Nå dine mål med det glykæmiske indeks

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nå dine mål med det glykæmiske indeks"

Transkript

1 Nå dine mål med det glykæmiske indeks Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, Det glykæmiske indeks omtales tit i forbindelse med træning, vægttab og -øgning samt livsstilssygdomme. Indekset er en systematisering af forskellige kulhydratholdige fødevarers optagelses-hastighed og er et effektivt redskab, både når det drejer sig om at nå sine (trænings-) mål og ved forebyggelse af livsstilssygdomme. Vi har i denne artikel forsøgt at skabe et indblik i indeksets egenskaber, samt illustrere hvordan du kan bruge indekset til at nå dine mål hurtigere. Det glykæmiske indeks (GI) er et mål for, hvor hurtigt kulhydraterne optages i blodbanen. Det vil sige et mål for hvor lang tid, der går, fra du har indtaget de pågældende kulhydrater, til disse er nedbrudt og føres over i blodbanen, hvor de her kan måles som en stigning i blodsukkeret. Dette kan være værdifuld viden, når man skal sammensætte sin kost i forhold til sit mål, eftersom kroppen reagerer forskelligt på kulhydrater med et højt eller lavt GI. Kulhydrater med et højt GI medfører hurtigt en stigning i blodsukkeret, mens der går længere tid, før de lavglykæmiske kulhydrater kan spores i blodet. Oftest vil man angive kulhydraternes GI i forhold til hvidt brød eller ren glukose (= den form kulhydraterne befinder sig på i blodet (blodsukker)). Det vil sige, at hvis hvidt brød har indeks 100, så vil eksempelvis rugbrød, som optages langsommere end det hvide brød, have et indeks på Det glykæmiske indeks kan således hjælpe dig med at vælge de rigtige kulhydrater på de rigtige tidspunkter alt afhængig af hvad, der er dit mål. Hvorfor har det glykæmiske indeks så stor betydning? For at få en forståelse herfor, er vi nødt til først at se lidt nærmere på selve blodsukkerreguleringen. Når vi har indtaget nogle kulhydrater, vil disse blive nedbrudt i mavesækken, 12-fingertarmen og tyndtarmen. Når kulhydraterne er nedbrudt til deres mindste enhed, glukose, bliver de transporteret over i blodbanen og medfører her en stigning i blodsukkeret. Kroppen forsøger hele tiden at holde blodsukkeret stabilt. page 1 / 6

2 Derfor vil dens reaktion på et stigende blodsukker være at udskille insulin. Insulinets opgave er at få det nykomne glukose ind i cellerne hurtigst muligt, så blodsukkeret atter kan falde til de normale værdier. Denne regulation sørger normalt for at opretholde et stabilt blodsukker dagen igennem, men kan altså forstyrres af flere faktorer. Hurtige og langsomme kulhydrater Der er som nævnt forskel på hvor lang tid, der går fra kulhydraterne indtages, til de påvirker blodsukkerniveauet. Eksempelvis er det ikke alle kulhydrater, der behøver tage hele turen igennem fordøjelseskanalen, før de overføres til blodbanen. Nogle af de simple (hurtige) kulhydrater kan allerede gå fra mavesækken og direkte over i blodbanen, mens de komplekse (langsomme) kulhydrater må hele vejen igennem systemet - mavesækken, 12-finger- og tyndtarmen, før de kan føres over i blodbanen. Derfor er der stor forskel på deres GI-værdier. Andre faktorer som fiberindhold, tilberedning og fødevarens temperatur ved indtagelsen påvirker også kulhydraternes GI. Der findes altså ikke nogen gylden regel for, hvornår GI er højt eller lavt for en given fødevare. Man er simpelt hen nødt til at have en tabel over de mange forskellige kulhydratholdige fødevarer, hvis man skal danne sig et indtryk af hvilke, der er høj- eller lavglykæmiske. Hvordan reagerer kroppen på høj- og lavglykæmiske fødevarer? Vi forestiller os, at vi indtager et morgenmåltid, som kun består af hurtige, højglykæmiske fødevarer. Det kunne eksempelvis være hvidt brød (ciabattabolle, krydderbolle, toast el. lign.) med syltetøj eller honning, cornflakes (jeg ved godt, der normalt er mælk på cornflakes, men mælk er lavglykæmisk, så for eksemplets skyld, har jeg hér undladt det), lidt vandmelon og et glas saftevand. Alle kulhydrater i dette måltid er højglykæmiske, og de vil derfor alle sammen på én gang overføres til blodbanen. Kroppen vil derfor på det nærmeste få et sukkerchok og mister derfor følingen med, hvilke insulinmængder der skal til for at regulere det nykomne sukker. Resultatet er, at kroppen udskiller for meget insulin i forhold til sukkermængden, og der bliver derfor ført for store mængder sukker ind i cellerne, så der er for lidt tilbage i blodbanen. Det betyder, at forholdsvis hurtigt efter måltidets indtagelse vil blodsukkeret faktisk falde - og dermed kommer lækkersult, træthed, irritation og en nedsat koncentrationsevne allerede snigende i løbet af formiddagstimerne. Modsvarer man denne følelse ved at sige: Ja, tak til de hvide rundstykker og wienerbasserne, som serveres til formiddagskaffen på arbejdet, så kan man tage hele rutscheturen én gang til. Til frokost får man måske igen valgt noget uhensigtsmæssigt, fordi den søde tand og trætheden så atter kommer snigende. Dette betyder endnu en tur i karrusellerne, som så gør eftermiddagstimerne kritiske osv., osv.. Havde man i stedet sammensat et morgenmåltid, som både indeholdt høj- og lavglykæmiske kulhydrater, så havde påvirkningen været mere hensigtsmæssig. Måltidet kunne bestå af en skive rugbrød (lav) med honning eller syltetøj (høj), havregryn (lav) med mælk (lav), sukker (høj) og bananskiver (høj), et æble (lav) og et glas appelsinjuice (lav). De højglykæmiske kulhydrater føres i blodet med det samme, mens de lavglykæmiske først skal gennem en noget længere nedbrydning og således først føres i blodbanen efter nogen tid. Blodsukkerpåvirkningen sker derfor over en længere periode og i mere moderate mængder. Det betyder kroppen er i stand til at afpasse insulinmængden efter behovet, så der ikke fjernes for meget sukker. Blodsukkeret kan således bevares stabilt over flere timer. Det er således ikke sukkertrangen, som afgør valget af det næste måltid. Man er selv i stand til at sammensætte et mere hensigtsmæssigt og velovervejet måltid. Nu skal det ikke opfattes sådan, at højglykæmiske fødevarer generelt er noget skidt. Det kommer an på, hvornår og i hvilke situationer, de indtages. Har du brug for noget hurtigt energi, er de højglykæmiske page 2 / 6

3 kulhydrater at foretrække. Husk blot på risikoen for et efterfølgende blodsukkerfald, hvis ikke de kombineres med lavglykæmiske. Hjernen er afhængig af blodsukkerets stabilitet Kroppen har hele tiden brug for kulhydrater. Enhver form for muskelbevægelse kræver tilførsel af kulhydrater, ligesom hjernen er 100% afhængig af tilstedeværelsen af kulhydrater. Dette er nemlig det eneste næringsstof, hjernen kan bruge som energikilde. Musklerne kan oplagre og gemme nogle kulhydrater i tilfælde af, at der pludselig skulle blive mangel på dem, men denne egenskab har hjernen ikke. Dens funktion er afhængig af blodsukkerets stabilitet. Dette er én af årsagerne til, at blodsukkeret ikke bør svinge alt for meget i løbet af dagen. Det medfører nedsat koncentrations- og indlæringsevne. Et stabilt blodsukker giver velvære og overskud Fasteblodsukkeret vil hos raske mennesker ligge omkring 5 mmol/l, og store udsving herfra bør altså undgås. Ligger blodsukkeret for højt (hyperglykæmi), vil vi føle os hyperaktive og rastløse. Ligger det for lavt (hyopglykæmi), vil vi være plaget af træthed og ugidelighed, irritation og hovedpine. Det daglige velvære - følelsen af at have en vedvarende energi og overskud hele dagen igennem - er altså også én af de ting, der følger med et optimalt reguleret blodsukker. Ligger blodsukkeret og svinger dagen igennem, vil man skiftevis føle sig helt på toppen og tordne derudaf for kort efter at få følelsen af at være totalt drænet for energi. Enhver der kommer for tæt på, bliver der snerret og bidt af, og man er ved at DØ for at få noget sødt. Mon ikke de fleste har prøvet at være i sidstnævnte situation hen på eftermiddagen omkring kl ? Er dit ønske vægttab, er dette klart en situation, der bør undgås. Går du med et lavt blodsukker, vil det være utrolig svært at undgå søde sager, og det er ofte på disse tidspunkter, de uhensigtsmæssige måltider indtages. Men lækkersulten kan faktisk godt tøjles. En blodsukkerstabiliserende kost kan få dig til at glemme alt om marabou og ostemadder, og i stedet få dig til at vælge fornuftige og velovervejede måltider. Højglykæmiske kulhydrater fremmer overspisning Antallet af overvægtige er som bekendt steget dramatisk de senere år, på trods af at mange følger de officielle kostråd: Spis flere kulhydrater og mindre fedt! Én af årsagerne er, at vi herhjemme har fokuseret meget ensidigt på, at fedtet skulle ud af kosten. Det har fået mange til at spise mere hvidt brød og andre raffinerede kulhydrater, der - som oftest - har et meget lavt fedtindhold, og må derfor være tilladt at spise meget af (?). Problemet er bare, at hvide og raffinerede kulhydrater ser ud til at øge tendensen til at overspise. En gruppe forskere fra U.S. Department of Agriculture s Human Nutrition Research Center on Aging og Boston s Children Hospital påviste, at måltider med et højt glykæmisk indeks kan fremme overspisning blandt overvægtige drenge. Efter et sådan måltid spiste drengene dobbelt så meget af den ekstra mad, der efterfølgende blev sat frem til dem - i forhold til samme situation, hvor de i forvejen havde indtaget et lavglykæmisk måltid. Teorien er, at de høje insulinudskillelser og det styrtdykkende blodsukker fik drengene til at føle sig mere sultne og lækkersultne. Insulinet gør dig overvægtig At bevare et stabilt blodsukker er én af de vigtigste faktorer, hvis du gerne vil ned i vægt. Årsagen er, at insulinet kan gøre dig overvægtig. Har du for vane at indtage en højglykæmisk kost, vil du få mange alt for høje insulinsvar dagen igennem. Insulin er et opbygningshormon. Det vil sige, så længe du har øgede insulinmængder i blodbanen, er det fysiologisk set umuligt for dig at forbrænde fedt. Tværtimod vil insulinet sørge for at indlejre fedtsyrer i dit fedtvæv. Så for at undgå en hæmning af fedtforbrændingen, er det vigtigt at holde insulinudskillelserne under kontrol. Og det gøres altså ved at sammensætte sin kost page 3 / 6

4 således, at størstedelen af kulhydraterne er lavglykæmiske, og de højglykæmiske kun indtages samtidigt med nogle lavglykæmiske. Fordelen ved kulhydrater med et lavt GI er endvidere, at de giver en bedre og længerevarende mæthedsfornemmelse. En god ting, hvis man skal undgå småspiseriet imellem måltiderne og de hermed følgende ekstra og til tider tomme kalorier. De lavglykæmiske kulhydrater giver en indre ro og balance i systemet, så man ikke i samme grad konstant har søde sager i tankerne. Insulin kan øge muskelopbygningen Drømmer du om større muskler, kan insulinet hjælpe dig godt på vej. Da insulinet er et opbygningshormon, betyder dette også, at aminosyrerne i højere grad styres ind i muskelcellerne, når der er insulin til stede i blodbanen. Derfor kan det på visse tidspunkter være en fordel at sammensætte sit måltid på en sådan måde, at insulinsvaret bliver lidt højere end ønsket er ved vægttab, og herigennem sikre en god tilførsel af aminosyrer til muskelvævet. Et eksempel kan være ved indtagelse af proteintilskud. Tager man en proteinshake efter træning (og ikke spiser/drikker noget andet) eller som måltidserstatning og i disse situationer er i energimangel, vil en del af aminosyrerne i stedet blive brugt som energikilde, fordi kroppen prioriterer at få dækket sit energibehov først, før den bygger op - og derfor vil man ikke få den fulde effekt af shaken. Spiser man imidlertid noget lyst brød, en gulerod, en bagt kartoffel el. lign. sammen med shaken, vil disse højglykæmiske kulhydrater medføre insulinstigning, som så i højere grad vil få aminosyrerne ind i muskelcellerne frem for anvendelsen som energikilde. Der er selvfølgelig tale om en balancegang her. For selv om man gerne vil bruge insulinet til at sikre øgningen af muskelmassen, er det stadig ikke smart altid at gå med et forhøjet insulinniveau og dermed øge risikoen for type II sukkersyge, som beskrevet herunder. Det vil være de tidspunkter, hvor kroppen særligt har brug for mange aminosyrer hurtigt, f.eks. lige efter træning og om morgenen, hvor du har fastet hele natten, at du med fordel kan forsøge at højne insulinsvaret en smule. Resten af dagen bør du stadig tilstræbe et stabilt blodsukker. Et problem ved vægtøgning kan dog være, at man har svært ved at spise de mængder af mad, der skal til for at øge det daglige energiindtag i en sådan grad, at der er overskud til opbygning. Her kan det blive nødvendigt ikke at indtage for mange grove og fyldige kulhydrater, fordi de mætter mere. Hvidt brød og cornflakes kan man spise mere af end rugbrød og havregryn. Husk derfor blot at blande disse højglykæmiske fødevarer med andre blodsukkerstabiliserende faktorer, når du ønsker et stabilt blodsukker. Blodsukkerstabiliserende faktorer: proteiner fedtstoffer kostfibre regelmæssige måltider Blodsukker og træningseffektivitet At spise sig til et stabilt blodsukker dagen igennem er også vigtigt for din effektivitet i træningslokalet eller på landevejene. Hvis blodsukkeret ligger lavt op til og under træningen, vil du være præget af træthed, sløvhed og manglende energi, og din træningsindsats vil være derefter. Spis derfor et lavglykæmisk måltid som det sidste inden træning ca. 3-4 timer før. Føler du, at du mangler energi inden træningen, kan du indtage en lille smule højglykæmiske kulhydrater 5 minutter før træning. Efter 5 minutter skal du påbegynde den fysiske aktivitet, dette vil nemlig hæmme den insulinudskillelse, der normalt følger efter højglykæmiske kulhydrater. På denne måde vil du nå at få blodsukkerstigningen (og dermed et lille energi-kick), men undgå det efterfølgende blodsukkerfald. Under selve træningen kan du sagtens drikke højglykæmiske sports- og energidrikke for at få noget fornyet energi hurtigst muligt, hvis page 4 / 6

5 der er behov for det. Men husk at vedblive med den fysiske aktivitet under indtagelsen, så du ikke ender med at gå kold under træningen. Insulin og type II diabetes Et dårligt reguleret blodsukker øger risikoen for at udvikle type II diabetes. Går du dagligt med forhøjede insulinniveauer på baggrund af en højglykæmisk kost, vil dette medføre, at dine celler næsten altid er badet i insulin. De udvikler derfor med tiden en nedsat følsomhed overfor insulinet og senere en resistens. Den nedsatte følsomhed får blot kroppen til at udskille endnu større mængder insulin, fordi der nu skal mere til for at opnå samme virkning. Det er altså en ond cirkel at komme ind i. Insulinresistensen betyder, at cellerne på det nærmeste er blevet immune overfor insulinet. Kroppen er altså blevet meget dårligere til at få sukkeret fra blodbanen og ind i cellerne. Dette kan måles ved en blodprøve som forhøjet sukker i blodet - altså sukkersyge. En blodsukkerstabiliserende kost, primært bestående af lavglykæmiske fødevarer, samt regelmæssig motion kan forbedre og genoprette cellernes følsomhed over for insulinet, så dette atter bliver virksomt igen. En type II diabetiker kan således, hvis der sættes ind tidligt i sygdomsforløbet, forebygge, at det på noget tidspunkt bliver nødvendigt at regulere sygdommen med insulin som medicin. Sammensæt dine måltider efter det glykæmiske indeks Der er altså mange gode grunde til, hvorfor man bør ofre det glykæmiske indeks en smule opmærksomhed. Både hvis man vil tage på, tabe sig eller ønsker at forebygge livsstilssygdomme. Et dårligt reguleret blodsukker er noget af det, der påvirker os mest i vores hverdag: vores energiniveau og overskud, vores evne til at lære nye ting, følelsen af velvære, vores humør og vores evne til at opretholde den sunde livsstil. Får du styr på dit blodsukker, vil du hurtigt opleve en mærkbar ændring. Herunder finder du i figur 3 en GI-liste. Bemærk de høje værdier for kartoffel, gulerod og rødbede. Disse fødevarer er altså ikke særlig hensigtsmæssige at spise for meget af, når blodsukkeret skal holdes stabilt. Bemærk endvidere at de fleste frugter har et lavt til middel GI og altså ikke bringer blodsukkeret i svingninger. Årsagen hertil er, at fruktose ikke transporteres fra tarmen og til blodbanen på samme måde som glukose det foregår langsommere. De fleste frugter kan derfor sagtens levere en stabil energitilførsel. Hæng listen op på dit køleskab, så du har den lige i nærheden hver gang, du skal sammensætte et af dagens måltider. Du vil hurtigt lære hvilke frugter, grøntsager og stivelsesprodukter, du bør holde dig indenfor - afhængig af dit mål. Det glykæmiske indeks for forskellige kulhydratholdige fødevarer: Kulhydratkilde GI-værdi Maltodextrin 105 Glukose ( druesukker ) 10 Pastinak 97 Gulerødder 92 Honning 87 Cornflakes 80 Kartoffelmos ( pulver ) 80 Hvidt brød 72 Fuldkornsbrød 72 Polerede ris 72 Vandmelon 70 page 5 / 6

6 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org) Nå dine mål med det glykæmiske indeks Fibertrim brød 70 Kartofler 70 Upolerede ris 66 Müsli 66 Ananas 65 Rødbeder 64 Rosiner 64 Bananer 62 Melon 62 Sakkarose (hvidt sukker) 59 Digestive 59 Kiwi 57 Kakaoskummetmælk 54 Havrekiks 54 Ærter 51 Kartoffel chips 51 Spaghetti 50 Rugbrød 50 Havregryn 49 Appelsinjuice 46 Laktose (mælkesukker) 46 Mangofrugt 45 Spaghetti, fuldkorns 42 Appelsin 40 Vindruer 40 Æble 39 Tomatjuice 38 Kikærter 36 Yoghurt 36 Skummetmælk 32 Linser 29 Pære 27 Fersken 25 Grapefrugt 24 Blomme 23 Kirsebær 22 Fruktose (frugtsukker) 20 Sojabønner 15 Artiklen er hentet fra Fitnews.dk page 6 / 6

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk

Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) af www.alun.dk Glykæmisk indeks (GI) er et system der beskriver, hvorledes forskellige madvarer påvirker dit blodsukker. Dette koncept kan hjælpe mod sukkersyge eller til vægttab

Læs mere

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi?

Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Sportsdrikke - ren sukker eller rå energi? Af Fitnews.dk - mandag 10. juni, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sportsdrikke-ren-sukker-eller-ra-energi/ Inden for de sidste 15-20 år er der sket en eksplosiv

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 11-05-2010. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 07-05-2015. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energibehov for 70 kg løber. Energiforbrug ved løb 03-05-2011. Hvordan skal man spise? Energiindtag Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden.

Vi som danskerne spiser i gennemsnit 2,5 kg sukker om måneden. Det er for de fleste en udfordring at lave om på kosten. MEN hvis der er en ting der virkelig kan gøre en forskel så er det dit forbrug af sukker. Når sukker og fedt er blevet din værste fjende nummer

Læs mere

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen

Sukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Lektion 6 Opsummering af Måltider Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen

Energiindtag. Energiindtag for løbere. Energiindtag generelt. Energiforbrug ved løb. Energibehov for 70 kg løber 30-04-2014. Tom Gruschy Knudsen Kost og marathonløb Tom Gruschy Knudsen Energiindtag Hvordan skal man spise? Generelle anbefalinger Anbefalinger for løbere Marathonløb forberedelse Væske og energiindtag Energiindtag generelt Energifordeling:

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise?

Energiindtag. Energiindtag generelt. Energiindtag for løbere. Energiforbrug ved løb 07-05-2013. Hvordan skal man spise? 07-05-2013 Hvem er jeg? Bach. Scient. i Idræt Undervist +15 år i fysiologi Tidligere supermotionist på 5/10 km Har gennemført 4 marathonløb Skribent for diverse websites og magasiner Udvikler af diverse

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

NATURLIGT SUND! Af Fitnews.dk - onsdag 12. marts, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/naturligt-sund/

NATURLIGT SUND! Af Fitnews.dk - onsdag 12. marts, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/naturligt-sund/ NATURLIGT SUND! Af Fitnews.dk - onsdag 12. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/naturligt-sund/ Har du svært ved at fastholde dig selv i en sund livsstil og trænger du til at, fyre op under motivationen

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4

Optimal ernæring T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Optimal ernæring 1 T R I C L U B D E N M A R K, J U N I 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human Nutrition,

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Opdag diabetes før det er for sent Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes Det kan du gøre for at

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Fri for sukker Kom din sukkertrang til livs Sukkerafvænning for alle Bogen her er skrevet for at hjælpe dig med at slippe af med din trang til sukker og give dig en sukkerafvænning. Bogen er ikke skrevet

Læs mere

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK

DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK DIGTERHUSETS KOSTPOLITIK Indledning: Digterhuset har en kostpolitik, da den kost vi spiser har stor betydning for vores trivsel for blodsukkerbalance, indlæringsevne, koncentrationsevne, humør og velvære.

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014

KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 KOST OG TRÆNING TRI CLUB DENMARK, NOVEMBER 2014 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED MED SPECIALE I ERNÆRING & FYSISK AKTIVITET (2005-2009) MASTER IN HUMAN NUTRITION,

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Fakta om. Sukker & sundhed

Fakta om. Sukker & sundhed Fakta om Sukker & sundhed Fakta om sukker & sundhed Interessen for sundhed, mad og ernæring er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne: Der refereres til nye undersøgelser,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Tips og ideer til et godt vægttab.

Tips og ideer til et godt vægttab. Tips og ideer til et godt vægttab. At skifte til en sundere livsstil betyder, at du skal tænke over den mad, du putter i munden. Kontroller vægten med positiv tænkning Fyld skabe, skuffer og ikke mindst

Læs mere