Pædagogisk læreplan for

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Her skrives Bjergsted Bakker Vesterbjerggård Børnehave Udarbejdet august 2014 (2-3 år) 1

2 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2

3 TEMA: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Det er en gruppe børn, der er på meget forskelligt niveau, følelsesmæssigt og socialt Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Der er gennemført BMV med et repræsentativt udsnit af børnegruppen - ingen afdækkede problemstillinger 3

4 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Følelser Udviklingen i hvordan barnet udtrykker, rummer og regulerer sine følelser, samt det at dele følelser med andre. Der er bl.a. tale om udviklingen i vitalitetsfølelser, empati og barnets spejling i andre personer Tilknytning Udviklingen i hvordan barnet etablerer tilknytning til de nærmeste, klarer adskillelse fra de nære, bruger overgangsobjekter, udvikler venskaber og selvstændighed Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. (P2-9) Empati og afstemning Voksen og barn kan komme på følelsesmæssig bølgelængde gennem afstemning af følelserne. Følelserne kan med det 2 årige barn afstemmes verbalt. Gestus og ansigtsudtryk suppleres med sprog og begreber. Man kan altså begynde at indgå "følelsessamtaler" (P3-7.1) Kontakten med børn og voksne Når barnet har behov for kontakt med de voksne og de andre børn foregår det ofte på en forholdsvis hensigtsmæssig måde, og barnet vil gerne "ses" af de andre børn og os voksne, men til passer sig hverken for meget eller for lidt til de voksne eller de andre børn. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Dialog - vi sætter ord på børnenes følelser i situationen - Jeg kan se du er ked af det - Jeg kan se du er vred/glad Guider og vejleder til socialt samvær og fællesskab. Deltager i legen, ved at sætte sig på gulvet og direkte anvise, hvordan flere kan lege sammen. Gribe børnenes initiativ til fællesskab, f.eks. hvis et barn starter en leg, eller gerne vil være med i det den voksne er i gang med - så lader man flere komme til, så det bliver et fælles projekt. Samling med lege hvor man skal vente på tur og lytte til hinanden Sange og lege med ansigtsudtryk og forskellige følelsesudtryk Sprogkisten Dukketrolden "Trolderolle", som bor i sprogkisten, bruges af de voksne, til at formidle budskaber om, aflæsning af ansigtsudtryk og sociale spilleregler - vi skal være søde ved hinanden, jeg kan se du blev glad, vi skal tage hensyn, give plads til andre og vente på tur. 4

5 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Vi tager individueller hensyn i de perioder hvor der er behov. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Vi tager udgangspunkt i barnets udfordringer, og guider og vejleder der ud fra. Evt. særregler i forhold til aktiviteter, læringsmiljø og deltagelse Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 5

6 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 6

7 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Løbende indskrivning af nye børn Gæste børn fra dagplejen ( vi kan gæstepasse 2 børn om dagen ) Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Der er gennemført BMV med et repræsentativt udsnit af børnegruppen - Enkelte børn giver udtryk for, at nogen gange tager de andre børn deres legetøj - Enkelte børn giver udtryk for, at de nogen gange for skæld du af de voksne, og at andre børn nogen gange får skæld ud 7

8 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Social adfærd Hvordan barnet udvikler sit sociale repertoire og sin måde at opføre sig på over for andre børn og voksne. Der er bl.a. tale om udviklingen i sociale handlemuligheder i samspil, samarbejde og konflikter med børn og voksen. Socialisering Hvordan barnet trin for trin tilegner sig de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige, og som skal til for at begå sig i det samfund, de er en del af. Der er bl.a. tale om tilegnelsen af normer for deltagelse i praktiske rutiner, fælleslege og samtaler. BMV Bevidsthed og udvikling af den anerkendende tilgang til børnene. Socialisering Hvordan barnet trin for trin tilegner sig de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige, og som skal til for at begå sig i det samfund, de er en del af. Der er bl.a. tale om tilegnelsen af normer for deltagelse i praktiske rutiner, fælleslege og samtaler. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. (S1-16) Barnet vil og kan nu i højere grad indgå i fælles lege med de andre børn - uden den voksne - specielt i de mere fysiske lege, udforskningslege samt i før-rollelege som f.eks. at køre i bus eller at lave mad mm. (S3-7) Barnet vil i højere og højere grad vide og som regel følge, hvilke normer der gør sig gældende i de daglige rutiner og sammenhænge, barnet deltager i. F.eks. kan barnet styre sin vrede og nøjes med at beklage sig i stedet for at slå, bide eller sparke, altså lære at bruge andre metoder til at løse konflikter. Barnet er også ved at lære, at det ikke bare kan tage et stykke legetøj fra et andet barn, men må spørge om man må låne det eller være med i legen. Alle børn kan dog have enkelte situationer, hvor de glemmer disse normer. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Fælles lege, hvor vi guider og vejleder i socialt samvær I puderummet, hvor de voksne igangsætter og deltager, men hvor der også tages udgangspunkt i de ideer børnene kommer med. På stuen er prioriteret en stor træbil, hvor børnene anvises i at flere børn kan lege samtidigt. Ture ud af huset i små grupper (holde i hånd, finde ting i naturen sammen ) Spise i små faste grupper, hvor alle hjælper hinanden ved bordet BMV Gentagelser Dagens rytme er forudsigelig, med faste rutiner hver dag. Det giver forståelse for fællesskabet og hvad vi skal sammen Børnene opfordres hver dag til selv at tage tøj af og på Når børnene leger, og der opstår konflikter, går den voksen ind og opfordre til dialog, og sætter ord på børnenes følelser. På den måde vises børnene at de kan løse konflikter, ved at tale sammen frem for at slå og bide. Personalegruppen arbejder løbende med bevidstheden omkring den anderkende tilgang - personalemøder og LP-grupper. Have fokus på dialogen, og nysgerrigheden på barnets hensigt, frem for skæld ud 8

9 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Børnegruppens sammensætning Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Vi tager udgangspunkt i barnets udfordringer, og guider og vejleder du fra det. Fleksibel planlægning, som kan tilpasses børnenes behov. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 9

11 TEMA: SPROG Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Stort udviklingsspænd i børnegruppen Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Der er gennemført BMV med et repræsentativt udsnit af børnegruppen - ingen afdækkede problemstillinger 11

12 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Kommunikation Udviklingen i sproglig og social adfærd der udnytter de sproglige kompetencer til udvikling af betydninger og følelser. Ordforråd Barnets udvikling i antallet af ord som er til rådighed for det indenfor forskellige ordklasser. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. (Sp 1-23) Bruger sproget mere og mere som udtryksmiddel. Barnet bruger nu meget mere sproget til at begå sig i sociale situationer med de andre børn, f.eks. til at samarbejde med, sætte grænser eller til at trøste en kammerat. (Sp 5-9) De nære og kære ord Barnet kender mange ord på nære og kære personer, men også på dagligdags begivenheder såsom at spise, sove, bade m.v. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Dialog - sætte ord på alle ting og handlinger. Opfordre til dialog ved at spørge ind til det der optager barnet. Sætte ord på alle handlinger, når der dækkes bord, tages tøj af og på, ryddes op og leges. Opfordre til at lege sammen, og til at aflæse de andre børns signaler. Børnene deltager i dagligdagens gøremål. Instruktioner i at udfører en handling. Med kropssprog og ord, vise hvad det e, vi vil have barnet til at gøre, og italesætte alt hvad vi gør i samværet med barnet Sanglege - rim og remser Dialogisk læsning 12

13 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Stor niveauforskel på den sproglige udvikling i børnegruppen Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Individueller hensyn i en periode Sprogkisten Dialogisk læsning Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 13

15 TEMA: KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Stor forskellighed i udviklingsniveauet i børnegruppen Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Der er gennemført BMV med et repræsentativt udsnit af børnegruppen - ingen afdækkede problemstillinger 15

16 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Finmotorik og sansning Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handlinger, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f.eks. forskellige greb, manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne, som gør det muligt for barnet at udføre aktiviteter som stiller krav til finmotoriske færdigheder Leg Hvordan udviklingen af forskellige kropslige handlinger og adfærd påvirker legene, bl.a. barnets udvikling i brug af flere og flere temaer for legene der involverer kroppen, så som leg med fingre, tyngdekraften, komme ind og ud af ting, lave konstruktioner og bruge fantasi. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. (KB3-56)At benytte redskaber II Barnet kan tage noget tøj på selv, men får det ikke altid rigtigt på, f.eks. vender trøje eller bukser forkert. (KB4-10) Tema i leg: Konstruktion Barnet vil gerne bygge, stable og rive ned. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Selvhjulpenhed - guide og vejlede til at børnene selv kan tage tøj og sko på Prioritere tid til at børnene selv gør hverdagsting - dække bord og rydde op Rytmik med musikinstrumenter og bevægelse Finmotorisk sansning - bage - modellervoks Give mulighed for at bygge, stabe og rive ned, ved at vi tilbyder materialer der kan bruges på den måde. Magnetplader der kan bygges store og små konstruktioner med. Tæpper, reoler og andet der kan bruges til at bygge huler med. Ex. papkasser, når der er købt ind, de gamle juletræer på legepladsen. 16

17 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Børnegruppens sammensætning Husets fysiske rammer Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Vælge lege og aktiviteter der interesserer de børn der er i vanskeligheder, og lade dem være forgangsmænd, og udgangspunkt for valg af aktivitet. Barnet får ekstra støtte, f. eks. ved at holde en voksen i hånden, eller får lov til at vælge først. Vi har opmærksomhed på hvad der skaber tryghed, så barnet kan håndtere udfordringen. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 17

19 TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Børnegruppens sammensætning Lokalområdet Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Der er gennemført BMV med et repræsentativt udsnit af børnegruppen - ingen afdækkede problemstillinger 19

20 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Forhold til naturen Hvordan barnet udvikler sig i forhold tilat undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. (N3-4) Fantasi Barnet bruger så at sige fantasien til at udfylde huller i logikken - at forestille sig noget i det tilfælde barnets viden ikke slår til. Det kan derfor komme med spøjse forklaringer Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi som voksne skal være aktive/gribe det som barnet er optaget af - f.eks. på legepladsen og gåture. Dele børnene i små grupper, hvor der er tid til at de samle det de møder på deres vej og undersøge naturen. Præsenter dem for sand, vand og natrurens materialer. Gå i dialog med barnet, og spørge ind til det de siger, og evt. gå med på fantasihistorier 20

21 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Der tags individuelle hensyn Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Guide og vejlede med udgangspunkt i barnets forbigående vanskelighed, øget voksen kontakt og evt. særregler i forhold til gruppen. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 21

23 TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe sæt X 0-2 år x 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Vi har valgt musik og sang som kommunikation, da den ligger som den laveste søjle i kompetenceprofilen inden for området kulturelle udtryksformer og værdier.. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Der er gennemført BMV med et repræsentativt udsnit af børnegruppen - ingen afdækkede problematikker 23

24 Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Musikkens "håndværksmæssige"side Udviklingen i hvordan barnet via den motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Billedvirksomhed som kommunikation, fantasi og kreativitet Udviklingen i hvordan barnet bruger billeder, skulpturer osv. til at udtrykke sin fantasi, kreativitet og følelser gennem billeder, skulpturer osv. Tegn på læring Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. (K6-14) Barnet hopper og drejer sig til musikken Barnet kan nu i højere grad beherske sine bevægelser og viser tydeligt, at det godt kan lide at bevæge sig til musik. Det bøjer knæene, svinger med armene, nikker med hovedet, hopper og drejer sig til musikken. (K7-5) Tegnede mærker som symboler Barnet begynder at udtrykke sig symbolsk på papiret. Det tegnede repræsenterer symboler for bevægelse, genstande, personer eller noget, der sker. Symbolerne ligner måske ikke virkeligheden, men barnet kan forklare hvad det er, hvis man spørger Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Musik/rytmik i puderummet evt. med rasleæg, øve grundslag. Sanglege, hvor motorikken og sangen kombineres (boogie woogie) Fingermaling - giver en sanse oplevelse og stimulere barnets følesans. Musik CDér til dans og bevægelse. Strukturerede tegneøvelser, hvor den voksen guider børnene i hvad de skal tegne - f. eks. et ansigt Legeskrivning - spørge ind til hvad barnet skriver/tegner 24

25 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi tager individuelle hensyn. Tager udgangspunkt i det barnet kan og er optaget af i øjeblikket, så barnet får en succesoplevelse og inddrages i aktiviteten og gruppen Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Barnet får ekstra støtte fra den voksne, til at kunne deltage så meget som muligt i aktiviteten. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 25