Pædagogisk læreplan for

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Her skrives Område Dagtilbuddets navn Årstal for udarbejdelse/revidering af den pædagogiske læreplan 1

2 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2

3 TEMA: PERSONLIG Kompetencer Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3-4 år x Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 6 børn i alderen 1-2 år. Tirsdag, torsdag og fredag formiddage er der 2 voksne på stuen. Mandag og onsdag formiddage er der 1 voksen.. Rigtig god plads. En stue, plus et stort rum. 15 børn i alderen 3-4 år. Pt. alle formiddage 2-3 voksne. Fra 1/3-15 er der 2 voksne hver formiddag. God plads køkken alrum, stue, et mindre rum og værksted. Ved frokost bliver børnene delt i 2 grupper. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 3

4 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. 0-2 år: Selvfølelse Udviklingen i hvordan barnets syntes, at udvikle sine følelser og bevidstheden om sit selv. Der er bl.a. tale om barnets udvikling af selvværd, selvtillid, selv afgrænsning og selvbevidsthed. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer mdr: Selvværd I (12 måneder) Barnet begiver sig løbende ud i forskellige nye udfordringer motorisk, socialt og kommunikationsmæssigt. Barnet begynder så småt at vise, at det er glad for egne præstationer, og søger at dele sin glæde med andre - og viser f. eks. med gestus og kropssprog og senere: ord se mig. 1-2 år: Selvbevidsthed (24 måneder) Barnet udtrykker i stigende grad sin selvbevidsthed ved hjælp af sproget eller anden kommunikation f.eks. ved at sige mig ha, kan selv og bruge sproget til at afgrænse sig selv og udtrykke ønsker til andre. Selvværd (24 måneder) Barnet med det gode selvværd udfordrer sig selv og lader sig udfordre, og udviser en positiv grundfølelse om sig selv, der gør, at det tør begå fejl, og henter hjælp, når det har brug for det. Personlige Kompetencer: Mestring Udviklingen i barnets mestringsområder, f.eks. dets egen del i skabelsen af en rutine, når det skal spise og sove. Der er også tale om, hvordan det genkender og husker mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder f.eks. udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse, forestillingsevne oh forhandling.. Forhandling(48 måneder) Barnet argumenterer for egne behov og bliver klar over, at det måske skal yde noget til gengæld for at opnå der, det vil. Barnet må derfor gå ud over stædige jeg vil -argumenter og appellerende åh-må-jeg-ikkenok argumenter. 4-5 år: Harmoni ll (60 måneder) Det harmoniske barn bliver hele tiden bedre til at finde løsninger på problemer og kan styre sine følelser mere og mere. 4

5 Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. 0-2 år: Konkrete tiltag: I graderoben ved af og påklædning focus på børnenes selvværd, selvtillid, selv afgrænsning og selvbevidsthed. Her er rig mulighed for at give børnene udfordringer for at styrke disse ting. Hvad kan jeg, hvad magter jeg ikke. Gøre dem bevidste om deres selvbevidsthed, her kan de udtrykke sig gennem sproget og anden kommunikation og kunne bede om hjælp når noget er svært. Konkrete tiltag: Ved brug af klarpædagogikken arbejder vi med genkendelse og rutiner i hverdagen. Vi gennemgår dagen og hvad den indeholder. F.eks hvem dækker bord, ugens sang og hvad er den pædagogiske aktivitet. Ved f.eks samling gøres der meget ud af, at børnene skiftes og må vente på tur. Derigennem lære de at gå udover det selvstændige jeg vil argument. I lege hvor der opstår konflikter er den voksne den vejledende. De giver børnene redskaber til, hvordan konflikter kan løses og derved finde løsninger på problemer. Lave fælles maleri, vælge farver og materialer. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. 5

6 0-2 år: Børn der i perioder har en uhensigtsmæssig adfærd. Børn der har svært ved at fastholde sin opmærksomhed og koncentrer sig i så lang at barnet kan nå at få erfaringer med at håndtere enkelte forskellige aspekter af legen, korrigere handlinger, bringe legen videre og evt. forholde sig til lidt sværere ting for barnet uden at give op straks. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder 0-2 år: Der gives respons på og lægges vægt på barnets succeser, men også på barnets væren og dets bestræbelser også selvom disse måtte være besværlige eller fejlslagne. Skal barnet føle sig værdsat/anerkendt. Denne anerkendelse er noget der er en naturlig del af alle facetter af dagen. Lave aktiviteter og lege som ud fra det enkelt barns udvikling kan styrke opmærksomhed og koncentration. F.eks læse, kims leg og sanglege. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer mdr: Selvværd I (12 måneder) Barnet begiver sig løbende ud i forskellige nye udfordringer motorisk, socialt og kommunikationsmæssigt. Barnet begynder så småt at vise, at det er glad for egne præstationer, og søger at dele sin glæde med andre - og viser f. eks. med gestus og kropssprog og senere: ord se mig. 1-2 år: Selvbevidsthed (24 måneder) Barnet udtrykker i stigende grad sin selvbevidsthed ved hjælp af sproget eller anden kommunikation f.eks. ved at sige mig ha, ka selv og bruge sproget til at afgrænse sig selv og udtrykke ønsker til andre. Selvværd (24 måneder) Barnet med det gode fundament for selvværd udfordrer sig selv og lader sig udfordre, og udviser en positiv grundfølelse om sig selv, der gør, at det tør begå fejl, og henter hjælp, når det har brug for det. 6

7 4-5 år: Opmærksomhed (60 måneder) Barnet kan rette sin opmærksomhed mod omverdenen, fastholde opmærksomhed og koncentrere sig. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 7

8 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3-4 år x Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 6 børn i alderen 1-2 år. Tirsdag, torsdag og fredag formiddage er der 2 voksne på stuen. Mandag og onsdag formiddage er der 1 voksen.. Rigtig god plads. En stue, plus et stort rum. 15 børn i alderen 3-4 år. Pt. alle formiddage 2-3 voksne. Fra 1/3-15 er der 2 voksne hver formiddag. God plads køkken alrum, stue, et mindre rum og værksted. Ved frokost bliver børnene delt i 2 grupper. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Bmv 0-2 år: Flere af de større børn har givet udtryk for, at de får taget de ting de leger med af de andre børn. 8

9 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. 0-4 år: socialtænkning Hvordan barnet hele tiden udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er bl.a. her tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er forudsætningen for at evnen til empati og samarbejde udvikles. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 1-2 år: Andre menneskers bevidsthed/begyndende Theory og Mind (24 måneder) Barnet begynder at være opmærksom på både legetøjet/ handlingen og på omsorgspersonens hensigter med det, og kan dermed indgå i en mere kompleks gensidig legen. Barnet kan mere og mere kommunikere med ord og krop om det, der sker i omsorgspersonens hoved, og det der sker i dets eget hoved, og gennem denne kommunikationen nå frem til at oplevelsen bliver fælles. Det kan f. eks. være fra, at barnet smiler og berører omsorgspersonens arm for at få vedkommende til at gøre det samme sjove med legetøjet igen, til at barnet krammer bamsen, og også vil have omsorgspersonen til at kramme bamsen, eller at barnet kan skiftes med en anden om at opbygge et tårn mm. 2-3 år: Empati I -andres følelser II (36 måneder) I slutningen af andet leveår begynder barnet at kunne lade som om og spille komedie. Alle de nævnte handlinger forudsætter en vis forståelse for andre menneskers følelser og ønsker. Forstå andre menneskers hensigter og ønsker I (måneder 48) Barnet leger mange som-om lege, som dokumenterer, at barnet er i stand til at sætte sig ind i andre menneskers mentale tilstand, og kan spille en rolle, der svarer til en bestemt tilstand. Legen far - mor - børn kan bruges som eksempel på en leg, hvor børnene bruger en del af legen på at definere de enkelte figurer, der indgår i legen. Forstå andre menneskers hensigter og ønsker (48 måneder) Op mod tre-års alderen vil barnet hurtigere tolke dobbelttydige signaler, f.eks. at far smiler, samtidig med at han hæver stemmen og siger, at NU gider han ikke mere vrøvl! Barnet vil være mere tilbøjeligt til at forstå, at far 9

10 ikke er vred og gå med på fars spøg med at lege skælde ud, forudsat at modsætningerne smil og skældud - vises tydeligt. Empati II- med sympati (60 måneder) Barnet er empatisk og begynder at udvise sympati for andre. Dette viser sig ved, at barnet virkelig synes, at det er synd for den anden. Barnet kan nemlig nu sætte sig mere ind i den andens tanker og følelser, og kan derfor være mere målrettet i sine handlinger, hvis det vil trøste det andet barn. Mål BMV: 0-2 år: Socialadfærd. Hvordan barnet udvikler sit sociale repertoire og sin måde at opføre sig på over for andre børn og voksne. Der er bl.a. tale om udviklingen i sociale handlemuligheder i samspil, samarbejde og konflikter med børn og voksne. BMV: 0-2 år: Barnet afprøver hvorledes det er i stand til at påvirke sine omgivelser f.eks ved at være samarbejdsvillig eller trodsig, og hvilken indflydelse dets handlinger og følelser har på andre. Barnet lægger mærke til den voksnes mimik, kropslige udtryk, følelser og konkrete reaktioner på dets væren og dets gøren Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. 0-2 år: Konkrete tiltag: Fokus på i lege med børnene f.eks leg med køkken og legemad. F.eks give og tage, lide- ikke lide. Børnene forstår derved den voksnes hensigter, følelser og vilje og omvendt. Så børnene udvikler deres abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker og forholdet mellem mennesker og dem selv. Konkrete tiltag: Ved snak og dialogisk læsning, hvor der samtales om følelser, hensigter og vilje. Der igennem lære børnene om forståelse og begribe andre mennesker. 10

11 Ved konflikter snakke med børnene om, hvordan det føles for den anden impliceret og hvorfor konflikten opstod. Bmv 0-2 år: Focus på at give de større børn fred til at udvikle lege og have deres ting i fred. Focus på f.eks i lege med duplo at vejlede og guide de mindre børn, så de udvikler deres sociale repertoire og deres måde at opføre sig på over for andre børn. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Pt har vi ikke nogle børn med forbigående vaskeligheder i denne gruppe Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder 11

12 Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 12

13 TEMA: SPROG Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3-4 år x Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 6 børn i alderen 1-2 år. Tirsdag, torsdag og fredag formiddage er der 2 voksne på stuen. Mandag og onsdag formiddage er der 1 voksen.. Rigtig god plads. En stue, plus et stort rum. 15 børn i alderen 3-4 år. Pt. alle formiddage 2-3 voksne. Fra 1/3-15 er der 2 voksne hver formiddag. God plads køkken alrum, stue, et mindre rum og værksted. Ved frokost bliver børnene delt i 2 grupper. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. BMV 0-4 år: Flere børn har givet udtryk for, at vi ikke bruger de digitale medier nok. 13

14 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. 0-4 år: Lyde og lytteforståelse Udviklingen i den nødvendige lydlige evne til at skelne mellem talesprogets stavelser og enkeltlyde, som gør at man kan høre og udtale ord. F.eks. forskellen på mus og hus. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 1-2 år: Skriftsproget spiller sammen med talesproget (24 måneder) Barnet viser interesse for bøger og kan godt lide at kigge i en bog eller få læst højt. Måske efterligner barnet den voksnes læsning. Måske sætter barnet sig og kigger i en bog, og måske siger det samtidig en hel masse snak. 2-3 år: Barnet kan forstå og følge enkelte konkrete instruktioner II (36 måneder) Barnet kan følge konkrete instruktioner med dagligdags ting, f.eks. læg bamsen i sengen eller læg bilen i kassen. 2-3 år: Hvem og hvor (36 måneder) Barnet kan nu let svare på enkle hvor -, hvad - og hvem -spørgsmål, men ikke spørgsmål med hvornår og hvorfor. Opmærksom tilhører til historiefortælling og forklaringer (48 måneder) Barnet kan alene eller i grupper være en opmærksom lytter til korte fortællinger og enkle forklaringer. Barnet ønsker f.eks., at historier bliver fortalt igen. Barnet husker og gengiver dele af sange, rim og remser (48måneder) Barnet kan huske og gengive korte dele af de mest brugte rim, remser og sange. Barnet ændrer tit på ordene af nødvendighed såvel som lyst og sammensætter delene til egne dele af remser og sange (rim er først senere). Barnet ændrer dog på ordene, fordi det måske ikke kan huske eller udtale alle stavelser på en måde, der passer til rytmen og barnets vejrtrækning. 14

15 Barnet forstår sætninger, der indeholder forholdsord og nægtelser ( 48 måneder) Barnet forstår udtryk, som indeholder forholdsord som på, over, under, bag, foran, ved osv., f.eks. i sætningerne stil bilen foran huset eller læg bogen på bordet. Mål BMV: At pædagogerne indhenter viden omkring, hvordan ipad kan bruges på den mest fornuftige og hensigtsmæssige måde. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. 0-2 år: Konkrete tiltag 1-2 år: Kigge i bøger og læse højt så børnene finder interesse for bøger. Dialogisk læsning med fokus på rim og remser så børnene lære at skelne mellem talesprogets stavelser og enkeltlyde. Lege små lege, hvor konkrete instruktioner indgår. Feks i legekøkkenet, læg koppen i vasken. Børne skiftes til at dække bord herdag, hvor konkrete instruktioner indgår. Feks sæt koppen på bordet. Lege små lege eller ved dialogisk læsning, hvor hvem, hvad og hvor indgår. Feks hvor er bamsen. Hvem ligger under tæppet. Konkrete tiltag: Ved samling og i spisesituationer bliver der hver dag læst. Lære børnene at være opmærksomme lyttere. Vi leger også med rim og remser så børnene at skelne mellem talesprogets stavelser og enkeltlyde. I dagligdagen gør vi meget ud af gentage børnenes sætninger så de herigennem også får fornemmelse for rigtig udtalelse, talesprogets 15

16 stavelser og enkeltlyde. En gang om ugen kommer musikskolen, hvor vi får undervisning hvor børnene lytter, laver rim og remser, lære rytme i talesproget. Lege ved bordet, stå bag stol eller bord osv. BMV 0-4 år: Konkrete tiltag: Finde materiale og måske hvis det findes kurser i brug af ipad i institutioner. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Børn med lettere sproglige vanskeligheder Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Hver dag bliver der lavet sproggruppe for de børn, der har forbi gående sprogvanskeligheder. I dagligdagen ekstra fokus på dem, medhensyn til gentagelser osv. 16

17 Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Opmærksom tilhører til historiefortælling og forklaringer (48 måneder) Barnet kan alene eller i grupper være en opmærksom lytter til korte fortællinger og enkle forklaringer. Barnet ønsker f.eks., at historier bliver fortalt igen. Barnet husker og gengiver dele af sange, rim og remser (48måneder) Barnet kan huske og gengive korte dele af de mest brugte rim, remser og sange. Barnet ændrer tit på ordene af nødvendighed såvel som lyst og sammensætter delene til egne dele af remser og sange (rim er først senere). Barnet ændrer dog på ordene, fordi det måske ikke kan huske eller udtale alle stavelser på en måde, der passer til rytmen og barnets vejrtrækning. Barnet forstår sætninger, der indeholder forholdsord og nægtelser ( 48 måneder) Barnet forstår udtryk, som indeholder forholdsord som på, over, under, bag, foran, ved osv., f.eks. i sætningerne stil bilen foran huset eller læg bogen på bordet. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. 17

18 Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) TEMA: KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3-4 år x Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 6 børn i alderen 1-2 år. Tirsdag, torsdag og fredag formiddage er der 2 voksne på stuen. Mandag og onsdag formiddage er der 1 voksen.. Rigtig god plads. En stue, plus et stort rum. 15 børn i alderen 3-4 år. Pt. alle formiddage 2-3 voksne. Fra 1/3-15 er der 2 voksne hver formiddag. God plads køkken alrum, stue, et mindre rum og værksted. Ved frokost bliver børnene delt i 2 grupper. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 18

19 BMW Flere af børnene har givet udtryk for at de mangler plads til at bevæge sig inden for. Hoppe, løbe, løbe, og have kropslig kontakt (Slås for sjov) BMV 0-4 år: Flere børn har givet udtryk for, at vi ikke bruger de digitale medier nok. Har ikke opsat mål for denne problemstilling, da det handlerom uddannelse af de voksne, i brug af digitale medier på den mest hensigtsmæssige og fornuftige måde! Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. 0-2 år: Finmotorik og sansning Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handlinger, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f.eks. forskellige greb, som manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne, som gør det muligt for barnet at udføre aktiviteter som stiller krav til finmotoriske færdigheder. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 1-2 år: At gribe, begribe og gribe ind i verdens gang I (24 måneder) Barnet eksperimenterer med at putte noget ind i noget andet, hælde fra en beholder til en anden, forsøge at få en stor klods gennem et lille hul osv. Hænderne peger, piller og lære færdigheder III (24 måneder) Barnet kan tage noget af sit tøj af selv, f.eks. sokker, hue og vanter Kroppen Barnet udvikling af kropsbevidsthed, oplevelse af egen krop, gennem kroppen og hvad det kan gøre med sin krop. Inde i kroppen (48 måneder) Barnet har udviklet en dybere fornemmelse for, hvad der gemmer sig, og hvad der sker, under en genstands overflade. Således udvikler det også forståelse for, hvad vi som mennesker har af legemsdele, og 19

20 hvad vi har inde i kroppen. Vi har alle en mave, arme, ben osv. Barnet er i stand til at beskrive sådanne legemsdele med flere ord og/eller tegne enkelte dele. Barnet ved f. eks. også, at dyreunger kommer indefra moderen, og derfor hører til samme slags som moderen. 4-5 år: Rør mig (60 måneder): Barnet vil gerne i kropslig kontakt med andre børn og kan når det har behov for det, også lide at have kropskontakt med de voksne, f.eks. ved at sidde på skødet. Mål BMV Kroppen. Barnets udvikling af kropsbevidsthed, oplevelse af egen krop, gennem kroppen og hvad det kan gøre med sin krop. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. 0-2 år: Konkrete tiltag: Bygge med duplo klodser, hvor børnene træner greb og samarbejde mellem hænder. Have en lille kande på bordet, som børnene selv kan hælde af. Lege med putte i hulkasser. 20

21 Lade børnene selv klare så meget af deres afklædning og påklædning ved middagssøvn og tur på legepladsen. Alt dette gøres for at give børnene en erfaring omkring tilpasning af bevægelser og handlinger. Konkrete tiltag: En gang om ugen går vi i gymnastiksalen, hvor vi laver aktiviteter der udvikler børnenes kropsbevidsthed og udfordre børnene til at bruge kroppen på forskellige måder. Feks. aktivitetsbaner med kolbøtter, ribber, reb, balancebom løber osv. Vi laver sanglege hvor kroppens del bliver benævnt. Vi laver temaer om kroppen, hvor vi i kigger i bøger og tegner os selv. Så børnene derved får en bevidst om deres krop og hvad den indeholder udvendig som indvendig. Børnene får lov at lave brydekampe, hvor de voksne er med som dommer. Herigennem får de kropslig kontakt med andre børn og lære egne og de andres grænser at kende. Der er altid mulighed for knus, kram og en tur på skødet hos de voksne. BMV Konkrete tiltag: Bruge puderum mere. Hvor børnene har større udfoldes muligheder for at bruge deres krop og lave høje lyde. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. 21

22 Pt har vi ikke nogle børn med forbigående vaskeligheder i denne gruppe. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive 22

23 bedre til / være opmærksomme på osv.) TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3-4 år x Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 6 børn i alderen 1-2 år. Tirsdag, torsdag og fredag formiddage er der 2 voksne på stuen. Mandag og onsdag formiddage er der 1 voksen.. Rigtig god plads. En stue, plus et stort rum. 15 børn i alderen 3-4 år. Pt. alle formiddage 2-3 voksne. Fra 1/3-15 er der 2 voksne hver formiddag. God plads køkken alrum, stue, et mindre rum og værksted. Ved frokost bliver børnene delt i 2 grupper. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 23

24 BMV 0-4 år: Flere børn har givet udtryk for, at vi ikke bruger de digitale medier nok. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. 0-4 år: Forhold til naturen Hvordan barnet udvikler sig i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 1-2 år: Dyrs egenskaber (24 måneder) Ofte fanger kæledyr barnets opmærksomhed. Barnet vil gerne røre ved dyr det styres af dets naturlige nysgerrighed. Barnet får begyndende erfaringer med dyrs egenskaber. Eksperimenter (48 måneder) Barnet eksperimenterer med dyr. Barnet er i denne periode meget optaget af, hvad der sker med et dyr, hvis det udsættes for forskellige påvirkninger. Barnet kan ofte gå meget hårdhændet til værks. F.eks. er det ikke ualmindeligt, at et barn kan rive vingerne af en flue for at se, hvad der så sker. Barnet går i det hele taget i gang med naturlige eksperimenter. 4-5 år: Øget fokus (60 måneder) Barnet eksperimenterer i fællesskab med andre børn med mere fokus på hvad eksperimentet går ud på. Legen har stor betydning for at afprøve, hvad eksempelvis vand kan gøre, når det blandes med jord eller sand. Barnet begynder også at stille krav til sig selv og omverdenen om, at når der f.eks. skal laves en lille køkkenhave, skal der være de planter osv. som der er i en rigtig have. 24

25 Mål BMV: At pædagogerne indhenter viden omkring, hvordan ipad kan bruges på den mest fornuftige og hensigtsmæssige måde. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. 0-2 år: Konkrete tiltag: For at give børnene en begyndende viden om og forståelse for naturen, vil vi bruge legepladsen og undersøge de planter og smådyr som findes der. Vil besøge minidyrskue på landbrugsskolen Sjælland, hvor det er muligt at se, klappe og røre ved dyr. For der igennem at give erfaringer med dyrene og deres egenskaber. Vi sår solsikker i potter de kan få med hjem og planter nogle på legepladsen. Konkrete tiltag: Når børnene eksperimentér med dyr og skader dem er det vigtigt at de voksne har forståelse for deres handlinger. Og på en pædagogisk måde forklarer konsekvenserne for deres handlinger. Og ved hjælp af bog og lupper undersøger dyrene så de får en forståelse og viden og erfaring med natur og dyr. Vi tilplanter køkkenhaven hvert år, hvor børnene er medbestemmende om hvad der skal sås og plantes. De er med til at vande og luge. Tilslut høster vi. For at give børnene en fornemmelse og viden om fra jord til bord. Der er mulighed for børnene at eksperimenter med vand for at se hvad der ske f.eks når vand og sand blandes. 25

26 Vi bruger skov og strand til at under dyr og natur. F.eks finde små spire og små træer i skoven. Hvad der skal til for at planter kan gro. BMV 0-4 år: Konkrete tiltag: Finde materiale og måske hvis det findes kurser i brug af ipad i institutioner. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Pt har vi ikke nogle børn med forbigående vaskeligheder i denne gruppe. 26

27 Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. 27

28 Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3-4 år x Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. 6 børn i alderen 1-2 år. Tirsdag, torsdag og fredag formiddage er der 2 voksne på stuen. Mandag og onsdag formiddage er der 1 voksen.. Rigtig god plads. En stue, plus et stort rum. 15 børn i alderen 3-4 år. Pt. alle formiddage 2-3 voksne. Fra 1/3-15 er der 2 voksne hver formiddag. God plads køkken alrum, stue, et mindre rum og værksted. Ved frokost bliver børnene delt i 2 grupper. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 28

29 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Mål 1: Musik og sang som kommunikation. Udviklingen i hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 1-2 år: Spontansang lll Kendte sange (24 måneder) Barnet synger enkelte ordlyde og melodi stumper fra andre eksisterende sange f.eks Mester Jacob og bruger i sin egen sang. Barnet synger med (24 måneder). Fra 1½ års alderen kan man tydeligt høre, at barnet prøver at synge med på de sange, der synges med det. 2-3 år: Spontansang lv forvandlingssange (36 måneder) Barnet synger egne versioner af kendte sange, der tilpasses situationen, og hvad barnet vil udtrykke. Improvisation (36 måneder) Barnet improviserer nu mere spontant kropsligt, ofte med udgangspunkt i rytmer i den aktivitet, de er i gang med, f.eks. når de gynger eller tegner. De kan også lave glædes koncerter med bestik ved bordet til spisning. 29

30 Spontansang som barnets modersmål (48 måneder). Barnet bruger sangen til meddele sig med svare med. Spontansange kan tit være en langt mere brugbar kommunikationsform for barnet end det verbale sprog. Barnet udtrykker i spontansange f.eks følelser og oplevelser af sig selv, det ellers har svært ved at udtrykke med ord. 4-5 år: Brug af instrumenter (60 måneder) Barnet kan udføre lyd- og rytmemonologer og dialoger med næsten alting. Mål 2: 0-4 år: Billedvirksomhed som kommunikation, fantasi og kreativitet. Udviklingen i hvordan barnet bruger billeder, skulpturer osv til at udtrykke sin fantasi, kreativitet og følelser gennem billeder, skulpturer osv. 1-2 år: De første spor- første skriblerier er sanselig begejstring (24 måneder) Barnets første skriblerier er et udtryk for sanselig begejstring over at barnet med armen kan efterlade spor på papir. Når barnet sidder ved et bord med et papir foran sig kan barnets arm spontant bevæge sig henover papiret mens f.eks farven i hånden eller på fingrene sætter sig spor. Det kan også være at barnet tegner i den spildte mad på bordet. 2-3 år: Tegnede mærker som symboler (36 måneder) Barnet begynder at udtrykke sig symbolsk på papiret. Det tegnede repræsenterer symboler for bevægelse, genstande, personer eller noget, der sker. Symbolerne ligner måske ikke virkeligheden, men barnet kan forklare hvad det er, hvis man spørger. 30

31 Barnets billedproduktion-ikke af billedvirksomhed er kunst (48 måneder) Barnet stræber ikke efter at lave egentlig kunst. Det udforsker kaos og stræber efter at forstå ved at opnå en kompleks orden. Barnet kaster sig lystfuldt ud i forskellige processer uden bekymring for vurdering af produktet. Kreativitet kan stimuleres og hæmmes (48 måneder) Barnet tegner og maler frit. Klipper f.eks. frie mønstre og figurer uden skabelon. Tryghed ved det kendte (48 måneder) Barnet føler tryghed ved det kendte, men er nysgerrig i forhold til nye udfordringer, på trods af den usikkerhed og frustration, der følger med det ukendte. Barnet kaster sig altså ud i nye eksperimenter med forskellige materialer, men vil gerne gentage kendte handlinger. Børns bevidsthed om billeder som kommunikation (48 måneder) Barnets tale, sang, mimen og tegning er ofte vævet sammen i en fortælling eller som en leg i sig selv. 4-5 år: Hvad tegnes først (60 måneder) Barnets tegner først de personer, der positivt eller negativt har størst betydning for barnet. Tiltag 31

32 Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Mål år: Konkrete tiltag: Hver mandag har vi sang og instrumenter. Vi har ugens sang og gentagelser af sange, hvor vi herigennem udvikler børnene i at brug sange og musik som kommunikations og udtryksmiddel. Vi leger sangleg. De voksne skal synge mere spontant f.eks udtrykke følelser og stemninger i sangene. For at børnene kan afspejle sig i de voksnes handlinger Konkrete tiltag: Vi har ugens sang, andre sange bliver gentaget. Musikskolen kommer på besøg en gang om ugen. Derved giver vi børnene en ballast til spontan sang og mulighed for at udtrykke følelser. Gennem musikskolen lære de at udføre lyd- og rytmemonologer f.eks trommer, rytmeæg og egen krop. De voksne skal synge mere spontant f.eks udtrykker følelse og stemninger i sangen. For at børnene kan afspejle sig i de voksnes handlinger. Mål år: 0-2 år: Konkrete tiltag: Bruge at lade børnene udtrykke sig på papir med farver i det daglige. Male med vandfarve, maling og fingermaling. Tegne med kridt på fliserne. Disse tiltag for, at give børnene en begynde nysgerrig for, at kunne udtrykke deres fantasi og følelser genne billeder. Ligeledes at børnene kan begynde at fortælle hvad de har tegnet. Konkrete tiltag: Der er altid mulighed for papir, blyanter og sakse så børnene frit kan eksperimenterer med disse. 32

33 Børnene bliver præsenteret for forskellige materialer så de kan udtrykke deres fantasi, kreativitet og følelser gennem disse. F.eks maling, papmache og ting fra naturen. Lave projekt med familie, hvem bor i huset, tegne familien. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Mål 1: 0-4 år: Pt har vi ikke nogle børn med forbigående vaskeligheder i denne gruppe. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold 33

34 til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 34

35 35