Leveråd. Leveråd. Træning og anden indsats til faldtruede ældre - forebyggelse af ældres fald. Forebygge faldulykker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leveråd. Leveråd. Træning og anden indsats til faldtruede ældre - forebyggelse af ældres fald. Forebygge faldulykker"

Transkript

1 Leveråd Træning og anden indsats til faldtruede ældre - forebyggelse af ældres fald Forebygge faldulykker Tværfagligt samarbejde Tværsektorielt samarbejde Fælles mål Helbredsstatus og Funktionsevne Hjemmetræning og gruppetræning Leveråd

2 LEVERÅD - FORORD Der optræder årligt ca lårbensbrud i Danmark. Litteraturen om faldulykker samt om forskellige faktorer, der er forbundet med øget risiko er omfattende. Risikofaktorer som balanceforstyrrelser, generel svækkelse, svagt syn og høj alder identificeres i de fleste studier. Angst for fald gengives ligeledes i flere studier, som en væsentlig markør for at ældre borgere ikke i tilstrækkeligt omfang er aktive. Efter lårbensbrud er der et udtalt funktionstab. Dansk Sygehus Institut har vurderet dette i en mindre undersøgelse og fandt bl.a. at ca.75% anvendte ganghjælpemiddel 6 måneder efter lårbensbrud, mod ca. 45% før. 24% følte sig ikke friske nok til at gøre det, de havde lyst til, mod 5 % før bruddet. Det er erfaringen, at ældre med lårbensbrud som regel udskrives fra hospitalet med en teknisk set rimelig funktionsdygtighed. I praksis viser det sig dog ofte, at borgeren i egne realistiske omgivelser ikke tør bevæge sig omkring alene og derfor kommer til at sidde det meste af tiden, og i løbet af ganske kort tid mistes den opnåede gangfunktion og andre færdigheder. Risikoen for gentagne fald øges stærkt, ligesom livskvaliteten forringes. Med afdelingslæge Jens M. Lauritsen som projektkoordinator, har Fyns Amt, Initiativ for Ulykkesforebyggelse, i 1999 igangsat et faldforebyggelsesprojekt: Forebyggelse af ældres fald ved hjemmetræning og anden indsats. Seks kommuner i Fyns Amt har deltaget i projektet: Middelfart, Odense (distrikt Skibhus), Svendborg (Område Vest), Rudkøbing, Sydlangeland og Ærøskøbing samt Sundhedscentret, Sygehus Fyn. Financieringen er delt ligeligt mellem amtet og de deltagende kommuner. Udgangspunktet i projektet har været at samle forskningsbaseret viden til en regional forebyggelsesstrategi, der er tilpasset den eksisterende organisering af ældrearbejdet samt at afgrænse brugbare kriterier for tildeling af indsats.

3 LEVERÅD - FORORD Kernen i projektet er en bredt orienteret undersøgelse af borgerens situation efterfulgt af struktureret indsats. Undersøgelsen består af et interview og funktionsevnetests. Indsatsen i projektet har bestået af hjemmetræning eller gruppetræning og i vejledning i faktorer, der har betydning for risiko for fald, i projektet kaldet Leveråd. Overordnede formål: De overordnede formål for projektet har været 1. At forebygge faldulykker. 2. At mindske omfanget af gentagne fald blandt sårbare ældre. 3. At mindske funktionsevnetab generelt hos ældre. 4. At stimulere til et tættere samarbejde mellem sygehus og kommuner samt foreningsliv o.lign. Konkrete delmål: 1. At afprøve et fælles statusmål, der kan fastlægge helbredsstatus og funktionsevne i alle dele af et genoptræningsforløb. 2. At udvikle et træningstilbud til ældre svækkede borgere, som en integreret del af den sædvanlige træningsindsats i området. 3. At kortlægge hvordan funktionsevnetab efter lårbensbrud udvikles de første 12 måneder efter bruddet. 4. At udvikle samarbejdsrutiner, således at rådgivning af de ældre varetages i et samspil mellem sygehuse og primærkommuner. 5. Desuden at etablere samarbejdsflader, der sikrer flydende overgange fra ældreidrætten for de raske til den egentlige genoptræning og vedligeholdende træning af skrøbelige ældre. Målgruppe: Projektets målgruppe har været borgere, der er over 65 år og udskrives fra sygehuset efter behandling for hoftenære frakturer. er over 75 år og har været faldet mindst 2 gange inden for det sidste halve år.

4 LEVERÅD - FORORD Målemetoder: I projektperioden er der udviklet og afprøvet en række testskemaer, som afdækker dels borgerens generelle sundhedsstatus, dels borgerens funktionsevne med særligt henblik på forebyggelse af fald. Kravet til skemaerne har været, at de kan opfylde flere formål: være velegnet til identifikation af sårbare ældre kunne afdække hvilken indsats, der er behov for kunne bruges til effektmål af indsatsen kunne anvendes af alle instanser i et patientforløb (forebyggende hjemmebesøg,kommunal træning, hjemmepleje, sygehus, almen praksis) Testmaterialet er undervejs blevet tilpasset og justeret og består nu af: Basisbeskrivelse: Standard Interview Guide: En gennemgang af borgerens boligforhold, hjemmeplejekontakt, daglige funktioner, ernæring, medicinforbrug, faldtendens, sociale liv og oplevelse af egen helbredstilstand (EuroQol 5-d). Funktionsevnetest: Siddende og stående balance (tandem) og Timed Up & Go test. Aftaleskema: Indeholder borgerens ønsker og forventninger og de aftaler, der indgåes om opgaver og ansvarsfordeling.

5 LEVERÅD - FORORD Ved behov for yderligere udredning suppleres med: Bergs balanceskala. Udvidet balancetest. MMSE. Mini Mental State Examination. Demens screeningstest. Faldskema. Beskrivelse af borgerens faldepisoder. MNA - Mini Nutritional Assessment. Hurtig vurdering af risiko for ernæringsmangler. Kostskema til ældre. Spørgsmål vedr. kostvaner. Konkret procedurebeskrivelse og kopi af anvendte skemaer er udgivet i et materialebilag, der er fælles for leveråd og træningskatalog. Skematisk oversigt over forløbet: Fastlæggelse af indsats Visitation Indsats Evaluering Hjemmebesøg to gange: selvrapporteret helbred funktionstest observation mini mental state examination Visitation Aftale mål for indsats med borgeren Forskellige interventioner indsættes: 4 ugers hjemmetræning 12 ugers gruppebaseret træning Ændring af daglige levevaner Ændring af daglige sociale vaner Status: Afslutning af indsats 6 mdr. 12 mdr. Anden form for status: 3 mdr. og 9 mdr. (kort/tlf.) Register baseret indtil 5 år. nej Er målene nået? ja Den ældre tilskyndes til fortsat at være aktiv, fx i ældreidræt eller seniordans i hensyntagende hold i gå-tur-grupper i boligområdet selvstændigt at gå tur 1 /2 time om dagen. Evt. aftale af mål for fortsat indsats.

6 LEVERÅD - FORORD Grundtanken med projektet har været, at anvende metoder og principper der er udviklet i forskningsprojekter på en måde hvor det respekteres at der lokalt er forskel på faglige og organisatoriske principper. Der skal være rum til lokal faglighed, strukturering skal være tidsmæssig overkommelig og indsatsen skal beskrive principper, men overlade detaljering til det lokale niveau. Dog uden at der mistes muligheder for at dokumentere omfang og effekt af det sædvanlige arbejde. Metoderne er udvalgt, således at de kan anvendes ved kvalitetssikring. Navne på personer der har deltaget i projektet findes på bagsiden af dette hæfte. Udover de tre hæfter der er omtalt på bagsiden af dette hæfte vil en beskrivelse af resultater og metoder fra projektet blive indsendt som artikler til fagtidsskrifter. Afd. læge Jens Lauritsen, Initiativ for Ulykkesforebyggelse, Fyns Amt August 2001.

7 LEVERÅD - INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Side 1 Boligen Side 4 Daglige aktiviteter Side 13 Ernæring Side 18 Syn og hørelse Side 37 Calcium og D-vitamin Side 42 Væske Side 53 Medicin Side 57 Bilag Side 63

8 LEVERÅD - INDLEDNING Som en del af projektet Forebyggelse af ældres fald i hjemmet og anden indsats har 4 sygeplejersker beskæftiget sig med at uddybe nogle af de faktorer, her kaldet Leveråd, der kan have betydning for den ældres risiko for at falde. Vejledning i leveråd har været en del af den samlede indsats i projektet. En anden vigtig indsats i projektet har været træning. Denne del er ligeledes beskrevet og kan rekvireres i Fyns Amt, Initiativ for Ulykkesforebyggelse. Materialet var oprindeligt tænkt at kunne anvendes i forbindelse med faldforebyggelse, men undervejs har arbejdsgruppen set, at materialet kan anvendes bredere. Hensigten med materialet er således at alle sundhedsprofessionelle der arbejder med ældre, skal blive bedre klædt på til at vejlede, informere og undervise den enkelte borger, kollega og andre interesserede i de udvalgte emner. De 7 områder, der er valgt, er følgende: Boligen Daglige aktiviteter Ernæring Syn, hørelse Calcium og D-vitamin Væske Medicin. Viden om de forskellige emner er hentet fra nyere dansk litteratur. Formål og opbygning af leverådene Hvert leveråd er opbygget på følgende måde: Overordnet mål Fagligt mål Årsager til problemer Anbefalinger til opnåelse af mål Litteratur. Det overordnede mål tager udgangspunkt i borgeren. Det faglige mål er tilstræbt at være gjort målbart. Årsager til problemer, søger at samle noget af den viden, der er på de enkelte områder. Anbefalinger til opnåelse af mål skal understøtte fagpersonens handlinger til sammen med borgeren at nå målene. Side 1

9 LEVERÅD - INDLEDNING Til hvert leveråd har arbejdsgruppen udvalgt nogle pjecer der enten er til udlevering til borgeren eller til at understøtte fagpersonens viden på de enkelte områder. Disse pjecer findes i bilag 1. Etiske overvejelser - dialog før indsats Som sundhedsprofessionel er det vigtigt at tage udgangspunkt i borgerens erfaringer og problemer, stimulere en undren og nysgerrighed og komme med alternative handlemuligheder. Det er vigtigt, at mødet med borgeren er præget af en vekslen mellem dialog og formidling af faglig viden. Ved denne vekslen gives der plads til, at borgeren kan formulere sine problemer og blive mere bevidst om sin egen situation og sine tanker om, hvordan hun/han ønsker, at fremtiden skal se ud. Dette er en forudsætning for, at man kan formidle en for borgeren relevant viden. For mange oplysninger kan skabe kaos og forstyrre den motivation, som er fundamental for en adfærdsændring. Etikken knyttet til at tale forandring tangerer meget følsomme områder, herunder værdier som frihed og integritet. Den professionelles hjælp er et tilbud, og de ældres ret til autonomi skal respekteres, uden at det udløser et pres. Man kan og skal ikke presse forslag ned over hovedet på nogen - sundhedsvejledning må ikke give anledning til dårlig samvittighed. Det er bedre at forholde sig til et uløseligt problem, end at lade som om det ikke eksisterer. Dialogen mellem borger og den sundhedsprofessionelle Dialogen bør tage udgangspunkt i borgerens livssituation. Dialogen bør give plads for diskussion og for borgerens egne formulerede problemer. Den formidlede viden må have sammenhæng med borgeren og dennes livssituation. - Borgerens egne problemer vil alligvel ofte overdøve og blokere for nye informationer. Den formidlede viden må skabe refleksion og selvrefleksion over det konkrete liv. - F.eks.: Hvis du er svimmel, kan en af årsagerne være, at du får for lidt at drikke. Man skal have mindst 1 1/2 liter daglig. Hvad får du egentlig i løbet af dagen? Dialogen bør lægge op til realistiske handlingsmål ud fra borgerens ønsker og forventninger til fremtiden. Handlingsmålene må være realistisk opnåelige, ellers får man et troværdighedsproblem og et motivationsproblem. Handlingsmålene bør være borgernes egne formulerede mål. - at sætte sig et mål er en priotering og et fravalg af noget andet. Hvis borgeren ikke selv er engageret i den prioritering, kan motivationen til opnåelse af målet hurtigt falde. Side 2

10 LEVERÅD - INDLEDNING I dialogen behandles praktiske og følelsesmæssige handlingsbarrierer. - Når der bliver sat ord på det besværlige eller farlige, er det som om, det bliver mindre farligt og nemmere at overvinde. Den formidlede viden må afspejle et helhedssyn, selv om formidlingen kun beskæftiger sig med et delaspekt. - Den enkelte forklaring eller anbefaling må være et led i et helhedssyn til opnåelse af det overordnede mål. Mål/aftaler: Dialogen kan afsluttes med sammen med borgeren at nedskrive: Ønsker og forventninger til fremtiden. Konkrete områder, der er relevante at ændre på. En handlingsplan. Opfølgning af samtalen. Derved opnås: En opsamling af samtalens emner, inklusive handlingsbarrierne. En sikring af gensidig forståelse. En mulighed for, at borgeren selv kan repetere samtalens indhold og afprøve eventuelle nye udfordringer og færdigheder. At fagpersonen på et senere tidspunkt kan følge op på samtalen og evaluere indsatsen (kvalitetssikre). Bagrundslitteratur: Forebyggende hjemmebesøg til ældre Kilde: Carsten Hendriksen, Mikkel Vass, Dafolo 1997 Sundhedspædagogik for praktikere Tove Saugstad Gabrielsen og Ruth Mach-Zagal, Munksgaard 1999 Sundhedsfremme i teori og praksis Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen, Philosophia 2000 Side 3

11 LEVERÅD - BOLIGEN Overordnet mål: At boligen er i overensstemmelse med den enkelte borgers ønsker og behov for funktionsniveau og trivsel. Fagligt mål: Sammen med borgeren vurdere, om boligen fungerer hensigtsmæssigt i forhold til hans/hendes livskvalitet og funktionsniveau. Sikre at borgeren er i stand til at handle, hvis han/hun ønsker hjælpemidler eller har behov for boligændringer eller boligskift. Livsformer og boformer: Bostedet og til dels boformen er i vid udstrækning knyttet til livsformen, og der kan således beskrives nogle typiske livsformsforskelle i den måde, som livet i boligen og i nærmiljøet leves. Den ældre lønarbejder i lejlighed i byen har typisk boet samme sted i mange år. Tidligere var den 2 1/2 værelses lejlighed rammen om en hel families liv. Pladsen var trang, og mange fritidsaktiviteter blev henlagt til offentlige rum, f.eks. i sportsforeninger, klubber, værtshuse. I dag bruger den ældre fortsat meget tid i de lokale dagcentre og pensionist-klubber. Det er her, man mødes med andre mennesker. Samværet strækker sig dog ikke ud over det offentlige rum. Der knyttes ikke personlige bånd, der indebærer, at man ses privat. Boligen bruges i dag mest til måltider og hvile. Den nærmeste familie og eventuelle gamle venner kan komme på besøg, men ikke mange andre. Boligen har ingen repræsentativ funktion. Da børnene typisk bor i nærheden, er der ikke gæsteværelsefunktion i boligen. Side 4

12 LEVERÅD - BOLIGEN Baglandskvinden i parcelhuset i byen har også typisk boet samme sted i mange år. Hun kender sine naboer, men kommer ikke sammen med dem. Hun bruger heller ikke lokale tilbud i nærmiljøet. Hun dyrker sine interesser inden for boligens vægge eller spredt ud over et større geografisk område. Hun bruger meget tid i boligen - med vedligeholdelse og med pasning af den flotte have. Betaler sig fra de opgaver, som hun ikke kan overkomme. Bekendtskaber er knyttet til hendes interesser. Boligen bærer præg af tidligere tiders repræsentative funktioner. Boligen var den naturlige ramme for ægteparrets selskabelighed. - Da børnene kan være spredt over hele landet, vil der være mulighed for at have overnattende børn med deres familie i gæsteværelset. Den selvstændige i egen bolig i oplandet vil ofte have sit arbejde i tilknytning til boligen eller ganske tæt derpå. Er aktiv i det lokale miljø. Bruger nærmiljøet først og fremmest til at knytte kontakter. Dette gøres ved deltagelse i de aktiviteter, der er tilgængelige i området samt ved udveksling af tjenesteydelser. Boligen kan være præget af det tidligere erhverv. Er ofte rummelig. Børnene kan bo langt væk, så der vil være overnatningsmuligheder i boligen til dem, når de kommer på besøg. Det er almindeligt, at naboer og venner fra nærmiljøet kommer på besøg hos hinanden i boligen. Den karrierebundne livsform er kun meget sparsomt repræsenteret i undersøgelsen. Man kan dog formodentlig drage nogle paralleler til baglandskvinderne. Dvs. kontakten med nærmiljøet er ringe. Arbejdet og vennekredsen ligger uden for lokalmiljøet. Side 5

13 LEVERÅD - BOLIGEN Livshistorien, og herunder især bolighistorien er en afgørende faktor for forståelsen af ældres forskellige parathed til at flytte i f.eks.ældrevenlig bolig, og har derfor stor betydning for, hvilke anbefalinger, der gives til den enkelte borger. Tidligere undersøgelser påpeger, at det især er de aktive ældre med ressourcer, der har overskud til at beslutte sig for og planlægge en flytning til boliger, hvor man kan klare sig med færre kræfter. Undersøgelsen Hverdagsliv og bolig, antyder også, at en af de væsentligste ressourcer synes at være erfaring med at flytte og e- tablere en hverdag i nye omgivelser. Og det har de ældre, der kan frigøre sig fra deres hidtidige bolig, fordi selve boligen betyder mindre end de kendte omgivelser. For dem, der ikke vil flytte, gælder det modsat, at boligen af forskellige årsager har en mere central betydning end det omliggende miljø. Undersøgelsen Hverdagsliv og bolig opstiller en prototype på en ældre, der flytter i ældrebolig og på en ældre, der vælger ikke at flytte i ældrebolig. 1) En ældrebolig-flytter = BOLIGMOBILE er en enlig ældre eller et ægtepar, der har: flyttet flere gange tidligere ejerbolig, hvis salg kan frigive økonomi stor interesse i andre mennesker, herunder også at få nye bekendtskaber et bredt netværk til både familie og venner fået en konkret anledning til at flytte nu fundet et egnet sted at flytte hen. 2) Den der ikke flytter i ældrebolig = BOLIGSTABILE er en enlig ældre eller et ægtepar, der har: boet i samme (leje-)bolig hele livet en billig husleje et stabilt livsmønster med kun få forandringer igennem livet et snævert netværk, der er knyttet til lokalområdet ikke så stor interesse i andre mennesker, og derfor ikke interesseret i nye bekendtskaber. Side 6

14 LEVERÅD - BOLIGEN Ved at spørge til de flytninger, som den ældre har foretaget gennem livet, samt om årsagerne hertil, fås et billede af de erfaringer, de ældre har med at omorganisere deres liv - eller af de ældres behov for at fastholde vante livsmønstre. Når vi bliver ældre, kan vores funktionsevne blive nedsat. Det kan derfor være praktisk at lave nogle ændringer i boligen, så den bliver bedre at færdes i og måske lettere at holde. Den daglige aktivitet med selv at udføre de huslige gøremål - også selv om det er hårdt - har stor betydning for at bevare funktionsniveauet. Årsager til problemer med boligen: Årsager til, at boligen ikke stemmer overens med borgerens ønsker og formåen kan være: At borgeren har vanskeligt ved eller ikke kan bevæge sig på trapper (etage-ejendom eller hus med flere etager). At der er lang afstand til offentlige transportmidler eller forretninger. At der er megen udenomsplads (stor have, udhuse, stalde, der er svære at vedligeholde). At der er mange rum i boligen. I samtalen med borgeren afklares det, om boligen, dens indretning, vedligeholdelse, beliggenhed og størrelse stemmer overens med hans/hendes ønsker og forventninger. (Siderne 9, 10 og 11 kan benyttes under denne samtale). Det afklares: - Om der er områder, der skal sættes ind overfor. - Om det er ændringer, borgeren selv kan varetage. - Eller om der er behov for hjælp fra social- og sundhedsforvaltningen i kommunen, hvor den ældre bor. Side 7

15 LEVERÅD - BOLIGEN Husk at en sådan gennemgang og evt. forslag skal være med borgerens fulde accept og med meget stor respekt for vedkommendes måde at indrette sig på. Til trods for evt. handicap eller svagheder, der synes åbenlyse at yde hjælp til, er det vigtigt at acceptere, at den enkelte borger kan bevare sin ret til at bestemme over sin egen tilværelse, - også selv om deres beslutninger strider imod vores faglige og personlige vurderinger. Anbefalinger til opnåelse af mål: Anskaffe sig beskrivelse af kommunens serviceniveau og retningslinier for hjælp vedr.: Tildeling af hjemmehjælp, boligændringer og bolighjælpemidler. Boligskift - hvor og hvordan man skal henvende sig (kommunale eller andelsboliger). Transportordninger (65-billet, telebus, amtskørsel til bevægelseshæmmede og taxa-kørsel, som kommunen giver tilskud til). Pensionistservice/hjemmeservice - mulighederne og deres anvendelse. Vareudbringning og leveringsregler - hvilke forretninger tilbyder denne service. Ældreorganisationer, der tilbyder hjælp til ældre, der har behov for hjælp til transport til fritidsaktiviteter, besøg, indkøb m.m. i den kommune, den enkelte borger bor i. Side 8

16 LEVERÅD - BOLIGEN Basisdata: Nuværende: Tidligere dagligdag: Forskelle fra før og nu: Boligens funktion: Boligens historie og funktion: Fremtiden: Alder, uddannelse, tidligere arbejde, giftermål, antal børn og deres nuværende bopæl. Døgnrytme, ugeprogram. Aktiviteters betydning, interesser og roller. Kontakt med børn, familie, naboer, venner. Netværks betydning. Helbred og indvirkning på dagligdagen. Sundhedsaktiviteter (motion, kost, medicin, kropspleje, søvn). Tilfredshed med hverdagslivet, med boligen, med alderdommen og sådan. Døgnrytme, interesser og roller. Netværk (familie, arbejdskammerater, andre). f.eks. ved pensionering, ægtefælles død, dårligere helbred Andre aktiviteter, andre roller, anden økonomi. Betydningen heraf. Brug af de enkelte rum. Betydning af udsmykning og inventar. Badeværelset, funktioner, sikkerhed, prioriteringer af udstyr. Problemløsninger i boligen (vedligeholdelse, småreparationer). Nærmiljø (indkøb, naboer, lokale aktiviteter). Begrundelse for valg af bolig. Tidligere boliger. Tanker om fremtidig bolig. Kilde: Raske ældres dagligdag v/nina Ralsted, Ane Andersen, Ergoterapeutskolen, Århus. Side 9

17 LEVERÅD - BOLIGEN Checkliste Ja nej Lyd Belysning Dørtrin Gulve Trapper Stue Køkken Badeværelse Diverse Kan De høre dørklokken i alle rum? Kan De høre telefonen i alle rum? Har De en ekstra telefon ved sengen? Er der lys nok i alle rum og er lysstyrken i pærerne tilstrækkelig? Kan lyset tændes både oppe og neden for ved trappen? Er generende dørtrin fjernet? Ligger gulvtæppet fast? Er gulvet i badeværelset skridsikkert? Er løse sengeforliggere og løse småtæpper fjernet? Er trappetrinene markerede, så de ses tydeligt? Er trappetrin og evt. løber i orden? Er der håndliste på begge sider af trappen? Er der frie ganglinier? Er der god plads til at komme rundt om møblerne? Er der frit foran vinduerne, så det er nemt at åbne dem? Er ledningerne fastgjort langs panelerne? Er service, gryder, pander m.m. anbragt, så de er nemme at nå? Er der mulighed for at sidde ned, mens De arbejder i køkkenet? Er der støttegreb ved badekar og bruseniche? Er der mulighed for at sidde ned i badeværelset? Er toiletsagerne anbragt, så de er nemme at nå? Er der skridsikker måtte i badekar og bruseniche? Har De en god og stabil trappestige? Side 10

18 LEVERÅD - BOLIGEN Side 11

19 LEVERÅD - BOLIGEN Litteratur: Hverdagsliv og bolig - Raske ældres dagligdag Forfattere: Nina Relsted og Ane Andersen, Ergoterapiskolen i Århus Om at mestre en god alderdom Forfatter: Tove Sommer, forebyggende sygeplejerske, Fyns Amt, Sundhedssekretariatet Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker v/carsten Hendriksen og Mikkel Vass, Dafolo Pjece: Danske Fysioterapeuter: Osteoporose side 11 Side 12

20 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Overordnet mål: At den enkelte borger får mulighed for at få et tilstrækkeligt indhold og udfordringer i dagligdagen - fysisk, psykisk og socialt - til at få eller bevare trivslen ved den daglige livsførelse. Fagligt mål: At den enkelte borger er bevidst om og føler sig engageret i sine forskellige muligheder for at kunne vælge, hvordan pågældendes afhængighed/-uafhængighed til andre kan/skal være. At den enkelte borger er bevidst om og engageret i at vælge, hvilke fysiske, psykiske, sociale og åndelige udfordringer, der for ham/hende er vigtige at opnå. At borgeren er orienteret om mulighederne for at opnå dette i a) hjemmet, b) nærmiljøet, c) kommunen m.m. At borgeren opnår tilstrækkelig sikkerhed og tryghed til at forbedre/vedligeholde nuværende funktionsniveau, for at kunne beherske de daglige funktioner og undgå afhængighed af andre. Side 13

21 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Årsager til problemer med den daglige livsførelse: Ældre mennesker står ofte i den situation, at de oplever et ressourcetab, måske langsomt fremadskridende, måske mere pludseligt. Dette ressourcetab opleves forskelligt, og der er forskellige reaktioner på det. Det enkelte menneskes opfattelse af sig selv er relativt stabilt, men kan rystes, hvis man får en akut eller kronisk sygdom. Det, personen vægter, dennes baggrundsforståelse, færdigheder og vaner er afgørende for, hvad han/hun oplever som stressende og hvilke mestringsmuligheder der er. Målet er at finde mening og harmoni igen. Dette kaldes mestring. Hvis det enkelte menneskes livsførelse ikke har et tilstækkeligt indhold og udfordringer, er der risiko for passivitet, ligegyldighed, depression. Hvis det enkelte menneske ikke er medbestemmende og engageret i egen livsførelse, er der risiko for passivitet, også i forhold til tilstrækkelig lødig kost/væskeindtag-/motion. Hvis det enkelte menneske er bange for at falde, øges passivititen. Dette kan hurtigt medføre: Nedsat funktionsniveau, øget afhængighed af andres hjælp, søvnproblemer, behov for sovemedicin/smertestillende medicin, nedsat glæde og trivsel. Side 14

22 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Anbefalinger til opnåelse af mål: Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte borgers opfattelse af sin situation. Den sundhedsprofessionelle kan gennem refleksion med borgeren støtte den enkelte til en større bevidsthed om hans/hendes situation og mulighederne fremover - være med til at sætte frø til spiring. Det afklares i samarbejde med borgeren, hvilke ønsker og forventninger i hverdagen, der for ham/hende er vigtige at opnå. Årsager i tilfælde af angst for at falde afklares og bearbejdes. Informationsmateriale samles/udarbejdes om: Muligheder for udfordringer i hjemmet, f.eks. besøg af ergoterapeut, bibliotekar, besøgsvenner. Muligheder for udfordringer i nærmiljøet, feks.aktiviteter med naboer, familie. Muligheder for aktiviteter i lokalområdet (kommunale/ amtskommunale tilbud, frivillige organisationers tilbud). Grupper i forhold til aktuelle behov kan oprettes, f.eks.: Bearbejdning af angst for fald Ældre spiser sammen Motion og træning Samt talrige andre, - kun fantasien sætter grænser. Side 15

23 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Side 16

24 LEVERÅD - DAGLIGE AKTIVITETER Litteratur: Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker v/carsten Hendriksen og Mikkel Vass, Dafolo Forlag Sundhedspædagogik for praktikere v/tone Saugsted Gabrielsen og Ruth Mach-Zagal, Munksgaard Om at mestre en god alderdom v/tove Sommer, Fyns Amt, Sundhedssekretariatet, Odense Kommune Svækkelse i alderdommen. Omsorg og etik i svækkelsesforløbet. Redaktion: Pia Fromholdt, Jessy Hjorth-Hansen, Dorte Høeg, Andreas Vidik, Forlaget Dafolo Tavs viden om forebyggende hjemmebesøg v/suna Kate Palsholm, Tidsskrift for sygeplejeforskning 2/99. Støv pædagogikken af v/lone R. Mathiesen og Inger Vestergaard, Klinisk sygepleje nr. 4, august Side 17

25 LEVERÅD - ERNÆRING Dette afsnit er udarbejdet i samarbejde med klinisk diætist Anne Marie Beck, Fødevaredirektoratet. Overordnet mål: At den enkelte borger får tilstrækkelig energi til at opbygge og vedligeholde de daglige funktioner og behov. Fagligt mål: At den enkelte borger er bevidst om og kender til, hvilken kost og mængde, han/hun skal vælge for at få tilstrækkelig energi og næringsstoffer. At den enkelte borger er bevidst om, hvilke faktorer, der fremmer lysten til at indtage sufficient kost. Side 18

26 LEVERÅD - ERNÆRING Årsager til for lidt eller forkert ernæring: Kropssammensætningen ændrer sig med alderen: Væskemængde, muskel- og knoglemasse reduceres, mens mængden af fedtvæv stiger relativt. Ældre, 70-årige er sammenlignet med yngre tørrere, lettere, skørere, og federe. Skeletmuskelmassen er reduceret med 40%, knoglemassen med 25% hos kvinder, 12% hos mænd. Stofskiftet bliver langsommere og den fysiske aktivitet bliver mindre, hvilket medfører mindre energibehov. Hvis man spiser det samme som før, stiger vægten med deraf følgende vægtrelaterede problemer. De fleste reagerer med at spise mindre uden at øge næringsstoftætheden, hvorved de holder vægten, men kan komme til at mangle protein og nødvendige mikronæringsstoffer. Hos nogle ældre daler appetitten og de taber i vægt, hvorved de mister både fedt og muskelvæv, så de får mindre energi til at klare daglige gøremål. Ældre har flere kroniske sygdomme, som f.eks. dårlig hjerte- og lungefunktion, kræft, demens og leddegigt og hermed øget risikoen for dårlig ernæringstilstand. Hvis ældres tandstatus er dårlig f.eks. dårlig tilpasset protese, kan der være problemer med at få dækket deres behov for næringsstoffer. Mange medicinpræparater har bivirkninger, såsom kvalme, obstipation og nedsat spytsekretion, feks. benzodiazepiner og diuretika. Det kan gøre det svært at få spist tilstrækkeligt. 40% af ældre har nedsat mavesyreproduktion, hvilket medfører en nedsat absorbtion af næringsstoffer. Side 19

27 LEVERÅD - ERNÆRING Peristaltikken nedsættes med alderen med tendens til obstipation, der forværres af væskemangel og nedsat fysisk aktivitet. Obstipation forekommer hos ca. 30% af årige og hos ca. 85% af 85+ årige. En del ældre har problemer med maven og følger derfor en skånekost med udelukkelse af en række madvarer (typisk frugt, grønt og groft), hvilket øger risikoen for forkert ernæring. Ernæringstilstanden er af kritisk betydning for immunforsvaret, og dårlig ernæringstilstand indebærer risiko for infektionsrelaterede sygdomme hos ældre. - Gælder både ved underernæring og overernæring. Demens kan medføre problemer med at finde ud af at købe ind, lave mad, spise m.m., samt betyde, at glæden og de gode oplevelser ved at spise forsvinder. Nedsat fysisk formåen vanskeliggør indkøb, madlavning og spisning. Ernæringsmæssige risikogrupper Ensomme Enlige Ældre med dårlig tandstatus og/eller tygge-synkeproblemer Deprimerede Konfuse/demente Ældre personer med nedsat fysisk formåen Ældre personer med store vægtændringer inden for kortere tidsinterval Ældre personer der følger restriktive diæter Ældre personer med et stort medicinforbrug Ældre personer med akutte infektioner som for eksempel influenza og urinvejsinfektioner Ældre personer, der indlægges på sygehus. Side 20

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.

NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Når appetitten er lille

Når appetitten er lille Hillerød Hospital Når appetitten er lille Gode råd til leverpatienter Patientinformation Forfatter: Kliniske diætister Mette Borre og Anne W. Ravn - Leverforeningen IntraNord Maj 2011 Hillerød Hospital

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats. FORORD At gøre en ernæringsmæssig indsats, er en meget vigtig faktor for at bevare et godt funktionsniveau højt op i alderen. Vægt, vægtudvikling og indtag af mad og drikke er de bedste parametre til at

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

prøvet at falde? frygter du at falde?

prøvet at falde? frygter du at falde? Har du også prøvet at falde? eller frygter du at falde? Husk der er altid en grund til man falder og det er ikke kun alder! Undgå fald For ældre er faldulykker den hyppigste ulykkestype. Et fald kan medføre

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal 22 1060 København K PROJEKTSKEMA B Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Ansøgningsrunde 2 Ansøgningsfrist 1. oktober 2007 UBÆP Husk at underskrive

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg Kostformer - til borgere med særlige behov Madservice Viborg FORORD Det nytter at gøre en ernæringsmæssig indsats, og derfor skal denne indsats optimeres i Viborg Kommune. Det er en meget vigtig faktor

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt

Energi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag.

Når du skal tage på. små energirige måltider hver dag. Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad

Læs mere

Kost og motion til Rygmarvsskadede

Kost og motion til Rygmarvsskadede Kost og motion til Rygmarvsskadede Frugt eller Fritter? Gulerødder eller burgere? Fra sommerhøjskole 2008 på Egmont Højskolen Anna og Victor Anna 38 år, 167 cm, 63 kg, BMI 22,5 Arbejder på kontor Cykler

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Velbekomme! Idéer til ældres måltider på plejecentre 2 Et veldækket bord 2 Skal vi spise sammen i aften, fru Larsen? 4 Hjælp snakken

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Simpel funktionsmåling

Simpel funktionsmåling Simpel funktionsmåling November 2007 Simpel funktionsmåling Beskrivelse af funktionsniveau indgår i alle behandlings- og støttesituationer både på sygehuse og i kommuner. Hvordan klarer du hverdagen? Kan

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Lektion 6 Opsummering af Måltider Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet.

METODE! Gå sammen i grupper af to og to. Mindst én af jer skal have en smartphone eller tablet. TIDLIG OPSPORING: ØVELSER TIL UNDERVISNING FORMÅL At skabe kendskab til app en Tidlig Opsporing og dens værktøjer med udgangspunkt i praktiske øvelser. OBS: De nedenstående øvelser bygger på fiktive cases

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Kvalitetsstandarder. madservice

Kvalitetsstandarder. madservice xmadservice x Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kvalitetsstandard for Hvem kan få?... 4 Hvad er målet med?... 4 Hvad kan du få hjælp til?... 4 Hvad kan du som udgangspunkt ikke få hjælp til?... 4 Valgmuligheder...

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere