Specifik sundhedsaftale mellem Kolding Kommune og Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specifik sundhedsaftale 2011-2014 mellem Kolding Kommune og Region Syddanmark"

Transkript

1 Specifik sundhedsaftale mellem Kolding Kommune og Region Syddanmark Valgperiode Version 1 Godkendt af byrådet 24. januar 2011 Godkendt af regionsrådet 31. januar 2011 Ikrafttrædelse 1. februar 2011

2 Indholdsfortegnelse Introduktion og læsevejledning Specifikke aftaler vedr. værdier, samarbejde og organisering Specifikke aftaler vedr. deling af information om økonomi og kapacitet Specifikke aftaler vedr. IT, telemedicin og velfærdsteknologier Specifikke aftaler vedr. indsats for personer med kronisk sygdom Specifikke aftaler vedr. indlæggelses- og udskrivningsforløb Specifikke aftaler vedr. genoptræning Specifikke aftaler vedr. behandlingsredskaber og... hjælpemidler Specifikke aftaler vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Specifikke aftaler vedr. indsatsen for mennesker med sindslidelser Bilag: Samarbejde mellem Låsbyhøj og skadestuen, Sygehus Lillebælt, Kolding

3 Introduktion og læsevejledning til sundhedsaftalen Med grundlag i sundhedslovens 205 har Region Syddanmark indgået en sundhedsaftale med hver af de 22 kommuner i regionen. Sundhedsaftalen for hver kommune består af en række dokumenter, hvoraf en del er fælles for alle regionens kommuner, mens enkelte dele er specifikke for den enkelte kommune. For hver kommune består sundhedsaftalen med regionen af følgende dokumenter: Sundhedskoordinationsudvalgets vision Fælles sundhed Grundaftalen for sundhedsaftalerne Grundaftalen omfatter de seks obligatoriske indsatsområder, som er fastlagt i Sundhedsministeriets bekendtgørelse 1 samt fem aftaler om tværgående temaer, fastlagt i enighed mellem parterne. En begrebs- og definitionsliste til grundaftalen Sygehusspecifikke sundhedsaftaler mellem sygehuset og kommunerne i det sygehusområde, den enkelte kommune er tilknyttet, på det somatiske henholdsvis det psykiatriske område Individuel kommunespecifik aftale for den pågældende kommune. De sidstnævnte fremhævede dokumenter er sammenskrevet i nærværende materiale. Til sundhedsaftalerne knytter sig en række uddybende bilag i form af samarbejdsaftaler, delplaner, retningslinjer mv. Dette materiale er tilgængeligt på Region Syddanmarks hjemmesider. I sundhedsaftalematerialet indgår derfor: Oversigt over bilag til sundhedsaftalens indsatsområder med links. Sundhedsaftalen mellem Kolding Kommune og Region Syddanmark er godkendt af Kolding Byråd den 24. januar 2011 og af Regionsrådet den 31. januar Bekendtgørelse nr. 778 af 13/08/2009 om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 3

4 1. Værdier, samarbejde og organisering Sygehusspecifikke aftaler for Sygehus Lillebælt, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner: 1.1 Det lokale samordningsforum - Somatik Det lokale samordningsforum for Sygehus Lillebælt - Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner, praksiskoordinatorer og direktion samt repræsentanter fra Sygehus Lillebælt, har vedtaget nedenstående kommissorium og organisationsstruktur for samarbejdet vedrørende somatik. Lokalt Samordningsforum ved Sygehus Lillebælt Sund Økonomi-gruppen Ind - og udskrivning Genoptræning Behandlingsredskaber og hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme Formål for det Lokale Samordningsforum ved Sygehus Lillebælt Formålet er, at skabe rammer for en konstruktiv dialog mellem sygehuset, praksissektoren og de nærliggende kommuner med henblik på at fremme sammenhæng i sundhedsydelserne, jf. Sundhedsaftalen. Deltagende kommuner og sygehuse Lokalt samordningsforum for Sygehus Lillebælt-området omfatter Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. Fredericia, Middelfart, Kolding, Vejle og Give sygehuse udgør Sygehus Lillebælt. Øvrige samarbejdende kommuner: Hedensted, Vejen, Billund og Haderslev kan repræsenteres med et fast medlem. 4

5 Repræsentation Fra kommunerne deltager de ansvarlige ledere for sundhedsaftaleområdet. De kommunale praksiskonsulenter deltager ud fra specifikke dagsordensemner eller ved statusorientering fra underudvalg, jf. årsplan for opfølgning på de enkelte grundaftaler (årshjulet). Fra sygehuset deltager 2 repræsentanter fra sygehusets Direktion, afdelingsledelsesrepræsentanter fra de kliniske afdelingsledelsesområder (minimum fra ortopædkirurgi og medicinsk afdeling), 2 praksiskoordinatorer og 1 repræsentant fra planlægningsafdelingen. Mødeaktivitet og formalia Lokalt samordningsforum afholder 6 møder årligt. Der er udarbejdet årshjul for mødeafholdelser, hvor opfølgning og monitoreringsområder jf. grundaftaleområderne er indarbejdet. Status fra underudvalgene er planlagt til x 2 årligt. Formandsposten varetages enten af en kommune eller af sygehuset - næstformandsposten modsvarende. Formanden vælges ved begyndelse af en ny aftaleperiode og varetager formandskabet for en 2-årig periode. Sekretariatsfunktionen varetages af planlægningsafdelingen, Sygehus Lillebælt. Ved forfald, er den forfaldne ansvarlig for at afløser deltager. Opgaver Det lokale samordningsforum har til opgave at medvirke til gennemførelse af sundhedsaftalerne på de enkelte grundaftaleområder og specifikke lokalaftaler samt at leve op til aftalernes grundlæggende formål og værdier. Endvidere har det lokale samordningsforum til opgave at sikre løbende dialog og samarbejde mellem de tre sektorer om kvaliteten og udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. Konkret: Koordinere implementeringen af den justerede Sundhedsaftale sektorerne imellem; Sikre sammenhængende patientforløb mellem de tre sektorer og relationen til DDKM; Varetage den lokale udmøntning af kronikerstrategien; Følge samarbejdet mellem de tre sektorer løbende og evaluere de enkelte indsatser i sundhedsaftalerne, herunder behandle forslag til justeringer og opdateringer; Sikre gensidig og tidlig information om nye tilbud, driftsændringer mv.; Koordinere kapacitet mellem kommuner og sygehuse særligt i forhold til den fremtidige øgede opgavevaretagelse i primærsektoren og den vedvarende omlægning af patientforløb fra stationært til ambulant regi; Følge op på samarbejdsaftalen, Sam:Bo, på det somatiske område; Nedsætte ad hoc-grupper til udførelse af lokale fælles planlægningsopgaver/projekter; Behandle og følge op på resultater af kvalitetsmonitorering af samarbejdet mellem de tre sektorer Følge op på den lokale udrulning af elektronisk kommunikation; Behandle fortolkningsspørgsmål; Monitorere grundaftaleområderne og følge op på resultater; Implementere og følge op på de specifikke lokalaftaler. 5

6 Kompetencer og reference Det lokale samordningsforum kan træffe beslutninger om koordinering og udmøntning inden for de rammer, der er udstukket af de respektive myndigheder. Spørgsmål af mere vidtgående karakter forelægges kommuner, hhv. region til afgørelse. Det lokale samordningsforum afgiver en årlig beretning til Sundhedskoordinationsudvalget samt de respektive parter om varetagelsen af opgaverne i henhold til sundhedsaftalerne samt om forhold, der har været drøftet i det forgangne år. I forbindelse med årsberetning udarbejdes handleplaner for det kommende år. Det lokale samordningsforum har mulighed for at anmode Sundhedskoordinationsudvalget om at drøfte problemstillinger. Spørgsmål af principiel karakter kan forelægges Sundhedskoordinationsudvalget. Der er adgang til at rejse sager i Det Administrative Kontaktforum. Dagsordener og referater tilgår sekretariatet for Det Administrative Kontaktforum i Region Syddanmark. Kommissorier for underudvalg Underudvalg generelt Ikke for store udvalg. Øvrige samarbejdende kommuner kan være repræsenteret. Det er implementering og opfølgning af den justerede sundhedsaftale, de enkelte grundaftaler og de specifikke lokalaftaler der er omdrejningspunktet for udvalgene. Formand i det enkelte udvalg udpeges af underudvalget. Sekretariatsfunktionen varetages af udvalget. Planlægningsafdelingen ved Sygehus Lillebælt deltager ad hoc og efter gruppernes anmodning/behov. Planlægningsafdelingen i SLB vil yde støtte til underudvalgene og koordineringen undergrupperne imellem i form af en tovholderfunktion. Dagsorden og mødeoversigter tilgår planlægningsafdelingen i SLB. Dagsorden og mødereferater skal være tilgængelige på SLB og regionens hjemmeside. Det lokale samordningsforums medlemmer inkl. øvrige samarbejdende kommuner, orienteres om referater via mail-liste. Det vil være hensigtsmæssigt, at de enkelte udvalg inddrager etablerede arbejdsgrupper, initiativer, nationale forløbsprogrammer og regionale udarbejdede patientforløbsbeskrivelser i arbejdet. Der kan efter behov udpeges underudvalgsrepræsentanter, som også indgår i regionale eller andre arbejdsgrupper. 1.2 Det lokale samordningsforum - Psykiatri De samarbejdende kommuner i Sygehus Lillebælt og Region Syddanmark har aftalt, at opfølgningen på sundhedsaftalen skal foregå på følgende møder: Hovedfunktionsniveau Samordningsforum Lillebælt 6

7 Der afholdes 2 årlige møder. Regionen undersøger muligheden for, at det ene møde afholdes sammen med det somatiske samordningsforum. Der er delt formandskab. For regionen deltager sygehusledelsen og relevante psykiatriske afdelingsledelser. For kommunerne i optageområdet deltager ledelsesrepræsentanter med snitflader til psykiatrien. Sygehusledelsen indkalder til mødet; dagsordenen udarbejdes i et samarbejde mellem sygehusledelsen og repræsentanter for kommunerne i optageområdet. Formålet med mødet er at drøfte emner af relevans for alle kommunerne i optageområdet, samt lave en generel opfølgning på sundhedsaftalen og samarbejdet mellem sygehusledelsen og kommunerne på det psykiatriske hovedfunktionsområde. Mødet kan kombineres med et fagligt arrangement om et aktuelt emne. Eksempel på dagsorden: Overvågning og tilpasning af såvel kvantitativ som kvalitativ kapacitet; Udveksling af information om ændringer i kapacitet, evt. som følge af rammeaftalen; Udveksling af informationer om aktivitetsmønstret på henholdsvis psykiatrisk afdeling og i kommunalt regi, f.eks. ændringer i patientstrømme og sammensætning mv.; Drøftelse af fremtidig indsats evt. i form af etablering af arbejdsgrupper til kortlægning af specielle forhold for enkeltgrupper; Opfølgning på om der er uhensigtsmæssige forløb, der resulterer i gentagne indlæggelser; Udpegning af næste års arrangører. Dagsordenen skal på årsbasis minimum omfatte de obligatoriske emner nævnt ovenfor, men kan udvides med andre relevante emner. Eksempel på dagsorden der skal være dækket på årsbasis: Opfølgning på sundhedsaftalen; Drøftelse af status og eventuelle problemstillinger i det generelle samarbejde; Drøftelse af snitflader i forhold til misbrugsbehandlingen; Drøftelse af snitflader mellem behandlings- og socialpsykiatri; Opfølgning på genindlæggelser; Økonomiske konsekvenser af aftalen og ændringer i tilbud; Vidensdeling, herunder sikring af faglig og praktisk vidensudveksling og gensidig feedback; Indgåelse af fælles udviklingsprojekter; Følge op på lokale tværsektorielle projekter og samarbejder; Nedsætte ad hoc-grupper til udførelse af lokale fælles planlægningsopgaver; Aftale om klageadgang; Overvågning og tilpasning af såvel kvantitativ som kvalitativ kapacitet; Behandle og følge op på resultater af kvalitetsmonitorering af samarbejdet; Udveksling af nærmere informationer om aktivitetsmønstret på henholdsvis psykiatrisk afdeling og i kommunalt regi, f.eks. ændringer i patientstrømme og sammensætning mv.; Følge op på den lokale udrulning af elektronisk kommunikation; Behandle fortolkningsspørgsmål. 7

8 2. Deling af information om aktivitet, økonomi og kapacitet Sygehusspecifikke aftaler for Sygehus Lillebælt, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner: 2.1 Udveksling af informationer og data vedrørende aktivitet Sygehus Lillebælt og de fire kommuner i området vil samarbejde om løbende at forbedre og kvalitetssikre de tværsektorielle overgange. Der er i tilknytning til Det Lokale Samordningsforum ved Sygehus Lillebælt nedsat et underudvalg Sund Økonomi-gruppen. I forhold til det tværsektorielle samarbejde har udvalget til formål at tilvejebringe og sikre gensidig udveksling af data, som kan være til nytte for planlægningen i såvel kommunerne som på sygehuset. Underudvalgets opgaver vil blandt andet omfatte: Fastlægge data/afrapportering til brug for drøftelserne i det lokale samordningsforum ved Sygehus Lillebælt Drøfte sundhedsøkonomiske problemstillinger rejst i det lokale samordningsforum ved Sygehus Lillebælt Drøfte ønsker til formidling af information og data - herunder forslag til Det kommunale Vindue Drøfte patient- og økonomiflow, der ligger til grund for den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet, herunder strukturelle skift i patientforløb, genindlæggelser, udvikling i træningsforløb, færdigbehandling af patienter, dokumentation og udvikling i aktiviteten Drøfte økonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser for kommunerne af regionale (sygehus) strukturændringer, organisationstilpasninger og indførelse af nye behandlingstilbud m.v. Sikre generel videns- og erfaringsudveksling Drøfte prognoser for aktivitetsudvikling forud for budgetlægning Med udgangspunkt i ovenstående udarbejdes faste rapporter til møderne i det lokalesamordningsforum. I den kommende aftaleperiode vil der være et særligt fokus på: Konsekvenser ved implementering af patientforløbsprogrammer Implementering af velfærdsteknologi Fokus på konsekvenser ved indførelse af Fælles Akut Modtagelse (FAM) Undersøgelse af muligheden for etablering af samarbejder med fællesøkonomisk ressourceindsats evt. med 239 i Sundhedsloven som udgangspunkt, samt med bl.a. LEON-princippet og god samfundsøkonomisk ressourceudnyttelse som en del heraf. Der er endvidere udarbejdet årshjul for mødeafholdelser i det Lokale Samordningsforum, hvor opfølgning og monitoreringsområder, jf. grundaftalerne er indarbejdet. Sund Økonomigruppen bistår med opfølgning inden for de aftalte områder. 8

9 3. IT, telemedicin og velfærdsteknologier Sygehusspecifikke aftaler for Sygehus Lillebælt, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner: 3.1 Fælles velfærdsteknologiske udviklingstiltag, herunder sårbehandling, videokonference og teletolkning Hvad er velfærdsteknologi? De samarbejdende parter er enige om følgende forståelsesramme for velfærdsteknologi: Velfærdsteknologi har til formål at understøtte borgerens/patientens selvhjulpenhed, tryghed, værdighed, mobilitet, og sikkerhed, samt medvirke til at der på behandlingsområder er alternativer til den traditionelle tilgang. For den enkelte borger/patient skal teknologien understøtte ansvar for eget liv og helbred. For medarbejderne i sundhedsvæsenet skal teknologien understøtte behandlings-, pleje- og kommunikationsmuligheder, således at resultatet af ny teknologi er en forbedring af eksisterende muligheder. Det er væsentligt, at den velfærdsteknologi, som indføres, i videst mulig omfang kan understøtte og integreres med eksisterende (teknologiske) løsninger i det omfang, det er muligt og meningsgivende. Implementering af konkrete projekter og fokusområder i aftaleperioden: Telekonferencer som alternativ til fysiske møder, der ellers ville kræve køretid fra flere af parterne, skal tages i anvendelse så hurtigt som muligt. Det skal vurderes hvilke projekter og emner, der er egnede til denne mødeform. Konferencer: Der skal i den kommende aftaleperiode arbejdes med implementering af telemedicin i forhold til projekt Sår i Syd og andre telemedicinske projekter, herunder for eksempel KOL- og hjertekuffert Undersøge muligheder for i fællesskab at etablere teletolkning på tværs af sektorer Fødselsanmeldelser fra Sygehus Lillebælt skal kunne afsendes og modtages elektronisk. Kommunerne ønsker at iværksætte dette, minimum som korrespondanceformat. Problemstillingen forventes løst i Fokus på fremme af IT-udviklingen på det psykiatriske område Indførsel af fælles medicinkort (FMK), herunder at bidrage til at forbedre medicineringsprocesser samt forbedre og effektivisere arbejdsgange på tværs af sektorer Udvikling af elektronisk kommunikation mellem sundhedsplejen og de praktiserende læger Udbredelse af nuværende pilotprojekt Sam-Sund til øvrige kommuner. Det handler om elektronisk kommunikation mellem det gynækologiske-obstetriske og det pædiatriske område som er afprøvet mellem Sygehus Lillebælt og sundhedsplejen i Kolding Kommune. Undersøge og afdække muligheder for elektronisk kommunikation mellem Sygehus Lillebælt og de samarbejdende kommuners arbejdsmarkedsafdelinger/jobcentre. 9

10 Parterne er enige om at være åbne overfor nye elektroniske muligheder, herunder være på forkant med udviklingstiltag inden for eksempel NPI (Nationalt Patient Indeks) Sygehus Lillebælt indgår sammen med udvalgte kommuner i et MedCom pilotprojekt vedr. afsendelse af MedCom-standarderne for bl.a. indlæggelsesrapport, plejeforløbsplan, udskrivelsesrapport og genoptræningsplan i struktureret form. Kommunespecifik aftale for Kolding Kommune: 3.2 Elektronisk kommunikation Kolding Kommune kan pt. kommunikere elektronisk via Care (hjemmepleje, hjemmesygepleje, sundhedsfremme/forebyggelse, genoptræning og Låsbyhøj) og via Novax (sundhedsplejen) med sygehuse og almen praksis, speciallæger mfl. Endvidere er det muligt at modtage elektroniske fødselsanmeldelser fra sygehusene. Kommunen kan modtage disse fra Odense Universitetshospital, men afventer Sygehus Lillebælt. I aftaleperioden arbejdes der med at øvrige relevante områder som har sundhedsmæssig relevans ligeledes kan kommunikere med de eksterne samarbejdspartnere som sygehuse og almen praksis. Det omhandler bla. PPR, psykiatri, misbrug og hjælpemidler. 3.3 Fælles Medicinkort Formålet med Fælles Medicinkort (FMK) er at øge patientsikkerheden omkring medicin. Sygehuse og almen praksis er i færd med at blive tilkoblet FMK, og Kolding Kommune er klar til at indgå i udviklingsprojektet, som styres af KL. 3.4 Teletolkning Teletolkning er gennemført som pilotprojekt med succes i genoptræningsafdelingen og i Jobcentret. I aftaleperioden forventes det at være indført i øvrige områder og afdelinger, som har sundhedsmæssig relevans, som fx psykiatri, tandplejen og sundhedsplejen. 3.5 Telemedicin - herunder Sår i Syd Kolding Kommune har gode erfaringer med telemedicin fra den tidligere Christiansfeld Kommune. I aftaleperioden arbejdes der med at udbrede telemedicin til øvrige relevante områder, som i første fase vil omhandle hjemmepleje og hjemmesygeplejeområderne. Arbejdet påbegyndes august Videoudskrivningskonference Der er iværksat et pilotprojekt vedrørende videoudskrivningskonference mellem visitationen i Kolding Kommune og henholdsvis Medicinsk afdeling og Ortopædkirurgisk afdeling på Sygehus Lillebælt, Kolding. Projektet evalueres efter 20 gennemførte konferencer pr. sygehusafdeling med henblik på evt. udbredelse til andre afdelinger både i sygehus og kommunalt regi. 3.7 Brug af sundhedsteknologi Hensigten er at anvende patientkufferter på KOL, hjerteområdet og genoptræningsområdet generelt. Endvidere iværksættes hjemmemonitorering/konference, hvor det er muligt. 3.8 Elektroniske genoptræningsplaner Kolding Kommune er klar til at modtage MedCom standarden (sundhedsfaglige standarder) for genoptræningsplaner elektronisk og afventer Sygehus Lillebælt. 10

11 4. Indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Sygehusspecifikke aftaler for Sygehus Lillebælt, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner: 4.1 Stratificering som udviklingsområde: Samarbejde om metodeudvikling mellem sygehus, almen praksis og kommunerne De samarbejdende kommuner til Sygehus Lillebælt ser stratificeringskriterierne som et godt udgangspunkt for arbejdsdeling af den patientrettede forebyggelse mellem kommuner, praktiserende læger og sygehus, da redskabet kan anvendes til at fordele grupper af patienter til rette behandling, opfølgning, forebyggende tilbud, rehabilitering, støtte, pleje, m.v. Dette gælder særligt sårbare grupper af patienter, der har brug for et udvidet forløb. Stratificeringen kan således være med til at sikre, at kronikerforløbet tilrettelægges individuelt og med udgangspunkt i patientens behov og ressourcer. I stratificeringen er det væsentligt at få defineret, hvad der menes med egenomsorgsevne og udarbejde kriterier, der ligger til grund for denne definition, så stratificeringen bliver så præcis som mulig med udgangspunkt i en fælles platform. De fire kommuner i Sygehus Lillebælt-området og Sygehus Lillebælt vil afprøve og anvende stratificeringskriterier af kroniske syge, således at borgerne modtager differentierede og målrettede tilbud af høj kvalitet. Stratificeringen kan i første omgang omfatte borgere med KOL, hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og muskel-skeletlidelser. 4.2 Patientforløbsprogrammer diabetes, KOL, kronisk hjertesygdom og muskelskelet lidelser Patientforløbsprogrammerne på diabetes, KOL, kronisk hjertesygdom indgår som anbefalinger for det fremadrettede samarbejde vedrørende patientområderne. Implementering vil foregå i aftaleperioden inden for de budgetmæssige rammer. Livsstilsintervention vil minimum være på KRAM-niveau. For muskel- og skeletlidelser vil der i forhold til rygområdet indledes et brobygningssamarbejde, bl.a. omkring brug af privatpraktiserende fysioterapeuter, således at muligheder for rehabilitering af kroniske rygpatienter synliggøres. Patienter kan herved vejledes og henvises til det genoptræningsforløb eller rehabiliteringsforløb, som imødekommer den enkeltes behov bedst mulig. Forløbsprogram afventes. 4.3 Tildelt pulje fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kroniske sygdomme Kommuner, almen praksis og sygehuse vil i aftaleperioden via samarbejde i det lokale samordningsforum følge, støtte og bidrage til udviklingen i de lokale og regionale projekter. 11

12 Kommunespecifik aftale for Kolding Kommune: 4.4 Indsats for borgere med kronisk sygdom Kolding Kommune har udviklet en strategi for indsatsen for personer med en kronisk sygdom i Kolding Kommune. Formålet med denne strategi er at styrke de patientrettede indsatser for at forebygge kroniske lidelser hos borgerne i Kolding Kommune, at minimere følger af kroniske lidelser og at reducere ulighed i sundhed. En nærmere beskrivelse af Kolding Kommunes tilbud under patientrettet forebyggelse kan findes i afsnit 8 Specifikke aftaler vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. Opfølgning sker ved at der bliver evalueret på mål og indsatser med jævne mellemrum. Sundhedsprofilen for Kolding Kommune vil også blive brugt i evalueringen. Derudover vil forbruget af sundhedsydelserne for personer med kronisk sygdom blive monitoreret. 12

13 5. Indlæggelses- og udskrivningsforløb Sygehusspecifikke aftaler for Sygehus Lillebælt, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner: 5.1 Forebyggelige indlæggelser Sygehus Lillebælt og kommunerne vil udvikle relevante fælles projekter i forhold til arbejdet med forebyggelige indlæggelser og opfølgning på komplicerede udskrivelser. På visinfosyd.dk fremgår i relation til de enkelte sygehuse oversigt over ambulatorier samt akutte ambulante udredningsmuligheder. 5.2 Fødeplan - samarbejde mellem jordemødre og sundhedsplejersker Tekst afventer drøftelse om fødeplan. 5.3 Afgrænsning af korte indlæggelsesforløb Ved indlæggelser under 48 timer - hvor borgeren er kendt og hvor der ingen ændring er i funktionsevne eller ændring i behov for personlig og praktisk hjælp - kan borgeren hjemsendes umiddelbart efter, at sygehuset har orienteret kommunen. Kommunespecifik aftale for Kolding Kommune: 5.4 Fælles udviklingsprojekter Kolding Kommune og Region Syddanmark har et fælles ønske om at gennemføre fælles udviklingsprojekter vedr. gråzoneområder med fokus på fælles ressourceanvendelse og øget kvalitet. 5.5 Låsbyhøj Rehabiliterings- og akutcenter Kolding Kommune har 11 rehabiliteringspladser og 3 akutpladser på Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter. Rehabiliteringspladser: Formål: at voksne borgere med behov for og potentiale til rehabilitering opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv og kan klare sig i eget hjem; får hjælp til at genvinde funktionsevne, som før sygdom og svækkelse eller hjælp til at erkende og acceptere eventuelle ændrede livsvilkår; får viden og indsigt i egne sundhedsrisici; undgår udvikling af betydelige begrænsninger i fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne. Målgruppe: voksne borgere bosat i Kolding kommune med en enkelt eller flere komplekse sygdomme og svækkelse; som er særligt sårbare eller har ringe omsorgsevne; som ønsker et rehabiliteringsforløb og kan indgå i et samarbejde om og er motiveret for aktiv deltagelse i et målrettet forløb; som har rehabiliteringspotentiale og kan profitere af et døgndækkende tværfagligt forløb; som har et lægefagligt vurderet behov for døgndækket genoptræning. Tilbuddets indhold: rehabiliteringsforløb på døgnplads sker i et tværfagligt samarbejde med borgeren og evt. pårørende om borgerens helhedssituation, resurser, ønsker og behov. Der udarbejdes en rehabiliteringsplan med mål, handlinger, aftaler og forventet varighed. Rehabiliteringsophold kan vare op til 2 mdr. Forløbet indeholder opstart samtale, opfølgende samtaler og afslutningssamtale. 13

14 Henvisning: borgeren udfylder et ansøgningsskema, som sendes til Myndighedsafdelingen, Seniorforvaltningen, Kolding kommune. Låsbyhøjs forløbskoordinator udarbejder en faglig vurdering og koordinerer rehabiliteringsopholdet. Akutpladser: Formål: at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehus; afklare og afhjælpe en akut situation, dvs. et uventet og uforberedt problem, som borgeren ikke kan klare i eget hjem. Målgruppe: voksne hjemmeboende borgere, som får et akut, dvs. et uventet og uforberedt problem, som borgeren ikke kan klare i eget hjem og som ikke kræver sygehusbehandling. Tilbuddets indhold: akutophold sker i et tværfagligt samarbejde med borgeren og evt. pårørende om borgerens akutte situation, resurser, ønsker og behov. Der udarbejdes en rehabiliteringsplan med mål, handlinger, aftaler og forventet varighed. Akutophold kan vare højst 7 dage. Henvisning: telefonisk henvendelse til akuttelefon efter en lægefaglig vurdering af borgerens situation. 5.6 Låsbyhøjs samarbejde med skadestuen Låsbyhøj har indgået en aftale med skadestuen på Sygehus Lillebælt, Kolding, om henvisning af borgere fra skadestuen til Låsbyhøj Akutafdeling. Hele teksten kan findes i Bilag Patienter, som er i substitutionsbehandling på Misbrugscenteret Når en borger, der er i substitutionsbehandling på Misbrugscenteret i Kolding, indlægges på sygehuset, kontaktes Misbrugscenteret i Kolding på førstkommende hverdag for at få oplyst korrekt dosis af substitutionsmedicinen for at sikre at dosis ikke ændres væsentlig under indlæggelse. Dette gælder både for læger på skadestuen, det akutte modtageafsnit og de somatiske og psykiatriske afdelinger. Denne praksis er i overensstemmelse med Vejledning nr. 42 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling af 1. juli 2008, hvor der står i afsnit 2.2 Retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler som led i stofmisbrugsbehandling: Hvis der under længerevarende sygehusophold ordineres afhængighedsskabende lægemidler som led i stofmisbrugsbehandling, bør sygehuset underrette den læge, der er ansvarlig for den lægelige behandling i det kommunale behandlingssystem for stofmisbrug, såfremt stofmisbrugeren ønsker misbrugsbehandlingen fortsat efter udskrivelse fra sygehus. 5.8 Rusmidler og de regionale familiecentre I aftaleperioden vil samarbejdet mellem regionale familiecentre/rusmidler og Sygehus Lillebælt, Kolding og sundhedsplejen i Kolding Kommune blive styrket. I vejledningen om etablering af regionale familiecentre står der: Den kommunale sundhedstjeneste inviteres til de tværsektorielle koordinationsmøder og modtager efter samtykke med kvinden mødereferat fra disse. Den gravide tilbydes en særlig indsats, herunder besøg af sundhedsplejerske inden fødslen. Kontakten kan etableres allerede i anden trimester. (Afventer regional fødeplan). 5.9 Indlæggelse og udskrivning af børn Der vil blive udarbejdet en aftale om at styrke samarbejdet mellem Kolding Sygehus og den Kommunale Sundhedstjeneste i Kolding, således at der er en klar ansvarsfordeling, koordinering og dialog mellem parterne med henblik på at sikre at familierne får den 14

15 støtte/vejledning de har brug for. Hermed undgås at flere spædbørn får en risikofyldt start på livet, f.eks. udvikling af gulsot og manglende trivsel, hvilket er faktorer, der kan medføre, at børn genindlægges på sygehuset Personer med senhjerneskade sagsbehandlende hjerneskadeteam Formål: at sikre borgeren en koordineret indsats og et sammenhængende forløb i rehabiliteringsfasen. Målgruppe: 18 til 65-årige, der har pådraget sig en hjerneskade opstået ved apopleksi, kranietraume i forbindelse med ulykker, iltmangel til hjernen fx ved hjertestop eller drukneulykke, betændelse eller virustilstand i hjernen eller følger efter operation i hjernen fx hjernetumor. Tilbuddets indhold: Teamet koordinerer kommunens indsats i forhold til optræning og funktionel rehabilitering efter hospitalsfasen, samt efter behov gives neuropædagogisk støtte. Det koordinerende hjerneskadeteam mødes hver 14. dag, drøfter og koordinerer henvendelser omkring borgere med hjerneskade. Henvisning: Fra sygehuset kræves diagnose og journalsammendrag udskrivningsbrev genoptræningsplan, herunder hvad der har været iværksat, neuropsykologisk test, evt. talepædagogisk status. Kontakt: Rådgivere i Handicaprådgivningen, telefon , Klostergade 16, 3. etage, 6000 Kolding. De administrative sagsbehandlere oplyser navnet på en rådgiver. 15

16 6. Genoptræning Sygehusspecifikke aftaler for Sygehus Lillebælt, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner: 6.1 Opfølgning på ventetid til almen og specialiseret genoptræning Der gennemføres i aftaleperioden en fælles analyse af ventetiderne på specialiseret ambulant genoptræning og på kommunal ambulant genoptræning. Analysen skal ligeledes omfatte genoptræning/ rehabilitering i forbindelse med patientforløbsprogrammerne. 6.2 Forløbsplan I forløbsplanen skal behov for genoptræning anføres. I de patientforløb, hvor der ikke er et decideret genoptræningsbehov, men behov for optræning og vedligehold af funktionsevne som følge af almen svækkelse/reduceret muskelmasse, anføres behov for vedligeholdende træning med henblik på styrkelse af ADL-funktioner, hvis patienten er motiveret herfor. 6.3 Hjemmebesøg I aftaleperioden iværksættes en afdækning af hjemmebesøg under indlæggelse som led i udredning og behandling med henblik på at sikre god praksis på området til gavn for borgere og patienter. Retningslinjer for hjemmebesøg under indlæggelse som led i udskrivelse fra sygehus lægges på visinfosyd.dk Kommunespecifik aftale for Kolding Kommune: 6.4 Genoptræningsplaner, der skifter fra specialiseret til almen nye opgaver genoptræning af børn Formål: Sikre børn der skal have genoptræning så stor sammenhæng i træningen som muligt. Målgruppe: Børn fra 0-16 år, der har midlertidige eller varige funktionsnedsættelser Tilbuddets indhold: Udbud af vederlagsfri fysioterapi for børn mellem 0-16 år herunder ridefysioterapi. Sted: Træning og Rehabilitering, Domhusgade 22A, Kolding, Henvisning: Henvisning til almen genoptræning via sygehus. Henvisning til vederlagsfri fysioterapi herunder ridefysioterapi ved egen læge. 6.5 Fælles kompetenceudvikling - udveksling af medarbejdere Formål: Sikre sammenhæng i genoptræningsforløb, faglig kvalificering herunder udarbejdelse af genoptræningsplaner. Derudover at fastholde medarbejdere, der har behov for faglig udfordring Målgruppe: Ergo- og fysioterapeuter der er ansat henholdsvis i Kolding kommunes afdeling for Træning og Rehabilitering samt Sygehus Lillebælt, Kolding somatiske afdelinger. Tilbuddets indhold: Ergo- og fysioterapeuter skifter ansættelsesstedet i en aftalt periode, hvor løn og ansættelsesvilkår følger ansættelsesstedet. Sted: Sygehus Lillebælt, Kolding / Kolding Kommune. 16

17 Henvisning: Udvekslingen sker i et samarbejde mellem lederen af afdeling for Træning og Rehabilitering i Kolding Kommune og ledende terapeut, Terapiafdelingen Sygehus Lillebælt, Kolding. 6.6 Børn med cerebral parese Under aftaleperioden vil der blive indledt et samarbejde om børn med cerebral parese mellem Kolding Kommune og Sygehus Lillebælt. 17

18 7. Behandlingsredskaber og hjælpemidler Sygehusspecifikke aftaler for Sygehus Lillebælt, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner: 7.1 Praktiserende læger De enkelte kommuner angiver, hvordan egen læge kan anmode om vurdering af hjælpemidler til borgere som ikke er henvist til sygehus, men som vurderes til et forebyggende behov eller har et behov for hjælpemidler som led i borgerens selvhjulpethed i dagligdagen. 18

19 8. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Sygehusspecifikke aftaler for Sygehus Lillebælt, Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner: 8.1 Tilgang til forebyggelse på basisniveau - udviklingsprojekt mellem kommunerne og Sygehus Lillebælt Alle tre parter, sygehusene, praktiserende læger og kommunerne, har forpligtigelse til at arbejde systematisk med tidlig opsporing. I aftaleperioden iværksættes udviklingsarbejde mellem Sygehus Lillebælt, de praktiserende læger og kommunerne om tværsektorielt samarbejde inden for Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM). Udviklingsarbejdet gælder alle aldersgrupper og centreres om: at finde en model for hvordan screening, informationer og intervention på KRAMområdet i forhold til den enkelte borger/patient følger patienten mellem sektorerne i henvisning, epikrise og indlæggelsesrapport/forløbsplan/udskrivningsrapport; at der er tilbud om vejledning/intervention på KRAM-niveau i kommunalt regi og i almen praksis, samt at arbejdsdelingen mellem sektorerne klarlægges; at der er klarhed over hvem der henviser til forebyggende intervention og hvilken henvisningsblanket, der anvendes; at forebyggende tilbud er synlige på visinfosyd.dk uanset, hvilket regi, opgaven relateres til; at arbejdsdeling præciseres og der er sammenhæng med DDKM. 8.2 Beskrivelse af screeningsmetodik i Sygehus Lillebælt og relationen til almenpraksis og kommuner For at forebygge behovet for specialiseret behandling vil Sygehus Lillebælt indarbejde en sundhedsmæssig risikovurdering og identifikation af behov for forebyggelse og intervention i relation til kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) på sygehusniveau samt medvirke til, at der er sammenhæng til almen praksis og kommuner.. Screening vil for nogle patientgrupper være en objektiv vurdering. Der vil i aftale perioden blive udarbejdet standarder, jf. DDKM på området, med en nærmere definition af indsatsen i forhold til de enkelte patientkategorier. Aktuel tilgang til screening: Kost: Alle patienter ernæringsscreenes ved indlæggelsen eller i ambulante forløb, jf. retningslinjer for ernæringsscreening. Data dokumenteres i EPJ og der interveneres i forhold til resultatet. Egen læge orienteres i epikrise/ambulant notat, hvis der er behov for opfølgning på området. Kommunen orienteres i udskrivningsrapport. For de fleste patienter vil opfølgning i kommunalt eller praksisregi være anbefalingen. Enkelte patienter, afhængig af sygdommens kompleksitet og diagnose, følges af sygehusets diætister, jf. patientforløbsbeskrivelser. 19

20 Rygning: Ved journaloptagelse indsamles data om rygning og evt. anbefalinger/ordinationer dokumenteres i journalen og indgår i epikrisen ved udskrivning sammen med status på patientens motivation for evt. rygeophør og intervention. Ud fra anbefalinger henvises patienten til rygestopinstruktion i kommunalt -, almen praksis - eller apoteksregi. Ambulante patienter: Ved optagelse af forundersøgelsesjournal indgår informationer om rygning i dataindsamlingen. Evt. intervention planlægges i samarbejde med patienten, og egen læge informeres via ambulant notat. Alkohol: Ved journaloptagelse indgår dataindsamling om alkoholvaner. Data dokumenteres i journalen. Behov for akut intervention ordineres i journalen. Under indlæggelsen drøftes i samarbejde med patienten behov og motivation for evt. behandling. Opstart af forebyggende behandling kan pågå under indlæggelse og aftale om det videre forløb efter udskrivelsen aftales med patienten. Aftaler dokumenteres, og egen læge informeres via epikrisen. Såfremt den kommunale hjemmepleje inddrages, orienteres via udskrivningsrapport. For de fleste patienter vil opfølgning være egen læge, kommunens alkoholkonsulent/alkohol klinikker, patientforeninger, en sjælden gang psykiatrisk afd. og evt. hjemmeplejen til medicinadministration. Ambulante patienter: Ved optagelse af forundersøgelsesjournal indgår alkoholanamnese. Data dokumenteres, og henvisning til evt. intervention aftales i samarbejde med patienten. Information tilgår de i sammenhængen relevante samarbejdspartnere. Motion: Ved journaloptagelse indgår objektiv vurdering af patientens funktionsevne, herunder fysiske aktiviteter. Ud fra en samlet vurdering af patientens fysiske tilstand, sygdom og evt. overvægt, anbefales i samarbejde med patienten evt. intervention. I denne sammenhæng er det forebyggelse, hvorfor alle muligheder til at opnå en bedre fysik kan anvendes. Egen læge informeres via epikrise og kommunen via forløbsplan/udskrivningsrapport og evt. genoptræningsplan. Ambulante patienter: Ved optagelse af forundersøgelsesjournal indgår vurdering af funktionsevne og fysik. Evt. anbefalinger til at opnå en bedre fysik, drøftes og aftales med patienten. Information tilgår egen læge via ambulant notat. Kommunale forebyggelsestilbud vil være tilgængelige på visinfosyd.dk. Det anbefales, at der i relevante afsnit og ambulatorier er pjecer til rådighed med beskrivelse af tilbud om forebyggelse inden for KRAM-området. Pjecer kan udleveres til de patienter, der jf. ovenstående anbefales intervention. Forudsætter at arbejdsdeling mellem sektorerne og kommunale tilbud er afklarede. 20

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Specifik sundhedsaftale 2011-14 mellem Billund Kommune og Region Syddanmark

Specifik sundhedsaftale 2011-14 mellem Billund Kommune og Region Syddanmark 1 Specifik sundhedsaftale 2011-14 mellem Billund Kommune og Region Syddanmark Valgperiode 2010-13 Version 1 Godkendt af byrådet 25. januar 2011 Godkendt af regionsrådet 31. januar 2011 Ikrafttrædelse 1.

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1 KKR SYDDANMARK Region Syddanmark 2. december 2008 Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1. Indledning I de sundhedsaftaler om udskrivningsforløb, der i 2008 er indgået mellem Region Syddanmark

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom Mange forskellige forløb giver udfordring i dokumentation og udveksling mellem kommune og sygehuse Dorthe Skou Lassen MedCom v MedCom kommune projekter sygehus-kommune/hjemmepleje j Kronikerplaner hjemmepleje-lægepraksis

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sundhedsaftaler Sygehusspecifikke aftaler mellem de fynske kommuner og OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus 2011-2014

Sundhedsaftaler Sygehusspecifikke aftaler mellem de fynske kommuner og OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus 2011-2014 Sundhedsaftaler Sygehusspecifikke aftaler mellem de fynske kommuner og OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus 2011-2014 19. august 2010 Indstilling på baggrund af møde mellem de to samordningsfora

Læs mere

Grundaftale om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter

Grundaftale om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 1 HØRINGSFORSLAG Grundaftale om udskrivningsforløb for svage, ældre patienter 29. februar 2008 2 Krav 1: Koordinering Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet

NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Funktionsevne Sundhedsaftaler

Funktionsevne Sundhedsaftaler Plejepersonale E-kommunikation strategier Funktionsevne Sundhedsaftaler Hvem er MedCom MedCom er etableret i 1995 som et offentligt finansieret, non profit samarbejde mellem myndigheder, organisationer

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere