Leveråd. Leveråd. Træning og anden indsats til faldtruede ældre - forebyggelse af ældres fald. Forebygge faldulykker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leveråd. Leveråd. Træning og anden indsats til faldtruede ældre - forebyggelse af ældres fald. Forebygge faldulykker"

Transkript

1 Leveråd Træning og anden indsats til faldtruede ældre - forebyggelse af ældres fald Forebygge faldulykker Tværfagligt samarbejde Tværsektorielt samarbejde Fælles mål Helbredsstatus og Funktionsevne Hjemmetræning og gruppetræning Leveråd

2 LEVERÅD - FORORD Der optræder årligt ca lårbensbrud i Danmark. Litteraturen om faldulykker samt om forskellige faktorer, der er forbundet med øget risiko er omfattende. Risikofaktorer som balanceforstyrrelser, generel svækkelse, svagt syn og høj alder identificeres i de fleste studier. Angst for fald gengives ligeledes i flere studier, som en væsentlig markør for at ældre borgere ikke i tilstrækkeligt omfang er aktive. Efter lårbensbrud er der et udtalt funktionstab. Dansk Sygehus Institut har vurderet dette i en mindre undersøgelse og fandt bl.a. at ca.75% anvendte ganghjælpemiddel 6 måneder efter lårbensbrud, mod ca. 45% før. 24% følte sig ikke friske nok til at gøre det, de havde lyst til, mod 5 % før bruddet. Det er erfaringen, at ældre med lårbensbrud som regel udskrives fra hospitalet med en teknisk set rimelig funktionsdygtighed. I praksis viser det sig dog ofte, at borgeren i egne realistiske omgivelser ikke tør bevæge sig omkring alene og derfor kommer til at sidde det meste af tiden, og i løbet af ganske kort tid mistes den opnåede gangfunktion og andre færdigheder. Risikoen for gentagne fald øges stærkt, ligesom livskvaliteten forringes. Med afdelingslæge Jens M. Lauritsen som projektkoordinator, har Fyns Amt, Initiativ for Ulykkesforebyggelse, i 1999 igangsat et faldforebyggelsesprojekt: Forebyggelse af ældres fald ved hjemmetræning og anden indsats. Seks kommuner i Fyns Amt har deltaget i projektet: Middelfart, Odense (distrikt Skibhus), Svendborg (Område Vest), Rudkøbing, Sydlangeland og Ærøskøbing samt Sundhedscentret, Sygehus Fyn. Financieringen er delt ligeligt mellem amtet og de deltagende kommuner. Udgangspunktet i projektet har været at samle forskningsbaseret viden til en regional forebyggelsesstrategi, der er tilpasset den eksisterende organisering af ældrearbejdet samt at afgrænse brugbare kriterier for tildeling af indsats.

3 LEVERÅD - FORORD Kernen i projektet er en bredt orienteret undersøgelse af borgerens situation efterfulgt af struktureret indsats. Undersøgelsen består af et interview og funktionsevnetests. Indsatsen i projektet har bestået af hjemmetræning eller gruppetræning og i vejledning i faktorer, der har betydning for risiko for fald, i projektet kaldet Leveråd. Overordnede formål: De overordnede formål for projektet har været 1. At forebygge faldulykker. 2. At mindske omfanget af gentagne fald blandt sårbare ældre. 3. At mindske funktionsevnetab generelt hos ældre. 4. At stimulere til et tættere samarbejde mellem sygehus og kommuner samt foreningsliv o.lign. Konkrete delmål: 1. At afprøve et fælles statusmål, der kan fastlægge helbredsstatus og funktionsevne i alle dele af et genoptræningsforløb. 2. At udvikle et træningstilbud til ældre svækkede borgere, som en integreret del af den sædvanlige træningsindsats i området. 3. At kortlægge hvordan funktionsevnetab efter lårbensbrud udvikles de første 12 måneder efter bruddet. 4. At udvikle samarbejdsrutiner, således at rådgivning af de ældre varetages i et samspil mellem sygehuse og primærkommuner. 5. Desuden at etablere samarbejdsflader, der sikrer flydende overgange fra ældreidrætten for de raske til den egentlige genoptræning og vedligeholdende træning af skrøbelige ældre. Målgruppe: Projektets målgruppe har været borgere, der er over 65 år og udskrives fra sygehuset efter behandling for hoftenære frakturer. er over 75 år og har været faldet mindst 2 gange inden for det sidste halve år.

4 LEVERÅD - FORORD Målemetoder: I projektperioden er der udviklet og afprøvet en række testskemaer, som afdækker dels borgerens generelle sundhedsstatus, dels borgerens funktionsevne med særligt henblik på forebyggelse af fald. Kravet til skemaerne har været, at de kan opfylde flere formål: være velegnet til identifikation af sårbare ældre kunne afdække hvilken indsats, der er behov for kunne bruges til effektmål af indsatsen kunne anvendes af alle instanser i et patientforløb (forebyggende hjemmebesøg,kommunal træning, hjemmepleje, sygehus, almen praksis) Testmaterialet er undervejs blevet tilpasset og justeret og består nu af: Basisbeskrivelse: Standard Interview Guide: En gennemgang af borgerens boligforhold, hjemmeplejekontakt, daglige funktioner, ernæring, medicinforbrug, faldtendens, sociale liv og oplevelse af egen helbredstilstand (EuroQol 5-d). Funktionsevnetest: Siddende og stående balance (tandem) og Timed Up & Go test. Aftaleskema: Indeholder borgerens ønsker og forventninger og de aftaler, der indgåes om opgaver og ansvarsfordeling.

5 LEVERÅD - FORORD Ved behov for yderligere udredning suppleres med: Bergs balanceskala. Udvidet balancetest. MMSE. Mini Mental State Examination. Demens screeningstest. Faldskema. Beskrivelse af borgerens faldepisoder. MNA - Mini Nutritional Assessment. Hurtig vurdering af risiko for ernæringsmangler. Kostskema til ældre. Spørgsmål vedr. kostvaner. Konkret procedurebeskrivelse og kopi af anvendte skemaer er udgivet i et materialebilag, der er fælles for leveråd og træningskatalog. Skematisk oversigt over forløbet: Fastlæggelse af indsats Visitation Indsats Evaluering Hjemmebesøg to gange: selvrapporteret helbred funktionstest observation mini mental state examination Visitation Aftale mål for indsats med borgeren Forskellige interventioner indsættes: 4 ugers hjemmetræning 12 ugers gruppebaseret træning Ændring af daglige levevaner Ændring af daglige sociale vaner Status: Afslutning af indsats 6 mdr. 12 mdr. Anden form for status: 3 mdr. og 9 mdr. (kort/tlf.) Register baseret indtil 5 år. nej Er målene nået? ja Den ældre tilskyndes til fortsat at være aktiv, fx i ældreidræt eller seniordans i hensyntagende hold i gå-tur-grupper i boligområdet selvstændigt at gå tur 1 /2 time om dagen. Evt. aftale af mål for fortsat indsats.

6 LEVERÅD - FORORD Grundtanken med projektet har været, at anvende metoder og principper der er udviklet i forskningsprojekter på en måde hvor det respekteres at der lokalt er forskel på faglige og organisatoriske principper. Der skal være rum til lokal faglighed, strukturering skal være tidsmæssig overkommelig og indsatsen skal beskrive principper, men overlade detaljering til det lokale niveau. Dog uden at der mistes muligheder for at dokumentere omfang og effekt af det sædvanlige arbejde. Metoderne er udvalgt, således at de kan anvendes ved kvalitetssikring. Navne på personer der har deltaget i projektet findes på bagsiden af dette hæfte. Udover de tre hæfter der er omtalt på bagsiden af dette hæfte vil en beskrivelse af resultater og metoder fra projektet blive indsendt som artikler til fagtidsskrifter. Afd. læge Jens Lauritsen, Initiativ for Ulykkesforebyggelse, Fyns Amt August 2001.

7 LEVERÅD - INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Side 1 Boligen Side 4 Daglige aktiviteter Side 13 Ernæring Side 18 Syn og hørelse Side 37 Calcium og D-vitamin Side 42 Væske Side 53 Medicin Side 57 Bilag Side 63

8 LEVERÅD - INDLEDNING Som en del af projektet Forebyggelse af ældres fald i hjemmet og anden indsats har 4 sygeplejersker beskæftiget sig med at uddybe nogle af de faktorer, her kaldet Leveråd, der kan have betydning for den ældres risiko for at falde. Vejledning i leveråd har været en del af den samlede indsats i projektet. En anden vigtig indsats i projektet har været træning. Denne del er ligeledes beskrevet og kan rekvireres i Fyns Amt, Initiativ for Ulykkesforebyggelse. Materialet var oprindeligt tænkt at kunne anvendes i forbindelse med faldforebyggelse, men undervejs har arbejdsgruppen set, at materialet kan anvendes bredere. Hensigten med materialet er således at alle sundhedsprofessionelle der arbejder med ældre, skal blive bedre klædt på til at vejlede, informere og undervise den enkelte borger, kollega og andre interesserede i de udvalgte emner. De 7 områder, der er valgt, er følgende: Boligen Daglige aktiviteter Ernæring Syn, hørelse Calcium og D-vitamin Væske Medicin. Viden om de forskellige emner er hentet fra nyere dansk litteratur. Formål og opbygning af leverådene Hvert leveråd er opbygget på følgende måde: Overordnet mål Fagligt mål Årsager til problemer Anbefalinger til opnåelse af mål Litteratur. Det overordnede mål tager udgangspunkt i borgeren. Det faglige mål er tilstræbt at være gjort målbart. Årsager til problemer, søger at samle noget af den viden, der er på de enkelte områder. Anbefalinger til opnåelse af mål skal understøtte fagpersonens handlinger til sammen med borgeren at nå målene. Side 1

9 LEVERÅD - INDLEDNING Til hvert leveråd har arbejdsgruppen udvalgt nogle pjecer der enten er til udlevering til borgeren eller til at understøtte fagpersonens viden på de enkelte områder. Disse pjecer findes i bilag 1. Etiske overvejelser - dialog før indsats Som sundhedsprofessionel er det vigtigt at tage udgangspunkt i borgerens erfaringer og problemer, stimulere en undren og nysgerrighed og komme med alternative handlemuligheder. Det er vigtigt, at mødet med borgeren er præget af en vekslen mellem dialog og formidling af faglig viden. Ved denne vekslen gives der plads til, at borgeren kan formulere sine problemer og blive mere bevidst om sin egen situation og sine tanker om, hvordan hun/han ønsker, at fremtiden skal se ud. Dette er en forudsætning for, at man kan formidle en for borgeren relevant viden. For mange oplysninger kan skabe kaos og forstyrre den motivation, som er fundamental for en adfærdsændring. Etikken knyttet til at tale forandring tangerer meget følsomme områder, herunder værdier som frihed og integritet. Den professionelles hjælp er et tilbud, og de ældres ret til autonomi skal respekteres, uden at det udløser et pres. Man kan og skal ikke presse forslag ned over hovedet på nogen - sundhedsvejledning må ikke give anledning til dårlig samvittighed. Det er bedre at forholde sig til et uløseligt problem, end at lade som om det ikke eksisterer. Dialogen mellem borger og den sundhedsprofessionelle Dialogen bør tage udgangspunkt i borgerens livssituation. Dialogen bør give plads for diskussion og for borgerens egne formulerede problemer. Den formidlede viden må have sammenhæng med borgeren og dennes livssituation. - Borgerens egne problemer vil alligvel ofte overdøve og blokere for nye informationer. Den formidlede viden må skabe refleksion og selvrefleksion over det konkrete liv. - F.eks.: Hvis du er svimmel, kan en af årsagerne være, at du får for lidt at drikke. Man skal have mindst 1 1/2 liter daglig. Hvad får du egentlig i løbet af dagen? Dialogen bør lægge op til realistiske handlingsmål ud fra borgerens ønsker og forventninger til fremtiden. Handlingsmålene må være realistisk opnåelige, ellers får man et troværdighedsproblem og et motivationsproblem. Handlingsmålene bør være borgernes egne formulerede mål. - at sætte sig et mål er en priotering og et fravalg af noget andet. Hvis borgeren ikke selv er engageret i den prioritering, kan motivationen til opnåelse af målet hurtigt falde. Side 2

10 LEVERÅD - INDLEDNING I dialogen behandles praktiske og følelsesmæssige handlingsbarrierer. - Når der bliver sat ord på det besværlige eller farlige, er det som om, det bliver mindre farligt og nemmere at overvinde. Den formidlede viden må afspejle et helhedssyn, selv om formidlingen kun beskæftiger sig med et delaspekt. - Den enkelte forklaring eller anbefaling må være et led i et helhedssyn til opnåelse af det overordnede mål. Mål/aftaler: Dialogen kan afsluttes med sammen med borgeren at nedskrive: Ønsker og forventninger til fremtiden. Konkrete områder, der er relevante at ændre på. En handlingsplan. Opfølgning af samtalen. Derved opnås: En opsamling af samtalens emner, inklusive handlingsbarrierne. En sikring af gensidig forståelse. En mulighed for, at borgeren selv kan repetere samtalens indhold og afprøve eventuelle nye udfordringer og færdigheder. At fagpersonen på et senere tidspunkt kan følge op på samtalen og evaluere indsatsen (kvalitetssikre). Bagrundslitteratur: Forebyggende hjemmebesøg til ældre Kilde: Carsten Hendriksen, Mikkel Vass, Dafolo 1997 Sundhedspædagogik for praktikere Tove Saugstad Gabrielsen og Ruth Mach-Zagal, Munksgaard 1999 Sundhedsfremme i teori og praksis Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen, Philosophia 2000 Side 3

11 LEVERÅD - BOLIGEN Overordnet mål: At boligen er i overensstemmelse med den enkelte borgers ønsker og behov for funktionsniveau og trivsel. Fagligt mål: Sammen med borgeren vurdere, om boligen fungerer hensigtsmæssigt i forhold til hans/hendes livskvalitet og funktionsniveau. Sikre at borgeren er i stand til at handle, hvis han/hun ønsker hjælpemidler eller har behov for boligændringer eller boligskift. Livsformer og boformer: Bostedet og til dels boformen er i vid udstrækning knyttet til livsformen, og der kan således beskrives nogle typiske livsformsforskelle i den måde, som livet i boligen og i nærmiljøet leves. Den ældre lønarbejder i lejlighed i byen har typisk boet samme sted i mange år. Tidligere var den 2 1/2 værelses lejlighed rammen om en hel families liv. Pladsen var trang, og mange fritidsaktiviteter blev henlagt til offentlige rum, f.eks. i sportsforeninger, klubber, værtshuse. I dag bruger den ældre fortsat meget tid i de lokale dagcentre og pensionist-klubber. Det er her, man mødes med andre mennesker. Samværet strækker sig dog ikke ud over det offentlige rum. Der knyttes ikke personlige bånd, der indebærer, at man ses privat. Boligen bruges i dag mest til måltider og hvile. Den nærmeste familie og eventuelle gamle venner kan komme på besøg, men ikke mange andre. Boligen har ingen repræsentativ funktion. Da børnene typisk bor i nærheden, er der ikke gæsteværelsefunktion i boligen. Side 4

12 LEVERÅD - BOLIGEN Baglandskvinden i parcelhuset i byen har også typisk boet samme sted i mange år. Hun kender sine naboer, men kommer ikke sammen med dem. Hun bruger heller ikke lokale tilbud i nærmiljøet. Hun dyrker sine interesser inden for boligens vægge eller spredt ud over et større geografisk område. Hun bruger meget tid i boligen - med vedligeholdelse og med pasning af den flotte have. Betaler sig fra de opgaver, som hun ikke kan overkomme. Bekendtskaber er knyttet til hendes interesser. Boligen bærer præg af tidligere tiders repræsentative funktioner. Boligen var den naturlige ramme for ægteparrets selskabelighed. - Da børnene kan være spredt over hele landet, vil der være mulighed for at have overnattende børn med deres familie i gæsteværelset. Den selvstændige i egen bolig i oplandet vil ofte have sit arbejde i tilknytning til boligen eller ganske tæt derpå. Er aktiv i det lokale miljø. Bruger nærmiljøet først og fremmest til at knytte kontakter. Dette gøres ved deltagelse i de aktiviteter, der er tilgængelige i området samt ved udveksling af tjenesteydelser. Boligen kan være præget af det tidligere erhverv. Er ofte rummelig. Børnene kan bo langt væk, så der vil være overnatningsmuligheder i boligen til dem, når de kommer på besøg. Det er almindeligt, at naboer og venner fra nærmiljøet kommer på besøg hos hinanden i boligen. Den karrierebundne livsform er kun meget sparsomt repræsenteret i undersøgelsen. Man kan dog formodentlig drage nogle paralleler til baglandskvinderne. Dvs. kontakten med nærmiljøet er ringe. Arbejdet og vennekredsen ligger uden for lokalmiljøet. Side 5

13 LEVERÅD - BOLIGEN Livshistorien, og herunder især bolighistorien er en afgørende faktor for forståelsen af ældres forskellige parathed til at flytte i f.eks.ældrevenlig bolig, og har derfor stor betydning for, hvilke anbefalinger, der gives til den enkelte borger. Tidligere undersøgelser påpeger, at det især er de aktive ældre med ressourcer, der har overskud til at beslutte sig for og planlægge en flytning til boliger, hvor man kan klare sig med færre kræfter. Undersøgelsen Hverdagsliv og bolig, antyder også, at en af de væsentligste ressourcer synes at være erfaring med at flytte og e- tablere en hverdag i nye omgivelser. Og det har de ældre, der kan frigøre sig fra deres hidtidige bolig, fordi selve boligen betyder mindre end de kendte omgivelser. For dem, der ikke vil flytte, gælder det modsat, at boligen af forskellige årsager har en mere central betydning end det omliggende miljø. Undersøgelsen Hverdagsliv og bolig opstiller en prototype på en ældre, der flytter i ældrebolig og på en ældre, der vælger ikke at flytte i ældrebolig. 1) En ældrebolig-flytter = BOLIGMOBILE er en enlig ældre eller et ægtepar, der har: flyttet flere gange tidligere ejerbolig, hvis salg kan frigive økonomi stor interesse i andre mennesker, herunder også at få nye bekendtskaber et bredt netværk til både familie og venner fået en konkret anledning til at flytte nu fundet et egnet sted at flytte hen. 2) Den der ikke flytter i ældrebolig = BOLIGSTABILE er en enlig ældre eller et ægtepar, der har: boet i samme (leje-)bolig hele livet en billig husleje et stabilt livsmønster med kun få forandringer igennem livet et snævert netværk, der er knyttet til lokalområdet ikke så stor interesse i andre mennesker, og derfor ikke interesseret i nye bekendtskaber. Side 6

14 LEVERÅD - BOLIGEN Ved at spørge til de flytninger, som den ældre har foretaget gennem livet, samt om årsagerne hertil, fås et billede af de erfaringer, de ældre har med at omorganisere deres liv - eller af de ældres behov for at fastholde vante livsmønstre. Når vi bliver ældre, kan vores funktionsevne blive nedsat. Det kan derfor være praktisk at lave nogle ændringer i boligen, så den bliver bedre at færdes i og måske lettere at holde. Den daglige aktivitet med selv at udføre de huslige gøremål - også selv om det er hårdt - har stor betydning for at bevare funktionsniveauet. Årsager til problemer med boligen: Årsager til, at boligen ikke stemmer overens med borgerens ønsker og formåen kan være: At borgeren har vanskeligt ved eller ikke kan bevæge sig på trapper (etage-ejendom eller hus med flere etager). At der er lang afstand til offentlige transportmidler eller forretninger. At der er megen udenomsplads (stor have, udhuse, stalde, der er svære at vedligeholde). At der er mange rum i boligen. I samtalen med borgeren afklares det, om boligen, dens indretning, vedligeholdelse, beliggenhed og størrelse stemmer overens med hans/hendes ønsker og forventninger. (Siderne 9, 10 og 11 kan benyttes under denne samtale). Det afklares: - Om der er områder, der skal sættes ind overfor. - Om det er ændringer, borgeren selv kan varetage. - Eller om der er behov for hjælp fra social- og sundhedsforvaltningen i kommunen, hvor den ældre bor. Side 7

15 LEVERÅD - BOLIGEN Husk at en sådan gennemgang og evt. forslag skal være med borgerens fulde accept og med meget stor respekt for vedkommendes måde at indrette sig på. Til trods for evt. handicap eller svagheder, der synes åbenlyse at yde hjælp til, er det vigtigt at acceptere, at den enkelte borger kan bevare sin ret til at bestemme over sin egen tilværelse, - også selv om deres beslutninger strider imod vores faglige og personlige vurderinger. Anbefalinger til opnåelse af mål: Anskaffe sig beskrivelse af kommunens serviceniveau og retningslinier for hjælp vedr.: Tildeling af hjemmehjælp, boligændringer og bolighjælpemidler. Boligskift - hvor og hvordan man skal henvende sig (kommunale eller andelsboliger). Transportordninger (65-billet, telebus, amtskørsel til bevægelseshæmmede og taxa-kørsel, som kommunen giver tilskud til). Pensionistservice/hjemmeservice - mulighederne og deres anvendelse. Vareudbringning og leveringsregler - hvilke forretninger tilbyder denne service. Ældreorganisationer, der tilbyder hjælp til ældre, der har behov for hjælp til transport til fritidsaktiviteter, besøg, indkøb m.m. i den kommune, den enkelte borger bor i. Side 8

16 LEVERÅD - BOLIGEN Basisdata: Nuværende: Tidligere dagligdag: Forskelle fra før og nu: Boligens funktion: Boligens historie og funktion: Fremtiden: Alder, uddannelse, tidligere arbejde, giftermål, antal børn og deres nuværende bopæl. Døgnrytme, ugeprogram. Aktiviteters betydning, interesser og roller. Kontakt med børn, familie, naboer, venner. Netværks betydning. Helbred og indvirkning på dagligdagen. Sundhedsaktiviteter (motion, kost, medicin, kropspleje, søvn). Tilfredshed med hverdagslivet, med boligen, med alderdommen og sådan. Døgnrytme, interesser og roller. Netværk (familie, arbejdskammerater, andre). f.eks. ved pensionering, ægtefælles død, dårligere helbred Andre aktiviteter, andre roller, anden økonomi. Betydningen heraf. Brug af de enkelte rum. Betydning af udsmykning og inventar. Badeværelset, funktioner, sikkerhed, prioriteringer af udstyr. Problemløsninger i boligen (vedligeholdelse, småreparationer). Nærmiljø (indkøb, naboer, lokale aktiviteter). Begrundelse for valg af bolig. Tidligere boliger. Tanker om fremtidig bolig. Kilde: Raske ældres dagligdag v/nina Ralsted, Ane Andersen, Ergoterapeutskolen, Århus. Side 9

17 LEVERÅD - BOLIGEN Checkliste Ja nej Lyd Belysning Dørtrin Gulve Trapper Stue Køkken Badeværelse Diverse Kan De høre dørklokken i alle rum? Kan De høre telefonen i alle rum? Har De en ekstra telefon ved sengen? Er der lys nok i alle rum og er lysstyrken i pærerne tilstrækkelig? Kan lyset tændes både oppe og neden for ved trappen? Er generende dørtrin fjernet? Ligger gulvtæppet fast? Er gulvet i badeværelset skridsikkert? Er løse sengeforliggere og løse småtæpper fjernet? Er trappetrinene markerede, så de ses tydeligt? Er trappetrin og evt. løber i orden? Er der håndliste på begge sider af trappen? Er der frie ganglinier? Er der god plads til at komme rundt om møblerne? Er der frit foran vinduerne, så det er nemt at åbne dem? Er ledningerne fastgjort langs panelerne? Er service, gryder, pander m.m. anbragt, så de er nemme at nå? Er der mulighed for at sidde ned, mens De arbejder i køkkenet? Er der støttegreb ved badekar og bruseniche? Er der mulighed for at sidde ned i badeværelset? Er toiletsagerne anbragt, så de er nemme at nå? Er der skridsikker måtte i badekar og bruseniche? Har De en god og stabil trappestige? Side 10

18 LEVERÅD - BOLIGEN Side 11

19 LEVERÅD - BOLIGEN Litteratur: Hverdagsliv og bolig - Raske ældres dagligdag Forfattere: Nina Relsted og Ane Andersen, Ergoterapiskolen i Århus Om at mestre en god alderdom Forfatter: Tove Sommer, forebyggende sygeplejerske, Fyns Amt, Sundhedssekretariatet Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker v/carsten Hendriksen og Mikkel Vass, Dafolo Pjece: Danske Fysioterapeuter: Osteoporose side 11 Side 12

20 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Overordnet mål: At den enkelte borger får mulighed for at få et tilstrækkeligt indhold og udfordringer i dagligdagen - fysisk, psykisk og socialt - til at få eller bevare trivslen ved den daglige livsførelse. Fagligt mål: At den enkelte borger er bevidst om og føler sig engageret i sine forskellige muligheder for at kunne vælge, hvordan pågældendes afhængighed/-uafhængighed til andre kan/skal være. At den enkelte borger er bevidst om og engageret i at vælge, hvilke fysiske, psykiske, sociale og åndelige udfordringer, der for ham/hende er vigtige at opnå. At borgeren er orienteret om mulighederne for at opnå dette i a) hjemmet, b) nærmiljøet, c) kommunen m.m. At borgeren opnår tilstrækkelig sikkerhed og tryghed til at forbedre/vedligeholde nuværende funktionsniveau, for at kunne beherske de daglige funktioner og undgå afhængighed af andre. Side 13

21 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Årsager til problemer med den daglige livsførelse: Ældre mennesker står ofte i den situation, at de oplever et ressourcetab, måske langsomt fremadskridende, måske mere pludseligt. Dette ressourcetab opleves forskelligt, og der er forskellige reaktioner på det. Det enkelte menneskes opfattelse af sig selv er relativt stabilt, men kan rystes, hvis man får en akut eller kronisk sygdom. Det, personen vægter, dennes baggrundsforståelse, færdigheder og vaner er afgørende for, hvad han/hun oplever som stressende og hvilke mestringsmuligheder der er. Målet er at finde mening og harmoni igen. Dette kaldes mestring. Hvis det enkelte menneskes livsførelse ikke har et tilstækkeligt indhold og udfordringer, er der risiko for passivitet, ligegyldighed, depression. Hvis det enkelte menneske ikke er medbestemmende og engageret i egen livsførelse, er der risiko for passivitet, også i forhold til tilstrækkelig lødig kost/væskeindtag-/motion. Hvis det enkelte menneske er bange for at falde, øges passivititen. Dette kan hurtigt medføre: Nedsat funktionsniveau, øget afhængighed af andres hjælp, søvnproblemer, behov for sovemedicin/smertestillende medicin, nedsat glæde og trivsel. Side 14

22 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Anbefalinger til opnåelse af mål: Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte borgers opfattelse af sin situation. Den sundhedsprofessionelle kan gennem refleksion med borgeren støtte den enkelte til en større bevidsthed om hans/hendes situation og mulighederne fremover - være med til at sætte frø til spiring. Det afklares i samarbejde med borgeren, hvilke ønsker og forventninger i hverdagen, der for ham/hende er vigtige at opnå. Årsager i tilfælde af angst for at falde afklares og bearbejdes. Informationsmateriale samles/udarbejdes om: Muligheder for udfordringer i hjemmet, f.eks. besøg af ergoterapeut, bibliotekar, besøgsvenner. Muligheder for udfordringer i nærmiljøet, feks.aktiviteter med naboer, familie. Muligheder for aktiviteter i lokalområdet (kommunale/ amtskommunale tilbud, frivillige organisationers tilbud). Grupper i forhold til aktuelle behov kan oprettes, f.eks.: Bearbejdning af angst for fald Ældre spiser sammen Motion og træning Samt talrige andre, - kun fantasien sætter grænser. Side 15

23 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Side 16

24 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Litteratur: Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker v/carsten Hendriksen og Mikkel Vass, Dafolo Forlag Sundhedspædagogik for praktikere v/tone Saugsted Gabrielsen og Ruth Mach-Zagal, Munksgaard Om at mestre en god alderdom v/tove Sommer, Fyns Amt, Sundhedssekretariatet, Odense Kommune Svækkelse i alderdommen. Omsorg og etik i svækkelsesforløbet. Redaktion: Pia Fromholdt, Jessy Hjorth-Hansen, Dorte Høeg, Andreas Vidik, Forlaget Dafolo Tavs viden om forebyggende hjemmebesøg v/suna Kate Palsholm, Tidsskrift for sygeplejeforskning 2/99. Støv pædagogikken af v/lone R. Mathiesen og Inger Vestergaard, Klinisk sygepleje nr. 4, august Side 17

25 LEVERÅD - ERNÆRING Dette afsnit er udarbejdet i samarbejde med klinisk diætist Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet. Overordnet mål: At den enkelte borger får tilstrækkelig energi til at opbygge og vedligeholde de daglige funktioner og behov. Fagligt mål: At den enkelte borger er bevidst om og kender til, hvilken kost og mængde, han/hun skal vælge for at få tilstrækkelig energi og næringsstoffer. At den enkelte borger er bevidst om, hvilke faktorer, der fremmer lysten til at indtage sufficient kost. Side 18

26 LEVERÅD - ERNÆRING Årsager til for lidt eller forkert ernæring: Kropssammensætningen ændrer sig med alderen: Væskemængde, muskel- og knoglemasse reduceres, mens mængden af fedtvæv stiger relativt. Ældre, 70-årige er sammenlignet med yngre tørrere, lettere, skørere, og federe. Skeletmuskelmassen er reduceret med 40%, knoglemassen med 25% hos kvinder, 12% hos mænd. Stofskiftet bliver langsommere og den fysiske aktivitet bliver mindre, hvilket medfører mindre energibehov. Hvis man spiser det samme som før, stiger vægten med deraf følgende vægtrelaterede problemer. De fleste reagerer med at spise mindre uden at øge næringsstoftætheden, hvorved de holder vægten, men kan komme til at mangle protein og nødvendige mikronæringsstoffer. Hos nogle ældre daler appetitten og de taber i vægt, hvorved de mister både fedt og muskelvæv, så de får mindre energi til at klare daglige gøremål. Ældre har flere kroniske sygdomme, som f.eks. dårlig hjerte- og lungefunktion, kræft, demens og leddegigt og hermed øget risikoen for dårlig ernæringstilstand. Hvis ældres tandstatus er dårlig f.eks. dårlig tilpasset protese, kan der være problemer med at få dækket deres behov for næringsstoffer. Mange medicinpræparater har bivirkninger, såsom kvalme, obstipation og nedsat spytsekretion, feks. benzodiazepiner og diuretika. Det kan gøre det svært at få spist tilstrækkeligt. 40% af ældre har nedsat mavesyreproduktion, hvilket medfører en nedsat absorbtion af næringsstoffer. Side 19

27 LEVERÅD - ERNÆRING Peristaltikken nedsættes med alderen med tendens til obstipation, der forværres af væskemangel og nedsat fysisk aktivitet. Obstipation forekommer hos ca. 30% af årige og hos ca. 85% af 85+ årige. En del ældre har problemer med maven og følger derfor en skånekost med udelukkelse af en række madvarer (typisk frugt, grønt og groft), hvilket øger risikoen for forkert ernæring. Ernæringstilstanden er af kritisk betydning for immunforsvaret, og dårlig ernæringstilstand indebærer risiko for infektionsrelaterede sygdomme hos ældre. - Gælder både ved underernæring og overernæring. Demens kan medføre problemer med at finde ud af at købe ind, lave mad, spise m.m., samt betyde, at glæden og de gode oplevelser ved at spise forsvinder. Nedsat fysisk formåen vanskeliggør indkøb, madlavning og spisning. Ernæringsmæssige risikogrupper Ensomme Enlige Ældre med dårlig tandstatus og/eller tygge-synkeproblemer Deprimerede Konfuse/demente Ældre personer med nedsat fysisk formåen Ældre personer med store vægtændringer inden for kortere tidsinterval Ældre personer der følger restriktive diæter Ældre personer med et stort medicinforbrug Ældre personer med akutte infektioner som for eksempel influenza og urinvejsinfektioner Ældre personer, der indlægges på sygehus. Side 20

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde

i 1 kop/krus kaffe: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde i 1 kop/krus te: g sukker og ml mælk/ fløde 9%/ fløde 13%/ piskefløde , Kostdagbog Vi vil bede dig skrive kostdagbog i 4 dage. Det er bedst, hvis det er 3 hverdage og 1 week-enddag. Du skal skrive alt ned, hvad du spiser og drikker. Da den mad og drikke, der noteres i skemaet

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE ERNÆRINGSSCREENING AF ÆLDRE I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Baggrund... 3 Formålet med projektet... 3 Projektets målgruppe... 4 Definitioner... 4 Årsager til for lidt eller forkert ernæring... 5 Anbefalinger...

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

råd om mad og motion Når du bliver ældre

råd om mad og motion Når du bliver ældre råd om mad og motion Når du bliver ældre 2 Når du bliver ældre Længe leve livet Den officielle pensionsalder er 65 år, og så kan man jo leve 40 år mere, og der sker jo egentlig meget, fra man er 0 til

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere