Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk"

Transkript

1 Information om bipolar lidelse HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

2 Indhold 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke symptomer ses ved bipolar lidelse? 09 Hvordan stilles diagnosen bipolar lidelse? 10 Forskellige forløb og udtryksformer 11 Hvordan behandler og forebygger man bipolar lidelse? 14 Hvad kan du selv gøre, hvis du har en bipolar lidelse? 16 Hvad kan pårørende gøre? Bipolar affektiv sindslidelse (i hæftet omtalt som bipolar lidelse) er en alvorlig psykisk lidelse. Når man har en bipolar lidelse, er viden om sygdommen vigtig. Jo mere man ved, jo bedre kan man håndtere og forebygge sygdommen og dens konsekvenser. Pjecen beskriver sygdommen samt mulighederne for behandling og forebyggelse. Den henvender sig primært til dig, der modtager behandling for bipolar lidelse i psykiatrien i Region Midtjylland. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende kan blive klogere på diagnosen bipolar lidelse. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf:

3 Hvad er bipolar lidelse? Bipolar lidelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved episoder med mani, hypomani (let form form for mani), depression og/eller blandingstilstand (tilstand hvor maniske og depressive symptomer optræder samtidig eller med hurtige skift). Sygdommen kaldtes tidligere maniodepressiv sygdom og rammer ca. 1-2 % af Danmarks befolkning. Bipolar lidelse optræder lige hyppigt hos kvinder og mænd og begynder almindeligvis i ungdommen eller i den tidlige voksenalder. Gennemsnitligt går der 8-9 år fra de første symptomer eller sygdomsepisoder viser sig, til sygdommen erkendes og diagnosticeres. Det vil hyppigst være fordi depressionerne ikke ses af lægen som led i bipolar sygdom, eller fordi hypomanier og blandingstilstande, bliver overset. I forbindelse med bipolar lidelse ses ofte andre psykiske lidelser - især misbrug og forskellige former for angstlidelser. Selvom symptomerne og sværhedsgrad varierer, er sygdommen ofte forbundet med alvorlige sociale, økonomiske og personlige konsekvenser, og specielt en øget risiko for selvmord. Der er en høj risiko for tilbagefald, men behandling og forebyggelse kan i høj grad være med til at mildne sygdomsforløbet og mindske de psykologiske og sociale omkostninger for den enkelte og for familien. Når jeg er manisk, er jeg helt anderledes end normalt. Jeg har slet ikke behov for at sove. Jeg ser alt ud fra mit eget perspektiv. Jeg synes, jeg er den vigtigste person i verden, og alle mine tanker er geniale. Jeg tænker så hurtigt, at jeg ikke kan nå at få sagt alt det, jeg tænker. Jeg har ikke tålmodighed til at lytte til andre og kan kun opholde mig et sted kort tid ad gangen. Jeg går hvileløst rundt i mit hus. Jeg kører alt for stærkt i trafikken, går i byen og tager kontakt til fremmede og flirter med alle kvinder, jeg møder. Jeg bliver meget irriteret, hvis nogen forsøger at bremse mig. Jeg får ideer til at starte flere firmaer på én gang og tænker, at intet kan stoppe mig. Christian 30 år. 3Bipolar lidelse hos voksne

4 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? Forskning har vist, at arvelighed har stor betydning ved bipolar lidelse. Det er sårbarheden, og ikke sygdommen som sådan, der nedarves. Ydre miljømæssige forhold, som f.eks. forskellige former for stress, spiller også en rolle i sygdommens udvikling og forløb. Jo højere grad af sårbarhed der er, jo mindre belastning skal der til for at udløse en sygdomsepisode. Sociale og miljømæssige faktorer kan beskytte mod eller forværre genetisk sårbarhed. Genetiske faktorer Er der bipolar lidelse hos forældre eller søskende, øges risikoen for selv at udvikle sygdommen med 10 %. Hvis en én-ægget tvilling har sygdommen, øges risikoen for at den anden tvilling bliver syg yderligere til op mod %. Forskningen tyder imidlertid på, at der er flere hundrede forskellige gener involveret i udviklingen af bipolar lidelse, men hvert gen bidrager tilsvarende kun med en lille forøget risiko for sygdommen. hjernens såkaldte signalstoffer, dvs. de molekyler, som nervecellerne kommunikerer ved hjælp af. Det er også virkningen af disse signalstoffer, f.eks. dopamin og serotonin, som påvirkes ved den medicinske behandling af bipolar lidelse. Udløsende faktorer Mens en sygdomsepisode i nogle tilfælde udvikler sig uden nogen ydre anledning, er det i andre tilfælde muligt at pege på én eller flere faktorer, som har været med til at udløse episoden. Forskning har vist, at en række biologiske, psykologiske og sociale forhold kan spille en rolle i udviklingen af både maniske og depressive symptomer. Blandt biologiske faktorer har lyspåvirkning i nogle tilfælde indflydelse på sygdommens forløb. Forekomsten af maniske episoder er højest i forårs- og sommermånederne, ligesom visse former for depression især optræder i de mørke måneder. Ved mani og depression kan man desuden påvise ændringer i visse af Hos kvinder kan hormonelle forandringer være med til at fremprovokere en 4

5 mani, depression eller blandingstilstand, f.eks. i forbindelse med graviditet og fødsel. Forstyrrelser af døgnrytmen spiller en stor rolle i forbindelse med udviklingen af en sygdomsepisode. En mani kan fx opstå, hvis en person undlader at sove eller i forbindelse med jetlag ved rejser gennem tidszoner. Hash, alkohol, speed og kokain kan være med til at fremkalde både mani, blandingstilstand eller depression. Mange mennesker føler at fx hash har en umiddelbar beroligende effekt på dem, men reelt øges risikoen for sygdomsepisoder. Det er derfor meget vigtigt at afstå fra at bruge hash samt andre stoffer. Antidepressiv medicin kan af og til fremprovokere maniske symptomer hos personer med bipolar lidelse. Både positive og negative begivenheder, situationer og forandringer kan medføre psykisk stress og være med til at aktivere maniske eller depressive symptomer. Sårbarheden overfor stress øges med antallet af sygdomsepisoder. Tab, krænkelser, mangel på social støtte og familiemæssige konflikter er nogle af de forhold, der typisk kan være med til at udløse depressive symptomer, mens øget målrettet adfærd og øget engagement, f.eks. i forbindelse med eksamen, overarbejde eller forelskelse, kan være med til at udvikle maniske symptomer. Det afhænger bl.a. af den personlige oplevelse og håndtering af situationen, hvorvidt en specifik begivenhed eller særlige forhold giver anledning til stress. 5

6 Hvilke symptomer ses ved bipolar lidelse? Bipolar lidelse er kendetegnet ved perioder med unaturlige forandringer i stemningsleje og energiniveau. Ved mani eller hypomani er stemningslejet løftet eller irritabelt, og ved depression er det forsænket. Ændringer i stemningslejet er ledsaget af en række ændringer af tænkningen, følelseslivet og adfærden. Nedenfor følger en beskrivelse af symptomerne ved de forskellige typer af sygdomsepisoder, der ses ved bipolar lidelse: Mani er defineret ved, at karakteristiske maniske symptomer er til stede i mindst en uge, eller at indlæggelse er nødvendig. Maniens kernesymptomer er en unaturlig opstemthed og evt. voldsom vrede og irritabilitet. Desuden ses markant nedsat behov for søvn, unaturlig øget energi, øget aktivitet med mange planer og ideer, markant hurtig og springende tankegang og stor taletrang med hyppige emneskift. Endelig er manien forbundet med selvovervurdering, forringet dømmekraft og tab af selvkontrol, der kan komme til udtryk ved hasarderet og hæmningsløs adfærd, såsom urealistisk stort pengeforbrug, misbrug eller øget seksuel lyst og aktivitet. I de svære tilfælde af mani optræder af og til psykotiske symptomer i form af enten vrangforestillinger (urokkelige overbevisninger som strider mod almindelig fornuft) eller hallucinationer (sanse oplevelser uden ydre påvirkning): Hypomani er en let form for mani, der er karakteriseret ved let opstemthed eller øget irritabilitet, øget energi, øget selvtillid og øget velvære. Ofte ses øget produktivitet, ligesom søvnbehovet kan være nedsat med to til tre timer i forhold til det normale behov. For at man kan stille diagnosen hypomani, skal de lettere maniske symptomer have varet i mindst fire døgn. Tilstanden påvirker ikke altid funktionsniveauet, men vil ofte være påfaldende for omgivelserne. En hypomani kan hos nogle være forstadie til en mani, mens den hos andre pludselig kan slå over i en depressiv tilstand: Depression, som led i bipolar lidelse (også kaldet bipolar depression) er kendetegnet ved de samme symptomer som den unipolare depression (depressioner, hvor der aldrig har været mani eller hypomani). Depression inddeles efter sværhedsgrad i depressiv episode af lettere, moderat og svær grad samt depression af svær grad med psykotiske symptomer (du kan læse mere i pjecen om depression hos voksne). For 6

7 at man kan stille diagnosen depression, skal de depressive symptomer have varet mindst 14 dage. Kernesymptomerne er nedtrykthed, nedsat energi og nedsat lyst. Søvn og appetit er typisk forstyrret, ligesom der ofte ses vanskeligheder med koncentration og hukommelse. Ved bipolar depression ses af og til såkaldte atypiske depressionssymptomer, som f.eks. øget søvnbehov og øget appetit. Nedsat selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, og ved de moderate og svære depressioner er der ofte selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om selvmord. Ved de svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer. Patienten kan fx høre stemmer, der opfordrer ham eller hende til selvmord. Blandingstilstande er kendetegnet ved, at maniske og depressive symptomer optræder samtidigt eller ved hurtige skift mellem depressive og maniske symptomer. Blandingstilstande kan optræde som selvstændige sygdomsepisoder eller i forbindelse med overgang fra mani til depression eller omvendt. I nogle tilfælde fylder de maniske og depressive symptomer lige meget, mens der i andre tilfælde er tale om over vejende maniske blandingstilstande eller overvejende depressive blandingstilstande. I de tilfælde hvor blandingstilstande er ledsaget af selvmordstanker og samtidig øget Normalt er jeg en stille og forsigtig pige. Når jeg er hypoman, ændres alting. Jeg vågner pludselig to timer før normalt. Mine tanker kører meget hurtigt, jeg har mange ideer og har en følelse af at være ovenpå og kunne klare alt. Jeg synes pludselig, at andre er langsomme og kedelige. Jeg taler til fremmede, jeg møder i toget eller ved busstoppestedet. Det er normalt slet ikke mig. Jeg er normalt sparsommelig, men pludselig går jeg meget mere i butikker og køber stort og småt, som jeg egentlig ikke har behov for. Efter to uger med hypomani vender tilstanden typisk fra den ene dag til den anden, og jeg vågner op en morgen og er deprimeret. Camilla 18 år. energi/handlekraft, kan tilstanden være forbundet med høj selvmordsrisiko. Blandingstilstande er noget af det mest ubehagelige, man kan opleve - specielt hvis man på samme tid har maniske og depressive symptomer. Risikoen for selvmord er forhøjet i en blandingstilstand, fordi man samtidig med at være deprimeret også har en voldsom destruktiv energi i sig. 7Bipolar lidelse hos voksne

8 Når jeg er svært deprimeret, vågner jeg alt for tidligt med en følelse af angst og uro. Jeg hader fuglenes sang tidligt om morgenen. Kroppen er tung som bly, og jeg har svært ved overhovedet at komme ud på toilettet og få mit daglige bad. Jeg har ingen appetit og har mistet lysten og glæden ved alt. Jeg bebrejder mig selv, at jeg har det sådan og har ikke lyst til at leve. Jeg tænker, at det hele er håbløst, og at jeg aldrig bliver rask. Kvinde med bipolar depression 8

9 Hvordan stilles diagnosen bipolar lidelse? Diagnosen stilles på baggrund af én eller flere grundige samtaler og særlige psykiatriske interviews med den person, det drejer sig om. Aktuelle og eventuelle tidligere episoder med unaturlige stemningssvingninger, ændret tankeindhold og ændringer i energi og aktivitetsniveau kortlægges. Der lægges vægt på de enkelte symptomers tilstedeværelse, varighed og deres sværhedsgrad i forhold til den enkeltes normale funktionsniveau. I vurderingen tages der hensyn til, hvad der forekommer rimeligt og passende for en given situation. Oplysninger fra pårørende udgør ofte et vigtigt bidrag til vurdering af tilstanden. Der undersøges også for fysiske sygdomme og tilstedeværelse af andre psykiske lidelser, f.eks. misbrug, angstlidelse, personlighedsforstyrrelse eller opmærksomhedsforstyrrelse. Diagnosen bipolar lidelse kan stilles, hvis en person har haft mindst to sygdomsepisoder, hvoraf den ene er en mani, en hypomani eller en blandingstilstand. Er der udelukkende tale om enkeltstående mani, hypomani eller blandingstilstand, kaldes det en enkeltepisode. En lettere variant af bipolar lidelse kaldes cyklotymi, der er kendetegnet af vedvarende (mindst to år) udsving i manisk eller depressiv retning, hvor kriterierne for mani eller depression på intet tidspunkt er opfyldt. Da jeg skulle til udredning for at finde ud af, om jeg havde en bipolar lidelse, var det vigtigt at min mor var med. Jeg var lettere depressiv på det tidspunkt og kunne godt huske og beskrive de depressive faser, men det var sværere med opturene, som jeg egentlig bare havde set som en kærkommen pause fra depressionen. Min mor kunne være med til at beskrive, hvordan jeg under opturene var anderledes, talte meget mere, havde vildt mange ideer og ringede tidligt om morgenen. Det havde jeg svært ved at huske af mig selv, men da hun beskrev det, kunne jeg godt genkende det. Nikolaj 23 år 9Bipolar lidelse hos voksne

10 Forskellige forløb og udtryksformer Forløbet ved bipolar lidelse varierer meget fra person til person, bl.a. med hensyn til episodernes antal, sværhedsgrad, varighed og art. Nogle har den klassiske form med manier og depressioner, mens nogle udelukkende har hypomanier og depressioner. Andre har sygdomsforløb præget af blandingstilstande og depressioner. Undersøgelser tyder på, at depressioner optræder tre gange hyppigere end manier hos mennesker med bipolar lidelse. Når jeg er i blandingstilstand, vågner jeg typisk kl. 5 og er usædvanligt frisk. Jeg har mange og hurtige tanker og ideer til nye projekter. Jeg står op og begynder at gøre rent overalt, selvom der ikke er behov for det. Jeg skruer op for musikken og glemmer alt om, at naboerne ligger og sover. Jeg ringer typisk til mange af mine veninder for at lave aftaler til de næste dage og fortæller om, at alt er fantastisk, og jeg har en lykkefølelse. Ved middagstid skifter det pludseligt. Jeg bliver trist, tankerne er pludselig langsomme, jeg har mistet troen på mig selv og al min energi er væk. Jeg orker ikke mere og har trang til at flygte fra alt. De aftaler, jeg har lavet, kan jeg slet ikke overskue og må ringe og aflyse det hele. Kvinde med blandingstilstand Mellem sygdomsepisoderne er der ofte stabile perioder af varierende længder, dvs. fra uger til år eller årtier. En del personer med bipolar lidelse oplever dog lettere depressive eller maniske symptomer uden for de alvorlige episoder. I flere uger eller måneder efter en sygdomsepisode kan der desuden optræde restsymptomer i form af træthed, nedsat energi eller såkaldte kognitive vanskeligheder. Det vil sige problemer med opmærksomhed, hukommelse, planlægning og overblik. Hos nogle mennesker med bipolar lidelse kan der opstå vedvarende kognitive vanskeligheder uden for sygdomsepisoderne. Vedvarende problemer med opmærksomhed, hukommelse, planlægning og overblik kan i nogle tilfælde medføre nedsat evne til at fungere arbejdsmæssigt eller uddannelsesmæssigt, selvom personen stemningsmæssigt er stabil. Mens prognosen for den enkelte sygdomsepisode er relativ god, er prognosen på længere sigt uhyre varierende. Ud over relevant behandling har gode personlige ressourcer, stabil livsførelse og social støtte positiv indflydelse på forløbet, mens tilstedeværelsen af misbrug eller angstlidelser har tendens til at forværre prognosen. 10

11 Hvordan behandler og forebygger man bipolar lidelse? Bipolar lidelse hos voksne Behandlingen af bipolar lidelse kan opdeles i behandling af den enkelte sygdomsepisode og i forebyggelse af nye episoder. Behandlingen tilpasses den enkelte person med bipolar lidelse og de forskellige faser i sygdomsforløbet. Inddragelse af pårørende er desuden et væsentligt element i behandlingen. Formålet med behandlingen er: 1) At dæmpe de depressive eller maniske symptomer og afkorte den enkelte sygdomsepisode samt modvirke, at en depression skifter til mani og omvendt 2) At forebygge nye sygdomsepisoder 3) At forebygge selvmord 4) At minimere de psykologiske og sociale omkostninger ved lidelsen Indlæggelse er ofte påkrævet i forbindelse med manier, svære depressioner og svære blandingstilstande, og i nogle tilfælde er tvangsindlæggelse nødvendigt. Lettere sygdomsepisoder behandles ambulant hos praktiserende psykiater, i den ambulante psykiatri eller hos praktiserende læge. Den forebyggende indsats foregår primært i ambulant regi. I både den akutte fase og i den forebyggende behandling spiller medicin en afgørende rolle. ECT (elektrostimulationsbehandling også kaldet elektrochok) anvendes af og til i den akutte behandling - især ved svære depressioner eller svære blandingstilstande. Når personer med bipolar lidelse er i en nogenlunde stabil fase, er det ofte nyttigt at kombinere den medicinske behandling med forskellige former for samtaleterapi og psykoedukation. Psykoedukation er en form for dialogbaseret undervisning om sygdommen og dens behandling. Medicinsk behandling I behandlingen af mani anvendes forskellige typer af medicin, bl.a. litium samt forskellige typer af midler mod epilepsi (såkaldte antiepileptika) og såkaldt antipsykotisk medicin. Der er ofte behov for at supplere behandlingen med beroligende medicin og sovemedicin. Behandling af depression, som led i den bipolar lidelse adskiller sig fra almindelig depressionsbehandling - især pga. risikoen for udløsning af maniske symptomer ved anvendelse af antidepressiva. Antidepressiva anvendes af og til, men bør altid kombineres med et lægemiddel, der kan beskytte mod mani, f.eks. litium eller et nyere antipsykotikum. I de fleste tilfælde anbefales en langvarig forebyggende medicinsk behandling ved 11

12 bipolar lidelse. I visse tilfælde foreslås forebyggende behandling allerede efter første sygdomsepisode. Valg af behandling afhænger bl.a. af oplysninger om tidligere virkning og bivirkninger af medicin og af oplysninger om det hidtidige sygdomsforløb. Ligeledes har personens ønske om en bestemt behandling eller et ønske om at undgå en bestemt bivirkning også betydning for behandlingsvalg. Der tages desuden hensyn til personens alder og even tuelle fysiske sygdomme. Det er vigtigt at vide, at der kan gå helt op mod et halvt til et helt år, før en forebyggende behandling virker optimalt. Hvis personen med bipolar lidelse på trods af forebyggende behandling udvikler markante depressive og/eller maniske symptomer, justeres medicin en som regel. De fleste mennesker med bipolar lidelse har i perioder vanskeligt ved at acceptere nødvendigheden af at skulle tage medi- Antiepileptika: Et lægemiddel der oprindeligt er udviklet til behandling af epilepsi, men som også har vist sig at have effekt på bipolar lidelse. Antipsykotika: Et lægemiddel med antipsykotisk effekt, der især har effekt på symptomer som vrangforestillinger, hallucinationer og manisk opstemthed. Antidepressiva: Et lægemiddel med antidepressiv og angstdæmpende effekt. cin. Problemer med at tage medicin som an befalet kan f.eks. være knyttet til den enkelte persons opfattelse af sin sygdom, ubehagelige bivirkninger eller længsel efter hypomane perioder. I de fleste tilfælde er der behov for en dialog, hvor fordele og ulemper ved den medicinske behandling belyses. I tilfælde af graviditet eller planer om graviditet hos en kvinde med bipolar lidelse, bør der henvises til hospitalspsykiatrien på grund af øget risiko for tilbagefald. Samtidig er der behov for rådgivning vedrørende den rette forebyggende medicin under graviditeten. Psykoedukation Psykoedukation kan gives som en del af den individuelle behandling eller i strukturerede gruppeforløb og omfatter bl.a. information om diagnose, fremtidsudsigterne, årsagsforhold og muligheder for behandling og forebyggelse. Der er særligt fokus på forhold eller færdigheder, der er væsentlige for håndtering af sygdommen og fore byggelse af tilbagefald. Når personen med bipolar lidelse er i en nogenlunde stabil fase, er det nyttigt at udarbejde en personlig forebyggelsesplan, f.eks. i samarbejde med pårørende. Forebyggelsesplanen omfatter dels personens individuelle tidlige advarselstegn ved hypomani/ mani, blandingstilstand og depression og eventuelle udløsende faktorer, dels en plan for, hvad der skal ske, hvis der er tegn på, at en sygdomsepisode er under udvikling. Støttende samtaler og psykoterapi Der kan være behov for at kombinere den medicinske behandling med et tilbud om 12

13 støttende samtaler eller psykoterapi. Samtalebehandlingen kan foregå individuelt eller i gruppe. Indholdet i det enkelte forløb afhænger af personens behov og tilpasses løbende de enkelte faser i sygdomsforløbet. I den depressive fase har personen behov for hjælp til at bryde depressive adfærdsmønstre, som f.eks. inaktivitet, isolation og passivitet. Gøremål, der virker uoverkommelige, kan deles op i mindre og mere overskuelige opgaver. Når de værste depressive symptomer er trådt i baggrunden, kan der arbejdes med den depressive tænkning med henblik på at finde alternative og mere nuancerede måder at tænke på. Udvikler en person lettere maniske symptomer, kan behandleren hjælpe med dels at begrænse stimuli og aktivitetsniveau, dels at overveje fordele og ulemper ved at handle på impulser eller gode ideer. Et vigtigt mål i den forebyggende behandling er at lære at håndtere stress, eller at undgå det, på en hensigtsmæssig måde. Der kan f.eks. være tale om stresshåndtering i forhold til job, uddannelse, fritid eller nære mellemmenneskelige forhold samt støtte til at stabilisere daglige rutiner, sociale aktiviteter og søvnmønstre. På det følelsesmæssige plan er der ofte behov for at bearbejde tab, krænkelser og nederlag, der typisk følger i kølvandet på sygdommen. Det kan dreje sig om sorg over tab af nære relationer eller over at måtte afbryde et studie eller et arbejdsforhold. Et andet tema er skyld og skam knyttet til handlinger udført i maniske eller depressive perioder. Nogle kan have behov for hjælp til at forholde sig til en oplevelse af stigmatisering, dvs. en følelse af at være anderledes og mærket på grund af sygdommen. Andre kan have behov for at arbejde med personlighedsmæssige vanskeligheder, der kan være en konsekvens af selve sygdommen og/eller hænge sammen med temperament, opvækstforhold og øvrig livshistorie. Bipolar lidelse hos voksne I samtalerne med min sygeplejerske har vi udarbejdet en forebyggelsesplan, så jeg ved, hvordan jeg skal reagere, hvis en mani er under opsejling. Det er meget vigtigt for mig, da jeg for alt i verden ikke vil blive manisk igen. Jeg er blevet bevidst om, at mangel på søvn, eksamensstress og overdreven alkoholindtagelse kan udløse maniske symptomer. Mine tidligste tegn på mani er, at jeg vågner to timer før, jeg plejer. Jeg taler mere og meget hurtigere og jeg får mange ideer om at låne penge til at starte firma op, selvom det slet ikke er realistisk. Min handleplan er, at jeg tager ekstra medicin, kontakter min behandler og undgår alkohol. Min kæreste må også kontakte min behandler, hvis hun oplever, jeg får tegn på mani. Ung mand med bipolar lidelse 13

14 Hvad kan du selv gøre, hvis du har en bipolar lidelse? Der er en række ting, som du selv kan forsøge at gøre for at håndtere sygdommen og bidrage til at forebygge nye episoder. Om du i stand til at anvende nogle af redskaberne afhænger bl.a. af din aktuelle tilstand, og om du har adgang til den nødvendige støtte fra dine omgivelser. Lær din sygdom at kende Det er en god idé at lære noget om bipolar lidelse, dens forskellige symptomer og faser. Det tager ofte tid at erkende og acceptere sygdommen. Hvis man har haft sygdommen i lang tid, inden den bliver diagnosticeret, kan det i sig selv være en stor udfordring at skulle se tilbage og søge at skabe et overblik over de perioder, hvor man har været syg. Det tager tid at lære at skelne mellem normale følelsesmæssige udsving og symptomer på mani/hypomani eller depression. Det kan være en udfordring at lære at balancere mellem at være opmærksom på eventuelle tegn og symptomer på sygdommen og ikke lade frygten for nye sygdomsepisoder fylde hele tiden. Når du er i en stabil fase, kan du, som tidligere nævnt, udarbejde en personlig forebyggelsesplan i samarbejde med din behandler og pårørende. For de fleste mennesker med bipolar lidelse tager det som regel tid at finde balancen mellem at benægte og at overidentificere sig med sygdommen. Et vigtigt mål i sig selv kan være at lære at definere sig selv på andre måder end kun gennem sygdommen. Det er væsentligt at have fokus på, hvilke ressourcer og evner, man kan bruge til fortsat at skabe mening og indhold i tilværelsen. Her kan udvikling af eventuelle kreative evner fx indenfor tegning, maleri eller musik være af uvurderlig betydning. Tag hånd om dine depressive symptomer Hvis du er deprimeret, kan det være en hjælp at udføre enkle og overkommelige aktiviteter, som kan være med til at gøre dit humør bedre. Du bør tage hensyn til dit aktuelle energiniveau og din evne til at koncentrere dig. Hvis du er sværere deprimeret, har du ofte brug for, at omgivelserne hjælper dig med at lave en dagsplan og at gennemføre aktiviteter. Motion eller anden form for bevægelse kan være med til at mildne depressive symptomer. Overvej fordele og ulemper, når du får nye ideer Hypomani opleves ofte som en positiv tilstand, som man føler en stærk trang til at handle i overensstemmelse med. Ofte har man mange ideer, og der er ikke langt fra 14

15 tanke til handling. Det kan være en hjælp at afveje fordele og ulemper ved nye ideer og drøfte dem med en eller to personer, som du har tillid til. Du kan også øve dig i at udsætte risikofyldte beslutninger, f.eks. i tre dage. Den energi, der er forbundet med hypomanien, kan bruges konstruktivt, ligesom eventuelle planer om større projekter kan afprøves med mindre omfattende og risikofyldte projekter. Kend dine egne grænser og kræv mindre af dig selv Efter en sygdomsepisode er man typisk mere sårbar. Måske kommer du til at gå for hurtigt i gang med aktiviteter og gøremål og overser, at du ikke har så meget overskud og energi, som du plejer. Der kan komme dage med pludselige stemningsdyk eller opture. I nogle tilfælde er der behov for særlig opmærksomhed på, om tilstanden svinger over i den modsatte pol. Et vigtigt mål kan være at justere eventuelle urealistiske høje forventninger til dig selv og lære at sige fra i forskellige sammenhænge. Det er ofte en lang og udfordrende proces at justere sine forventninger og at acceptere, at man ikke længere kan præstere så meget eller påtage sig så stort et ansvar, som man måske har kunnet tidligere. Som tidligere nævnt kan du have problemer med opmærksomhed, overblik, hukommelse og initiativ efter en sygdomsepisode. Det er vigtigt, at du tager hensyn til disse vanskeligheder og ikke overbelaster dig selv. Hvis du har overskud til det, er der en række ting, du kan gøre for at afhjælpe eventuelle kognitive udfordringer. En kalender kan være en god støtte til at afhjælpe problemer med overblik og planlægning. Hvis du fører aftaler og opgaver i kalenderen, bliver det nemmere at overskue, hvad der skal ske i løbet af ugen, og hvor meget det er realistisk at nå på en dag eller en uge. Faste rutiner, bestemte systemer eller brug af kalender kan hjælpe dig med at huske ting og aftaler. Følg den medicinske behandling i dialog med din behandler Det er almindeligt, at man i perioder har vanskeligt ved at acceptere at skulle tage medicin. Det er vigtigt at drøfte tvivl og overvejelser vedrørende medicin med din behandler, så I sammen kan finde den medicin, der hjælper bedst og har færrest bivirkninger. Mennesker er forskellige, men det forudsætter, at du har en åben dialog om medicinen med din behandler. Få en stabil døgnrytme, spis sundt og få motion Da forstyrrelser i døgnrytmen har særlig betydning ved bipolar lidelse, kan et væsentligt mål være at etablere daglige rutiner, faste sociale aktiviteter og et stabilt søvnmønster. Det anbefales generelt at have en fast døgnrytme, hvor man står op og går i seng nogenlunde samme tid hver dag. Sund og regelmæssig kost samt regelmæssig motion er også vigtigt. Vær forsigtig med rusmidler Nogle mennesker med bipolar lidelse har i perioder et øget forbrug af rusmidler. Det kan være i forbindelse med sygdomsepisoder, at man drikker mere eller begynder at ryge hash. Rusmidler kan som tidligere nævnt udløse, forværre og vedligeholde maniske og depressive symptomer, lige- Bipolar lidelse hos voksne 15

16 som et misbrug på sigt kan påvirke hukommelse og indlæring negativt. Har du vanskeligheder med at styre dit forbrug, er det vigtigt at søge hjælp. Vær åben om din sygdom, når det er hensigtsmæssigt Spørgsmålet om, hvor åben man skal være om sin sygdom, er et tilbagevendende tema for de fleste mennesker med bipolar lidelse. Hvornår skal man fortælle andre, at man har en bipolar lidelse, og hvornår skal man lade være? Der er ikke noget entydigt svar på spørgsmålet, men som regel er det en god idé, at du afvejer fordele og ulemper på kort og på lang sigt ved at være åben om sygdommen i forskellige situationer og sammen hænge. Tal med din behandler om det. Hvad kan pårørende gøre? Det er ofte en udfordring at være pårørende til et menneske, der lider af bipolar lidelse. Tristhed, usikkerhed, angst, irritation og afmagt er helt almindelige reaktioner hos de nærmeste. En kvinde beskriver sin reaktion på mandens mani således: Da min mand blev manisk første gang, blev alt meget stressende for hele vores familie. Det udviklede sig til et sandt mareridt. Det tog flere uger, før jeg forstod, at han var syg. I begyndelsen beskrev han en utrolig lykkefølelse og ville give gaver til os alle. Han stod meget tidligt op om morgenen og var i gang fra morgen til sen aften med alverdens projekter. Jeg syntes, det virkede lidt underligt, men ville da heller ikke være en lyseslukker. Efter nogle uger blev han mere og mere vred, talte uafbrudt om sine projekter og kunne slet ikke lytte til mig og børnene. Han sov stort set ikke, var frygtelig irritabel og børnene blev bange for ham. Han blev mere og mere opkørt og truende, især hvis jeg foreslog, at han skulle have hjælp. Jeg kunne slet ikke kende ham. Min kærlige mand var helt forvandlet. Det var så forfærdeligt. Til sidst måtte jeg tilkalde lægen og politiet for at få ham indlagt. MIA 39 ÅR. 16

17 Hvad kan du som pårørende gøre for at hjælpe den syge? Som pårørende til en person med bipolar lidelse, har man behov for viden om sygdommen, om de vigtigste symptomer og de forskellige faser i et sygdomsforløb. Viden kan være med til at give en forståelse for, hvorfor personen reagerer, som han eller hun gør, hvordan du bedst kan forholde dig til det, og hvad du måske må prøve at acceptere i en periode. Hvis du ønsker at støtte den syge, kan du undersøge, hvad han eller hun har brug for i de forskellige faser af forløbet. I den forbindelse kan en fællessamtale med en behandler ofte være hjælpsom. Pårørendes opbakning til behandling er væsentlig i såvel den akutte fase som i forebyggelsesfasen. Akutte situationer Ved både depression, mani og blandingstilstand er det vigtigt at se de første tegn på udsving og at hjælpe den syge med at komme i behandling. I akutte situationer, f.eks. ved manier, svære depressioner eller blandingstilstande, hvor personen har påtrængende selvmordstanker, kan du hjælpe den syge med at få kontakt til praktiserende læge, vagtlægen eller en psykiatrisk skadestue. Hvis den syge allerede er i behandling, kan du med personens tilsagn i første omgang kontakte behandlingsstedet, hvis der opstår en akut situation. I særlige situationer, f.eks. ved alvorlige trusler eller vold, kan du være nødt til at kontakte politiet. Støtte ved depression og selvmordstanker Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan støtte i en depressiv fase, er det en god idé at spørge personen selv. Du kan tilbyde kontakt, men det er meget forskelligt, hvad en deprimeret person har brug for og kan magte. Mens nogle mennesker med depression gerne vil tale om, hvordan de har det, foretrækker andre at blive afledt, f.eks. ved at tale om helt andre ting. Du kan støtte den deprimerede person i at bevare håbet om at få det bedre og holde sig i gang i sit eget tempo. Anerkendelse af personens indsats er helt central. Helt almindelige gøremål, f.eks. at gå i bad eller stå op, kræver en kraftanstrengelse, hvis man er svært deprimeret. Mens der i nogle tilfælde kan være behov for, at pårørende aflaster den syge fuldstændigt, er det i andre tilfælde bedre, at I gør noget sammen frem for, at du som pårørende overtager alle opgaver og funktioner. Selvmordstanker er ofte en del af en depression eller en blandingstilstand. Hvis du er bekymret for, at din nærmeste har selvmordstanker, må du søge at tale med personen om det. Måske kan du hjælpe ham eller hende med at se andre løsninger, men frem for alt er det vigtigt, at du ikke fordømmer personen. Er selvmordstankerne påtrængende, bør den deprimerede ikke være alene, og det er vigtigt at kontakte behandlingsstedet, praktiserende læge, vagtlægen eller psykiatrisk skadestue. Bipolar lidelse hos voksne 17

18 Støtte ved hypomani og mani Under en mani kan der opstå forskellige vanskeligheder mellem den syge og omgivelserne. Den manglende sygdomserkendelse, der ofte ledsager den maniske tilstand, er en stor udfordring for pårørende. Det er ofte nyttelyst at argumentere for meget med en manisk person, og i værste fald kan det bidrage til at køre tilstanden yderligere op. I stabile faser kan det være vigtig at få talt om, hvordan du som pårørende bedst kan støtte, hvis der kommer tegn på hypomani eller mani. Under en hypoman tilstand kan du måske støtte personen i at få sin nattesøvn og begrænse aftaler og aktiviteter, som kan forværre tilstanden. Du må dog tage højde for, at personen selv kan betragte den hypomane fase som en positiv del af sin normale tilstand. Tilpasning af forventninger Efter en sygdomsepisode er personen, som tidligere nævnt, typisk mere træt og sårbar. Evnen til at være opmærksom, at huske og have overblik er ofte nedsat. Du kan støtte personen på forskellige måder. Du kan hjælpe med at strukturere hverdagen og opretholde en stabil rytme. Du kan være opmærksom på, hvordan du selv giver beskeder og laver aftaler. Der kan være behov for, at du gentager vigtige informationer og beskeder eller skriver dem ned. Måske kan du støtte i at planlægge, igangsætte og udføre konkrete gøremål, f.eks. husarbejde, indkøb, havearbejde og fritidsaktiviteter. Hvis det i første omgang ikke er muligt for personen at vende tilbage til sit gamle funktionsniveau, må du prøve at tilpasse dine forventninger, selvom det kan være forbundet med sorg, skuffelse og frustration. Hvad kan du som pårørende gøre for dig selv? Hvis du gennem længere tid skal kunne yde støtte og hjælp, er du nødt til også at tilgodese dine egne behov og at prøve at leve en så normal tilværelse som muligt. Du må forsøge at acceptere, at du ikke altid har kræfter eller overskud til at yde hjælp. Det kan være nødvendigt at tage en kortere eller længere pause indimellem. Derfor er det en fordel, hvis du kan dele ansvaret med andre pårørende, så du ikke bærer hele ansvaret alene. Udover kontakt til behandlere, kan du måske have glæde af kontakt til andre pårørende og patient- og pårørendeforeninger, f.eks. SIND, Bedre Psykiatri eller Depressionsforeningen, der også har telefonlinjer. Hvis du selv oplever, at du gennem længere tid er følelsesmæssigt overbelastet og/eller udvikler udtalt angst eller depressive symptomer, kan du opsøge din egen læge for at få hjælp og støtte. I nogle tilfælde vil der være mulighed for henvisning til praktiserende psykolog med sygesikringstilskud. Husk børn og søskende Når en person med bipolar lidelse har børn eller søskende, bør der være særlig opmærksomhed på deres behov og reaktioner. Det er vigtigt at tale med barnet om forældres eller søskendes sygdom. Nogle steder i landet er der tilbud om en familiesamtale hos behandleren og/eller mulighed for at barnet kan deltage i en børne- eller søskendegruppe med andre børn af forældre med psykisk lidelse. 18

19 Tak til forfatterne specialpsykolog i psykiatri Krista Nielsen Straarup, AUH Risskov og overlæge, klinisk lektor, special læge i psykiatri, ph.d. Erik Roj Larsen, AUH Risskov. Tak til faglig ansvarlig professor, overlæge, dr.med. Poul Videbech, AUH Risskov. Bipolar lidelse hos voksne Hvor kan du søge mere information Psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog Depressionsforeningen.dk Sundhed.dk Søg sygdomme psyke - mani og bipolar lidelse Scan QR-koden og få adgang til mere viden om bipolar lidelse hos voksne, nyttige links, videoer, bøger m.m.

20 1. udgave 2013 Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 04 Hvad er årsagen til bipolar lidelse? 06 Hvilke

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM Psykiatri Information om BIPOLAR SYGDOM 2 HVAD ER BIPOLAR SYGDOM? Som navnet antyder, berører bipolar sygdom polerne eller yderpunkterne i det menneskelige sind, fra depression i den ene ende af skalaen

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Om at være forældre til et barn med

Om at være forældre til et barn med Om at være forældre til et barn med Om at være forældre til et barn med bipolar lidelse Af Krista Nielsen Straarup og Lisbeth Jørgensen Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade 64 2500 Valby Tlf. 3312

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen

DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE. Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende. DepressionsForeningen DEPRESSION og BIPOLAR LIDELSE Symptomer, behandling og hvad man selv kan gøre, også som pårørende DepressionsForeningen INDLEDNING 3 Indhold Om depression og bipolar lidelse....3 Depression Sådan opleves

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker deres dagligdag og forholdet til

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Sygdommen, behandling og forebyggelse

Sygdommen, behandling og forebyggelse Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er en depression? 05 Hvorfor får nogle en depression? 08 Hvilke symptomer

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014 PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Typiske kognitive

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Depression. - Måske er du deprimeret.

Depression. - Måske er du deprimeret. Depression Virker livet ligegyldigt og meningsløst? Er den person du plejede at være forsvundet langt væk, og trækker ud dig helst ind i dig selv uden at kunne se nogen vej videre? - Måske er du deprimeret.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere