Udvikling af faglærerteam

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af faglærerteam"

Transkript

1 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA, 2011(3) Artiklen beskriver et treårigt projekt hvor fire medarbejdere på læreruddannelsen i Silkeborg, VIAUC, Silkeborg Kommune med fire skoler samt en forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet samarbejdede. Projektet indgik som et projekt under Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik (NAVIMAT). Omdrejningspunktet for projektet var et toårigt forsøg, hvor matematiklærere på klassetrin indgik i et konkret samarbejde med forskere og udviklere fra Danmarks Pædagogiske Universitet og læreruddannelsen i Silkeborg, VIAUC. Projektet handlede overordnet om udvikling af matematiklærerkompetencer med udgangspunkt i samarbejdet i de fire skolers matematiklærerfagteam. Jeg vil i min kommentar tage udgangspunkt i tre problemstillinger som jeg mener tydeliggøres i artiklen, nemlig udvikling af didaktisk refleksion, udvikling af fælles sprog og udvikling af didaktiske mødesteder. Til yderligere eksemplificering af problemstillingerne vil jeg benytte projekter, observationer og undervisning i naturfagene som jeg selv på forskellige måder har deltaget i. Udvikling af didaktisk refleksion Igennem hele artiklen stilles der skarpt på udvikling af den enkelte lærers kompetence i didaktisk refleksion alene, men især i fællesskab med kolleger i fagteamet. Der peges på at mange lærere ikke reflekterer over målene med deres undervisning idet de ukritisk benytter sig af foreliggende matematiksystemer til at gennemføre en undervisning der i høj grad er styret af aktiviteter og i langt mindre grad af mål for undervisningen. Samtidig er den generelle mødekultur på skolen med til at underbygge den manglende målstyring da det oftest er fagenes økonomi, skemalægning og indkøbspolitik der diskuteres på de få fagmøder der afholdes. Fagdidaktiske diskussioner og refleksioner er således fraværende.

2 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam 81 Denne mangel på didaktisk refleksion er ikke enestående for matematik. I naturfagene er der fx en udbredt tendens til at lade undervisningen styre af aktiviteter frem for af klart og eksplicit formulerede læringsmål for eleverne. Dette gælder i øvrigt både for faget natur/teknik på indskolings- og mellemtrinnet og for enkeltfagene biologi, fysik/kemi og geografi i udskolingen. Undervisningens planlægning og tilrettelæggelse tager således oftest udgangspunkt i hvilke aktiviteter der kan igangsættes, og langt mindre i hvilken læring man har intentioner om der bør finde sted. Hvis man benytter Erling Lars Dales kompetenceniveauer til beskrivelsen af dette forhold, må man sige at de fleste lærere i grundskolen normalt opererer på kompetenceniveau K1 (Dale, 2008). De har således kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. I projektet MaTeam sigter man imidlertid på at udvikle seks matematiklærerkompetencer som de er beskrevet i KOM-rapporten. Disse omfatter at lærerne bevæger sig fra kompetenceniveau K1 til kompetenceniveau K2, hvor de har kompetence til at fortolke og selv være med til at udarbejde læreplaner. Dette angives i KOM-rapporten som Læseplanskompetence at kunne vurdere og udforme læseplaner. Men der stiles endnu højere i MaTeam, idet man i definitionen af den gode professionelle matematiklærer også medtager både Samarbejdskompetence at kunne samarbejde med kolleger og andre om undervisningen og dens rammer og Professionel udviklingskompetence at kunne udvikle sin kompetence som matematiklærer. I Dales beskrivelse af kompetenceniveauer svarer dette til K3 hvor læreren har kompetence til løbende at diskutere visioner, værdigrundlag og pædagogisk målsætning for undervisningen med kollegerne og at forholde sig kritisk til modsigelser mellem det man vil (hensigten), og det man gør (praksis). Ambitionen i projektet MaTeam er således ganske høj idet man ønsker at løfte matematiklærernes didaktiske refleksionskompetencer fra Dale-niveau K1 til Dale-niveau K3. Et af de åbenbart meget virksomme midler man tager i brug, er styrkelsen eller måske mere korrekt en egentlig skabelse af matematiklærerfagteam på skolen for klasses matematiklærere. I analysen af forsøget har forfatterne udviklet fire lærertyper som umiddelbart virker genkendelige for mig, den udviklingsparate type, den usikre type, den udviklingsresistente type og højkapacitetstypen, hvor de to første og den sidste positivt gik ind i projektet, og hvor især den usikre type fik mulighed for at udvikle sine matematiklærerkompetencer gennem deltagelse i et velfungerende fagteamsamarbejde. Højkapacitetstypen får på sin side gennem fagteamsamarbejdet øgede muligheder for at udvikle sine kompetencer samtidig med at han kommer til at fungere som et matematikfagligt fyrtårn i samarbejdet. I artiklen peges der på en strukturel hindring for skabelsen og udviklingen af fagteam, nemlig det forhold at mange (de fleste) skoler organiserer sig i årgangsteam. Det er således vanskeligt for en matematik-, dansk- eller naturfagslærer at skabe sig en identitet som faglærer når man samtidig skal være del af et årgangsteam. Denne

3 82 Ole Goldbech KOMMENTARER problemstilling er velkendt i forhold til at udvikle en egentlig naturfaglig kultur på den enkelte skole. Det er især i faget natur/teknik vanskeligt at skabe sig en faglæreridentitet, men her spiller fagets lille timetal naturligvis også en betydelig rolle. Udvikling af fælles sprog Når man ønsker udvikling og forandring i en faggruppe, er det væsentligt at man sammen udvikler et fælles sprog. Det gælder både det matematikfaglige sprog og det matematikfagdidaktiske sprog. Af beskrivelsen og analysen af forsøget virker det som om det i nogen grad er lykkedes, først og fremmest takket være skabelsen af matematiklærerfagteam på de fire skoler. Udvikling af fælles sprog er en vigtig faktor i såvel det vertikale som det horisontale fagsamarbejde i skolen. Et udviklings- og forskningsprojekt i et samarbejde mellem det daværende CVU Storkøbenhavn, Københavns Dag- og Aftenseminarium, og Roskilde Universitet, IMFUFA, handlede om overgangen fra natur/teknik i 6. klasse til fagene biologi, fysik/kemi og geografi i 7. klasse. I rapporten fra dette projekt blev bl.a. fraværet af en fælles forståelse og brug af faglige og fagdidaktiske begreber fremhævet som en væsentlig årsag til problemer i overgangen fra natur/teknik til enkeltfagene (Goldbech, Lassen, Paulsen, Strand, Ulrich & Aabye, 2005). Det hedder bl.a. i rapporten: vi mener at kunne tillægge faglærergruppen (lærerne i biologi, fysik/kemi og geografi) en fagdidaktisk opfattelse, som går i retning af et fagligt begrebsmæssige og disciplineret metodisk indhold i undervisningen, mens natur/ tekniklærernes opfattelse går i retning af de oplevelsesmæssige og motiverende frie aktiviteter uden større begrebsmæssige eller forklarende aspekter, men med et mere alment pædagogisk udviklingsmæssigt perspektiv. Det har naturligvis betydning for valg af undervisningens konkrete indhold, når de faglige begreber åbenbart ikke medtænkes på en mere systematisk måde i de pædagogiske valg af elevernes oplevelser. og Det skyldes først og fremmest, at lærerne ikke er vant til at udtrykke sig i mere generelle fagdidaktiske termer. Den fagdidaktiske diskurs er med andre ord begrænset af lærernes uddannelse eller mangel på samme såvel i henseende til faglige som fagdidaktiske begreber og termer som i henseende til deres muligheder for i deres daglige arbejde overhovedet at udvikle deres praksis og føre en fagdidaktisk diskurs. Skolernes arbejdsmiljø, herunder lærernes arbejdstid levner ifølge de interviewede lærere ikke tid til at dyrke en kollegial og fagdidaktisk diskurs. Med Fælles Mål 2009 er det forsøgt at skabe et fælles sprog såvel fagligt som fagdidaktisk de tre naturfag biologi, fysik/kemi og geografi imellem (Undervisningsministeriet, 2009a; Undervisningsministeriet, 2009b; Undervisningsministeriet, 2009c). Samtidig er der formuleret en række enslydende trinmål for de tre fag i både 8. og 9. klasse. Endvidere er der i Fælles Mål 2009 sat øget fokus på overgangsproblemerne

4 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam 83 mellem natur/teknik (Undervisningsministeriet, 2009d) og de øvrige naturfag, som de bl.a. behandles i ovenfor nævnte udviklings- og forskningsprojekt. Der er ingen tvivl om at en realistisk vej at gå med henblik på skabelsen af det fælles sprog er, som det blev praktiseret i MaTeam-projektet, at danne fagteam i fagene. I naturfagene bør man i forhold til den beskrevne overgangsproblematik danne fagteam der omfatter alle fire naturfag. Udvikling af didaktiske mødesteder En meget interessant del af MaTeam-projektet er lærerstuderendes deltagelse. Det er således lykkedes at få lærerstuderende som var forholdsvis langt i deres linjefagsforløb, til at medvirke i projektet. Det har dels givet de studerende mulighed for at komme i dialog med uddannede matematiklærere om matematikfaglige og matematikfagdidaktiske emner. Endvidere har de studerende inddraget MaTeam i deres afsluttende linjefagseksamen. Dette hænger meget fint sammen med den tredje idealtilstand som artiklen beskriver i forhold til karakterisering af et godt matematiklærerfagteam, nemlig at [f]orskere, læreruddannere, matematiklærere og lærerstuderende samarbejder løbende om at udvikle en fælles forståelse for matematikundervisning. I blev der på læreruddannelserne Blaagaard og Københavns Dag- og Aftenseminarium under CVU Storkøbenhavn, senere Professionshøjskolen UCC, i samarbejde med Ballerup og Gladsaxe Kommuner gennemført et partnerskabsprojekt hvori en lignende konstruktion indgik. Partnerskabsprojektet var et udviklingsprojekt som havde til formål at fremme en bedre og mere professionsrettet praktik for de lærerstuderende i et samarbejde mellem kommunerne og læreruddannelsesinstitutionerne. I projektet indgik to natur/teknikhold fra læreruddannelsen på henholdsvis Blaagaard og KDAS, deres undervisere i natur/teknik samt deres praktiklærere i natur/teknik på de tilknyttede praktikskoler. De centrale indholdselementer i partnerskabsprojektet bestod af: Forsøg med en særlig organisering af praktikforløbet så de studerende var tilknyttet samme praktiklærere og skole i praktikforløbene på 3. og 4. årgang. Bedre forberedelse af praktiklærerne gennem deltagelse i særligt tilrettelagt praktiklærerkursus forud for partnerskabsprojektet. En række didaktiske mødesteder som bestod af møder og workshopper med naturfagsdidaktisk relevans, som de tre parter lærerstuderende, praktiklærere og læreruddannere sammen skulle planlægge og gennemføre, og som skulle bidrage til øget sammenhæng mellem praktik og uddannelse og udvikling af en fælles naturfaglig kultur.

5 84 Ole Goldbech KOMMENTARER Partnerskabsprojektet blev ramt af en del organisatoriske problemer. Disse skyldtes i nogen grad de to forskellige kulturer der skulle mødes, nemlig de uddannede lærere i skolekulturen og de lærerstuderende og læreruddannerne i uddannelseskulturen problemer som også nævnes i artiklen om Mateam, men som man her i højere grad har forstået at løse. Et godt bud på at man har haft bedre styr på disse problemer, er det tætte samarbejde med skolernes ledelse. Men det omtalte partnerskabsprojekt havde et godt potentiale, som det bl.a. fremgår af følgende citat fra evalueringen af projektet (Goldbech & Holm, 2010): I Partnerskabsprojektet har der været fokus på en øget sammenhæng mellem uddannelse på uddannelsesstedet og praktikken i skolen. Læreruddannerne har således gennem de didaktiske mødesteder fået en øget indsigt i skolens hverdag. De didaktiske mødesteder vurderes til at have gode potentialer, og der har været flere gode eksempler på aktiviteter og formater, som har været frugtbare. Både praktiklærere og studerende giver således udtryk for, at de har fået størst udbytte af de didaktiske mødesteder, hvor udgangspunktet har været professionspraksis, enten i form af studerendes praktikerfaringer, praktiklæreres referat af evalueringspraksis eller udefra kommende input, der direkte kunne relateres til den konkrete undervisning i natur/teknik. Praktiklærerne har været meget glade for det introducerende praktiklærerkursus, og der ligger helt givet store potentialer i et sådant kursus. Både lærerstuderende og praktiklærere oplever det som meget positivt, når de gennem mødestederne har fået lejlighed for at lære hinanden at kende og arbejde sammen udenfor det egentlige praktikforløb, også her er der store potentialer for videre udvikling. Erfaringerne fra Pa rtnerskabsprojektet bliver nu videreført på en række områder i læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS. Referencer Dale, E.L. (2008). Pædagogik og professionalitet. Aarhus: Forlaget Klim. Goldbech, O. & Holm, C. (2010). Evalueringsrapport partnerskabsprojektet, Praktik og natur/ teknik København: UCC. Lokaliseret 20. oktober 2011 på public/dokumenter/afdelinger/didak/evalueringsrapport %20Partnerskab.pdf. Goldbech, O., Lassen, L.T., Paulsen, A.C., Strand, H., Ulrich, J. & Aabye, K. (2005). Fra natur/teknik i klasse til biologi, Fysik/kemi og geografi i 7. klasse Rapport over et udviklings- og forskningsprojekt. Københavns Dag- og Aftenseminarium: ikke publiceret. Undervisningsministeriet. (2006). Fremtidens naturfag i folkeskolen rapport fra udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen. København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet. (2009a). Fælles Mål 2009 Biologi. Undervisningsministeriets håndbogsserie, nr. 15, København: Undervisningsministeriet.

6 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam 85 Undervisningsministeriet. (2009b). Fælles Mål 2009 Fysik/kemi. Undervisningsministeriets håndbogsserie, nr. 16, København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet. (2009c). Fælles Mål 2009 Geografi. Undervisningsministeriets håndbogsserie, nr. 14, København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet. (2009d). Fælles Mål 2009 Natur/teknik. Undervisningsministeriets håndbogsserie, nr. 13, København: Undervisningsministeriet.

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Den Røde Tråd. Evalueringsrapport 2013. Skrevet af Jan Sølberg og Olga Trolle I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I K

Den Røde Tråd. Evalueringsrapport 2013. Skrevet af Jan Sølberg og Olga Trolle I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I K I N S T I T U T F O R N A T U R F A G E N E S D I D A K T I K K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Den Røde Tråd Evalueringsrapport 2013 Skrevet af Jan Sølberg og Olga Trolle ØSTER VOLDGADE 3 1350

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Endelig afrapportering vedr. projektnummer 127905, UBU-rejsehold

Endelig afrapportering vedr. projektnummer 127905, UBU-rejsehold April 2012 Dansk Naturvidenskabsformidling Øster Voldgade 3 1350 København K Telefon 70 20 86 20 Direkte telefon 4132 6172 Email mih@formidling.dk Endelig afrapportering vedr. projektnummer 127905, UBU-rejsehold

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen

Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen Afdeling for udvikling, forskning og efter- og videreuddannelse 1. juni 2010 Indledning Denne rapport præsenterer resultatet af en fokuseret evaluering

Læs mere

Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer!

Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer! Virksomhedsprojekt ved Kolding kommunes skolevæsen. Matematiklærerkompetencer! Indholdsfortegnelse Kort teoretisk resumé.... 3 Formål med virksomhedsprojekt... 6 Undersøgelser.... 6 Resultat af spørgeskemaundersøgelse....

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Fagteamsamarbejde i matematikundervisningen MaTeam

Fagteamsamarbejde i matematikundervisningen MaTeam www.navimat.dk Fagteamsamarbejde i matematikundervisningen MaTeam I foråret 2007 etablerede vi et samarbejde mellem Læreruddannelsen i Silkeborg og fire skoler i Silkeborg Kommune om et tre-årigt forsknings-

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen

Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil

Læs mere

Baggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune.

Baggrund. Strategi og kompetenceudviklingsmodel. Den strategiske ramme for kompetenceudvikling Skole og Fritid, Gentofte kommune. Baggrund På baggrund af brugertilfredshedsundersøgelsen fra efteråret 2006, de afledte dialogmøder i foråret 2007, samt senest den aktuelle kvalitetsrapport fra skoleområdet, tegner der sig et tydeligt

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden

Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Mål og indhold for workshoppen Mål At I kan Indhold opstille og synliggøre læringsmål knyttet til ræsonnement og tankegang på

Læs mere

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende Bente Schoubye bensch@gladsaxe.dk Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Gladsaxe Kommunes

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april 2010. Ny organisationsstruktur Materiale til Pædagogisk Forum Sygeplejerskeuddannelsen i Odense den 28. april 2010 Ny organisationsstruktur Oprettet den 28. april 2010 Dagsorden til Pædagogisk Forum 28. april 2010 kl. 12.30-15.30 15.30

Læs mere

Inklusion og stærke børnefællesskaber

Inklusion og stærke børnefællesskaber Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning

Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Matematiklæreres planlægningspraksis og læringsmålstyret undervisning Webinar, Danmarks Matematikvejleder Netværk D. 21. april 2016 Charlotte Krog Skott Lektor, UCC cksk@ucc.dk Disposition for oplæg Motivation

Læs mere

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn 1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Projektkatalog for SMIL(E) projekter KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Uddannelsesplan pa de enkelte praktikskoler:

Uddannelsesplan pa de enkelte praktikskoler: Uddannelsesplan pa de enkelte praktikskoler: Sofiendalskolen Grundoplysninger: Navn Adresse Telefon og mail Webadresse Sofiendalskolen Lange Müllers Vej 18, 9200 Aalborg SV 99824646 Sofiendalskolen@aalborg.dk

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted UDDANNELSESPLAN 1. Skolen som uddannelsessted Kontaktoplysninger Nordregårdsskolen Tejn Allé 3 2770 Kastrup Tlf.: 32514033 Sygetelefon.: 30760362 Mail: ng.uk@taarnby.dk Skoleleder: Niels Bahn Rasmussen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet

Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Revideret Oplæg Steen Beck og Michael Paulsen, IFPR, SDU 1. september 2009 Organisatorisk udviklingsprojekt om frafald og kursisters forskellige tilgange til skolelivet Formål Projektets formål er at undersøge

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC Forord En praktikskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse om

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesplan for Tjørnegårdsskolen

Uddannelsesplan for Tjørnegårdsskolen Uddannelsesplan for Tjørnegårdsskolen Tjørnegårdsskolen Praktikansvarlige: Lærer: Jeanette Svalberg @: jeanette.svalberg@skolekom.dk Mobil: 28 76 93 96 Skoleleder: Jakob Lykke @: jly@gentofte.dk Tjørnegårdsskolen

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 2 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 4 Fokusområder 5 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 5 Matematikken i førskolealderen 6 Matematikken

Læs mere

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016

Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk

Læs mere

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Evaluering og test af tosprogede elever

Evaluering og test af tosprogede elever Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere