opmærksomheden svigter Kognitive vanskeligheder ved depression og bipolar lidelse Af Louise Meldgaard Bruun og Krista N. Straarup, Eli Lilly A/S og Boehringer A/S Til hæftet er endvidere brugt følgende baggrundslitteratur: Psykiatri en grundbog Henrik Day Poulsen, Povl Munk-Jørgensen og Tom G. Bolwig (eds.), Munksgaard Danmark Referenceprogram for unipolar depression hos voksne Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR, Sundhedsstyrelsen WHO ICD 10 Psykiske lideler og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier Munksgaard Danmark 2002.

13

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Om at være forældre til et barn med

Om at være forældre til et barn med Om at være forældre til et barn med Om at være forældre til et barn med bipolar lidelse Af Krista Nielsen Straarup og Lisbeth Jørgensen Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade 64 2500 Valby Tlf. 3312

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Sygdommen, behandling og forebyggelse

Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er en depression? 05 Hvorfor får nogle en depression? 08 Hvilke symptomer

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Den pårørende i fokus

Den pårørende i fokus Den pårørende i fokus 16. september 2015 Onkologisk Afdeling R Herlev Hospital Pårørende er noget man er til en anden Mig Os Pårørende Pårørende i dilemmaer Ændring af opgaver/roller/relation: Mulighed

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE

NÅR BØRN ER PÅRØRENDE NÅR BØRN ER PÅRØRENDE REHABILITERINGSKONFERENCE NYBORG STRAND 30. OKTOBER 2013 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT INTRODUKTION Psykiatrifonden er en privat humanitær organisation, som hjælper mennesker med

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin

Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Martin Beskrivelser af medlemmerne i foredragsgruppen Michael Jeg er 37 år, uddannet pædagog i sommeren 2006 og arbejder lige nu på et socialpsykiatrisk botilbud. I efteråret 2004 gik jeg ned med en svær depression,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG TIL ELEVERNE fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG Materialet er indsamlet og redigeret af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND s Pårørenderådgivning. Lay-out: Morten Lind Pedersen, SIND

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere