Referat af møde i Klyngestyregruppe for sundhedsaftaler I Vestklyngen, Region Midtjylland

Transkript

1 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel Referat af møde i Klyngestyregruppe for sundhedsaftaler I Vestklyngen, Region Midtjylland Tirsdag den 25. november 2014 kl (incl let frokost) Sted: Tangsøcentret, Solvangen 15, 7660 Bækmarksbro Kommunalt formøde kl lokale oplyses ved ankomst Regionalt formøde kl lokale oplyses ved ankomst Dato: 27.november 2014 Else Hjortbak Mail: else.hjortbak@vest.rm.dk Lokaltlf.: Mobil: Side 1/13 Afbud: psykiatrien 1. Godkendelse af dagsorden Indstilling: at dagsordenen godkendes Dagsorden godkendes, dog ønskes FMK vendt under eventuelt. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde af den 17.juni 2014 Indstilling: at referatet godkendes Referatet fra 17. juni godkendes. 3. Fremtidig organisering og implementering af Sundhedsaftale i Vestklyngen v/ Henning Vestergaard og Grete Bækgaard Indstilling: drøftelse og beslutning Opsamling på input fra kommunerne vedrørende fremtidig organisering af Styregruppen for Vestklyngen i forhold til sundhedsaftalerne v/ Grete Bækgaard Thomsen På sidste møde i Klyngestyregruppen blev den fremtidige organisering drøftet, og oplægget er efterfølgende drøftet i de 6 tilknyttede kommuner. Der blev på mødet drøftet to modeller for Klyngestyregruppen:

2 Model 1: En deltager fra hver kommune: Det betyder, at de, der deltager fra en kommune, skal være bemyndiget til at tale på de øvrige områders vegne. Dertil kommer deltagelse fra hospital og almen praksis. Model 2: 24 kommunale deltagere i alt en fra hvert område fra hver kommune. Dertil kommer deltagelse fra hospital og almen praksis. Der fremkom endvidere følgende kommentarer: Der er enighed om, at der fremadrettet er et fast holdepunkt, der hedder Klyngestyregruppen, som en del af den nye struktur. Det er vigtigt, at alle kommuner sidder med i Klyngestyregruppen. De, der sidder med i Sundhedsstyregruppen og i samarbejdsgrupperne skal sidde med i Klyngestyregruppen for at sikre sammenhæng. Fra psykiatriens side er det oplevelsen, at giver et godt billede og andre perspektiver, at bemandingen blandes lidt mellem de forskellige områder. Hvis Faglig Følgegruppe forsvinder, så rykker denne gruppes funktion ned i samarbejdsgrupperne. Der er personsammenfald på den måde, at der er en fra samarbejdsgrupperne, der deltager i Klyngestyregruppen. Arbejdsgruppen har i deres oplæg prøvet at tage højde for sammenhængen så de mennesker, der er repræsentanter i temagrupperne sidder med i Klyngestyregruppen og i samarbejdsgrupperne. Vi skal til at tænke anderledes ift. at vi i grupperne ikke selv skal gøre alt, men derimod have oplæg fra dem, der ved noget om den pågældende udfordring/opgave/problem. Det drøftes om et form for Forretningsudvalg kunne være en løsning. Det kan måske afbøde, hvis man får en stor Klyngestyregruppe men det skal overvejes, om det harmonerer det vores ønske om Keep it simple? HEV er ok med, at man repræsenterer hinanden det er hospitalet vant til fra mange sammenhænge. HEV kan arbejde i begge modeller, men har dog brug for et sted, hvor man som hospital kan samarbejde med kommunerne om andet end ældreområdet så HEV meget er interesserede i erfaringer der nævnes fra psykiatriområdet. Der er efterfølgende indkommet forskellige synspunkter fra kommunerne, og i det følgende sammenfattes de som oplæg til videre drøftelse: Der er tanker om at organiseringen i Vestklyngen matcher organiseringen på sundhedsstyre- og temagruppeniveau. 2

3 Direktørforum Klyngestyregruppen Klyngestyregruppen skal fremadrettet varetage overordnede strategiske drøftelser, sikre implementering af sundhedsaftalerne og være forum for vidensformidling samt erfaringsudveksling. Klyngestyregruppen kan vælge forskellige modeller for sit arbejde f.eks. temadrøftelser med særligt indbudte, projektarbejde på tværs af kommuner og sektorer eller andre tiltag, der fremmer udvikling, innovation og samarbejde. Der var oprindeligt to modeller for organisering, som er beskrevet tidligere i notatet. Med tilbagemeldingerne er der flest, der er stemt for model 2 med forskellige betragtninger, så der efterhånden udvikles en tredje model, der kan beskrives: Model 3: Kommunerne er repræsenteret ved direktør eller anden, der kan træffe beslutning på strategisk niveau inden for områderne, der er repræsenteret i implementeringsgrupperne: Forløbsprogrammer Forebyggelse 3

4 Behandling, pleje rehabilitering og genoptræning Børn og unge somatik Psykiatri voksne Psykiatri børn Sundheds-IT Kvalitet Økonomi Derudover kan den enkelte kommune vælge at være repræsenteret med en eller 2 yderligere for at sikre en vis bredde i repræsentationen. Medlemmer i de regionale temagrupper deltager i Klyngestyregruppemøder og er medlemmer i klyngens samarbejdsgrupper på analogt niveau med ansvar for fremdrift i implementeringen på operationelt niveau. Implementeringsgrupper Implementeringsgrupperne skal være sammensat med repræsentanter fra HEV, praksis og de 6 kommuner. Repræsentanter fra temagrupperne på regionalt niveau kan indgå som repræsentant for den aktuelle enhed, f.eks. kommune. Alle medlemmer skal have kompetence til drøftelser og beslutninger på ledelsesniveau, hvilket er vigtigt af hensyn til fremdrift i implementerings- eller udviklingsopgaverne. Implementeringsgruppernes primære opgave er at sikre implementering af sundhedsaftalerne samt aktivt medvirke til vidensdeling og udvikling. Implementeringsgrupperne kan formulere forslag til tværgående udviklingsprojekter, der fremsendes til Klyngestyregruppen med beskrivelse af projekters formål, kommissorium, indhold, budget og tidshorisont. Implementeringsgruppernes har mulighed for at nedsætte ad hoc grupper med opmærksomhed på klare beskrivelser af formål, kommissorium, indhold, budget og tidshorisont. Direktørforum Der har været fremsat ønske om at etablere et formelt direktørforum på tværs af sektorer for at skabe et fortroligt forum til drøftelse af forhold med gensidige interesser. Til videre drøftelse for at nå frem til en fælles forståelse: Er vi enige om modellen eller er der tilføjelser, ændringer? Er vi enige om beskrivelse af sundhedsstyregruppens sammensætning og opgaver på overordnet niveau? Er vi enige om beskrivelsen af implementeringsgruppernes sammensætning og opgaver? Hvilken interaktion er der mellem direktørforummet og den beskrevne model? Skal der udarbejdes yderligere beskrivelser eller kommissorier for klyngestyregruppen og de enkelte Implementeringsgrupper? Hvornår forventer vi at kunne søsætte den nye model? Sammensætning og opgaver Det forventes, at sundhedsstyregruppen fremadrettet vil blive på et betydelig mere strategisk niveau og herunder temagrupper, klyngestyregruppe og implementeringsgrupper. Implementeringsgrupperne skal tage udgangspunkt i de samme temaer, som temagrupperne 4

5 regionalt. Det vil være muligt at nedsætte ad hoc arbejdsgrupper under implementeringsgrupperne. Derudover er der overvejelser om et direktørforum ift. behovet for et forum til strategiske drøftelser og til at tegne holdninger, der skal være styrende for det videre implementeringsarbejde. Hvis direktørforummet ikke realiseres, skal klyngestyregruppen være langt mere strategisk og ideologisk. Der kan være behov for tilsvarende uformelle fora på de nye områder, Børn og Unge samt Psykiatri og Social samt arbejdsmarkedsområdet. Der skal være opmærksomhed på, at uformelle fora kan øge kompleksiteten for udførerleddet. Implementeringsgruppernes opgave er at implementere sundhedsaftalen og få ting til at ske, og dermed skal deltagerne besidde beslutningskompetencer. Hospitalsenheden Vest ønsker, at det er afdelingsledelseskredsen, der tager den ene af formandsposterne i implementeringsgrupperne, og ønsker at kommunerne tilsvarende stiller med repræsentanter bemyndiget på samme niveau. Vi skal i den nye organisering sikre større transparens og bedre sammenhæng mellem klyngestyregruppen og implementeringsgrupperne, samt til temagrupperne. Der er behov for fælles fodslag både vertikalt og horisontalt. Det skal overvejes, hvordan vi sikrer, at personsammenfaldet mellem temagruppe og analog implementeringsgruppe ikke bypasser klyngestyregruppen. På sundhedsstyregruppen, der blev afholdt den 24. november, blev det præciseret, at temagrupperne mere skal anses som en stabsfunktion og dermed en støttefunktion for sundhedsstyregruppen. Det betyder, at klyngestyregruppen refererer direkte til sundhedsstyregruppen, og dermed får en mere central rolle til klyngestyregruppen. Årsagen til denne organisatoriske ændring er ønsket om at skabe mere klarhed over temagruppernes kompetencer. Der er enighed om, at hvis vi skal sikre sammenhængskraft fremover, så vil en mulighed være at gøre klyngestyregruppen mere strategisk. Sammensætningen bør være direktører eller andre bemyndiget på det niveau. Praksis anbefaler, at deres repræsentation fortsætter uændret. Der er enighed om, at det er vigtigt at tænke Børn og Unge, Psykiatri og Social samt Beskæftigelsesområdet ind i det kommende arbejde i klyngestyregruppen. Det foreslås, at der laves et par temamøder/konferencer om året, hvor alle områder inviteres med. Konklusion: Det besluttes, at der skal udarbejdes kommissorier, der beskriver, hvad det er for opgaver, der skal løses i hhv. klyngestyregruppen og implementeringsgrupperne. Ud fra dette afgøres det, hvordan møderne fremover skal faciliteres. Den overordnede ramme er fastlagt i sundhedsaftalen. Kommissorier fremlægges på næste Klyngestyregruppemøde den 5.februar

6 Herefter kan sammensætningen i de forskellige grupper fastlægges, og behovet for direktørforum afgøres. Der lægges an til fælles sekretærbetjening. Deltagere: Pia Wiborg fra Nære Sundhedstilbud, Anne Ramsgaard fra Herning Kommune og Else Hjortbak fra Hospitalsenheden Vest. 4. Sundhedsaftale implementering v/pia Wiborg Indstilling: at klyngestyregruppen drøfter forberedelsen af sundhedsaftalens implementering. At klyngestyregruppen giver input til, hvilke kommunikationsværktøjer, klyngen vurderer at have behov for Sundhedsstyregruppen drøfter på mødet den 24. november implementering af sundhedsaftalen herunder rækkefølge for implementering, organisering og kommunikation. På mødet vil der blive givet en mundtlig orientering af mødet i Sundhedsstyregruppen. Sagsfremstilling Sundhedsaftalen har nu været i høring og et forslag til en endelig aftale behandles af Sundhedskoordinationsudvalget 1. december På samme møde vil Sundhedskoordinationsudvalget også behandle en arbejdsplan for implementeringen af sundhedsaftalen. Arbejdsplanen skitserer rækkefølgen for implementeringen af de forskellige initiativer. Den justeres løbende, hvis der er behov for det. Sundhedsaftalen vil herefter blive sendt til endelig politisk behandling i region og kommuner. Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Nogle indsatser vil gælde fra 2015, mens andre vil blive udviklet og aftalt nærmere i perioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter. Nogle indsatser er forholdsvis veludviklede på baggrund af fx et tidligere udviklingsarbejde og dermed klar til implementering fra Andre indsatser har i højere grad karakter af at være udviklingsindsatser, hvor der først skal udvikles nye løsninger på en given udfordring. Og hvor implementeringen vil blive aftalt nærmere i perioden. I forbindelse med implementeringen af en given indsats kan der blive udviklet fx fælles rammer og fælles værktøjer for det sundhedsfaglige personale. Implementeringsprocessen skal være præget af økonomisk og sundhedsfaglig gennemsigtighed. Det betyder eksempelvis, at afprøvninger af initiativer vurderes med afsæt i Triple aim metoden, så der foreligger et godt beslutningsgrundlag for de videre beslutninger om eksempelvis udbredelse. Sundhedsaftalen fastsætter, at sundhedssamarbejdet i højere grad skal være baseret på værdier end på regler. Det giver et nyt potentiale for ledelse og medarbejdere, men stiller samtidigt også nye krav, og nogle steder også ændring af kultur. Ud over de konkrete initiativer foreligger der et betydeligt implementeringsarbejde fremadrettet i at få udbredt og indlejret sundhedsaftalens visioner og værdier i den daglige praksis. I forbindelse med implementeringen af sundhedsaftalen er der en række forventninger og hensyn, som skal honoreres: 6

7 Indfrielse af politiske mål og visioner Større ensartethed i tilbud Bedre tilgængelighed Udbredelse af de bedste løsninger Gennemsigtighed Implementeringen rejser en række spørgsmål: Hvordan gøres sundhedsaftalen til et fælles aktiv for ledere og ansatte? Hvordan sikrer vi ejerskab og hermed legitimitet til den fælles aftale? Hvilke fælles virkemidler er der brug for? fx kommunikationespakke? Hvilke krav stiller implementerings- og kommunikationsopgaven til klyngerne? Til organiseringen? Hvordan understøtter vi bedst samspillet mellem det decentrale og centrale niveau? Organisering For at understøtte implementeringsopgaven bedst muligt, er der behov for en øget opmærksomhed på: Samspillet mellem Sundhedskoordinationsudvalget, politiske udvalg i region og kommuner, regionsråd og byråd Samspillet mellem det decentrale niveau (kommuner, hospitaler, praksissektor, klynger) og centrale niveau (Sundhedskoordinationsudvalget, Sundhedsstyregruppe, temagrupper) fx ift. opgave- og ansvarsfordeling Samspillet mellem temagrupper og sundhedsstyregruppe Samspillet i den enkelte klynge Sundhedssamarbejdets organisering skal samtidigt understøtte eksempelvis en bedre integration mellem somatik og psykiatri og eksempelvis bedre integration med arbejdsmarkedsområdet. Kompleksiteten er stor, og det er vanskeligt at pege på én organisatorisk model, der både kan rumme tværfaglig repræsentation, tværsektoriel repræsentation, hensyn til geografisk repræsentation samt krav om effektivitet i udviklingsog beslutningsprocesser. Der vil være brug for en kobling mellem en fast organisering/struktur og en mere netværksbaseret tilgang. Kommunikation Den løbende implementering kan understøttes kommunikativt, og fællessekretariatet for sundhedsaftalen udarbejder derfor et forslag til kommunikationsplan for sundhedsaftalen, som skal understøtte alle interessenter og beslutningstagere i den proces, der sættes i gang, når sundhedsaftalen forventes vedtaget i kommunerne og i regionen. Det overordnede formål med kommunikationsindsatsen er at sikre synlighed om sundhedsaftalens visioner, værdier og indsatser samt at understøtte, at der udvikles en værdibaseret samarbejdskultur på tværs af hospitaler, kommuner og praksissektoren. Kommunikationen om sundhedsaftalen vil derfor følge forskellige spor, der sigter mod forskellige mål og målgrupper. Der er lagt op til, at Sundhedsstyregruppen d. 24. november 2014 drøfter et forslag til en kommunikationsstrategi, hvor første step bliver at bidrage til, at samarbejdskulturen mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren videreudvikles. Det er derfor foreslået, at der udarbejdes en kommunikationspakke til ledelserne i de involverede organisationer, der kan understøtte ledelsernes formidling af aftalens værdier, visioner og mål. Kommunikationspakken understøttes af HR-aktiviteter med fokus på det grænsekrydsende lederskab. Kommunikationspakken kan fx indeholde: 7

8 Film: Det gode borgerforløb: Der udarbejdes en lille film, som illustrerer det gode borgerforløb. Filmen kan bruges til undervisning af medarbejdere. Filmen kan basere sig på interviews med borgere, praktiserende læge, medarbejder i regionen, medarbejder i en kommune, samt kommunale og regionale politikere, herunder politikere fra Sundhedskoordinationsudvalget. Plakater og lommekort: Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser: Kort oversigt over de vigtigste pointer i sundhedsaftalerne og betydningen for dig som medarbejder samt link til, hvor man kan finde mere information. Powerpointplancher med hovedbudskaber Et Best Practice legat: I annoncer i medarbejderblade og på kommunale portaler opfordres medarbejdere til at indsende spørgsmål, forslag og ideer til Best Practice. Sundhedskoordinationsudvalget vurderer forslag og uddeler Best Practice legatet. Særlig info til nye medarbejdere: Velkomstmail med introduktion til det tværgående samarbejde og medarbejderens rolle i dette. Hovedopgave i Sundhedsaftalen: Vi arbejder nu ud fra fælles værdier, fælles mål og visioner på borgerens præmisser. Vi skal have borgeren i centrum. Vi er ikke længere et os og et dem, men et vi. Det vil sige primært et kulturudviklingsprojekt. Kommunikationsopgave: Nære Sundhedstilbud efterspørger kommunikationsmuligheder. Forslag til kommunikationsværktøjer kunne være app samt små film. Der skal hentes inspiration på inddragelse af film udarbejdet af hhv. ViBIS og KL. Det er vigtigt, at der regionalt tages styring på dette område, og at der fokuseres på hovedbudskaberne i den nye aftale. Det er vigtigt at regionen kommunikerer klart ud, hvad de nye sundhedsaftaler konkret betyder for den enkelte medarbejder og borgeren. Kommunikationsafdelingerne både regionalt og kommunalt skal tænkes ind som partnere. Herudover er det vigtigt at inddrage Sundhedsbrugerrådet samt lokalt Brugerråd for at sikre patientperspektivet. Vi skal have udviklingen til at hænge sammen fra det strategiske niveau, til det taktiske niveau og til det operationelle niveau. Kommunikation af vision og mål skal have sammenhæng til den oplevede hverdag. Vi har en fælles lokal brændende platform. Fælles for alle er behovet for at reducere pres ved at skabe bedre flow og bedre patientforløb. Vigtigt med ledelsesforankring og ejerskab, hvis ord skal blive til handling. Næste opgave bliver at få sektorerne til at arbejde bedre sammen, herunder at initiere kulturudviklingsarbejdet på tværs. 5. Nøgletal v. Hospitalsenheden Vest v/henning Vestergaard Indstilling: At nøgletallene drøftes 8

9 Sagsfremstilling: På baggrund af Sundhedsaftalen er der udviklet nøgletal til brug i klyngerne. Tallene er opgjort i faktiske tal (både regions- og landstal), indekstal og tal pr indbyggere. Der er ligeledes tal for forebyggelige indlæggelser. Der er to generelle usikkerheder ved nøgletallene for 1. halvår 2014, som bør bemærkes: 1) RM14-problematikken: Opgraderingen af Region Midtjyllands EPJ til understøttelse af registreringspraksis jf. fællesindholdet i 2014 skete først i maj Denne forsinkelse betyder, at den akutte aktivitet i årets første fem måneder er landet på fejllister hos LPR. Konsekvensen af dette er, at der foregår ekstraordinær stor fejlretning på hospitalerne, som betyder, at det forventes, at en del af aktivitetstallene for 1. halvår 2014 stiger, hvis man trækker tallene senere på året. 2) Generelle efterregistreringer og fejlretninger: Hospitalerne kan løbende hen over indeværende år foretage efterregistreringer og fejlretninger af deres aktivitet. Det betyder, at man først er sikre på at have et retvisende billede af hospitalernes aktivitet, når man har tal baseret på lukkedata. Disse tal foreligger midt i marts måned det følgende år. Bilag: Nøgletal Bilag: Grafer til kommuner Der er en del usikkerhed i den kommunale medfinansiering på grundet RM 14, derfor fokuseres på aktivitetsopfølgningen. Kommunerne efterspørger deadline for dette, da de skal lukke årsregnskabet 15. januar. I forhold til Røntgendata bliver det problematiske at nå, mens det øvrige vil være på plads. Hospitalsenheden Vest nøgletal for de første 10 måneder viser et fald i antal udskrivninger med 1000 patienter, svarende til 2 %, og en stigning i antallet af ambulante på 3 %. Regionalt er der samlet set en lille stigning i antallet af udskrivninger. Der er spredning i udviklingen hen over de enkelte kommuner. Ikast-Brande med en lille stigning på 0,4 % og i den anden ende af skalaen Holstebro med 4,9 %. Hvis kommunerne har brug for at komme i dialog om egne aktivitetstal, kan de kontakte Preben Sørensen. Se vedhæftede slides 6. Sidste prøvehandling i projekt Slip sundheden fri v/ Birthe Lodahl Haxholm Indstilling: til orientering. Praksislæger kan én gang om året lave Opsøgende hjemmebesøg hos skrøbelige ældre normalt over 75 år for at yde en pro aktiv sundhedsindsats (ydelse 0121). I prøvehandlingen forstærkes besøget ved, at der også deltager en hjemmesygeplejerske, en terapeut fra kommunen samt en sygeplejerske fra hospitalets Akutafdeling. Hjemmebesøget afsluttes med en fælles mål og handleplan med borgeren, hvorefter hver part tager ansvar for de områder, der er besluttet ved mødet. Primært formål er tidlig opsporing og tidlig initiering af indsatser, der kan forebygge og begrænse begyndende sundhedsproblemer. 9

10 Der er planlagt ca. 40 Opsøgende hjemmebesøg i ugerne hos borgere tilknyttet Lægehuset Aulum samt Lægerne Bondesen og Houe i Holstebro midtby. Projektet afsluttes 1. marts 2015, så der fortælles kort om sidste prøvehandlingen i projektet. Projektet har taget udgangspunkt i grænsekrydsende ledelse og i ønsket om større integration mellem sektorerne. Projektdeltagere PLO, Hospitalsenheden Vest samt Herning og Holstebro Kommune. Den nuværende prøvehandling består i opsøgende hjemmebesøg ved praktiserende læge, hjemmesygeplejerske, terapeut og en sygeplejerske fra Akutafdelingen. Målgruppen er den ældre medicinske borger. Mål Målet er tidligere opsporing af borgere med begyndende sundhedsproblemer, for derefter at igangsætte en forebyggende indsats. Prøvehandlingen evalueres i januar og februar, herunder fokus på, om det giver en bedre ressourceudnyttelse. Foreløbige konklusioner Det er så komplekst, at der ikke er et rigtigt svar, den rigtige løsning eller den rigtige vej. Driveren er, at alle vil patienten/borgeren det bedste. Vi skal finde mening og værdi i det fælles ansvar. Perspektivdeling er vigtig fra dem og os til vi. Vi skal kende hinandens virkelighed. Legitime perspektiver og kulturforskelle skal anerkendes og tales åbent om. Der er behov for at opbygge tillid det uformelle ser ud til at virke i relationsdannelse. Det er nødvendigt med grænsekrydsende ledelse på alle niveauer. Der skal arbejdes videre med, hvordan dette kan komme til at inddrage Klyngestyregruppen. Den grænsekrydsende ledelse dagsordensættes på næste møde. 7. Status på de opfølgende hjemmebesøg i Vestklyngen v. Hospitalsenheden Vest/Pia Wiborg Astrup, Nære Sundhedstilbud, Gitte Nørgaard Herning Kommune og Gunna Andersen Hospitalsenheden Vest Indstilling: At styregruppen drøfter hvorledes klyngen kommer i mål med de opfølgende hjemmebesøg? Herunder hvorledes screeningsopgaven kan fremrykkes i indlæggelsesforløbet, således at der er tid til screeningen og så kommunerne har bedre tid til at planlægge besøgene? Sagsfremstilling: Region Midtjylland gennemfører i dag kun ca. 50% af det antal opfølgende hjemmebesøg, som regionen er forpligtet til. Samtidig viser en række analyser en stor brugertilfredshed med de opfølgende hjemmebesøg, samt en reduktion i genindlæggelser, dødsfald, samt re- 10

11 gionale og kommunale udgifter hos de borgere, der modtager et opfølgende hjemmebesøg. Der er således både krav om og incitamenter til at sætte fokus på indsatsen om de opfølgende hjemmebesøg. Hospitalsenheden Vest og Ikast-Brande kommune har bidraget til vedlagte notat med en beskrivelse af hvordan det går med implementeringen af de opfølgende hjemmebesøg. I notatet beskrives desuden de nye initiativer, der er trådt i kraft ved Regionsrådets godkendelse d. 29. oktober Bilag: Notat vedr. opfølgende hjemmebesøg I Vestklyngen gennemføres i dag kun ca. 50 % af de påtænkte opfølgende besøg til borgere der er screenet til et opfølgende hjemmebesøg. Der er i Hospitalsenheden Vest fokus på at udvide antallet af patienter inkluderet i det opfølgende hjemmebesøg, således at det ikke kun inkluderer medicinske patienter, men alle patienter, hvor den kan give mening. Kommunerne i Vestklyngen sætter fokus på en højere andel af gennemførte opfølgende hjemmebesøg. Der arbejdes pt. med 6 forskellige prøvehandlinger: Hospitalet skal fremrykke screeningen af patient til opfølgende hjemmebesøg. Testes på en udvalgt afdeling. Opfølgende hjemmebesøg skal gennemføres inden for få dage efter udskrivelsen, da de forebyggelige genindlæggelser ofte sker på dag 1 til 3. Dette afprøves i et samarbejde med en større lægepraksis og et kommunalt sygeplejedistrikt. Kommunalt vil man forsøge at sammenkoble udskrivningsbesøg indenfor 24 timer med det efterfølgende opfølgende hjemmebesøg. Kommunalt at teste at samme sygeplejersker planlægger alle opfølgende hjemmebesøg. Kommunalt at teste at samme sygeplejersker udfører alle opfølgende hjemmebesøg Kommunalt at indgå i et samarbejde med den praktiserende læge om at initiere et opfølgende hjemmebesøg. Teste at den praktiserende læge kan bestille opfølgende hjemmebesøg. For at styrke implementeringen af opfølgende hjemmebesøg er der behov for ledelse regionalt og kommunalt. Vestklyngen har i en lang periode gået forrest med opfølgende hjemmebesøg, men er for nuværende stagneret lidt. Projektet om Den Ældre Medicinske Patient (DÆMP) har givet gode muligheder for at inddrage nye aspekter. Parallelt med dette arbejde monitoreres på opfølgende hjemmebesøg med udgangspunkt i triple aim. 8. Eventuelt FMK 11

12 Der er behov for at tale om den lokale implementering af FMK. En af udfordringerne kommunalt er, at det ikke er alle praktiserende læger, der er med. Der er ikke indgået aftale mellem PLO og KL. Herudover er der brug for at vide, hvad der sker på hospitalet. Der er fortsat nogle tekniske udfordringer på hospitalet, men det er en meget stor tidsrøver, og det vurderes pt. at være den største udfordring. Der er regionalt nedsat en gruppe, der skal være med til at prioritere løsningen af de tekniske problemer. Det aftales, at det dagsordenssættes på næste møde. Ringkøbing-Skjern Kommune En orientering om at der pt. pågår et politisk arbejde, der forventes at munde ud i, at der lukkes en række plejehjemspladser. Tove Tove udtræder af PLO, nu hvor der er valg. Hun takker for det foreløbige samarbejde. Tove blev ligeledes takket af Klyngestyregruppe Vest for sin indsats og engagement. 9. Næste møde: 5. februar 2015 om formiddagen Dagsordenspunkter til næste møde: Fortsat drøftelse af den fremtidige organisering af Vestklyngen Ønske om at DNV dagsordenssættes med fokus på praksis og kommunalinddragelse. Den grænsekrydsende ledelse dagsordensættes på næste møde. FMK 10. Skriftlig Orientering A: Projekt: Min medicin tryg medicin Der arbejdes i HEV med en ansøgning til Trygfonden vedr. et projekt som opstartes i Vestklyngen, men planlægges herefter at skulle udfoldes nationalt. På langt de fleste af Danmarks hospitaler af afdelinger udskiftes patientens medicin ved indlæggelse til sygehusets sortiment, og ved udskrivelse skiftes tilbage til patientens egen medicin. Disse overgange er forvirrende for patient, pårørende og plejepersonale, og der sker ofte fejl og misforståelser. I dette projekt er ønsket, at anvende patientens egen medicin under hospitalsophold, og derved forstyrre patientens vanlige behandling mindst muligt. Det er målet, at patient i vides muligt omfang beholder ansvaret for sin egen medicinering under ophold på hospitalet, ligesom derhjemme. Hospitalet supplerer naturligvis med lægemidler for aktuel lidelse, som er årsag til indlæggelsen. Patienten får en brugervenlig og velegnet medicinpose/beholder, og som patienten medbringer til hospitalet og skal følge patienten igennem hospitalsforløbet til patienten er hjemme igen. Posen/beholderen har til formål at støtte op om at egen medicin huskes og medbringes i videst muligt omfang. B: Telemedicinsk landkort skriftlig orientering Brugen af telemedicin tiltrækker sig til stadighed mere opmærksomhed og der er iværksat mange forskellige tiltag både lokalt, regionalt og nationalt. De mange indsatser har også skabt et behov for et overblik over området. Derfor har MedCom til opgave i samarbejde med de relevante aktører, at udarbejde en oversigt over udbredelsen af telemedicin i sund- 12

13 hedsvæsnet. Alle kommunale og regionale projekter samles i databasen Det telemedicinsk landkort. I vedhæftede notat præsenteres i overskrifter de 65 projekter som er registreret i Region Midtjylland. Hele databasen kan ses her: Bilag: Notat om telemedicinsk landkort C: Analyse af hjælpemiddelområdet Task force for nære sundhedstilbud og Vest-klyngen har indgået et samarbejde om en analyse af udfordringer og potentialer på hjælpemiddelområdet. Baggrunden for analysen er, at både hospital og kommuner oplever hjælpemiddelområdet som bøvlet både for medarbejderne og for borgerne. Og at der derfor kan være et uindfriet potentiale for forbedringer, hvis vi sammen finder en bedre og mere smidig måde at løse opgaven på. Analysen tager afsæt i en innovationsdagsorden, og nye ideer - også radikalt anderledes idéer til, hvordan vi kan løse udfordringerne. Analysen har til formål At afdække udfordringerne på hjælpemiddelområdet. Udfordringerne anskues fra flere perspektiver: organisatorisk, økonomisk og fra et borgerperskektiv. At få afklaret, hvorvidt udfordringerne er så betydelige, at de fordrer handling At få afdækket potentialer og få konkrete forslag til fremtidige modeller på området, der gør det bedre og billigere. At få udarbejdet et grundlag for fremtidige beslutninger på hjælpemiddelområdet. Analysen har primært fokus på snitfladeudfordringerne på hjælpemiddelområdet. Afrapporteringen vil indeholde en oversigt over de tværsektorielle hovedudfordringer på hjælpemiddelområdet (dog ikke på høreområdet), mens den mere dybdegående analyse afgrænses til genbrugshjælpemidler. Hospitalsenheden Vest, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Holstebro kommuner indgår i analysen, og selve analysen foretages af konsulentfirmaet EY (tidligere KPMG). Analysen er nu midtvejs og forløber planmæssigt. Den færdige analyse vil foreligge i januar