Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Udførelse af Anlæg RÅDGIVERAFTALE GRØNNEGADEKVARTER DATO: XX/XX 2015

Transkript

1 Københavns Kommune Byens Fysik Center for Udførelse af Anlæg RÅDGIVERAFTALE GRØNNEGADEKVARTER DATO: XX/XX 2015

2 Sags nr.: [xxx] Dok. nr.: [xxx] SE nr. : CVR nr. Rådgiveren: [xxx] 2

3 Indholdsfortegnelse 1. PARTERNE OPGAVEN SÆRLIGT FOR UDENLANDSKE RÅDGIVERE AFTALEGRUNDLAGG RÅDGIVERENS YDELSER TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGENS YDELSER TIDSFRISTER ØKONOMISK GRUNDLAG FOR OPGAVENS LØSNING HONORAR UDLÆG UDBETALING AF HONORAR OG UDLÆG TAVSHEDSPLIGT & KOMMUNIKATION ANSVAR FORSIKRING TVISTER UDSKYDELSE OG STANDSNING AF OPGAVEN

4 17. MISLIGHOLDELSE UNDERSKRIFT BILAG: A - Arbejdsklausul B - Opgavebeskrivelse C - Idékatalog for Grønnegadekvarteret D - ATR-1 Dispositionsforslag E - ATR-2 Hovedprojekt F - Tegningskrav til hovedprojekt af 1/ G - SAB Belysning i Københavns Kommune 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Parterne Mellem Københavns Kommune Center for Udførelse af Anlæg Islands Brygge København S SE nr.: i det følgende kaldet og [Rådgiverens navn] [Adresse] [Postnr. og by] CVR nr.: [xxx] i det følgende kaldet Rådgiveren 2. Opgaven 2.1 Formål er indgået følgende aftale om teknisk rådgivning og bistand. Rådgivningen udføres for. Formålet med denne aftale er at sikre, at projektet gennemføres i overensstemmelse med de aftalte kriterier for kvalitet, totaløkonomi og tid. køber ydelser fra Rådgiveren, fordi ikke selv råder over de nødvendige forudsætninger eller ressourcer til at præstere de af aftalen omfattede ydelser. 2.2 Aftalen omfatter rådgivning vedrørende Dispositionsforslag og hovedprojekt for to pladsdannelser i Grønnegadekvarteret, hvoraf der i det ene skal være et lysprojekt. Se ATR-skema 1 og 2 samt opgavebeskrivelse og idékatalog. Hovedprojekt for ovennævnte samt for træplantninger, cykelparkering og fortovsudvidelser i Grønnegadekvarteret jf. ATR-2 Hovedprojekt. Hovedprojektet består af tegninger og tilbudslister, til brug ved s udførelse af anlægsopgaven. Der er option på dispositionsforslag og hovedprojekt for en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Grønnegade

6 2.3 Til aftalen er knyttet følgende underrådgivere [Her nævnes de underrådgivere, som Rådgiveren har indgået aftale med i forbindelse med opgavens løsning. Underrådgivere angives med navn, adresse og CVR/RUT nr.] Anvendelse af andre underrådgivere, leverandører mv. skal godkendes af. 2.4 s ansvarlige s ansvarlige er: Ulrik Kristensen er berettiget til at skifte projektleder. 2.5 Rådgiverens ansvarlige Rådgiverens ansvarlige er: [Her anføres Rådgiverens sagsansvarlige..] Denne kan med bindende virkning træffe alle dispositioner på Rådgivers vegne. 2.6 Rådgiverens projekteringsleder Rådgiverens projekteringsleder er: [Her anføres Rådgiverens projekteringsleder] 2.7 Rådgiverens arbejdsmiljøkoordinator Rådgiverens arbejdsmiljøkoordinator er: [Her anføres Rådgiverens arbejdsmiljøkoordinator] Det er et krav, at arbejdsmiljøkoordinator har en arbejdsmiljøkoordinator-uddannelse. Rådgiver skal dokumentere dette i form af kursusbevis. 2.8 Rådgiverens medarbejdere Rådgiveren stiller medarbejdere til rådighed for opgavens løsning som følger: [Navn] [Navn] 2.9 Generelt 2.10 Fuldmagt Det forventes, at Rådgiveren koordinerer sine ressourcer med øvrige opgaver, som denne måtte være tilknyttet, herunder også opgaver som løses for Københavns Kommune. Rådgiveren skal altid stille tilstrækkelige ressourcer til opgavens løsning til rådighed i hele kon- projekteringsleder eller an- traktens løbetid. Ønsker Rådgiveren på et senere tidspunkt at stille anden sagsansvarlig, dre medarbejdere til rådighed for opgavens løsning, skal disse som minimum have samme eller tilog svarende kvalifikationer. Udskiftningen skal godkendes af Teknik- Miljøforvaltningen. Rådgiveren kan ikke indgå økonomisk bindende aftaler på vegne af, som ikke på forhånd er skriftligt aftalt. 6

7 2.11 Habilitet Rådgiveren skal i hele kontraktens løbetid sikre, at denne altid virker og kan virke som Teknik- og Miljøforvaltningens tillidsmand jf. ABR 89, pkt Såfremt der kan opstå tvivl om Rådgiverens habilitet, skal dennee straks meddele dette til. 3. Særligt for udenlandske rådgivere Udenlandske Rådgivere er forpligtet til at dokumentere over for, at de har anmeldt sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Register om Udenlandske Tjenesteydere. Dokumentationen skal være tilgået senest samtidigt med, at Rådgi- indenfor fristen, eller hvis veren er begyndt at levere den aftalte ydelse. Hvis ikke modtager dokumentationen dokumentationen viser, at rådgiveren har angivet urigtige oplysninger, er Teknik- og Miljøforvalt- se Arbejdstilsynets hjem- ningen forpligtet til at anmelde forholdet til Arbejdstilsynet. For yderligere oplysninger om Registret om Udenlandske Tjenesteydere meside 4. Aftalegrundlag Følgende dokumenter udgør grundlaget for aftalen i prioriteret rækkefølge: 1. Nærværende aftale med tilhørende bilag. 2. Udbudsannonce med tilhørende bilag samt rettelsesblad nr. x-y. 3. Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand, ABR Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd og DANSKE AR- april 2013, i det følgen- KITEKT VIRKSOMHEDER, Ydelsesbeskrivelse, Anlæg og Planlægning, de kaldet FRI/PLR/DANSKE ARK 5. Foreningen af Rådgivende Ingeniører og DANSKE ARKITEKT VIRKSOMHEDER, Ydelsesbekaldet Ydelsesbeskrivelse for skrivelse, Arbejdsmiljøkoordinering, november I det følgende Arbejdsmiljøkoordinering. 6. Rådgiverens tilbud af [dd.mm.åååå] Liste over bilag til aftalen. a. Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for Københavns Kommune b. Opgavebeskrivelse af 18. september 2015 c. Idékatalog for Grønnegadekvarteret d. ATR-1 Dispositionsforslag e. ATR-2 Hovedprojekt f. Tegningskrav til hovedprojekt af 1. marts 2015 g. SAB Belysning i Københavns Kommune h. Kopi af forsikringspolice 7

8 5. Rådgiverens ydelser Rådgiver skal rådgive og projektere indenfor dispositionsforslag og hovedprojekt i FRI/PLR/DANSKE ARK med de ændringer, præciseringer eller tilføjelser, der fremgår af ATR- skemaerne. Tegningskrav fremgår af bilag d. 5.1 ATR-skemaer 5.2 Kvalitetssikring 5.3 Arbejdsklausul 5.4 Dokumentation Rådgiverens ydelser til opgavens løsning er præciseret i ATR-skemaer: ATR-1 Dispositionsforslag ATR-2 Hovedprojekt. Eventuelle ydelser ud over de nævnte skal aftales via yderligere ATR-skemaer, inden arbejdet på- begyndes. I hver fase udfører Rådgiveren kvalitetssikring efter god kvalitetssikringsskik i overensstemmelse med FRI/PLR/DANSKE ARK. s interne høringer er ikke en kvalitetssikring og fritager ikke Rådgi- veren for ansvar jf. pkt. 12 Ansvar. Ved underskrift af nærværende aftale erklærer Rådgiveren at være bekendt med og respektere Kø- 1 benhavns Kommunes Arbejdsklausul (Bilag a). Misligholder Rådgiveren sine forpligtelser i bilag a ved: ikke at overholde forpligtelserne i Arbejdsklausulens afsnit ikke at overholde forpligtelserne i Arbejdsklausulens afsnit 2 ifalder denne en bod på kr ,- indtil overtrædelsen er bragt til ophør. Boden kan modregnes i Rådgiverens vederlag. Udover de i Bilag d nævnte Tegningskrav, er s krav til tegningsmaogså fremgår, hvilke tegninger teriale nærmere beskrevet på hvor det Rådgiveren skal levere. 6. s ydelser 7. Tidsfrister varetager den overordnede projektledelse. 8 Opgaven påbegyndes den 25. oktober 2015 og dispositionsforslag afleveres senest 16. december Senest den 12. februar 2016 skal endeligt hovedprojekt være afleveret til Teknik- og Miljø- forvaltningen. I øvrigt henvises til tidsfrister angivet i ATR-skemaer.

9 . I henhold til ABR 89, pkt er der fastsat følgende dagboder: Ved overskridelse af frist for aflevering af Dispositionsforslag (ATR-1) og/eller Ho- ikke selvom Rådgiveren vedprojekt (ATR-2): kr. pr. arbejdsdag. Dagboden modregnes i førstkommende a conto begæring og bortfalder overholder efterfølgende terminer. Dette gælder uanset om som føl- ge af Rådgiverens forsinkelse har opnået et tab eller ej. 8. Økonomisk grundlag for opgavens løsning 8.1 Økonomisk ramme har afsat en økonomisk ramme på kr. 6,6 mio. til realisering af pro- med projektet herunder jektet. Den økonomiske ramme dækker alle omkostninger i forbindelse forundersøgelser, registreringer, rådgiverhonorar og anlægsarbejderr inklusive bygherreleverancer, dog ikke Teknik- og Miljøforvaltningens interne omkostninger. Den økonomiske ramme indeksreguleres ikke. 8.2 Opfølgning på den økonomiske ramme 9. Honorar Rådgiveren udarbejder i forbindelse med projektforslaget et detaljeret styrende budget, der kan danne grundlagg for s bedømmelsee af projektet samt som sikkerudarbejdelse af hovedprojektet hed for, at den økonomiske ramme overholdes. I forbindelse med ajourføres projektforslagets budget for at sikre, at projektet fortsat holdes inden for den økonomimed hovedprojektet, udgør her- ske ramme. Det samlede ajourførte budget, der afleveres sammen efter det endelige anlægsbudget Rådgiveren skal sikre økonomistyring inden for alle områder. Dette omfatter således også Rådgiverens egen økonomistyring, ydelser udført af eventuelle underrådgivere, entreprenører og leverandører. Såfremt det styrendee budget overskrides i løbet af projekteringsfasen, kan Teknik- og Miljøforvalt- ningen vederlagsfrit forlange projektet tilrettet straks og senest i den efterfølgende fase, så det sva- rer til det styrende budget. 9.1 Honorar efter regning Der afregnes efter timesatserne, som angivet i Rådgiverens tilbud af [dd.mm.åååå]. Alle interne udgifter f.eks. til forsendelse, skrivning, telefon, CAD og andre Edb-ydelser er indeholdt i timesatserne. Ikke godkendte overskridelser af budgettet vil ikke blive honoreret. Det aftalte ressourceforbrug i ATR-skemaerne er udtryk for et budgetmaksimum, som kun må overskrides, hvis det på forhånd er aftalt med s ansvarlige. Såfremt Rådgiveren under opgavens udførelse mener, at har ændret i opgaven eller grundlaget for denne, og Rådgiveren derfor vil kræve regulering af det i ATR- skemaet aftalte budgetmaksimum, skal Rådgiveren fremsætte sit krav uden ugrundet ophold. Eventuel overtid og weekend arbejde honoreres som normtid. 9

10 10. Udlæg Transporttid honoreres ikke. Udlæg refunderes i henhold til ABR 89 punkt 3.2 med undtagelse af kørsels- og transportudgifter (tog, skib, fly, bil, bus), der i stedet refunderes som følger: Transport under 1000 km pr. dag refunderes ikke. Ved transport over 100 km pr. dag refunderes ankm i 2011). tal km over 100 km pr. dag i henhold til statens takster (3,67 kr. pr. Alle udlæg honoreres netto. 11. Udbetaling af honorar og udlæg 11.1 Honorar efter regning Honorar og udlæg udbetales á conto månedsvis bagud. Følgende skal fremgå af regningen: Regningen skal vedlægges en oversigt, som ud for hver aktivitet angiver følgende: Månedens forbrug opgjort i timer og DKK Det akkumulerede forbrug opgjort i timer og DKK Den estimerede fremdrift opgjort i % Dokumentation for eventuelle udlæg skal vedlægges regningen. Betalingsbetingelserne er 30 dage efter modtagelse af faktura. kan til enhver tid anmode Rådgiveren om at dokumentere det faktusin revisor gennemgå grundla- rerede timeforbrug i form af timesedler. er til enhver tid berettiget til at lade get for honorarberegningen. Betaling og fakturering foregår elektronisk i henhold til Bekendtgørelse af lov om offentlige beta- EAN nummer er: linger (LBK nr. 798 af ). s og faktura mærkes med Grønnegadekvarteret og rekvisitions nr. REK Regninger skal omfatte hele måneder inden for samme finansår og skal sendes som e-faktura til: Københavns Kommune Center for Udførelsee af Anlæg Att.: Ulrik Kristensen 12. Tavshedspligt & kommunikation Begge parter er forpligtede til at hemmeligholde enhver viden og oplysning, som de måtte komme i besiddelse af vedrørende den anden parts kommercielle og tekniske know how og personaleforuanset årsagen hertil. hold. Denne hemmeligholdelse påhviler også parterne efter aftalens ophør Offentlig information/kommunikation, herunder offentliggørelse på Rådgiverens hjemmeside, ved- rørende projektet kan kun ske efter skriftlig accept fra s projektleder. 10

11 13. Ansvar s godkendelser begrænser ikke Rådgiverens ansvar. I det omfang Rådgiveren træffer aftale om bistand fra øvrige rådgivere, indgår disse som underråd- Teknik- og Miljøforvaltnin- givere for Rådgiveren, således at Rådgiveren er eneansvarlig over for gen. Rådgiverens ansvar er i h. t. ABR 89 pkt. 6.2 og er beløbsmæssigt begrænset til forsikringssummen på den af Rådgiveren tegnede professionelle ansvarsforsikring jf. afsnit 14 Forsikring. 14. Forsikring Rådgiveren har tegnet ansvarsforsikring hos Forsikringsselskab: [navn] med personskadeforsikring på minimum: 5 mio. kr. i dækningssum, og ting- og/eller formueskadekopi af forsikringspolicen, der forsikring på minimum: 5 mio. kr. i dækningssum. Rådgiveren skal i forbindelse med kontraktindgåelse fremsende en vedlægges som bilag d. I øvrigt skal Rådgiveren i kontraktens løbetid på Teknik- og Miljøforvalt- professionel ansvarsfor- ningens anmodning straks dokumentere, at forsikringen er i kraft. Rådgiveren skal sikre, at eventuelle underrådgivere har tegnet sædvanlig sikring, og er på forlangende forpligtet til at give kopi af forsikringspolicen. 15. Tvister Eventuelle tvister afgøres i voldgiftsretten i overensstemmelse med ABR 89, pkt. 9. Den omstændighed, at der opstår uenighed af nogen art mellem Rådgiveren og Teknik- og Miljøopgaven. forvaltningen, berettiger ikke Rådgiveren til at standse eller forsinke 16. Udskydelse og standsning af opgaven er berettiget til at standse eller udskyde opgaven med 1 måneds varindtil standsnings- eller udsky- sel og betaler i så fald Rådgiveren for de ydelser, der er præsteret delsestidspunktet. Rådgiveren er forpligtet til at minimere udgifterne, der er forbundet med, at opanvende det i medfør af aftalen gaven standses eller udskydes, mest muligt. har for opgavens løsning, ret til at tilvejebragt materiale, af hvad art det end måtte være. Standses en opgave, hvad enten det sker før (jf. ABR 89, pkt ) eller efter, projekteringen er påbegyndt, og ønsker for opgavens løsning at gøre fremtidig brug af det materiale, der er udarbejdet inden opgavens standsning, har Rådgiveren ret til en samlet godtaftalte projekteringsydelser. gørelse svarende til 8 % af det forventede honorar for de resterende Er andet ikke aftalt anses rådgiverhonoraret at være fordelt som i nedenstående skema. Andel af rådgiverhonorar Dispositionsforslag Hovedprojekt Projektopfølgning 30 % 60 % 10 % 11

12 17. Misligholdelse Ophæves kontaktenn som følge af misligholdelse jf. ABR 89, pkt. 8 er Teknik- og Miljøforvaltnin- udarbejdede mate- gen berettiget til frit at anvende det af Rådgiveren og eventuelle underrådgivere riale, og Rådgiveren er forpligtet inden 8 dage efter s anmodning herom at udlevere alt relevant materiale til sagens videre forløb. 18. Underskrift Nærværende aftale underskrives i to eksemplarer, hvoraf hver part modtager ét eksemplar. For For Rådgiveren Dato dato.... [Navn] [Navn] 12

13 Bilag A - Arbejdsklausul Arbejdsklausul vedrørende sikring af arbejdstagerrettigheder i forbindelse med arbejde udført for Københavns Kommune 1. Forpligtelsen Leverandøren (Rådgiveren) skal sikre, at ansatte hos leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Leverandøren skal sikre, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører orienterer de ansatte om de gældende arbejdsvilkår. 1.1 Krav til medarbejderens ansættelsesforhold og identifikation Alle medarbejdere skal inden 4 uger efter arbejdets påbegyndelse have modtaget et ansættelsesbevis samt orienteres, af Leverandøren, om gældende løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår. Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der kun anvendes medarbejdere med gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Medarbejdere skal på forlangende kunne dokumentere deres identitet ved fremvisning af billedlegitimation. 1.2 Krav til ophold på arbejdspladsen, orientering om underleverandører samt krav til skiltning Københavns Kommune skal i god tid, inden opstart, skriftligt orienteres om, hvilke underleverandører Leverandøren anvender i forbindelse med opfyldelsen af kontrakten, ved angivelse af navn og CVR nr./rut nr. Leverandøren skal endvidere på bygge-, drifts-, statusmøder eller lignende oplyse Københavns Kommune om, hvilke underleverandører, der befinder sig på arbejdspladsen i en forud defineret periode samt eventuelt hvilket arbejde, de udfører. Københavns Kommune kan konkret stille krav til, at Leverandøren på byggepladsen skilter med, hvilke virksomheder, der udfører arbejde på arbejdspladsen ved angivelse af navn og CVR nr./rut nr. Krav om skiltning er dog altid obligatorisk for byggerier med en varighed over en måned. Leverandøren er til enhver tid underlagt Københavns Kommunes instruktioner omkring ophold på Københavns Kommunes arbejdspladser. Københavns Kommune forbeholder sig med dette krav retten til at kunne udstikke instruktioner omkring ophold på arbejdspladsen. Eksempler herpå kan være regler omkring uønsket ophold på arbejdspladsen, forbud mod overnatning på byggepladsen mv. 1.3 Krav om registrering af udenlandske tjenesteydere Leverandøren er forpligtiget til at sikre, at såfremt Leverandøren eller dennes underleverandører har anmeldelsespligt til RUT-registret, overholder deres forpligtigelse og på eget initiativ, sender en kvittering for anmeldelsen til Københavns Kommune straks efter anmeldelsen.

14 2. Dokumentation for overholdelse af forpligtelsen Der skelnes i nærværende arbejdsklausul mellem krav til dokumentation og krav til redegørelse. 2.1 Dokumentation Leverandøren har bevisbyrden for at forpligtelsen jf. klausulens afsnit. 1 er overholdt, og Københavns Kommune kan på forlangende kræve at se dokumentation for Leverandørens og dennes underleverandørers overholdelse heraf. Københavns Kommune kan kræve dokumentation direkte fra Leverandørens eller dennes underleverandørers medarbejdere. Relevant dokumentation skal som minimum omfatte lønsedler, E-indkomstkvittering lønregnskaber, opholds- og arbejdstilladelser og ansættelsesbeviser samt den referenceramme Leverandøren har anvendt i forbindelse med fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår for de ansatte. Herudover kan Københavns Kommune i den konkrete sag anmode Leverandøren om at fremsende andre relevante dokumenter. 2.2 Redegørelse Såfremt Københavns Kommune har en mistanke om overtrædelse, skal Leverandøren efter påkrav, fremsende en fyldestgørende redegørelse. Parterne har endvidere pligt til egenhændigt at orientere hinanden, ved mistanke om manglende overholdelse af arbejdsklausulen. Leverandøren skal som minimum redegøre for, under hvilke forhold og/eller metoder de tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, der indgår til opfyldelsen af Kontrakten, er fremstillet. Københavns Kommune kan i den konkrete sag anmode Leverandøren om at uddybe andre relevante forhold. 2.3 Frister Dokumentationen skal være Københavns Kommune i hænde senest 5 arbejdsdage efter Københavns Kommunes påkrav er afsendt. Redegørelsen skal være Københavns Kommune i hænde senest 10 arbejdsdage efter Københavns Kommunes påkrav er afsendt medmindre andet konkret aftales. Fristerne kan dog maksimalt forlænges til 10 arbejdsdage for dokumentation og 20 arbejdsdage for redegørelsen. 2.4 Videregivelse af dokumentation Kommunen kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til SKAT eller Arbejdstilsynet, såfremt videregivelsen vurderes at være af væsentlig betydning for myndighedernes virksomhed. Kommunen kan efter en konkret vurdering videregive informationer, som tjener som dokumentation for overholdelse af kravene i Arbejdsklausulen, jf. afsnit 2.1 til politiet, såfremt der er mistanke om et begået strafbart forhold. 3. Sanktion for manglende overholdelse af forpligtelsen Leverandørens eller dennes underleverandørers væsentlige overtrædelser af Arbejdsklausulen vil altid berettige Københavns Kommune til at ophæve kontrakten helt eller delvist. Ifalder Leverandøren nedenstående sanktioner eller andre misligholdelsesbeføjelser, fritages denne ikke for pligten til at opfylde kontrakten.

15 3.1 Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse til klausulens afsnit 1 Københavns Kommune er berettiget til at tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese berettigede krav fra Leverandørens eller underleverandørers ansatte. Med berettiget krav menes lønmodtagerkrav op til niveauet i arbejdsklausulen. Såfremt betingelsen for at tilbageholde vederlag er opfyldt, og det tilbageholdte vederlag som følge af manglende dokumentation ikke kan udbetales til de pågældende medarbejdere, tilfalder det tilbageholdte vederlag Københavns Kommune. Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens afsnit 1. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag er angivet i rådgiveraftalen. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag. 3.2 Sanktioner ved Leverandørens overtrædelse af klausulens afsnit 2 Leverandøren ifalder bod ved overtrædelse af klausulens afsnit 2. Boden pr. påbegyndt arbejdsdag svarer er angivet i rådgiveraftalen. Beløbet kan modregnes i Leverandørens vederlag. 4. Besøg på arbejdspladsen Københavns Kommune eller en tredjepart vil i kontraktens løbetid løbende kunne foretage uanmeldte besøg på arbejdspladsen for at sikre overholdelse af Arbejdsklausulen. 5. Københavns Kommunes aftalestyringssystem Leverandøren skal ved kontraktindgåelse indberette basisoplysninger på sig selv og sine Underleverandører i Københavns Kommune til en hver tid anvendte Aftalestyringssystem, hvor relevante oplysninger om Københavns Kommunes kontrakter forefindes. Forpligtelsen til at indmelde eventuelle underleverandører gælder kun for de underleverandører, som udfører bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser for Leverandøren med en varighed på over 2 arbejdsdage. Underleverandører der leverer varer i tilknytning til indeværende aftale skal således ikke anføres. Såfremt der i kontraktperioden sker ændringer i de anførte oplysninger, er Leverandøren forpligtet til at ajourføre oplysningerne i Aftalestyringssystemet. Københavns Kommune er berettiget til at foretage ændringer i forhold til, hvilke informationer, der skal indberettes i Aftalesystemet i hele kontraktperioden. Leverandøren forpligtes til at ajourføre oplysningerne i henhold til disse ændringer uden meromkostning for Københavns Kommune.

16 01242 Grønnegadekvarteret Bilag B Opgavebeskrivelse Opgavebeskrivelse Grønnegadekvarteret Generelt Idékatalog for Grønnegadekvarteret Der blev i 2014 udarbejdet et idékatalog for Grønnegadekvarteret(Bilag 2 til konkurrencebetingelserne). Idékataloget blev skabt i en omfattende proces med interessentinddragelse og lokalt engagement. Det indeholder forslag til hvordan der kan skabes en lokal identitet, hvordan forholdene for cyklister og fodgængere kan forbedres og bylivet styrkes. Økonomi På baggrund af idékataloget er der afsat kr. til anlæg af nogle af idéerne; en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade, en pladsdannelse i krydset Ny Østargade/Hovedvagtsgade og plantning af træer. Derudover er der afsat midler til bedre cykelparkering generelt, en del af disse midler bruges i Grønnegadekvarteret. Der er afsat kr. til pladsdannelsen i krydset Ny Østergade/St. Regnegade, af disse er kr. øremærket til et lysprojekt kr. til pladsdannelsen i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade. Til træplantning er der kr. Dispositionsforslag og hovedprojekt Opgaven består dels af udarbejdelse af dispositionsforslag for to pladsdannelser inkl. lysprojekt, og dels af hovedprojekt for pladsdannelser, træplantninger og etablering af cykelparkering. Selvom træernes placering er besluttet og fremgår af Idékataloget side 16, skal de to træer, der skal plantes på hjørner i krydset Ny Østergade/St. Regnegade indtænkes i udformningen af pladsen. Træart er besluttet. Noget af cykelparkeringen grænser umiddelbart op til krydset Ny Østergade/St. Regnegade, men er ikke tænkt som en del af pladsen, hvorfor den ikke indgår i dispositionsforslaget. Dispositionsforslag Der skal udarbejdes dispositionsforslag for en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade. Der skal udarbejdes dispositionsforslag for en pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade, dette skal indeholde selve pladsen samt et lysprojekt. Pladsdannelser og lysprojekt skal tage udgangspunkt i Idékatalog for Grønnegadekvarteret. Lysprojektet skal gavne så mange som muligt, det være sig beboere i forhold til tryghed i kvarteret og erhvervslivet i forhold til profilering af stedet og tiltrækning af besøgende til kvarteret. Lysprojektet skal derudover være adfærdsregulerende i forhold til nattelivets gæster, der driver til og fra Gothersgade gennem St. Regnegade. Det er et ønske at parkeringspladsens hegn og de omkringliggende gavle inddrages for at forskønne et dødt hjørne, der af mange interessenter betegnes som kvarterets skændsel og af nattelivets gæster bruges som tissested. Krydset bruges også som opholdssted for nattelivets gæster til stor gene for beboerne, da der ofte er slåskampe og meget larm. Derfor skal pladsen og lysprojektet i samspil udgøre en markering af stedet, så det ikke fremstår som en afsides mørk ende af kvarteret.

17 01242 Grønnegadekvarteret Bilag B Opgavebeskrivelse Lysprojektet skal leve op til Københavns Kommunes SAB for belysning(orienterende materiale til udbudsannoncen) og forventes udført af Kommunens driftsentreprenør. Dette betyder at der skal tænkes i standardarmaturer(sab s ). Derudover skal der tages højde for love og regler for gadebelysningsanlæg samt Kommunens ønske om lavt elforbrug. Dispositionsforslag med lysprojekt og specialbelægning skal præsenteres for lokale interessenter. Hovedprojekt Der skal udarbejdes hovedprojekt for pladsdannelserne med tegningsmateriale og tilbudsliste. For lysprojektet skal der udarbejdes tegninger/illustrationer og beskrivelser med armaturer, placeringer, lysretninger mm, der kan bruges til prisberegning og justeringer inden etablering. Rådgiver skal tilrette materialet efter Kommunens gennemgang. Derudover skal der udarbejdes hovedprojekt for følgende elementer fra Idékataloget med tegningsmateriale og tilbudsliste: 5 plantebede herunder et med fortovsudbygning. Cykelparkering herunder tre med fortovsudbygning (foreløbig placering på figur 1). Figur 1 Foreløbig placering af cykelparkering

18 Optioner Der er option på dispositionsforslag og hovedprojekt for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Grønnegade. Pladsen er med i idékataloget, men der er pt. ikke bevilliget midler Grønnegadekvarteret Bilag B Opgavebeskrivelse

19 IDÉKATALOG FOR GRØNNEGADE- KVARTERET Bilag C

20 Bilag C FORORD Partierne bag budget 2014 besluttede i efteråret 2013 at bestille et idékatalog for Grønnegadekvarteret, der kan skabe en lokal identitet, som forbedrer forholdene for cyklister og fodgængere, og som styrker bylivet. Der skulle bl.a. ses på den fysiske indretning af gader og pladser. Opgaven for kommunen var, at idékataloget skulle blive resultatet af lokale holdninger og ideer. For København er københavnernes by. Nu er kataloget færdigt. Og det er resultatet af en omfattende proces og borgerdialog båret af stort lokalt engagement. Som mange steder i byen er der bl.a. kommet ønske om bedre cykelparkering. Det kan jeg godt forstå. Der mangler generelt cykelparkering i København ikke blot i Grønnegadekvarteret, men i store dele af Indre By og brokvartererne. Og det skal vi sørge for bliver bedre. Næste skridt er, at det politiske flertal skal beslutte, hvilke forslag der kan og skal føres ud i livet. Det afgørende for mig er, at kvarteret bliver et sted, hvor alle har lyst til at opholde sig, og hvor cyklister og gående har gode forhold. Morten Kabell Teknik- og Miljøborgmester 2

21 Bilag C INDHOLD Et idékatalog for Grønnegadekvarteret 4 Grønnegadekvarteret 7 Indsatserne 8 Et sammenhængende kvarter 9 Tre pladser 10 Grønne tiltag 14 Indgange 16 Parkeringspladsen et partnerskab 18 Et godt sted at være for alle 19 Bedre renhold 20 Mere tryghed 21 Cykelparkering 23 Inventar 24 Indsatsernes finansiering 25 Interessenternes holdninger 26 3

22 Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET ET IDÉKATALOG FOR GRØNNEGADEKVARTERET Ved Budget 2014 besluttede Teknik- og Miljøudvalget, at der skulle udarbejdes et idékatalog for Grønnegadekvarteret. Parterne var enige om, at idékataloget skulle fokusere på to typer indsatser: Den fysiske indretning af gader samt pladser Udvikling af kvarterets særlige identitet som handels- og bylivsområde Indsatserne skal skabe en samlet profil og lokal identitet for Grønnegadekvarteret samt sikre forbedringer for kvarterets trafikanter. Derudover vedtog parterne, at idékataloget skulle udarbejdes på baggrund af en grundig dialog med borgere, brugere og erhvervsdrivende i området, og der blev lagt særlig vægt på en god inddragelse af lokale holdninger og idéer til udvikling af Grønnegadekvarteret. Med aftalen blev der afsat penge til udarbejdelsen af dette katalog samt frigivet midler til at gennemføre mindre forbedringer i kvarteret. Parterne var enige om, at hvis idékataloget genererede yderligere behov for indsatser, måtte der søges om finansiering i Budget Processen Idékataloget er udarbejdet på baggrund af en grundig dialog. I processen har 86 beboere, 6 grundejere, 43 erhvervsdrivende og 220 brugere tilkendegivet deres holdninger og idéer. Derudover er der kommet 9 henvendelser til projektets . I analysefasen blev der foretaget en 24-timers antropologisk undersøgelse af kvarteret, som har givet viden omkring brugen af området på forskellige tider af døgnet samt input fra brugerne. Ligeledes er der foretaget en undersøgelse blandt kvarterets beboere ved at ringe på døren hos alle og spørge om deres meninger og forslag til kvarterets udvikling. For at inddrage brugerne af området yderligere er der afholdt en event i kvarteret fire timer på en lørdag, hvor brugerne kunne give deres bud på kvarterets fremtid. Under en workshop for de erhvervsdrivende i kvarteret blev kvarteret diskuteret ud fra emnerne: Det grønne, den rene bydel, trafik/parkering samt stemning og inventar. Afslutningsvis har der været afholdt møder med grundejere, følgegruppe og referencegruppe samt et stort fællesmøde på Københavns Rådhus den 25. marts 2014 for alle interesserede parter, hvor den foreløbige skitse til idékataloget blev præsenteret og diskuteret. Forud for dialogen med interessenterne afsøgte forvaltningen, hvilke erfaringer politiet havde med kvarteret. Ligeledes afsøgte forvaltningen interne erfaringer med henholdsvis renhold og parkering i kvarteret. Disse erfaringer er indarbejdet i idékataloget sammen med de øvrige erfaringer fra processen. Fra de inddragede beboere, brugere og erhvervsdrivende er der kommet mange ønsker, holdninger og idéer til området. En del er enslydende, men der er også fremkommet mange divergerende ønsker bl.a. til håndteringen af cykelparkering og antal og placering af skraldespande. Man kan konkludere, at det ikke kun er måden kvarteret bruges på, der er kontrastfyldt. Det er også opfattelsen af kvarteret og holdningerne til, hvordan man udvikler og løser de udfordringer, der opstår i et kvarter, der ligger lige i hjertet af København. 4

23 Bilag C 5

24 Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET 6

25 Pilestræde Christian IX's Gade Gothersgade Gothersgade Kongens Nytorv Kongens Nytorv Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET - BESKRIVELSE AF OMRÅDET Grønnegadekvarteret er af beboerne og brugerne ofte beskrevet som et kontrastfyldt område. De fem små charmerende gader summer intenst af byliv med eksklusive butikker og mange besøgende om dagen. Om natten skifter kvarteret karakter og udvikler sig fra de tidlige aftentimer til langt ud på morgenen til en til tider kaotisk samling af feststemte gæster, skrald og larm til stor gene for beboerne og de erhvervsdrivende, der skal åbne butikkerne for de handlende. Der er en klar opdeling i kvarteret i nattelivet. De yngre besøgende bevæger sig fortrinsvist af Store Regnegade og den midterste del af Ny Østergade om natten. Store Regnegade er præget af barer og gæster som opholder sig på gaden, og med Gothersgade som nabo er Store Regnegade også et byrum præget af gennemgang fra Gothersgade mod Sværtegade. Gaden præges om natten og i de tidlige morgentimer af affald, larm fra nattelivet, gæster som kaster op ved butikkernes indgange og af mænd, der vælger porte og især parkeringspladsens hegn til at tisse op ad. Den anden del af kvarteret fra Grønnegade og hen til Strøget opleves roligere om natten. Gæsterne til Cafe Victor og Balthazar, begge placeret på hjørnerne af Ny Østergade og Hovedvagtsgade, er et ældre og mere velhavende klientel, som hovedsageligt benytter sig af de taxaer, der venter udenfor, når de skal videre. Fra omkring kl begynder varevogne, klapvogne og ansatte at indfinde sig, kvarteret skifter karakter og ruster sig gradvist til dagen, der kommer. Handlende og turister siver fortrinsvist ind i kvarteret fra Ny Østergades sydlige del og Grønnegade. Butikkerne lukker ved 18-tiden, og de mange handlende bliver erstattet af restaurant- og bargæsternes indtræden. Borgergade Oversigt over Grønnegadekvarteret. Borgergade Palægade Ny Østergade Grønnegade Gammel Mønt Store Regnegade Ny Adelgade Sværtegade Grønnegade Hovedvagtsgade Pilestræde Antonigade Kristen Bernikows Gade Ny Østergade Østergade Silkegade Pilestræde Bremerholm Lille Kongensgade Kongens Nytorv 7

26 Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET INDSATSERNE Med udgangspunkt i de mange input, der er modtaget i processen, er initiativerne blevet opdelt i to kategorier: ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER : Initiativer der omhandler det æstetiske; et fysisk sammenhængende kvarter, der skaber en samlet profil og lokal identitet i området. Tre pladser De tre kryds markeres som små pladsdannelser Der skal være en sammenhæng mellem pladsernes udtryk og udformning, samtidig med at den enkelte plads tilpasses de konkrete brugs- og færdselsmæssige behov Grønne tiltag Træer, hvor det er muligt Partnerskab om forskønnelse af kvarteret Indgange Særlig markering af indgangene til kvarteret Parkeringspladsen - et partnerskab Partnerskab til forskønnelse af parkeringspladsen ET GODT STED AT VÆRE FOR ALLE : Initiativer der handler om, at kvarteret skal være et sted, der fungerer, er rart at være i og som styrker grundlaget for kvarterets eksisterende by- og handelsliv. Bedre renhold Kampange om renhold og adfærd i nattelivet Øget renhold med spulevogn, støvsuger og askebægre Mere tryghed Pladsdannelse i krydset Ny Østergade/ Hovedvagtsgade Lysprojekt i krydset Store Regnegade/ Ny Østergade Mere belysning i arkaden ved Ny Østergade Cykelparkering Ny cykelparkering placeres langs facader uden butikker Ikke mere cykelparkering ved kvarterets indgange Cykelparkering får et særligt udtryk Særligt fokus på cykelparkeringsforholdene i den sydlige del af Ny Østergade Inventar Vurdering af placering af byinventar f.eks. bænke, glascontainer og reklamestandere Skilte der fortæller om områdets historie og karakter Indsatserne er nærmere beskrevet på de næste sider. 8

27 Bilag C Oversigt over initiativerne under Et sammenhængende kvarter i Grønnegadekvarteret. Borgergade Borgergade Gothersgade Christian IX's Gade Gothersgade Ny Østergade Grønnegade Gammel Mønt Store Regnegade Ny Adelgade Kongens Nytorv Sværtegade Grønnegade Hovedvagtsgade Pilestræde Antonigade Kristen Bernikows Gade Ny Østergade Østergade Pladser Nye træer Silkegade Indgange til kvarteret Parkeringspladsen Pilestræde Bremerholm Lille Kongensgade 9

28 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER 10

29 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER Grønnegadekvarteret er et kvarter, der lever hele døgnet og som bliver brugt af mange forskellige mennesker til mange forskellige formål. Hvad enten man bor, handler, spiser, fester eller arbejder i kvarteret, er det vigtigt, at kvarterets særlige identitet tydeligt opleves på trods af, eller måske netop med udgangspunkt i de mange forskellige mennesker og funktioner. For at opnå et sammenhængende kvarter, skal der arbejdes med et fælles udtryk, der kan understøtte identiteten og tilhørsforholdet i kvarteret. Dette afsnit vil primært fokusere på fire indsatser, der har til formål at understøtte den visuelle sammenhæng i kvarteret. Indsatsområder er: Tre pladser Grønne tiltag Indgange Parkeringspladsen et partnerskab De fire indsatser skal skærpe profilen og den lokale identitet i Grønnegadekvarteret ved at gøre området smukkere og mere sammenhængende. 11

30 Pil Kongens Nytorv Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER TRE PLADSER Grønnegadekvarteret er domineret af snævre gader med smalle fortove og tæt parkering i begge vejsider. De mange parkerede cykler, skiltene og udeserveringen gør fortovene svære at komme til og fra - bortset fra ved overgangene. Mange har ønsket at gøre fortovene bredere. Samtidig har der også været et bredt ønske blandt de adspurgte, om ikke at ændre ved områdets trafikale struktur eller antallet af parkeringspladser, og det er derfor ikke fundet muligt at ændre ved fortovenes bredde. en plads og en sammenhæng i forhold til hinanden, men hver plads skal også kunne rumme de forskellige behov, der gør sig gældende hvert sted, samtidig med at pladserne fortsat skal fungere trafikalt. Overordnet set kan Ny Østergade betegnes som rygraden i kvarteret i forhold til bevægelsesmønstre. Turisterne ankommer til kvarteret via denne gade og gaden krydses af tre af de fire øvrige gader. Ny Østergade får dermed et udtryk som en slags hovedgade for kvarteret. Krydsene i kvarteret har en særlig status. Det er her turisterne stopper op og kigger på deres kort, folk mødes og det er krydsene, der leder videre til nye destinationer. De tre kryds skal hver udformes, så de danner BUDGET. Finansiering til omdannelse af de tre pladser indgår som et indspil til Budget Borgergade Borgergade De tre pladser. Palægade Gothersgade Christian IX's Gade Gothersgade Ny Østergade Grønnegade Gammel Mønt Store Regnegade Ny Adelgade Kongens Nytorv Sværtegade Grønnegade Hovedvagtsgade ilestræde Pilestræde Antonigade Kristen Bernikows Gade Ny Østergade Østergade 12 Silkegade Lille Kongensgade Kongen

31 Bilag C NY ØSTERGADE/ STORE REGNEGADE Pladsen der ønskes etableret i krydset Ny Østergade/ Store Regnegade, skal have en belægning, der tydeliggør stedet om dagen, men den skal fortrinsvist markere sig om natten. Den skal belyses på en måde, så stedet får en særlig stemning som både beboere og gæster vil bemærke og føle sig godt tilpasse i. Det skal være trygt at færdes der om natten og destruktiv adfærd hos berusede nattegæster skal søges mindsket. Visualisering af pladsen ved Ny Østergade/ Store Regnegade. 13

32 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER Visualisering af pladsen ved Ny Østergade/ Grønnegade. NY ØSTERGADE/ GRØNNEGADE Pladsen i krydset Ny Østergade/Grønnegade er kvarterets hjerte, men er i dag ikke defineret som plads. Belægningen bearbejdes således, at byrummet opleves som sammenhængende på tværs af vejarealet. På det østlige hjørne ønskes det at anlægge en fortovsudbygning, for at det bliver muligt at plante et træ. Den private grund på det nordlige hjørne har oplagte muligheder for udeservering, og gavlen på det gamle bindingsværkshus danner en fin ramme om en plads, der er et ophold værd. 14

33 Bilag C NY ØSTERGADE/ HOVEDVAGTSGADE Pladsen hvor Hovedvagtsgade munder ud, er lidt speciel i forhold til de to andre pladser, idet vejene danner et T-kryds og betegnes som indgangen til kvarteret for de handlende, der kommer fra Strøget. Pladsens belægning skal forbindes med den eksisterende overgang fra Strøget og tydeliggøre, at man indtræder i et nyt kvarter, som ikke er gågade, men hvor der både kører cykler og biler. Det er således både en opgave visuelt at forbinde denne plads med de to andre pladser og at skabe en sammenhæng, der indbyder forbipasserende til et visit i kvarteret. Samtidig skal pladsen hjælpe til at løse den problematik, der opstår, når gående fra Strøget skal finde ind i området i et mylder af parkerede cykler. Visualisering af pladsen ved Ny Østergade/ Hovedvagtsgade. 15

34 Pil Kongens Nytorv Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER GRØNNE TILTAG Både erhvervsdrivende og beboere udtrykker ønske om, at Grønnegadekvarteret bliver et grønnere kvarter, hvor den trange plads udnyttes og det grønne udtryk skaber sammenhæng. Ønsket er fortrinsvist beplantning af flere træer, men også plantevægge, blomsterkummer og hække nævnes. Derudover er der også fremkommet ønsker om afskærmning af parkeringspladsen (se side 20) og eksisterende og fremtidig cykelparkering (se side 27). Grønne løsninger i et område som Grønnegadekvarteret, der er en del af Københavns middelalderby med smalle gaderum, ledninger og kabler under jorden, må løses gennem partnerskaber mellem Københavns Kommune, grundejere og erhvervsdrivende i kvarteret. Der placeres træer i kvarteret, men kummer, beplantede facader og grønne gavle vil også kunne bidrage til at give kvarteret et grønt udtryk. Hække kræver særligt vedligehold og medfører en række problemer i forhold til vækstforhold for planterne og handel med narkotika bag hækkene i et kvarter med et aktivt by- og natteliv. Udvikling af grønne facader og gavle vil give kvarteret en større sammenhæng samt understøtte ønsket om et grønnere kvarter. Da der ikke er tale om offentlige arealer eller ejendom, kan Københavns Kommune kun understøtte denne udvikling gennem etablering af partnerskaber mellem kommunen, erhvervsdrivende og grundejere. Denne form for partnerskaber kan resultere i et grønnere kvarter, hvor den trange plads udnyttes til fulde og hvor der tænkes i samlede initiativer, som også starter hos grundejere og erhvervsdrivende. Det er således udenfor idékatalogets rammer at udstikke konkrete retningslinjer for, hvorledes man kan gøre sin facade eller gavl grønnere, idet kataloget udelukkende indeholder indsatser afholdt på offentlige arealer. Indsatser på private arealer må udvikles gennem partnerskaber. Derudover kræver beplantning Borgergade Borgergade Nyplantning af træer i kvarteret. Palægade Gothersgade Christian IX's Gade Gothersgade Ny Østergade Grønnegade Gammel Mønt Store Regnegade Ny Adelgade Kongens Nytorv Sværtegade Grønnegade Hovedvagtsgade ilestræde Pilestræde Nye træer Eksisterende træer Antonigade Kristen Bernikows Gade Ny Østergade Østergade 16 Silkegade Lille Kongensgade Kongen

35 Bilag C på murværk også et kendskab til både materialets bæredygtighed, samt hvorvidt bygningen er fredet. Ligeledes kræves der tilladelse til opførelsen fra Københavns Kommune, hvis der plantes på offentligt areal (se infoboks). Træerne placeres, hvor eksisterende ledninger og kabler, trafikal sigtbarhed samt pladsen tillader det. Disse træer vil supplere de tre pladser og set i sammenhæng udgøre en smuk ryg i kvarteret, der fra Strøget synligt vil indbyde til et besøg i de smukke, gamle gader. BUDGET. Træerne afholdes indenfor det allerede afsatte Budget 2014 og forventes anlagt i Financiering af facilitering af partnerskaberne, der skal inspirere til samarbejder mellem grundejere, erhvervsdrivende og Københavns Kommune om f.eks. parkeringspladsens fremtidige forskønnelse, indgår som et indspil til Budget Det er muligt at søge Københavns Kommune om ændring af facade eller etablering af grønne vægge eller gavle på: Er huset fredet kan tilladelse til beplantning søges hos Kulturstyrelsen: 17

36 Pil Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER INDGANGE Ankomsten til et nyt kvarter sker ofte ubemærket, og tit opdager man først forandringerne gradvist eller når man står midt i det. Der sker rigtig mange ting i Grønnegadekvarterets byrum. At opfatte områdets karakter kan sammenlignes lidt med et puslespil, der langsomt samles, når man går rundt i kvarteret og lader de mange indtryk falde på plads som brikker. Kvarteret er ikke tydeligt afmærket, og mange forvilder sig derind fra de omkringliggende gader uden at lægge mærke til, at de er trådt ind i et særligt område. En markering af indgangene i belægningen vil måske ikke blive bemærket første gang, man træder ind i kvarteret, men efterhånden som man begynder at lægge mærke til detaljerne ved gentagende besøg, vil man notere sig områdets indgange og måske oven i købet værdsætte deres særegne udtryk. Turisten vil tilgengæld på grund af sin skærpede opmærksomhed på omgivelserne notere sig overgangen. De ansatte og beboerne vil føle kvarterets samlede identitet, når de ankommer om morgenen eller vender hjem om aftenen. Grønnegades profil vil således i detaljen skærpes for dem, der kommer i kvarteret på korte eller lange besøg eller dagligt bruger det. Borgergade I dag er overgangen Gammel Mønt/Grønnegade brostensbelagt, ligesom overgangen fra Kongens Nytorv til både Hovedvagtsgade og Ny Adelgade er markeret. De fremtidige overgange er tænkt som særegne unikke markeringer af indgangene til Grønnegadekvarteret. Et ønske der er fremkommet særligt fra de erhvervsdrivende i kvarteret. BUDGET. Belægningen skal udvikles og senere anlægges som et resultat af et partnerskab mellem erhvervsdrivende, grundejere og Københavns Kommune. Financiering af faciliteringen af partnerskaberne indgår som et indspil til Budget Indgange til kvarteret. Borgergade Palægade Christian IX's Gade Gothersgade Gothersgade Ny Østergade Grønnegade Kongens Nytorv Gammel Mønt Store Regnegade Ny Adelgade Kongens Nytorv Sværtegade Grønnegade Hovedvagtsgade ilestræde Pilestræde Antonigade Kristen Bernikows Gade Ny Østergade Østergade 18 Silkegade Lille Kongensgade Kongen

37 Bilag C Billedet viser en belægning i Pilestræde, som markerer kvarterets identitet og kan være en inspiration til belægningen i Grønnegadekvarteret. 19

38 Bilag C ET SAMMENHÆNGENDE KVARTER PARKERINGSPLADSEN - ET PARTNERSKAB En centralt placeret parkeringsplads med omkransende trådhegn midt i et ellers livligt byliv skæmmer et kvarter, der gerne vil profilere sig som eksklusivt og smukt. Parkeringspladsen på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade er af alle blevet udpeget som kvarterets største æstetiske problem. Dette idékatalog kan inspirere og komme med forslag til forbedringer, men den egentlige løsning på problemet med parkeringspladsen kan kun findes i et samarbejde mellem parkeringspladsens ejere, Københavns Kommune og ejerne af de gavle, der støder op til området. Der er kommet rigtig mange forslag til, hvorledes stedet kan forskønnes. For eksempel er der foreslået kunst og beplantning på gavlene, og mange har forslag til afgrænsningen. Disse holdninger kan tages med videre i et partnerskab. Det er tanken, at pladsen, med indsatserne beskrevet på de foregående sider, kan bidrage til en sammenhængende og særegen lokal identitet. BUDGET. Parkeringspladsen skal udvikles i et partnerskab mellem parkeringspladsens ejere, Københavns Kommune og ejerne af de gavle, der støder op til området. Financiering af faciliteringen af partnerskaberne indgår som et indspil til Budget Parkeringspladsen i dag. 20

39 Bilag C Visualisering af parkeringspladsen med plantevæg. 21

40 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE - FOR ALLE 22

41 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE FOR ALLE Udgangspunktet for dette idékatalog har været at udvikle og styrke grundlaget for kvarterets levende by- og handelsliv. Når overskriften lyder Et godt sted at være for alle, er det tanken, at indsatserne skal forbedre forholdene for så mange af kvarterets brugere som muligt. På trods af at det er mange forskellige mennesker, der har givet deres mening til kende, er holdningerne til, hvad der skaber et godt kvarter på mange måder enslydende. I dette afsnit er nogle af ønskerne samlet både de der har været enighed om og nogle af dem, der har været til debat. På baggrund af ønskerne er der udarbejdet fire indsatser: Bedre renhold Mere tryghed Cykelparkering Inventar De fire indsatser skal understøtte, at Grønnegadekvarteret fungerer og er et rart sted at være. 23

42 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE - FOR ALLE BEDRE RENHOLD Det er dejligt med besøg. Det er også dejligt, når de besøgende er glade, men når gæsterne efter at have festet en hel nat begynder at blive trætte og til tider aggressive, er det svært at se det positive i besøget. Alle har pointeret, at kvarteret er stærkt udfordret af placeringen op til Gothersgade. Nattelivet trækker uforholdsmæssigt mange veksler på både beboere og butiksejere, og mange brugere af området har bemærket nattens efterladenskaber et stykke op af formiddagen. Beboere, der ellers elsker at bo i hjertet af København, klarer støjen, men har svært ved glasskårene, urinen og pizzabakkerne om morgenen. Butiksejerne, der ellers udtrykker stor kærlighed til kvarteret, har svært ved at modtage de handlende på grund af skrald og opkast, og kommunens renholdelsesmedarbejdere har svært ved at nå at rengøre området, inden butiksejerne kommer. De sidste nattegæster forlader først kvarteret mellem kl. 5 og 7 fredag, lørdag og søndag morgen, og erfaringer har desværre vist, at det ikke er muligt at rengøre gaderne før nattens gæster er gået hjem, da kommunens medarbejdere har været udsat for ubehagelige episoder med fulde gæster. Dette er årsagen til, at gaderne ikke rengøres tidligere på morgenen. Samtidig udtrykker mange dog tilfredshed med renholdelsesindsatsen og bemærker, at det er imponerende, hvor rene gaderne er om eftermiddagen. Derfor foreslås det, at der igangsættes en oplysningskampagne for pizzariaer og barejere for at øge opmærksomheden på deres ansvar for affald. Derudover foreslås det, at der opstartes en adfærdskampagne, hvor målgruppen er de festglade besøgende. Adfærdskampagnen har til formål at gøre besøget i kvarteret til en god oplevelse for alle både beboere, bargæster og renholdelsesmedarbejdere. Det foreslås ligeledes at øge renholdelsesindsatsen ved at bruge en spulevogn samt en specialdesignet støvsuger til glasskår, der allerede bruges andre steder i byen, for at imødekomme ønsket om øget renhold i kvarteret. Spulevognen kan fjerne lugtgenerne fra urinen, og støvsugeren gør, at beboere og hundeluftere ikke genereres unødigt. Mængden af cigaretskodder er også til stor gene for mange. Derfor indkøber Københavns Kommune et antal askebægre til ophæng på facaderne efter ønske fra grundejerne. BUDGET. Afsætning af midler til finansiering af kampagner, samt at øge renholdet i kvarteret indgår som et indspil til Budget Askebægrene er indeholdt i det allerede afsatte Budget

43 Bilag C MERE TRYGHED I Grønnegadekvarteret omtales tryghed både i forbindelse med trafikken og nattelivet. Der er delte meninger om, hvor og hvornår der er trygt eller utrygt at færdes. Mange besøgende, men også beboere, beskriver trafikken i området som svær og utryg at færdes i, hvad enten man er i bil, på cykel eller til fods. Samtidig beskrives stemningen i gaderne af andre beboere og af de erhvervsdrivende også som hyggelig og afslappet, hvor alle tager hensyn og giver plads til hinanden. Overordnet set giver de smalle fortove, vareleveringen, de parkerede biler og de mange tilfældigt parkerede cykler et samlet uoverskueligt virvar, der til tider er svært at manøvrere i som trafikant. Trygheden i forhold til mørke og natteliv søges forbedret ved en arkadebelysning ved Ny Østergade 14 samt ved det allerede beskrevne og illustrerede lysprojekt i krydset Ny Østergade / Store Regnegade (se side 13). BUDGET. Der søges om midler til at finansiere lysprojektet herunder arkadebelysning i Ny Østergade med et indspil til Budget Som nævnt er gaderummene smalle, og det er ikke umiddelbart muligt at gøre fortovene bredere, når det ifølge de adspurgte ikke må ske på bekostning af parkeringspladser. Derfor er især pladsdannelsen ved krydset mellem Ny Østergade/Hovedvagtsgade tænkt som opmærksomhedsskabende til fordel for både forgængere, der ikke er opmærksomme på overgangen fra gågade til trafikeret vej, og andre trafikanter i området, der føler sig utrygge ved de mange gående på vejen. 25

44 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE - FOR ALLE 26

45 Bilag C CYKELPARKERING København er en cykelby og det har den været og brystet sig af siden det forrige århundrede. Turister valfarter til byen for at opleve det vrimlende mylder af jernheste, der tidligt og silde præger byen. En cykel er for mange mennesker en vigtig del af hverdagen, og netop derfor har mange også et særligt forhold til deres cykel. Så særligt at det kan være svært at skille sig af med den før minuttet inden, man for eksempel skal ind i en butik. Af den årsag parkeres cykler ofte uhensigtsmæssigt for alle andre end cyklisten selv. Praktisk taget alle adspurgte interessentgrupper har givet udtryk for, at cyklerne er et stort problem i kvarteret. Butiksejerne har problemer med parkerede cykler uden for butikkerne, og brugerne af kvarteret oplever stærkt besværet tilgængelighed på fortovene på grund af cykler parkeret op af facaderne. Særligt de erhvervsdrivende har desuden påpeget, at de mange tilfældigt placerede cykler giver et rodet udtryk og slører kvarterets ellers så charmerende profil. Alle adspurgte er enige om, at der bør gøres noget, men der er meget forskellige holdninger til, hvad løsningen er. Enkelte erhvervsdrivende har f.eks. ønsket, at den eksisterende cykelparkering helt blev fjernet, mens andre erhvervsdrivende, ligesom størstedelen af de adspurgte borgere, brugere og grundejere har ønsket, at der blev ryddet mere op og/eller blev etableret flere cykelparkeringspladser. De generelle ønsker til cykelparkeringen er: At ny cykelparkering placeres langs kvarterets døde facader, dvs. facader der ikke indeholder butikker, f.eks. i Hovedvagtsgades sydside og langs arkaden ved Ny Østergade At der ikke placeres mere cykelparkering ved kvarterets indgange, da dette giver et rodet indtryk for alle, der kommer til kvarteret. At cykelparkering, både eksisterende og ny, får et særligt udtryk, der forbedrer indtrykket af de mange parkerede cykler. At der fokuseres særligt på, at cykelparkeringen i den sydlige del af Ny Østergade ned mod Østergade ikke spærrer for adgangen til butikkerne og at den fremstår mindst mulig rodet. BUDGET. Københavns Kommune har afsat 2,5 mio. kr. i 2014 til at forbedre cykelparkeringsforholdene nær indkøbsgaderne i Indre By. Enkelte områder er udpeget til at have et særligt fokus ét af dem er Grønnegadekvarteret. Projektet udvikles i løbet af 2014 og forventes anlagt senest ved udgangen af De generelle ønsker til cykelparkeringen indgår som en afgørende præmis for udviklingen af det kommende projekt, hvor cykelparkeringsforholdene i kvarteret vil forbedres. 27

46 Bilag C ET GODT STED AT VÆRE - FOR ALLE INVENTAR Det forskellige byinventar i Grønnegadekvarteret er med til at præge byrummet og det indtryk man får af kvarteret. Der er foretaget en registrering af det eksisterende byinventar for at se, om det er muligt at rydde ud i noget af det eller finde bedre løsninger, der samlet set kan bidrage til oplevelsen af kvarteret som et godt sted at være. Skraldespande Der er meget delte meninger om, hvorvidt der er det korrekte antal skraldespande i kvarteret. Idékataloget kommer ikke med nye forslag til placeringer, men det er muligt at rette henvendelse til Københavns Kommune, Center for Driftsudvikling, hvis man mener, at en skraldespand med fordel kunne stå et andet sted. Der er stærke ønsker fra de erhvervsdrivende om en skraldespandstype, der er særegen for Grønnegadekvarteret. Københavns Kommune har overordnet den holdning, at skraldespande af driftshensyn skal være ens i hele byen samtidig med, at symbolværdien i skraldespanden også har en effekt i forhold til øget bevidsthed om, hvor man kan komme af med sit affald, lige meget hvor man befinder sig. Desuden frarådes den ønskede type skraldespand på grund af fugles lette adgang til affaldet, hvilket forværrer spredning af affald. Bænke Der står fire bænke ved indgangen på Ny Østergade. Man kunne med fordel placere en af disse ved fortovsudbygningen på hjørnet af Grønnegade/Ny Østergade i stedet og fjerne endnu en for at mindske udfordringen med, at folk fastlåser cykler til bænkene på Ny Østergade. Glascontainer Der er placeret en glascontainer på hjørnet af Grønnegade/Ny Østergade. Placeringen er valgt af hensyn til beboerne og af driftshensyn, da containeren skal kunne tømmes. Såfremt der afsættes midler til de tre pladser, vil det blive vurderet, hvor denne er bedst placeret i kvarteret. Skilte Der er kommet ønsker om yderligere skiltning i kvarteret. De erhvervsdrivende har foreslået, at der sættes skilte op, der beskriver kvarterets historie og områdets karakter. Skiltene opsættes, efter aftale med ejerne, på facader ved indgangene til kvarteret. Ydermere er der fremkommet flere ønsker om at fjerne det reklameskilt, der er placeret på hjørnet af Ny Østergade/ Store Regnegade. Dette ønske imødekommes og skiltet vil blive fjernet. BUDGET. Skiltene på facader ved indgangene til kvarteret er indeholdt i det allerede afsatte Budget

47 Bilag C INDSATSERNES FINANSIERING Som nævnt under de enkelte afsnit finansieres indsatserne forskelligt. Dels afholdes et antal indsatser indenfor det allerede afsatte budget, dels søges der i oplægget til Budget 2015 om midler til de resterende indsatser. Indsatser der er indeholdt i det afsatte Budget 2014: Plantning af træer Opsætning af identitetsskabende skilte Øvrigt byinventar Indsatser der indgår som indspil til Budget 2015: Anlæg af tre pladser Anlæg af lysprojekt Facilitering af partnerskaber Øget renhold Adfærdsregulerende kampagne 29

48 Bilag C GRØNNEGADEKVARTERET INTERESSENTERNES HOLDNINGER Input til idékatalog for Grønnegadekvarteret Som nævnt er der under udarbejdelsen af dette idékatalog fremkommet mange forskellige holdninger og idéer til kvarterets fremtidige udvikling. På disse sider er et sammendrag af de forskellige gruppers meninger og forslag beskrevet. Beboerne Beboerne i Grønnegadekvarteret lægger vægt på den hyggelige stemning, de små butikker og den landsby-stemning, der findes i det gamle kvarter. De fremhæver dog også problematikker omkring det livlige natteliv i området. Beboerne giver udtryk for problemer med affald og et ønske om, at der gøres en større indsats i forbindelse med skodder. Det er gennemgående, at støj, opkast, urin og glasskår i gaderne omtales. Der er ikke noget entydigt billede i forhold til tryghed nogle føler sig trygge og fremhæver den gode stemning, mens andre mener, der er utrygt i kvarteret og ønsker mere overvågning og politi i gaderne. Mange beboere ønsker, at der kommer mere grønt i kvarteret f.eks. i forbindelse med parkeringspladsen. Mange beboere fremhæver ligeledes et behov for flere parkeringspladser, men når det kommer til cykelparkering, er der stor uenighed om, hvorvidt der skal være flere cykelstativer. Der er ligeledes uenighed om, hvorvidt biltrafikken skal begrænses, selvom der er enighed om, at den trafikale situation både for bilister, cyklister og gående nogle gange er kaotisk. De smalle fortove fremhæves også som et problem, især fordi fremkommeligheden mindskes på grund af de mange cykler, skilte og udeservering. De erhvervsdrivende Mange udtrykker ønske om, at der gøres noget ved skraldespandene i området på grund af lugtgener og graffiti. Der er generel enighed om, at der ikke ønskes flere skraldespande, men derimod bedre eller pænere skraldespande. Flere af de erhvervsdrivende fremhæver cigaretskodder som et stort problem i området, og der 30

49 Bilag C ønskes askebægere og evt. en kampagne om at smide skodder ud. Der er et ønske om, at belysningen bruges til at skabe byrum og stemning ved pladserne. Ligeledes har mange af de erhvervsdrivende et ønske om, at der gøres noget særligt ud af indgangene til kvarteret, f.eks. indgangsfliser eller særlig belægning. Mange ønsker, at der skabes en særlig, fælles identitet i området, f.eks. ved hjælp af specielle skilte, bænke, belysning eller skraldespande, som et særkende for kvarteret. De erhvervsdrivende fremhæver, at der er store problemer med cykelparkering i kvarteret. Et forslag er f.eks. underjordisk cykelparkering. Der er enighed blandt de erhvervsdrivende om, at bilerne fortsat skal have mulighed for at køre og parkere i gaderne i kvarteret, idet de har en klar forventning om, at størstedelen af deres kunder kommer i bil. Ingen af de erhvervsdrivende i kvarteret er interesserede i, at gaderne omlægges til gågader. Grundejerne Grundejernes ønske er at sikre, at deres lejere har et kvarter, hvor det er let at komme til og fra, og er dermed ikke interesserede i, at gaderne omlægges til gågader. De har fokus på erhvervslivet, men mener også, at der skal være hensyn til beboerne. Det fremhæves, at cykelparkeringen i området er kaotisk, hvilket ikke giver et godt indtryk af kvarteret. Grundejerne påpeger, at parkeringspladsen er problematisk for resten af kvarteret. I forhold til renhold påpeger de, at der ikke er nok skraldespande i kvarteret, og at der særligt er problemer med skodder på gaderne. Grundejerne udtrykker, at det er en god idé med overkørsler ved indgangene til kvarteret, så bilister og cyklister kan se, at de kører ind i et særligt kvarter. Der udtrykkes ligeledes ønske om træer i Ny Østergade. Trafikalt har de et ønske om at ændre ensretningen i den øverste del af Ny Østergade, da denne ende opleves som tom, og ikke som en integreret del af kvarteret. Med en vendt ensretning vil biler blive inviteret ind i kvarteret fra denne indgang ved Christian IX s gade. Derudover ønskes hastighedsbegrænsningen ændret til 30 km/timen, da det praktisk ikke er muligt at køre hurtigere. Brugerne Brugerne karakteriserer Grønnegadekvarteret som et hyggeligt område med mange fine butikker og restauranter, hvor der hersker en travl stemning, som er domineret af handels- og erhvervslivet. Beboerne i området er ikke synlige for brugerne, der i højere grad fremhæver, at området er præget af turister. Grønnegadekvarteret betegnes som et latinerkvarter, og der lægges vægt på bevaringen af de gamle huse. Desuden fremhæver brugerne de mange cykler i kvarteret cykelparkeringen anskues af mange som problematisk, men samtidig fremhæves de mange cyklister som en del af det københavnske gadebillede. Den største udfordring for kvarteret er parkeringspladsen på hjørnet af Store Regnegade og Ny Østergade, der omtales som en skamplet for området. Mange brugere fremhæver også, at der er problemer med parkering, og at der generelt er trafikale problemer i kvarteret. Der er dog uenighed omkring bilerne i kvarteret, idet flere ønsker at bibeholde biltrafikken, mens andre ønsker helt at lukke kvarteret for biltrafik. Yderligere fremhæves smalle fortove som problematisk i forhold til tilgængelighed og der udtrykkes et behov for flere bænke i området. 31

50 Bilag C UDGIVET AF Københavns Kommune, Teknik-og Miljøforvaltningen Byens Fysik Center for Nye Anlægsprojekter Telefon: anlaegsprojekter@tmf.kk.dk FOTO Københavns Kommune - Ursula Bach DESIGN TMF Grafisk Design

51 Bilag D dd.mm.åååå 1 Side 1 af 2 Orienterende ATR-skema 1 Projektnavn: Grønnegadekvarteret Projekt nr.: ATR nr. Rev. nr. Dato Sagsnr.: Udarbejdet 1 Aktivitetsnavn: Dispositionsforslag inkl. lysprojekt og udkast til specialbelægning Rev.: Grundlag og forudsætning: Rådgiveraftale af xx.xx.2015 Opgavebeskrivelse for Grønnegadekvarteret Idékatalog for Grønnegadekvarteret, Godkendt af TMU d Tilbudsformular, inkl. tilbudsbilag 1 Tilbudsliste xx.xx.2015 Ydelsesbeskrivelser, Anlæg og Planlægning, 2013 (Fri/Danske Ark) Tegningskrav til hovedprojekt, rev. 1. marts 2015 ( Paradigme for TBL ( Bygherrens pligter og ansvar, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Vejreglerne: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed ATR afregnes som regningsarbejde med budgetmaksimering. Københavns Kommunes grundkort er på Det er forudsat at der udføres opmåling af nedenstående lokaliteter; opmåling er ikke indeholdt i dette ATR. Rådgiver får udført opmåling i regning efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningen. Omfang og indhold: ATR indeholder: Dispositionsforslag for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade Dispositionsforslag/skitse for lysprojekt i krydset Ny Østergade/St. Regnegade Dispositionsforslag for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade Dispositionsforslag/skitse for specialbelægning Møder: 2 projektmøder med. 1 interessentmøde i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslag, lysprojekt og specialbelægning. 1 interessentmøde med præsentation af dispositionsforslag og lysprojekt. Tilgængelighed Projektet udarbejdes i henhold til Vejreglerne: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed. Der er ikke medtaget en tilgængelighedsrevision i denne ATR. Koordinering af sikkerhed og sundhed: I henhold til Afsnit 2 i Ydelsesbeskrivelse for Arbejdsmiljøkoordinering. Herunder udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed, Journal samt logbog på grundlag af Teknik-

52 Bilag D dd.mm.åååå 2 Side 2 af 2 og Miljøforvaltningens paradigmer for disse. Ydelser: Dispositionsforslag: punkt 3.1 (FRI/Danske Ark) Ajourført budget på baggrund af s paradigme for TBL ( Udarbejdelse af tilbudsliste på baggrund af s paradigme ( Andre aktører og/eller grænseflader: Ledningsejere Følgegruppe repræsenterende grundejere, beboere, handelsstand mm. Projektgruppe: s medarbejdere i Byens Fysik Resultat/dokumentation: Relevante plantegninger og snit for dispositionsforslaget, således at dette kan præsenteres og godkendes. Relevant tegningsmateriale/skitse for lysprojektet, således at dette kan præsenteres og godkendes. Relevant tegningsmateriale/skitse for specialbelægning, således at denne kan præsenteres og godkendes. Start og slutdato: xx.xx.2015-xx.xx.2015 Milepæle: Aflevering af dispositionsforslag xx.xx.2015 Dato: Godkendt: (Rådgiver navn) Dato: Godkendt: Københavns Kommune /

53 Bilag E dd.mm.åååå 1 Side 1 af 2 Orienterende ATR-skema 2 Projektnavn: Grønnegadekvarteret Projekt nr.: ATR nr. Rev. nr. Dato Sagsnr.: Udarbejdet 2 Aktivitetsnavn: Hovedprojekt Rev.: Grundlag og forudsætning: Rådgiveraftale af xx.xx.2015 Opgavebeskrivelse for Grønnegadekvarteret Idékatalog for Grønnegadekvarteret, Godkendt af TMU d Dispositionsforslag jf. ATR nr. 1 xx.xx.2015 Tilbudsformular, inkl. tilbudsbilag 1 Tilbudsliste xx.xx.2015 Ydelsesbeskrivelser, Anlæg og Planlægning, 2013 (Fri/Danske Ark) Tegningskrav til hovedprojekt, rev. 1. marts 2015 ( Paradigme for TBL ( Bygherrens pligter og ansvar, Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Vejreglerne: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed ATR afregnes som regningsarbejde med budgetmaksimering. Omfang og indhold: ATR indeholder: Hovedprojekt med udarbejdelse af udbudsmateriale indeholdende tegninger og TBL for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/St. Regnegade inkl. lysprojekt. Hovedprojekt med udarbejdelse af udbudsmateriale indeholdende tegninger og TBL for pladsdannelse i krydset Ny Østergade/Hovedvagtsgade. Hovedprojekt med udarbejdelse af udbudsmateriale indeholdende tegninger og TBL for 5 plantebede, 7 cykelstativer og 4 fortovsudbygninger. Møder: 2 projektmøder med. 1 møde med s repræsentanter om lysprojektet. 1 møde med s repræsentanter om specialbelægningen. Tilgængelighed Projektet udarbejdes i henhold til Vejreglerne: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed. Der er ikke medtaget en tilgængelighedsrevision i denne ATR. Koordinering af sikkerhed og sundhed: I henhold til Afsnit 2 i Ydelsesbeskrivelse for Arbejdsmiljøkoordinering. Herunder udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed, Journal samt logbog på grundlag af Teknikog Miljøforvaltningens paradigmer for disse. Ydelser:

54 Bilag E dd.mm.åååå 2 Side 2 af 2 Hovedprojekt: punkt 3.4 (FRI/Danske Ark) Ajourført budget på baggrund af s paradigme for TBL ( Udarbejdelse af tilbudsliste på baggrund af s paradigme ( Andre aktører og/eller grænseflader: Ledningsejere Følgegruppe repræsenterende grundejere, beboere, handelsstand mm. Projektgruppe: s medarbejdere i Byens Fysik Resultat/dokumentation: 1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for pladsdannelsen. Relevant tegningsmateriale for lysprojektet, således at dette kan etableres. 1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for hver træplantning. 1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for hver cykelparkering. 1-2 plantegninger og 1-2 snit for hovedprojektet for hver fortovsudbygning. Start og slutdato: xx.xx.2015-xx.xx.2016 Milepæle: Aflevering af hovedprojekt xx.xx.2016 Dato: Godkendt: (Rådgiver navn) Dato: Godkendt: Københavns Kommune /

55 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Generelle krav til tegningsmateriale ved udarbejdelse af hovedprojekt Formål: Indhold: Digitalt materiale At have et brugbart grundlag til projektering og anlæg. Inden produktion af nedenstående planer aftales specifikke emner med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Dette kan f.eks. være kortudsnit, udskriftsområde, format, koter, mål og tegningsopdeling samt evt. sammenlægning og/eller udeladelse af tegninger. Modelfiler udarbejdes i system 34, negativ x-akse, og koter angivet i DVR90. Der anvendes Bips-lagstruktur. Modelfiler leveres i dgn- eller dwg-format. Tegninger leveres i målfast pdf-format. Alle tegninger skal plottes i sort/hvid, med mindre andet er nævnt her eller aftalt med s projektleder. Københavns Kommunes grundkort kan hentes fra Dette kort kan ikke bruges til projektering af hovedprojekt. Målforhold: Der skal tegnes i mål 1:1 og i meter. Tegningshoved Anvendelse: Bortset fra hvor andet er nævnt her, skal alle tegninger forsynes med standard tegningshoved med kommunens logo. Download standard tegningshoved på Signalplan, Detektorplan, Signalgruppeplan og eventuelt Vej-Tid diagram skal afleveres i Center for Trafik og Bylivs egen opsætning og med Center for Trafik og Bylivs eget tegningshoved. Download skabeloner med tegningshoved på Indhold: Projektnavn og -nr. Stednavn el. lokalitet. Fasebenævnelse. Målforhold. Tegningstype. Tegningsnummer (i henhold til tegningsliste). Løbenummer. Tegningsformat. Dato og evt. revisionsdato. Navne på projekterende og tegnere, kontrolpersoner, godkendelsesperson, Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Rådgiverens navn og logo. Side 1 af 12

56 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Formål: Indhold: Som udført materiale At kommunen kan opdatere sine digitale kort og databaser. At vise det udførte projekt. Det udførte projekt. Som minimum skal den udførte afvanding og afmærkning opmåles. Øvrige data kan opmåles, men skal som minimum tilrettes i overensstemmelsen med det udførte anlæg. Opmålte og rettede tegninger leveres som modelfil (se krav under Digitalt materiale) til s projektleder inden 4 uger fra projektets aflevering. Der afleveres endvidere et sæt rettede/som udført tegninger af projektet i digitalt format (PDF). Signalplan, Detektorplan, Signalgruppeplan og eventuelt Vej-Tid diagram skal afleveres separat i Center for Trafik og Bylivs egen opsætning og med Center for Trafik og Bylivs eget tegningshoved som Som udført dokumentation. Download skabeloner med tegningshoved på Se tegningsindhold og målforhold under beskrivelse af de respektive planer. Side 2 af 12

57 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Formål: Indhold: Oversigtsplan Model-/plantypenr.: 0 At orientere om projektets geografiske placering. Tegningen skal være enkel og overskuelig. Tilkørselsforhold for entreprenører. Gadenavne og matrikler med husnummerangivelse. Københavns Kommunes kortdata. Evt. overordnede påskrifter. Evt. tegningsinddeling/planopdeling. Målforhold: 1:1000 eller 1:2000. Situationsplan Model-/plantypenr.: 1 Formål: Indhold: At vise alle dele af projektet samlet på en plan. Tegningen er en illustrativ tegning, som kan anvendes ved præsentation af projektet, det er ikke en arbejdstegning for entreprenøren. Alle linje- og belægningsskift. Beplantning, træer, hække, buske mm. Henvisninger til andre mere uddybende tegninger, f.eks. linjeplan, belægningsplan og beplantningsplan. Kan evt. indeholde eksisterende forhold. Dette aftales nærmere med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Påskrifter, illustrerende påskrifter. Matrikler, matrikelnumre, husnumre og vejnavne efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Formål: Indhold: Eksisterende forhold Model-/plantypenr.: 2 At orientere om de eksisterende forhold på, i nærheden af og omkring projektområdet. Eksisterende porte og overkørsler skal være i overensstemmelse med de faktiske forhold. Kræver evt. opmåling. Eksisterende forhold fra Københavns Kommunes kortdata og/eller opmåling (kun vektor, ingen raster) inkl. husnumre, matrikelnumre, skel og vejnavne (skal ikke nedtones). Eksisterende aptering, signaler, master, belægninger, kantsten, beplantning og koter. Eksisterende vejafmærkning (skal ikke nedtones). Færdselstavler. Entreprisegrænse. Målforhold: 1:250, 1:500 eller 1:1000. Side 3 af 12

58 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Indretning af arbejdsplads mv. Model-/plantypenr.: 3 Formål: Indhold: At anvise arbejdsplads for entreprenører. At fremhæve diverse beskyttelseslinjer omkring bevaringsværdige bygninger, træer, beplantning og aptering mm. tidligt i anlægsfasen. Afgrænsning af arbejdsplads, inkl. placering af arbejdscontainere og mandskabsskure. Adgang/afgang for el og vand. Førstehjælpsudstyr, redningsveje og evt. telefoner. Afgrænsning/beskyttelseslinjer for f.eks. bevaringsværdig beplantning og træer. Markering af byggepladshegn. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250. Ledningsplan Model-/plantypenr.: 4 Formål: Indhold: At oplyse om alle kendte og projekterede ledninger. At orientere entreprenørerne i udbudsfasen. Kantstenlinjer, brostensskifte og nye træer. Eksisterende ledninger, inkl. luftledninger til belysningsarmaturer/belysningslamper. Standere og master. Projekterede ledninger. Blokke med angivelse af kabler i de enkelte huller. Trækrør. Ledninger ude af drift. Spoler til signalstyring, bussluser mv. Dimensionering, dimension, rørdimension. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Ledninger, som intet har med hinanden at gøre, og som har forskellige ledningsejere, vises som udgangspunkt på hver sin projekttegning. Til signal- og belysningsprojekter udarbejdes selvstændig projekttegning i flere lag. Projekttegninger over signalanlæg tegnes med eksisterende ledninger, kabellokke, standere m.m. på ét lag, og ændringer på andet lag. De forskellige ledningstyper angives med farve og signatur, så de kan skelnes fra hinanden og bedst muligt følger branchestandard. Ledningsplaner kan med fordel plottes i farve. Målforhold: 1:250 Side 4 af 12

59 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Etapeplan / Trafikafviklingsplan Model-/plantypenr.: 5 Formål: Indhold: At vise den detaljerede etapemæssige afvikling af projektet under arbejdets udførsel. At kunne dokumentere, at projektet rent fysisk kan udføres under opfyldelsen af krav til trafikafvikling, skiltning, trafiksikkerhed, tilgængelighed mm. stillet i udbudsmaterialet, overholdelse af myndighedskrav og senere til ansøgning om gravetilladelse. At bydende entreprenør har et entydigt grundlag at afgive tilbud på. Disse planer skal indgå for større projekter og for projekter som befinder sig på steder med høj eller skrøbelig trafikintensitet. Rækkefølge af udførelse af de enkelte dele, etapeafgrænsning, fysisk placeret midlertidig skiltning og afmærkning, midlertidige ramper, noter med hensyntagen for rutebusser og eventuelt supplerende placering af skurby og matrialeoplag. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250, 1:500 eller 1:1000. Afsætningsplan Model-/plantypenr.: 6 Formål: Indhold: At vise projektets afsætning enten ved målsætning af de nye linjer, træer, plantebede el. lign. til faste genstande som bygningsfacader, kantsten mm. Eller ved at definere tangentpunkter, placering af træer m.v. med koordinater. Punktangivelse af tangentpunkter mv. Tværmål. Koordinater. Fixpunkter, evt. selvstændig plan. Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250 eller 1:100. Rydningsplan Model-/plantypenr.: 7 Formål: Indhold: At markere, hvilke elementer og områder, der ryddes eller bevares. Skravering af områder, hvor belægninger fjernes. Skravering af områder, hvor beplantning fjernes. Kantsten, der fjernes. Inventar, der fjernes. Bevaringsværdig beplantning og træer samt beskyttelseszonen omkring denne/disse. Bevaringsværdig aptering samt beskyttelseszonen omkring denne/disse. Kantsten eller andet materiale, der genanvendes. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250. Side 5 af 12

60 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Koteplan Model-/plantypenr.: 8 Formål: Indhold: At vise projektets nye koter. Linjeplan med evt. stationeringslinje og tangentpunkter, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Nye koter skal være fuldt optrukne, eksisterende stiplede. Toppunkt, knækpunkt, bundkote, top kantsten og asfaltkoter. Mirepunkter. Højderyg og højdekurver. Riste, dybdekoter og tilslutningskoter. Nivellement/koter og faldpromiller med faldretning. Nye nedløbsbrønde, dybde- og tilslutningskoter. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Afvandingsplan Model-/plantypenr.: 9 Formål: Indhold: At vise projektets nye ledninger og brønde. Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Eksisterende kloakker med dimensioner, fald og faldretning. Eksisterende nedgangsbrønde med bundkote. Eksisterende nedløbsbrønde. Eksisterende stikledninger. Nye nedløbsbrønde og evt. sidebrønde med vandlås og projektkote for nedløbsristen. Nye snydebrønde med projektkote for nedløbsristen. Nye spulebrønde med angivelse af projektkote for dæksel. Nye benzin- eller olieudskillere eller pumpebrønde med angivelse af projektkote for dæksel. Nye stikledninger. Nye drænledninger i plantehuller. Brønde, der fjernes. Koter og faldpromiller med faldretning. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Vise evt. tilslutninger af stik fra eksisterende snydebrønde til nye vejbrønde. Vise evt. tilslutninger af stik fra nye snydebrønde til eksisterende vejbrønde. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Side 6 af 12

61 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Belægningsplan Model-/plantypenr.: 10 Formål: Indhold: At vise overfladetyper og skift i belægningen. Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Belægningsskift og belægningstyper. Overordnede træk ved belægningen, f.eks. retning, princip og tilskæring. Taktile linjer og felter. Henvisning til detailtegninger, tværsnit/principsnit. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Matrikler, matrikelnumre, husnumre og vejnavne efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Apteringsplan Model-/plantypenr.: 11 Formål: Indhold: At vise projektets aptering (byinventar). For mindre komplekse projekter er det ikke nødvendigt at udarbejde en særskilt apteringsplan. Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Aptering. Elmaster og andet synligt, f.eks. elskabe og master. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Beplantnings- og planteplan Model-/plantypenr.: 12 Formål: Indhold: At vise placering af beplantningen i projektet såsom træer, hække, buske, stauder, græs, løg etc. Eksisterende beplantning. Afgrænsning af plantehuller og skift mellem jordtyper i plantehuller, f.eks. mellem allétræsmuld og gartnermacadam/rodgrus. Planteliste. Markering af opbinding. Henvisning til detaljer med f.eks. placering af mindre planter. Henvisning til principskitse, tværsnit eller detailtegning af opbygning af plantehul. Linjeplan med evt. stationeringslinje, men uden vognbanelinjer, mål og afsætning. Vandings-/udluftningsrør og/eller dræn i plantehuller samt angivelse af fald i bund af plantehul. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Målforhold: 1:250. Side 7 af 12

62 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Linjeplan Model-/plantypenr.: 13 Formål: Indhold: At vise projekteringen af nye kantstenslinjer, bagkanter og vognbanelinjer. Nye kantstenslinjer, brostenslinjer sat i beton, vises med dobbeltlinje. Evt. stationeringslinje. Nye bagkantslinjer. Nye vognbane- og cykelbanelinjer samt fodgængerovergange. Overkørsler og ramper. Radier til afsætning af kantsten. Mål til tangentpunkter for afsætning af linjer, eller afsætningspunkter. Tvær- og længdemål. Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster. Evt. fixpunkter eller henvisning til fixpunktsplan. Målforhold: 1:100 eller 1:250. Afmærkningsplan Model-/plantypenr.: 14 Formål: Indhold: At vise den eksisterende afmærkning, som bevares, det der fjernes og ny afmærkning. Afmærkningsplanen vedlægges stykliste for skilte mm i.xls-format. Linjeplan med tangentpunkter med vognbanelinjer og mål og afsætning. Tvær- og længdemål skal vises på tegningen. Ny afstribning og skiltning placeres altid som øverste lag. Entreprisegrænse for afmærkning. Eksisterende tavler og undertavler vises med skiltekode og prik for placering. Symboler for nye tavler inkl. undertavler. Placering af skilte vises med prik og standertype. Standere til signalanlæg angivet med korrekt symbol for type. Ny afmærkning på kørebane. Eksisterende afmærkning (nedtones). Afmærkning, der skal fjernes, streges over. Afmærkning på vejbane og tavler skal ligge i hvert sit lag og kunne vises uafhængigt af hinanden. Evt. træer eller anden aptering (skilte, cykelstativer, pullerter, affaldskurve osv.). Opmåling (nedtones), kun vektor, ingen raster, inkl. eksisterende afmærkning (nedtones). Alle symboler for nye tavler orienteres altid efter kørselsretningen på vejen. Matrikler, matrikelnumre, husnumre og vejnavne efter aftale med Teknik- og Miljøforvaltningens projektleder. Målforhold: 1:250. Side 8 af 12

63 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Tværsnit Model-/plantypenr.: 15 Formål: Indhold: At vise opbygningen af elementerne i projektet, f.eks. et tværsnit gennem et plantehul, trappe, belægning, støttemur mm. Lagtykkelse, opbygning af belægningen eller plantehullet. Elementernes bredde. Generelle faldforhold. Materialeangivelse inkl. angivelse af de tilstødende eksisterende materialeflader eller opbygninger. Angives med påskrifter og mål. Koter, evt. angivet som relative koter, højder eller o/oo-angivelse af fald-retninger. Eksisterende belægningsoverflade. Passende situationsplan med angivelse af snitplacering og retning. Målforhold: 1:20, 1:50 eller 1:100. Længdeprofil Model-/plantypenr.: 16 Formål: Indhold: At vise længdeprofilet, når der etableres nye veje eller cykelstier i åbent terræn/nye anlæg. Kote-/højdeangivelser af endepunkter og/eller knækpunkter, grøfter. o/oo-angivelser af alle mellemstrækninger. Længdeprofil af eksisterende terræn markeret med tynd streg. Målforhold: 1:250 eller 1:500, højder angives i mål 1:50. Belægningsdetaljer / Detailtegninger Model-/plantypenr.: 17 Formål: Indhold: At vise belægningsdetaljer, f.eks. kantstenstilslutninger, retninger, belægningsmønstre, planteprincipper, aptering, byudstyr, saltværn mm. Belægningsdetaljer eller specifikke detailforhold. Målforhold: 1:20 eller 1:50. Side 9 af 12

64 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Signalplan Model-/plantypenr.: 18 Signalplan og Detektorplan udarbejdes i én modelfil. Som udført afleveres i en samlet modelfil og som målfast pdf, begge opsat i ramme og med tegningshoved. Download ramme med tegningshoved på Planen navngives med apparatnummer (AG) som tegningsnummer og OSP, ved xx.xx som AG-nummer, vil planen hedde xx.xx_osp. Skilte udelades på som udført tegninger. Formål: Indhold: Målforhold: At vise signalbestykning, standerplacering, type, nummerering og signalgruppebetegnelsen for hvert enkelt signal i signalreguleringen samt placering af styreskab. Afmærkningsplan med skilte. Signaturer i henhold til gældende vejregler. Signaturer og signalgruppebetegnelser skal fremstå letlæselige, hvis nødvendigt kan kørebane og/eller skilteafmærkning fjernes lokalt. Placering af styreapparat. Standerplacering med nummerering. Bestykning af standere med signalgruppebetegnelse ud for hvert enkelt signal, konflikt- og mellemtidsmatrix. Lyskilde i signalhoved, hvis samme lyskilde påføres det kun et sted. Detektorudstyr, hvor eventuelle detektorspoler i krydsområdet vises på aktuel placering, øvrige i tegningskant med afstandsangivelse til stoplinje. Principkabelføring med angivelse af kabeltype og dimension. 1:100 eller 1:250. Planstørrelse max. A3, hvis det er muligt. Detektorplan Model-/plantypenr.: 19 Detektorplan og Signalplan udarbejdes i én modelfil. Som udført afleveres i en samlet modelfil og som målfast pdf, begge opsat i ramme og med tegningshoved. Download ramme med tegningshoved på Planen navngives med apparatnummer (AG) som tegningsnummer og DTP, ved xx.xx som AG-nummer, vil planen hedde xx.xx_dtp. Formål: Indhold: At vise placering af detektorer, de felter som detektorerne dækker og principføring af ledninger til detektorer i et kryds. Afmærkningsplan med skilte. Signaturer i henhold til gældende vejregler. Signaturer og signalgruppebetegnelser skal fremstå letlæselige, hvis nødvendigt kan kørebane og/eller skilteafmærkning fjernes lokalt. Placering af styreapparat. Standerplacering med nummerering. Bestykning af standere med signalgruppebetegnelse ud for hvert enkelt signal, konflikt- og mellemtidsmatrix. Side 10 af 12

65 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Lyskilde i signalhoved, hvis samme lyskilde påføres det kun et sted. Detektorer som f.eks. kameraer, radarer eller spoler i vejbanen. Principkabelføring med angivelse af kabeltype og dimension. Felter dækket af detektorer. Feltnummer med betegnelse for detektortype, V for video, R for radar, S for spoler, samt afstand til stoplinje, f.eks. V1 for videodetektor 1. Numre skal svare til numre i detektorskemaet. Ved detektorer af mere end ca. 1 meters længde angives forkant og bagkant af detektorfelt i forhold til stoplinjen. F.eks. vil S1/3-10 betyde spoledetektor 1, som starter 3 meter fra stoplinje og ophører 10 meter fra stoplinje Målforhold: 1:500 eller 1:250. Planstørrelse max. A3, hvis det er muligt. Hvis detektionsfelter kan være på signalplanen i målestoksforholdet 1:250, kan detektorplanen slås sammen med denne. Detailplan over standerplaceringer Model-/plantypenr.: 20 Udarbejdes kun, hvis standere tilføjes, flyttes eller fjernes i projektet Formål: At danne grundlag for Center for Trafik og Bylivs vurdering og godkendelse af standerplaceringer. Til udførende entreprenørs placering af standere. Detailplanen vil være det gældende dokument ved eventuelle tvister om standerplacering ved afleveringsforretning. Hent retningslinjer for placering af standere her: Indhold: Detailtegning af hver signalstander, der om- eller nyplaceres i et projekt. Målforhold: 1:10 Standere angivet med koordinater til centrum og ved tværsnit i retvisende størrelsesforhold (ej signatur). Kantsten angivet ved linjer i retvisende størrelsesforhold (ej signatur). Målsat vinkelret afstandslinje mellem yderkant af kantsten og nærmeste yderkant af stander. Hvor der er fodgængerfelter: Målsat vinkelret afstandslinje mellem fodgængerfelts forlængede begrænsningslinje og nærmeste yderkant af stander. Side 11 af 12

66 KØBENHAVNS KOMMUNE Bilag F Tegningskrav til hovedprojekt Revideret 1. marts 2015 Øvrige dokumenter, som rådgiver skal udarbejde: Download paradigmer, retningslinjer, eksempler og Excel tilføjelsesprogram samt ramme med tegningshoved på Signalgruppeplan Afleveres som excel-fil opsat i ramme og med tegningshoved. Planen navngives med apparatnummer (AG) som tegningsnummer og SGP, ved xx.xx som AG-nummer, vil planen hedde xx.xx_sgp. Formål: Signalgruppeplanen skal retvisende angive de signalvisninger, der gennemløbes i alle signalanlæggets programmer. Desuden skal konflikt-, sikkerheds- og mellemtidsmatrix fremgå, ligesom eventuelt fasediagram og detektorskema normalt indsættes her. Signalgruppeplanen anvendes til sammen med signalplanen at kontrollere, at alle nødvendige sikkerhedstider overholdes. Indhold: Format: Konfliktmatrix. Sikkerhedsmatrix. Mellemtidsmatrix. Signalgruppeplan udfyldt i henhold til vejledning. Eventuelt fasediagram. Eventuelt detektorskema. Excel-dokument med tidsakser som i paradigmet. Vej-tid diagram Formål: Indhold: Målforhold: Format: Vej-tid diagram udarbejdes, hvis der laves nyt signalanlæg i sammenhæng med andre tidsstyrede anlæg, eller hvis der ændres på programmeringen i et eksisterende anlæg på en måde, der har betydning for samordningen på en strækning. Vej-tid diagram bruges til at vurdere effekten og vurdere, om der skal ændres i off-set tider. Det udarbejdes, med mindre der er indgået aftale med Center for Trafik og Bylivs signalafdeling om, at det kan udelades. Grøntider tegnet op for det aktuelle kryds samt nabokryds i et vej-tid diagram. Der vælges et hensigtsmæssigt format med op til ti kryds repræsenteret. Som excel-fil opsat i A3 liggende. Side 12 af 12

67 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Særlige Arbejdsbeskrivelser Belysning Dokumentet er udarbejdet af Københavns Kommune til eget brug, men kan frit anvendes af andre - dog uden ansvar for Københavns Kommune. Dette dokument er senest revideret den Tjek altid, om der er kommet en nyere version af dokumentet via kontaktperson i Københavns Kommune 1

68 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Introduktion 3 Processen 4 Projektforslag til godkendelse 5 Projektering 7 Love og regler 7 Lysteknisk projektering 7 El-teknisk projektering 14 Materiel 15 Armaturer 15 Master 19 Kabler 22 Wire 22 Kommunikation og styring 23 Tændsteder 23 Installation 24 Gravearbejde 24 Nedtagning af eksisterende anlæg 24 Armaturer, master og wire 25 Kabler 26 Opmåling og registrering af ledninger 27 Aflevering/Overdragelse 28 Dokumentation 28 Database 28 Definitioner 29 Bilag 30 Bilag 1 31 Bilag 7 Tændsted med fire tændinger 35 Bilag 8 Tændsted normal 36 Bilag 9 Vejledning for partshøringer 37 Bilag 10 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L4148-S-DK 39 Bilag 11 Sikringsindsats Skaarup Imcase 5L L

69 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Introduktion Introduktion Denne SAB omhandlende belysning i Københavns Kommune er retningslinjer og vejledninger, der skal benyttes som værktøj i alle nye belysningsprojekter i Kommunen. SAB en angiver krav og anbefalinger til projektering, materiel, installation og aflevering af nye belysningsprojekter. SAB en skal anvendes af projektledere, rådgivere og entreprenører, der arbejder for Københavns Kommune eller for andre bygherrer. SAB for Belysning er udarbejdet af Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Center for Trafik og Byliv, Trafik-enheden og denne enhed vil fremover i dette dokument blive beskrevet som KK Trafik. KK Trafik er vejmyndighed for belysningen på offentlige veje, pladser, stier og tunneller, samt private fællesveje. Kontaktpersoner: Thomas Maare, thomaa@tmf.kk.dk eller Stine Ellermann, CD6M@tmf.kk.dk. Kommunens driftsentreprenør for gadebelysning er Citelum Denmark, som kan kontaktes via: kkprojekt@citelum.dk eller telefonnummer: Belysningen på private fællesveje er omfattet af dette regelsæt, på baggrund af: Lov om Private Fællesveje af : 7 Vejbelysning (for private veje og stier) samt 59 Belysning (for private fællesveje i byer og bymæssige områder). Der henvises også til Vejloven, hvor 108 bl.a. beskriver kommunens ret til at anbringe belysningslegemer med tilhørende ledninger til belysning af vejen på ejendomme langs en offentlig vej. I gadebelysningsanlæg er følgende væsentlige dele omfattet: Gadebelysningsmaster med diverse beslag og fundering Gadebelysningsarmaturer Wireophæng for gadebelysningsanlæg Styre- og overvågningsudstyr for gadebelysningsanlægget Kabelanlæg for gadebelysningsanlægget Lufthængte tændledninger Tændsteder, som føder elforsyningen til anlægget Belyste færdelstavler og portaler Gule blink Følgende dele indgår ikke: Elforsyningsanlæg (Dog påhviler det projektet at se til, at tændstedet forsynes med el fra DONG-skab gennem København Kommunes stikledning.) Leverandøren skal udarbejde sin belysningsplan med udgangspunkt i denne SAB, Københavns Belysningsmasterplan (Bilag 2), Natten i Byens Lys (Bilag 3), Københavns Kommunes Arkitekturpolitik (Bilag 4) og Københavns Kommunes Designpolitik (Bilag 5). Når nye belysningsanlæg står færdige vil KK Trafik overtage belysningsanlæggene og afholde de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Dette er selvfølgelig kun gældende for projekter, som er godkendt af KK Trafik, følger retningslinjer i denne SAB og overtages først når alle anlægsudgifterne er afholdt af bygherren og der en underskrevet en afleveringsprotokol for modtagelse af anlægget til drift. Se proces nedenfor for specificering. 3

70 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Introduktion Processen Processen for nye belysningsprojekter, som kommunen skal overtage til drift: Projektering med SAB som værktøj Belysningsprojekter skal projekteres, som beskrevet i denne SAB Godkendelse af projektforslag Alle belysningsprojekter skal godkendes af KK Trafik før udførelse. Projektforslag afleveres til godkendelse senest 4 uger inden det er planlagt udført og 4 uger inden materiel indkøbes. Elteknisk projektering skal godkendes af Citelum. Kommunen kan kræve mock-up eller prøveopstilling af armaturer og belysningsløsninger, som ikke har været anvendt tidligere under kommunens drift, så disse kan vurderes lysteknisk og el-teknisk samt vandalmæssigt, inden godkendelse af belysningsprojektet. Andre tilladelser Afhængigt af projektets indhold skal der indhentes tilladelser hos Københavns Kommune inden arbejdet må udføres: Gravetilladelser, Tilladelser til vejændring, Tilladelse til råden over vej mm. Partshøringer af grundejere skal følge Vejledning for Partshøringer (Bilag 9). Udførelse Arbejde i eksisterende anlæg, som drives af kommunen, må kun udføres af Citelum Eksisterende anlæg, som drives af kommunen, må kun nedtages og genopsættes af Citelum. Entreprenøren skal koordinere arbejdet med Citelum Entreprenøren skal opsætte midlertidig belysning på arealer der er offentligt tilgængelige. Tilslutning via Citelum Nye anlæg skal tilsluttes Københavns Kommunes belysningsanlæg af Citelum Projektering af tændsteder og ledningsprojektering skal udføres i samarbejde med Citelum. Citelum leverer tændsteder til leverandøren, som projekterer og sætter op. Aflevering Anlægget overdrages til Københavns Kommune og Citelum, ved en aflevering på stedet, ud fra udfyldt afleveringsprotokol (Se Bilag 1). Inden aflevering leverer entreprenøren dokumentation for det udførte anlæg, som anført på s

71 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Introduktion Projektforslag til godkendelse Leverandøren skal for hvert belysningsprojekt udarbejde et projektforslag, som skal godkendes af KK Trafik. Projektforslaget skal afleveres til godkendelse senest 4 uger inden det er planlagt udført og 4 uger inden materiel indkøbes. Projektforslag til godkendelse skal indeholde: Vejanlæg: Digitalt grundlag for vejgeometri med omgivelser indeholdende oplysninger om færdselsarealer (kørebane-, cykelsti- og fortovsbredde) Ledningsoplysninger og aftalt koordinering med ledningsejere o Citelum udleverer ledningsoplysninger over København Kommunes trafiksignal- og gadebelysningsanlæg. Kontakt: ledningsoplysning@citelum.dk o Lednings Ejer Registeret (LER) o Højspændingsledninger o Tog-køreledninger Andre forhold der kan påvirke mulighederne for masteplacering Kort beskrivelse af nærområdet (kvartertypen) Eksisterende belysningsanlæg: Evt. eksisterende materiel der vil blive nedtaget o Master o Armaturer o Øvrigt af el-teknisk karakter eller relevans Evt. eksisterende materiel der vil forblive o Master o Armaturer o Øvrigt af el-teknisk karakter eller relevans Tilstødende anlægstyper, lyskilder, armaturer, wattager, belysningsklasser samt farvetemperaturer Samlet elforbrug fra eksisterende armaturer i kw, som bliver nedtaget Nyt belysningsanlæg: Belysningsklasser for alle typer færdselsareal Lysberegninger for alle geometrier i vejanlægget inklusiv kryds Masteplaceringer; med omtanke for den optiske føring af vej-, sti- og promenadeforløb Materiel: o Armaturer Type og farve Teknologi o Specificering af LED, wattage inkl. driver, linse, levetider, styresystem (skal være SilverSpring for anlæg, som opføres efter marts 2015), dæmpningsprofil, m.v. 5

72 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Introduktion o o o Master o Farvetemperatur (grader kelvin, K) og farvegengivelse (Ra-værdi, minimum Ra70 jf. kommunens belysningsstrategi Natten i Byens Lys (Bilag 3), dog ønskes så vidt muligt minimum Ra80) Blændingstalsklasse (kravet er minimum D5, se Vejregler for Vejbelysning) og afskærmningsklasse (kravet er G6, se Vejregler for Vejbelysning), Type/fabrikat, dimensioner/tegning inkl. mastelemsstørrelse og -placering Farve og farvekode jf. RAL, NCS eller andet standardfarvesystem. Højde over jord og dybde i jord. Evt. kombimaster for montering af belysning og trafiksignaler på samme mast, angiv type og dimensioner. Der ønskes almindeligvis ikke eftergivelige master i København. Tændsteder (hvis der bliver oprettet nye) Projekteringsforslag til tændsteder Oplyse EAN nummer på al nyt materiel og dokumentation på garantiperiode Én eller flere foreløbig(e) projekttegninger i en kvalitet og med et informationsniveau som udbuds- og udførelsestegninger. Tegningerne skal præcist vise eller angive: o Belysningsklasser på de forskellige arealer af veje, stier eller andre passager og væsentlige områder. o Placering af master, tændskabe og montage af armaturer. Elektronisk tegningsdokumentation af kabelanlæg i og over jord. Samlet tilført elforbrug i kw Der skal særligt redegøres for Leverandørens eventuelt foreslåede fravigelser fra krav og anbefalinger i denne kravspecifikation. Projektforslagets samlede informationsniveau skal være så højt, at opfyldelsen af projekteringskravene i dette dokument kan kontrolleres. Al dokumentation med sikkerhedsmæssig betydning, samt alle beskrivelser skal være på dansk. Tekniske specifikationer/datablade mv. kan accepteres på engelsk, såfremt dokumentationen ikke foreligger på dansk. Al dokumentationen skal fremsendes og foreligge digitalt. 6

73 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Projektering I dette kapitel findes Københavns Kommunes krav og anbefalinger, som skal overholdes når der projekteres ny gadebelysning i kommunen. Derudover er der forklaringer og vejledninger til hvordan nye anlæg projekteres. Love og regler Nye og renoverede gadebelysningsanlæg i Københavns Kommune skal være i overensstemmelser med gældende lov, standarder og vejledninger: Leverandøren skal følge: Vejdirektoratets Vejregler for vejbelysning af 1. marts Vejdirektoratets Håndbog for tekniske forhold af 1. marts Vejdirektoratets Håndbog for visuel udformning af 1. marts CIR nr. 152 af 12. oktober 1999 Cirkulære om vejbelysning. CIR nr. 95 af 6. juli 1984 Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej. BEK nr af 1. juli 2001 Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer. Sikkerhedsstyrelsens gældende SIK-Meddelelser. Dansk Energis Fællesregulativ. Vejdirektoratets Grundlag for udformning af trafikarealer af 1. oktober Vejdirektoratets Vejbelysningsmateriel AAB af 1. maj Vejdirektoratets Fælles for vejudstyr AAB af 1. maj DS/EN Lavspændingstavler - Del 1: Typetestede og delvist typetestede tavler. DS/EN Lavspændingstavler - Del 3: Særlige bestemmelser af lægmands betjente tavler. DS/EN Lavspændingstavler - Del 5: Særlige bestemmelser for tavler til energiforsyning i offentlige net. Lysteknisk projektering I dette afsnit beskrives, hvilke krav og anbefalinger, der er til de lystekniske elementer for belysningen. Den lystekniske projektering tjener flere formål, hvoraf de tre vigtigste er: Fastlægge de mulige maste- og lyspunktsplaceringer, således at belysningsklassens krav opfyldes Foretage armaturvalg, som sikrer opfyldning af afskærmning- og afblændingsklasser. Dokumentere det færdige anlægs lystekniske parametre og opfyldelsen af belysningsklassen. Vejanlæg har ofte skiftende tværprofil, krumninger, kryds, buslommer mv., som kræver individuelle beregninger for at fastlægge de optimale placeringer af master og armaturer. Lys- 7

74 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering teknisk projektering kræver derfor lystekniske beregninger for en række forskellige punkter i anlægget. Ved lysteknisk projektering skal leverandøren følge: Vejdirektoratets Vejregler for vejbelysning af marts 1999, under vejregelteksterne - udstyr - belysning. Vejdirektoratets Håndbog for tekniske forhold af 1. marts Vejdirektoratets Håndbog for visuel udformning af 1. marts CIR nr. 152 af 12. oktober 1999 Cirkulære om vejbelysning. CIR nr. 95 af 6. juli 1984 Cirkulære om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej. De lystekniske principper beskrevet i Københavns Kommunes Belysningsmasterplan. De to cirkulærer og vejregler for vejbelysning har 3 bindende normer, som altid skal opfyldes: Fodgængerfelter skal være belyste, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning. Signalregulerede kryds skal altid belyses med mindst belysningsklasse LE5. Dobbeltrettede cykelstier langs vej skal belyses ved bomme ved vej og ved særlige konfliktområder. Krav til den lystekniske projektering. For hvert gadebelysningsanlæg skal leverandøren: Fastlægge belysningsklassen for hvert af de relevante arealer ud fra vejbelysningsreglerne og Natten i Byens Lys (Bilag 3). Fastlægge belysningsklasserne for trafikveje efter refleksionsegenskaber for vejbelægninger 1 jf. Vejregler for Vejbelysning afsnit 7 og anneks C og med udgangspunkt i Københavns Belysningsmasterplan (Bilag 2). Udvælge armatur- og lyskildetyper, wattager, lyspunktshøjder og masteplaceringer med god optisk føring og jf. Københavns Belysningsmasterplan (Bilag 2). Beskrive oplæg til dæmpningsprofiler og farvetemperaturer ud fra vejhierarki jf. Masterplanen. Gadebelysningsanlæg i Københavns Kommune skal opfylde kravene i de valgte belysningsklasser, hvilket skal dokumenteres ved lystekniske beregninger i henhold til vejbelysningsreglerne, samt de bagvedliggende standardmetoder. Til de lystekniske beregninger skal Leverandøren anvende fotometriske datafiler med målinger af lysfordelingerne for de anvendte armaturer med de relevante lyskildetyper og optikindstillinger. 1 På kommunale (offentlige) veje er det et krav at reflektansen skal være 0,09. I Københavns Kommune er asfalts reflektionsfaktor ( reflektansen ) q0 hævet til 0,095 fra 2014 og fremefter, idet der er mere lyst tilslag i asfalten. 8

75 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Belysningsklasser og belysningsstrategi Krav til belysningen er givet ved en række belysningsklasser, som stiller krav til belysningsniveau, ensartethed og blænding. Belysningsklasserne er opdelt i L, E og LE klasser: L-klasserne bliver brugt til regionale veje, fordelingsgader, bydelsgader og gågader E-klasserne bliver brugt til lokale veje samt stier og promenader henvendt til cyklister og fodgængere. LE-klasserne bliver brugt til rundkørsler og vejkryds. På Figur 1 kan man se de forskellige belysningsklasser på regionale veje, fordelingsgader, bydelsgader, strøggader. På efterfølgende Figur 2 kan man se belysningsklasser for lokalgader. Figur 1 - Belysningsklasser på regionale veje, fordelings-, bydels- og strøggader. Kortet er udført for Københavns Kommune af ÅF Lighting. 9

76 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Figur 2 - Belysningsklasser på lokale veje. Kortet er udført for Københavns Kommune af ÅF Lighting. Krav til opfyldt belysningsklasse for forskellige vejtyper er givet i følgende tabel. Uddybende information findes i Københavns Kommunes materiale om vejbelysningsklasser (Bilag 6). 10

77 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Vejspor Sideareal 3,5m med Rundkørsel særlige forhold: eller vejkryds Tilstedeværelse af: 1 2 Type Antal vejbaner Hastighed og trafikforhold Fodgængere Cyklister Fysisk adskillelse af spor Belysningsklasse: Regional km/t Nej Nej Ja L7a E2+ E1+ LE4 vej/ Nej Nej Nej L6 E2+ E1+ LE4 Central 50 km/t Nej - - L7a E2+ E1+ LE4 færdselsåre Ja - - L6 E2+ E1+ LE km/t Nej Nej - L4 E1+ E0+ LE3 50 km/t Nej Nej - L6 E2+ E1+ LE4 Fordelingsgade 2 til km/t Nej Nej Nej L7a E2+ E1+ LE4 50 km/t Nej - - L7a E2+ E1+ LE4 / Handelsgade Ja - - L6 E2+ E1+ LE km/t Ja Ja - LE4 E1+ E0+ LE km/t Nej Nej Nej L6 E2+ E1+ LE4 Nej Nej Ja L7a E2+ E1+ LE4 50 km/t Nej Nej - L7a E2+ E1+ LE4 Ja - - L6 E2+ E1+ LE4 Bydelsgade 2 til 3 50 km/t Nej - - L7a E2+ E1+ LE4 Ja - - L6 E2+ E1+ LE km/t Ja Ja - LE4 E1+ E0+ LE4 Gågade 1 til Tværgående Ja - - LE4 E1+ E0+ LE4 gade Gade med høj Ja - - L7a E2+ E1+ LE4 tæthed Handel Ja - - L6 E2+ E1+ LE4 Lokal vej Normale Høje bygninger Ja Ja - E1 På lokale veje gælder E1 forhold Villakvarter Ja Ja - E2 belysningsklas- E2 Særlige Høje bygninger Ja Ja - E1+ sen for hele trafikarealet, E1+ forhold: 1 Villakvarter Ja Ja - E2+ inklusiv E2+ Særlige Høje bygninger Ja Ja - E1+ fortov og cykelsti. E1+ forhold: 2 og villakvarter Grønne 1 til Høje bygninger Ja Ja - E2 områder Villakvarter Ja Ja - E2+ Havneområde eller sø Ja Ja - E2 Industriområde Ja Ja - E2 Særlige forhold Ja Ja - E1 Sti langs Cykler og trafikvej fodgængere Sti Cykler og fodgængere Tunnel Cykler og fodgængere Cykelsti i byområder Ja Ja - E2+ Park, søbred Ja Ja - E2+ Ruter, sti, park Ja Ja - E2 og søbred Nærbelysning Ja Ja - E2 E2 Nærbelysning Ja Ja - E1+ E2 Lang tunnel Ja Ja - 25 lx / 0,4 Vejbelysningsklasse jf. Bilag 6 11

78 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Belysningsklasser og krav for L-rækken (kun anvendte klasser): Luminanser på tør kørebane Middelluminans (Lm) cd/m2 minimum Regelmæssighed (U 0 ) minimum Langsregelmæssighed (U L ) minimum Luminanser på våd kørebane Regelmæssighed (U 0 wet) minimum Synsnedsættende blænding (TI) % maksimum L4 1,5 0,40 0,30 0,15 6,5 L6 1,0 0,40 0,30 0,15 6,8 L7a 0,75 0,40 0,30 0,15 7,0 Belysningsklasser og krav for E-rækken (kun anvendte klasser): Halvrumlige belysningsstyrker på trafikarealet som helhed (inkl. sidearealer for fodgængere og cyklister). Middelbelysningsstyrke (Ehr) lux (driftsværdi) minimum Regelmæssighed (R) minimum (Ehrmin/Ehrmid) E1+ 5,0 0,25 E1 5,0 0,15 E2+ 2,5 0,25 E2 2,5 0,15 Belysningsklasser og krav for LE-rækken: Belysningsstyrker på kørebanen Middelbelysningsstyrke (Ehr) Regelmæssighed (R) minimum lux (driftsværdi) minimum LE3 20 0,40 LE4 15 0,40 Det er vigtigt at de enkelte masteplaceringer afsættes æstetisk ud fra god optisk føring etc. Masterne skal afmærkes tydeligt og den endelige masteplacering skal godkendes af KK Trafik (eller kommunes driftsentreprenør Citelum) på stedet. Lyspunktshøjde Lyspunktshøjde er forskellig på de forskellige veje. Lyspunktshøjde varierer lidt fra mastehøjde afhængigt af maste- og armaturtype. Krav til lyspunktshøjden på de forskellige vejtyper: De største veje (Regionale veje, Fordelingsgader og Strøggader) (maksimum) Bydelsgader og fordelingsveje i bydelene 8 m 6-8 m 12

79 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Lokale veje (maksimum) Parker og stier (typisk) 6 m 3,5 4,5 m Master og lyspunktshøjder må maksimalt have en højde på 8 meter. Såfremt det ved projektering viser sig nødvendigt at have højere master eller lyspunktshøjder, skal KK Trafik godkende dette. Farvetemperatur og Ra-værdi Farvetemperaturen er den parameter der sige hvor varm eller kold en lyskilde føles. Raværdien, angiver hvor god lyskilden er til at gengive farver i omgivelserne. Vejledende skal farvetemperaturen være: Regionale veje Fordelingsgade, Strøggader og Bydelsgader Lokale veje Stier i byområder Stier i naturområder 4000 K 3500 K 3000 K 3000 K 3500 K Kravet til Ra-værdien er at den skal være over 70 og fortrinsvis over 80. Dæmpningsprofiler Der skal for hvert trafikareal projekteres dæmpningsprofiler. Vejledende ser dæmpningsprofiler således ud i Københavns Kommune (Bilag 6) Mandag til fredag * 13

80 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Projektering Fredag til lørdag Lørdag til søndag samt helligdage * *For anlæg der ikke kan dæmpes 70% anvendes 100% i disse perioder. * Følgende områder/udstyr skal ikke dæmpes: Belyste fodgængerfelter Belyste fodgængertavler Lysregulerede vejkryds Bomme ved cykelstier Belyste piltavler Hastighedsdæmpende foranstaltninger med særskilt belysning El-teknisk projektering Den el-tekniske projektering skal udarbejdes i samarbejde med Citelum: kkprojekt@citelum.dk og godkendes af samme inden udførelse. 14

81 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Materiel Krav til materiel i belysningsprojekter er her beskrevet. Ved valg af materiel skal leverandøren følge: BEK nr af 1. juli 2001 Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer. Sikkerhedsstyrelsens gældende SIK-Meddelelser. Dansk Energis Fællesregulativ. Vejdirektoratets Grundlag for udformning af trafikarealer af 1. oktober Vejdirektoratets Vejbelysningsmateriel AAB af 1. maj Vejdirektoratets Fælles for vejudstyr AAB af 1. maj DS/EN Lavspændingstavler - Del 1: Typetestede og delvist typetestede tavler. DS/EN Lavspændingstavler - Del 3: Særlige bestemmelser af lægmands betjente tavler. DS/EN Lavspændingstavler - Del 5: Særlige bestemmelser for tavler til energiforsyning i offentlige net. Alle armaturer og master, herunder alle materialer, delkomponenter mv., skal være tildelt godkendt CE-mærkning i henhold til EU-retten. Standardfarven på belysningsmateriel i Københavns Kommune skal være RAL 7024 glans 60+/- 10 på belysningsarmaturer, master, beslag m.v. Det er vigtigt at såvel armatur som mast og eventuelle beslag og tændsteder indfarves i nævnte farve. I parker skal materiel være RAL 9005 glans 60+/-10. På master skal anvendes anti-graffiti og anti-sticker behandling, som er godkendt af Københavns Kommune: DanIntra ( CIN fra Metallogalva) eller Alfred Preiss (Eurocoating). På al materiel, som skal overtages til drift af Københavns Kommune, skal der være en minimums garanti på 5 år, samt dokumentation på dette. Armaturer Kravet er at leverandøren skal opfylde belysningsklasserne, der er projekteret jf. forrige kapitel. I forbindelse med særlige lysanlæg, eksempelvis håndlistelys, effektbelysning og brug af andre end nedenstående armaturer, skal disse følge kommunens designpolitik (Bilag 5) og der skal af leverandøren foretages prøveopstilling. Disse lysanlæg skal godkendes særligt af hhv. Center for Byplanlægning i Teknik og Miljøforvaltningen og KK Trafik. Armaturer og master skal kunne modstå oversprøjtning af vand fra trafikken og påvirkning af saltholdigt havvand i luften, svarende til korrosionsklasse C4. 15

82 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Armaturer skal være bestandige over for UV-stråling. Alle armaturer skal være isolationsklasse II (dobbeltisolerede). Armaturer og elektronik skal være designet til at kunne modstå påvirkninger fra de på montagestedet værende radiosendere/modtagere mv., hvor de største påvirkninger forventes at forekomme ved anvendelse af mobiltelefoner. Armaturer og elektronik skal være designet til at kunne modstå transienter, som trænger ind via elforsyningsnettet, herunder: Surges hidrørende fra lyn og kraftige belastningsændringer på samme lavspændingsnet. Amplituder op til 1 kv. Spikes fra ind- og udkoblinger i udstyr i umiddelbar nærhed. Amplitude op til 2 kv med større indhold af høje frekvenser. Bursts (impulstog) af kortvarige enkelt transienter med relativt lavt energiindhold, men til gengæld et stort indhold af meget høje frekvenser. Amplitude op til 4 kv. Armaturer og elektronik skal kunne udsættes for en feltstyrke på 5-10 V/m i frekvensområdet MHz. Der må kun anvendes armaturer fra Københavns Kommunes belysningsmasterplan, med mindre andet er aftalt. Dette er for at sikre arkitektoniske sammenhænge i byen og en sammenhængende belysningsidentitet. Armaturer fra Københavns Kommunes belysningsmasterplan (Bilag 2) er vist i tabellen nedenfor og skal tilpasses vejprofil og stedet i byen. Thor armatur med lys kuppel Thorn Lighting Benyttes kun på de største veje (Regionale veje, Fordelingsveje og Strøggader). Kan bruges på wire eller mast. Monteringshøjde ca. 8 m. Farve: RAL 7024 Thor armatur med lyslinje Thorn Lighting Benyttes kun på bydelsgader og strøggader. Kan bruges på wire eller mast. Monteringshøjde mellem 6 og 8 m. Farve: RAL 7024 Københavnerarmaturet Philips Benyttes primært på lokale veje med byejendomme. Kan bruges på wire eller mast. Monteringshøjde ca. 6 til 8 m. LED udgave med rund LED indsats hævet 30 mm op i armaturet. Wireophængte armaturer i byens centrum er som hovedregel brune RAL På mast er armaturet som hovedregel gråt RAL 7024 eller med opal kuppel. 16

83 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Icon Mini Opal armatur Louis Poulsen Lighting Benyttes primært på lokale veje med byejendomme og på bypladser med wire. Kan bruges i wire eller på mast. Monteringshøjde ca. 5 til 8 m. Farve: Opal kuppel med gråt ophæng og ring i RAL Ørestadsmast med Københavnerarmatur - Philips: Benyttes i Ørestadsområdet. Farve: RAL 7024 Monteringshøjde 7-8 meter. Ørestadslygte - Louis Poulsen Lighting: Benyttes i Ørestadsområdet. Farve: RAL 7024 Monteringshøjde ca. 4,5 meter. Nyx armatur Focus Lighting Benyttes primært på lokale veje med individuelle byhuse eller beboelsesejendomme i yderområderne. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 4 til 6 m. Farve: RAL 7024 Thor PM armatur Thorn Lighting Benyttes primært på lokale veje med individuelle parcelhuse eller beboelsesejendomme i yderområderne eller på lokale veje i de nye byområder. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 6 m. Farve: RAL 7024 Lunia armatur Swarco Benyttes primært på lokale veje med individuelle byhuse og parcelhuse eller beboelsesejendomme i yderområderne. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 5 til 6 m. Farve: RAL 7024 Milewide armatur - Philips Benyttes primært på lokale veje i industriområder. Kan bruges på mast. Monteringshøjde 6-8 m. Farve: RAL

84 Bilag G Center for Trafik og Byliv SAB Belysning Materiel Parkview armatur Philips Benyttes primært på stier i by- og naturområder. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 4 m. Farve: RAL 7024 Særlige armaturer: Kræver godkendelse hos KK Trafik og Center for Byplanlægning Adélie armatur Thorn Lighting Benyttes primært på bypladser. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 4 m. MO-400 Armatur Louis Poulsen Lighting Benyttes primært i de historiske arbejderkvarterer. Kan bruges på mast. Monteringshøjde ca. 4 til 6 m. Farve: RAL 7024 CitySwan Pullert Philips Pullert løsning 112 cm høj. Med LED-lyskilde til nedgravning med mastelem. Anvendes primært til løberuter og anden stibelysning, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende parklygter. Farve: RAL 7024 Nys Stander Focus Lighting Pullert løsning 100 eller 120 cm høj. Med LED-lyskilde til nedgravning med mastelem. Anvendes primært til løberuter og anden stibelysning, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende parklygter. Farve: RAL 7024 Adelie pullert Thorn Lighting Pullert løsning 54 eller 102 cm høj. Med LED-lyskilde til nedgravning med mastelem. Anvendes primært til løberuter og anden stibelysning, hvor det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende parklygter. Farve: RAL 7024 Maxi Woody /Multi Woody - IGuzzini På cylindrisk mast med bøjlebeslag (ring) Med ring-lamel afblændingsgitter 18