Viden i virkeligheden en drejebog
|
|
- Edvard Rasmussen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Viden i virkeligheden en drejebog Af Michael Ulfstjerne Drejebogen giver inspiration og konkrete redskaber til at integrere projektbaseret læringsforløb i eksisterende kurser. Forløbet understøtter forskningsbaseret undervisning, skaber synergi mellem forskningsinteresser og undervisning og giver de studerende erfaring med at anvende akademisk viden på konkrete problemstillinger udenfor universitetet. Projektet er støttet af Dekanens Strategipulje: Forskningsbaseret undervisning og vejledning, Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet
2 Hvad er en drejebog og hvordan bruger jeg den? Formålet med Viden i virkeligheden er: At finde synergi mellem forskeres tematiske interesser, netværk og undervisning Styrke de studerende i at anvende akademisk viden til konkrete opgaver og projektarbejde udenfor universitetet Drejebogen bygger på erfaringer fra pilotprojektet: Nye partnerskaber i forskningsbaseret undervisning. Efter en erfaringsopsamling præsenterer drejebogen en trin-for-trin gennemgang af, hvordan forløbet kan introduceres i læringsmoduler. Bogen kan bruges i sin helheld eller som inspiration i samspil med andre læringsinitiativer og kursusforløb. Drejebogen henvender sig fortrinsvis til forskere og undervisere på overbygningsfag fra samfunds- og socialvidenskaberne. Jeg oplevede at vi faktisk brugte os selv som forskere, men på vores egen selvstændige måde. Ikke kun ved at relatere det til en bestemt forfatter eller tekst, der siger det ene eller det andet. [ ] Det var spændende med sådan en åben tilgang. Jeg ved, at der er nogen der har tænkt og sagt sådan og sådan, men nu er det mig der siger det med mine egne ord. Og gennem min egen fortolkning ikke kun af hvad jeg har læst - men af hvad jeg ser og hører derude i virkeligheden 9 semester studerende, Turisme [Type text]
3 Erfaringer fra pilotprojekt: Nye Partnerskaber i forskningsbaseret undervisning Pilotforløbet var sat op som et seminar for studerende på et tværfagligt overbygningsfag. Seminaret var ECTS givende og blev integreret i 9 semester forløbet Mobility, der ligger under kandidatuddannelsen Global Refugee Studies på AAU, København. 15 studerende fra henholdsvis Global Refugee Studies og Turisme deltog, foruden undervisere fra begge studieretninger. Den tematiske ramme for seminaret var Midlertidighed i Byen. Rammen blev defineret på forhånd ud fra a. underviseres forskningsfelter b. mulige netværk af eksterne aktører, der arbejder i feltet. Vi tog yderligere afsæt i kursets eksisterende litteratur og gav dermed de studerende muligheden for at arbejde med kursets overordnede tematikker i konkrete cases: mobilitet, frivillighed, marginalisering, udvikling og migration. Foruden de undervisere, der var tilknyttet kurset, tiltrådte en ekstern ekspert som kerneperson for at give faglig og professionel feedback på afsluttende seminar. Tidsramme og omfang Seminaret forløb over to uger med 6 kursusdage: 1 Rammesætning og introduktion til seminaret 2. Forelæsning og arbejde i grupper 3. To besøg ved eksterne partnere ved Kompasset og GlobalHagen 4. Gruppedannelse og idéworkshop 5. Kvalificering af projekt og metode samt sparring i grupper og med undervisere 6. Afslutningsseminar med mundlig fremlæggelse Forud for seminarets opstart tog vi kontakt til Kompasset (Kirkens Korshær) ift. problematikker omkring det stigende antal hjemløse i det offentlige rum. Vi etablerede også et samarbejde med GlobalHagen (Mellemfolkelig Samvirke) for at behandle spørgsmål omkring innovation, frivillighed og udviklingsspørgsmål. Begge organisationer indvilgede i at give de studerende indblik i deres arbejde og deres respektive udfordringer. Der var tid til se sig omkring og få afklaring på spørgsmål der bl.a. var afledt af pensum og forelæsning. De afholdte feltbesøg blev modtaget meget positivt af de studerende og gav videre inspiration til semesteropgave skrivning, speciale, frivilligt arbejde etc. Det var rigtig godt at komme ud på vores besøg i felten og spændende at arbejde med cases. På den måde havde vi muligheden for selv at komme ud og møde dem, selv stille spørgsmål. Så skulle vi ikke selv sætte det hele op, men kunne i stedet fokusere på indholdet. Det er vigtigt, at der ikke er for mange cases og at der er sikret adgang. Studerende 9 semester, Turisme i Viden i virkeligheden
4 Efter afholdte besøg ved de eksterne partnere delte de studerende sig i mindre grupper á 2-4. Hver gruppe skulle aflevere en syv-siders projektbeskrivelse og præsentere idéen ved afslutningsseminaret. Processen inkluderede udarbejdelse af projektidé indenfor den bredere ramme og på baggrund af besøg i felten; skitse af projektdesign med refleksion omkring dataindsamling, valg af metoder, indledende litteratursøgning, kontakt til gate-keepers, refleksioner omkring tidsramme, værdiskabelse og output. De studerende arbejder i mindre grupper på deres projektidé. De studerendes projektidéer blev kvalificeret gennem: Empirisk dataindsamling Afsøgning af litteratur og relevante initiativer Dialog med og input fra projektets eksterne partnere P2P feedback Hvad kom der ud af det? Forløbet gav flere studerende en oplevelse af, hvordan akademiske kompetencer kan anvendes i praksis og gang konkret erfaring med projekt-design. Projektet understøttede derved studerendes erfaring i selvstændigt at afsøge data og skabe sig et overblik over relevante rapporter, aktører og lovgivningsrammer indenfor en meget kort tidsramme. Den projektbaserede tilgang og løbende [Type text]
5 dialog med undervisere gav mulighed for højnet refleksivitet i processen samt studerendes evne til selv at evaluere projekter ift. mulige finansieringskilder og tidsramme, partnerskaber, output og værdiskabelse. Studerende kunne således afprøve hvordan teori og metode kan finde anvendelse i eksisterende problematikker og organisationer: fx ved analyse-, projekt- og evalueringsarbejde, samt projektstyring. det var lidt som at vi skulle aflære det akademiske. Det var sjovt at skulle tænke på en ny måde. På et mere praktisk niveau med projektet. Man har ikke altid uanede ressourcer, information eller tid. Og det er noget vi bliver nød til at se i øjnene. Studerende 9 semester, Global Refugee Studies Udfordringer Der var også adskillige udfordringer, der er vigtige at tænke ind i designet af nye forløb. Der var fx uklarhed omkring forløbets hovedformål: handlede forløbet primært om temaet midlertidighed i byen eller handlede det om at anvende den akademiske viden i mere projekt relaterede sammenhæng? En anden udfordring var den korte tidsramme. Denne bevirkede at det var svært at opbygge et solidt teoretisk fundament. Mere empiriske tekster var derfor fordelagtige ift. at forberede feltbesøg. Hvor projektet i mindre grad formåede at bidrage til forskerens tematiske interessefelt analytisk eller teoretisk, bidrog feltbesøg til en udvidelse af relevant netværk for forskeren. i Viden i virkeligheden
6 Viden i Virkeligheden trin for trin Viden i virkeligheden er et format til projektarbejde, der understøtter AAUs prioritering af problem- og projektbaseret læring (PBL). På Mobility-semestret under Global Refugee studies på AAU-Cph arbejder underviserne (Vibeke Andersson og Helene Balslev Clausen) i forvejen med at kvalificere PBL i undervisningen. Der er fokus på, at de studerende læring er erfaringsbaseret og studenterinitieret i form af kortere projektforløb i kursusundervisningen. Pilotforløbet blev derfor forsøgt integreret i den undervisning, der i forvejen foregik på semestret. Fokus er at skabe læringsrum for den problem-baserede læring, hvor studerende lærer af og med hinanden i en samskabelse (co-creation) af viden. Læringsrummet bliver i pilotprojektet skabt i samarbejde med eksterne aktører, og konteksten flyttes dermed uden for universitets rammer, hvor de studerende kan bruge deres viden på nye måder. Samtidig får forskerne mulighed for at bruge deres egen forskning i forløbet, samtidig med at de opnår nye kontakter, i samarbejde med de studerende, og de skaber dermed nye netværk. Tidsramme En optimal tidsramme kan være imellem 2 til 8 uger. Indenfor et 2-ugers forløb er det vanskeligt at skabe en fyldestgørende teoretisk introduktion til et forskningsfelt. Forløbet må derfor i udgangspunktet tænkes ind i kursets eksisterende litteratur. Ved kortere forløb 2-3 uger kan det være fordelagtigt at prioritere empiriske og tematisk tekster, der giver baggrund for at forstå den valgte problematik. I forelæsningerne kan disse udbygges teoretisk. Det er i denne forbindelse vigtigt, at underviseren tænker PBL ind fra starten af semestret. Ved hele tiden af overveje hvordan forskning, undervisning og læring hænger sammen i en proces, får man mulighed for at skabe et mere helstøbt forløb, hvor de studerende kan opnå både akademiske og praktiske kompetencer igennem et PBL baseret forløb. [Type text]
7 1 Opstart og rammesætning 2 Videnseminarer 3 Feltbesøg og gruppedannelse 4 P2P Sparring og feedback 5 Projektarbejde 6 Afslutningsseminar Konkrete aktiviteter Opstart og rammesætning Rammen: Skab en klar ramme fra starten. Hvad er hovedformålet? Der kan hurtigt forekomme forvirring omkring forløbets vægtlægning af formål: m.a.o. er det forskningsfeltet eller projektarbejde, der vægtes højest? Hvad skal de studerende forvente af arbejdsbyrde? Aktiviteter? Hvad for ventes der at de skal levere? Hvad får de ud af det? Så længe temaet ligger i forlængelse af kursets bredere ramme, kan cases bruges aktivt til aktivt at tænke med den akademiske litteratur og metode. Valg af tema: den bredere baggrund for tematikken præsenteres af forskeren. Her er det vigtigt at medtænke kursets konkrete læringsmål. Hvordan understøtter forløbet til eksisterende læringsmål. Hvad motiverede forskeren til at tage interesse i netop det felt? Hvorfor er det vigtigt med forskning i netop dette felt? Studerende input og erfaringer: der gives mulighed for at studerende kan spørge, komme med input, bidrage med egne refleksioner og erfaringer og komme med idéer til relevante underprojekter. Videns-seminarer i Viden i virkeligheden
8 Videnskabelig baggrundslæsning til det valgte problemfelt. Hvilke aktører er centrale. Hvilken ramme (økonomisk, juridisk, etc.) arbejder de indenfor og hvilke udfordringer står de med? Hvordan relaterer temaet sig til kursets overordnede ramme? Der præsenteres også en kritisk refleksion omkring valget af videnskabelige metoder. I pilotforløbet var der gode erfaringer med at give eksempler på hvordan akademiske kompetencer kan anvendes udenfor universitetet: for eksempel til at kvalificere eksterne aktørers arbejde, skabe refleksion omkring målgruppen, evaluering af eksisterende initiativer og arbejdsformer, udvikling af nye idéer og koncepter. Feltbesøg og gruppedannelse Der planlægges og afholdes et eller flere besøg med relevante eksterne aktører. Ved besøg vil der bl.a. gives et dybere indblik i problematikker indenfor et givent tema. Eksterne aktører kan fx mobiliseres fra forskerens eget netværk med henblik på at de studerende kan bidrage til viden, der er i organisationens interesse. Ved længere forløb kan dataindsamling ske i samarbejde mellem forskeren og de studerende. Der var gode erfaringer med at begrænse antallet af mulige casestudier. Efter feltbesøg deles bedes de studerende dele sig op i mindre grupper, gerne ud fra deres foretrukne valg af case. Der er gode erfaringer med grupper i størrelsen 2-4 studerende. Der gives klar besked om hvad de studerende skal levere (se eksempel i bilag 1) P2P sparring og feedback Feedback: Gensidig feedback på tværs af studie grupper ved udarbejdelse af mindre delprojekter. Skab gerne peergrupper, der arbejder med samme case. Det fysiske studiemiljø: Tænk i at optimere det fysisk læringsmiljø til gruppearbejde. Det er særligt vigtigt ved længere forløb. Der er gode erfaringer med at bruge små arbejdshjørner til at skabe et mere fleksibelt arbejdsmiljø, evt. med brug af flytbare whiteboards og vægge. Et fleksibelt studiemiljø skal effektivt og hurtigt kunne skifte mellem information i plenum og arbejde i grupper og giver mulighed for nye, innovative former for visuel vidensdelingspraksisser. 1 Afslutningsseminar Hver gruppe formidler deres projektidé, gerne med visuelle hjælpemidler, fx PowerPoint, film, storyboards, Prezi etc. Der var gode erfaringer med en varighed på præsentationer på omkring 15 minutter. 1 For inspiration se video om Visuelle vidensdelingspraksisser et læringskoncept fra Aalborg Universitet. [Type text]
9 Efter præsentation kan der lægges P2P feedback på 1. Formidling. 2. Indhold. Efter P2P feedback giver den eksterne ekspert også input og kritik. Optimalt inviteres de eksterne partnere til at give feedback på projektidéer. Dette skaber både mere ejerskab af projekter og giver de studerende motivation. i Viden i virkeligheden
10 BILAG I Eksempel på krav til skriftlig aflevering: I pilotforløbet gav vi et konkret eksempel til hvordan et projekt kunne tage sig ud. Afleveringens omfang var mellem 6-10 sider inkl. En mundtlig præsentation på omkring min. Forskere gav skriftlig feedback på de enkelte afleveringer efter afsluttende seminar. Opgaver skulle inkludere følgende: Formål med projektet Overvejelse omkring målgruppe og interessenter Hovedspørgsmål og idé Baggrund og relevans Videnskabelig og metodisk tilgang Tidsplan og mulig finansieringsmuligheder Outputs Gruppens egne kvalifikationer [Type text]
PBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereBedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014
Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereEt modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvordan vurderer du din egen forberedelse til undervisningen på seminarerne?
Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvad synes du om antallet af seminarer? Hvordan vurderer du din egen forberedelse
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereMinor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring
Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereValgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål
Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:
Læs mereEt velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej Aalborg Ø
Et velovervejet projekt ECTS-point: 3 1/3 Valgfaget afholdes: University College Nordjylland Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Ø Periode for afvikling af valgfaget: Uge: 10-11/39-40 Valgfagsansvarlig
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereSemester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt
Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Svarprocent Distribueret 72 71,3% Nogen svar 1 1,0% Gennemført 28 27,7% I alt 101 100,0% Spørgsmål til semestret: 6. semester
Læs mereProblembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det du følger mest)
Studienævnet for Humanistisk Informatik Semesterevaluering efterår 2013 9. semester Kommunikation København Hvilket semester går du på? (hvis du har undervisning på mere end ét semester, så udvælg, det
Læs mere1. Semester-ABC Opdateret 05/ Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS
1. Semester-ABC Opdateret 05/7 2018 Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS I dokumentet her er samlet en række relevante informationer specifikt omkring 1. semester PAS, som
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereMod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter
Mod relevante jobs gennem forskningsbaseret læring og professionel interaktion med eksterne interessenter Pædagogisk strategi Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereGlobale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse
Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen
Læs mereHAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI
HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation
Læs mereHvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Opsummering Kinesiske områdestudier kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mereKursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk
Kursusevaluering efteråret 2012 SIV Tysk Hvilken uddannelse går du på på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke
Læs mereUddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018
Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018-1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau?
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereEvalueringsrapport LFP 8. sem. (Aalborg)
Evalueringsrapport LFP 8. sem. (Aalborg) Kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Filosofi, AAU. Forår 2012 Evalueringsrapport, LFP 8. semester (Aalborg),
Læs mereMEGAPROJEKTER PÅ AALBORG UNIVERSITET GLOBALE PROBLEMER LØSES BEDST I MEGAPROJEKTER
MEGAPROJEKTER PÅ AALBORG UNIVERSITET GLOBALE PROBLEMER LØSES BEDST I MEGAPROJEKTER Det er ikke nogen hemmelighed, at tidens globale problemer som formuleret i FN s 17 verdensmål er indbyrdes afhængige.
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereModul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:
Modul 2 Formålet med undervisningen på modul 2 er at udvikle forståelse for og teoretisk viden om socialt arbejde fra forskellige aktørpositioner og organisatoriske perspektiver, samt disses betydning
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereSIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?
Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereTAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: GRUPPEDANNELSE Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT undertema: Gruppedannelse, Rose Alba Broberg, CUDiM og Ekstern Lektor
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereCo-creation giver relevans Co-creation med studerende ved Aalborg Universitetsbibliotek
Co-creation giver relevans Co-creation med studerende ved Aalborg Universitetsbibliotek Formål: At udvikle e-læringsprodukter, som øger kendskabet til bibliotekets kernedatabaser, kilder, copyright samt
Læs mereTEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier v TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM TAT tema: Dannelse af Studiegrupper, Rose Alba Broberg, rose@cc.au.dk
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereOrganisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014
Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereEvaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...
Læs mereIT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor
IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille
Læs mere6. semester Bachelorprojekt
6. semester Bachelorprojekt Indholdsfortegnelse Semestertema... 1 Fagene på 6. semester... 1 Retssociologi (10 ECTS)... 1 Project Planning (5 ECTS)... 1 Bachelor-projekt (15 ECTS)... 2 Kontaktpersoner
Læs mereHvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester
EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,
Læs mereRetorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?
Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereLæringsarkitekt og underviser
Læringsarkitekt og underviser Undervisning målrettet organisation og deltagere På dette kursus får du indsigt og træning i at skabe meningsfulde læringsforløb med effekt, der er forankret i din organisations
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereVALGFAGSKATALOG. Erhvervsakademi Dania Viborg. Autoteknologuddannelsen
VALGFAGSKATALOG Erhvervsakademi Dania Viborg Autoteknologuddannelsen 2016 Indhold Indholdsfortegnelse 1 Valgfagsbeskrivelser... 3 1.1 Studieteknik... 3 1.2 Markedsføring... 4 1.3 Entreprenørskab... 5 1.4
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: dsd@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen
Læs mereHvor tilfreds er du samlet set med modul 14?
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereProfessionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål
C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereEvaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den
Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den 25. 26.02.2015 Antal tilbagemeldinger: 131 ud af 138 mulige. 1: Har du fået den fornødne
Læs mereLedelse i praksis. Kursusbeskrivelse hold 2
Ledelse i praksis Kursusbeskrivelse hold 2 Deltag i et praksisnært kursusforløb for ledere og kommende ledere på alle ungdomsuddannelser. Forløbet henvender sig til ledere med pædagogisk ansvar både erfarne-
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 1. semester August 2016 JEBA / MHOL og MSNI INDHOLD 1 Indledning 3 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs mereEvalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet
Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit studieophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan den
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs merePromote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens
Promote your library! Co-creation med studerende ved VIA Biblioteker Campus Horsens Formål: Producere animationsfilm til biblioteket. Samarbejdspartnere: Animationsskolen i Viborg samt studerende primært
Læs mere