Projekt Måltidsoplevelser: Forbedring af ældre småtspisende patienters måltidsoplevelse på Glostrup Hospital. Livingplusfood aps

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Måltidsoplevelser: Forbedring af ældre småtspisende patienters måltidsoplevelse på Glostrup Hospital. Livingplusfood aps"

Transkript

1 Projekt Måltidsoplevelser: Forbedring af ældre småtspisende patienters måltidsoplevelse på Glostrup Hospital Livingplusfood aps

2 I projekt Måltidsoplevelser har vi gennem på Glostrup Hospital undersøgt, hvordan patienternes måltidsoplevelser kan forbedres. Vi har primært koncentreret os om de ældre, småtspisende patienter indlagt på medicinsk og reumatologisk afdeling, men har samtidig været åbne for at medtage perspektiver fra andre patientgrupper. Derfor gør mange af konklusionerne sig gældende på tværs af patienters alder, køn, social status etc. Virksomheden Livingplusfood aps er projektets eksterne konsulent og har stået for at indsamle, forme og analysere viden hos patienter og medarbejdere samt at udvikle anbefalinger til, hvordan man fremadrettet kan forbedre patienters måltidsoplevelser. Centralkøkkenet på Glostrup Hospital er projektets ejer. Præmissen for projektet er, at maden ikke står i centrum. Projektets hovedfokus er en forståelse af spisningen og måltidet som en social begivenhed. Dermed ligger potentialet for forandring også primært i de sociale og kulturelle problemstillinger, som udspiller sig under måltiderne (Kofod 2002, Holm 2003). Dette fokus inkluderer bl.a. iscenesættelsen af måltidet samt måltidets prioritering og status på afsnittet. Analyser, tekst og fotos er udarbejdet af Livingplusfood aps. Projektet er støttet med midler fra Helsefonden.

3 Om projektet

4 I projekt Måltidsoplevelser har vi med udgangpunkt i et brugerdrevent innovationsperspektiv arbejdet intensivt med at undersøge potentialerne for, hvordan måltidsoplevelsen kan forbedres for patienterne under en hospitalsindlæggelse. Projektet har særligt fokuseret på ældre, småtspisende patienter, da mange ældre mennesker er i fare for at blive underernærede. Når et menneske er underernæret stiger risikoen for sygdom, lange rehabiliteringsforløb og hyppige indlæggelser på hospitalet (Sundhedsstyrelsen 2003). Og desværre bliver risikoen for underernæring ikke mindre, når man indlægges på et hospital, da appetitten ofte nedsættes yderligere ved sygdom. Derfor er ernæringen også en del af akkrediteringens krav til patientplejen på landets hospitaler. Hensigten med dette projekt har været at blive klogere på, hvordan man kan skabe en bedre måltidsoplevelse for patienterne på Glostrup Hospital og herigennem fremme lysten til at spise. Man kan gå så vidt som at sige, at nøglen til en bedre måltidsoplevelse for patienterne i høj grad ligger på de enkelte afdelinger, da det er her de fysiske, sociale og emotionelle rammer for måltidet skabes. En god måltidsoplevelse er ikke kun bestemt af kokkens evner, men i høj grad også af de personer, som serverer maden. En god måltidsoplevelse for patienterne kan derfor heller aldrig blive køkkenets ansvar alene. Når først maden har forladt køkkenet, er fuldendelsen af måltidsoplevelsen uden for deres kontrol. Fuldendelsen af oplevelsen sker på den enkelte afdeling og er dermed i hænderne på plejepersonalet. Hvis man ønsker at give patienterne en god måltidsoplevelse kræver det, at man bliver sig bevidst om, at måltidet er et tværfagligt samarbejde mellem køkkenet og plejepersonalet. Et vigtigt budskab er derfor, at ledelse og medarbejdere på hospitalets enkelte afdelinger er nødt til at blive sig bevidst om deres rolle og ansvar i forhold til patienterne måltidsoplevelse og lyst til at spise - og vigtigst af alt at handle i overensstemmelse med dette ansvar. Mere end bare mad Indledningsvist er det vigtigt at slå fast, at vi i dette projekt opfatter et måltid som mere end bare mad. Oplevelsen af måltidet som helhed spiller en væsentlig rolle i forhold til patienternes lyst til at spise og dermed i sidste ende deres samlede ernæringsindtag og ernæringsstatus (Holm 2003). Patienternes oplevelse af måltiderne kan derfor ikke reduceres til dét, der ligger på tallerkenen, men inkluderer en række sociale og kulturelle faktorer rundt om maden (Frisby 1997). En god måltidsoplevelse, som giver patienterne lyst til at spise, kræver tid, ro og rum. Og derfor er det også nødvendigt at højne måltidets status blandt afdelingernes øvrige opgaver samt sætte arbejdsgangene omkring måltiderne i system på de enkelte afdelinger. Hvis man ønsker at give patienterne en god måltidsoplevelse er det nødvendigt, at serveringen af mad og måltider bliver prioriteret som en central del af behandlingen. Dette ansvar påhviler i sidste ende hospitalets øverste ledelse. De fysiske, sociale og emotionelle rammer, som måltidet indtages i, har stor betydning for den samlede oplevelse af måltidet. Og netop derfor spiller også plejepersonalet en vigtig rolle i forhold til patienternes oplevelse af måltidet.

5 Metode

6 Hvis man ønsker at forbedre patienters måltidsoplevelser, må man starte med at fralægge sig alle antagelser og nysgerrigt spørge, hvad måltiderne egentlig betyder for patienterne? Hvorfor vælger én patient at møde op i opholdsstuen en halv time inden servering med strikketøjet under armen? Og hvorfor vælger en anden patient at spise i sengen i stedet for i opholdsstuen? Denne nysgerrighed tilfredsstilles gennem en indsamling af viden på de to udvalgte afsnit på Glostrup Hospital og hos udvalgte patienter. Vidensindsamlingen er udført gennem et antropologisk feltarbejde med deltagende observationer omkring måltiderne samt en kombination af dybdegående og strukturerede interviews med både patienter og medarbejdere. Projektets metode er designet ud fra ønsket om at gøre det så let som muligt at være nysgerrig på patienternes uopfyldte behov og de sociale mønstre omkring måltiderne. Ad denne vej kan vi bedst muligt iagttage måltidsoplevelsen udfolde sig i det levede liv og herigennem identificere og udfolde potentialerne for en forbedret måltidsoplevelse. Den skitserede antropologiske metode giver ikke et statistisk repræsentativt aftryk af patienternes tilfredshed med maden eller måltiderne. I stedet giver den med sin kombination af observationer og interviews en meget indgående (kvalitativ) indsigt i, hvad patienterne tænker og oplever, og hvordan de handler i forbindelse med måltiderne. Og ikke mindst hvorfor. Den forståelse tillader os i langt højere grad at opnå en dyb forståelse for patienterne og dermed en evne til at strukturere vores anbefalinger til forbedringer af patienternes måltidsoplevelser i tæt dialog med deres liv og behov.

7 I dette projekt er vores formål med metodedesignet derfor at udstikke en kurs for, hvordan vi kan bevæge os fra de helt brede og indledende undrende spørgsmål, sortere vores viden og spørgsmål undervejs gennem en analytisk proces, frem imod den endelige viden (V) og indsigt i problemstillingen omkring patienternes måltidsoplevelser. Se illustration på modsatte side.? V Projektets konklusioner og anbefalinger bygger på: Hypoteser formuleret med udgangspunkt i relevant faglitteratur 115 timers observationer fordelt på to afsnit 2 hele dages observationer på sengestuer 8 semi-strukturerede interviews med patienter under indlæggelse 4 hjemmebesøg hos patienter med dybdegående interviews (efter indlæggelse) 9 semi-strukturerede interviews med medarbejdere og ledere

8 Fakta om måltiderne

9 Som patient på Glostrup Hospital får man serveret tre hovedmåltider om dagen. Morgenmaden serveres kl. 8, frokosten kl. 12 og aftensmaden kl. 17. Som patient kan man vælge at spise måltiderne på sengestuen eller i opholdstuen. Derudover er det muligt at få mellemmåltider, som typisk serveres på en kaffevogn, som er placeret på gangen. Patienterne skal i høj grad selv opsøge mellemmåltiderne. Køkkenet producerer en oversigt over ugens menuer samt en dagsmenu, som hver enkelt afdeling kan vælge at printe ud. Ugemenuen viser en oversigt over valgmulighederne til frokost og aften (inkl. særlige diætformer) flere dage frem i tid. Dagsmenuen er udelukkende en oversigt over den enkelte dags menu til frokost og aften. Dagsmenuen indeholder ingen informationer om særlige diæter. Måltiderne produceres i Centralkøkkenet, og hver formiddag fragter portører maden fra køkkenet til afdelingerne. Hver afdeling er forsynet med udstyr, så opvarmningen af maden kan foregå på den enkelte afdeling. Om eftermiddagen sørger servicepersonalet for at tænde ovnen og sætte maden til opvarmning. Herefter er det plejepersonalet, som har ansvaret for at tage maden ud af ovnen, tjekke temperatur på maden og varetage serveringen til patienterne.

10 Indsigter og anbefalinger

11 Gennem analyse af observationer og interviews har vi identificeret 11 temaer, som alle har en betydning for patienternes måltidsoplevelse. På de følgende sider gennemgås temaerne enkeltvis og hver gennemgang afsluttes med anbefalinger til, hvordan man i forhold til dette tema kan forbedre måltidsoplevelsen. De 11 temaer, som påvirker patienternes oplevelse af måltidet, er: kommunikation bestilling klargøring af spisemiljø rum værtskab nødning afbrydelser sociale rammer organisering mellemmåltider mad Patienternes oplevelse af måltidet afhænger af de 11 temaer samlet set. Fx kan der sagtens serveres gourmetretter eller skabes et nyt bestillingssystem uden, at det isoleret set vil forbedre patientens samlede måltidsoplevelse. En forbedring af måltidsoplevelsen som helhed kræver derfor, at man sætter ind over for mere end et enkelt tema. Ved at iværksætte dette projekts anbefalinger vil man først og fremmest se en effekt på de ældre og småtspisende patienters ernæringsstatus. Men når det er sagt, har anbefalingerne potentiale til at forbedre måltidsoplevelsen for patienter generelt set, og kan derfor med fordel indføres i andre lokale sammenhænge og med positiv effekt i forhold til andre målgruppers oplevelse af måltidet på hospitalet. Nogle steder vil man kunne gennemføre alle idéer, mens man andre steder kun vil være i stand til at gennemføre enkelte som følge af lokale forhold og udfordringer. Det væsentlige er imidlertid ikke kun, at de foreslåede idéer og anbefalinger fra dette projekt bliver gennemført, men i lige så høj grad at man på landets hospitaler får skabt en generel forståelse for følgende: at patienters oplevelse af måltidet handler om mere end bare mad at man kan øge patienternes lyst til at spise ved at forbedre patienternes oplevelse af måltidet som helhed at patienters ernæringsstaus og måltidsoplevelse kræver tværfagligt samarbejde mellem køkken og plejepersonale at patienters lyst til at spise kræver, at plejepersonalet tager ansvar for måltidet og påtager sig rollen som værter at måltidets status bliver højnet, således at mad og måltider bliver betragtet og prioriteret, som en central del af behandlingen

12 Kommunikation

13 Hvad har vi set? En forudsætning for at skabe en god måltidsoplevelse er, at patienterne ved, hvad man kan få at spise og hvornår. Men overordnet synes der at mangle en klar strategi for kommunikationen omkring dette. Kommunikationen om mad og måltider foregår fortrinsvis skriftligt gennem uge- og dagsmenuer samt køkkenets pjece om spisetider, særlige diæter og valgmuligheder. Både menuer og måltids-pjece er glimrende tiltag, men desværre står den skriftlige kommunikation ofte alene, og bliver ikke suppleret af mundtlig kommunikation fra plejepersonalet. Som nyindlagt patient står sygdom og usikkerhed om forløb og fremtid øverst på dagsordenen. Derfor bliver den skriftlige kommunikation omkring mad og måltider let overhørt og forsvinder desuden i mængden af den øvrige information, som patienten skal forholde sig til. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Konsekvensen af den manglende strategi for kommunikationen omkring menuer og måltidskultur resulterer i, at patienterne bliver usikre i forhold til, hvilke muligheder de har for at få noget at spise, og hvordan de skal agere under måltiderne på afdelingen. Samtidig er både dagsmenu og ugemenu meget sårbare overfor ændringer, fordi de er fortrykte. Når køkkenet fx ændrer på menuen, eller afdelingen løber tør for en ret, opleves kommunikationen ikke længere positivt fra et patientperspektiv. Derimod bliver det en kilde til skuffelse, fordi det er svært at forstå, at man ikke kan få en ret, som står på menukortet. En oversigt over dagens menu opleves positivt af patienterne, og det er med til at skabe forventningsglæde om det forestående måltid. Men det er desværre ikke altid, at patienterne opdager menuerne. Ugemenuerne hænger ofte på opslagstavler og køleskabe, hvor de nemt forsvinder mellem anden information. Kommunikationen omkring menuerne er derfor ofte usynlig for patienterne. Ugemenuen kan for nogle patienter forekomme uoverskuelig, da ikke alle patienter kan overskue at tænke flere dage frem i forhold til mad og måltider. Særligt ikke når appetitten er lille eller fraværende. Det er heller ikke alle patienter, som kan gennemskue den meget specifikke information om for eksempel diætformer, symboler eller indforståede termer som dessert til syge mm. Overordnet set synes ugemenuerne i højere grad at henvende sig til plejepersonalet end patienter. Dagsmenuerne er mere overskuelige for patienterne end ugemenuerne. Men de bliver desværre ikke brugt på alle afdelinger. Styrken ved dagsmenuerne er, at de kan lægges på bordene i opholdsstuen eller uddeles til patienter på sengestuerne.

14 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Planlægning af kommunikationen af og omkring måltiderne. Læg en klar og helhedsorienteret strategi for mad- og måltidskommunikationen fra hospitalet som overordnet niveau ned til hver enkelt afsnit. Brug mange forskellige kommunikationskanaler. Hvis kommunikationen af mad og måltider ikke får status som et vigtigt indsatsområde vil menuer, måltidstips mv. drukne i anden information, som i øjeblikket prioriteres højere. Plakat om måltidets vigtighed og måltidstips på sengestuerne. Der opsættes en indrammet plakat på hver sengestue med måltidstips i stil med: Husk mellemmåltider, spørg gerne efter mere at spise etc. En plakat med måltidstips iscenesætter ligesom dagens menu måltidet tættere på patienten og signalerer samtidig madens og måltidets vigtighed fra afdelingens side. Synliggør menuer. Undgå kun at hænge menuer på fx opslagstavler og køleskabe, hvor de nemt forsvinder mellem anden information. Menuerne opleves positivt af patienterne, når de bliver gjort opmærksom på dem, fordi de skaber forventningsglæde om det forestående måltid. Prioriter i højere grad dagsmenuer end ugemenuer. Dagens menu på sengestuerne. Brug dagsmenuerne aktivt. De kan lægges på bordene i fællesrummet eller uddeles til patienterne ved måltidets start. En dagsmenu er mere personlig og mere overskuelig end en ugemenu. Der opsættes et menukort for dagens menu på en central plads på hver sengestue. Brug evt. en skifteramme eller lignende, så det ser fint ud uden, at det kræver store anstrengelser at udskifte den. En ugemenu kan være uoverskuelig især for småtspisende, som ofte ikke kan overskue at tænke flere dage frem i forhold til mad og måltider. En dagsmenu skaber derimod appetit. Et menukort centralt placeret på sengestuerne skærper patientens appetit og husker ham/hende på vigtigheden af at spise. Samtidig signalerer en dagens menu, at maden er frisk. Mundtlig kommunikation af måltiderne. Brug masser af positive tillægsord, når du præsenterer retterne og sæt dig ind i, hvad der er på menuen, så du kan svare på patienters spørgsmål om indhold og tilbehør i retterne. Mundtlig og positiv kommunikation iscenesætter måltidet som en glædelig begivenhed og giver appetit.

15 Bestilling

16 Hvis patientens bestilling af måltidet forløber på en uhensigtsmæssig måde, eller hvis patienten ikke kan få det, som menuen lover, er det et brudt løfte, som kan have en negativ indvirkning på patienternes oplevelse af måltidet som helhed. Hvad har vi set? Patienterne har valget mellem to retter om aftenen, men ofte sker det, at den ene ret slipper op, hvorfor et antal patienter må nøjes med at tage det, de kan få. Det gør, at også medarbejdere kan opleve bestillingssystemet som ufleksibelt: Det er meget tungt, at man skal bestille inden klokken 8 til aftensmaden, fordi hvad så hvis der kommer 5 patienter ind i løbet af eftermiddagen? [medarbejder]. Det samme gælder for eksempel bestilling af specialkost (halal, glutenfri, vegetar etc.), hvor der er lang respons tid. Hvis der bestilles specialkost, kan der, afhængig af indlæggelsestidspunktet, gå op til flere dage, inden det er muligt at efterkomme patientens behov. Denne mangel på fleksibilitet kan også blive en kilde til frustration blandt medarbejderne, som står ansigt til ansigt med skuffede patienter og må bruge kræfter på at forklare, hvorfor de ikke kan få en ret, som står på menukortet: Sommetider er der jo faktisk ikke, så de alle sammen kan nå at vælge. For så er der måske ikke så meget af hver ret, og så når den ene at slippe op. Det er lidt frustrerende, og patienterne forstår det ikke helt. De sidder jo og læser på menukortet, og nogle gange er det så noget andet, der kommer op. Og det forvirrer patienterne. Nu havde de lige bestemt sig for, at de skulle have det dér, og så har jeg det ikke. Det, synes jeg godt, kan være lidt frustrerende [medarbejder]. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Bestillingen har stor indflydelse på, hvordan patienterne oplever måltidet, fordi man kan komme til at skabe falske forventninger: Hvis den ene ret slipper op, er det kun de patienter, som har bestilt først, som har et reelt valg mellem de to retter. Det er svært for patienterne at forstå, at de ikke kan få en ret, som står på menukortet. Valgfriheden kan ende med at blive en kilde til skuffelse, som indvirker negativt på den samlede måltidsoplevelse, fordi man giver patienten et valg, som efterfølgende ofte ikke kan opfyldes. For patienterne bliver der dermed tale om et pseudovalg snarere end egentlig valgfrihed.

17 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Skab et system for, hvordan medarbejderne kan holde øje med, hvilke retter der bliver udsolgt. Indbyg fleksibilitet i bestillingssystem mellem afsnit og køkken. Medarbejderne bør kunne holde øje med, hvilke retter der er udsolgt, inden de præsenterer og tager bestilling fra den enkelte patient på sengestuen. Tvivl skaber utryghed hos patienterne. Et fleksibelt bestillingssystem kan måske eliminere den lange responstid, som der er på både medarbejdernes almindelige bestilling samt på bestilling af specialkost. Hvis bestillingen forløber dårligt, eller hvis patienten ikke kan få det, som menuen lover, opleves det som et brudt løfte, som vil indvirke negativt på måltidsoplevelsen. Selvom menuen lover en bestemt ret, kan der hurtigt blive indlagt flere patienter, end man har forudbestilt mad til (= hurtigere udsolgte retter). Det skaber falske forventninger hos patienterne.

18 Klargøring af spisemiljø

19 Nogle af de helt essentielle elementer i klargøringen af spisemiljøet er, at der luftes ud inden måltidet, at patienten gøres klar og at hendes siddestilling afpasses til spisning (dvs. hvis patienten spiser på sengestuen, bør hun såvidt muligt ikke ligge i sengen og spise), at der dækkes pænt bord til hvert måltid, samt at der i forbindelse med serveringen er klare spilleregler for måltidets forløb. Hvis disse elementer er på plads som et minimum, er det meget nemmere at skabe en positiv atmosfære for patienten at modtage og opleve måltidet i. Set under ét har klargøringen en indflydelse på patienternes måltidsoplevelse, som er svær at overdrive: To medarbejdere lufter ud i lokalet og får mændene op at sidde inden morgenmaden. Den ene skal ind i opholdsstuen og spise, den anden bliver på sengestuen. Begge patienter holder af frisk luft. Miljøet skal være friskt, inden man sætter sig til at spise (...) Men det må heller ikke være for koldt, understreger patienten. Den kvindelige medarbejder kommer med bakken med morgenmad og fortæller patienten, hvad der er på tallerkenen. Da hun forlader sengestuen, siger hun velbekomme. Patienten smiler [citat fra feltnoter]. Hvad har vi set? Det skaber glæde og en god måltidsoplevelse hos patienterne, når sengestuerne bliver gjort klar til måltiderne. Det kan dreje sig om helt små ting. Hvis medarbejderne for eksempel husker og har tid til at lufte ud inden servering samt indstille sengebordet til den rigtige højde for patienten. I praksis udfordres klargøringen af, at der er rigtig mange opgaver for plejepersonalet. De skal tage maden ud af ovnen, tage temperatur, portionsanrette til hver enkelt patient og servere maden for patienterne i dagligstuen eller på sengestuerne. Samtidig er det ikke altid let for dem at finde ud af, hvilket tilbehør køkkenet har tiltænkt de forskellige retter. Personalets mange opgaver gør tilsammen, at måltiderne anses for at være besværlige og i øvrigt mindre vigtige end behandling og pleje. Det gør, at opmærksomheden på klargøringen af spisemiljøet kan blive nedprioriteret til fordel for plejeopgaverne, der af personalet ses som tættere på deres kernefaglighed. Når det gælder serveringen af måltidet, foregår det til frokost og aftensmad ofte på bakker både i opholdsstuen og på sengestuerne. I modsætning hertil er der ingen bakker til morgenmaden i fællesrummet. Her er bordene i dækket med kopper, glas og bestik, samtidig med, at nybagt brød, smør og marmelade stilles på bordene, så patienterne kan se maden og selv kan forsyne sig. På sengestuerne serveres også morgenmaden på bakker. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Morgenmaden er det måltid på hospitalet, som kommer tættest på at ligne måltiderne derhjemme. Der er fx konsekvent ingen bakker, og det betyder, til forskel fra frokost og aftensmad, at patienterne i mindre grad er afgrænset fra hinanden. Signalet til morgenmaden er derfor, at de i højere grad er fælles om måltidet. Afstanden mellem maden og patienten mindskes, når patienterne selv kan forsyne sig med fx brød, smør og marmelade. Dette forhold er desuden med til at fastholde en fornemmelse af hverdag og give en pause fra sygdommen. På de afsnit eller på sengestuerne, hvor patienterne ikke selv kan tage maden, er det til gengæld medarbejdernes opgave at mindske denne afstand mellem patient og mad ved at præsentere og servere maden i en positiv tone og med mange positive tillægsord for de enkelte elementer i retterne.

20 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Luft ud inden måltidet. Brug 5-10 minutter på at åbne et vindue og få lidt frisk luft ind i lokalet, hvad enten det er sengestue eller fællesrum. Et friskt spisemiljø minder mindre om hospital. Derfor har patienten lettere ved at føle sig i en normal og hjemlig situation. Fortæl hvad der er på menuen og brug positive tillægsord. Ved serveringen bør du være omhyggelig og positiv i din præsentation af menuen. Undgå ligegyldighed eller negativitet overfor maden. En positiv præsentation af maden stimulerer appetitten. Giv patienten en god siddestilling. Hjælp patienten op at sidde. Gerne i en stol ved siden af sengen, hvis det er muligt. Hvis ikke, så sørg som minimum for at give en ekstra pude i ryggen. Man kan ikke ligge ned og spise. Det er besværligt at synke, og patienten føler sig syg, hvis han/hun ikke forlader sengen. En siddestilling med støtte i ryggen gør det meget mere behageligt at spise. Prioriter at tallerknen har mere end en farve. Husk i serveringen at prioritere grøntsager med farver med på tallerkenen, hvis det er muligt i forhold til rettens sammensætning. En indbydende tallerken med flere farver stimulerer synssansen og øger patientens appetit. Mængden af mad på fade tilpasses patienterne ved bordet. Når du serverer så undgå store fade med masser af mad på de borde, hvis der er småtspisende patienter. Afpas i stedet mængden af mad, så patienterne ikke føler sig overvældet. For småtspisende patienter kan et stort fad virke voldsomt og hæmmende for appetitten. Småtspisende kan bedre overskue små mængder af mad og vil derfor spise mere.

21 Rum

22 Måltiderne kan foregå enten på sengestuerne eller i opholdsstuen, og begge steder har de fysiske rammer stor indflydelse på patienternes måltidsoplevelse. Hvad har vi set? På sengestuerne er det især en udfordring for patienterne, at møblerne ikke er beregnet på spisning, og rummet i det hele taget ikke indbyder til måltider. Fx kan det være svært at indstille et klapbord til den rigtige højde, når patienten skal spise i senge: Patienten får maden serveret på en bakke, som bliver stillet på klapbordet. Men klappen er for langt nede til, at hun kan få den ind over sengen. Så hun må lade bakken stå på klappen og har i stedet tallerkenen stående på maven [citat feltnoter]. Opholdsstuen indbyder heller ikke umiddelbart til et godt spisemiljø. Det hænger sammen med på den ene side, at møblerne ligesom i sengestuerne bærer præg af at være institutionelle snarere end, at de signalerer hjem samt, at opholdsstuen udover måltider også bliver brugt til at afholde personalemøder, tage blodprøver og give medicin til patienterne. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Det institutionelle udtryk som præger både opholdsstue og sengestuer er med til at signalere sygdom over for patienter. Det giver en forringelse i måltidsoplevelsen. I stedet bør man tilstræbe at lade rum og møbler signalere en hjemlig stemning, der i højere grad vil kunne give patienterne en pause fra sygdommen. Til gengæld kan en god klargøring af spisemiljøet bidrage til en positiv måltidsoplevelse for patienterne, fx når medarbejderne husker at lufte ud inden måltidet eller når patienten placeres i en stol i stedet for i sengen.

23 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Rummet klargøres til måltidet. Der luftes ud og dækkes bord før alle måltider på både opholdsstue og sengestuer. På stuerne skal man samtidig være opmærksom på indstillingen af bordet i forhold til patientens siddehøjde. Både sengestue og fællesrum skal transformeres for at blive klar til at fungere som rum, hvor patienterne kan spise i stedet for rum, hvor de er syge. Udluftning og borddækning er minimum. Vær opmærksom på møblers placering. Fællesrummet kan med enkle midler som møblernes placering ofte i højere grad komme til at ligne et sted, hvor patienterne skal spise i stedet for et mødelokale til personalet. En hyggelig placering af møblerne giver et signal om hjemlige rammer i stedet for hospital og sygdom. Det øger patienternes appetit. Vær opmærksom på belysningen i både fællesrum og på sengestuer. Det bedste er, hvis der kan placeres en eller flere lamper, der hænger ned over bordene (fællesrum), eller en lille lampe med blødt lys i nærheden af bordet (sengestuer). Loftslys gør rummet koldt og gør det samtidig svært for især de ældre patienter at se, hvad de spiser. Lys over bordet skaber hygge og hjemlig stemning. Efterstræb en hjemlig atmosfære i både fællesrum og på sengestuer. Sørg som minimum for, at der ikke er unødig gennemgang i både fællesrum og sengestue under måltiderne. Når der ikke er gennemgang i rummet øges roen og samværet omkring måltidet. Det giver en langt mere hjemlig atmosfære og signalerer mindre hospital og sygdom. Overvej runde borde. Overvej hvis der skal skiftes møbler, om fællesrummet skal have runde i stedet for firkantede borde. Runde borde skaber en stemning af hjemlighed og samvær omkring måltidet. Samtidig er alle ved bordet ligeværdige, og ingen bliver isoleret, som det kan ske ved et firkantet bord.

24 Værtskab

25 Det helt centrale element i bestræbelsen på at give patienten en god måltidsoplevelse er, at der ydes et godt værtskab overfor patienterne. Det er i værtskabet, at måltidet overleveres til patienten. Værtskabet kan udfyldes af flere og skiftende medarbejdere og handler om den personlige omsorg for patientens spisning, som iscenesætter måltidet og giver patienten en god måltidsoplevelse. Hvad har vi set? Det ene af projekt Måltidsoplevelsers afsnit har en medarbejder med funktion af måltidsvært. Hun er på arbejde i tidsrummet , og hun har en meget positiv effekt på patienterne. Der opstår et tillidsforhold og hyggeligt kammeratskab mellem hende og patienterne. I det hele taget får værtens tilstedeværelse morgenmåltidet til at fungere på en meget positiv måde. Men ikke kun det. Værtskabet og værten i sig selv repræsenterer en meget vigtig funktion på afsnittet, fordi hun værdsættes af patienterne på en måde, der rækker ud over selve måltidet. Det fylder meget for et menneske at blive mødt med respekt og omsorg. Og denne situation skabes på en rigtig fin måde ved at yde et godt værtskab. Samtidig sikrer måltidsværten også en positiv opmærksomhed på nødningen af de småtspisende patienter. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? En stor del af måltidsværtens positive potentiale ligger i, at værtens relation til patienterne udelukkende er bygget op om mad og måltider. Relationen er altså renset for sygdom, og det giver værten mulighed for at se og omgås patienterne som mennesker og individer snarere end kun som patienter. Hvis måltidsværten sørger for at byde patienterne velkommen i opholdsstuen til måltiderne, og i det hele taget sørger for, at patienterne føler sig set og hørt under måltiderne, giver det muligheden for at påvirke patienternes måltidsoplevelse i en positiv retning, fordi det menneskelige samvær under måltidet skaber en tiltrængt pause fra sygdommen. En patient siger om den pågældende medarbejder: Hun er så sød og omsorgsfuld og kender alle og enhver [patient], mens en anden patient supplerer: Det første man falder over, er modtagelsen. Det vil sige, modtages man på en god måde til måltidet? Det synes jeg, at man gør [patient]. Også fra medarbejdernes perspektiv opleves værtsfunktionen positivt. Måltidsværten aflaster medarbejderne omkring måltiderne ved at udføre en række mad- og måltidsrelaterede opgaver, som de ikke selv har den fornødne tid til. Det skaber ro, og betyder mindre stress og mere overblik og energi til andre opgaver for medarbejderne: Det ville være en kæmpe hjælp, hvis der var en permanent i køkkenet, for så er det nemmere for os andre. Vi skal jo både sende folk ned og tage temperatur på maden og begynde at servere for dem, som måske er kommet [medarbejder].

26 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Udpeg en måltidsvært. Se værtskabet som ægte omsorg. Udpeg en eller flere medarbejdere, som så vidt muligt udelukkende varetager værtskab under og omkring måltiderne. Både til morgenmad, frokost og aftensmad. Fortæl dig selv og dine kolleger på afsnittet, at det at yde et godt værtskab for måltidet ikke er noget andet end at yde omsorg for patienterne, men derimod én og samme ting. Værtskabet er bygget op om måltider og ikke sygdom. Derfor bliver relationen mellem vært og patient to ligeværdige mennesker. Det skaber en god måltidsoplevelse, og giver patienten en pause fra sygdom. Det menneskelige samvær under måltidet giver patienten en følelse af tryghed, som skaber positive rammer for måltidsoplevelsen. Accepter værtskabet som arbejdsopgave. Når du eller en af dine kolleger har rollen som vært, er det vigtigt at tage det alvorligt. Du udfører en opgave, som er lige så vigtig som alle andre opgaver i løbet af dagen, fx pleje mv. Hvis værten ikke får ro til at udføre sine opgaver i forbindelse med måltidet, mister værtskabet sin pointe, og patienterne oplever måltidet som forhastet. Værtskabet skal have plads og tid. Byd velkommen i fællesrummet. Værten byder patienterne velkommen i en positiv tone. Hvis patienterne er lang tid om at samle sig, så byd da de først ankomne noget at drikke. Det får patienterne til at føle sig velkomne og trygge. Præsenter menuen. Værten præsenterer patienterne for menuen, når alle sidder til bords i fællesrummet. Præsentation af menuen skærper appetitten og understreger fællesskabet omkring måltidet. Vær positiv. Værten bruger positive tillægsord og vendinger i præsentation og omtale af maden. Undgå at overdrive din ros og sæt dig på forhånd ind i, hvad det er, du roser. Hvis værten roser maden, bliver patienterne også mere positivt stemt overfor maden. Positive tillægsord om maden skærper appetitten og muligheden for, at der ryger et ekstra stykke ned.

Forbedring af måltidsoplevelsen

Forbedring af måltidsoplevelsen Forbedring af måltidsoplevelsen hos ældre småtspisende patienter Bag projektet står: Glostrup Hospital og Konsulentfirmaet living+food Støttet af Helsefonden Indledning Dette er en komprimeret udgave af

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Mad og måltider i Børnehuset Basthøj

Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Mad og måltider i Børnehuset Basthøj Overordnede mål: Basthøj kost- og bevægelsespolitik tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad, måltid og bevægelse.

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Fra køkken til patient

Fra køkken til patient Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system

Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

RESUME... 1 1. BAGGRUND OG METODE...

RESUME... 1 1. BAGGRUND OG METODE... Undersøgelse af patienternes tilfredshed med maden på Regionshospitalets Horsens Udarbejdet af: Mia Rasholt, Kostkonsulent /kl. diætist Centralkøkkenet Kirsten Knudsen, ledende økonoma Centralkøkkenet

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH?

Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Mad og ernæring! Hvad skal der til for, at vi sammen løfter opgaven på OUH? Tirsdag den 30. august 2016 oversygeplejerske Anne-Mette Thomsen afd. X og oversygeplejerske Anette Pedersen afd. B Formål med

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Patientinformation Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Velkommen til A120 Afdelingens adresse Vejle Sygehus Kabbeltoft 25 7100 Vejle Direkte

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Velkommen til afdeling 242

Velkommen til afdeling 242 Information til patienter og pårørende Velkommen til afdeling 242 Kardiologi, Endokrinologi og Nefrologi Marts 2010 Medicinsk afd. 242 Ris eller ros modtager vi gerne: VELKOMMEN Med denne pjece vil vi

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling

VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET. Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling VELKOMMEN BØRNEAFSNITTET Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgisk afdeling Afdelingen: Ortopædkirurgisk børneafsnit modtager patienter i alderen 0-18 år. Afsnittet er placeret på Ortopædkirurgisk sengeafdeling

Læs mere

Værdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt?

Værdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt? Præsentation Værdig ældremad Hvad er værdig ældremad? Det er mad man har lyst til at spise fordi det ser lækkert ud, dufter dejligt og smager godt Hvorfor er mad vigtigt? Det er dejligt Det er livsnødvendig

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik. Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 Revideret juni 2016 1 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE 2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Værdighedspolitik 2016

Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitikken 2016 er en politik, der samler Ishøj Kommunes overordnede visioner og prioriteringer for en værdig ældrepleje. Politikken har fokus på,

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4

Læs mere

Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap

Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap Af Tina Pensdorf, Blindenetværket i Københavns Amt Videncenter for Synshandicap Gode råd om borddækning og spiseteknik

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab

Læs mere

Velkommen. Indholdsfortegnelse. Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Mad og kvalitet...

Velkommen. Indholdsfortegnelse. Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Mad og kvalitet... Velkommen Vi glæder os til at give dig dejlige madoplevelser hver dag, som kunde hos Din Private Kok. Vi brænder for, at tilberede gode og velsmagende måltider af høj kvalitet som er hjemmelavede, sunde

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler

Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler Mellemmåltider til småtspisende patienter på hospitaler Erfaringer fra pilotprojekt Workshop i Underernærings netværk, 30. januar 2008 Mie Bendtsen, Øresund Food Network www.oresundfood.org Projekt Grænseløs

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Øre-, næse- og halsafdeling A130 Patientinformation Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Velkommen til Vejle Sygehus Øre-, næse- og halsafdeling A130 Rev. maj 2008 Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Afdelingens adresse

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Medicinsk Afdeling M2. Velkommen

Medicinsk Afdeling M2. Velkommen Velkommen Personalet i Afdeling M2 vil gerne med denne mappe byde dig velkommen. Velkomstmappen giver dig nogle praktiske oplysninger, der gerne skulle være med til at give dig et godt indlæggelsesforløb.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Frokostordning i dagtilbud.

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Afrapportering af statusmøder afholdt med køkkenpersonale og daglige ledere fra dagtilbud med frokostordning. Der er gennemført 2 dialogmøder med henholdsvis køkkenpersonalet

Læs mere

Geriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre.

Geriatrisk afsnit G2. Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Geriatrisk afsnit G2 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afsnit G2 På dette afsnit indlægges ældre patienter

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens.

Vi vil sikre at børnene får viden om mad, smag og konsistens. Mad og måltider i Børnehuset Hvidehøj. Overordnede mål: Hvidehøjs mad og måltider tager afsæt i Egedals kommunes politik samt Ganløse Slagslundes bestyrelses overordnede mål for mad og måltider. Vi vil

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Forudsigelige regler og rutiner

Forudsigelige regler og rutiner 1 Forudsigelige regler og rutiner Der findes vidt forskellige opdragelsesstile, der spænder lige fra det meget strikse med kæft trit og retning til det helt laissez faire, hvor alt er tilladt. Man kan

Læs mere

Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger

Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger Oldekolle boligfællesskab til ældre med kognitive begrænsninger Lovgrundlag/ Formål I boligfællesskabet Oldekolle tilbydes beboerne støtte efter 83 i Lov om social service: 83 - Personlig hjælp, omsorg

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere