Projekt Måltidsoplevelser: Forbedring af ældre småtspisende patienters måltidsoplevelse på Glostrup Hospital. Livingplusfood aps

Transkript

1 Projekt Måltidsoplevelser: Forbedring af ældre småtspisende patienters måltidsoplevelse på Glostrup Hospital Livingplusfood aps

2 I projekt Måltidsoplevelser har vi gennem på Glostrup Hospital undersøgt, hvordan patienternes måltidsoplevelser kan forbedres. Vi har primært koncentreret os om de ældre, småtspisende patienter indlagt på medicinsk og reumatologisk afdeling, men har samtidig været åbne for at medtage perspektiver fra andre patientgrupper. Derfor gør mange af konklusionerne sig gældende på tværs af patienters alder, køn, social status etc. Virksomheden Livingplusfood aps er projektets eksterne konsulent og har stået for at indsamle, forme og analysere viden hos patienter og medarbejdere samt at udvikle anbefalinger til, hvordan man fremadrettet kan forbedre patienters måltidsoplevelser. Centralkøkkenet på Glostrup Hospital er projektets ejer. Præmissen for projektet er, at maden ikke står i centrum. Projektets hovedfokus er en forståelse af spisningen og måltidet som en social begivenhed. Dermed ligger potentialet for forandring også primært i de sociale og kulturelle problemstillinger, som udspiller sig under måltiderne (Kofod 2002, Holm 2003). Dette fokus inkluderer bl.a. iscenesættelsen af måltidet samt måltidets prioritering og status på afsnittet. Analyser, tekst og fotos er udarbejdet af Livingplusfood aps. Projektet er støttet med midler fra Helsefonden.

3 Om projektet

4 I projekt Måltidsoplevelser har vi med udgangpunkt i et brugerdrevent innovationsperspektiv arbejdet intensivt med at undersøge potentialerne for, hvordan måltidsoplevelsen kan forbedres for patienterne under en hospitalsindlæggelse. Projektet har særligt fokuseret på ældre, småtspisende patienter, da mange ældre mennesker er i fare for at blive underernærede. Når et menneske er underernæret stiger risikoen for sygdom, lange rehabiliteringsforløb og hyppige indlæggelser på hospitalet (Sundhedsstyrelsen 2003). Og desværre bliver risikoen for underernæring ikke mindre, når man indlægges på et hospital, da appetitten ofte nedsættes yderligere ved sygdom. Derfor er ernæringen også en del af akkrediteringens krav til patientplejen på landets hospitaler. Hensigten med dette projekt har været at blive klogere på, hvordan man kan skabe en bedre måltidsoplevelse for patienterne på Glostrup Hospital og herigennem fremme lysten til at spise. Man kan gå så vidt som at sige, at nøglen til en bedre måltidsoplevelse for patienterne i høj grad ligger på de enkelte afdelinger, da det er her de fysiske, sociale og emotionelle rammer for måltidet skabes. En god måltidsoplevelse er ikke kun bestemt af kokkens evner, men i høj grad også af de personer, som serverer maden. En god måltidsoplevelse for patienterne kan derfor heller aldrig blive køkkenets ansvar alene. Når først maden har forladt køkkenet, er fuldendelsen af måltidsoplevelsen uden for deres kontrol. Fuldendelsen af oplevelsen sker på den enkelte afdeling og er dermed i hænderne på plejepersonalet. Hvis man ønsker at give patienterne en god måltidsoplevelse kræver det, at man bliver sig bevidst om, at måltidet er et tværfagligt samarbejde mellem køkkenet og plejepersonalet. Et vigtigt budskab er derfor, at ledelse og medarbejdere på hospitalets enkelte afdelinger er nødt til at blive sig bevidst om deres rolle og ansvar i forhold til patienterne måltidsoplevelse og lyst til at spise - og vigtigst af alt at handle i overensstemmelse med dette ansvar. Mere end bare mad Indledningsvist er det vigtigt at slå fast, at vi i dette projekt opfatter et måltid som mere end bare mad. Oplevelsen af måltidet som helhed spiller en væsentlig rolle i forhold til patienternes lyst til at spise og dermed i sidste ende deres samlede ernæringsindtag og ernæringsstatus (Holm 2003). Patienternes oplevelse af måltiderne kan derfor ikke reduceres til dét, der ligger på tallerkenen, men inkluderer en række sociale og kulturelle faktorer rundt om maden (Frisby 1997). En god måltidsoplevelse, som giver patienterne lyst til at spise, kræver tid, ro og rum. Og derfor er det også nødvendigt at højne måltidets status blandt afdelingernes øvrige opgaver samt sætte arbejdsgangene omkring måltiderne i system på de enkelte afdelinger. Hvis man ønsker at give patienterne en god måltidsoplevelse er det nødvendigt, at serveringen af mad og måltider bliver prioriteret som en central del af behandlingen. Dette ansvar påhviler i sidste ende hospitalets øverste ledelse. De fysiske, sociale og emotionelle rammer, som måltidet indtages i, har stor betydning for den samlede oplevelse af måltidet. Og netop derfor spiller også plejepersonalet en vigtig rolle i forhold til patienternes oplevelse af måltidet.

5 Metode

6 Hvis man ønsker at forbedre patienters måltidsoplevelser, må man starte med at fralægge sig alle antagelser og nysgerrigt spørge, hvad måltiderne egentlig betyder for patienterne? Hvorfor vælger én patient at møde op i opholdsstuen en halv time inden servering med strikketøjet under armen? Og hvorfor vælger en anden patient at spise i sengen i stedet for i opholdsstuen? Denne nysgerrighed tilfredsstilles gennem en indsamling af viden på de to udvalgte afsnit på Glostrup Hospital og hos udvalgte patienter. Vidensindsamlingen er udført gennem et antropologisk feltarbejde med deltagende observationer omkring måltiderne samt en kombination af dybdegående og strukturerede interviews med både patienter og medarbejdere. Projektets metode er designet ud fra ønsket om at gøre det så let som muligt at være nysgerrig på patienternes uopfyldte behov og de sociale mønstre omkring måltiderne. Ad denne vej kan vi bedst muligt iagttage måltidsoplevelsen udfolde sig i det levede liv og herigennem identificere og udfolde potentialerne for en forbedret måltidsoplevelse. Den skitserede antropologiske metode giver ikke et statistisk repræsentativt aftryk af patienternes tilfredshed med maden eller måltiderne. I stedet giver den med sin kombination af observationer og interviews en meget indgående (kvalitativ) indsigt i, hvad patienterne tænker og oplever, og hvordan de handler i forbindelse med måltiderne. Og ikke mindst hvorfor. Den forståelse tillader os i langt højere grad at opnå en dyb forståelse for patienterne og dermed en evne til at strukturere vores anbefalinger til forbedringer af patienternes måltidsoplevelser i tæt dialog med deres liv og behov.

7 I dette projekt er vores formål med metodedesignet derfor at udstikke en kurs for, hvordan vi kan bevæge os fra de helt brede og indledende undrende spørgsmål, sortere vores viden og spørgsmål undervejs gennem en analytisk proces, frem imod den endelige viden (V) og indsigt i problemstillingen omkring patienternes måltidsoplevelser. Se illustration på modsatte side.? V Projektets konklusioner og anbefalinger bygger på: Hypoteser formuleret med udgangspunkt i relevant faglitteratur 115 timers observationer fordelt på to afsnit 2 hele dages observationer på sengestuer 8 semi-strukturerede interviews med patienter under indlæggelse 4 hjemmebesøg hos patienter med dybdegående interviews (efter indlæggelse) 9 semi-strukturerede interviews med medarbejdere og ledere

8 Fakta om måltiderne

9 Som patient på Glostrup Hospital får man serveret tre hovedmåltider om dagen. Morgenmaden serveres kl. 8, frokosten kl. 12 og aftensmaden kl. 17. Som patient kan man vælge at spise måltiderne på sengestuen eller i opholdstuen. Derudover er det muligt at få mellemmåltider, som typisk serveres på en kaffevogn, som er placeret på gangen. Patienterne skal i høj grad selv opsøge mellemmåltiderne. Køkkenet producerer en oversigt over ugens menuer samt en dagsmenu, som hver enkelt afdeling kan vælge at printe ud. Ugemenuen viser en oversigt over valgmulighederne til frokost og aften (inkl. særlige diætformer) flere dage frem i tid. Dagsmenuen er udelukkende en oversigt over den enkelte dags menu til frokost og aften. Dagsmenuen indeholder ingen informationer om særlige diæter. Måltiderne produceres i Centralkøkkenet, og hver formiddag fragter portører maden fra køkkenet til afdelingerne. Hver afdeling er forsynet med udstyr, så opvarmningen af maden kan foregå på den enkelte afdeling. Om eftermiddagen sørger servicepersonalet for at tænde ovnen og sætte maden til opvarmning. Herefter er det plejepersonalet, som har ansvaret for at tage maden ud af ovnen, tjekke temperatur på maden og varetage serveringen til patienterne.

10 Indsigter og anbefalinger

11 Gennem analyse af observationer og interviews har vi identificeret 11 temaer, som alle har en betydning for patienternes måltidsoplevelse. På de følgende sider gennemgås temaerne enkeltvis og hver gennemgang afsluttes med anbefalinger til, hvordan man i forhold til dette tema kan forbedre måltidsoplevelsen. De 11 temaer, som påvirker patienternes oplevelse af måltidet, er: kommunikation bestilling klargøring af spisemiljø rum værtskab nødning afbrydelser sociale rammer organisering mellemmåltider mad Patienternes oplevelse af måltidet afhænger af de 11 temaer samlet set. Fx kan der sagtens serveres gourmetretter eller skabes et nyt bestillingssystem uden, at det isoleret set vil forbedre patientens samlede måltidsoplevelse. En forbedring af måltidsoplevelsen som helhed kræver derfor, at man sætter ind over for mere end et enkelt tema. Ved at iværksætte dette projekts anbefalinger vil man først og fremmest se en effekt på de ældre og småtspisende patienters ernæringsstatus. Men når det er sagt, har anbefalingerne potentiale til at forbedre måltidsoplevelsen for patienter generelt set, og kan derfor med fordel indføres i andre lokale sammenhænge og med positiv effekt i forhold til andre målgruppers oplevelse af måltidet på hospitalet. Nogle steder vil man kunne gennemføre alle idéer, mens man andre steder kun vil være i stand til at gennemføre enkelte som følge af lokale forhold og udfordringer. Det væsentlige er imidlertid ikke kun, at de foreslåede idéer og anbefalinger fra dette projekt bliver gennemført, men i lige så høj grad at man på landets hospitaler får skabt en generel forståelse for følgende: at patienters oplevelse af måltidet handler om mere end bare mad at man kan øge patienternes lyst til at spise ved at forbedre patienternes oplevelse af måltidet som helhed at patienters ernæringsstaus og måltidsoplevelse kræver tværfagligt samarbejde mellem køkken og plejepersonale at patienters lyst til at spise kræver, at plejepersonalet tager ansvar for måltidet og påtager sig rollen som værter at måltidets status bliver højnet, således at mad og måltider bliver betragtet og prioriteret, som en central del af behandlingen

12 Kommunikation

13 Hvad har vi set? En forudsætning for at skabe en god måltidsoplevelse er, at patienterne ved, hvad man kan få at spise og hvornår. Men overordnet synes der at mangle en klar strategi for kommunikationen omkring dette. Kommunikationen om mad og måltider foregår fortrinsvis skriftligt gennem uge- og dagsmenuer samt køkkenets pjece om spisetider, særlige diæter og valgmuligheder. Både menuer og måltids-pjece er glimrende tiltag, men desværre står den skriftlige kommunikation ofte alene, og bliver ikke suppleret af mundtlig kommunikation fra plejepersonalet. Som nyindlagt patient står sygdom og usikkerhed om forløb og fremtid øverst på dagsordenen. Derfor bliver den skriftlige kommunikation omkring mad og måltider let overhørt og forsvinder desuden i mængden af den øvrige information, som patienten skal forholde sig til. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Konsekvensen af den manglende strategi for kommunikationen omkring menuer og måltidskultur resulterer i, at patienterne bliver usikre i forhold til, hvilke muligheder de har for at få noget at spise, og hvordan de skal agere under måltiderne på afdelingen. Samtidig er både dagsmenu og ugemenu meget sårbare overfor ændringer, fordi de er fortrykte. Når køkkenet fx ændrer på menuen, eller afdelingen løber tør for en ret, opleves kommunikationen ikke længere positivt fra et patientperspektiv. Derimod bliver det en kilde til skuffelse, fordi det er svært at forstå, at man ikke kan få en ret, som står på menukortet. En oversigt over dagens menu opleves positivt af patienterne, og det er med til at skabe forventningsglæde om det forestående måltid. Men det er desværre ikke altid, at patienterne opdager menuerne. Ugemenuerne hænger ofte på opslagstavler og køleskabe, hvor de nemt forsvinder mellem anden information. Kommunikationen omkring menuerne er derfor ofte usynlig for patienterne. Ugemenuen kan for nogle patienter forekomme uoverskuelig, da ikke alle patienter kan overskue at tænke flere dage frem i forhold til mad og måltider. Særligt ikke når appetitten er lille eller fraværende. Det er heller ikke alle patienter, som kan gennemskue den meget specifikke information om for eksempel diætformer, symboler eller indforståede termer som dessert til syge mm. Overordnet set synes ugemenuerne i højere grad at henvende sig til plejepersonalet end patienter. Dagsmenuerne er mere overskuelige for patienterne end ugemenuerne. Men de bliver desværre ikke brugt på alle afdelinger. Styrken ved dagsmenuerne er, at de kan lægges på bordene i opholdsstuen eller uddeles til patienter på sengestuerne.

14 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Planlægning af kommunikationen af og omkring måltiderne. Læg en klar og helhedsorienteret strategi for mad- og måltidskommunikationen fra hospitalet som overordnet niveau ned til hver enkelt afsnit. Brug mange forskellige kommunikationskanaler. Hvis kommunikationen af mad og måltider ikke får status som et vigtigt indsatsområde vil menuer, måltidstips mv. drukne i anden information, som i øjeblikket prioriteres højere. Plakat om måltidets vigtighed og måltidstips på sengestuerne. Der opsættes en indrammet plakat på hver sengestue med måltidstips i stil med: Husk mellemmåltider, spørg gerne efter mere at spise etc. En plakat med måltidstips iscenesætter ligesom dagens menu måltidet tættere på patienten og signalerer samtidig madens og måltidets vigtighed fra afdelingens side. Synliggør menuer. Undgå kun at hænge menuer på fx opslagstavler og køleskabe, hvor de nemt forsvinder mellem anden information. Menuerne opleves positivt af patienterne, når de bliver gjort opmærksom på dem, fordi de skaber forventningsglæde om det forestående måltid. Prioriter i højere grad dagsmenuer end ugemenuer. Dagens menu på sengestuerne. Brug dagsmenuerne aktivt. De kan lægges på bordene i fællesrummet eller uddeles til patienterne ved måltidets start. En dagsmenu er mere personlig og mere overskuelig end en ugemenu. Der opsættes et menukort for dagens menu på en central plads på hver sengestue. Brug evt. en skifteramme eller lignende, så det ser fint ud uden, at det kræver store anstrengelser at udskifte den. En ugemenu kan være uoverskuelig især for småtspisende, som ofte ikke kan overskue at tænke flere dage frem i forhold til mad og måltider. En dagsmenu skaber derimod appetit. Et menukort centralt placeret på sengestuerne skærper patientens appetit og husker ham/hende på vigtigheden af at spise. Samtidig signalerer en dagens menu, at maden er frisk. Mundtlig kommunikation af måltiderne. Brug masser af positive tillægsord, når du præsenterer retterne og sæt dig ind i, hvad der er på menuen, så du kan svare på patienters spørgsmål om indhold og tilbehør i retterne. Mundtlig og positiv kommunikation iscenesætter måltidet som en glædelig begivenhed og giver appetit.

15 Bestilling

16 Hvis patientens bestilling af måltidet forløber på en uhensigtsmæssig måde, eller hvis patienten ikke kan få det, som menuen lover, er det et brudt løfte, som kan have en negativ indvirkning på patienternes oplevelse af måltidet som helhed. Hvad har vi set? Patienterne har valget mellem to retter om aftenen, men ofte sker det, at den ene ret slipper op, hvorfor et antal patienter må nøjes med at tage det, de kan få. Det gør, at også medarbejdere kan opleve bestillingssystemet som ufleksibelt: Det er meget tungt, at man skal bestille inden klokken 8 til aftensmaden, fordi hvad så hvis der kommer 5 patienter ind i løbet af eftermiddagen? [medarbejder]. Det samme gælder for eksempel bestilling af specialkost (halal, glutenfri, vegetar etc.), hvor der er lang respons tid. Hvis der bestilles specialkost, kan der, afhængig af indlæggelsestidspunktet, gå op til flere dage, inden det er muligt at efterkomme patientens behov. Denne mangel på fleksibilitet kan også blive en kilde til frustration blandt medarbejderne, som står ansigt til ansigt med skuffede patienter og må bruge kræfter på at forklare, hvorfor de ikke kan få en ret, som står på menukortet: Sommetider er der jo faktisk ikke, så de alle sammen kan nå at vælge. For så er der måske ikke så meget af hver ret, og så når den ene at slippe op. Det er lidt frustrerende, og patienterne forstår det ikke helt. De sidder jo og læser på menukortet, og nogle gange er det så noget andet, der kommer op. Og det forvirrer patienterne. Nu havde de lige bestemt sig for, at de skulle have det dér, og så har jeg det ikke. Det, synes jeg godt, kan være lidt frustrerende [medarbejder]. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Bestillingen har stor indflydelse på, hvordan patienterne oplever måltidet, fordi man kan komme til at skabe falske forventninger: Hvis den ene ret slipper op, er det kun de patienter, som har bestilt først, som har et reelt valg mellem de to retter. Det er svært for patienterne at forstå, at de ikke kan få en ret, som står på menukortet. Valgfriheden kan ende med at blive en kilde til skuffelse, som indvirker negativt på den samlede måltidsoplevelse, fordi man giver patienten et valg, som efterfølgende ofte ikke kan opfyldes. For patienterne bliver der dermed tale om et pseudovalg snarere end egentlig valgfrihed.

17 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Skab et system for, hvordan medarbejderne kan holde øje med, hvilke retter der bliver udsolgt. Indbyg fleksibilitet i bestillingssystem mellem afsnit og køkken. Medarbejderne bør kunne holde øje med, hvilke retter der er udsolgt, inden de præsenterer og tager bestilling fra den enkelte patient på sengestuen. Tvivl skaber utryghed hos patienterne. Et fleksibelt bestillingssystem kan måske eliminere den lange responstid, som der er på både medarbejdernes almindelige bestilling samt på bestilling af specialkost. Hvis bestillingen forløber dårligt, eller hvis patienten ikke kan få det, som menuen lover, opleves det som et brudt løfte, som vil indvirke negativt på måltidsoplevelsen. Selvom menuen lover en bestemt ret, kan der hurtigt blive indlagt flere patienter, end man har forudbestilt mad til (= hurtigere udsolgte retter). Det skaber falske forventninger hos patienterne.

18 Klargøring af spisemiljø

19 Nogle af de helt essentielle elementer i klargøringen af spisemiljøet er, at der luftes ud inden måltidet, at patienten gøres klar og at hendes siddestilling afpasses til spisning (dvs. hvis patienten spiser på sengestuen, bør hun såvidt muligt ikke ligge i sengen og spise), at der dækkes pænt bord til hvert måltid, samt at der i forbindelse med serveringen er klare spilleregler for måltidets forløb. Hvis disse elementer er på plads som et minimum, er det meget nemmere at skabe en positiv atmosfære for patienten at modtage og opleve måltidet i. Set under ét har klargøringen en indflydelse på patienternes måltidsoplevelse, som er svær at overdrive: To medarbejdere lufter ud i lokalet og får mændene op at sidde inden morgenmaden. Den ene skal ind i opholdsstuen og spise, den anden bliver på sengestuen. Begge patienter holder af frisk luft. Miljøet skal være friskt, inden man sætter sig til at spise (...) Men det må heller ikke være for koldt, understreger patienten. Den kvindelige medarbejder kommer med bakken med morgenmad og fortæller patienten, hvad der er på tallerkenen. Da hun forlader sengestuen, siger hun velbekomme. Patienten smiler [citat fra feltnoter]. Hvad har vi set? Det skaber glæde og en god måltidsoplevelse hos patienterne, når sengestuerne bliver gjort klar til måltiderne. Det kan dreje sig om helt små ting. Hvis medarbejderne for eksempel husker og har tid til at lufte ud inden servering samt indstille sengebordet til den rigtige højde for patienten. I praksis udfordres klargøringen af, at der er rigtig mange opgaver for plejepersonalet. De skal tage maden ud af ovnen, tage temperatur, portionsanrette til hver enkelt patient og servere maden for patienterne i dagligstuen eller på sengestuerne. Samtidig er det ikke altid let for dem at finde ud af, hvilket tilbehør køkkenet har tiltænkt de forskellige retter. Personalets mange opgaver gør tilsammen, at måltiderne anses for at være besværlige og i øvrigt mindre vigtige end behandling og pleje. Det gør, at opmærksomheden på klargøringen af spisemiljøet kan blive nedprioriteret til fordel for plejeopgaverne, der af personalet ses som tættere på deres kernefaglighed. Når det gælder serveringen af måltidet, foregår det til frokost og aftensmad ofte på bakker både i opholdsstuen og på sengestuerne. I modsætning hertil er der ingen bakker til morgenmaden i fællesrummet. Her er bordene i dækket med kopper, glas og bestik, samtidig med, at nybagt brød, smør og marmelade stilles på bordene, så patienterne kan se maden og selv kan forsyne sig. På sengestuerne serveres også morgenmaden på bakker. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Morgenmaden er det måltid på hospitalet, som kommer tættest på at ligne måltiderne derhjemme. Der er fx konsekvent ingen bakker, og det betyder, til forskel fra frokost og aftensmad, at patienterne i mindre grad er afgrænset fra hinanden. Signalet til morgenmaden er derfor, at de i højere grad er fælles om måltidet. Afstanden mellem maden og patienten mindskes, når patienterne selv kan forsyne sig med fx brød, smør og marmelade. Dette forhold er desuden med til at fastholde en fornemmelse af hverdag og give en pause fra sygdommen. På de afsnit eller på sengestuerne, hvor patienterne ikke selv kan tage maden, er det til gengæld medarbejdernes opgave at mindske denne afstand mellem patient og mad ved at præsentere og servere maden i en positiv tone og med mange positive tillægsord for de enkelte elementer i retterne.

20 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Luft ud inden måltidet. Brug 5-10 minutter på at åbne et vindue og få lidt frisk luft ind i lokalet, hvad enten det er sengestue eller fællesrum. Et friskt spisemiljø minder mindre om hospital. Derfor har patienten lettere ved at føle sig i en normal og hjemlig situation. Fortæl hvad der er på menuen og brug positive tillægsord. Ved serveringen bør du være omhyggelig og positiv i din præsentation af menuen. Undgå ligegyldighed eller negativitet overfor maden. En positiv præsentation af maden stimulerer appetitten. Giv patienten en god siddestilling. Hjælp patienten op at sidde. Gerne i en stol ved siden af sengen, hvis det er muligt. Hvis ikke, så sørg som minimum for at give en ekstra pude i ryggen. Man kan ikke ligge ned og spise. Det er besværligt at synke, og patienten føler sig syg, hvis han/hun ikke forlader sengen. En siddestilling med støtte i ryggen gør det meget mere behageligt at spise. Prioriter at tallerknen har mere end en farve. Husk i serveringen at prioritere grøntsager med farver med på tallerkenen, hvis det er muligt i forhold til rettens sammensætning. En indbydende tallerken med flere farver stimulerer synssansen og øger patientens appetit. Mængden af mad på fade tilpasses patienterne ved bordet. Når du serverer så undgå store fade med masser af mad på de borde, hvis der er småtspisende patienter. Afpas i stedet mængden af mad, så patienterne ikke føler sig overvældet. For småtspisende patienter kan et stort fad virke voldsomt og hæmmende for appetitten. Småtspisende kan bedre overskue små mængder af mad og vil derfor spise mere.

21 Rum

22 Måltiderne kan foregå enten på sengestuerne eller i opholdsstuen, og begge steder har de fysiske rammer stor indflydelse på patienternes måltidsoplevelse. Hvad har vi set? På sengestuerne er det især en udfordring for patienterne, at møblerne ikke er beregnet på spisning, og rummet i det hele taget ikke indbyder til måltider. Fx kan det være svært at indstille et klapbord til den rigtige højde, når patienten skal spise i senge: Patienten får maden serveret på en bakke, som bliver stillet på klapbordet. Men klappen er for langt nede til, at hun kan få den ind over sengen. Så hun må lade bakken stå på klappen og har i stedet tallerkenen stående på maven [citat feltnoter]. Opholdsstuen indbyder heller ikke umiddelbart til et godt spisemiljø. Det hænger sammen med på den ene side, at møblerne ligesom i sengestuerne bærer præg af at være institutionelle snarere end, at de signalerer hjem samt, at opholdsstuen udover måltider også bliver brugt til at afholde personalemøder, tage blodprøver og give medicin til patienterne. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? Det institutionelle udtryk som præger både opholdsstue og sengestuer er med til at signalere sygdom over for patienter. Det giver en forringelse i måltidsoplevelsen. I stedet bør man tilstræbe at lade rum og møbler signalere en hjemlig stemning, der i højere grad vil kunne give patienterne en pause fra sygdommen. Til gengæld kan en god klargøring af spisemiljøet bidrage til en positiv måltidsoplevelse for patienterne, fx når medarbejderne husker at lufte ud inden måltidet eller når patienten placeres i en stol i stedet for i sengen.

23 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Rummet klargøres til måltidet. Der luftes ud og dækkes bord før alle måltider på både opholdsstue og sengestuer. På stuerne skal man samtidig være opmærksom på indstillingen af bordet i forhold til patientens siddehøjde. Både sengestue og fællesrum skal transformeres for at blive klar til at fungere som rum, hvor patienterne kan spise i stedet for rum, hvor de er syge. Udluftning og borddækning er minimum. Vær opmærksom på møblers placering. Fællesrummet kan med enkle midler som møblernes placering ofte i højere grad komme til at ligne et sted, hvor patienterne skal spise i stedet for et mødelokale til personalet. En hyggelig placering af møblerne giver et signal om hjemlige rammer i stedet for hospital og sygdom. Det øger patienternes appetit. Vær opmærksom på belysningen i både fællesrum og på sengestuer. Det bedste er, hvis der kan placeres en eller flere lamper, der hænger ned over bordene (fællesrum), eller en lille lampe med blødt lys i nærheden af bordet (sengestuer). Loftslys gør rummet koldt og gør det samtidig svært for især de ældre patienter at se, hvad de spiser. Lys over bordet skaber hygge og hjemlig stemning. Efterstræb en hjemlig atmosfære i både fællesrum og på sengestuer. Sørg som minimum for, at der ikke er unødig gennemgang i både fællesrum og sengestue under måltiderne. Når der ikke er gennemgang i rummet øges roen og samværet omkring måltidet. Det giver en langt mere hjemlig atmosfære og signalerer mindre hospital og sygdom. Overvej runde borde. Overvej hvis der skal skiftes møbler, om fællesrummet skal have runde i stedet for firkantede borde. Runde borde skaber en stemning af hjemlighed og samvær omkring måltidet. Samtidig er alle ved bordet ligeværdige, og ingen bliver isoleret, som det kan ske ved et firkantet bord.

24 Værtskab

25 Det helt centrale element i bestræbelsen på at give patienten en god måltidsoplevelse er, at der ydes et godt værtskab overfor patienterne. Det er i værtskabet, at måltidet overleveres til patienten. Værtskabet kan udfyldes af flere og skiftende medarbejdere og handler om den personlige omsorg for patientens spisning, som iscenesætter måltidet og giver patienten en god måltidsoplevelse. Hvad har vi set? Det ene af projekt Måltidsoplevelsers afsnit har en medarbejder med funktion af måltidsvært. Hun er på arbejde i tidsrummet , og hun har en meget positiv effekt på patienterne. Der opstår et tillidsforhold og hyggeligt kammeratskab mellem hende og patienterne. I det hele taget får værtens tilstedeværelse morgenmåltidet til at fungere på en meget positiv måde. Men ikke kun det. Værtskabet og værten i sig selv repræsenterer en meget vigtig funktion på afsnittet, fordi hun værdsættes af patienterne på en måde, der rækker ud over selve måltidet. Det fylder meget for et menneske at blive mødt med respekt og omsorg. Og denne situation skabes på en rigtig fin måde ved at yde et godt værtskab. Samtidig sikrer måltidsværten også en positiv opmærksomhed på nødningen af de småtspisende patienter. Hvad er konsekvensen for patientens måltidsoplevelse? En stor del af måltidsværtens positive potentiale ligger i, at værtens relation til patienterne udelukkende er bygget op om mad og måltider. Relationen er altså renset for sygdom, og det giver værten mulighed for at se og omgås patienterne som mennesker og individer snarere end kun som patienter. Hvis måltidsværten sørger for at byde patienterne velkommen i opholdsstuen til måltiderne, og i det hele taget sørger for, at patienterne føler sig set og hørt under måltiderne, giver det muligheden for at påvirke patienternes måltidsoplevelse i en positiv retning, fordi det menneskelige samvær under måltidet skaber en tiltrængt pause fra sygdommen. En patient siger om den pågældende medarbejder: Hun er så sød og omsorgsfuld og kender alle og enhver [patient], mens en anden patient supplerer: Det første man falder over, er modtagelsen. Det vil sige, modtages man på en god måde til måltidet? Det synes jeg, at man gør [patient]. Også fra medarbejdernes perspektiv opleves værtsfunktionen positivt. Måltidsværten aflaster medarbejderne omkring måltiderne ved at udføre en række mad- og måltidsrelaterede opgaver, som de ikke selv har den fornødne tid til. Det skaber ro, og betyder mindre stress og mere overblik og energi til andre opgaver for medarbejderne: Det ville være en kæmpe hjælp, hvis der var en permanent i køkkenet, for så er det nemmere for os andre. Vi skal jo både sende folk ned og tage temperatur på maden og begynde at servere for dem, som måske er kommet [medarbejder].

26 Anbefaling Uddybning Hvorfor? Udpeg en måltidsvært. Se værtskabet som ægte omsorg. Udpeg en eller flere medarbejdere, som så vidt muligt udelukkende varetager værtskab under og omkring måltiderne. Både til morgenmad, frokost og aftensmad. Fortæl dig selv og dine kolleger på afsnittet, at det at yde et godt værtskab for måltidet ikke er noget andet end at yde omsorg for patienterne, men derimod én og samme ting. Værtskabet er bygget op om måltider og ikke sygdom. Derfor bliver relationen mellem vært og patient to ligeværdige mennesker. Det skaber en god måltidsoplevelse, og giver patienten en pause fra sygdom. Det menneskelige samvær under måltidet giver patienten en følelse af tryghed, som skaber positive rammer for måltidsoplevelsen. Accepter værtskabet som arbejdsopgave. Når du eller en af dine kolleger har rollen som vært, er det vigtigt at tage det alvorligt. Du udfører en opgave, som er lige så vigtig som alle andre opgaver i løbet af dagen, fx pleje mv. Hvis værten ikke får ro til at udføre sine opgaver i forbindelse med måltidet, mister værtskabet sin pointe, og patienterne oplever måltidet som forhastet. Værtskabet skal have plads og tid. Byd velkommen i fællesrummet. Værten byder patienterne velkommen i en positiv tone. Hvis patienterne er lang tid om at samle sig, så byd da de først ankomne noget at drikke. Det får patienterne til at føle sig velkomne og trygge. Præsenter menuen. Værten præsenterer patienterne for menuen, når alle sidder til bords i fællesrummet. Præsentation af menuen skærper appetitten og understreger fællesskabet omkring måltidet. Vær positiv. Værten bruger positive tillægsord og vendinger i præsentation og omtale af maden. Undgå at overdrive din ros og sæt dig på forhånd ind i, hvad det er, du roser. Hvis værten roser maden, bliver patienterne også mere positivt stemt overfor maden. Positive tillægsord om maden skærper appetitten og muligheden for, at der ryger et ekstra stykke ned.