Projekt Måltidsoplevelser: Forbedring af ældre småtspisende patienters måltidsoplevelse på Glostrup Hospital. Livingplusfood aps

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Måltidsoplevelser: Forbedring af ældre småtspisende patienters måltidsoplevelse på Glostrup Hospital. Livingplusfood aps"

Transkript

1 Projekt Måltidsoplevelser: Forbedring af ældre småtspisende patienters måltidsoplevelse på Glostrup Hospital Livingplusfood aps

2 I projekt Måltidsoplevelser har vi gennem på Glostrup Hospital undersøgt, hvordan patienternes måltidsoplevelser kan forbedres. Vi har primært koncentreret os om de ældre, småtspisende patienter indlagt på medicinsk og reumatologisk afdeling, men har samtidig været åbne for at medtage perspektiver fra andre patientgrupper. Derfor gør mange af konklusionerne sig gældende på tværs af patienters alder, køn, social status etc. Virksomheden Livingplusfood aps er projektets eksterne konsulent og har stået for at indsamle, forme og analysere viden hos patienter og medarbejdere samt at udvikle anbefalinger til, hvordan man fremadrettet kan forbedre patienters måltidsoplevelser. Centralkøkkenet på Glostrup Hospital er projektets ejer. Præmissen for projektet er, at maden ikke står i centrum. Projektets hovedfokus er en forståelse af spisningen og måltidet som en social begivenhed. Dermed ligger potentialet for forandring også primært i de sociale og kulturelle problemstillinger, som udspiller sig under måltiderne (Kofod 2002, Holm 2003). Dette fokus inkluderer bl.a. iscenesættelsen af måltidet samt måltidets prioritering og status på afsnittet. Analyser, tekst og fotos er udarbejdet af Livingplusfood aps. Projektet er støttet med midler fra Helsefonden.

3 Om projektet

4 I projekt Måltidsoplevelser har vi med udgangpunkt i et brugerdrevent innovationsperspektiv arbejdet intensivt med at undersøge potentialerne for, hvordan måltidsoplevelsen kan forbedres for patienterne under en hospitalsindlæggelse. Projektet har særligt fokuseret på ældre, småtspisende patienter, da mange ældre mennesker er i fare for at blive underernærede. Når et menneske er underernæret stiger risikoen for sygdom, lange rehabiliteringsforløb og hyppige indlæggelser på hospitalet (Sundhedsstyrelsen 2003). Og desværre bliver risikoen for underernæring ikke mindre, når man indlægges på et hospital, da appetitten ofte nedsættes yderligere ved sygdom. Derfor er ernæringen også en del af akkrediteringens krav til patientplejen på landets hospitaler. Hensigten med dette projekt har været at blive klogere på, hvordan man kan skabe en bedre måltidsoplevelse for patienterne på Glostrup Hospital og herigennem fremme lysten til at spise. Man kan gå så vidt som at sige, at nøglen til en bedre måltidsoplevelse for patienterne i høj grad ligger på de enkelte afdelinger, da det er her de fysiske, sociale og emotionelle rammer for måltidet skabes. En god måltidsoplevelse er ikke kun bestemt af kokkens evner, men i høj grad også af de personer, som serverer maden. En god måltidsoplevelse for patienterne kan derfor heller aldrig blive køkkenets ansvar alene. Når først maden har forladt køkkenet, er fuldendelsen af måltidsoplevelsen uden for deres kontrol. Fuldendelsen af oplevelsen sker på den enkelte afdeling og er dermed i hænderne på plejepersonalet. Hvis man ønsker at give patienterne en god måltidsoplevelse kræver det, at man bliver sig bevidst om, at måltidet er et tværfagligt samarbejde mellem køkkenet og plejepersonalet. Et vigtigt budskab er derfor, at ledelse og medarbejdere på hospitalets enkelte afdelinger er nødt til at blive sig bevidst om deres rolle og ansvar i forhold til patienterne måltidsoplevelse og lyst til at spise - og vigtigst af alt at handle i overensstemmelse med dette ansvar. Mere end bare mad Indledningsvist er det vigtigt at slå fast, at vi i dette projekt opfatter et måltid som mere end bare mad. Oplevelsen af måltidet som helhed spiller en væsentlig rolle i forhold til patienternes lyst til at spise og dermed i sidste ende deres samlede ernæringsindtag og ernæringsstatus (Holm 2003). Patienternes oplevelse af måltiderne kan derfor ikke reduceres til dét, der ligger på tallerkenen, men inkluderer en række sociale og kulturelle faktorer rundt om maden (Frisby 1997). En god måltidsoplevelse, som giver patienterne lyst til at spise, kræver tid, ro og rum. Og derfor er det også nødvendigt at højne måltidets status blandt afdelingernes øvrige opgaver samt sætte arbejdsgangene omkring måltiderne i system på de enkelte afdelinger. Hvis man ønsker at give patienterne en god måltidsoplevelse er det nødvendigt, at serveringen af mad og måltider bliver prioriteret som en central del af behandlingen. Dette ansvar påhviler i sidste ende hospitalets øverste ledelse. De fysiske, sociale og emotionelle rammer, som måltidet indtages i, har stor betydning for den samlede oplevelse af måltidet. Og netop derfor spiller også plejepersonalet en vigtig rolle i forhold til patienternes oplevelse af måltidet.

5 Metode

6 Hvis man ønsker at forbedre patienters måltidsoplevelser, må man starte med at fralægge sig alle antagelser og nysgerrigt spørge, hvad måltiderne egentlig betyder for patienterne? Hvorfor vælger én patient at møde op i opholdsstuen en halv time inden servering med strikketøjet under armen? Og hvorfor vælger en anden patient at spise i sengen i stedet for i opholdsstuen? Denne nysgerrighed tilfredsstilles gennem en indsamling af viden på de to udvalgte afsnit på Glostrup Hospital og hos udvalgte patienter. Vidensindsamlingen er udført gennem et antropologisk feltarbejde med deltagende observationer omkring måltiderne samt en kombination af dybdegående og strukturerede interviews med både patienter og medarbejdere. Projektets metode er designet ud fra ønsket om at gøre det så let som muligt at være nysgerrig på patienternes uopfyldte behov og de sociale mønstre omkring måltiderne. Ad denne vej kan vi bedst muligt iagttage måltidsoplevelsen udfolde sig i det levede liv og herigennem identificere og udfolde potentialerne for en forbedret måltidsoplevelse. Den skitserede antropologiske metode giver ikke et statistisk repræsentativt aftryk af patienternes tilfredshed med maden eller måltiderne. I stedet giver den med sin kombination af observationer og interviews en meget indgående (kvalitativ) indsigt i, hvad patienterne tænker og oplever, og hvordan de handler i forbindelse med måltiderne. Og ikke mindst hvorfor. Den forståelse tillader os i langt højere grad at opnå en dyb forståelse for patienterne og dermed en evne til at strukturere vores anbefalinger til forbedringer af patienternes måltidsoplevelser i tæt dialog med deres liv og behov.

7 I dette projekt er vores formål med metodedesignet derfor at udstikke en kurs for, hvordan vi kan bevæge os fra de helt brede og indledende undrende spørgsmål, sortere vores viden og spørgsmål undervejs gennem en analytisk proces, frem imod den endelige viden (V) og indsigt i problemstillingen omkring patienternes måltidsoplevelser. Se illustration på modsatte side.? V Projektets konklusioner og anbefalinger bygger på: Hypoteser formuleret med udgangspunkt i relevant faglitteratur 115 timers observationer fordelt på to afsnit 2 hele dages observationer på sengestuer 8 semi-strukturerede interviews med patienter under indlæggelse 4 hjemmebesøg hos patienter med dybdegående interviews (efter indlæggelse) 9 semi-strukturerede interviews med medarbejdere og ledere

8 Fakta om måltiderne

9 Som patient på Glostrup Hospital får man serveret tre hovedmåltider om dagen. Morgenmaden serveres kl. 8, frokosten kl. 12 og aftensmaden kl. 17. Som patient kan man vælge at spise måltiderne på sengestuen eller i opholdstuen. Derudover er det muligt at få mellemmåltider, som typisk serveres på en kaffevogn, som er placeret på gangen. Patienterne skal i høj grad selv opsøge mellemmåltiderne. Køkkenet producerer en oversigt over ugens menuer samt en dagsmenu, som hver enkelt afdeling kan vælge at printe ud. Ugemenuen viser en oversigt over valgmulighederne til frokost og aften (inkl. særlige diætformer) flere dage frem i tid. Dagsmenuen er udelukkende en oversigt over den enkelte dags menu til frokost og aften. Dagsmenuen indeholder ingen informationer om særlige diæter. Måltiderne produceres i Centralkøkkenet, og hver formiddag fragter portører maden fra køkkenet til afdelingerne. Hver afdeling er forsynet med udstyr, så opvarmningen af maden kan foregå på den enkelte afdeling. Om eftermiddagen sørger servicepersonalet for at tænde ovnen og sætte maden til opvarmning. Herefter er det plejepersonalet, som har ansvaret for at tage maden ud af ovnen, tjekke temperatur på maden og varetage serveringen til patienterne.

10 Indsigter og anbefalinger

11 Gennem analyse af observationer og interviews har vi identificeret 11 temaer, som alle har en betydning for patienternes måltidsoplevelse. På de følgende sider gennemgås temaerne enkeltvis og hver gennemgang afsluttes med anbefalinger til, hvordan man i forhold til dette tema kan forbedre måltidsoplevelsen. De 11 temaer, som påvirker patienternes oplevelse af måltidet, er: kommunikation bestilling klargøring af spisemiljø rum værtskab nødning afbrydelser sociale rammer organisering mellemmåltider mad Patienternes oplevelse af måltidet afhænger af de 11 temaer samlet set. Fx kan der sagtens serveres gourmetretter eller skabes et nyt bestillingssystem uden, at det isoleret set vil forbedre patientens samlede måltidsoplevelse. En forbedring af måltidsoplevelsen som helhed kræver derfor, at man sætter ind over for mere end et enkelt tema. Ved at iværksætte dette projekts anbefalinger vil man først og fremmest se en effekt på de ældre og småtspisende patienters ernæringsstatus. Men når det er sagt, har anbefalingerne potentiale til at forbedre måltidsoplevelsen for patienter generelt set, og kan derfor med fordel indføres i andre lokale sammenhænge og med positiv effekt i forhold til andre målgruppers oplevelse af måltidet på hospitalet. Nogle steder vil man kunne gennemføre alle idéer, mens man andre steder kun vil være i stand til at gennemføre enkelte som følge af lokale forhold og udfordringer. Det væsentlige er imidlertid ikke kun, at de foreslåede idéer og anbefalinger fra dette projekt bliver gennemført, men i lige så høj grad at man på landets hospitaler får skabt en generel forståelse for følgende: at patienters oplevelse af måltidet handler om mere end bare mad at man kan øge patienternes lyst til at spise ved at forbedre patienternes oplevelse af måltidet som helhed at patienters ernæringsstaus og måltidsoplevelse kræver tværfagligt samarbejde mellem køkken og plejepersonale at patienters lyst til at spise kræver, at plejepersonalet tager ansvar for måltidet og påtager sig rollen som værter at måltidets status bliver højnet, således at mad og måltider bliver betragtet og prioriteret, som en central del af behandlingen

12 Kommunikation

13 Hvad har vi set? En forudsætning for at skabe en god måltidsoplevelse er, at patienterne ved, hvad man kan få at spise og hvornår. Men overordnet synes der at mangle en klar strategi for kommunikationen omkring dette. Kommunikationen om mad og måltider foregår fortrinsvis skriftligt gennem uge- og dagsmenuer samt køkkenets pjece om spisetider, særlige diæter og valgmuligheder. Både menuer og måltids-pjece er glimrende tiltag, men desværre står den skriftlige kommunikation ofte alene, og bliver ikke suppleret af mundtlig kommunikation fra plejepersonalet. Som nyindlagt patient står sygdom og usikkerhed om forløb og fremtid øverst på dagsordenen. Derfor bliver den skriftlige kommunikation omkring mad og måltider let overhørt og forsvinder desuden i mængden af den øvrige information, som patienten skal forholde sig til. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Konsekvensen af den manglende strategi for kommunikationen omkring menuer og måltidskultur resulterer i, at patienterne bliver usikre i forhold til, hvilke muligheder de har for at få noget at spise, og hvordan de skal agere under måltiderne på afdelingen. Samtidig er både dagsmenu og ugemenu meget sårbare overfor ændringer, fordi de er fortrykte. Når køkkenet fx ændrer på menuen, eller afdelingen løber tør for en ret, opleves kommunikationen ikke længere positivt fra et patientperspektiv. Derimod bliver det en kilde til skuffelse, fordi det er svært at forstå, at man ikke kan få en ret, som står på menukortet. En oversigt over dagens menu opleves positivt af patienterne, og det er med til at skabe forventningsglæde om det forestående måltid. Men det er desværre ikke altid, at patienterne opdager menuerne. Ugemenuerne hænger ofte på opslagstavler og køleskabe, hvor de nemt forsvinder mellem anden information. Kommunikationen omkring menuerne er derfor ofte usynlig for patienterne. Ugemenuen kan for nogle patienter forekomme uoverskuelig, da ikke alle patienter kan overskue at tænke flere dage frem i forhold til mad og måltider. Særligt ikke når appetitten er lille eller fraværende. Det er heller ikke alle patienter, som kan gennemskue den meget specifikke information om for eksempel diætformer, symboler eller indforståede termer som dessert til syge mm. Overordnet set synes ugemenuerne i højere grad at henvende sig til plejepersonalet end patienter. Dagsmenuerne er mere overskuelige for patienterne end ugemenuerne. Men de bliver desværre ikke brugt på alle afdelinger. Styrken ved dagsmenuerne er, at de kan lægges på bordene i opholdsstuen eller uddeles til patienter på sengestuerne.

14 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Planlægning af kommunikationen af og omkring måltiderne. Læg en klar og helhedsorienteret strategi for mad- og måltidskommunikationen fra hospitalet som overordnet niveau ned til hver enkelt afsnit. Brug mange forskellige kommunikationskanaler. Hvis kommunikationen af mad og måltider ikke får status som et vigtigt indsatsområde vil menuer, måltidstips mv. drukne i anden information, som i øjeblikket prioriteres højere. Plakat om måltidets vigtighed og måltidstips på sengestuerne. Der opsættes en indrammet plakat på hver sengestue med måltidstips i stil med: Husk mellemmåltider, spørg gerne efter mere at spise etc. En plakat med måltidstips iscenesætter ligesom dagens menu måltidet tættere på patienten og signalerer samtidig madens og måltidets vigtighed fra afdelingens side. Synliggør menuer. Undgå kun at hænge menuer på fx opslagstavler og køleskabe, hvor de nemt forsvinder mellem anden information. Menuerne opleves positivt af patienterne, når de bliver gjort opmærksom på dem, fordi de skaber forventningsglæde om det forestående måltid. Prioriter i højere grad dagsmenuer end ugemenuer. Dagens menu på sengestuerne. Brug dagsmenuerne aktivt. De kan lægges på bordene i fællesrummet eller uddeles til patienterne ved måltidets start. En dagsmenu er mere personlig og mere overskuelig end en ugemenu. Der opsættes et menukort for dagens menu på en central plads på hver sengestue. Brug evt. en skifteramme eller lignende, så det ser fint ud uden, at det kræver store anstrengelser at udskifte den. En ugemenu kan være uoverskuelig især for småtspisende, som ofte ikke kan overskue at tænke flere dage frem i forhold til mad og måltider. En dagsmenu skaber derimod appetit. Et menukort centralt placeret på sengestuerne skærper patientens appetit og husker ham/hende på vigtigheden af at spise. Samtidig signalerer en dagens menu, at maden er frisk. Mundtlig kommunikation af måltiderne. Brug masser af positive tillægsord, når du præsenterer retterne og sæt dig ind i, hvad der er på menuen, så du kan svare på patienters spørgsmål om indhold og tilbehør i retterne. Mundtlig og positiv kommunikation iscenesætter måltidet som en glædelig begivenhed og giver appetit.

15 Bestilling

16 Hvis patientens bestilling af måltidet forløber på en uhensigtsmæssig måde, eller hvis patienten ikke kan få det, som menuen lover, er det et brudt løfte, som kan have en negativ indvirkning på patienternes oplevelse af måltidet som helhed. Hvad har vi set? Patienterne har valget mellem to retter om aftenen, men ofte sker det, at den ene ret slipper op, hvorfor et antal patienter må nøjes med at tage det, de kan få. Det gør, at også medarbejdere kan opleve bestillingssystemet som ufleksibelt: Det er meget tungt, at man skal bestille inden klokken 8 til aftensmaden, fordi hvad så hvis der kommer 5 patienter ind i løbet af eftermiddagen? [medarbejder]. Det samme gælder for eksempel bestilling af specialkost (halal, glutenfri, vegetar etc.), hvor der er lang respons tid. Hvis der bestilles specialkost, kan der, afhængig af indlæggelsestidspunktet, gå op til flere dage, inden det er muligt at efterkomme patientens behov. Denne mangel på fleksibilitet kan også blive en kilde til frustration blandt medarbejderne, som står ansigt til ansigt med skuffede patienter og må bruge kræfter på at forklare, hvorfor de ikke kan få en ret, som står på menukortet: Sommetider er der jo faktisk ikke, så de alle sammen kan nå at vælge. For så er der måske ikke så meget af hver ret, og så når den ene at slippe op. Det er lidt frustrerende, og patienterne forstår det ikke helt. De sidder jo og læser på menukortet, og nogle gange er det så noget andet, der kommer op. Og det forvirrer patienterne. Nu havde de lige bestemt sig for, at de skulle have det dér, og så har jeg det ikke. Det, synes jeg godt, kan være lidt frustrerende [medarbejder]. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Bestillingen har stor indflydelse på, hvordan patienterne oplever måltidet, fordi man kan komme til at skabe falske forventninger: Hvis den ene ret slipper op, er det kun de patienter, som har bestilt først, som har et reelt valg mellem de to retter. Det er svært for patienterne at forstå, at de ikke kan få en ret, som står på menukortet. Valgfriheden kan ende med at blive en kilde til skuffelse, som indvirker negativt på den samlede måltidsoplevelse, fordi man giver patienten et valg, som efterfølgende ofte ikke kan opfyldes. For patienterne bliver der dermed tale om et pseudovalg snarere end egentlig valgfrihed.

17 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Skab et system for, hvordan medarbejderne kan holde øje med, hvilke retter der bliver udsolgt. Indbyg fleksibilitet i bestillingssystem mellem afsnit og køkken. Medarbejderne bør kunne holde øje med, hvilke retter der er udsolgt, inden de præsenterer og tager bestilling fra den enkelte patient på sengestuen. Tvivl skaber utryghed hos patienterne. Et fleksibelt bestillingssystem kan måske eliminere den lange responstid, som der er på både medarbejdernes almindelige bestilling samt på bestilling af specialkost. Hvis bestillingen forløber dårligt, eller hvis patienten ikke kan få det, som menuen lover, opleves det som et brudt løfte, som vil indvirke negativt på måltidsoplevelsen. Selvom menuen lover en bestemt ret, kan der hurtigt blive indlagt flere patienter, end man har forudbestilt mad til (= hurtigere udsolgte retter). Det skaber falske forventninger hos patienterne.

18 Klargøring af spisemiljø

19 Nogle af de helt essentielle elementer i klargøringen af spisemiljøet er, at der luftes ud inden måltidet, at patienten gøres klar og at hendes siddestilling afpasses til spisning (dvs. hvis patienten spiser på sengestuen, bør hun såvidt muligt ikke ligge i sengen og spise), at der dækkes pænt bord til hvert måltid, samt at der i forbindelse med serveringen er klare spilleregler for måltidets forløb. Hvis disse elementer er på plads som et minimum, er det meget nemmere at skabe en positiv atmosfære for patienten at modtage og opleve måltidet i. Set under ét har klargøringen en indflydelse på patienternes måltidsoplevelse, som er svær at overdrive: To medarbejdere lufter ud i lokalet og får mændene op at sidde inden morgenmaden. Den ene skal ind i opholdsstuen og spise, den anden bliver på sengestuen. Begge patienter holder af frisk luft. Miljøet skal være friskt, inden man sætter sig til at spise (...) Men det må heller ikke være for koldt, understreger patienten. Den kvindelige medarbejder kommer med bakken med morgenmad og fortæller patienten, hvad der er på tallerkenen. Da hun forlader sengestuen, siger hun velbekomme. Patienten smiler [citat fra feltnoter]. Hvad har vi set? Det skaber glæde og en god måltidsoplevelse hos patienterne, når sengestuerne bliver gjort klar til måltiderne. Det kan dreje sig om helt små ting. Hvis medarbejderne for eksempel husker og har tid til at lufte ud inden servering samt indstille sengebordet til den rigtige højde for patienten. I praksis udfordres klargøringen af, at der er rigtig mange opgaver for plejepersonalet. De skal tage maden ud af ovnen, tage temperatur, portionsanrette til hver enkelt patient og servere maden for patienterne i dagligstuen eller på sengestuerne. Samtidig er det ikke altid let for dem at finde ud af, hvilket tilbehør køkkenet har tiltænkt de forskellige retter. Personalets mange opgaver gør tilsammen, at måltiderne anses for at være besværlige og i øvrigt mindre vigtige end behandling og pleje. Det gør, at opmærksomheden på klargøringen af spisemiljøet kan blive nedprioriteret til fordel for plejeopgaverne, der af personalet ses som tættere på deres kernefaglighed. Når det gælder serveringen af måltidet, foregår det til frokost og aftensmad ofte på bakker både i opholdsstuen og på sengestuerne. I modsætning hertil er der ingen bakker til morgenmaden i fællesrummet. Her er bordene i dækket med kopper, glas og bestik, samtidig med, at nybagt brød, smør og marmelade stilles på bordene, så patienterne kan se maden og selv kan forsyne sig. På sengestuerne serveres også morgenmaden på bakker. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Morgenmaden er det måltid på hospitalet, som kommer tættest på at ligne måltiderne derhjemme. Der er fx konsekvent ingen bakker, og det betyder, til forskel fra frokost og aftensmad, at patienterne i mindre grad er afgrænset fra hinanden. Signalet til morgenmaden er derfor, at de i højere grad er fælles om måltidet. Afstanden mellem maden og patienten mindskes, når patienterne selv kan forsyne sig med fx brød, smør og marmelade. Dette forhold er desuden med til at fastholde en fornemmelse af hverdag og give en pause fra sygdommen. På de afsnit eller på sengestuerne, hvor patienterne ikke selv kan tage maden, er det til gengæld medarbejdernes opgave at mindske denne afstand mellem patient og mad ved at præsentere og servere maden i en positiv tone og med mange positive tillægsord for de enkelte elementer i retterne.

20 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Luft ud inden måltidet. Brug 5-10 minutter på at åbne et vindue og få lidt frisk luft ind i lokalet, hvad enten det er sengestue eller fællesrum. Et friskt spisemiljø minder mindre om hospital. Derfor har patienten lettere ved at føle sig i en normal og hjemlig situation. Fortæl hvad der er på menuen og brug positive tillægsord. Ved serveringen bør du være omhyggelig og positiv i din præsentation af menuen. Undgå ligegyldighed eller negativitet overfor maden. En positiv præsentation af maden stimulerer appetitten. Giv patienten en god siddestilling. Hjælp patienten op at sidde. Gerne i en stol ved siden af sengen, hvis det er muligt. Hvis ikke, så sørg som minimum for at give en ekstra pude i ryggen. Man kan ikke ligge ned og spise. Det er besværligt at synke, og patienten føler sig syg, hvis han/hun ikke forlader sengen. En siddestilling med støtte i ryggen gør det meget mere behageligt at spise. Prioriter at tallerknen har mere end en farve. Husk i serveringen at prioritere grøntsager med farver med på tallerkenen, hvis det er muligt i forhold til rettens sammensætning. En indbydende tallerken med flere farver stimulerer synssansen og øger patientens appetit. Mængden af mad på fade tilpasses patienterne ved bordet. Når du serverer så undgå store fade med masser af mad på de borde, hvis der er småtspisende patienter. Afpas i stedet mængden af mad, så patienterne ikke føler sig overvældet. For småtspisende patienter kan et stort fad virke voldsomt og hæmmende for appetitten. Småtspisende kan bedre overskue små mængder af mad og vil derfor spise mere.

21 Rum

22 Måltiderne kan foregå enten på sengestuerne eller i opholdsstuen, og begge steder har de fysiske rammer stor indflydelse på patienternes måltidsoplevelse. Hvad har vi set? På sengestuerne er det især en udfordring for patienterne, at møblerne ikke er beregnet på spisning, og rummet i det hele taget ikke indbyder til måltider. Fx kan det være svært at indstille et klapbord til den rigtige højde, når patienten skal spise i senge: Patienten får maden serveret på en bakke, som bliver stillet på klapbordet. Men klappen er for langt nede til, at hun kan få den ind over sengen. Så hun må lade bakken stå på klappen og har i stedet tallerkenen stående på maven [citat feltnoter]. Opholdsstuen indbyder heller ikke umiddelbart til et godt spisemiljø. Det hænger sammen med på den ene side, at møblerne ligesom i sengestuerne bærer præg af at være institutionelle snarere end, at de signalerer hjem samt, at opholdsstuen udover måltider også bliver brugt til at afholde personalemøder, tage blodprøver og give medicin til patienterne. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Det institutionelle udtryk som præger både opholdsstue og sengestuer er med til at signalere sygdom over for patienter. Det giver en forringelse i måltidsoplevelsen. I stedet bør man tilstræbe at lade rum og møbler signalere en hjemlig stemning, der i højere grad vil kunne give patienterne en pause fra sygdommen. Til gengæld kan en god klargøring af spisemiljøet bidrage til en positiv måltidsoplevelse for patienterne, fx når medarbejderne husker at lufte ud inden måltidet eller når patienten placeres i en stol i stedet for i sengen.

23 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Rummet klargøres til måltidet. Der luftes ud og dækkes bord før alle måltider på både opholdsstue og sengestuer. På stuerne skal man samtidig være opmærksom på indstillingen af bordet i forhold til patientens siddehøjde. Både sengestue og fællesrum skal transformeres for at blive klar til at fungere som rum, hvor patienterne kan spise i stedet for rum, hvor de er syge. Udluftning og borddækning er minimum. Vær opmærksom på møblers placering. Fællesrummet kan med enkle midler som møblernes placering ofte i højere grad komme til at ligne et sted, hvor patienterne skal spise i stedet for et mødelokale til personalet. En hyggelig placering af møblerne giver et signal om hjemlige rammer i stedet for hospital og sygdom. Det øger patienternes appetit. Vær opmærksom på belysningen i både fællesrum og på sengestuer. Det bedste er, hvis der kan placeres en eller flere lamper, der hænger ned over bordene (fællesrum), eller en lille lampe med blødt lys i nærheden af bordet (sengestuer). Loftslys gør rummet koldt og gør det samtidig svært for især de ældre patienter at se, hvad de spiser. Lys over bordet skaber hygge og hjemlig stemning. Efterstræb en hjemlig atmosfære i både fællesrum og på sengestuer. Sørg som minimum for, at der ikke er unødig gennemgang i både fællesrum og sengestue under måltiderne. Når der ikke er gennemgang i rummet øges roen og samværet omkring måltidet. Det giver en langt mere hjemlig atmosfære og signalerer mindre hospital og sygdom. Overvej runde borde. Overvej hvis der skal skiftes møbler, om fællesrummet skal have runde i stedet for firkantede borde. Runde borde skaber en stemning af hjemlighed og samvær omkring måltidet. Samtidig er alle ved bordet ligeværdige, og ingen bliver isoleret, som det kan ske ved et firkantet bord.

24 Værtskab

25 Det helt centrale element i bestræbelsen på at give patienten en god måltidsoplevelse er, at der ydes et godt værtskab overfor patienterne. Det er i værtskabet, at måltidet overleveres til patienten. Værtskabet kan udfyldes af flere og skiftende medarbejdere og handler om den personlige omsorg for patientens spisning, som iscenesætter måltidet og giver patienten en god måltidsoplevelse. Hvad har vi set? Det ene af projekt Måltidsoplevelsers afsnit har en medarbejder med funktion af måltidsvært. Hun er på arbejde i tidsrummet , og hun har en meget positiv effekt på patienterne. Der opstår et tillidsforhold og hyggeligt kammeratskab mellem hende og patienterne. I det hele taget får værtens tilstedeværelse morgenmåltidet til at fungere på en meget positiv måde. Men ikke kun det. Værtskabet og værten i sig selv repræsenterer en meget vigtig funktion på afsnittet, fordi hun værdsættes af patienterne på en måde, der rækker ud over selve måltidet. Det fylder meget for et menneske at blive mødt med respekt og omsorg. Og denne situation skabes på en rigtig fin måde ved at yde et godt værtskab. Samtidig sikrer måltidsværten også en positiv opmærksomhed på nødningen af de småtspisende patienter. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? En stor del af måltidsværtens positive potentiale ligger i, at værtens relation til patienterne udelukkende er bygget op om mad og måltider. Relationen er altså renset for sygdom, og det giver værten mulighed for at se og omgås patienterne som mennesker og individer snarere end kun som patienter. Hvis måltidsværten sørger for at byde patienterne velkommen i opholdsstuen til måltiderne, og i det hele taget sørger for, at patienterne føler sig set og hørt under måltiderne, giver det muligheden for at påvirke patienternes måltidsoplevelse i en positiv retning, fordi det menneskelige samvær under måltidet skaber en tiltrængt pause fra sygdommen. En patient siger om den pågældende medarbejder: Hun er så sød og omsorgsfuld og kender alle og enhver [patient], mens en anden patient supplerer: Det første man falder over, er modtagelsen. Det vil sige, modtages man på en god måde til måltidet? Det synes jeg, at man gør [patient]. Også fra medarbejdernes perspektiv opleves værtsfunktionen positivt. Måltidsværten aflaster medarbejderne omkring måltiderne ved at udføre en række mad- og måltidsrelaterede opgaver, som de ikke selv har den fornødne tid til. Det skaber ro, og betyder mindre stress og mere overblik og energi til andre opgaver for medarbejderne: Det ville være en kæmpe hjælp, hvis der var en permanent i køkkenet, for så er det nemmere for os andre. Vi skal jo både sende folk ned og tage temperatur på maden og begynde at servere for dem, som måske er kommet [medarbejder].

26 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Udpeg en måltidsvært. Se værtskabet som ægte omsorg. Udpeg en eller flere medarbejdere, som så vidt muligt udelukkende varetager værtskab under og omkring måltiderne. Både til morgenmad, frokost og aftensmad. Fortæl dig selv og dine kolleger på afsnittet, at det at yde et godt værtskab for måltidet ikke er noget andet end at yde omsorg for patienterne, men derimod én og samme ting. Værtskabet er bygget op om måltider og ikke sygdom. Derfor bliver relationen mellem vært og patient to ligeværdige mennesker. Det skaber en god måltidsoplevelse, og giver patienten en pause fra sygdom. Det menneskelige samvær under måltidet giver patienten en følelse af tryghed, som skaber positive rammer for måltidsoplevelsen. Accepter værtskabet som arbejdsopgave. Når du eller en af dine kolleger har rollen som vært, er det vigtigt at tage det alvorligt. Du udfører en opgave, som er lige så vigtig som alle andre opgaver i løbet af dagen, fx pleje mv. Hvis værten ikke får ro til at udføre sine opgaver i forbindelse med måltidet, mister værtskabet sin pointe, og patienterne oplever måltidet som forhastet. Værtskabet skal have plads og tid. Byd velkommen i fællesrummet. Værten byder patienterne velkommen i en positiv tone. Hvis patienterne er lang tid om at samle sig, så byd da de først ankomne noget at drikke. Det får patienterne til at føle sig velkomne og trygge. Præsenter menuen. Værten præsenterer patienterne for menuen, når alle sidder til bords i fællesrummet. Præsentation af menuen skærper appetitten og understreger fællesskabet omkring måltidet. Vær positiv. Værten bruger positive tillægsord og vendinger i præsentation og omtale af maden. Undgå at overdrive din ros og sæt dig på forhånd ind i, hvad det er, du roser. Hvis værten roser maden, bliver patienterne også mere positivt stemt overfor maden. Positive tillægsord om maden skærper appetitten og muligheden for, at der ryger et ekstra stykke ned.

Forbedring af måltidsoplevelsen

Forbedring af måltidsoplevelsen Forbedring af måltidsoplevelsen hos ældre småtspisende patienter Bag projektet står: Glostrup Hospital og Konsulentfirmaet living+food Støttet af Helsefonden Indledning Dette er en komprimeret udgave af

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 3 Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling Tlf.: 78 42 28 70 2 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 3 I denne pjece er der praktiske oplysninger, som kan have betydning

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Kontaktpersonfunktionen:

Kontaktpersonfunktionen: Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du

Læs mere

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik

Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Pleje- og Demenscenter Klarahus - Mad og måltidspolitik Målet med Mad- og måltidspolitikken på Pleje- og Demenscenter Klarahus er at skabe den grundlæggende ramme om vores måltider. Både de ældre der har

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser

Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Frederiksberg Kommune Akaciegården Midlertidige Flexpladser Velkommen Akaciegården byder dig velkommen. På Akaciegården har vi 5 midlertidige Flexpladser. Hver bolig består af et dobbeltværelse indrettet

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere