Jammerbugten. og de fire årstider. Jammerbugt Kommune august 2008 Jammerbugt Turistbureau & Udviklingsafdelingen

Transkript

1 Jammerbugten og de fire årstider Jammerbugt Kommune august 2008 Jammerbugt Turistbureau & Udviklingsafdelingen

2 Helårsturisme Handling slår alt! Med nærværende præsentation af 20 valgte og aktuelle indsatsområder for udvikling af helårsturisme i Jammerbugt Kommune, sættes en proces i gang, der skal komme i mål, ved hjælp af følgende betragtninger: - Kvalitet i det færdige resultat - Naturen som oplevelsesrum - Ildsjæle der handler - Samarbejde på tværs - Kommunal opbakning Det samlede resultat har fokus på at de enkelte områder/produkter er produktog salgsorienteret, bl.a. med overnatninger for øje, specielt i skuldersæsonen, som omfatter månederne marts, april og maj samt september og oktober, ligesom der bliver tale om at udvide den nuværende højsæson: juni, juli og august. Den nævnte periode udelukker dog ikke den øvrige del af året, når og hvis indholdet af produktudviklingen matcher denne periode. På vegne af Styregruppen for udvikling af helårsturisme i Jammerbugt Kommune Finn Hagedorn Turistchef 1

3 Helårsturisme Indhold 1 20 KONKRETE HANDLINGSFORSLAG UDDYBENDE BESKRIVELSE AF DE 20 FORSLAG BAGGRUND HVORFOR HELÅRSTURISME LÆRINGSDESTINATION VISITDENMARKS MÅL MED HELÅRSTURISME TRENDS I TURISMEN HVAD KENDETEGNER TURISMEN I NORDJYLLAND

4 Helårsturisme Helårsturisme i Jammerbugten 1 20 konkrete handlingsforslag 1. Fårup Sommerland 2. Helbredende luftpartikler 3. Blokhus potentiale som kurby 4. De islandskekilder i Jammerbugten 5. Saltum i udvikling 6. Kunsthåndværkerhus 7. kunst ved Tranum Strand 8. Aktivferie på Gjøl 9. Erhvervsturisme 10. Stilledage i Jammerbugten 11. Træningsophold 12. Opbakning til større campinghytter 13. Oplevelsesguider 14. Tematiseret feriepakker 15. Læringsferier 16. Mødet med de lokale 17. Innovativt idé udviklingsmiljø 18. Turismeambassadører 19. Oplevelses ture 20. Formidling af den gode historie. 3

5 Helårsturisme 2 Uddybende beskrivelse af de 20 forslag 1. Fårup Sommerland Der ønskes undersøgt, om det er muligt at etablere et turistmæssigt fyrtårn som nabo til eller i tilknytning til Fårup Sommerland. Formålet er bl.a. at styrke ressort tankegangen og få flere turistfyrtårne til Jammerbugten. 2. Helbredende luftpartikler Der har været fremsat teorier om, at ilten ved vestkysten indeholder helbredende jod partikler. Det skal afklares/bevises om der er hold i disse påstande. Derfor skal der via ansøgninger til puljer og fonde skabes finansiering til at gennemføre en videnskabelig undersøgelse. 3. Blokhus potentiale som kurby Der skal søges midler til at gennemføre en undersøgelse medhenblik på, at afklare Blokhus potentiale som kurby, herunder skal det belyses hvad der kræves for at få status som kurby. Hvis Blokhus får status kurby vil det især få betydning overfor det tyske marked. 4. De islandske kilder i Jammerbugten Der skal søges midler til at udvikle projektet Islandske kilder i Jammerbugten : Helt konkret går projektet ud på, at der i klitterne opstilles badekar med opvarmet havvand, opvarmet ved hjælp af vindenergi konceptet er baseret på naturlig udendørs wellness under den åbne himmel, såvel om dagen og om aftenen/natten. 4

6 Helårsturisme 5. Saltum i udvikling Uldfestivalen har allerede udviklet sig til en årlig tilbagevendende begivenhed, med flere og flere besøgende hvert år. Dette potentiale bør udnyttes ved at konceptet omkring festivalen udvikles, med flere små virksomheder og anden udvikling til følge. 6. Kunsthåndværkerhus Synergieffekten af projektet Han Herred Havbåde forventes at blive stor, og skal udnyttes til at sætte fokus på de kvaliteter området omkring Slettestrand rummer. Bl.a. bør det undersøge om der er basis for etablering af et kunsthåndværkerhus, som både kan producere til turistsalg, sideløbende med produktion til f.eks. detailhandelen samt evt. eksport. 7. Kunst ved Tranum Strand Tranum Strandgård er blevet indrettet til at kunne rumme en langrække forskelligartede kulturelle aktiviteter. Foreningen Tranum Strandgårds venner vil løbende arrangere kunstudstillinger, koncerter osv. Tranum strandgård indgår i planerne omkring projektet Læringsferier. 8. Aktivferie på Gjøl Med de gode faciliteter på Gjøl havn vil det være naturligt, at havnen danner rammen om en langrække aktive ferietilbud med fokus på vandaktiviteter. I første omgang nedsættes der en udviklingsgruppe, der bl.a. skal afklare mulighederne. 5

7 Helårsturisme 9. Erhvervsturisme Fra erhvervskunder til feriegæster. Det er kendt at når man som turist har en god oplevelse på en destination vender man ofte tilbage igen og igen. Med dette projekt skal der sammensættes tilbud, der skal teste om man kan få erhvervskunder til at vende tilbage med familien som turister. 10. Stilledage i Jammerbugten I april 2008 blev pilotprojektet Stilledage i Jammerbugte gennemført. Formålet med projektet er at udvikle og tilbyde turister ophold i Jammerbugten hvor naturen og stilhed spiller en central rolle. Pt. evalueres pilotprojektet, hvorefter der tages initiativ til at markedsføre projektet overfor kommunens turistvirksomheder. 11. Træningsophold I samarbejde med aktører indenfor sport og fritid, skal der udvikles et koncept for træningsophold i Jammerbugt Kommune, der markedsføres overfor idrætsklubber, foreninger og skoler. 12. Opbakning til større campinghytter Campingpladser i Jammerbugt Kommune har udtrykt, at der er en efterspørgsel på større campinghytter end campingloven tillader i dag. Jammerbugt Kommune vil aktivt arbejde for at medvirke i påvirkningen af lovgivningen på området, mod at campingpladserne får mulighed for etablere de større campinghytter der efterspørges. 6

8 Helårsturisme 13. Oplevelsesguider Uddannelse af oplevelsesguider. Der skal oprettes en skole/uddannelssted for oplevelsesguider. Oplevelsesguider er borgere og turistuddannede i Jammerbugt kommune der kan hjælpe turister med at planlægge deres ferie inden opholdet eller som kan guide turister rundt i Jammerbugt Kommune under opholdet. 14. Tematiseret feriepakker Der tages initiativ til at der udarbejdes/sammensættes tematiserede feriepakker som turister kan benytte i forbindelse med deres ophold i Jammerbugt Kommune. Initiativet foregår sideløbende med en lignende aktivitet i BestofDenmark regi. 15. Læringsferier En ny trend indenfor turisme er, at der er opstået efterspørgsel efter læringsferier. På læringsferier har gæsten mulighed for at dyrke eller stifte bekendtskab med hobbyer på et højt fagligt niveau. Der kan evt. etableres tilbud som forfatterskoler, kunstskoler osv. 16. Mødet med de lokale Der etableres fortællerstuer, som er et sted hvor turister og gæster mødes for gensidigt at udveksle historier. Der vil i sæsonen 2009 blive afholdt prøve på fortællerstuer i forbindelse med Levendegørelse af Bratskov. 7

9 Helårsturisme 17. Innovativt idé udviklingsmiljø Det er vigtig at der løbende foregår en udvikling af store fyrtårnsaktiviteter af national/international format. Til dette arbejde nedsættes en udviklingsgruppe. 18. Turismeambassadører Der skal etableres et korps af turismeambassadører, der har rødder i Jammerbugt Kommune men i dag har bopæl andre steder i landet. En arbejdsgruppe er i gang med at udarbejde oplæg. 19. Oplevelsesture Der oprettes kunst-besøgsruter til gallerier, kunsthåndværkssteder osv. I foråret 2008 blev der etableret et netværk for kunstnere og kunsthåndværkere. Formålet med netværket er bl.a. at arbejde for ensartede åbningstider for gallerier og kunsthåndværksteder. 20. Formidling af den gode historie Det er altafgørende at få formidlet den gode historie fra Jammerbugt Kommune til resten af verdenen. Nye kommunikationsformer gør det nødvendig at anvende nye medier end traditionelle markedsføringskanaler. Derfor er der fremsat et budgetønske om midler til ansættelse af en presse- og kommunikationsmedarbejder, der målrettet skal arbejde med at formidle den gode historie fra Jammerbugt Kommune. 8

10 Helårsturisme 3 Baggrund I 2007 ansøgte Jammerbugt Kommune VisitDenmark om at deltage i udviklingen af helårsturismen som læringsdestination med henblik på at udarbejde en strategi for hvordan destinationen kan øge antallet af turister udenfor den traditionelle højsæson. Med afsæt i at opnå status som læringsdestination blev der i januar 2008 i Jammerbugt Kommune afholdt en turismekonference, hvis formål på idé niveau - var, at formulere forslag til indsatsområder og aktiviteter, der kan være med til at gøre det attraktivt, at besøge Jammerbugt Kommune udenfor den traditionelle højsæson. Bl.a. gennem udvikling og markedsføring under betegnelsen: Jammerbugten - og de fire årstider Efter konference er der i forskellige sammenhænge arbejdet med at videreudvikle de forskellige forslag. I dette notat præsenteres en række forslag til indsatsområder. Formålet med notatet er, at gøre det muligt for styregruppen at udpege indsatsområder, der gennem aktivhandling vil medvirke til at øge antallet af turister i Jammerbugt Kommune uden for højsæsonen. Den besluttede Styregruppe består af: Ellen Helvind Fjerritslev Bryggerimuseum & Bryggergård Helle Bak Andreasen Jammerbugt Kommune / Tema- Udviklingsudvalg Mogens Gade Jammerbugt Kommune Niels Jørgen Jensen, Fårup Sommerland Niels Eske Nyhus Jammerbugt Kulturcenter John Haugaard LivsstilsTerapeut.dk Noël Mignon Jammerbugt Kommune Finn Hagedorn Jammerbugt Turistbureau Lars Haagensen (sekretær) Jammerbugt Kommune Styregruppen kan udbygges efter behov. I forlængelse af det nuværende arbejde er det aftalt, at der skal afholdes en statuskonference. Denne forventes at finde sted i november måned Hvorfor helårsturisme Hvorfor er det vigtig, at arbejde med sæson udvidelse, umiddelbart kan der argumenteres ud fra to synsvinkler: markedsændringer og innovation indenfor turistbranchen. Markedsændringer - De tyske overnatninger falder (32 pct. siden 1996). 9

11 Helårsturisme - Flere ældre, færre børnefamilier. - Kort sommersæson. - Flere årlige feriedage - Ændret rejseadfærd. - Øget konkurrence. - Men også potentiale hos voksne par, både i og uden for sæsonen. Innovation indenfor turistbranchen - Forrentning af kapitalapparat. - Fastholdelse og udvikling af medarbejdere. - Flere fuldtidsansatte. - Mindre afhængighed af kort sæson hvad hvis det regner turisterne booker senere og tager et andet sted hen, når vejret er dårligt. - Flere kortere rejser mange short breaks. - Til gavn for lokalområdet kombinationen af turisme og kulturevents styrker bosætning og erhvervsudvikling. - Styrkelse af detailhandlen. 5 Læringsdestination Jammerbugt Kommune blev i 2007, på baggrund af en ansøgning, udpeget af VisitDenmark til Læringsdestination. Hvad indebærer det at være læringsdestination? - Læringsdestinationen deltager i halvårlige erfaringsseminarer og en årlig konference. - Læringsdestinationen får løbende sparring og halvårlig status fra en VDKmedarbejder. Udover være læringsdestination i VisitDenmark regi, er det også vigtig for Jammerbugt Kommune at være en aktivdel af det arbejde, der foregår i AalborgSamarbejdets turistdel: Best of Denmark (BoD) omkring helårsturisme. I 10

12 Helårsturisme BoD arbejdes der helt konkret med at udvikle koncepter for tematiserede ferieophold 6 VisitDenmarks mål med helårsturisme VisitDenmarks mål for helårsdestinationer i Tilstrækkelig overnatningskapacitet på helårsbasis. - Et attraktivt oplevelsestilbud på helårsbasis, der er klart defineret i relation til de målgrupper destinationen ønsker at tiltrække. - En høj grad af fysisk tilgængelighed også for mennesker med handicap. - En høj miljømæssig standard. - En fælles destinationsstrategi for udvikling, service og markedsføring baseret på en professionel turismeindustri. - Minimum 20 pct. af overnatningerne ligger i vinterhalvåret. 7 Trends i turismen Det er længe blevet diskuteret hvad en turist er, men der er ingen generel og universel definition, der er blevet anerkendt. De fleste definitioner af turisme rummer følgende tre forhold: - En rejse væk fra personens hjem eller normale habitat med et ophold af kortere eller længere varighed på et eller flere steder. - Opholdet har begrænset varighed, og personen agter at foretage hjemrejse. - De penge, der anvendes under opholdet, stammer hjemmefra og er ikke indtjent på det sted, man besøger. Et fjerde forhold man også skal inddrage er erhvervsrejser, hvis man skal have et retvisende billede af turisme som erhvervsområde. Turister kan opdeles efter rejsens formål, som eksempelvis kan være: - Fritid, rekreation og ferie. - Besøge venner og familie. - Erhvervsrejse (inklusive kongresser og møder). 11

13 Helårsturisme - Helsemæssige formål. - Religion og pilgrimsfærd. En turist kan have flere formål med samme rejse. For at strukturere og målrette indsatsen med henblik på, at øge turismen i Jammerbugt Kommune har vi valgt at tage udgangspunkt i følgende to modeller: Turistens univers: Ophold Oplevelser Skabe i fællesskab Tematiserede ferie Bruge det vi har Ferieafvikling Modellen over turistens univers viser valget af de overordnede beslutninger turismekonferencen i januar 2008, som er: - vi vil skabe i fællesskab - vi skal anvende det vi har - vi skal tematisere ferieprodukterne Ud fra turistens adfærd i valg af ferie. Nemlig: - hvor skal vi bo? - hvad skal/kan vi opleve? Turistvirksomhedens univers Fokus på kernekompetencer Viden Markedsføring Modellen over turistvirksomhedens univers viser de overordnede værdier for turismeaktører og arrangører, i deres planarbejde, hvor det er vigtigt, at: - hold fokus på dine kernekompetencer - det medfører præcis markedsføring - indhent viden indenfor og udenfor din egen branche, så du får kendskab til de kommende markedstrends. Man kan konkludere ud fra de to modeller, at turister overordnet er at betragte som forbrugere, og derfor skal de tilbud der udvikles til turister være i overensstemmelse med turistens behov set ud fra en forbrugers tankegang, da fundamentet for al forretningsudvikling er en grundlæggende forståelse af, hvilke behov der er blandt forbrugerne, der vil drive efterspørgslen af produkter både i dag og i den nærmeste fremtid. For at forstå, hvilke turisme-produkter folk vil efterspørge, må man først forstå, hvordan disse menneskers hverdagsliv forandrer sig, fordi værdierne og behovene i hverdagslivet er det, der til enhver tid vil være afgørende for folks forbrug også af produkter, der har med fritid og ferier at gøre. 12

14 Helårsturisme VisitDenmark har foretaget en analyse med henblik på, at identificerer hvordan folks hverdagsliv og orientering forandrer sig og skaber nye forbrugsmønstre. Overordnet ser det ud til, på europæiskplan, at der en tendens til, at der er et skifte fra ydre til indre værdier. Man kan sige at den øgede velstand betyder at desto mere tilgængelig materielle goder er blevet, jo mindre interessant er det blevet at have dem. Derfor efterspørges: - øget behov for mening - det spirituelle - substans - at tilhøre et fællesskab - autencitet - langsomhed - underdrevet kvalitet - dybde - ansvarlig medborger. På baggrund heraf kan man opsummere den europæiske forbrugers behov efter nedenstående model: At forbedre sig selv Gør mig sundere(fysisk og mentalt) - giv mig ro, afslapning, langsomhed - giv mig fokus, refleksion og substans - giv mig renhed, enkelthed og autencitet - gør mig klogere, dygtigere, og giv tid til at pleje mine interesser - pir mine sanser og giv mig ægte oplevelser. At genfinde samværet Giv mig samvær - giv mig tid og ro til at pleje de nære og kære Giv mig fælles kræfter - giv mig mulighed for at dele viden, erfaringer og ideer med andre med samme interesser Gør mig ansvarlig - gør det nemt for mig at vise ansvarlighed gennem mit forbrug Tryghed En oase i en usikker verden Basisforventninger Bekvemmelighed Nemt, bekvemt uden irriterende spild af tid Kvalitet Forkælelse af alle sanser 8 Hvad kendetegner turismen i Nordjylland VisitDenmark har undersøgt Danskernes ferie- og fritidsophold i Danmark i 2007, samt vinteren 2006/07. Undersøgelsen viser at danskerne i dag primært bruger eget land om sommeren. Næsten 60 pct. af alle danskere har holdt ferie i Danmark i løbet af sommeren 2007, men kun en tredjedel har rejst i Danmark i løbet af året udenfor sommersæsonen. Udenfor højsæsonen, trækker udlandet langt mere, over fire ud af ti danskere tager på ferie- eller fritidsophold i udlandet i løbet af lavsæsonen. 13

15 Helårsturisme De rejser, der i dag foretages i Danmark udenfor sommeren, er primært familiebesøg eller fritidsophold i eget sommerhus, fælles gælder for de to former at der er et generelt lavt aktivitetsniveau. I undersøgelsen giver respondenterne udtryk for, at danskerne er mere positiv overfor at holde ferie i Danmark om efteråret end om foråret og vinteren. VisitDenmark konkluderer med udgangspunkt i undersøgelsens data, at hvis visionerne med helårsturisme skal realiseres forudsætter det et grundlæggende brud med danskernes aktuelle rejse adfærd. VisitDenmark peger på, at man kan følge to strategier i bestræbelserne på at udvikle helårsturisme. - En strategi for at tiltrække de såkaldt kommercielt rejsende, dvs. personer, der overnatter i lejet feriehus, camping, feriecenter, hotel mv. og som betaler for overnatningen. - Og en strategi for at tiltrække personer, der overnatter privat hos familie, venner eller i eget/lånt sommerhus. Danskerne rejser helt overordnet nogenlunde samme steder hen, hvad enten det er højsæson eller lavsæson. Men Nordjylland er den mest populære destination i både høj- og lavsæson. Når man rejser i lavsæsonen prioriterer man det man kender, og ikke noget nyt. Man er i højere grad på ferie for at slappe af, forkæle sig selv og for at være sammen med familie og venner. Derudover lægger man vægt på at overnatte et godt sted. Når danskere holder ferie Danmark i lavsæsonen er de foretrukne aktiviteter at gå ture eller vandre, besøg på museer og seværdigheder. En relativ lille andel, mellem et til seks procent, dyrker sportslige aktiviteter når de holder ferie i Danmark. Turismen i Nordjylland er kendetegnet ved: - Et stort antal hotelgæster om sommeren samt personer i lejet feriehus. - Mange rejsende med partner. - Stor andel såkaldt kommercielt rejsende. - Mange gæster fra Østjylland. Mindre andel københavnere og sjællændere end øvrige destinationer. 14

16 Helårsturisme - Høj loyalitet særligt set i forhold til de mange betalende gæster. - Gåture og vandring er de mest populære aktivitet hele året, efterfulgt af strandture og besøg hos seværdigheder. I forhold til de andre destinationer lægger gæsterne i Nordjylland større vægt på kultur, events, god mad og især udenfor sæsonen særlige events samt spa/wellness. Også for Nordjylland gælder at interessen for at dyrke sport, er meget ringe i forbindelse med et ferie- eller fritidsophold. 15

17 Diskussionsoplæg Jammerbugt kommunes Turismepolitik 28. august 2008

18 Turismepolitik - indholdet 0. Integrativ ved at være integreret i andre policyer som fysisk planlægning, socialpolicy, økonomisk policy osv Helhedsplan 5. Målorienteret ved at opstille kriterier og mål på baggrund af turismens rolle i regionen leve med/af 4.Konsulterende ved systematisk at inddrage lokalbefolkningen i beslutningerne borgermøder/planproces Grundlæggende elementer i turismepolitik 3.Ressourceorienteret ved at bygge på Jammerbugts styrker samtidig med at der tages skridt til at sikre områdets naturressourcer (udbudsorienteret) SWOTanalyse 1. Markedsorienteret ved at imødekomme behov fra såvel lokalbefolkning som de udvalgte markedssegmenter (efterspørgselsorienteret) Finn mfl 2. Vidensbaseret ved at inddrage viden fra andre sammenlignelige regioner og nyeste viden i øvrigt egen turismeundersøgelse m.fl 28. august 2008 Kilde: Kvistgaard 2006

19 Trends jf. VisitDenmark At forbedre sig selv Gør mig sundere (fysisk og mentalt) - Giv mig ro, afslapning, langsomhed - Giv mig fokus, refleksion og substans - Giv mig renhed, enkelthed og autencitet -Gør mig klogere, dygtigere og tid til at pleje mine interesser -Pir mine sanser og giv mig ægte oplevelser At genfinde samværet Giv mig samvær Giv mig fælles kræfter Gør mig ansvarlig Basisforventninger Tryghed Bekvemmelighed Kvalitet 28. august 2008

20 SWOT analyse Turismeområde S Overnatningskapacitet overstiger en kritisk masse. Sommerhusområder med hyggelige bymiljøer i baglandet, feriehuse og feriecentre tæt på jammerbugten Strand, natur, klitpanter og åbne vidder Mange gallerier og kunsthåndværkere Lokale fødevarer Fyrtårne i form af strand og natur, fårup sommerland, svinkløv badehotel, blokhus, rødhus og slettestrand En fastboende befolkning O Fiskeri fra stranden Wellness eventspotentiale Sæsonforlængelse via Beachbowl mm Potentiale til at udvikle sig til helårskystturismedestination Fokusere mere på den ældre kystby med spændende fortid Meget stor interesse i tyskland og Holland W Et problem at feks. Blokhus lukker medio august Blokhus har ingen historie/samlet identitet/fælles markedsføring. Ingen sammenhæng i byggeriet Har meget vanskeligt ved at skabe en volumen, der sikrer helårsåbent. Ingen systematisk og fremadrettet produktudvikling Flere af de kendte attraktioner har lukket i vinterhalvåret, ligesom der er begrænset T Stor konkurrence fra Løkken- Lønstrup, der præsenterer sig bedre udadtil og har et bedre internt samarbejde. På nuværende tidspunkt ses ingen drivere blandt turistvirksomhederne for at skabe tema/klynge identitet. Netværket er primært et markedsføringsbåret netværk intet ønske om mere samarbejde 28. august Kilde:Vækstprojekt 2008 helårskystturisme nov. 2006, feasibility study BlokhusHune 2006, spørgeskemaundersøgelse i jammerbugt

21 Vision/Mål Vision: Helårsturisme, leve med, leve af, kvalitet, natur 1. Det er et mål at der i jammerbugt kommune er tilstrækkelig overnatningskapacitet og at den løbende tilpasses markedsbehov -> flere turister med overnatning over en længere periode (helårsturisme, flere hoteller, hytter på campingpladser, familiesommerhuse) 2. Det er et mål at der er nogle turistmæssige fyrtårne som i sig selv kan tiltrække turister (stranden, naturen, fårup sommerland ) 3. Det er et mål at have en meget stor gruppe små turistvirksomheder som både kan understøtte turismen og beskæftigelsen (støtte iværksættere, bruge tomme bygninger) 4. Det er et mål at skabe større opmærksomhed omkring de kulturelle perler der er i kommunen, understøtte kunstnernetværk og eventsnetværk og skabe bæredygtige rammer herfor 5. Det er et mål at have god og skøn adgang til de naturmæssige oplevelser (blå flag ved alle strande, gode fasciliteter omkring strandende, gode adgangsforhold til naturen herunder rekreative stisystemer) 6. Det er et mål at have et varieret, stort og attraktivt udbud af aktiviteter både for dem der bor her og for turister (wellnes, stilhed, golfbaner) 7. Det er et mål at skabe et tæt, forpligtende samarbejde mellem turistorganisation, erhverv, kommune og andre (visit nordjylland, region aalborg). det er i denne forbindelse er særskilt mål at satse på bedre uddannelse af det turisterhverv, der direkte møder turisterne 8. Det er et mål at sikre de naturmæssige kvaliteter mm. gennem et veltilrettelagt Agenda 21 arbejde med relation til turistområdet 28. august 2008

22 Indhold Retsgrundlag Definition af turisme Status & Trends Turistsamarbejder og markedsføring Visitdenmark, VisitNordjylland & BestofDenmark. Relationer til andre planer (Regionplan 2005, Miljøministeriet, RUP) SWOT analyse Handlemuligheder Overnatningskapacitet Hoteller Feriecentre Feriehuse Campingpladser Havne Resorts Attraktioner / Oplevelser Kulturturisme Adgang til naturen Aktiv ferie Autentiske oplevelser Detailhandel Bæredygtighed Agenda21 Renholdelse Turistinformation og vejledning 28. august 2008

23 Referat Landdistriktsudvalget 20. august 2008 kl. 19:00 Byrådssalen Aabybro Jammerbugt Kommune Udviklingsafdelingen

24 Udkast til turistpolitik Indhold 1 ORIENTERING DRØFTELSE AF NÆSTE RUNDE ÅRETS LANDSBY FREMTIDIGE TEMAER NÆSTE MØDE EVT....8 Side 2 af 8

25 Udkast til turistpolitik Dagsorden 1 Orientering I forbindelse med ansøgningsrunden i maj besluttede Tema- og udviklingsudvalget at støtte flg. projekter: Kultur og lagkage Brandsikret arkivbygning Ditlokalliv Fortiden til fremtiden Kunst og naturruten Udendørsaktivitet i Arentsminde Eventyrplads Rasteplads ved Limfjorden Kvindenetværk i Skovsgård Jetsmark IF Rundkørsel Hune Husflidsskole Skipper Klement Plads I alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. I forbindelse med status opgørelsen i juni, på projekter der fik bevilliget støtte i november, besluttede Tema- og Udviklingsudvalget at trække bevillingen fra tre projekter. - Ford grunden i Fjerritslev, pga. at projektet ikke er realiserbart. - Grønningen Lergraven, pga. manglende fremdrift. - Ingstrup synergi mellem land og by, pga. markant ændring af projekt. De tre projekter er blevet opfordret til, at genansøge i forbindelse med fremtidige ansøgningsrunder. Samarbejde med beskæftigelsesområdet I forbindelse med projektet ved Ryåen, er der opnået gode erfaringer med et samarbejde mellem projektholder og Jammerbugt Kommunes beskæftigelsesområde i gennemførelsen af projektet, på mødet vil der blive orienteret nærmere herom. Besluttet Orientering taget til efterretning. Side 3 af 8

26 Udkast til turistpolitik 2 Drøftelse af næste runde Tema- og Udviklingsudvalget opfordrer Landdistriktsudvalget til at drøfte hvilke betingelser og temaer de vil indstille til Tema- og Udviklingsudvalget der skal fokuseres på i forbindelse med ansøgningsrunden i september Betingelser der har været gældende i forbindelse med tidligere ansøgningsrunder: Kriterier for tildeling af støtte For at sikre at projekterne vil understøtte visioner og mål med landdistriktspolitikken har Tema- og Udviklingsudvalget besluttet, at lægge vægt på nedenstående kriterier. Lokalt engagement Udviklingen i landdistrikterne sker gennem lokalt engagement at der sker noget i lokalområderne. Det kan man motivere til ved at kræve egenfinansiering evt. gennem eget arbejde. Der skal være bred lokal opbakning til et projekt. Hjælp til selvhjælp / egenfinansiering Som udgangspunkt skal der være tale om hjælp til selvhjælp. Dvs. at landdistriktsmidlerne ikke skal finansiere 100 % af et projekt. Krone-tilkrone princippet kan evt. bruges som tommelfingerregel dog med en vis elastik. Ved tilsagn om støtte er det en god ide at give en udløbsdato hvis ikke støtten er brugt (til formålet) inden denne dato, ryger beløbet tilbage i puljen. Værdi af eget arbejde Værdien af eget arbejde kan fastsættes og tælle med som egenfinansiering. Men eget arbejde kan ikke aflønnes af landdistriktsmidlerne. Opførelse / udbygning / renovering af klubhuse Landdistriktsudvalget ønsker som udgangspunkt ikke at støtte opførelse / udbygning / renovering af klubhuse. Disse projekter skal som udgangspunkt henvises til vanligt regi (Folkeoplysningsudvalg og Børne- og Kulturudvalget) Offentlig tilgængelighed Det man søger til, skal bredt komme befolkningen til gode. Når der kræves medlemskab tilgodeses hele lokalsamfundet ikke. Dvs. at hvis det kræver medlemskab at få udbytte af projektet, kan det ikke støttes. Støtte til foreninger Kræver det medlemskab at få udbytte af projektet, kan det ikke støttes. Hvis foreninger søger støtte til projekter, som sædvanligvis behandles i f.eks. Folkeoplysningsudvalget / Børne- og Kulturudvalget, skal projekterne henvises til vanligt regi. Det sker for at sikre, at alle ansøgninger af samme type behandles ens af kommunen. Side 4 af 8

27 Udkast til turistpolitik Ønsker en forening, at søge Landdistriktsudvalget om støtte til et projekt, som har en bredere målgruppe end foreningens egne medlemmer, anbefales det, at repræsentanter fra denne målgruppe involveres i projektet allerede fra ansøgningsfasen. Betingelser for modtagelse af tilskud Bevillingen skal anvendes til udgifter anført i projektbeskrivelsen. Det er en betingelse for tildeling af tilskud, at Jammerbugt Kommune halvårligt modtager en skriftlig status for projektet, herunder status på fremdrift og medfinansiering. Det er endvidere en betingelse for tildeling af tilskud, at Jammerbugt Kommune efter projektets afslutning modtager et regnskab og en skriftlig evaluering af projektets forløb og resultater. Hvem kan der ydes tilskud til - Foreninger - Organisationer - Sammenslutninger - Netværk. Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at ansøger og projekt er hjemhørende i Jammerbugt Kommune. Hvad gives der ikke tilskud til - Enkeltvirksomheder - Privatpersoner og private projekter - Til tekniskbistand (konsulenter) - Til rejser, herunder studieophold - Til driftsopgaver - Til projekter der forudsættes at være i uoverensstemmelse med de øvrige politiske udvalg - Til projekter der går imod beslutninger truffet af andre politiske udvalg. Aktiver der er indkøbt med støtte fra Jammerbugt Kommunes landdistriktsmidler må som udgangspunkt ikke sælges, hvis de sælges skal det til projektet støttede beløb betale tilbage til Jammerbugt Kommune. Besluttet Landdistriktsudvalget indstiller til Tema- og Udviklingsudvalget, at der i forbindelse med ansøgningsrunden i september fremmes mindre mere driftsorienterede projekter. Projekter der i højere grad sigter på at udfylde eksisterende rammer end at etablere nye rammer. Side 5 af 8

28 Udkast til turistpolitik 3 Årets landsby Landsforeningen Landsbyer i Danmark gennemfører for 14. år i træk en konkurrence om at blive Årets Landsby I den forbindelse opfordrer foreningen kommunerne til at udskrive en konkurrence om at blive Kommunens Landsby Kriterier for at blive Årets Landsby er: Landsbyen skal have under 1000 indbyggere Landsbyen skal have en skole Landsbyen skal have et forsamlingshus (værested) Landsbyen skal have en kirke Emnet for Årets landsby 2008 er: Et landsbysamfunds fysiske udvikling (bosætning, erhverv, arbejdspladser, turisme) og Kulturelle vækst (lokal identitet, kulturinitiativer, foreningsliv, folkeligt fællesskab). Tema- og Udviklingsudvalget opfordrer Landdistriktsudvalget til at tage stilling til, om der skal udskrives en lokal konkurrence, herunder at udvalget drøfter kriterier, præmier, proces m.v. Besluttet Landdistriktsudvalget er positive overfor at præmiere det gode initiativ i Jammerbugt Kommune. Men udvalget indstiller til Temaog Udviklingsudvalget, at man i stedet for årets landsby skal udskrive en bygningspris. Endvidere indstiller LDU at konkurrencen annonceres i god tid, og at der søges et samarbejde om projektet med relevante medier. Side 6 af 8

29 Udkast til turistpolitik 4 fremtidige temaer Siden Landdistriktspolitikken blev vedtaget har 31 projekter fået bevilliget støtte. Jf. Landdistriktspolitikken, er der tre ansøgningsrunder til de kommunale landdistrikts om året. Umiddelbart er der en risiko for at disse ansøgningsrunder vil komme til at overskygge andre relevante temaer som Landdistriktsudvalget kunne beskæftige sig med. Tema- og Udviklingsudvalget opfordrer Landdistriktsudvalget til at drøfte temaer Landdistriktsudvalget kunne tage op i den kommende tid. Temaer der kunne medvirke til, at opfylde målsætningerne med vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes Landdistriktspolitik. Jf. Landdistriktspolitikken er målsætningen: - At udvikle nye koncepter for borgerinddragelse, herunder organisere borgere i et organ der kan fungere som en sparringspartner if. til Kommunalbestyrelsen - At skabe netværk og udvikle en bred forståelse for helheden, uanset geografi - At give borgerne forståelse for at der lokalt også ligger et ansvar for at skabe udvikling - At man kan forvente positivt samspil med kommunen - At skabe grobund for at de enkelte lokalområder er attraktive if. til bosætning - At medvirke til alle lokalsamfund fungerer socialt og kulturelt - At medvirke til tilstedeværelsen af nødvendige faciliteter i lokalområderne - At medvirke til øget beskæftigelse gennem en styrkelse af det lokale erhvervsliv - At udviklingen foregår med respekt for naturen. Besluttet LDU foreslår at udvalget i fremtiden arbejder med: - Projekter der går på tværs af traditionelle grænser. - Briketfabrikken. - At der udarbejdes et idékatalog ved årsskiftet 08/09 over anvendelsen af bevilligede midler til de enkelte lokalområder. - Formidling af Landdistriktsudvalgets aktiviteter. - At LDU besøger gennemførte projekter. - At der fokuseres på at støtte de projektgrupper der blev nedsat i forbindelse med de afholdte udviklingsværksteder. Side 7 af 8

30 Udkast til turistpolitik 5 Næste møde Den 3. oktober kl. 15:00 til den 4. oktober kl. 13:00, internatet afholdes på Rønnes Hotel, Slettestrand. 6 Evt. Side 8 af 8

31 Bilag 1: Sundhedspolitik for Jammerbugt Kommune Forord følger senere Vision Sundhed o Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune. Det er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig både individet, familien, netværket og kommunen til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. o Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv o Jammerbugt Kommune tænker sundhedsfremme og forebyggelse ind i de daglige aktiviteter o Jammerbugt Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal bygge på den bedste viden Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats o Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats Sundhedsværdier o At være sund er ikke blot at være uden sygdom. Sundhed i bred forstand er evnen til at håndtere livets forskellige glæder og sorger. Sundhed er først og fremmest at have et liv, der er så godt som muligt inden for den enkeltes egne muligheder. En sundhedsindsats skal derfor være både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende Overordnede målsætninger Sundhedspolitikken bygger på gensidig forpligtelse og respekt og gennemføres i et positivt samspil mellem borgerne og kommunen Socialt betinget ulighed i sundhed skal mindskes Der skal gives sundhedstilbud til borgerne, også tilbud målrettet de borgere, som har særlige behov Forebyggelse, sundhedsfremme og særlig indsats af høj kvalitet skal kendetegne Jammerbugt Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme for gravide, børn og unge prioriteres højt i den samlede sundhedsindsats Strategier Kommunen går foran og handler på baggrund af dokumenteret viden og egen erfaringsopsamling Sundhedsfremme og forebyggelse indtænkes i alle handlinger Kommunen vurderer løbende sin indsats, og udarbejder handleplaner for fastholdelse af gode resultater

32 Kommunen understøtter og inspirerer til netværk og samarbejder bredt med offentlige, private og frivillige partnere Temaer - indsatsområder Menneskers sundhed og livskvalitet er ikke blot forskellige, men også i stadig forandring. Forudsætningerne for sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte person og de små og store netværk, som den enkelte indgår i. Sundheden påvirkes af livsstil, levevilkår, arv, miljø, sundhedsvæsenets tilbud, m.m. Jammerbugt Kommune har besluttet, at følgende temaer skal prioriteres i sundhedspolitikken: Kost Fysisk aktivitet Børn og unge Tobak og alkohol/rusmidler Social ulighed i sundhed (Gen)optræning Kroniske lidelser Et sundt arbejdsliv Kost Gode kostvaner styrker sundheden, giver mere energi og livsglæde og forebygger en række livsstilssygdomme. Sund mad er sammen med fysisk aktivitet afgørende for, at man kan forblive sund, frisk og rask hele livet. Målsætning: Sunde madvaner tilpasset den enkeltes behov skal blive en naturlig del af hverdagen for Jammerbugt Kommunes borgere. Kommunen understøtter og fremmer derfor borgernes mulighed for at vælge sunde kostvaner. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, m.v.) Der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad sikres ernæringsrigtig mad og gode rammer for måltiderne Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens tilbud så som dagpleje, børnehaver, skoler, idrætshaller, ældreboliger, m.m. Sikre, at de nationale anbefalinger følges i alle kommunale madtilbud

33 Hvad kan den enkelte borger gøre Prioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige, tage vare om eget liv Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden Være et godt eksempel i forhold til børn og unges mad- og måltidsvaner Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en afgørende betydning for folkesundheden. Fysisk aktivitet kan give et bedre liv, fysisk, psykisk og socialt. De motionsvaner, der grundlægges i barndommen, er altafgørende for fysisk aktivitetsniveau og sundhed senere i livet. Regelmæssig fysisk aktivitet forebygger også en lang række sygdomme og kan anvendes som behandling af eksempelvis forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og depression. Målsætning Hver enkelt borger har mulighed for at vælge det sunde, fysisk aktive liv ved at blive tilbudt den nødvendige viden om fysisk aktivitets betydning for et godt helbred hele livet nærmiljøet udvikles og de nødvendige rammer, der inspirerer til motion, er til rådighed lokalt sikre høj prioritet til idræt, fysisk aktivitet og friluftsliv i skolerne, på institutionerne og i foreningslivet Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre og åbne op for borgernes adgang til at dyrke fysisk aktivitet ved at o indtænke fysisk aktivitet i al fysisk planlægning o udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, m.m. o indtænke motion som en måde at anvendes kommunens institutioner og rekreative områder på o medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud, også for særlige grupper o vedligeholde cykel- og gangstier samt andre muligheder i friluftslivet o indgå dialog og samarbejde bredt i forhold til aktører

34 Sikre formidling af viden om betydningen af fysisk aktivitet eksempelvis i forhold til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af aktivitetstilbud, specielt for ældregruppen og for børn/unge/familier med særlige behov Styrke fagligheden i skolernes idrætsundervisning Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre fysisk aktivitet til en del af hverdagen Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet Børn og unge I barndommen lægges grundlaget for den enkeltes sundhedsvaner. Sundhed for børn og unge handler ikke kun om at undgå sygdom. Sundhed er også vigtig for børn og unges trivsel, indlæringsevne og den personlige og sociale udvikling. Derfor skal børn og unge støttes i at udvikle handlekompetence. Målsætning Generelt er hovedparten af børn og unge i Jammerbugt Kommune sunde og har en god trivsel det ønsker kommunen at fastholde og videreudvikle. Jammerbugt Kommune vil medvirke til at give alle børn en sund start på livet, uanset sociale vilkår, fysiske eller psykiske handicap. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Sikre, at børns og unges sundhed betragtes som en fælles opgave og et fælles ansvar Medvirke til at skabe optimale rammer, der udgør et sundt miljø Udforme indsatser, der motiverer til og gør det let for børn og unge at træffe sunde valg Arbejde ud fra en sundhedspædagogisk vinkel, som har fokus på at fremme børns og unges evner til at træffe sunde valg Sikre børns medbestemmelse i kommunen Tilrettelægge særlige indsatser i forhold til børn og unge, som vokser op med svære vilkår Sikre rammer for udvikling af familieorienterede tilbud, der giver fælles oplevelser på tværs af generationer Hvad kan den enkelte borger gøre Værne om gode familierelationer og familiens medlemmer Tage ansvar for, at familien sammen lever et liv, der fremmer sundhed

35 Bruge familievenlige tilbud og aktivt bidrage til fællesskab i familien Som voksen være bevidst om sit ansvar som rollemodel Tobak og alkohol/rusmidler Tobaksrygning her meget negativ indvirkning på sundheden. Rygning også den passive rygning belaster helbredet og er den faktor, der har størst negativ indflydelse på sundhedstilstanden. At drikke alkohol er en del af vores kultur. Bliver alkoholforbruget imidlertid for stort, får det negative konsekvenser, både helbredsmæssigt og socialt. Målsætning Tobak: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor er målet at antallet af rygere reduceres væsentligt forebygge eller udsætte unges rygestart fremme røgfrie miljøer ingen udsættes for passiv rygning Alkohol/rusmidler: Borgerne i Jammerbugt Kommune har generelt fornuftige alkoholvaner og relativt lavt forbrug af andre rusmidler. Dette skal understøttes. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol, og at unges alkoholdebut udskydes at der er særligt fokus på børn, der lever i misbrugsfamilier borgere med et stort forbrug af alkohol eller andre rusmidler findes på et tidligt tidspunkt og tilbydes hjælp Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Tobak: sikre information om tobakkens skadelige virkninger og metoder til rygestop sikre konkrete, varierede og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum sikre særlige rygestoptilbud til udsatte grupper have fokus på tobaksforebyggelse i skole, uddannelse og fritidsmiljø Alkohol/rusmidler: Personale uddannes til at yde en aktiv og målrettet indsats med et særligt fokus på børn og børnefamilier Sikre særligt fokus på støtte og vejledning til ressourcesvage forældre Sikre viden om skadevirkninger og behandlingstilbud Arbejde opsøgende, herunder samarbejde med frivillige, foreninger og

36 i lokalområderne Hvad kan den enkelte borger gøre Tobak: Undlade at begynde med at ryge Som ryger prøve at holde op Som gravid undlade passiv og aktiv rygning Vise hensyn og ikke ryge blandt andre Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer Alkohol/rusmidler: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol, også under graviditet og amning Handle aktivt, når venner, naboer og kolleger viser tegn på alkoholproblemer eller andre rusmiddelproblemer Medvirke til, at der udarbejdes alkoholpolitik på arbejdspladser, i foreninger, m.m. Som voksen være bevidst om sin status som rollemodel Sikre børn og unge en sen alkoholdebut Social ulighed i sundhed Der er store forskelle mellem forskellige sociale grupper både med hensyn til dødelighed, livstruende sygdom, sygdom, der reducerer livskvalitet og med hensyn til de faktorer, der er afgørende for sygelighed og dødelighed. Der synes således at være et stort potentiale for forbedring af middellevetid, forbedret livskvalitet og reduktion af social ulighed i sundhed blandt borgerne. Målsætning Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Jammerbugt Kommune skal reduceres mest muligt. Indsatsen skal derfor målrettes såvel livsstil, levevilkår og den sociale arv. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Udbygge sin viden om, hvad der karakteriserer de borgere, der har vanskelige levevilkår Målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats mod de borgere, som har særlige behov Give individuel støtte til borgere med særlige behov Sikre, at indsatsen i kommunens institutioner, skoler, plejehjem,

37 aktiveringssteder, m.m. er bygget op med vægt på at øget borgernes handlekompetence i forhold til egen sundhed Sikre, at kommunens forvaltningerne tænker i helheder og samarbejder på tværs om indsatsen Hvad kan den enkelte borger gøre Formidle kontakt til kommunen, hvis en borger har brug for hjælp og ikke selv kan tage vare herpå Formidle kontakt til frivillige, som tilbyder støtte til borgere med behov Deltage aktivt i netværksdannelse omkring borgere, som har brug for støtte (Genop)træning Genoptræning og vedligeholdende træning efter Sundhedsloven og Serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en borger, eventuelt pårørende og sundhedsfagligt personale. Det er uhyre væsentligt, at opgaven løses på et højt fagligt niveau, således at borgerne i så vidt omfang som muligt opretholder deres funktionsevne og grundlaget for deres livskvalitet. Målsætning Jammerbugt Kommune tilbyder målrettede trænings- eller rehabiliteringstilbud, der gør den enkelte borger i stand til at opretholde eller genvinde en så selvstændig og aktiv tilværelse som muligt og og dermed øge livskvaliteten. Træningstilbuddet tager udgangspunkt i det, der er vigtigt for borgeren. Træningen skal i så vidt omfang som muligt tænkes ind i helheden omkring kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Der lægges vægt på helhed og sammenhæng i forhold til kommunens øvrige indsatsområder. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre formulere og løbende evaluere kvalitetsstandarder for området. sikre, at det enkelte træningsforløb består af en tværfagligt og tværsektorielt koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. sikre, at træningsindsatsen har et konstant fokus på bæredygtige sundhedsfremmende og forebyggende aspekter, der kan højne og vedligeholde den enkelte borgers sundhed og funktionsniveau. sikre, at borgerens egne værdier, vaner og normer respekteres og

38 inddrages i tilrettelæggelsen af træningsforløbet, samt at træningsindsatsen tilpasses borgerens egne og hjemmets ressourcer Hvad kan den enkelte borger gøre tage aktivt tager del i og har medansvar for træningsforløbet. være indstillet på efter endt træningsindsats at vedligeholde den opnåede effekt af træningen. pårørende kan anvendes som aktive ressourcepersoner i forbindelse med træning i eget hjem. Kroniske lidelser En række kroniske sygdomme er så udbredte i befolkningen, at de betegnes som folkesygdomme. Det gælder blandt andre type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme og rygerlunger. En del af sygdommene kan forebygges og for en del kan udviklingen af sygdommenes komplikationer mindskes ved en forebyggende indsats. Målsætning En forebyggende indsats kan også støtte evnen til at leve med en sygdom og skabe rammerne for en god livskvalitet. Jammerbugt Kommune vil på kronikerområdet prioritere et velfungerende samarbejde med borgeren og de pårørende med støtte og rådgivning til den enkelte Jammerbugt Kommune vil gå aktivt og positivt ind i arbejdet med et sammenhængende og målrettet tværsektorielt og tværfagligt samarbejde internt i kommunen og med Region Nord, med sygehusene, de praktiserende læger, med arbejdspladser, organisationer og foreninger. Hvad kan Jammerbugt Kommune gøre Bidrage til, at borgere får viden om, hvilke forebyggende tiltag, man selv kan foretage, og lærer at leve herefter Iværksætte og oplyse borgere om konkrete tiltag, som kan støtte op omkring forebyggelse og det at leve med en sygdom Sikre, at tilbuddene er synlige, tilgængelige og inspirerende Sikre, at de forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold til borgerne sker på et fagligt evident grundlag og på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger Hvad kan den enkelte patient gøre Tilegne sig viden om egen sygdom og søge at tilrettelægge sin livsstil i overensstemmelse med anbefalingerne Deltage i og efterspørge sundhedstilbud hos kommunen, der gør det lettere at leve med sygdommen og forebygger følgeskader Deltage i netværksdannelse

39 Et sundt arbejdsliv Tilknytning til arbejdsmarkedet er af væsentlig betydning for de fleste voksne borgere. En stor del af identiteten forbindes til arbejdet, og arbejdslivet kan være afgørende for den enkeltes selvværd og følelse af handlekompetence i forhold til eget liv. Arbejdspladsen er således en sundhedsarena samtidig med, at selve tilknytningen bliver et mål i sig selv. Målsætning Arbejdspladser i Jammerbugt Kommune skal være kendetegnet ved arbejdsglæde, motivation, engagement, indflydelse, meningsfuldhed samt personlig og faglig udvikling. Målet er et arbejdsmiljø, hvor ledere og medarbejdere trives fysisk og psykisk. Der skal samtidig være fokus på at hjælpe borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet ledige og sygemeldte med fokus på lighed i sundhed Hvad kan Jammerbugt Kommune og den enkelte virksomhed gøre Gå foran og prioritere et sundt arbejdsmiljø for egne medarbejdere Gøre sundhed og trivsel til en væsentlig del af personalepolitikken med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger Prioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ved at give gode muligheder for at træffe sunde valg på arbejdspladserne Opfordre til at gøre miljødebatten central på arbejdspladserne Målrette forebyggelsesaktiviteter til sikring af det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø Indgå samarbejde mellem kommune og virksomheder om sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse Indgå samarbejde med fagbevægelsen om indsatser til fremme af sundheden på arbejdspladserne Hvad kan den enkelte medarbejder gøre Deltage aktivt i udviklingen af relevante sundhedstilbud på arbejdspladsen Deltage aktivt i arbejdspladsens arbejde med at sikre en god trivsel og sundhed for den enkelte og for fællesskabet Tage vare om eget og andres arbejdsmiljø, sundhedstilstand og trivsel Deltage aktivt i de tilbud, som findes i ens nærmiljø Opdrage børn og unge til at stille krav til og håndtere arbejdsmiljøet

40 Bilag 2: Sundhedspolitik : Sammendrag af høringssvar Børne- og Kultur ForvaltningsMED: Anbefaler sundhedspolitikken. Tilkendegiver, at det er vigtigt, at det er borgeren, der er i centrum, og at der tages udgangspunkt i en aktiv inddragelse af borgeren. fagmed Kultur og fritid: Udmærkede forslag og tilkendegivelser spændende at følge med i udførelsen af de gode tanker. fagmed Ungdomsskole: Ingen kommentarer fagmed Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats: Konkrete rettelsesforslag +: mange ord, mange sider. Ønske om mere bruger- /borgervenlig udgave Social,- Sundhed og Beskæftigelse fagmed Voksen- handicap (niveau 3): Bredt dækkende, visionært. Positiv indstilling, dog: Er der ressourcer til udvikling af området? BUMmodellen begrænser muligheden for at arbejde forebyggende, idet ydelserne er tidsfastsatte og prædefinerede. Overordnet sundhedspolitik med forebyggende arbejde i fokus kræver flere ressourcer.