Tværfagligt arbejde i naturfagsundervisningen på overbygningen i folkeskolen
|
|
- Mathilde Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tværfagligt arbejde i naturfagsundervisningen på overbygningen i folkeskolen Af Lektor Peter Jepsen, peje@ucc.dk og Lektor Ditte Marie Pagaard, dmpa@ucc.dk Baggrund for projektet Rapporten udspringer af et udviklingsprojekt gennemført i studieåret 2010/2011 med deltagelse naturfagslærerne fra Utterslev Skole, studerende på geografi, biologi og fysik/kemi fra Zahle og holdenes undervisere. Baggrunden for udviklingsarbejdet skal findes i den seneste revision af folkeskoleloven (2009), hvor der på klassetrin i overbygningen indførtes en række fælles trinmål for naturfagene: Ændringer i Fælles Mål (fællesafsnit for alle naturfag): De vigtigste ændringer er: Der er indført et antal flerfaglige trinmål fælles for 2 eller 3 fag med sigte på et tættere samspil mellem fagene biologi, fysik/kemi og geografi, så enkeltfaglige forløb i perioder afveksler med flerfaglige forløb, hvor to eller tre af fagene samlæses eller samordnes på anden måde Indførelsen af den nye læreruddannelse havde bl.a. som intention at styrke naturfagene. Samtidig har implementeringen resulteret i en højere grad af specialisering, bl.a. fordi de studerende, efter endt studieforløb, er uddannet i færre linjefag. Således kan man frygte, at de studerendes erfaringer med at tænke tværfagligt er blevet mindre. Desuden har omstruktureringerne på Zahle, som følge af implementeringen af den ny læreruddannelse, ført til, at de studerendes arbejde med linjefagene foregår mere komprimeret. Disse forandringer har medført færre muligheder for at indgå i tværfaglige forløb. For at kompensere for disse tendenser og fordi de beskrevne ændringer i Fælles Mål 2009 forpligter læreruddannelsen til at gå ind i en række overvejelser med det formål at justere den nuværende praksis både på uddannelsen og i forbindelse med studerendes praktikforløb, kastede vi os ud i at eksperimentere med tværfaglighed i naturfagene. Vi var med andre ord optagede af, at klæde vores naturfagsstuderende på til at påtage sig kvalificerede tværfaglige samarbejder, når de på sigt skal tilrettelægge og gennemføre undervisningen i naturfag ude i folkeskolen. Overvejelserne resulterede i et udviklingsarbejde med arbejdstitlen: Tværfagligt arbejde i naturfagsundervisningen på overbygningen i folkeskolen. Projektets udformning 1
2 I samarbejde med Utterslev Skole, som er en naturfaglig profilskole i Københavns kommune, tilrettelagde vi et to-ugers tværfagligt projekt hvori der indgik en skoleovertagelse af tre dages varighed. Under skoleovertagelsen, hvor skemaet var ryddet fra alt andet undervisning end naturfagsundervisning, skulle de studerende varetage undervisningen af skolens 7. og 8. klasser. Projektdesignet kan beskrives i fem faser (se evt. oversigten over forløbet her på siden). Fase 1: Fælles afklaring. På læreruddannelsen samlede vi alle studerende fra naturfagene til et oplæg om de fælles trinmål og tværfagligt samarbejde. Her redegjorde vi også for tidsplanen, samt introducerede til et fælles elektronisk rum hvor vi kunne dele ideer, informationer og materialer. På et efterfølgende møde bad vi de studerende finde sammen i otte grupper, hvor kravet var, at der skulle være repræsentanter fra alle tre linjefag i hver gruppe. Hver gruppe blev efterfølgende knyttet til en halv 7. eller 8. klasse. Fase 2: Udvikling af tværfaglige undervisningsforløb. I perioden op til de to tværfaglige uger, havde de studerende adgang til Utterslev Skoles årsplaner for de pågældende klasser, ligesom der blev etableret kontakter til skolens lærere, så der var mulighed for at maile sammen og komme på besøg inden skoleovertagelsen. Mandag og tirsdag i den første uge færdiggjorde de studerende planerne for de næste tre dages skoleovertagelse, sideløbende med at de kunne søge vejledning. Kravet fra underviserne var, at undervisningen skulle være opbygget som tværfaglige forløb. Og kravet fra lærerne var, at der skulle arbejdes ud fra nogle forudbestemte, men meget brede emner. 7. klasses eleverne skulle arbejde ud fra temaet: "Byggesten" som henviser til celler, atomer, mineraler m.m. og 8. klasses eleverne skulle arbejde ud fra temaet "Alts opståen", fx bjerge, nye individer og universer. Fase 3: Afprøvning af undervisningen. Onsdag, torsdag og fredag var skemalagt med tre hele dage til naturfag. De studerende arbejdede i grupper på ca. seks studerende og de halve klasser de skulle undervise, bestod af ca. 12 elever. De fysiske rammer var således gode og noget anderledes end hvad der normalt gør sig gældende ude i folkeskolen. Skolen er en moderne skole med et stort naturfagsområde i umiddelbar forlængelse af elevernes klasselokaler eller hjemområder. Der var udviklet systemer, så faglokaler, avudstyr osv. kunne reserveres. Lærernes rolle var at facilitere undervisningen og observere i det omfang, de fandt det relevant. Underviserne på Læreruddannelsen vejledte, observerede, interviewede, og dokumenterede gennem foto og video. Fredag i den føste uge sluttede undervisningen med en kort fælles samling, samt interview af elever, studerende og lærere. Fase 4: Sammenfatning og formidling til idébank. Uge to i forløbet blev afviklet på Læreruddannelsen. Her var de studerendes opgave at revurdere deres undervisningsforløb og indarbejde de korrektioner, som mødet med virkeligheden havde givet anledning til. Målet var, at forløbene skulle fremstilles i en form, der gjorde dem egnede til at indgå i 2
3 en idébank over tværfaglige undervisningsforløb på Utterslev Skole. De studerende skulle også forberede en kort præsentation af deres forløb til brug om fredagen i uge to. På det tidspunkt var vi inviteret til at mødes med naturfagslærerne og ledelsen på Utterslev skole. På mødet fremlagde de studerende tankerne bag deres forløb, og de fik en kort feedback fra de deltagende lærere. Som afslutning på opsamlingsdagen overrakte de studerende en USB-nøgle med de 8 undervisningsforløb, som skulle fungere som idékatalog til fremtidige tværfaglige forløb som skolens lærere kunne hente inspiration i. Fase 5: Opsamling. Som afslutning på hele forløbet holdt vi et evalueringsmøde mellem lærergruppen på Utterslev Skole og underviserne på læreruddannelsen. Endvidere arrangerede underviserne på læreruddannelsen en tematur til Møns Klint med deltagelse af studerende og lærergruppen fra Utterslev Skole. Idéen til tematuren havde vi præsenteret for de studerende i forbindelse med vores opsamlingsdag. Tanken var at tage udgangspunkt i et uformelt læringsrum fordi uformelle læringsrum i sig selv fungerer tværfagligt og at en temadag kunne være anledning til at genreflektere over potentialet i at arbejde tværfagligt efter at projektet var kommet lidt på afstand. Dermed var det vores ambition at vi ville erfare, at vi var blevet mere opmærksomme på at se de tværfaglige potentialer når vi blev konfronteret med dem. Temaet var således: Den tværfaglige ekskursion med spørgsmål som: Hvor kommer kridtet fra? Hvorfor er bøgetræerne på klinten forårsgrønne hele sommeren?, Hvad laver kokkolitskaller i min tandpasta? Hvorfor er cykelcross mere udfordrende her end i Sønderjylland? Alt sammen med det formål at anskueliggøre, hvordan de tre naturfag, biologi, geografi og fysik/kemi sammen kan indgå i en ekskursionssammenhæng. Hvad fik vi ud af projektet? Gennemførslen af udviklingsprojektet gjorde at vi fik sat fokus på tværfagligt arbejde i undervisningen på læreruddannelsen. Den korte tidshorisont vi arbejdede med kom til at betyde, at der på den ene side var meget kort vej fra didaktiske og faglige overvejelser til undervisningssituationer, hvor holdbarheden blev prøvet af. Sammen med dette gav den helt urealistiske lærerbemanding et overskud og en intensitet i arbejdet, som gjorde, at vi kunne fastholde fokus på tværfagligheden og ikke blev distraheret af hverdagen og urolige/umotiverede elever. På den anden side pressede vores konstruktion af et meget komprimeret forløb, (fx det forhold at de studerende blot havde to dage til at forberede et tredags tværfagligt forløb) de studerende til i højere grad at tilrettelægge en fagdag til hvert linjefag, ganske enkelt fordi det var mere overskueligt at kaste sig ud i. Her er det også værd at nævne, at de studerende kun lige var gået i gang med deres linjefag, da vi skød udviklingsprojektet i gang. Der er derfor en række gode forklaringer på, hvorfor de studerende ikke i højere 3
4 grad tilrettelagde et funktionelt tværfagligt forløb. De studerende kommenterede selv på manglen på reel tværfaglighed umiddelbart efter at forløbet var afsluttet (se evt. videoklip om de studerendes overvejelser). At flere af forløbene blev tilrettelagt meget fagopdelt, ser vi ikke som ensbetydende med at projektet forfejlede sit mål. De studerende gav nemlig udtryk for, at de i forbindelse med deres medstuderendes undervisning, fik et godt indblik i hvad de andre naturfag indeholder og hvordan der arbejdes i de andre naturfag. Således har erfaringerne fra dette udviklingsprojekt formentligt klædt studerende bedre på i forhold til at kaste sig ud i kommende tværfaglige samarbejder, som forhåbentlig næste gang bliver tilrettelagt med en større integration af fagene. Desuden udviklede elevernes evne til at se sammenhænge mellem fagene sig sandsynligvis i de tre dage, hvor de kun koncentrerede sig om naturfag. På den måde havde eleverne i frisk erindring hvad der blev arbejdet med det forgående dag. Vi fik etableret en meget givende laboratoriepraktik Eleverne på Utterslev gav både umiddelbart efter forløbet var afsluttet og igen et halvt år efter praktikken stadig udtryk for, at de var glade for forløbet og lærte enorm meget på de tre dage. Det ligger lige for at fremhæve at nye inputs fra nye lærere ofte vil virke spændende. Vi fandt et samarbejdsområde, der både var vigtigt for læreruddannelsen og lærerne på den naturfaglige profilskole: Utterslev Skole Både underviserne på læreruddannelsen og lærerne i folkeskolen finder store udfordringer i at udvikle undervisningsforløb, som er ægte tværfaglige (hvis sådanne forløb nu en gang findes) og havde udbytte af at gå til problemstillingerne i et fælles forum. De studerendes erfaringer med projektet tydeliggjorde hvor vanskeligt det er at etablere et egentligt tværfagligt samarbejde, fordi mange af de undervisningsforløb der blev afviklet i virkeligheden snarere var hvad Lars Ulriksen (2001) kalder for flerfaglige end tværfaglige. Det betyder dog lagt fra at projektet er mislykket. Vi sluttede med en tværfaglig ekskursion til Møns Klint, der ikke fandt sit fokus Ekskursionen begyndte i grupper, der var etableret så lærere, studerende og undervisere på læreruddannelsen var repræsenteret. De blev herefter udstyret med opgaver, der skulle løses i fællesskab. Men sådan kom det ikke til at fungere. Vi har efterfølgende vurderet, at stedets attraktioner med enestående natur, fossiler i havstokken, og et pædagogisk nytænkende Geocenter Møn var så inspirerende og 4
5 indholdsmættet, at det helt tog over, så deltagerne fortrængte grupper og tværgående didaktiske overvejelser for i stedet at opleve det sted, de var kommet til. Hvad har vi lært af det? At et to-ugers forløb på læreruddannelsen skal være fuldt integreret i skemaet ved studieårets start. At et tvunget samarbejde på tværs af linjefagene styrker sammenhold og naturfaglig identitet hos de studerende. At 6 studerende til 12 elever giver mulighed for at sætte overliggeren meget højt i forhold til klassetrinnet og komme godt af sted med det. At elever sætter stor pris på at blive set og blive konfronteret med høje faglige krav, når der er resurser til at støtte dem. At flere elever i den afsluttende evaluering gav udtryk for at de kunne se styrken i at bruge elementer fra flere naturfag, når de skulle beskrive og formidle det naturfaglige stof, de havde valgt. At tværfagligt arbejde er en svær disciplin, som flere af de studerendes produkter ikke fik nærmet sig i tilfredsstillende grad. (1 dag fysik/kemi, 1 dag geografi og 1 dag biologi giver ikke tværfaglig forståelse selvom overskrifterne ligner hinanden). At studerende og elever håndterer it som noget meget selvfølgeligt, når blot udstyret er tilstede og fungerer. At tværfagligt arbejde ikke opstår spontant i hverdagen på læreruddannelsen, men kræver særlige tiltag, hvor de rammer vi har afprøvet her ligner et godt bud. Implementering af erfaringerne i den fremtidige undervisning og perspektiver for fremtiden Udviklingsprojektet, med et fælles fagligt sigte på tværs af linjefagene, har tydeliggjort hvordan vi kan mobilisere en fælles naturfaglig identitet. Det er væsentligt at værne om denne identitet fremover, ikke mindst set i lyset af, at de naturfaglige miljøer på folkeskolerne skrumper i takt med at der færdiguddannes færre linjefagslærere i naturfagene. For at opretholde den faglige tyngde i naturfagene, er det således en nødvendighed at de kommende lærere, lærer at arbejde sammen. Det er derfor hensigten at vi gentager forløbet, men af logistiske årsager dog med en lidt anden struktur for det kommende år. Vi vælger at klare os med en enkelt uge med særskema, men fastolder de tre hele dages laboratoriepraktik. Næste år prøver vi at involvere to skoler, så praktikgruppernes størrelse kan holdes nede på seks studerende pr. gruppe. På den måde forsøger vi i højere grad at matche de forhold der er ude i folkeskolen. 5
6 Desuden er det tanken at vi vil opbygge en naturfaglig studiekreds bestående at naturfagsstuderende, naturfagslærere fra de implementerede skoler og underviserne i naturfagene på Zahle. Vi forestiller os at vi i en sådan studiekreds kan diskutere faglige, såvel som fagdidaktiske udfordringer, som fx de nye initiativer til en fælles naturfagsprøve eller integreringen af praktisk arbejde i naturfagene. Arbejdet med de studerendes overtagelse af naturfagsundervisningen ude på skolerne, er en helt central del af arbejdet i studiekredsen. Et tættere samarbejde mellem lærerne, de studerende og underviserne på læreruddannelsen kan forhåbentligt også nedbringe graden af praksischok, som nyuddannede lærere så ofte taler om i forbindelse med at de påbegynder deres arbejde som lærere. Referencer Fælles Mål 2009 (2009) Undervisningsministeriets håndbogsserie Ulriksen, Lars (2001) Tværfaglighed i Introduktion til pædagogik, Frydenlund 6
Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mere3. og 4. årgang evaluering af praktik
3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4
Læs mereVejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereTeambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereI skole med. Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk
I skole med Af regionalkoordinator Ole Haubo Christensen, NTS Centeret ohc@nts Centeret.dk NØRD Akademiet er DR s nye satsning inden for skole tv til naturfagene 7. 9. klasse. NØRD Akademiet indeholder
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs merePraktiske oplysninger
Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: buahg@horsens.dk Inviterede: Medlemmer
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereGymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer
Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer Nyborg Gymnasium 15. maj 2013 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Institut for Naturfagenes Didaktik Formål
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG
4 LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG GILBJERGSKOLEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereBilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147
Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke
Læs mereFremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereFÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING
FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING Praksiserfaringer med fagteam, planlægning og kvalificering af naturfagsundervisning Naturfag i Spil 23. november 2016 DAGSORDEN Sammenhæng og baggrund Fagteamets struktur
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereFå styr på DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER
Få styr på DEN ENKELTE OG SAMFUNDETS UDLEDNING AF STOFFER Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig
Læs mereFå styr på UNIVERSET OG JORDENS DANNELSE OG OPSTÅEN
Få styr på UNIVERSET OG JORDENS DANNELSE OG OPSTÅEN Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereGør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland
Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs merePraksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017
Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mere7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereFå styr på TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKER
Få styr på TEKNOLOGIENS BETYDNING FOR MENNESKER Kursusbeskrivelse Fra skoleåret 2016-17 skal man i naturfagene på 7. 9. klassetrin samarbejde om mindst seks fællesfaglige fokusområder. Samtidig indføres
Læs mereVilla Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58
Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereNaturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09
Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions-
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Kvalitetskrav til praktikskolen
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer i
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereNaturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Læs merePlanlægning praktik 2018/2019
Planlægning praktik 2018/2019 Læreruddannelsen på Frederiksberg Praktikleder og uddannelseskonsulent Institut for Skole og Læring 9. marts 2018 Praktikken i 2018/2019 Årsplan Særlige studerende Forespørgselsskema
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs merePraktikvejlederuddannelsen Modul 1
Praktikvejlederuddannelsen august 2017 Praktikvejlederuddannelsen Modul 1 Dato Dage Tema for dagen Underviser Mandag d. 4/9 Dag 1 Velkommen Kendskab til SOSU uddannelserne og uddannelsestænkning Tirsdag
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereLærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Læs mereSamarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.
Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende
Læs mereVIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling
VIBORGK: Videndeling, Individuel faglig teori, og Brug af Områdets Ressourcer i natur/teknologi-læreres Kompetenceudvikling Dette efteruddannelsesforløb er en mulighed for natur/teknologi-lærere, der ønsker
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereÅrsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter
Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereLæreruddannelsen på Fyns relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereFællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve
Fællesfaglig undervisning og fælles naturfagsprøve Kursusbeskrivelse Hvordan tilrettelægges en inspirerende fællesfaglig undervisning, som leder frem til den fælles naturfagsprøve? På kurset bliver du
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereUddannelsesplan for studerende ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole
Uddannelsesplan for studerende ved læreruddannelse Aarhus Lærerseminarium på Hobrovejens Skole Kultur og særkende for Hobrovejens Skole I sommeren 2016 gennemgik Randers kommune en stor skolestrukturændring.
Læs mereEUD-LINJEN. Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills - TEKNIK OG INNOVATION. et samarbejde mellem
EUD-LINJEN - TEKNIK OG INNOVATION et samarbejde mellem Mørkhøj skole, Gladsaxe TEC, Gladsaxe Projektet Young Skills EUD-LINJE - HVORFOR NU DET? 2011: 19 % regionens 18-22-årige er uden igangværende eller
Læs mereModuludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019
Læreruddannelsen Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019 Læs mere om enkeltfag på: https://ucc.dk/laerer/enkeltfag/ansoegning-enkeltfag Er du uddannet
Læs mereDPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de
Læs mereRapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen
Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse 1. juni 2010 Indledning Denne rapport præsenterer resultatet af en fokuseret evaluering
Læs mereS E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E
Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mereKommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.
Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereEkspert i at undervise
september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereTværfaglighed på læreruddannelsen - udarbejdelse af idékatalog
Tværfaglighed på læreruddannelsen - udarbejdelse af idékatalog Af Christina H. G. Kürstein, Hans-Henrik Christensen, Klaus Østergaard I oktober 2010 blev naturfagsholdene (geografi, biologi og fysik/kemi)
Læs mereSynlig rengøring efter folkeskolereformen
1 SYNLIG RENGØRING EFTER FOLKESKOLEREFORMEN Synlig rengøring efter folkeskolereformen Et inspirationskatalog til bl.a. rengøringsledere, rengøringsassistenter og skoleledere Torben Milandt, 3F torben.milandt@3f.dk
Læs mereEvaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017
NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført
Læs mereUddannelsesplaner for praktikken på Bjergby Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer
Uddannelsesplaner for praktikken på Bjergby Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne,
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereDer er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.
Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mere