8/2008 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND

Transkript

1 8/2008 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND Musicon den kreative bydel byplanlægger i grønland guldsmeden Med den oppustelige sølvskål

2 Tegnestuen Nye Arbejder ARTIKLER af Peter Davey, Søren Nielsen, Jan Albrechtsen, Jens Thomas Arnfred og Claes Caldenby Fotos af Adam Mørk Pris kun kr. 299 Bogen kan købes i din lokale boghandler eller på Arkitektens Forlag Overgaden oven Vandet 10, København K eksp@arkfo.dk,

3 indhold: ARKFOKUS 4. årgang, oktober 2008 Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Arne Ennegaard Jørgensen Strandgade 27A 1401 København K T (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Claus Padkær, informationskonsulenter i ARKITEKTFORBUNDET. E amg@arkitektforbundet.dk Grafiker Bogdan Szymczyk Inspirationsgruppe Anders Bak, Axel Bendtsen, Britta Daugaard, Lars Poulsen, Naja McNair, Pernille Herzberg, Rikke Kirstine Larsen, Rikke Stenbro og Sidse Grangaard Forsiden Guldsmed Kim Buck og hans oppustelige sølvskål Hollowware. Abonnementsservice Arkitektens Forlag Overgaden oven Vandet 10, København K T (kl ) E eksp@arkfo.dk Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Arkitektens Forlag, T Tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Medlem af Dansk Fagpresseforening Oplag: 5000 Udkommer med 10 numre årligt Abonnement: 490 kr. årligt Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 KUNSTEN AT SE FREM I TIDEN Hvad kan vi lære af Østens satsning på innovation? spørger ARKITEKTFORBUNDETs formand, Mette Carstad. 4 GULDSMEDEN OG DEN OPPUSTELIGE SØLVSKÅL Guldsmed Kim Buck har designet skålen Hollowware, der indgår i Danish Crafts nyeste kollektion. 10 BYUDVIKLING MED ÅBNE RAMMER I Roskilde er en ny kreativ og musisk bydel på vej helt uden masterplan. 16 EN FARVERIG FODGÆNGERBY MIDT I NATUREN Sammenhæng, overskuelighed og stærke farver kendetegner Grønlands fjerdestørste by, Qaqortoq/Julianehåb, hvor Birger Lilja Kristoffersen arbejder som byplanarkitekt. 18 PEJLEMÆRKE I BARCELONA Verdensarkitektur: Jean Nouvels skyskrabertårn Torre Agbar skifter farve som en kamæleon. 22 NEWS 24 FOTOGALLERI I KØDBYEN DASK er Danmarks første fotografiske editionsgalleri. TEMA: ERHVERVSPHD-ORDNINGEN 26 FORSKNING OG PRAKSIS ErhvervsPhD en er målrettet den forretningsorienterede forsker. Hvorfor benytter så få arkitekter den succesrige ordning, der forener forskning og praksis? 28 NETVÆRK FOR TESTPILOTER Kristine Samson har dannet et netværk for erhvervsphd-studerende i design og arkitektur. 29 VIDENSVAMPEN, DEN HJEMLØSE OG DEN GRØNNE Mød tre meget forskellige erhvervsphd ere. 32 HVAD ER APA? Medlemskab af APA giver salt til ægget i en arbejdsløshedssituation. APA er en privat arbejdsløshedskasse for arkitekter, der gensidigt støtter hinanden. BAGSIDEN: KALENDER ARKITEKTFORBUNDETs arrangementer, efteråret

4 kunsten at se frem i tiden Kan vi lære noget af Østens satsning på kreativitet og innovation? ArKITEKTFOrBuNDETs formand, Mette carstad, har været i Singapore med Akademikernes centralorganisation for at studere universitetspolitik uddannelse, udvikling og business. Den nye ambassadør og hendes familie var netop flyttet ind i en pragtfuld colonial style-villa lidt uden for Singapore centrum. Den lille have rummede, ud over den obligatoriske swimmingpool, også en lille bitte plæne, der stødte op til et offentligt fællesareal. Vi var meget bekymrede, da der dukkede en række entreprenørmaskiner op, der begyndte at grave og bore. Nu var vi netop flyttet ind, og vores idylliske hus blev måske forvandlet til hjørnet af en byggeplads. Vi spurgte et par teknikere, der gik rundt med måleinstrumenter, hvad der skulle ske. Tag det roligt, var svaret, vi er bare ved at anlægge en ny metrostation. Øh, her skal da ikke ligge nogen metro? Næh, ikke endnu, men vi forbereder en station her og er ved at etablere tunneladgangen i oktober 2008 bliver det hele dækket til med græs og planter igen. Klar til at åbne og bruge når metroen åbner i Jeg var med AC s bestyrelse i Singapore for at studere universitetspolitik uddannelse til udvikling og uddannelse som business. Politikken i landet er ultraliberal samtidig med at regeringen suverænt kan administrere og lovgive efter, hvad de mener er nødvendigt. Det regerende parti sidder på 82 ud af 84 pladser i parlamentet. I Singapore har man en strategi, der i løbet af landets kun 40-årige historie som selvstændig republik Det er overraskende, at Arbejdsmarkedskomissionen har fundet en lang række anbefalinger frem, der gør det mindre attraktivt at tage en uddannelse og sværere at etablere sig på det akademiske arbejdsmarked efter nelse og sværere at etablere sig på det akademiske arbejdsmarked efter endt uddannelse. I stedet kommer kommissionen med et meget kortsigtet udspil, der fokuserer på at få så mange hænder på arbejdsmarkedet som muligt her og nu. har vist sig forbløffende virkningsfuld: import af udenlandske erfaringer og talenter, helhjertet satsning på de områder, der er centrale i den økonomiske og teknologiske udvikling, og en hård vilje til at forfølge den kurs, der én gang er lagt. Man ønsker målrettet at tiltrække de klogeste hoveder og den bedste forskning, og der satses især på investering i nye industrier som bioteknologi, informationsteknologi, uddannelse og kreative fag. Der betales, hvad det koster, i den sikre overbevisning, at det er en helt nødvendig investering, der tjener sig selv hjem mange gange på lang sigt. Universitetsuddannelse er en stor forretning i Singapore. Der er to formål med satsningen på at blive det centrale uddannelsessted i Østen: De bedste hjerner får gratis uddan- 2

5 nelse, og der holdes på dem med gode forhold og særdeles vellønnede job. Og de måske ikke helt så dygtige kandidater, samlet sammen fra hele Asien, har betalt for uddannelsen og dermed været med til at finansiere uddannelsessystemet. Også engelske og australske universiteter har oprettet campus i Singapore, måske især for at blive en del af den asiatiske vækst, skabe netværk og forbindelser men også fordi det ganske enkelt er en god forretning. Som arkitekt er det også interessant at høre, at man ikke kun i folkeskolen, men også i universitetsverdenen satser på det innovative og kreative. Som en universitetsprofessor på National University of Singapore udtalte: Vi er i gang med at ændre hele undervisningssystemet fra boglig faglighed og lektier til allerede i grundskolen at satse på gruppearbejde, kreativitet og differentieret undervisning understøttet af it. Dette fortsætter videre i uddannelsessystemet. Tekniske ydelser kan vi købe, men det innovative, kunstneriske og kreative har vi brug for i fremtiden, og det er vi nødt til at kunne selv. Det er en kunst at se langt frem i tiden og planlægge derefter. I Danmark satser vi også på uddannelse, regeringens ambition er, at Danmark skal have verdens bedste universiteter. Vi er også på mange områder meget langt fremme i Danmark, men vi skal passe utrolig meget på ikke at miste det, vi allerede har. Blandt andet en veluddannet befolkning og et velfungerende fleksibelt arbejdsmarked. Den 29. september blev Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger til en arbejdsmarkedsreform lagt frem. Det er overraskende, at disse eksperter har fundet en lang række anbefalinger frem, der gør det mindre attraktivt at tage en uddannelse og sværere at etablere sig på det akademiske arbejdsmarked efter endt uddannelse. I stedet kommer kommissionen med et meget kortsigtet udspil, der fokuserer på at få så mange hænder på arbejdsmarkedet som muligt her og nu. Foto: Bogdan Szymczyk ArKKluMMEN 3

6

7 Kim Buck, dansk guldsmed af sjælden karat, har udstillet over hele verden og modtaget et hav af priser for sine smykker og store korpusværker. Nu er han repræsenteret i Danish crafts kollektion cc12 med en sølvskål, der skal pustes op som en badebold. Af Kirsten Sørrig Hvis man gerne vil til tops inden for dansk smykkekunst og stråle internationalt, er det ikke så tosset endda at vokse op i et hjørne af Nordvestjylland. I et hjem med værksted. Det gjorde den anerkendte danske guldsmed Kim Buck, der deltager i Danish Crafts kollektion CC12 med noget så utraditionelt som en oppustelig sølvskål. Hollowware hedder skålen, der i september måned blev præsenteret på Frankrigs førende designmesse, Maison & Objet, i Paris. Kim Buck er født i Odense, men flyttede som helt lille til Thisted, hvor familiens hus var bygget sammen med værkstedet på faderens metalvarefabrik. Min far er ingeniør og gik altid og eksperimenterede med aluminium, så det gjorde jeg også. Jeg kombinerede aluminium med alle mulige andre materialer og havde hele tiden gang i småprojekter, siger Kim Buck. Og tingene blev mindre og mindre i takt med, at smykker og deres betydning kom til at interessere ham mere og mere. I dag driver hans tre brødre familievirksomheden videre, mens Kim Buck for længst er flyttet fra Nordjylland til først Århus og derefter København. Her har han slået sit navn fast som en af Danmarks mest fremragende guldsmede og har i årenes løb modtaget et hav af priser og legater samt invitationer til udstillinger i Danmark og udlandet. Tidligere i år blev han tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. Han har udstillet på Louvre i Paris, på Victoria & Albert Museum i London og i en lang række byer fra Trondheim og Skt. Petersborg til Milano og Barcelona. Guldet i urtekræmmerens hus I de sidste snart 20 år har Kim Buck haft værksted og galleri i et af Københavns mindste og smalleste huse: Urtekræmmerens hus fra 1834 i Rådhusstræde tæt på Gammel Torv midt i byen. Fire smukke etager med butik og værksteder forbundet af en slidt, rå trætrappe uden gelænder. Fra tilbragte han halvdelen af sin tid i Sverige, for der har været bud efter ham som adjungeret professor i flere omgange. Først tre år som leder af Institut for Smykkekunst på Gøteborg Universitet og derefter som gæsteprofessor ved Institut for Metalformgivning på den svenske designskole Konstfack i Stockholm. Det var et tæt og sjovt samarbejde med de studerende og enormt inspirerende, for de er jo vilde og selvstændige, siger Kim Buck. Og så var det et meget centralt sted, hvor alt havnede på ens bord. Desværre voksede bunken med ideer og projekter, jeg ikke havde tid til at lave hjemme i København. Kim Buck blev udlært som guldsmed i 1982 og tog afgang fra Institut for Ædelmetal i I de første år delte han værksted med sin tidligere lærer Allan Scharff. Det var vildt, hvad han kunne få ud af en sølvplade det gav mig stor respekt for sølvsmedes arbejde siger Kim Buck, der senere har gentaget mønstret og inviteret lærlinge og nyuddannede til at arbejde hos sig. Skålen Hollowware, der skal pustes op som en badebold, er tænkt som et hip til de mere traditionelt tænkende guld- og sølvsmede. forklarer guldsmed Kim Buck. Foto: Ole Akhøj DESIGN 5

8 Borgmesterkæde og royalt skrivesæt Respekten hindrer ham dog ikke i at drille sølvsmede med, hvor meget lettere de har det end guldsmede. Stort set alt, hvad han har lavet i sølv, er da også blevet solgt med det samme, bla to store skåle, som han lavede til Danske Sølvsmedes udstilling ved at bruge guldsmedens arbejdsmetoder og lodde dem sammen af små stykker. Den ene står i dag på Koldinghus, den anden er i privat eje. Hans første store korpusarbejde var en dåbskande til Thisted Kirke, og han har for øvrigt også lavet et springvand til Håndværkertorvet i byen. Andre store arbejder tæller en 2,5 kg tung borg- mesterkæde til Fredensborg af guld, sølv og titan, hvor 100 led er hægtet sammen med forgyldte sølvpinde. Borgmesterkæden blev til i samarbejde med Dronningen, der lavede udkast til designet og valgte guldsmeden. Og det var også Kim Buck, der blev valgt til at skabe det skrivesæt, som Dronning Margrethe fik som gave til sit 25 års regentjubilæum. Skrivesættet er til brug i audiensværelset og består blandt andet af en sølvklokke med håndtag som et stiliseret M, der også kan ses som en krone. Klicheer under lup Kim Bucks nye oppustelige skål, Hollowware, er lavet af metalliseret plastfolie Man kan kun bevare et fag og et håndværk ved at lade det udvikle sig. Ellers ender det som en museumsgenstand, hvor man i ny og næ vil støde på en arbejdende guldsmed på et museum eller måske kunne se en på video. (guldsmed Kim Buck) samme materiale som Tivolis dyreballoner og skålen kan ses som et humoristisk ordspil med kommentar til traditioner, I Kim Bucks version af Prinsesseringen er det ikke kun stenen, men hele ringen, der kan blive større. Foto: Ole Akhøj 6

9 materialer og funktion. Dels er hollowware den engelske fagbetegnelse for korpusarbejder, dels betyder hollow, at noget er hult. Hollowware er tænkt som et hip til de mere tradtionelt tænkende guld- og sølvsmede, for vi kan ikke bruge holdningen om, at faget ikke må ændre sig i nye retninger, siger Kim Buck. Man kan kun bevare et fag og et håndværk ved at lade det udvikle sig. Ellers ender det som en museumsgenstand, hvor man i ny og næ vil støde på en arbejdende guldsmed på et museum eller måske kunne se en på video. Selv har han gjort en stor indsats for at forny faget, og han skaber ofte smykker med et budskab eller sætter fagets symboler, konventioner og klicheer under lup. Til den meget roste udstilling Smykkets magi havde han lavet et guldhjerte en anatomisk gengivelse af et menneskehjerte i miniature, der hang i en blodrød tvunden silkesnor. Og da han engang fandt en æske med et udvalg af ganske almindelige vielsesringe, tænkte han i første omgang på at smelte ringene om. Men endte med at lodde de glatte ringe sammen til et buttet hjerte, så alle de gyldne forbindelser mellem mænd og koner blev kædet sammen til det ultimative symbol på kærlighed. Hans variant af Tro, Håb og Kærlighed har charms med de velkendte, religiøse symboler det kristne kors, den muslimske halvmåne og den jødiske davidsstjerne. Og i hans version af prinsesseringen kan ikke kun stenen, men hele ringen blive større. Sådan nogle prinsesseringe siger utroligt meget: Hvad har hun gjort sig fortjent til den mindste eller største sten eller sådan en midt imellem? Hvad skal hun i det hele taget præstere for at få en sten, der er et nummer større og dyrere? spørger han. Kim Buck har også skabt sit helt eget guldarmbånd kaldet Gold Bracelet. Et Frugtskålen Sølvkrop 1 er bygget op som et rumligt ornament af blødt svungne stænger. Foto: Ole Akhøj DESIGN 7

10 FOrNEM HÆDEr TIl DANSK KuNSTHåNDVÆrK På den trendskabende messe 100 % Design, som fandt sted i london september, modtog Danish crafts udstilling MINDcrAFT den prestigefulde pris for Best contribution. I udstillingen deltager 12 af Danmarks mest talentfulde, eksperimenterende og innovative kunsthåndværkere, heriblandt Kim Buck. Fælles for de medvirkende er, at de kombinerer fremragende håndværk med en intellektuel tilgang til deres værker heraf navnet MINDcrAFT. Danish crafts er et landsdækkende informationscenter, der har til formål at synliggøre, promovere og øge afsætningen af dansk kunsthåndværk i Danmark og i udlandet. Danish crafts er en selvstændig institution under Kulturministeriet. Blå BOG: KIM BucK Født udlært guldsmed Institut for Ædelmetal. Siden selvstændig 1990 eget værksted og butik adjungeret professor ved Högskolan för Design och Konsthantverk ved Göteborgs universitet 2004 gæsteprofessor ved Konstfack i Stockholm Medlem af Kunstnersamfundet 2008 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse Se mere på I forbindelse med Kim Bucks udstilling på Kunstindustrimuseet 2007 udkom bogen Det er tanken, der tæller af kunsthistorikeren Jorunn Veiteberg. Bogen giver et tilbageblik på Kim Bucks 20-årige virke som guldsmed, smykkekunstner og designer. udgivet på forlaget Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 152 sider, 299 kr. Kim Bucks variant af Tro, Håb og Kærlighed har guld-charms med de klassiske religiøse symboler det kristne kors, den muslimske halvmåne og den jødiske davidsstjerne. Foto: Anders Sune Berg 8 Guldhjerte, Signa Intima. Her har Kim Buck loddet 20 brugte guld-vielsesringe sammen til et svulmende hjerte det ultimative symbol på kærlighed. Foto: Anders Sune Berg

11 armbånd i guldfolie, der forsynet med kommentaren Guld kan skade din moral blev solgt fra automater ikke ulig gammeldags cigaret- eller kondomautomater. Desuden har han lavet et lille oppusteligt hjerte i guldfolie, der sætter spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er, folk køber? Begge produkter er med i Danish Crafts Crafts Collection 12. Nogle køber guld og ædelstene som en investering det er faktisk flertallet, viser undersøgelser. For andre er designet det vigtigste, men som smykkekunstnere vil vi jo gerne have, at tingene får værdi på grund af de tanker og det arbejde, vi har lagt i dem, og ikke kun på grund af materialets værdi, siger han. Materialernes værdi er et emne, han vender tilbage til, når han eksperimenterer med former og materialer og arbejder med fortællinger eller tableauer, der sætter fokus på æstetikken omkring værkerne. Guld og gaver Han rusker også gerne op i vores forestillinger omkring smykker og i sin egen rolle, som da han havde separatudstilling på De Danske Kunsthåndværkeres udstillingssted Officinet. Her brugte han et gammelt slogan Give gaver, gå til guldsmed som titel og som kommentar til alt det, der sker uden om smykkerne smykkets væsen, dets køber, giver og modtager og den måde, det bæres på. Mit arbejde er jo det mindste i den sammenhæng. Når en kvinde får en ring af sin mand, er det næsten lige meget, hvordan den ser ud. Det er alt det udenom, der har betydning: budskabet, kærlighedserklæringen, symbolerne, siger han. Kim Buck har i de senere år været en af Georg Jensens mest succesfulde freelance-designere og står bag ringe som Droplet, Luna, Nordic Summer, Eclipse og ikke mindst Centenary. Sidstnævnte blev fremstillet, da den fine gamle sølvsmedje fejrede 100 års jubilæum i Centenary er et internationalt hit fra USA til Japan og Australien. Faktisk tegner den sig i Australien for godt en femtedel af Georg Jensens guldsalg og har betydet, at Australien i dag er et større marked end Japan, der ellers har været virksomhedens fokusmarked. Det er meget tilfredsstillende. Som smykkekunstner vil man gerne have sine smykker ud i verden, man vil gerne se dem blive brugt, siger Kim Buck. Netop smykkers brugbarhed er et nøgleord for ham og noget af det, han synes er unikt ved dansk smykkekunst. Jeg kan godt lide, at selv eksperimenterende danske smykker med en kunstnerisk vinkel er brugbare. Det er smykker, som folk simpelthen går med. Smykker må gerne have et budskab, men de skal kommunikere med brugeren, med kroppen, siger han. Hængesmykket Gold Heart er en anatomisk gengivelse af et menneskehjerte i miniature monteret på en blodrød tvunden silkesnor. Foto: Anders Sune Berg Det oppustelige guldfolie-armbånd er tænkt som en ironisk kommentar til guldsmedebranchens fokus på materiel værdi. Foto: Danish crafts / Dorthe Krogh DESIGN 9

12 Musicon en kreativ Musisk bydel Ambitionerne er høje for roskildes kommende bydel Musicon, men udfordringerne står i kø. På kun ét år skal en nedlagt betonfabrik på m 2 gøres klar til developere, arkitekter, virksomheder og kreative aktører, som vil være med til at skabe den nye musiske bydel med både rockmuseum og boliger. Af lise Hammershøj Måske bliver det dig, der tegner Danmarks første rockmuseum, Roskilde Festivals nye administrationsbygning, ud over forureningsproblemer og utætte haller skal sekretariatet også håndtere en helt ny form for planlægning, som ikke indbefatter en masterplan. Målsætningen er at planlægge så lidt som muligt og så meget som nødvendigt. Tanken er at lade midlertidige aktiviteter og projekter udvikle bydelen. bydelens torv eller boliger med erhverv langs hovedgaden, Rabalderstræde. Visionen for Musicon det store område, som ligger ved Holbækmotorvejen over for Roskildes festivalplads er at skabe en kreativ, musisk bydel. Kigger vi 20 år frem, vil der hvis alt går som planlagt være investeret mindst to mia. kr. i bydelen, hvor der skal etableres nye, kreative arbejdspladser og bygges over 500 boliger. Der vil være små specialbutikker, åbne værksteder, spisesteder, spillesteder, øvelokaler, kulturinstitutioner som Danmarks Rockmuseum og Roskilde Højskole, grønne områder med en lille sø og masser af liv langs hovedgaden, Rabalderstræde! Anne Katrine Hornemann er uddannet arkitekt og ansat som projektudvikler på bydelens udviklingskontor, Musiconsekretariatet. Hun har været en del af byudviklingsprojektet siden april i år: Musicons kreative og musiske profil bliver ikke bare brugt som guleroden, der skal skabe opmærksomhed eller som glasuren, der hældes over til sidst. Roskilde Kommune vil bygge bydelen op omkring de kreative aktører også på sigt. De er kernen på Musicon. Det, synes jeg, er meget spændende. Startskuddet for salg af jord lyder officielt Musicon-sekretariatet har et år til at istandsætte m 2 industrihaller, udpege byggefelter til større og mindre byggerier, løse forureningsproblemet, få styr på byggemodning og tiltrække alle de rigtige investorer, fagfolk og kreative mennesker, som skal skabe bydelen. Ingen masterplan Ud over forureningsproblemer og utætte haller skal sekretariatet også håndtere en helt ny form for planlægning, som ikke indbefatter en masterplan. Målsætningen er at planlægge så lidt NDSM i Amsterdam er en af inspirationskilderne for Musicon. Her har omkring 200 kreative iværksættere skabt en kunstnerby i en nedlagt industrihal. 10

13 som muligt og så meget som nødvendigt. Tanken er at lade midlertidige aktiviteter og projekter udvikle bydelen. På den måde bliver det de kultur- og erhvervsaktører, der vil være med, som skaber Musicon. Jeg tror, mange arkitekter vil opleve at blive inddraget langt mere i tilblivelsen af projektet, end de er vant til. Eftersom der ikke er nogen masterplan, vil vi være meget åbne over for funktioner, placering osv. Der vil være mere åbne rammer, forklarer Anne Katrine Hornemann. Jeg tror, mange arkitekter vil opleve at blive inddraget langt mere i tilblivelsen af projektet, end de er vant til. Eftersom der ikke er nogen masterplan, vil vi være meget åbne over for funktioner, placering osv. Der vil være mere åbne rammer. (Projektleder, arkitekt Anne Katrine Hornemann) De mere åbne rammer betyder dog ikke, at der er frit slag. Tværtimod vil sekretariatet stille høje krav til projekterne på Musicon både de små og de store: Vi sælger ikke bare jord til en developer og lukker øjnene. Som sekretariat er vi med i tilblivelsesprocessen og er garanter for, at udviklingen går i den rigtige retning. Hvis nogle vil lave boliger, kunne vi sige: Hvordan får vi integreret øvelokaler, kreative værksteder eller en biografsal i den bebyggelse?. Vi kan udfordre det traditionelle byggeprogram pga. den kreative, musiske profil og den manglende masterplan. Overordnet vision udfordring eller spændetrøje? Det lyder smukt med inddragelse og frie rammer, men Anne Katrine Hornemann erkender, at Musicon ikke nødvendigvis vil være en legeplads for alle: Man skal vide, at i arbejdet med omdannelsen af området fra erhverv til kultur, så er der mange ting, vi ikke kan vide på forhånd. Udfordringerne viser sig, efterhånden som vi udvikler projekterne. Det er klart, det vil være frustrerende for nogle. For andre kan det virke som en spændetrøje at bygge noget til en bydel, der er så skarpt defineret. Det, der skal bygges herude, skal passe ind i den overordnede vision om en kreativ og musisk bydel: Man skal tænde på ideen om det kreative og musiske, ellers løber man helt sikkert sur i det, mener Anne Katrine Hornemann, som også indrømmer, at en Arkitekt Anne Katrine Hornemann er ansat som projektudvikler på Musicon-sekretariatet, som har ansvaret for at udvikle den nye musiske bydel i roskilde. BYuDVIKlING 11

14 FAKTA OM MuSIcON roskilde Kommune købte grunden for 57 mio. i 2003 Der er m 2, hvor der kan bygges nyt og om Der findes m 2 eksisterende haller og bygninger ArKITEKTurEN På MuSIcON Nogle steder kan der bygges højt Der satses på heftig arkitektur, der matcher beton Der kan bruges glas og kraftige farver Kulørte og forskelligartede facader Gerne alternativ indretning og flere funktioner Bydelen skal være tæt og bymæssig MuSIcON BlIVEr en kreativ, musisk bydel, der tillader eksperimenter, en bydel med høj puls og liv det meste af døgnet, en bydel med innovativt byggeri i en høj kvalitet, en bydel, der bygger på oplevelsesøkonomi, en bydel med spor af den betonfabrik, der engang var på området. åben proces åbner op for diskussioner mellem sekretariatet, developere, arkitekter, brugere osv., hvilket nok vil afskrække nogle. Inspiration fra Vancouver og Amsterdam Der er en grund til, at ingen har gjort det før herhjemme, er der enkelte, der har sagt om det roskildensiske byudviklingsprojekt uden en masterplan. Og inspirationen er primært fundet i udlandet. Mange fagfolk vil kende Granville Island i Vancouver, ligesom Amsterdam også har været en stor inspirationskilde. På det nedlagte NDSM-værft i Amsterdam er der etableret en kunstnerby i en af de nedlagte skibshaller. Her er skabt ca. 200 små lokaler for kunstnere, grafikere og andre kreative iværksættere. Kunsterne har selv opført deres lokaler, og det har givet stedet et meget blandet, kreativt udtryk, og for Musicon har det inspireret til overvejelser om at indrette boliger, værksteder eller øvelokaler i en midlertidig konstruktion af fx containere. Men lovgivningen i Holland er meget anderledes end lovgivningen i Danmark, og det stiller store krav til sekretariatets opfindsomhed. I Amsterdam er squattere (besættere) en markant og anerkendt bevægelse, som har haft stor indflydelse på livet i Amsterdam. I Holland kan en bygning, der ikke har været i brug i et år, besættes legalt. Der er en helt anden tradition for selv at skabe sociale og erhvervsrelaterede mødesteder, end vi kender det herhjemme. For mange små aktører kan det virke uoverskueligt at skulle det hele selv. Arkitekturen på Musicon Det utraditionelle byplanlægningsprojekt er blevet kaldt både flippet og Christiania-agtigt, men selvom der ikke er en masterplan, er projektet ikke helt uden styring. Kommunen har udarbejdet hæftet Musicon strategi & spilleregler, Vi sælger ikke bare jord til en developer og lukker øjnene. Som sekretariat er vi med i tilblivelsesprocessen og er garanter for, at udviklingen går i den rigtige retning. Hvis nogle vil lave boliger, kunne vi spørge til, hvordan vi får integreret øvelokaler, kreative værksteder eller en biografsal i den bebyggelse. (Projektleder, arkitekt Anne Katrine Hornemann) som giver en idé om, hvad visionen for området går ud på (se dk/musicon > Videnbank). Alt, der kan understrege det utraditionelle, kreative og skæve, er som udgangspunkt velkomment. Arkitekturen skal passe til Musicons aktive og musiske profil. Musicon skal være tæt og bymæssig, og arkitekturen skal være afvekslende. Der er mange spor efter den betonfabrik, der var engang. Det må gerne præge bydelen, og Musicon skal satse på heftig arkitektur, der matcher betonen. Der kan bruges glas og kraftige farver som kontrast til den rå beton. Kulørte og forskelligartede facader kan understrege det utraditionelle og skæve. Og langs Musicons hovedgade, Rabalderstræde, skal der være plads til butikker og værksteder i stueetagen. Folkene bag Musicon forestiller sig huse i varierende højde, boliger på søjler, boliger bygget sammen i klynger med fælles gård(e), og flere steder må der gerne bygges højt. Medborgerhus i 10. potens Boliger og butikker er ikke det eneste, der skal bygges, og Anne Katrine Hornemann ved godt, hvad hun selv kunne tænke sig at arbejde med: Bydelshuset, som skal etableres i den nedlagte Industrihal 10. For det første er det stort (1.700 m 2 i grundareal, red.). For det andet skal det både kunne noget i forhold til de fire forskellige aktører, som skal dele faciliteter i huset, fx café, scene og biograf. Samtidig skal det fungere i forhold til borgerne. For mig at se er det et lokalt medborgerhus i 10. potens, siger hun og fortsætter: Men at tegne Danmarks Rockmuseum er jo heller ikke uinteressant. Danmarks Rockmuseum skal være et fyrtårn i bydelen. Programmet for konkurrencen skal udarbejdes i efteråret, og museet håber at udskrive konkurrencen i foråret Søger hjælp fra fagfolk Inden bydelen når frem til udskrivning af arkitektkonkurrencer og salg af jord, er der mange udfordringer, som skal løses inden for det næste års tid. Et af de problemer, der hurtigt skal findes en løsning på, er, hvordan de nedlagte industrihaller kan anvendes uden at der bruges millioner til istandsættelse. Musicon-sekretariatet vil gerne åbne op for midlertidige kultur- og erhvervs- 12

15 aktiviteter i hallerne, men har ikke et tocifret millionbeløb til isolering, ventilering, brandsikkerhed, handicaptoiletter osv. Sekretariatet har planer om en workshop i starten af december, og det kan forhåbentlig bidrage til en løsning. Arkitekturen skal passe til Musicons aktive og musiske profil. Musicon skal være tæt og bymæssig, og arkitekturen skal være afvekslende. Der er mange spor efter den betonfabrik, der var engang. Det må gerne præge bydelen, og Musicon skal satse på heftig arkitektur, der matcher beton. Denne her form for planlægning er også en erkendelse af, at vi ikke nødvendigvis sidder inde med de bedste ideer. Og det gælder for alle dele af processen, slutter Musicons projektleder, arkitekt Anne Katrine Hornemann. Et andet spørgsmål, der skal findes svar på, er, hvordan Musicon får tiltrukket både de kreative aktører, de rigtige fagfolk og ikke mindst investorerne. Anne Katrine Hornemann tror dog ikke, Musicon vil få problemer med at tiltrække både danske og udenlandske arkitekter: Musicon vil være en legeplads for de fleste arkitekter. Det er ikke problemet. Det svære bliver måske nærmere at finde investorer og developere, som er med på den, forklarer hun. Og måske burde Musicon-sekretariatet arbejde på at invitere arkitektstanden til Musicon, så de ved selvsyn kan se, hvad stedet har at tilbyde? Arkitekter arbejder jo sammen med developerne til daglig og vil sikkert have bud på, hvad der skal til for at få developerne til at gå ind i den her type af projekter. Og i det lille sekretariat, der hellere end gerne vil inddrage andre i projektet, er der sjældent langt fra idé til handling. Så der kunne godt være en invitation på vej: Søjlerne ved den store Hal 9 på Musicon skal bevares, og pladsen kan fx omdannes til bydelens torv. Hensigten er at bruge spor af den gamle betonfabrik, unicon, der tidligere ejede området. BYuDVIKlING 13

16

17 arkitekt i arktis Hvad er god arkitektur, og hvad er god planlægning? Det er jo spørgsmål, vi som arkitekter hele tiden tumler med. Og et entydigt svar finder vi nok aldrig, men ét kan man dog sige med sikkerhed: God arkitektur er altid afhængig af, hvilken sammenhæng den indgår i også i Grønland. Af Birger lilja Kristoffersen, byplanarkitekt i Qaqortoq Kommune Som praktiserende arkitekt i Danmark mente jeg, at jeg efter mere end 25 års virke havde fået et nogenlunde entydigt billede af, hvad der var god og dårlig arkitektur og planlægning. For knap to år siden fik jeg nærmest ved et tilfælde job som planlægger i en lille grønlandsk kommune, Qaqortoq (Julianehåb) i Sydgrønland og så blev optikken pludselig en hel anden. Husene ligger nøgne De er ikke alle lige harmoniske, velproportionerede eller i bedste bygningsmæssige stand, men som helhed fremstår de som en sammenhængende og overskuelig masse. Især farverne giver liv og spænding. Og det er ikke foregået uden arkitekter eller planlæggere i en eller anden iklædning. Qaqortoq er en by på ca indbyggere en lille by efter danske forhold en stor efter grønlandske den fjerdestørste i Grønland. Det første, der slår én ved en sådan by, er sammenhængen og overskueligheden. To forhold, som giver et godt udgangspunkt for kvalitet i byrummet. Stærk identitet Der er klare fikspunkter: kirken, havnen, forsamlingshuset, søen, hotellet og brugsen byen er opstået omkring en vig en naturlig havn og en ferskvandssø, og den er vokset op ad de omkringliggende fjelde. Det er altsammen med til at give en by med en stærk identitet og en by, der kan aflæses, lige meget hvor på stedet du befinder dig. Et andet forhold, der er slående, er, at husene her skal stå ved deres udtryk her er ingen træer, ingen ting der skærmer af, pynter på eller dæmper husenes udtryk. Husene ligger nøgne De er ikke alle lige harmoniske, velproportionerede eller i bedste bygningsmæssige stand, men som helhed fremstår de som en sammenhængende og overskuelig masse. Især farverne giver liv og spænding. Og det er ikke foregået uden arkitekter eller planlæggere i en eller anden iklædning. Kolonimagtens farvekode Julianehåb (Qaqortoq) blev grundlagt i 1775 af købmanden Anders Olsen. Det siges, at han kom sejlende ned langs kysten fra Godthåb (Nuuk), spottede et godt sted fra skibet, gik i land og fandt den egnede lokalitet. Så blev der hidkaldt bygmestre (arkitekter, tømrere m.fl.), som tegnede og planlagde kolonien Julianehåb. Smukke harmoniske bygninger en kirke, en handelsstation og nogle boliger. Farverne i de grønlandske byer blev allerede introduceret tidligt. Kolonimagten brugte en bestemt farvekode, således at handelshusene var røde, sygehusene gule, politiet sort, televæsenet grønt, fiskefabrikkerne blå osv. Og farveskalaen var entydig, idet der kun fandtes de pågældende farver i handelen. Det har senere med det store vareudbud, hvor enhver farve kan købes slået igennem i det individuelle enfamliehusbyggeri, således at der i dag er stort set total frit farvevalg, og hvor der ofte opstår disharmoni i detaljen men med den store sammenhæng og overskuelighed fremstår helheden alligevel smuk og afvekslende. Farveglæden i husbyggeriet er blevet et kendetegn for de grønlandske byer og bidrager til en positiv stemning i bymiljøet. Fodgængerby midt i naturen Det tredje planforhold, som giver en stor kvalitet, er, at byen indtil nu har haft en Afstandene i Qaqortoq er ikke større, end at man kan nå det meste til fods, og byen har derfor været stort set forskånet for biltrafik. Det har givet et levende bymiljø, hvor man møder hinanden, får udvekslet nyheder og gjort nye bekendtskaber. Foto: Benedicte Holck colding GrØNlAND 15

18 udstrækning, der har gjort, at man kunne færdes til fods og nå ethvert yderpunkt på under en halv time en fodgængerby hvor biltrafik stort set kun var varetransport og anden nødvendig erhvervstransport. Det har dels givet et levende bymiljø, hvor man møder hinanden, får udvekslet nyheder og gjort bekendtskaber, og dels skabt et miljømæssigt acceptabelt byrum uden larm og os. Men fremskridtet når også til de grønlandske byer. Her, hvor der er så meget plads, ligger sprawl lige for, og byen breder sig nu ud bag fjeldene, hvor det er påkrævet at have bil for at kunne nå servicefunktioner og arbejdspladser i bymidten. Men også det forhold, at velstanden for nogen! er stigende, Qaqortoq er en by på ca indbyggere en lille by efter danske forhold en stor efter grønlandske den fjerdestørste i Grønland. Det første, der slår én ved en sådan by, er sammenhængen og overskueligheden. To forhold, som giver et godt udgangspunkt for kvalitet i byrummet. betyder, at bilen kan give status, og at unødvendig bilkørsel også på de korte strækninger bliver almindeligt. Så nu er er det også blevet besluttet at udarbejde en trafiksikkerhedsplan i Qaqortoq! Endelig kan man ikke beskrive livet i en grønlandsk by uden at fremhæve den betydning som naturen fjeldet og havet stadigvæk har for den grønlandske bybefolkning. For borgerne i Qaqortoq bruges naturen flittigt som rekreativt fritidstilbud; mange har både eller kender nogen der har og tager på fisketure, jagt og besøgsrejser, og i bærsæsonen er folk i fjeldet, mens mange vandrer og camperer og tilbringer vinter-weekenderne på skøjter, ski og kælk. Til sidst en lille plan-kuriositet. I Danmark har jeg de seneste mange år arbejdet med problemerne omkring detailhandel lavprisvarehuse, discountbutikker og koncentration af handel nogle steder og dårlig butiksforsyning andre. I en by som Qaqortoq med ca indbyggere er der to store og fire mindre supermarkeder, der er placeret rundt omkring i byen, så ingen har mere end 200 m til en butik. Det er ikke, fordi konkurrencen er sat ud af drift; de tre supermarkedskæder, Brugsen, Spar og Pisiffik (det gamle KGH) konkurrerer på livet løs med hver deres to butikker men der er selvfølge- Den grønlandske tradition med farver på husene rækker langt tilbage i tiden. Før havde hver funktion sin bestemte farvekode, men i dag er der frit slag. Farveglæden i husbyggeriet er blevet et kendetegn for de grønlandske byer og bidrager til den positive stemning i bymiljøet. 16

19 lig ingen konkurrence fra nabobyerne, som ligger flere timers sejlads borte. Tag del i den grønlandske samfundsudvikling Men Grønland er ikke bare kulørte huse og smukke isbjerge. Grønland er et samfund ude i en voldsom forandring. På det nære plan står vi lige over for en kommunalreform, der pr 1. januar 2009 vil ændre kommuneinddelingen fra 18 kommuner til bare fire, mens en række opgaver overføres fra Hjemmestyret til de nye storkommuner. Det får givetvis stor betydning for byudviklingen. Fire byer bliver kommune- og vækstcentre, og en række byer vil miste funktioner, arbejdspladser og dermed attraktivitet. Men også erhvervsgrundlaget tegner til at forandre sig markant i de kommende år. Hvor fangst, fiskeri og de følgeerhverv, der hører til, op til i dag har været hele samfundets grundlag, så tyder alt på, at de er på retur, mens minedrift, aluminiumsproduktion og turisme bliver rygraden i samfundet fremover. Nogle byer vil på denne baggrund vokse kraftigt, og andre vil skulle kæmpe for at overleve. Samtidig arbejdes der mod grønlandsk selvstyre og senere selvstændighed en proces, der skærper diskussionen om, hvordan samfundet skal udvikle sig. Der er således store udfordringer i Grønland i de kommende år, og lad dette være en anbefaling til danske arkitekter og planlæggere om at give en hånd med i Grønland det er spændende heroppe, og der er brug for de arkitektfaglige kvalifikationer. QAQOrTOQ (JulIANEHåB) Sydgrønlands største by med godt indbyggere Grundlagt 1775 Qaqortoq betyder Det hvide. Sydgrønlands uddanelsescentrum med gymnasium, handelsskole og højskole desuden skibsværft, Grønlands eneste garveri, to kirker og to museer. læs mere på Husene i Qaqortoq ligger nøgne på fjeldsiden her er ingen træer, ingenting der skærmer af, pynter på eller dæmper husenes udtryk. De er ikke alle lige harmoniske, velproportionerede eller velholdte, men samlet fremstår de alligevel som en sammenhængende, overskuelig masse. GrØNlAND 17

20 torre agbar i barcelona Barcelona er byen, hvor den franske arkitekt Jean Nouvels rød-grønne skyskrabertårn, Torre Agbar, som en kamæleon skifter sine lysende farver nat og dag, og Barcelona er byen, der længe har set fordelene ved at alliere sig med verdens førende arkitekter, uanset nationalitet, og her er den engelske arkitekt richard rogers ansat som en af de ansvarlige for byens fremtidige byplanudvikling. Af Hans Peter Hagens. Foto: Martin N. Johansen Ligesom enhver anden storby hverken kan eller vil Barcelona undsige sig neon og lys i særprægede udgaver. Fra den lille skala på de allestedsnærværende tapas-serveringer til den franske arkitekt Jean Nouvels nyligt færdiggjorte rød/grønne skyskrabertårn, Torre Agbar, der som en kamæleon skifter sine lysende farver nat og dag, og derfor fremstår som et markant arkitektonisk pejlemærke midt i Barcelonas hæsblæsende trafikscenarier. Med bølget asfalt omkring tårnets indgangsparti til skateboards og rulleskøjter som en listig hilsen til de evige scooter- og bilstrømme, der skærer sig gennem byens gadesystem. Mange steder udlagt som et grid i slægt med New Yorks nummererede gader og avenuer, hvorfra Torre Agbar igen og igen dukker frem i sigtelinjerne med sine stærkt dragende lys-/spejlingsvirkninger og raffinerede tekstur. Alt sammen inspireret af vandspejlinger, markerende vandets vigtighed for en by, samt symbol for Agbar, der er en sammenskrivning af Agua Barcelona. Grupo Agbar er samtidig en af byens vigtigste firmakonstellationer der tager sig af vandforsyning, såvel i Barcelona som andre steder i verden. Dansende spejlinger Barcelona har længe set fordelene ved at alliere sig med verdens førende arkitekter, uanset nationalitet, ligeså med den engelske arkitekt Richard Rogers nu ansat som en af de ansvarlige for byens fremtidige byplanudvikling, og som engang udtalte, at byen består af en evigt skiftende ramme om livet en økologisk symbiose. Han taler ligefrem om byer og bygninger som kamæleoner. Et begreb som ikke mindst rammer plet i Barcelona, og som er helt i tråd med byens vandveje og Torre Agbars dansende spejlinger heri. Sanseligheden i Jean Nouvels rå materialevalg og farvesammensætning er ekstremt fascinerende og kontrastfyldt i denne sindrige kamæleon af et tårn på 142 meters højde. Med m 2 etageareal, m 3 beton, kg stål, glasskiver, døråbninger i varierende udformninger, vinduer og 40 forskellige farver. Alt sammen sammensat i runde tårnformer med bevidste gejser-referencer. Sprøjtende glinsende vand. Fra de udendørs svungne asfaltformer, der omkranser tårnet, ledes de ansatte i Grupo Agbar og de øvrige besøgende Fotos her og på næste opslag: Jean Nouvels runde rød/grønne skyskrabertårn, Torre Agbar, skifter sine lysende farver nat og dag som en arkitektonisk kamæleon. Bygningen er et markant arkitektonisk pejlemærke midt i et stærkt trafikeret område med bølget asfalt for foden af tårnet til skateboards og rulleskøjter. 18