Nå dine mål med det glykæmiske indeks

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nå dine mål med det glykæmiske indeks"

Transkript

1 Nå dine mål med det glykæmiske indeks Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, Det glykæmiske indeks omtales tit i forbindelse med træning, vægttab og -øgning samt livsstilssygdomme. Indekset er en systematisering af forskellige kulhydratholdige fødevarers optagelses-hastighed og er et effektivt redskab, både når det drejer sig om at nå sine (trænings-) mål og ved forebyggelse af livsstilssygdomme. Vi har i denne artikel forsøgt at skabe et indblik i indeksets egenskaber, samt illustrere hvordan du kan bruge indekset til at nå dine mål hurtigere. Det glykæmiske indeks (GI) er et mål for, hvor hurtigt kulhydraterne optages i blodbanen. Det vil sige et mål for hvor lang tid, der går, fra du har indtaget de pågældende kulhydrater, til disse er nedbrudt og føres over i blodbanen, hvor de her kan måles som en stigning i blodsukkeret. Dette kan være værdifuld viden, når man skal sammensætte sin kost i forhold til sit mål, eftersom kroppen reagerer forskelligt på kulhydrater med et højt eller lavt GI. Kulhydrater med et højt GI medfører hurtigt en stigning i blodsukkeret, mens der går længere tid, før de lavglykæmiske kulhydrater kan spores i blodet. Oftest vil man angive kulhydraternes GI i forhold til hvidt brød eller ren glukose (= den form kulhydraterne befinder sig på i blodet (blodsukker)). Det vil sige, at hvis hvidt brød har indeks 100, så vil eksempelvis rugbrød, som optages langsommere end det hvide brød, have et indeks på Det glykæmiske indeks kan således hjælpe dig med at vælge de rigtige kulhydrater på de rigtige tidspunkter alt afhængig af hvad, der er dit mål. Hvorfor har det glykæmiske indeks så stor betydning? For at få en forståelse herfor, er vi nødt til først at se lidt nærmere på selve blodsukkerreguleringen. Når vi har indtaget nogle kulhydrater, vil disse blive nedbrudt i mavesækken, 12-fingertarmen og tyndtarmen. Når kulhydraterne er nedbrudt til deres mindste enhed, glukose, bliver de transporteret over i blodbanen og medfører her en stigning i blodsukkeret. Kroppen forsøger hele tiden at holde blodsukkeret stabilt. page 1 / 6

2 Derfor vil dens reaktion på et stigende blodsukker være at udskille insulin. Insulinets opgave er at få det nykomne glukose ind i cellerne hurtigst muligt, så blodsukkeret atter kan falde til de normale værdier. Denne regulation sørger normalt for at opretholde et stabilt blodsukker dagen igennem, men kan altså forstyrres af flere faktorer. Hurtige og langsomme kulhydrater Der er som nævnt forskel på hvor lang tid, der går fra kulhydraterne indtages, til de påvirker blodsukkerniveauet. Eksempelvis er det ikke alle kulhydrater, der behøver tage hele turen igennem fordøjelseskanalen, før de overføres til blodbanen. Nogle af de simple (hurtige) kulhydrater kan allerede gå fra mavesækken og direkte over i blodbanen, mens de komplekse (langsomme) kulhydrater må hele vejen igennem systemet - mavesækken, 12-finger- og tyndtarmen, før de kan føres over i blodbanen. Derfor er der stor forskel på deres GI-værdier. Andre faktorer som fiberindhold, tilberedning og fødevarens temperatur ved indtagelsen påvirker også kulhydraternes GI. Der findes altså ikke nogen gylden regel for, hvornår GI er højt eller lavt for en given fødevare. Man er simpelt hen nødt til at have en tabel over de mange forskellige kulhydratholdige fødevarer, hvis man skal danne sig et indtryk af hvilke, der er høj- eller lavglykæmiske. Hvordan reagerer kroppen på høj- og lavglykæmiske fødevarer? Vi forestiller os, at vi indtager et morgenmåltid, som kun består af hurtige, højglykæmiske fødevarer. Det kunne eksempelvis være hvidt brød (ciabattabolle, krydderbolle, toast el. lign.) med syltetøj eller honning, cornflakes (jeg ved godt, der normalt er mælk på cornflakes, men mælk er lavglykæmisk, så for eksemplets skyld, har jeg hér undladt det), lidt vandmelon og et glas saftevand. Alle kulhydrater i dette måltid er højglykæmiske, og de vil derfor alle sammen på én gang overføres til blodbanen. Kroppen vil derfor på det nærmeste få et sukkerchok og mister derfor følingen med, hvilke insulinmængder der skal til for at regulere det nykomne sukker. Resultatet er, at kroppen udskiller for meget insulin i forhold til sukkermængden, og der bliver derfor ført for store mængder sukker ind i cellerne, så der er for lidt tilbage i blodbanen. Det betyder, at forholdsvis hurtigt efter måltidets indtagelse vil blodsukkeret faktisk falde - og dermed kommer lækkersult, træthed, irritation og en nedsat koncentrationsevne allerede snigende i løbet af formiddagstimerne. Modsvarer man denne følelse ved at sige: Ja, tak til de hvide rundstykker og wienerbasserne, som serveres til formiddagskaffen på arbejdet, så kan man tage hele rutscheturen én gang til. Til frokost får man måske igen valgt noget uhensigtsmæssigt, fordi den søde tand og trætheden så atter kommer snigende. Dette betyder endnu en tur i karrusellerne, som så gør eftermiddagstimerne kritiske osv., osv.. Havde man i stedet sammensat et morgenmåltid, som både indeholdt høj- og lavglykæmiske kulhydrater, så havde påvirkningen været mere hensigtsmæssig. Måltidet kunne bestå af en skive rugbrød (lav) med honning eller syltetøj (høj), havregryn (lav) med mælk (lav), sukker (høj) og bananskiver (høj), et æble (lav) og et glas appelsinjuice (lav). De højglykæmiske kulhydrater føres i blodet med det samme, mens de lavglykæmiske først skal gennem en noget længere nedbrydning og således først føres i blodbanen efter nogen tid. Blodsukkerpåvirkningen sker derfor over en længere periode og i mere moderate mængder. Det betyder kroppen er i stand til at afpasse insulinmængden efter behovet, så der ikke fjernes for meget sukker. Blodsukkeret kan således bevares stabilt over flere timer. Det er således ikke sukkertrangen, som afgør valget af det næste måltid. Man er selv i stand til at sammensætte et mere hensigtsmæssigt og velovervejet måltid. Nu skal det ikke opfattes sådan, at højglykæmiske fødevarer generelt er noget skidt. Det kommer an på, hvornår og i hvilke situationer, de indtages. Har du brug for noget hurtigt energi, er de højglykæmiske page 2 / 6

3 kulhydrater at foretrække. Husk blot på risikoen for et efterfølgende blodsukkerfald, hvis ikke de kombineres med lavglykæmiske. Hjernen er afhængig af blodsukkerets stabilitet Kroppen har hele tiden brug for kulhydrater. Enhver form for muskelbevægelse kræver tilførsel af kulhydrater, ligesom hjernen er 100% afhængig af tilstedeværelsen af kulhydrater. Dette er nemlig det eneste næringsstof, hjernen kan bruge som energikilde. Musklerne kan oplagre og gemme nogle kulhydrater i tilfælde af, at der pludselig skulle blive mangel på dem, men denne egenskab har hjernen ikke. Dens funktion er afhængig af blodsukkerets stabilitet. Dette er én af årsagerne til, at blodsukkeret ikke bør svinge alt for meget i løbet af dagen. Det medfører nedsat koncentrations- og indlæringsevne. Et stabilt blodsukker giver velvære og overskud Fasteblodsukkeret vil hos raske mennesker ligge omkring 5 mmol/l, og store udsving herfra bør altså undgås. Ligger blodsukkeret for højt (hyperglykæmi), vil vi føle os hyperaktive og rastløse. Ligger det for lavt (hyopglykæmi), vil vi være plaget af træthed og ugidelighed, irritation og hovedpine. Det daglige velvære - følelsen af at have en vedvarende energi og overskud hele dagen igennem - er altså også én af de ting, der følger med et optimalt reguleret blodsukker. Ligger blodsukkeret og svinger dagen igennem, vil man skiftevis føle sig helt på toppen og tordne derudaf for kort efter at få følelsen af at være totalt drænet for energi. Enhver der kommer for tæt på, bliver der snerret og bidt af, og man er ved at DØ for at få noget sødt. Mon ikke de fleste har prøvet at være i sidstnævnte situation hen på eftermiddagen omkring kl ? Er dit ønske vægttab, er dette klart en situation, der bør undgås. Går du med et lavt blodsukker, vil det være utrolig svært at undgå søde sager, og det er ofte på disse tidspunkter, de uhensigtsmæssige måltider indtages. Men lækkersulten kan faktisk godt tøjles. En blodsukkerstabiliserende kost kan få dig til at glemme alt om marabou og ostemadder, og i stedet få dig til at vælge fornuftige og velovervejede måltider. Højglykæmiske kulhydrater fremmer overspisning Antallet af overvægtige er som bekendt steget dramatisk de senere år, på trods af at mange følger de officielle kostråd: Spis flere kulhydrater og mindre fedt! Én af årsagerne er, at vi herhjemme har fokuseret meget ensidigt på, at fedtet skulle ud af kosten. Det har fået mange til at spise mere hvidt brød og andre raffinerede kulhydrater, der - som oftest - har et meget lavt fedtindhold, og må derfor være tilladt at spise meget af (?). Problemet er bare, at hvide og raffinerede kulhydrater ser ud til at øge tendensen til at overspise. En gruppe forskere fra U.S. Department of Agriculture s Human Nutrition Research Center on Aging og Boston s Children Hospital påviste, at måltider med et højt glykæmisk indeks kan fremme overspisning blandt overvægtige drenge. Efter et sådan måltid spiste drengene dobbelt så meget af den ekstra mad, der efterfølgende blev sat frem til dem - i forhold til samme situation, hvor de i forvejen havde indtaget et lavglykæmisk måltid. Teorien er, at de høje insulinudskillelser og det styrtdykkende blodsukker fik drengene til at føle sig mere sultne og lækkersultne. Insulinet gør dig overvægtig At bevare et stabilt blodsukker er én af de vigtigste faktorer, hvis du gerne vil ned i vægt. Årsagen er, at insulinet kan gøre dig overvægtig. Har du for vane at indtage en højglykæmisk kost, vil du få mange alt for høje insulinsvar dagen igennem. Insulin er et opbygningshormon. Det vil sige, så længe du har øgede insulinmængder i blodbanen, er det fysiologisk set umuligt for dig at forbrænde fedt. Tværtimod vil insulinet sørge for at indlejre fedtsyrer i dit fedtvæv. Så for at undgå en hæmning af fedtforbrændingen, er det vigtigt at holde insulinudskillelserne under kontrol. Og det gøres altså ved at sammensætte sin kost page 3 / 6

4 således, at størstedelen af kulhydraterne er lavglykæmiske, og de højglykæmiske kun indtages samtidigt med nogle lavglykæmiske. Fordelen ved kulhydrater med et lavt GI er endvidere, at de giver en bedre og længerevarende mæthedsfornemmelse. En god ting, hvis man skal undgå småspiseriet imellem måltiderne og de hermed følgende ekstra og til tider tomme kalorier. De lavglykæmiske kulhydrater giver en indre ro og balance i systemet, så man ikke i samme grad konstant har søde sager i tankerne. Insulin kan øge muskelopbygningen Drømmer du om større muskler, kan insulinet hjælpe dig godt på vej. Da insulinet er et opbygningshormon, betyder dette også, at aminosyrerne i højere grad styres ind i muskelcellerne, når der er insulin til stede i blodbanen. Derfor kan det på visse tidspunkter være en fordel at sammensætte sit måltid på en sådan måde, at insulinsvaret bliver lidt højere end ønsket er ved vægttab, og herigennem sikre en god tilførsel af aminosyrer til muskelvævet. Et eksempel kan være ved indtagelse af proteintilskud. Tager man en proteinshake efter træning (og ikke spiser/drikker noget andet) eller som måltidserstatning og i disse situationer er i energimangel, vil en del af aminosyrerne i stedet blive brugt som energikilde, fordi kroppen prioriterer at få dækket sit energibehov først, før den bygger op - og derfor vil man ikke få den fulde effekt af shaken. Spiser man imidlertid noget lyst brød, en gulerod, en bagt kartoffel el. lign. sammen med shaken, vil disse højglykæmiske kulhydrater medføre insulinstigning, som så i højere grad vil få aminosyrerne ind i muskelcellerne frem for anvendelsen som energikilde. Der er selvfølgelig tale om en balancegang her. For selv om man gerne vil bruge insulinet til at sikre øgningen af muskelmassen, er det stadig ikke smart altid at gå med et forhøjet insulinniveau og dermed øge risikoen for type II sukkersyge, som beskrevet herunder. Det vil være de tidspunkter, hvor kroppen særligt har brug for mange aminosyrer hurtigt, f.eks. lige efter træning og om morgenen, hvor du har fastet hele natten, at du med fordel kan forsøge at højne insulinsvaret en smule. Resten af dagen bør du stadig tilstræbe et stabilt blodsukker. Et problem ved vægtøgning kan dog være, at man har svært ved at spise de mængder af mad, der skal til for at øge det daglige energiindtag i en sådan grad, at der er overskud til opbygning. Her kan det blive nødvendigt ikke at indtage for mange grove og fyldige kulhydrater, fordi de mætter mere. Hvidt brød og cornflakes kan man spise mere af end rugbrød og havregryn. Husk derfor blot at blande disse højglykæmiske fødevarer med andre blodsukkerstabiliserende faktorer, når du ønsker et stabilt blodsukker. Blodsukkerstabiliserende faktorer: proteiner fedtstoffer kostfibre regelmæssige måltider Blodsukker og træningseffektivitet At spise sig til et stabilt blodsukker dagen igennem er også vigtigt for din effektivitet i træningslokalet eller på landevejene. Hvis blodsukkeret ligger lavt op til og under træningen, vil du være præget af træthed, sløvhed og manglende energi, og din træningsindsats vil være derefter. Spis derfor et lavglykæmisk måltid som det sidste inden træning ca. 3-4 timer før. Føler du, at du mangler energi inden træningen, kan du indtage en lille smule højglykæmiske kulhydrater 5 minutter før træning. Efter 5 minutter skal du påbegynde den fysiske aktivitet, dette vil nemlig hæmme den insulinudskillelse, der normalt følger efter højglykæmiske kulhydrater. På denne måde vil du nå at få blodsukkerstigningen (og dermed et lille energi-kick), men undgå det efterfølgende blodsukkerfald. Under selve træningen kan du sagtens drikke højglykæmiske sports- og energidrikke for at få noget fornyet energi hurtigst muligt, hvis page 4 / 6

5 der er behov for det. Men husk at vedblive med den fysiske aktivitet under indtagelsen, så du ikke ender med at gå kold under træningen. Insulin og type II diabetes Et dårligt reguleret blodsukker øger risikoen for at udvikle type II diabetes. Går du dagligt med forhøjede insulinniveauer på baggrund af en højglykæmisk kost, vil dette medføre, at dine celler næsten altid er badet i insulin. De udvikler derfor med tiden en nedsat følsomhed overfor insulinet og senere en resistens. Den nedsatte følsomhed får blot kroppen til at udskille endnu større mængder insulin, fordi der nu skal mere til for at opnå samme virkning. Det er altså en ond cirkel at komme ind i. Insulinresistensen betyder, at cellerne på det nærmeste er blevet immune overfor insulinet. Kroppen er altså blevet meget dårligere til at få sukkeret fra blodbanen og ind i cellerne. Dette kan måles ved en blodprøve som forhøjet sukker i blodet - altså sukkersyge. En blodsukkerstabiliserende kost, primært bestående af lavglykæmiske fødevarer, samt regelmæssig motion kan forbedre og genoprette cellernes følsomhed over for insulinet, så dette atter bliver virksomt igen. En type II diabetiker kan således, hvis der sættes ind tidligt i sygdomsforløbet, forebygge, at det på noget tidspunkt bliver nødvendigt at regulere sygdommen med insulin som medicin. Sammensæt dine måltider efter det glykæmiske indeks Der er altså mange gode grunde til, hvorfor man bør ofre det glykæmiske indeks en smule opmærksomhed. Både hvis man vil tage på, tabe sig eller ønsker at forebygge livsstilssygdomme. Et dårligt reguleret blodsukker er noget af det, der påvirker os mest i vores hverdag: vores energiniveau og overskud, vores evne til at lære nye ting, følelsen af velvære, vores humør og vores evne til at opretholde den sunde livsstil. Får du styr på dit blodsukker, vil du hurtigt opleve en mærkbar ændring. Herunder finder du i figur 3 en GI-liste. Bemærk de høje værdier for kartoffel, gulerod og rødbede. Disse fødevarer er altså ikke særlig hensigtsmæssige at spise for meget af, når blodsukkeret skal holdes stabilt. Bemærk endvidere at de fleste frugter har et lavt til middel GI og altså ikke bringer blodsukkeret i svingninger. Årsagen hertil er, at fruktose ikke transporteres fra tarmen og til blodbanen på samme måde som glukose det foregår langsommere. De fleste frugter kan derfor sagtens levere en stabil energitilførsel. Hæng listen op på dit køleskab, så du har den lige i nærheden hver gang, du skal sammensætte et af dagens måltider. Du vil hurtigt lære hvilke frugter, grøntsager og stivelsesprodukter, du bør holde dig indenfor - afhængig af dit mål. Det glykæmiske indeks for forskellige kulhydratholdige fødevarer: Kulhydratkilde GI-værdi Maltodextrin 105 Glukose ( druesukker ) 10 Pastinak 97 Gulerødder 92 Honning 87 Cornflakes 80 Kartoffelmos ( pulver ) 80 Hvidt brød 72 Fuldkornsbrød 72 Polerede ris 72 Vandmelon 70 page 5 / 6

6 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Nå dine mål med det glykæmiske indeks Fibertrim brød 70 Kartofler 70 Upolerede ris 66 Müsli 66 Ananas 65 Rødbeder 64 Rosiner 64 Bananer 62 Melon 62 Sakkarose (hvidt sukker) 59 Digestive 59 Kiwi 57 Kakaoskummetmælk 54 Havrekiks 54 Ærter 51 Kartoffel chips 51 Spaghetti 50 Rugbrød 50 Havregryn 49 Appelsinjuice 46 Laktose (mælkesukker) 46 Mangofrugt 45 Spaghetti, fuldkorns 42 Appelsin 40 Vindruer 40 Æble 39 Tomatjuice 38 Kikærter 36 Yoghurt 36 Skummetmælk 32 Linser 29 Pære 27 Fersken 25 Grapefrugt 24 Blomme 23 Kirsebær 22 Fruktose (frugtsukker) 20 Sojabønner 15 Artiklen er hentet fra Fitnews.dk page 6 / 6

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Sådan tilbereder du en shake 1. trin Tilsæt -pulver. 2. trin Tilsæt din personlige

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

PCO og kost. PCO og kost

PCO og kost. PCO og kost PCO og kost Indhold Baggrunden for kostråd til PCO... 2 Vægttab og motion... 3 Energifordeling... 3 Kulhydrater... 3 Kostfibre... 5 Protein... 5 Fedtstoffer... 5 Måltidsmønster... 5 LCHF (Low Carbohydrate

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere

More Quality for your life.

More Quality for your life. More Quality for your life. LR Health & Beauty Systems ApS. 6230 Rødekro Udleveret af: 24 Salg af LR-produkter sker udelukkende gennem LR-partnere. LR Health & Beauty Systems tager forbehold for ændringer

Læs mere

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER

DIABETES KOGEBOG. - en grundbog ATELIER ISBN ISBN 978-87-7857-680-4 87-7857-680-6 9 788778 576804 Her finder du masser af spændende retter, der er nemme at lave. Det er sund mad, som også smager godt. Her er opskrifter til alle dagens måltider,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker

Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Jagten på det skjulte sukker Udarbejdet af Marie Damsbo-Svendsen

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Nogle har brug for at spise mere end andre. Selv når du er helt stille, har du brug for energi for at kunne: tænke

Nogle har brug for at spise mere end andre. Selv når du er helt stille, har du brug for energi for at kunne: tænke HVORFOR SPISE OG DRIKKE? Du skal spise og drikke for at leve. Du har brug for mad for at vokse og få energi. Jo mere du bevæger dig, jo mere energi har du brug for, og jo mere mad skal du spise Det er

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere