Udkast til tekster og kortmateriale til. Idékatalog for Grønnegadekvarteret. Maj 2014
|
|
- Bertha Ida Holst
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast til tekster og kortmateriale til Idékatalog for Grønnegadekvarteret Maj 0
2 Indhold Forord... Error! Bookmark not defined. Et idékatalog for Grønnegadekvarteret... Error! Bookmark not defined. Kort der viser afgrænsningen... Error! Bookmark not defined. Grønnegadekvarteret beskrivelse af området... Error! Bookmark not defined. Diagram der viser kvarterets bevægelsesmønstre om natten... Error! Bookmark not defined. Indsatserne... Error! Bookmark not defined. Et sammenhængende kvarter... Error! Bookmark not defined. Et sammenhængende kvarter Tre pladser... Error! Bookmark not defined. Kort der viser de tre pladser... Error! Bookmark not defined. Visualisering, der rumligt viser forslag til plads... Error! Bookmark not defined. Visualisering, der rumligt viser forslag til plads... Error! Bookmark not defined. Visualisering, der rumligt viser forslag til plads... Error! Bookmark not defined. Et sammenhængende kvarter Det grønne... Error! Bookmark not defined. Kort der viser træernes placering sammen med de eksisterende... Error! Bookmark not defined. Et sammenhængende kvarter Indgange... Error! Bookmark not defined. Kort der viser indgangene... Error! Bookmark not defined. Et sammenhængende kvarter Parkeringspladsen et partnerskab... Error! Bookmark not defined. Et godt sted at være for alle... Error! Bookmark not defined. Et godt sted at være for alle Renhold... Error! Bookmark not defined. Et godt sted at være for alle Tryghed... Error! Bookmark not defined. Et godt sted at være for alle Cykelparkering... Error! Bookmark not defined. Områder hvor der vil være særligt fokus på den fremtidige løsning af cykelparkeringsforhold.... Error! Bookmark not defined. Et godt sted at være for alle Inventar... Error! Bookmark not defined. Idékatalogets samlede indsatser... Error! Bookmark not defined. Interessenternes holdninger baggrunden for idékatalog for Grønnegadekvarteret... Error! Bookmark not defined.
3 Forord
4 Et idékatalog for Grønnegadekvarteret Ved Budget 0 besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at der skulle udarbejdes et idékatalog for Grønnegadekvarteret. Parterne var enige om, at idékataloget skulle fokusere på to typer indsatser: - Den fysiske indretning af gader og pladser - Udvikling af kvarterets særlige identitet som handels- og bylivsområde Indsatserne skal skabe en samlet profil og lokal identitet for Grønnegadekvarteret samt sikre forbedringer for kvarterets trafikanter. Derudover vedtog parterne, at idékataloget skulle udarbejdes på baggrund af en grundig dialog med borgere, brugere og erhvervsdrivende i området, og der blev lagt særlig vægt på en god inddragelse af lokale holdninger og idéer til udvikling af Grønnegadekvarteret. Med aftalen blev der afsat penge til udarbejdelsen af dette katalog samt frigivet midler til at gennemføre mindre forbedringer i kvarteret. Parterne var enige om, at hvis idékataloget genererede yderligere behov for indsatser, måtte der søges om finansiering i Budget 0. Processen Idékataloget er udarbejdet på baggrund af en grundig dialog. I processen har beboere, grundejere, erhvervsdrivende og 0 brugere tilkendegivet deres holdninger og idéer. Derudover er der kommet henvendelser til projektets . I analysefasen blev der foretaget en -timers antropologisk undersøgelse af kvarteret, som har givet viden omkring brugen af området på forskellige tider af døgnet samt input fra brugerne. Ligeledes er der foretaget en undersøgelse blandt kvarterets beboere ved at ringe på døren hos alle og spørge om deres meninger og forslag til kvarterets udvikling. For at inddrage brugerne af området yderligere er der afholdt en event i kvarteret fire timer på en lørdag, hvor brugerne kunne give deres bud på kvarterets fremtid. Under en workshop for de erhvervsdrivende i kvarteret blev kvarteret diskuteret ud fra emnerne: Det grønne, den rene bydel, trafik/parkering og stemning og inventar. Afslutningsvis har der været afholdt møder med grundejere, følgegruppe og referencegruppe samt et stort fællesmøde på Københavns Rådhus den. marts 0 for alle interesserede parter, hvor den foreløbige skitse til idékataloget blev præsenteret og diskuteret. Forud for dialogen med interessenterne afsøgte forvaltningen, hvilke erfaringer politiet havde med kvarteret. Ligeledes afsøgte forvaltningen interne erfaringer med henholdsvis renhold og parkering i kvarteret. Disse erfaringer er indarbejdet i idékataloget sammen med de øvrige erfaringer fra processen. Fra de inddragede beboere, brugere og erhvervsdrivende er der kommet mange ønsker, holdninger og idéer til området. En del er enslydende, men der er også fremkommet mange divergerende udsagn. Man kan konkludere, at det ikke kun er måden kvarteret bruges på, der er kontrastfyldt. Det er også opfattelsen
5 af kvarteret og holdningerne til, hvordan man udvikler og løser de udfordringer, der opstår i et kvarter, der ligger lige i hjertet af København.
6 B A A A B Borgergade E F 0 0 K D C H A G F 0 Gothersgade 0 Borgergade F 0C E D C L ristian IX's IX's Gade Gade 0 B A B A 0B 0A B A E D C B A A Ny Østergade A D B C A B C Grønnegade A B C A Gothersgade A A 0 Store Regnegade 0 A 0 A 0 A Ny Adelgade A 0 A Kongens Nytor Nytor Sværtegadegade 0 Grønnegade 0 0B A 0A Pistolstræde 0 Hovedvagtsgade A A C B A 0B 0A Pilestræde B A A A B A H K A B C Antonigade F G E 0 D D D D B B D C Ny Østergade B A B A Østergade A K C C A C C B B D E 0 A A B 0A 0A Kristen Bernikows Gade Gade A C A 0 C A 0B de Pilestræde B A A Bremerholm A A 0A 0 Lille Kongensgade 0 B A
7 Grønnegadekvarteret beskrivelse af området Grønnegadekvarteret er af beboerne og brugerne ofte beskrevet som et kontrastfyldt område. De fem små charmerende gader summer intenst af byliv med eksklusive butikker og mange besøgende om dagen. Om natten skifter kvarteret karakter og udvikler sig fra de tidlige aftentimer til langt ud på morgenen til en til tider kaotisk samling af feststemte gæster, skrald og larm til stor gene for beboerne og de erhvervsdrivende, der skal åbne butikkerne for de handlende. Der er en klar opdeling i kvarteret i nattelivet. De yngre besøgende bevæger sig fortrinsvist af Store Regnegade og den midterste del af Ny Østergade om natten. Store Regnegade er præget af barer og gæster som opholder sig på gaden, men med Gothersgade som nabo er Store Regnegade også et byrum præget af gennemgang fra Gothersgade mod Sværtegade. Gaden præges om natten og i de tidlige morgentimer af affald, larm fra nattelivet, gæster som kaster op ved butikkernes indgange og af mænd, der vælger porte og især parkeringspladsens hegn til at tisse op ad. Den anden del af kvarteret fra Grønnegade og hen til Strøget opleves roligere om natten. Gæsterne til Cafe Victor og Balthazar, begge placeret på hjørnerne af Ny Østergade og Hovedvagtsgade, er et ældre og mere velhavende klientel, som hovedsageligt benytter sig af de taxaer, der venter udenfor, når de skal videre. Fra omkring kl..0 begynder varevogne, klapvogne og ansatte at indfinde sig, kvarteret skifter karakter og ruster sig gradvist til dagen, der kommer. Handlende og turister siver fortrinsvist ind i kvarteret fra Ny Østergades sydlige del og Grønnegade. Butikkerne lukker ved -tiden, og de mange handlende bliver erstattet af restaurant- og bargæsternes indtræden. Således lever Grønnegadekvarteret hele døgnet.
8 B A A A B Borgergade E F 0 0 K D C H A G F 0 Gothersgade 0 Borgergade F 0C E D C L ristian IX's IX's Gade Gade 0 B A B A 0B 0A B A E D C B A A Ny Østergade A D B C A B C Grønnegade A B C A Gothersgade A A 0 Store Regnegade 0 A 0 A 0 A Ny Adelgade A 0 A Kongens Nytor Nytor Sværtegadegade 0 Grønnegade 0 0B A 0A Pistolstræde 0 Hovedvagtsgade A A C B A 0B 0A Pilestræde B A A A B A H K A B C Antonigade F G E 0 D D D D B B D C Ny Østergade B A B A Østergade A K C C A C C B B D E 0 A A B 0A 0A Kristen Bernikows Gade Gade A C A 0 C A 0B de Pilestræde B A A Bremerholm A A 0A 0 Lille Kongensgade 0 B A
9 Indsatserne Med udgangspunkt i de mange input, der er modtaget i processen, er initiativerne blevet opdelt i to kategorier: - Et sammenhængende kvarter : Initiativer der omhandler det æstetiske, fysisk sammenhængende kvarter, der skaber en samlet profil og lokal identitet i området. - Et godt sted at være for alle : Initiativer der handler om, at kvarteret skal være et sted, der fungerer, er rart at være i og som styrker grundlaget for kvarterets eksisterende by- og handelsliv. Under disse to overskrifter er idékataloget opdelt i indsatser, der er nærmere beskrevet på de næste sider. Et sammenhængende kvarter Grønnegadekvarteret er et kvarter, der lever hele døgnet og som bliver brugt af mange forskellige mennesker til mange forskellige formål. Hvad enten man bor, handler, spiser, fester eller arbejder i kvarteret, er det vigtigt, at kvarterets særlige identitet tydeligt opleves på trods af, eller måske netop med udgangspunkt i, de mange forskellige mennesker og funktioner. For at opnå dét skal der arbejdes med identiteten, tilhørsforholdet og sammenhængen i kvarteret. Dette afsnit vil primært fokusere på sammenhænge i forhold til den fysiske del, der omhandler det offentlige rums konkrete udformning. Det indeholder fire indsatsområder: - Pladsdannelser - Grønne tiltag - Markering af indgangene til kvarteret - Partnerskaber der skal udvikle samarbejdet mellem grundejere, erhvervsdrivende og Københavns Kommune for kvarterets forskønnelse. De fire indsatser skal skærpe profilen og den lokale identitet i Grønnegadekvarteret ved at gøre området smukkere og mere sammenhængende.
10 Et sammenhængende kvarter Tre pladser Grønnegadekvarteret er domineret af smalle gader med smalle fortove og tæt parkering i begge vejsider. De mange parkerede cykler, skiltene og udeserveringen gør fortovene svære at komme til og fra, med undtagelse af ved overgangene. Det har været et ønske fra alle at gøre fortovene bredere. Samtidig har der også været et bredt ønske om ikke at ændre ved områdets trafikale struktur eller antallet af parkeringspladser, og det er derfor ikke fundet muligt at ændre ved fortovenes bredde. Overordnet set kan Ny Østergade betegnes som rygraden i kvarteret i forhold til bevægelsesmønstre. Turisterne ankommer til kvarteret via denne gade og gaden krydses af tre af de fire øvrige gader. Ny Østergade får dermed et udtryk som en slags hovedgade for kvarteret. Krydsene i kvarteret har en særlig status. Det er her turisterne stopper op og kigger på deres kort, folk mødes og det er krydsene, der leder videre til nye destinationer. De tre kryds skal hver udformes, så de danner en plads og en sammenhæng i forhold til hinanden, men hver plads skal også kunne rumme de forskellige behov, der gør sig gældende hvert sted. Det er også vigtigt, at hver plads skal kunne fungere trafikalt på samme måde, som den gør i dag. Pladsen der ønskes etableret i krydset Ny Østergade/Store Regnegade, skal have en belægning, der tydeliggør stedet om dagen, men den skal fortrinsvist markere sig om natten. Den skal belyses på en måde, så stedet gøres specielt for de besøgende om natten og helst så specielt, at lysten til at tisse, kaste op og smide affald mindskes. Det skal være et sted, man har lyst til at besøge som turist, fordi man har læst om det og et sted, der er rart for beboerne at komme hjem til, fordi det både er trygt og smukt. Pladsen i krydset Ny Østergade/Grønnegade er kvarterets hjerte. På det østlige hjørne ønskes at anlægge en eventuel fortovsudbygning for at det bliver muligt at plante et træ. Den private grund på det nordlige hjørne har oplagte muligheder for udeservering, og gavlen på det gamle bindingsværkshus danner en fin ramme om en plads, der er et ophold værd. Pladsen hvor Hovedvagtsgade munder ud, er lidt speciel i forhold til de to andre pladser, idet vejene danner et T-kryds og betegnes som indgangen til kvarteret for de handlende, der kommer fra Strøget. Pladsens belægning skal forbindes med den eksisterende overgang fra Strøget og tydeliggøre, at man indtræder i et nyt kvarter, som ikke er gågade, men hvor der både kører cykler og biler. Det er således både en opgave visuelt at forbinde denne plads med de to andre pladser og at skabe en sammenhæng, der indbyder forbipasserende til et visit i kvarteret. Samtidig skal pladsen hjælpe til at løse den problematik, der opstår, når gående fra Strøget skal finde ind i området i et mylder af parkerede cykler, BOKS Budget Der søges om midler til at finansiere de tre pladser i oplægget til Budget 0. BOKS SLUT
11 L 0 A A E B 0 0 Store Kon 0 B A A F C D A Kongens Nytorv C B A C B A A Kongens Nytorv 0 D C E 0C B 0B 0A A A 0 0 Østergade Gothersgade A A B A C A A A Ny Adelgade 0 Hovedvagtsgade Ny Østergade A 0B F B C A Borgergade A Grønnegade 0 0 A C B D C A E D A C B Pistolstræde B B A Gothersgade 0 0 A A B A C D 0 0B A 0A 0 B Grønnegade C 0 Kristen Bernikows Gade D E D C C 0A A F B B B G A Store Regnegade A A Antonigade Antonigade A C B H K K A E 0 0 A Christian IX's Gade Ny Østergade 0 Gammel Gammel Mønt Mønt A 0C 0 Sværtegade ade 0B C A B B 0A B B A A B B B C D E A B A 0B 0A Pilestræde A A E D F F C B G
12
13
14
15 Et sammenhængende kvarter Det grønne Både erhvervsdrivende og beboere udtrykker ønske om, at Grønnegadekvarteret bliver et grønnere kvarter, hvor den trange plads udnyttes og det grønne udtryk skaber sammenhæng. Ønsket er fortrinsvist beplantning af flere træer, men også plantevægge, blomsterkummer og hække nævnes. Derudover er der også fremkommet ønsker om afskærmning af parkeringspladsen (se side ) og eksisterende og fremtidig cykelparkering (se side -). Grønne løsninger i et område som Grønnegadekvarteret, der er en del af Københavns middelalderby med smalle gaderum, ledninger og kabler under jorden, må løses gennem partnerskaber mellem Københavns Kommune, grundejere og erhvervsdrivende i kvarteret. Der placeres træer i kvarteret, men kummer, beplantede facader og grønne gavle vil også kunne bidrage til at give kvarteret et grønt udtryk. Hække kræver særligt vedligehold og medfører en række problemer i forhold til vækstforhold for planterne og handel med narkotika bag hækkene i et kvarter med et aktivt by- og natteliv. Udvikling af grønne facader og gavle vil give kvarteret en større sammenhæng samt understøtte ønsket om et grønnere kvarter. Da der ikke er tale om offentlig ejendom eller arealer, kan Københavns Kommune kun understøtte denne udvikling gennem etablering af partnerskaber mellem kommunen, erhvervsdrivende og grundejere. Denne form for partnerskaber kan resultere i et grønnere kvarter, hvor den trange plads udnyttes til fulde og hvor der tænkes i samlede initiativer, som også starter hos grundejere og erhvervsdrivende. Det er således udenfor idékatalogets rammer at udstikke konkrete retningslinjer for, hvorledes man kan gøre sin facade eller gavl grønnere, idet kataloget udelukkende indeholder indsatser afholdt på offentlige arealer. Indsatser på private arealer må udvikles gennem partnerskaber. Derudover kræver beplantning på murværk også et kendskab til både materialets bæredygtighed, samt hvorvidt bygningen er fredet. Ligeledes kræves tilladelse til opførelsen fra Københavns Kommune, hvis der plantes på offentligt areal (se infoboks på næste side). Træerne placeres, hvor eksisterende ledninger og kabler, trafikal sigtbarhed samt pladsen tillader det. Disse træer vil supplere de tre pladser og set i sammenhæng udgøre en smuk ryg i kvarteret, der fra Strøget synligt vil indbyde til et besøg i de smukke, gamle gader. BOKS Budget Træerne afholdes indenfor det allerede afsatte budget i 0. Partnerskaberne, der skal inspirere til samarbejder mellem grundejere, erhvervsdrivende og Københavns Kommune om f.eks. parkeringspladsens fremtidige forskønnelse, søges der om midler til i oplægget til Budget 0 (se side ). BOKS SLUT BOKS
16 Det er muligt at søge Københavns Kommune om ændring af facade eller etablering af grønne vægge eller gavle: Er huset fredet kan tilladelse til beplantning søges hos Kulturstyrelsen: BOKS SLUT
17
18 Et sammenhængende kvarter Indgange Ankomsten til et nyt kvarter sker ofte umærkbart, og tit opdager man først forandringerne gradvist eller når man står midt i det. Der sker rigtig mange ting i Grønnegadekvarterets byrum. At opfatte områdets karakter kan sammenlignes lidt med et puslespil, der langsomt samles, som man går rundt i kvarteret og lader de mange indtryk falde på plads som brikker. Kvarteret er ikke tydeligt afmærket, og mange forvilder sig derind fra de omkringliggende gader uden at lægge mærke til, at de er trådt ind i et særligt område. Derfor vil en markering af indgangene i belægningen måske heller ikke blive bemærket første gang, man træder ind i kvarteret som besøgende, men efterhånden som man begynder at bemærke detaljerne ved gentagende besøg, vil man notere sig områdets indgange og måske oveni købet værdsætte deres særegne udtryk. Turisten vil på grund af den skærpede opmærksomhed på omgivelserne notere sig overgangen og opdage sammenhængen med de andre. De ansatte og beboerne vil føle kvarterets samlede identitet, når de ankommer om morgenen eller vender hjem om aftenen. Grønnegades profil vil således i detaljen skærpes for dem, der kommer i kvarteret på korte eller lange besøg eller dagligt bruger det. I dag er overgangen Gammel Mønt/Grønnegade brostensbelagt, ligesom overgangen fra Kongens Nytorv til både Hovedvagtsgade og Ny Adelgade er markeret. De fremtidige overgange er tænkt som særegne unikke markeringer af indgangene til Grønnegadekvarteret. Et ønske der er fremkommet særligt fra de erhvervsdrivende i kvarteret. BOKS Budget Belægningen skal udvikles og senere anlægges som et resultat af et partnerskab mellem erhvervsdrivende, grundejere og Københavns Kommune. Der søges om midler til at facilitere partnerskaberne i oplægget til Budget 0. En lignende forskønnelse er lavet på Pilestræde (billede). BOKS SLUT
19 B A C C A A B Borgergade E F 0 0 K D H A G F 0 Gothersgade 0 Borgergade F 0C E D C L ristian IX's IX's Gade Gade 0 B A B A 0B 0A B A E D C B A A Ny Østergade A D B C A B C Grønnegade A B C A Gothersgade A A 0 Store Regnegade 0 A 0 A 0 A Ny Adelgade A 0 A Kongens Nyt Sværtegade 0 Grønnegade 0 0B A 0A Pistolstræde 0 Hovedvagtsgade A A C B A 0B 0A Pilestræde B A A A B A H K A B C Antonigade F G E 0 D D D D B B D C Ny Østergade B A B A Østergade A K C C A B B D E 0 A A B 0A 0A Kristen Kristen Bernikows Bernikows Gade Gade A C A 0 C A 0B de Pilestræde B A A Bremerholm A A 0A 0 Lille Kongensgade 0 B A
20 Et sammenhængende kvarter Parkeringspladsen et partnerskab En centralt placeret parkeringplads med omkransende trådhegn midt i et ellers livligt byliv skæmmer et kvarter, der gerne vil profilere sig som eksklusivt og smukt. Parkeringspladsen på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade er af alle blevet udpeget som kvarterets største æstetiske problem. Dette idékatalog kan inspirere og komme med forslag til forbedringer, men den egentlige løsning på problemet med parkeringspladsen kan kun findes i et samarbejde mellem parkeringspladsens ejere, Københavns Kommune og ejerne af de gavle, der støder op til området. Der er kommet rigtig mange forslag til, hvorledes stedet kan forskønnes. For eksempel er der foreslået kunst og beplantning på gavlene, og mange har forslag til afgrænsningen. Disse holdninger kan tages med videre i et partnerskab. Det er tanken, at pladsen, med indsatserne beskrevet på de foregående sider, kan bidrage til en sammenhængende og særegen lokal identitet. BOKS Budget Parkeringspladsen skal udvikles i et partnerskab mellem parkeringspladsens ejere, Københavns Kommune og ejerne af de gavle, der støder op til området. Der søges om midler til at facilitere partnerskaberne i oplægget til Budget 0. BOKS SLUT
21 Et godt sted at være for alle Udgangspunktet for dette idékatalog har været at udvikle og styrke grundlaget for kvarterets levende byog handelsliv. Når overskriften lyder Et godt sted at være for alle, er det tanken, at indsatserne skal forbedre forholdene for så mange af kvarterets brugere som muligt. På trods af at det er mange forskellige mennesker, der har givet deres mening til kende, er holdningerne til, hvad der skaber et godt kvarter, på mange måder enslydende. I dette afsnit er nogle af ønskerne samlet både de der har været enighed om og nogle af dem, der har været til debat. På baggrund af ønskerne er der udarbejdet fire indsatser.
22 Et godt sted at være for alle Renhold Det er dejligt med besøg. Det er også dejligt, når de besøgende er glade, men når gæsterne efter at have festet en hel nat begynder at blive trætte og til tider aggressive, er det svært at se det positive i besøget. Alle har pointeret, at kvarteret er stærkt udfordret af placeringen op til Gothersgade. Nattelivet trækker uforholdsmæssigt mange veksler på både beboere og butiksejere, og mange brugere af området har bemærket nattens efterladenskaber et stykke op af formiddagen. Beboere, der ellers elsker at bo i hjertet af København, klarer støjen, men har svært ved glasskårene, urinen og pizzabakkerne om morgenen. Butiksejerne, der ellers udtrykker stor kærlighed til kvarteret, har svært ved at modtage de handlende på grund af skrald og opkast, og kommunens renholdelsesmedarbejdere har svært ved at nå at rengøre området, inden butiksejerne kommer. De sidste nattegæsterne forlader først kvarteret mellem kl. og fredag, lørdag og søndag morgen, og erfaringer har desværre vist, at det ikke er muligt at rengøre gaderne tidligere, da kommunens medarbejdere har været udsat for ubehagelige episoder med fulde gæster. Dette er årsagen til, at gaderne ikke rengøres tidligere på morgenen. Samtidig udtrykker mange dog tilfredshed med renholdsindsatsen og bemærker, at det er imponerende, hvor rene gaderne er om eftermiddagen. Derfor foreslås det, at der igangsættes en oplysningskampagne for pizzariaer og barejere for at øge opmærksomheden på deres ansvar for affald. Derudover foreslås det, at der opstartes en adfærdskampagne, hvor målgruppen er de festglade besøgende. Adfærdskampagnen har til formål at gøre besøget i kvarteret til en god oplevelse for alle både beboere, bargæster og renholdelsesmedarbejdere. Det foreslås ligeledes at øge renholdsindsatsen ved at bruge en spulevogn samt en specialdesignet støvsuger til glasskår, der allerede bruges andre steder i byen, for at imødekomme ønsket om øget renhold i kvarteret. Spulevognen kan fjerne lugtgenerne fra urinen, og støvsugeren gør, at beboere og hundeluftere ikke genereres unødigt. Mængden af cigaretskodder er også til stor gene for mange. Derfor indkøber Københavns Kommune et antal askebægre til ophæng på facaderne efter ønske fra grundejerne. BOKS Budget Der søges om midler til at finansiere kampagnerne, samt at øge renholdet i kvarteret i oplægget til Budget 0. Askebægrene er indeholdt i det allerede afsatte budget. BOKS SLUT
23 Et godt sted at være for alle Tryghed I Grønnegadekvarteret omtales tryghed både i forbindelse med trafikken og nattelivet og der er delte meninger om hvor og hvornår der er trygt eller utrygt at færdes. Mange besøgende, men også beboere, beskriver trafikken i området som svær og utryg at færdes i, hvad enten man er i bil, på cykel eller til fods. Samtidig beskrives stemningen i gaderne af andre beboere og af de erhvervsdrivende også som hyggelig og afslappet, hvor alle tager hensyn og giver plads til hinanden. Overordnet set giver de smalle fortove, vareleveringen, de parkerede biler og de mange tilfældigt parkerede cykler et samlet uoverskueligt virvar, der til tider er svært at manøvrere i som trafikant. Som nævnt er gaderummene smalle, og det er ikke umiddelbart muligt at gøre fortovene bredere, når det ikke må ske på bekostning af parkeringspladser. Derfor er især pladsdannelsen ved krydset mellem Ny Østergade/Hovedvagtsgade tænkt som en sikkerhedsforanstaltning til fordel for både forgængere, der ikke er opmærksomme på overgangen fra gågade til trafikeret vej, og andre trafikanter i området, der føler sig utrygge ved de mange gående på vejen. Trygheden i forhold til mørke og natteliv søges forbedret ved en arkadebelysning ved Ny Østergade samt ved det allerede beskrevne og illustrerede lysprojekt i krydset Ny Østergade / Store Regnegade (se side 0).
24 Et godt sted at være for alle Cykelparkering København er en cykelby og det har den været og brystet sig af siden det forrige århundrede. Turister valfarter til byen for at opleve det vrimlende mylder af jernheste, der tidligt og silde præger byen. En cykel er for mange mennesker en vigtig del af hverdagen, og netop derfor har mange også et særligt forhold til deres cykel. Så særligt at det kan være svært at skille sig af med den før minuttet inden, man for eksempel skal ind i en butik. Af den årsag parkeres cykler ofte uhensigtsmæssigt for alle andre end cyklisten selv. Praktisk taget alle adspurgte interessentgrupper har givet udtryk for, at cyklerne er et stort problem i kvarteret. Butiksejerne har problemer med parkerede cykler uden for butikkerne, og brugerne af kvarteret oplever stærkt besværet tilgængelighed på fortovene på grund af cykler parkeret op af facaderne. Særligt de erhvervsdrivende har desuden påpeget, at de mange tilfældigt placerede cykler giver et rodet udtryk og slører kvarterets ellers så charmerende profil. Alle adspurgte er enige om, at der bør gøres noget, men der er meget forskellige holdninger til, hvad løsningen er. Enkelte erhvervsdrivende har f.eks. ønsket, at den eksisterende cykelparkering helt blev fjernet, mens andre erhvervsdrivende, ligesom størstedelen af de adspurgte borgere, brugere og grundejere, har ønsket, at der blev ryddet mere op og/eller blev etableret flere cykelparkeringspladser. De generelle ønsker til cykelparkeringen er: - At ny cykelparkering placeres langs kvarterets døde facader, dvs. facader der ikke indeholder butikker, f.eks. i Hovedvagtsgades sydside og langs arkaden ved Ny Østergade At der ikke placeres mere cykelparkering ved kvarterets indgange, da dette giver et rodet indtryk for alle der kommer til kvarteret. - At cykelparkering, både eksisterende og ny, får et særligt udtryk, der forbedrer indtrykket af de mange parkerede cykler. - At der fokuseres særligt på, at cykelparkeringen i den sydlige del af Ny Østergade ned mod Østergade ikke spærrer for adgangen til butikkerne og at den fremstår mindst mulig rodet. Københavns Kommune har afsat, mio. kr. i 0 til at forbedre cykelparkeringsforholdene nær indkøbsgaderne i Indre By. Enkelte områder er udpeget til at have et særligt fokus ét af dem er Grønnegadekvarteret. Projektet udvikles i løbet af 0 og forventes anlagt senest ved udgangen af 0. De generelle ønsker til cykelparkeringen indgår som en afgørende præmis for udviklingen af det kommende projekt, hvor cykelparkeringsforholdene i kvarteret vil forbedres. Kortet på næste side illustrerer, hvor der vil være særligt fokus på den fremtidige løsning af cykelparkeringsforholdene.
25 Områder hvor der vil være særligt fokus på den fremtidige løsning af cykelparkeringsforhold.
26 Et godt sted at være for alle Inventar Det forskellige byinventar i Grønnegadekvarteret er med til at præge byrummet og det indtryk man får af kvarteret. Der er foretaget en registrering af det eksisterende byinventar for at se, om det var muligt at rydde ud i noget af det eller finde bedre løsninger, der samlet set kan bidrage til oplevelsen af kvarteret som et godt sted at være. Skraldespande Der er meget delte meninger om, hvorvidt der er det korrekte antal skraldespande i kvarteret. Idékataloget kommer ikke med nye forslag til placeringer, men det er muligt at rette henvendelse til Københavns Kommune, Center for Driftsudvikling, hvis man mener, at en skraldespand med fordel kunne stå et andet sted. Der er stærke ønsker fra de erhvervsdrivende om en skraldespandstype, der er særegen for Grønnegadekvarteret. Københavns Kommune har overordnet den holdning, at skraldespande af driftshensyn skal være ens i hele byen samtidig med, at symbolværdien i skraldespanden også har en effekt i forhold til øget bevidsthed om, hvor man kan komme af med sit affald, lige meget hvor man befinder sig. Desuden frarådes den ønskede type skraldespand grund af fugles lette adgang til affaldet, hvilket forværrer spredning af affald. Bænke Der står fire bænke ved indgangen på Ny Østergade. Man kunne med fordel placere en af disse ved fortovsudbygningen på hjørnet af Grønnegade/Ny Østergade i stedet og fjerne endnu en for at mindske udfordringen med, at folk fastlåser cykler til bænkene på Ny Østergade. Glascontainer Der er placeret en glascontainer på hjørnet af Grønnegade/Ny Østergade. Placeringen er valgt af hensyn til beboerne og af driftshensyn, da containeren skal kunne tømmes. Der er ikke nogen planer om at flytte denne. Skilte Der er en del skiltning i kvarteret. Ved undersøgelsen af dette er det kommet frem, at der står et skilt, som markerer en fodgængerovergang, der ikke længere eksisterer. Dette skilt vil blive fjernet. Derudover er der kommet yderligere ønsker om skiltning i kvarteret. De erhvervsdrivende har foreslået, at der sættes skilte op, der beskriver kvarterets historie og områdets karakter. Skiltene opsættes, efter aftale med ejerne, på facader ved indgangene til kvarteret. Ydermere er der fremkommet flere ønsker om at fjerne det reklameskilt, der er placeret på hjørnet af Ny Østergade/Store Regnegade. Dette ønske imødekommes og skiltet vil blive fjernet.
27 BOKS Budget Skiltene på facader ved indgangene til kvarteret er indeholdt i det allerede afsatte budget. BOKS SLUT
28 Idékatalogets samlede indsatser Som nævnt under de enkelte afsnit finansieres indsatserne forskelligt. Dels afholdes et antal indsatser indenfor det allerede afsatte budget, dels søges der i oplægget til budget 0 om midler til de resterende indsatser. Indsatser der er indeholdt i det afsatte budget: Plantning af træer Opsætning af identitetsskabende skilte Øvrigt byinventar Indsatser, der søges finansieret i budget 0: Anlæg af tre pladser Etablering af fortovsudbygning Anlæg af lysprojekt Facilitering af partnerskaber Øget renhold Adfærdsregulerende kampagne
29 Interessenternes holdninger baggrunden for idékatalog for Grønnegadekvarteret Som nævnt er der under udarbejdelsen af dette idékatalog fremkommet mange forskellige holdninger og idéer til kvarterets fremtidige udvikling. På disse sider er et sammendrag af de forskellige gruppers meninger og forslag. Beboerne Beboerne i Grønnegadekvarteret lægger vægt på den hyggelige stemning, de små butikker og den landsbystemning, der findes i det gamle kvarter. De fremhæver dog også problematikker omkring det livlige natteliv i området. Beboerne giver udtryk for problemer med affald og et ønske om, at der gøres en større indsats i forbindelse med skodder. Det er gennemgående, at støj, opkast, urin og glasskår i gaderne omtales. Der er ikke noget entydigt billede i forhold til tryghed nogle føler sig trygge og fremhæver den gode stemning, mens andre mener, der er utrygt i kvarteret og ønsker mere overvågning og politi i gaderne. Mange beboere ønsker, at der kommer mere grønt i kvarteret f.eks. i forbindelse med parkeringspladsen. Mange beboere fremhæver ligeledes et behov for flere parkeringspladser, men når det kommer til cykelparkering, er der stor uenighed om, hvorvidt der skal være flere cykelstativer. Der er ligeledes uenighed om, hvorvidt biltrafikken skal begrænses, selvom der er enighed om, at den trafikale situation både for bilister, cyklister og gående nogle gange er kaotisk. De smalle fortove fremhæves også som et problem, især fordi fremkommeligheden mindskes på grund af de mange cykler, skilte og udeservering. De erhvervsdrivende Mange udtrykker ønske om, at der gøres noget ved skraldespandene i området på grund af lugtgener og graffiti. Der er generel enighed om, at der ikke ønskes flere skraldespande, men derimod bedre eller pænere skraldespande. Flere af de erhvervsdrivende fremhæver cigaretskodder som et stort problem i området, og der ønskes smøgaskebægere og evt. en kampagne for at smide skodder ud. Der er et ønske om, at belysningen bruges til at skabe byrum og stemning ved pladserne. Ligeledes har mange af de erhvervsdrivende et ønske om, at der gøres noget særligt ud af indgangene til kvarteret, f.eks. indgangsfliser eller særlig belægning. Mange ønsker, at der skabes en særlig, fælles identitet i området, f.eks. ved hjælp af specielle skilte, bænke, belysning eller skraldespande, som et særkende for kvarteret. De erhvervsdrivende fremhæver, at der er store problemer med cykelparkering i kvarteret. Et forslag er f.eks. underjordisk cykelparkering. Der er enighed blandt de erhvervsdrivende om, at bilerne fortsat skal have mulighed for at køre og parkere i gaderne i kvarteret, idet de har en klar forventning om, at størstedelen af deres kunder kommer i bil. Ingen af de erhvervsdrivende i kvarteret er interesserede i, at gaderne omlægges til gågader. Grundejerne
30 Grundejernes ønske er at sikre, at deres lejere har et kvarter, hvor det er let at komme til og fra, og er ikke interesserede i, at gaderne omlægges til gågader. De har fokus på erhvervslivet, men mener også, at der skal være hensyn til beboerne. Det fremhæves, at cykelparkeringen i området er kaotisk, hvilket ikke giver et godt indtryk af kvarteret. Grundejerne påpeger, at parkeringspladsen er problematisk for resten af kvarteret. I forhold til renhold påpeger de, at der ikke er nok skraldespande i kvarteret, og at der særligt er problemer med skodder på gaderne. Grundejerne udtrykker, at det er en god idé med overkørsler ved indgangene til kvarteret, så bilister og cyklister kan se, at de kører ind i et særligt kvarter. Der udtrykkes ligeledes ønske om træer i Ny Østergade. Trafikalt har de et ønske om at ændre ensretningen i den øverste del af Ny Østergade, da denne ende opleves som tom, og ikke som en integreret del af kvarteret. Med en vendt ensretning vil biler blive inviteret ind i kvarteret fra denne indgang ved Christian IX s gade. Derudover ønskes hastighedsbegrænsningen ændret til 0 km/timen, da det praktisk ikke er muligt at køre hurtigere. Brugerne Brugerne karakteriserer Grønnegadekvarteret som et hyggeligt område med mange fine butikker og restauranter, hvor der hersker en travl stemning, som er domineret af handels- og erhvervslivet. Beboerne i området er ikke synlige for brugerne, der i højere grad fremhæver, at området er præget af turister. Grønnegadekvarteret betegnes som et latinerkvarter, og der lægges vægt på bevaringen af de gamle huse. Desuden fremhæver brugerne de mange cykler i kvarteret cykelparkeringen anskues af mange som problematisk, men samtidig fremhæves de mange cyklister som en del af det københavnske gadebillede. Den største udfordring for kvarteret er parkeringspladsen på hjørnet af Store Regnegade og Ny Østergade, der omtales som en skamplet for området. Mange brugere fremhæver også, at der er problemer med parkering, og at der generelt er trafikale problemer i kvarteret. Der er dog uenighed omkring bilerne i kvarteret, idet flere ønsker at bibeholde biltrafikken, mens andre ønsker helt at lukke kvarteret for biltrafik. Yderligere fremhæves smalle fortove som problematisk i forhold til tilgængelighed og der udtrykkes et behov for flere bænke i området.
IDÉKATALOG FOR GRØNNEGADE- KVARTERET
IDÉKATALOG FOR GRØNNEGADE- KVARTERET FORORD Partierne bag budget 2014 besluttede i efteråret 2013 at bestille et idékatalog for Grønnegadekvarteret, der kan skabe en lokal identitet, som forbedrer forholdene
Læs mereUdkast til tekster og kortmateriale til. Idékatalog for Grønnegadekvarteret. Maj 2014
Udkast til tekster og kortmateriale til Idékatalog for Grønnegadekvarteret Maj 0 Et idékatalog for Grønnegadekvarteret side - Grønnegadekvarteret beskrivelse af området side - Indsatser side Et sammenhængende
Læs mereHVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?
HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF BILTRAFIK I GADERUM - - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF OFFENTLIG PARKERING I GADERUM -
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen 12. april 2015 Teknik- og Miljøudvalget
Teknik- og Miljøforvaltningen 12. april 2015 Teknik- og Miljøudvalget Kære Teknik- og Miljøudvalg og Teknik- og Miljøforvaltning På vegne af de erhvervsdrivende i Grønnegadekvarteret vil jeg henlede opmærksomheden
Læs mereKøbenhavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Udførelse af Anlæg RÅDGIVERAFTALE GRØNNEGADEKVARTER DATO: XX/XX 2015
Københavns Kommune Byens Fysik Center for Udførelse af Anlæg RÅDGIVERAFTALE GRØNNEGADEKVARTER 01242 DATO: XX/XX 2015 Sags nr.: [xxx] Dok. nr.: [xxx] SE nr. : 1041 5810 CVR nr. Rådgiveren: [xxx] 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereMarts 2018 TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY
FO Marts 2018 R SL AG TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY 1 Kampen om arealerne Randers bymidte er unik i forhold til at de oprindelige middelalder gadestrukturer stort set er bevaret.
Læs mereBy- og Miljøudvalget. Referat. Mødedato: 15. juni Mødetidspunkt: 19:45. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 19:45 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 180. Orientering om at skitseprojekt for Værnedamsvej sendes
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøforvaltningen
Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs mereNy Østergade. Standardrapport
Ny Østergade Standardrapport 1. Angiv dit postnummer Svar 1070 1101 1101 1101 1101 1101 1101 1101 1104 1110 1110 1110 1110 1111 1111 1123 1265 1358 2000 2100 2100 Procent Antal Under 20 år 0% 0 20-29 år
Læs mereReferat af informationsaften om Holmens Kanal
Referat af informationsaften om Holmens Kanal Tirsdag den 19. september kl. 18.45-21.00 i Kuppelsalen, Danske Bank Program for aftenen: Velkomst ved Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg og Kristian
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs merefile://d:\migrationserver\work\ t \ t \961bbe6b-1c6d-43...
Page 1 of 1 From: Jan E. Jørgensen Sent: 08-04-2015 11:33:01 To: Pia Dittmer Subject: Fwd: VS: Vedrørende bymiljø ved Rathsacksvej Attachments: ATT00001.htm; ATT00002.htm; Rathsacksvej.pdf; ATT00003.htm
Læs mereBorgerpanelundersøgelse maj 2018
Bilag 4: Udeservering og byliv - tendenser og holdninger By- og Kulturforvaltningen har via spørgeskemaundersøgelser spurgt byens borgere, berørte beboere og erhvervsliv i bymidten om, hvordan de oplever
Læs mereDagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik
Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereHELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4
FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D.
Læs mereKonklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade.
Spørgeskemaundersøgelse Ny Østergade Gennemført 12.-18- september 2017 Konklusioner på spørgeskemaundersøgelse om lokalplanforslaget Ny Østergade / St. Regnegade. Spørgsmål 1-3. Baggrundsfakta: Spørgeskemaundersøgelsen
Læs mereHELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017
HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017 HVORFOR EN HELHEDSPLAN? FORMÅLET MED EN HELHEDSPLAN Virum er en attraktiv grøn bydel bygget op omkring stationen og Virum Torv efter en byplan fra 1930 erne.
Læs mereBilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Læs mereFoto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København
Fleksible byrum i København Foto: Ursula Bach Indledning For at sikre en bedre udnyttelse af byrummets kapacitet, skal gaderne tilpasses byens døgnrytme. Som beskrevet i ITS-handlingsplan 2015-2016 vil
Læs mereHøring af skitseforslag for Værnedamsvej fandt sted i perioden den 3. august 2015 til den 11. september 2015.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg NOTAT Bilag 5 Høringssvar, opsamling Høring af skitseforslag for Værnedamsvej fandt sted i perioden den 3. august 2015 til den 11. september
Læs mereResultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende)
Resultater af spørgeskema om Events i Indre By/Christianshavn (erhvervsdrivende) Konklusioner Om undersøgelsen og respondenterne Antal besvarelser i alt: 39 Besvarelserne er blevet indsamlet ved at gå
Læs mereRegulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.
Gågaden i Hørsholm Kommune - regler for indretning, anvendelse og vedligeholdelse Velkommen til gågaden i Hørsholm. Her skal være plads til et levende handelsog byliv, sikker og tryg færdsel for alle og
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereFigur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.
Notat HOLBÆK KOMMUNE Dato: 23. februar 2017 1 Sagsnr.: 17/5675 Analyse af trafikken ved Slotshaven Introduktion I forbindelse med etablering af nye boliger samt udbygning af VUC, er Vej og Trafik blevet
Læs mereHELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv
HELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv Helhedsplan Stationsvej/Kulturtorv Måløvringen fra udviklingplanen af Tredie Natur fra 2016 HELHEDSPLAN - REGISTRERING & ANALYSE HELHEDEN & SKALAEN MÅLØV HOVEDGADE
Læs mereVi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.
Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et
Læs mereFor alle tallene gælder det, at de ikke er endeligt verificerede, og der er behov for yderligere undersøgelser
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Notat om muligheder for flere nye pladser hurtigere Notatet beskriver mulighederne for en accelereret oprettelse af nye parkeringspladser
Læs mereGenerelle kommentarer:
Opsamling fra møde om omdannelse af 300 p-pladser ifm. køb af parkeringsanlæg i Indre By mellem arbejdsgruppe i Indre By Lokaludvalg og Mobilitet & Byrum, Teknik- og Miljøudvalget, 08.12.2015 Generelle
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereSkolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone
Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 2. kvartal: Bylivsundersøgelse Samlede resultater Juli 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.
Læs mereTilgængelighed i Viborg
Tilgængelighed i Viborg Projektforslag for Kompanistræde og Sct. Mathias Gade - samt passage fra Kompagnistræde til Latinerhaven den 19.12.2017 Tilgængelighedsprincipper Udgangspunktet for tilgængelighedstiltagene
Læs mereTryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011
Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om Lavendelstræde. Standardrapport
Spørgeskemaundersøgelse om Lavendelstræde Standardrapport 1. Angiv dit postnummer Spørgeskema om Lavendelstræde Svar Mand 63,3% Kvinde 36,7% Andet 0% Respondenter 30 Under 20 0% 20-29 16,7% 30-39 13,3%
Læs mereBILAG 8. Banegårdspladsen
BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen
Læs mereHILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD
HILLERØD BYKERNE - FRA KØBSTAD TIL MØDESTAD 28-07-2016 BYKERNE- UNDERSØGELSEN Bykerneundersøgelsen tager udgangspunkt i de fire pejlemærker for visionen for Hillerøds bykernen, som skal være levende, tilgængelig,
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereBilag 7. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse NOTAT Til Borgerrepræsentationen Bilag 7. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 122 henvendelser
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By
Borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Antal besvarelser i alt: 1964. Borgerpanelundersøgelsen har været
Læs mereCharlottenlund bydelscenter
Borgermøde i rådhushallen om forskønnelse af Charlottenlund bydelscenter Dato: 26. marts 2014 Mødet var det andet offentlige borgermøde om forskønnelsesprojektet. Ca. 60 borgere deltog i mødet. Borgmester
Læs mereByskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter
Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte
Læs mereCYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ
CYKELPARKERINGSSTRATEGI TEKNIK & MILJØ I Vejle vil vi også cykle vi ønsker at den enkelte person kan bevæge sig rundt i byen på mange forskellige måder, alt efter ønske og ærinde. Cyklen er en vigtig brik
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forskrift for udendørs musikarrangementer
Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forskrift for udendørs musikarrangementer 1-3. Baggrundsfakta: Borgerpanelundersøgelsen har været udsendt elektronisk til de 5561 medlemmer af Indre By Lokaludvalgs
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereGruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt
Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade
Læs mereVendersgade, Rømersgade og Linnésgade REFERAT AF INFORMATIONSMØDE
Vendersgade, Rømersgade og Linnésgade REFERAT AF INFORMATIONSMØDE Den 24. maj 2018 Spørgsmål fra salen og svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Vi har taget spørgsmålene fra salen
Læs mereOpsamlingen herpå er sammenfattet for hvert af de tre temaer. Der vil derfor kunne være input og synspunkter, som går igen i de tre temaer.
Opsamling på byrådets temamødedrøftelse af midtbyplanen for Horsens by Mandag den 23. februar 2009 Temamødet om midtbyplanen tog udgangspunkt i Gehl-arkitekternes byrumsrapport, som bl.a. indeholder seks
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs mereBilag 1 Områdekort med arealoplysninger
Bilag 1 Områdekort med arealoplysninger nord Landemærket Hemmingsens Gade Vognmagergade Pilestræde Niels Gothersgade Klareboderne Møntergade Købma Kronprinsensg. gergade Amagertorv Kgs. Have Pilestræde
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereRødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014
Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til
Læs mereRENOVERING AF GÅGADERNE I VARDE MIDTBY 2018
Vesterbækvej 31, Sig 6800 Varde RENOVERING AF GÅGADERNE I VARDE MIDTBY 2018 OPSAMLING PÅ MØDET I VARDE BIO TIRSDAG DEN 04. SEPTEMBER 2018 Kære alle, der deltog i mødet i Varde Bio den 04. september. Marlene
Læs mereBymidteprojekter 2015-2018
Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede
Læs mereBilag 4 til indstilling om hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet terrorsikring
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Bilag 4 til indstilling om hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet terrorsikring Lukning af middelalderbyen
Læs mereEKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE Tema: Danmarks grønneste storby Samlede resultater 2. kvartal, maj 2017 KORT OM UNDERSØGELSEN Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel. Nærværende
Læs mereKommunen følger ikke de beslutninger, der er blevet besluttet i BR
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Notat til BR på baggrund af henvendelse fra Bestyrelsen i Nørre Kvarters Beboerforening På baggrund af henvendelsen fra Søren Rud, formand
Læs mereOpsamling på dialogmøde om fremkommelighed i Strædet
Opsamling på dialogmøde om fremkommelighed i Strædet Mandag d. 1. februar kl. 18-20.30 i Vartov, Farvergade 27 Mødet blev afholdt af Indre By Lokaludvalg i samarbejde med Københavns Kommune. Cirka 60 borgere
Læs mereTil politikerne på Københavns Rådhus Fra Grundejerforeningen Vanløse stationsby Den 14. november 2017 Som nærmeste nabo til Kronen i Vanløse, har vi siden november 2008 været udsat for byggestøj, støv,
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereOPSAMLING PÅ INPUT FRA BORGERNE TIL NYINDRETNING AF JERNBANEGADE OG ANDRE OMRÅDEFORNYELSESPROJEKTER I HASLEV BYMIDTE
OPSAMLING PÅ INPUT FRA BORGERNE TIL NYINDRETNING AF JERNBANEGADE OG ANDRE OMRÅDEFORNYELSESPROJEKTER I HASLEV BYMIDTE Det midlertidige kontor Områdefornyelsens Vinterstue i Jernbanegade 15 (tidligere tom
Læs mereGågaderegulativ for Fredericia Kommune
Gågaderegulativ for Fredericia Kommune Indhold 3 Regulativets område 4 Fredericia for alle 5 Almindelige bestemmelser 5 Administration 5 Vareudstilling 6 Gadesælgere 7 Ledeliniesystemet 8 Skilte 8 Parasoller
Læs mereKatrina (Konsjös) + Gitte (virou) + Jacob Sørensen
Temadage med folkekøkken (Fokus Kulturelle dage på HCØ ) Katrina (Konsjös) + Gitte (virou) + Jacob Sørensen. Afholde et arrangement over en weekend eller en enkelt dag, hvor butikker i gaden går sammen
Læs mereTrafiktracé og design af byrum i Nordre Frihavnsgade
Trafiktracé og design af byrum i Nordre Frihavnsgade Ud fra inspiration ved besøg af med medlemmer af Østerbro Lokalråds Trafikudvalg, Ulrik Danneskiold-Samsøe og Bjarne Larsen i: Hellerup, Helsingør,
Læs mereSivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015
Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade Forslag - Januar 2015 Wiedeveltsvej Fredensborg Bymidte - Jernbanegade Slotsgade Jernbanegade Rådhushaven Kronprinsessevej Østrupvej Jernbanegade Rosingsvej
Læs mereGågaderegulativ Viborg
Gågaderegulativ Viborg 1. Generelle forhold Formål og anvendelsesområde Formålet med dette gågaderegulativ for Viborg er at skabe de formelle rammer for, at gågaden m.v. både kan bruges til trafikale formål
Læs mereNotat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby
Notat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby Som led i en realisering af Politik for Skanderborg Midtby, er der igangsat forprojektering af trafikomlægninger i midtbyen.
Læs mereBILAG Bilag 1 Evaluering af cykling I gågader - Kommentarer Bilag 2 Evaluering af cykling i gågader - Tællinger
AALBORG KOMMUNE EVALUERING CYKLING I GÅGADER ADRESSE COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9 Aalborg TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Undersøgelserne 2 3 Omfang af gående
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om byggeri på Elværksgrunden
Spørgeskemaundersøgelse om byggeri på Elværksgrunden Om undersøgelsen 33 personer har svaret på spørgeskemaet, som har været tilgængeligt på Indre By Lokaludvalgs hjemmeside og ved et debatvognsarrangement
Læs mereCYKELPARKERING PÅ ØSTERBRO
CYKELPARKERING PÅ ØSTERBRO 13 CE 0 N RE TS 2 R KU MAR N 4. KO 1 I R. EN K D 0 0 DE 0 Ø. 3 L SM I N T P IO O T A ND PIR I V NS I TIL M KO Lokaludvalg er lokale forsamlinger, der skal fungere som bindeled
Læs mereDEN GRØNNE PLANTE BoRSEN SMAG MIN HAVE
E N N Ø R DEN G PLANTE Bo RSEN SMAG MIN HAVE GRØN GRØNNERE DEN GRØNNE STEDET DEN GRØNNE ligger helt centralt i Aarhus på Sankt Clemens Torv; klemt ind mellem to af byens store pladser, Storetorv og Bispetorv.
Læs mereRETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING
RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING www.kk.dk/vejpladspark FORORD Denne folder er en sammenfatning af de gældende retningslinjer for opsætning af cykelstativer i Københavns Kommune. Folderen
Læs mereHvordan kan det være at der er lavet specielle regler for disse matrikler, når alle andre skal overholde den normale byggestandard i området?
Kommuneplan/Rammebestemmelser undtagelse: Det kan simpelthen ikke passe at man i et område som ellers kun er parcelhuse, tillader 4 etagers byggerier på 2-3 matrikler. Det er en åbenlys forskelsbehandling
Læs mereFLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København
FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om Lavendelstræde. Standardrapport
Spørgeskemaundersøgelse om Lavendelstræde Standardrapport 1. Angiv dit postnummer Spørgeskema om Lavendelstræde Svar 1051 1123 1154 1171 1174 1201 1203 1204 1204 1204 1205 1208 1253 1256 1300 1304 1307
Læs mereTM18 Byrumsforberinger på Strøget
Teknik- og Miljøforvaltning BUDGETNOTAT TM18 Byrumsforberinger på Strøget 1. september 2016 Eksekveringsparat? JA/NEJ Udvalgsbehandlet (TMU) Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling Nej Ja Bydel
Læs mereGÅGADEREGULATIV. for Fredericia Kommune
GÅGADEREGULATIV for Fredericia Kommune REGULATIVETS OMRÅDE INDHOLD 3 Regulativets område 4 Fredericia for alle 5 Almindelige bestemmelser 5 Administration 5 Vareudstilling 6 Gadesælgere 7 Ledeliniesystemet
Læs mereOPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA PLATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015
OTIMERINGSLAN CYKELBY 2025 VESTERBROGADEKORRIDOREN - FRA LATANVEJ TIL GASVÆRKSVEJ AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Hensyn til de erhvervsdrivende er vigtig, men det skaber problemer, når handlende krydser
Læs mereCARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
Læs mereEksempelkatalog for hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 3 Eksempelkatalog for hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet Dette notat er et katalog, der viser et antal eksempler på hastighedsdæmpende
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereOversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister.
Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister P A R K E R I N G Overslagspris Se note vedr. beregning af estimeret overslagspris samt
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereTre vejforbindelser i Tingbjerg
Tre vejforbindelser i Tingbjerg Skitseprojekt Opgavebeskrivelse 24.11.2015 Tre vejforbindelser i Tingbjerg Opgavebeskrivelse Side 1 af 5 1. Generel information I indbydes hermed til at deltage i udbud
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereInteressenterne er den 27. juni i mail fra forvaltningen blevet bedt om at forholde sig til en af to tidligere debatterede løsningsmodeller:
Bilag 1: Svar fra interessenterne (beboere, grundejere og virksomheder på Nyvej ved Herstedlund skole). Interessenterne er den 27. juni i mail fra forvaltningen blevet bedt om at forholde sig til en af
Læs mereKVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.
KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få
Læs mereTrafik i Randers Midtby kommentarer
RANDERS KOMMUNE Trafik i Randers Midtby kommentarer efter workshop september 2016 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Uddybning af COWIs
Læs mereNotat. Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14. Resume af Følgegruppens holdninger
Notat Noter og resume af følgegruppe møde for Kanalgadeprojektet den 13.03.14 Resume af Følgegruppens holdninger Især fire forhold blev nævnt af følgegruppen: 1. Gruppen efterspørger en bedre løsning for
Læs mereESTER. Skitseforslag 02.09.2010
ESTER Skitseforslag 02.09.2010 BY Udarbejdet af og NORD arkitekter TRAFIKSANERING AF SVENDBORGVEJ I VESTER AABY Skitseforslag Udarbejdet af Vejdirektoratet og NORD Arkitekter 02.09.2010 Yderligere oplysninger:
Læs mereFærdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.
guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores
Læs mereFREMTIDENS AABENRAA. Markedspladsen. Skitseforslag til Markedspladsen i Aabenraa Bymidte Juni 2018 A D E P T TOPOTEK1 ATKINS
FREMTIDENS AABENRAA Markedspladsen Skitseforslag til Markedspladsen i Aabenraa Bymidte Juni 2018 A D E P T TOPOTEK1 ATKINS MARKEDSPLADSEN Projektets baggrund Projektet er en videre udvikling af det igangværende
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14
U D V I K L I N G S F OR S L A G F OR JON S T R U P C E N T R U M S. 3 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 5 Aktiviteter 6 Jonstrup i dag 8 Fremtidens Jonstrup 10 Skitse 12 Visualisering 14 Dato : 22.02.2017
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mere