Forslag til Den Store Idé

Transkript

1 Vejle den Forslag til Den Store Idé Indsendt af: Grundet Lokalråd Ved/ Birger Lilja Kristoffersen, formand Grundet Bakke Vejle Tlf Mail: Projekt til Den Store Idé: Vores store idé er, at vi som borgere i Vejle Kommune og som beboere i et nyt boligområde gennem konkrete handlinger i lokalområdet kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Det sker ved at omlægge vores fælles og private friarealer, så de i større grad end i dag, bliver til glæde for både mennesker, dyr og planter. Det skal være grundstenen til at skabe en større bevidsthed om bæredygtighed hos os som borgere i lokalsamfundet. Vi er nu 532 ejendomme, og 92 mere er på vej. I alt 614 ejendomme med omkring beboere, når det er fuldt udbygget. Kort sagt: EN. FN s 17 verdensmål vil være en ledetråd for hele projektet. Derfor er hovedoverskrifterne i projektet: Mod FN s 17 verdensmål - Vi vil arbejde lokalt for at skabe bedre levevilkår for mennesker og dyr og være med til at skabe en mere bæredygtig udvikling ud fra FN s 17 verdensmål. Vi vil fokusere på de mål, der passer ind i vores virkelighed. Tilbage til naturen - Vi vil skabe nye og bedre levesteder for dyr, fugle, insekter og planter - øget biodiversitet. Fælles om landskabet - Vi vil give beboerne mulighed for at engagere sig i et fællesskab om en mangfoldig natur og styrke landskabets rekreative muligheder. Ny viden gennem oplevelser - Vi vil bruge vores område som et udendørs læringsrum for børn og voksne. Både for dem der bor her og for dem, der bor eller går i skole eller institution i de tilgrænsende områder. Sundhed for alle - Vi vil gøre det attraktivt at bruge vores område til aktivitet, bevægelse og sundhed og samtidig få nogle gode oplevelser. Klimaudfordringen vendt til noget positivt - Grundet har mange udfordringer med regnvand. Vi vil arbejde med at tilføre de anlæg, der skal forebygge oversvømmelse, rekreative og naturmæssige værdier. 1

2 Inddragelse af beboerne i grundejerforeningerne lokal forankring. Ud over lokalrådet, som er initiativtager, så vil de 7 grundejerforeninger i området kunne deltage og i høj grad kunne stå for den konkrete udformning og gennemførelse af anlæg i områderne. Beboere og beboergrupper er allerede blevet inddraget på et første beboermøde om projektet. Det blev afholdt den 21. november 2018 i Nørremarkshallen, og her var der stor tilslutning til, at lokalrådet arbejder videre med projektidéen. Der deltog 50 beboere til mødet, der efter Lokalrådets præsentation af projektet, blev inddelt i grupper efter tilhørsforhold til en den enkelte grundejerforening. Der var stor ideudvikling i workshoppen, og nogle grupper lavede også illustrationer af deres ideer. Bidragene fra workshoppen er indarbejdet i projektbeskrivelsen. Skovbyens Grundejerforenings ideer Andelsboligforeningen Lille Grundets ideer Baggrund og motivation for projektet - værdiskabelse Store og Lille Grundets jorder nord for Vejle by blev i begyndelsen af 1980 erne udlagt til byudviklingsområde, og Vejle Kommune fik arkitektfirmaet Vandkunsten til at skabe en ambitiøs bebyggelsesplan for området, der skulle sætte en ny standard for kvalitet i boligområder i Danmark. Den byggede kort fortalt på, at boligbebyggelser skulle ligge som drueklaser hængt op på et vejsystem, der tilgodeså såvel biler som fodgængere og cyklister. Mellem disse klaser af boliger skulle grønne områder give et højt natur- og rekreativt indhold. 2

3 Strukturplan for Stor og Lille Grundet, 1985 Eks. på grønt område ved Kløvertoften med lavt naturindhold, anvendes ikke Byudviklingen har stået på siden 1985, hvor de første bebyggelser blev taget i brug og frem til i dag, hvor det sidste delområde netop er lokalplanlagt. Dermed er bebyggelse og infrastruktur-anlæg blevet fastlagt, og de grønne områder begynder at tage form. Som lokalråd for området er vi sammen med mange beboere blevet opmærksomme på, at rekreative aktiviteter og naturindhold ikke kommer af sig selv blot ved at udlægge grønne områder. I dag henligger de fleste grønne områder imellem bebyggelserne som golde ensformige græsplæner, som hverken lægger op til rekreativ anvendelse eller et øget naturindhold. Mellem bebyggelserne og Grundet Skov ligger et 100 meter bredt bælte af arealer, som er omfattet af skovbyggelinje, og som derfor ikke må bebygges eller påføres andre anlæg. Disse arealer har indtil for nylig været udnyttet landbrugsmæssigt. I dag henligger de mest som brakmarker, og der påregnes efter lokalplanerne en tilskødning eller brugsoverdragelse af arealerne til de tilgrænsende grundejerforeninger. Der er i dag ikke taget stilling til, hvordan de skal udformes, anvendes og vedligeholdes. Arealerne rummer et stort potentiale for rekreative aktiviteter og øget naturindhold. Projektet skal endvidere koordineres med projektet for Grundet Skov som sundhedsskov, som Vejle Kommune netop har påbegyndt. Grundet Skov kan gennem de to projekter blive en integreret del af Grundet områdets natur og dets rekreative værdier. På den måde kan begge områder få tilført merværdi ved at udvikle dem i sammenhæng med hinanden. Se nærmere om sammenhæng på kortbilag 1. FN s 17 verdensmål 3

4 Vi er alle en del af verdens befolkning, og har også medansvar for, at vi får en mere bæredygtig planet. Vi tager udgangspunkt i de verdensmål, der bedst kan relateres til Grundet: Mål 4: Kvalitetsuddannelse. Sikre alle muligheder for livslang læring. 4.7 Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil. På Grundet vil vi arbejde på at få udformet vores grønne områder med en biodiversitet, der gør det oplagt at bruge områderne i en læringsproces med fokus på sammenhængen i naturen. Det kan være gennem børnehaver og skoler, eller gennem den daglige brug sammen med forældrene. Det er forståelsen af sammenhænge, der danner grundlag for aktive handlinger på mange andre områder, der kan understøtte en bæredygtig udvikling Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige: 11.3 Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande skal styrkes Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap. 11.b Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer. På Grundet vil vi arbejde på at tilpasse os klimaudfordringen med udgangspunkt i landskabelig håndtering af regnvand, så vi undgår oversvømmelser på de lavest liggende dele af bebyggelsen. Vi vil give forslag til, hvordan den enkelte beboer kan holde vandet på egen grund, lave opsamling, nedsivning, og fordampning af regnvand, f.eks. ved at lave grønne tage, hvor det er muligt. Samtidig kan vi udvikle bassiner, der også kan fungere som gode levesteder for planter, insekter, padder og fugle, så vi opnår en højere biodiversitet i området. Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. På Grundet vil vi arbejde med formidling viden om biodiversiteten i vores områder, samt i Vejle kommune som helhed, så beboere og besøgende bliver inspireret til at leve i samspil med naturen. Mål 15: Livet på land. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land og standse tab af biodiversitet Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser På Grundet vil vi sammen med Vejle kommune arbejde med at opfylde de målsætninger, der ligger for at styrke biodiversiteten i kommunen. Det vil samtidig give os langt større oplevelser i naturen, og dermed skabe et mere attraktivt område og en mere attraktiv kommune. 4

5 Inspirationsbilleder Projektbeskrivelse På ovenstående baggrund har Grundet Lokalråd taget initiativ til at formulere projektet: Formålet med projektet er gennem lokale kræfter at øge de rekreative muligheder og samtidigt øge naturindholdet i det nye boligområde. Projektet er også tænkt som et inspirationsprojekt til glæde for andre områder i Vejle og for den sags skyld overalt i Danmark. Projektet vil omfatte tre niveauer. 1. niveau Grundet-området Projektets udformes som en planskitse for hele Grundet-området, der giver en overordnet klassificering/prioritering af de forskellige delområders fremtidige hovedanvendelse suppleret med konkrete forslag til udformning af de enkelte områder. Planskitsen vil også kunne rumme forslag til nye stier/ruter som forbinder de forskellige delområder og endelig vil planen kunne rumme ideer til temaer som kan gives særlig fokus som f.eks. sundhedsfremme, biodiversitet, naturforståelse og klimatilpasning. 2. niveau - Grundejerforeningerne Projektet vil også rumme en realiseringsdel som skal bygge på, at de enkelte grundejerforeninger suverænt afgør, hvordan deres arealer skal udformes, så sammenhængen i planskitsen respekteres og styrkes. Der skal således beskrives en model for samspillet mellem en overordnet planskitse og den enkelte grundejerforenings beslutninger. 3. niveau Private haver Endelig vil projektet indeholde ideer og forslag til hvordan den enkelte grundejer kan bidrage til at øge de rekreative muligheder og naturindholdet i forhold til egen parcel. For eksempel kan den enkelte grundejer med sin beplantning af grunden understøtte de mål der arbejdes med på fællesarealerne om at styrke biodiversiteten. Grundejere kan også i fællesskab skabe nye rekreative muligheder som legepladser, bålpladser mv. 5

6 Finansiering og styring Selve projektudarbejdelsen (rapporten med planskitse og idéoplæg) skal primært finansieres af vindersummen fra konkurrencen Den store idé kr. Omkring kr. af budgettet vil gå til eksterne konsulenter, og Lokalrådet vil bidrage med udvikling og opfølgning på projektet. Resten vil gå til anlægsprojekter. Vi vil også søge andre fonde om finansiering, og de enkelte grundejerforeninger må vurdere, hvilke muligheder de har for at bidrage ud fra de budgetter, de vedtager på generalforsamlingerne. Lokalrådet vil nedsætte en styregruppe for projektet og, og vi har en klar fornemmelse af, at også mange af beboerne vil bidrage på forskellige måder.. I dag er der mange beboere som er aktive omkring områdets udvikling. Senest var over 800 beboere involveret i debatten omkring lokalplan 1207 i området. Proces 1) Registrering og analyse af biodiversitet og landskabsværdier 2) Undersøgelse af de rekreative behov fordelt på aldersgrupper og interesser. Der holdes en eller flere workshops og gennemføres interviews 3) Planudarbejdelse og rådgivning om biodiversitet med konsulenthjælp fra Foreningen Vild Med Vilje og/eller en landskabstegnestue. 4) Anlæg af projekterne. 5) Formidling af resultaterne, så de kan danne model for andre nyere boligområder både i Vejle Kommune og i hele landet. Der kan også internationalt ske en formidling og videre udvikling i samarbejde med Vejle Kommune gennem netværket 100 Resilient Cities. Drift Det forudsættes, at grundejerforeningerne forestår den fremtidige drift på de arealer, de råder over, og at der kan ske et samarbejde med ejerne af de øvrige arealer, som forudsættes overdraget til grundejerforeningerne jfr. bestemmelser i lokalplanerne i området. På baggrund af målene om øget biodiversitet og øgede rekreative muligheder udarbejdes en driftsplan. Der stræbes efter en ekstensiv drift, der både tilgodeser en vildere natur og en driftsøkonomi, der som udgangspunkt skal være nogen lunde på niveau som de nuværende samlede driftsudgifter i området. Tidsplan Projektet forudsættes indledt umiddelbart efter afgørelsen i projektkonkurrencen Den store idé ca Implementering af planen/ideerne forventes for de projekter, der skal finansieres inden for rammen af den store idé at ske i Derudover forventes den grønne vision at danne grundlaget for nye projekter i området over de kommende mange år. 6

7 Udsået blomstereng Have spiral Temaer som projektet vil berøre Rekreative behov og ønsker Forskellige aldersgrupper har forskellige præferencer når det gælder rekreative aktiviteter, derfor skal projektet tage udgangspunkt i interviews og workshops med de forskellige aldersgrupper, samt med erfaringer fra andre projekter der kombinere det at fremme rekreative udendørs aktiviteter og naturformål. Grundet-området er karakteriseret ved aldersmæssigt at være meget bredt sammensat, derfor vil projektet skulle rumme tiltag, der henvender sig til alle aldersgrupper fra de mindste børn til de ældste pensionister samt til handicappede og andre med særlige behov (der er institutioner for udviklingshæmmede i området). Behov og ønsker til arealernes rekreative værdi kortlægges gennem workshops og interviews. Det analyseres hvilke rekreative aktiviteter, der kan sameksistere i synergi med hinanden og med områdets natur, og hvilke der er i konflikt med hinanden og områdets biodiversitet. Herefter prioriteres det, hvilke aktiviteter, der skal foregå på hvilke arealer, så synergier fremmes og konflikter undgås. Biodiversitet Biodiversitet er mangfoldigheden af liv. Hver en art er en del af livets mirakel. Det komplekse samspil, der udspiller sig arterne imellem er en næsten uudtømmelig kilde til fascination, læring og oplevelser. Men biodiversiteten er både på globalt, nationalt og lokalt plan truet, for de vilde arter af dyr, planter og svampe mister levesteder. På Grundet er lærkerne, svalerne, rævene og rådyrene forsvundet inden for de sidste tyve år. På Grundet ønsker vi at løfte vores del af ansvaret for biodiversiteten, ved at give plads til naturens udfoldelse helt tæt på hvor vi bor: - Vi ønsker vores landskab prydes af et vildt blomsterflor fra forår til efterår, - Vi ønsker at skabe levesteder for mange forskellige arter af sommerfugle, vilde bier og insekter. - Vi ønsker at et væld af fuglearter vil kvidre, søge føde og bygge rede her. - Vi ønsker at være vilde med vilje. Når man vil øge biodiversiteten på et givent sted handler det om at beskytte, udvide og skabe levesteder for de arter, der er trængt. Nærheden til andre naturområder afgør potentialet for, hvilke arter der kan indvandre. Jordbundsforhold er afgørende for, hvilke plantearter der kan vokse hvor, og planterne er afgørende for, hvilke dyrearter der kan indfinde sig med tiden. 7

8 Processen for at fremme biodiversiteten på Grundet Planlægning I planlægningsfasen er det vigtigt at tage udgangspunkt i den biodiversitet, der allerede findes i og omkring projektområdet. Derfor starter vi med at kortlægge områdets naturværdier. - Er der særlige naturværdier, der skal bevares og beskyttes i mod indgreb og forstyrrelser? - Er der særlige arter i området, som vi kan styrke levestederne for i morgen via projektet? - Er der en frøpulje af mange forskellige vilde arter af urter i nærheden, så et rigt blomsterflor kan indfinde sig af sig selv, eller er der behov for at udså frøblandinger med blomstrende urter? Agersnerle og gul snerle Klima sø som biotop Seksplettet køllesværmer Anlægsfasen På Grundet er vi udfordret af, at store dele af friarealerne har været opdyrket og gødsket indtil for nyligt. Det betyder, at det øverste muldlag formentlig har et stort overskud af tilgængeligt kvælstof og fosfor, hvilket vil give høje konkurrencestærke plantearter en fordel over for de mange lavt blomstrende plantearter. På eksisterende græsplæner kan et tæt plantedække af kulturgræssorter og en høj koncentration af næringsstoffer begrænse de vilde plantearter. Begge dele gør det svært at opnå et artsrigt blomsterflor uden at manipulere med jordbunden. I anlægsfasen kan dette løses på tre forskellige måder: 1) De opdyrkede arealer kan dybdepløjes inden de lægges brak, så den næringsrige jord kommer til at ligge nederst og den næringsfattige mineraljord kommer til at ligge øverst. 2) På udvalgte plænearealer, der ønskes omlagt til eng og overdrev, kan man vælge at skrælle det øverste muldlag af. 3) Hvis terrænanalyser viser, at det er hensigtsmæssigt at arbejde med landskabelig håndtering af regnvand, så kan man i anlægsfasen af eventuelle bassiner og kunstige lavninger bevidst undgå at reetablere muldlaget. Når mineraljorden er blottet, kan man så udså frø af vilde hjemmehørende urter og udvælge arealer til naturlig succession. Tørv og overskudsjord fra arbejdet kan samles i små bakker og volde, som indpasses i landskabet, så det ser naturligt ud. De kan blive til redesteder for vilde bier og legelandskaber for områdets børn. Naturpleje De fleste arter af hjemmehørende planter er tilpasset store græssende dyr. Hvis dyrene mangler, må man derfor simulere dyrenes græsning med le eller med maskine for at opnå et rigt blomsterflor. Det er afgørende for biodiversiteten, at det materiale man skærer af også fjernes fra arealet, så næringsstoffer ikke ophobes. Metoden kaldes høslæt. Høet kan f.eks. bruges til dyrefoder eller komposteres. På næringsrig jord skal der typisk gennemføres to årlige høslæt. 8

9 Ved hvert høslæt er det godt for insekterne at efterlade uslåede områder, så alle blomster ikke forsvinder på en gang, og så alle sommerfuglenes æg og larver ikke går tabt. Det er også godt at variere klippehøjden og slåningstidspunktet, da det vil gavne forskellige plantearter. Det er vigtigt at drift og pleje både tilgodeser biodiversiteten og de rekreativ og æstetiske ønsker, der er til friarealerne. Man kan lave slåede stier ind i mellem det høje græs og de vilde urter. Man kan udvælge arealer, hvor græsset fortsat holdes lavt af hensyn til boldspil og anden leg, og man kan slå kanterne af vilde arealer for at understrege, at området bevidst holdes vildt med vilje. Brug af naturen Måden området bliver brugt på kan også påvirke biodiversiteten. På steder med meget aktivitet, vil man fremme arter, der har gavn af forstyrrelser. På steder med ro vil man gavne arter, der kræver kontinuitet. Ved at indrette landskabet, så der er områder, der lægger op til vild leg og andre, der ligger op til ro og fordybelse, tilgodeser man altså ikke bare forskellige rekreative behov, men også forskellige plante- og dyrearter. Naturformidling Når man bringer de vilde arter helt tæt på bebyggede områder, så kan den rette formidling være helt afgørende for at vinde folks forståelse og begejstring for det nye vilde udtryk. Det kan gøres lokalt i landskabet med plancher og begivenheder. Det kan gøres via de traditionelle medier og sociale medier for at inspirere mennesker, der ikke bor i området. Landskabelig håndtering af regnvand Problematikken omkring øgede mængder overfladevand kan også inddrages som en driver i forhold til nye rekreative værdier og større naturindhold. Det kan være som søer, små vandhuller, vådområder, lavninger og kanaler mm. I denne del af projektet er det også nødvendigt med et tæt samspil med Vejle Kommune. Det er ikke forudsat, at selve klimaanlæggene skal betales af den aktuelle puljen. Udgifter skal afholdes af kommune eller private parter. Men vi vil gerne inspirere til mere biodiversitet også ved disse projekter. Bilag: Bilag 1 Idéskitse over projektområdet Bilag 2 Grundet Lokalråd lokalrådets område på Grundet Bilag 3 Oversigt over mulige samarbejdspartnere i projektet 9

10 Bilag 1: Idéskitse Idéskitsen viser nogle muligheder, som vi vil arbejde videre med i projektet. 10

11 Bilag 2: Grundet Lokalråd medlemsforeninger og geografisk område Grundejerforeningerne i Grundet Lokalråd med alt: 531 ejendomme + 92 på vej Skovbyens Grundejerforening 39 Skovbyens Grundejerforening for Storparceller 144 Kløvertoftens Grundejerforening 79 Korntoftens Grundejerforening 56 Grundejerforeningen for Landsbyerne Store Grundet 76 Grundejerforeningen Grantoften, Lærketoften, Fyrretoften på vej Andelsboligforeningen Lille Grundet 20 11

12 Bilag 3: Oversigt over mulige samarbejdspartnere i projektet Vejle Kommune Vejle Kommune Teknik & miljø Grønt Forum Vejle Spildevand Udvalget for Nærdemokrati og Lokalsamfund 100 Resilient Cities Konsulenter: Vild Med Vilje. Bemandingen på opgaven vil være landskabsarkitekt Hanna Allesøe Hansen, naturrådgiver Philip Hahn-Petersen og projektkoordinator Rasmus Vincentz. Lokale institutioner på Grundet: Nova Skolen, Finlandsvej Lucas Skolen, Grundet Bygade Vejle Friskole, Horsensvej Den integrerede institution Trip Trap Træsko, Grundet Bygade og Lille Grundet Hulvej Nørremarkens Forenede Sportsklubber, NFS Bredballe Bofællesskaber, Grundet Bygade Landsdækkende foreninger: Sommerfuglebevægelsen Foreningen Vilde bier i Danmark Dansk ornitologisk forening, DOF Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Den Danske Naturfond 12