Snitfladekatalog 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Snitfladekatalog 2015"

Transkript

1 Behandlingsredskaber og Hjælpemidler Snitfladekatalog 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1- OVERORDNEDE PRINCIPPER Indledning Overordnede principper for snitfladekataloget for behandlingsredskaber og hjælpemidler Overordnede tolkninger og vejledende retningslinjer på hjælpemiddelområdet SNITFLADER FOR DET KOMMUNALE OG DET REGIONALE ANSVAR Oversigt over almindeligt forekommende redskaber/apparatur/hjælpemidler med fordeling af ansvar... 9 Kategorisering af situationer Instruktion, vedligeholdelse og reparation af hjælpemiddel/ behandlingsredskab Bade og toilethjælpemidler Bandager og korsetter Diabeteshjælpemidler Smertebehandling Ernæring Forflytningshjælpemidler Ganghjælpemidler og kørestole Indopererede apparatur Mobile ramper Puder Senge og tilbehør

3 12. Småhjælpemidler Sårbehandling Sårplejeartikler Trykaflastende hjælpemidler Vejrtrækningshjælpemidler Kontinens Stikordsregister BAGGRUND FOR ANSVARSFORDELING Skematisk oversigt over kategorier LOVGIVNING OG AFTALER Hjælpemidler og privathospitaler Hjælpemidler og almen praksis Afgrænsningsproblemer BILAG Afgrænsningscirkulæret lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli Vejledning om tilskud fra den off. Sygesikring Behandlingsredskaber/hjælpemidler ved udskrivelse

4 1- Overordnede principper 1.1 Indledning Snitfladekataloget for behandlingsredskaber og hjælpemidler Snitfladekataloget for behandlingsredskaber og hjælpemidler 2015 er revideret af udviklingsgruppen vedrørende hjælpemidler som blev nedsat under den administrative styregruppe vedrørende sundhedsaftalen Snitfladekataloget for behandlingsredskaber og hjælpemidler er godkendt af den administrative styregruppe og indgår som bilag i Sundhedsaftalen for region Hovedstaden Snitfladekataloget for behandlingsredskaber og hjælpemidler 2015 herefter benævnt snitfladekataloget - erstatter Snitfladekataloget fra 2013 som er godkendt af den administrative styregruppe 28. juni Formålet med Snitfladekataloget for behandlingsredskaber og hjælpemidler Formålet med Snitfladekataloget er at beskrive og tydeliggøre arbejdsdeling og dialog mellem kommune og region, samt ansvarsplacering i forhold til tilvejebringelse, udlevering, finansiering, instruktion m.m. af behandlingsredskaber og hjælpemidler Til grund herfor lægges Indenrigs- og Sundhedsministeriets Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, 9079 af 22. februar 2013 (fremover benævnt afgrænsningscirkulæret). Borgerne udskrives i dag tidligere fra hospitalerne og er ofte mere plejekrævende og mindre mobile/selvhjulpne ved udskrivelsen. Dette øger behovet for hjælpemidler. Det er vigtigt, at de hjælpemidler og behandlingsredskaber, som borgeren har behov for, er til rådighed ved udskrivelsen fra hospitalet, samt at borgeren har modtaget den nødvendige instruktion i brugen af hjælpemidlet og behandlingsredskabet. Snitfladekataloget forventes revideret igen i Snitfladekataloget er tænkt som et praktisk arbejdsredskab for det sundhedsfaglige personale på hospitaler og i kommunerne. 1.2 Overordnede principper for snitfladekataloget for behandlingsredskaber og hjælpemidler Overordnede principper De overordnede principper for samarbejdet om formidlingen af behandlingsredskaber og hjælpemidler er: Let adgang for borgeren til behandlingsredskaber og hjælpemidler. Hvis der er tvivl om hvilken myndighed, der har ansvaret for opgaveudførslen, træder tilknytningsprincippet i kraft. Dette betyder, at den myndighed, 4

5 der har tættest kontakt med borgeren på tvivlstidspunktet, leverer det nødvendige behandlingsredskab/hjælpemiddel. Spørgsmålet om ansvaret og betaling afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder (kommune og hospital). Gennemsigtighed i forhold til hvem der har ansvaret regionen, kommunen eller borgeren. Snitfladekataloget er vejledende men ikke juridisk bindende Afgrænsningscirkulæret giver stadig anledning til tvivlsspørgsmål, hvorfor ansvarsfordelingen i nogle af snitfladekatalogets eksempler evt. kunne tolkes anderledes. Der har imidlertid været bred enighed i udviklingsgruppen om en pragmatisk tilgang til cirkulæret, således at det kan fungere i hverdagen, uden at borgeren kommer i klemme, og uden at personalet i både regionen og kommunerne skal bruge uforholdsmæssige mange ressourcer på at diskutere ansvar og opgavefordeling. 1.3 Overordnede tolkninger og vejledende retningslinjer på hjælpemiddelområdet Det offentlige region og kommune er forpligtet til at udlevere et behandlingsredskab eller hjælpemiddel til en borger, når en af nedenstående betingelser er opfyldt: Personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig kan grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendig for at den pågældende kan udøve et erhverv. Kommunen leverer (jævnfør lov om social service) Der er tale om behandlingsredskaber som indopereres som led i behandling, ordineres som led i behandling eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling. Regionen leverer (jævnfør sundhedsloven) Hvis ingen af disse betingelser er opfyldt ligger forpligtelsen hos borgeren selv. Udviklingsgruppen har tolket begreberne varigt og midlertidigt, og har udarbejdet følgende vejledende retningslinjer for personalet i regionen og kommunerne med henblik på, at de i dagligdagen kan løse problemstillingerne i afgrænsningscirkulæret. Tolkning af begreberne varigt og midlertidigt I vejledningen til servicelovens bestemmelser, indebærer begrebet varigt at, der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil for at afhjælpe følgerne af den ned- 5

6 satte funktionsevne. Normalt vil lidelsen være en belastning for ansøgeren resten af livet. Midlertidige hjælpemidler, udleveret på hospitalerne, kan som udgangspunkt udlånes for en aftalt periode på normalt op til 3 måneder. I særlige tilfælde, hvor funktionsniveauet endnu ikke er afklaret, kan udlånet efter aftale med hospitalet forlænges i op til 6 måneder. Der vil være tilfælde, hvor det midlertidige behov kan strække sig over flere år, som f.eks. ved et barn med Calve Perthe. Udgangspunktet for vurderingen af, om behovet for hjælpemidler er begrundet i en midlertidig eller varigt nedsat funktionsevne, må bero på et fagligt skøn ved f.eks. udskrivelse fra hospital. Det skøn kan vise sig ikke at holde stik i forhold til den forventede bedring af funktionsniveau enten fordi genoptræning ikke har de forventede resultater på det forventede tidspunkt, eller fordi det er forskelligt, hvor hurtigt man efter en operation / indlæggelse genvinder sit normale funktionsniveau. Hvis det viser sig, at funktionsniveauet mod forventning ikke bedres, og det på baggrund af et fagligt skøn vurderes, at behovet bliver varigt, så kan borgeren ansøge kommunen om hjælpemidler til varigt brug. Midlertidigt eller varigt hjælpemiddel? Opstår der usikkerhed om, hvorvidt behovet for hjælpemidlet er midlertidigt eller varigt, henstilles det til hospitalet og kommunerne, at hjælpemidlet stilles til rådighed for borgeren uden forsinkelse af den af parterne med nærmeste tilknytning til borgeren. Hvem af parterne, der har forpligtelsen, afklares efterfølgende. Behov for andet midlertidigt hjælpemiddel efter udskrivning Såfremt det viser sig, at det udlånte hjælpemiddel ved hjemkomsten fra hospitalet ikke opfylder de af borgerens behov, der er opstået under behandlingen på hospitalet, kan borgeren inden for de første 2-3 uger kontakte hospitalet med henblik på udlevering af andre eller evt. flere hjælpemidler. Levering af udlånte midlertidige hjælpemidler fra hospitalet Udgangspunktet er, at borgeren selv medtager de midlertidige hjælpemidler fra hospitalet. I de tilfælde hvor dette ikke er muligt, sørger hospitalet for at transportere de midlertidige hjælpemidler til borgerens hjem. Hvis borgeren udskrives til et kommunalt døgnophold, hvor der ikke stilles midlertidige hjælpemidler til rådighed, udlåner hospitalet til det midlertidige kommunale døgnophold. Borgeren er herefter selv ansvarlig for at få de midlertidige hjælpemidler med til eget hjem eller retur til hospitalet. I enkelte tilfælde afhenter hospitalet selv hjælpemidlerne hos borgeren, hvis denne ikke har mulighed for selv at aflevere. Betaling for hjælpemidler i forbindelse med specialiseret ambulant genoptræning Taksterne til specialiseret ambulant genoptræning er beregnet således, at kommunerne ikke skal betale særskilt for hjælpemidler til specialiseret ambulant genoptræning. Det skal forstås således, at udgifterne for leje af hjælpemidler er inkluderet i den takst, som kommunen skal betale for specialiseret ambulant genoptræning. 6

7 Kommunen kan ikke beholde midlertidige hjælpemidler som borgeren har lånt fra hospitalet i forbindelse med specialiseret ambulant genoptræning. Den andel af DRG taksten 1 som kommunen betaler til hjælpemidler modsvarer ikke anskaffelsesprisen af nye hjælpemidler til hospitalet, og derfor er der kun tale om leje af hjælpemidlet. Vurdering af det midlertidige behov for hjælpemidler 2 vurderer behovet for midlertidige hjælpemidler ud fra borgerens funktionsniveau på det pågældende tidspunkt. Det vurderes i forhold til hvilke hjælpemidler, der er nødvendige, for at borgeren kan opholde sig i eget hjem. Der udlånes som udgangspunkt ikke midlertidige hjælpemidler til aktiviteter udenfor hjemmet, men der kan dog dispenseres herfor i særlige tilfælde. Hvis kommunen sammen med borgeren beslutter, at borgeren i stedet skal på et midlertidigt døgnophold i kommunen, er hospitalet stadig kun forpligtet til at udlåne de hjælpemidler, som borgeren på det pågældende tidspunkt har behov for i eget hjem. F.eks er det ikke hospitalets forpligtelse at udlåne en kørestol, fordi det midlertidige opholdssted har lange afstande mellem de steder borgeren opholder sig. Hjælpemidler til genoptræning Hvis borgeren efter udskrivning fra hospitalet har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, stiller kommunen hjælpemidler, der skal bruges som led i genoptræningen, til rådighed. Det kan f.eks. være en gangramme til brug for træning af gangfunktionen. 3 Hjælpemidler som bruges af plejepersonale Hjælpemidler, som af hensyn til personalets arbejdsmiljø, skal bruges for at kunne pleje en borger, f.eks. bade/toiletstol på hjul, plejeseng, personløfter eller lign. udlånes af arbejdsgiveren jf. arbejdsmiljølovgivningen. Det er arbejdsgiveren, der er ansvarlig for at vurdere hvilke hjælpemidler, der skal udlånes til personalet. Det er ikke en afgrænsningsproblematik. I nogle situationer kan et hjælpemiddel f.eks. en plejeseng både være til hjælp for personalet og for borgeren, men i det øjeblik et hjælpemiddel bruges af hensyn til personalets arbejdsmiljø, er det arbejdsgiveren, der skal udlåne, uanset om det også vil gøre borgeren mere selvhjulpen. I afsnit 3 beskrives afgrænsningscirkulæret nærmere, og der er her en skematisk oversigt over de enkelte kategorier af behandlingsredskaber og hjælpemidler. 1 DRG-systemet anvendes ved udmøntning af den statslige aktivitetspulje, beregning af den kommunale medfinansiering, afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, i forbindelse med takstfinansiering og som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse. 2 For nærmere uddybning henvises til bilag Cir. Nr 9079 af 22/02/2013 cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes f sygehusvæsenet 7

8 Forbrugsgoder Flere produkter som tidligere har været kategoriseret som et hjælpemiddel, betragtes efterhånden som forbrugsgoder, hvor der dels er egenbetaling for borgeren og dels en bagatelgrænse på 500 kr. I takt med samfundsudviklingen vil flere og flere hjælpemidler blive betegnet som forbrugsgoder. Der kan ligeledes være forskellig praksis fra kommune til kommune ift. hvad der betegnes som forbrugsgoder, især indenfor mindre produktgrupper som f.eks. små hjælpemidler (gribetænger mv.). Derfor vil der være situationer, hvor borgeren ikke vil kunne få bevilget et ønsket produkt, på trods af at de har en varigt nedsat funktionsevne. Særligt for patienter som har langvarige behandlings- og rehabiliteringsforløb Der kan være særlige forhold omkring svært skadede borgere, som har meget langvarige behandlings- og rehabiliteringsforløb. I forhold til denne patientgruppe opfordres kommunerne til at se velvilligt på udlån af standardhjælpemidler, når borgerne skal hjem på weekend, idet disse borgere oftest har en varig nedsat funktionsevne, selvom de stadig er under genoptræning. Varighedsbegrebet er et skønsbegreb, som er svært definerbart. Udviklingsgruppen har ikke set sig i stand til at definere det nærmere end, hvad der er beskrevet i afsnittet om tolkning af begreberne varigt og midlertidigt side 5 og 6. Det vil derfor være et skøn, der skal foretages af en fagperson i forhold til om funktionsevnen er midlertidigt eller varigt nedsat. 8

9 2 - Snitflader for det kommunale og det regionale ansvar 2.1 Oversigt over almindeligt forekommende redskaber/apparatur/hjælpemidler med fordeling af ansvar Produktgrupper Produkter Sidehenvisning 1. Bade og toilethjælpemidler 1.a. Toiletforhøjere, bade- og toiletstole s Bandager og korsetter 2.a. Dropfodsskinne / -bandage s b. Hoftebeskyttere s c. Kompressionsstrømper s d. Håndledsbandager, håndledsskinner, s. 13 albue og tommel- bandager 2.e. Kompressionspumpe IPC s f. Siliconeliner s g. Ortoser s h. Støttekorset s Diabetes hjælpemidler 3.a. Blodsukkerapparat s b. Dialyseapparat til natdialyse s c. Insulinpumper, transmitter s. 18 og glucosesensorer 3.d. Kontinuerlig glukosemåler s Smertebehandling 4.a. Infusionspumper s Ernæring 5.a. Dropstativ s b. Ernæringspræparater s c. Remedier til sondeernæring s Forflytningshjælpemidler 6.a. Personløftere s b. Vendestykker s Gangredskaber og kørestole 7.a. Diverse gangredskaber s b. Kørestole s c Elstimulering s d Ståstøttestativ til børn s Indopererede apparatur 8.a. Cochlear implantat s Mobile ramper 9.a. Dørtrinsramper s Puder 10.a. Lejringspuder s b. Skråpuder/kilepuder s Senge og tilbehør 11.a. Plejeseng s b. Sengeklodser s c. Sengegalge s d. Kugledyne s Småhjælpemidler 12.a. Gribetang og strømpepåtager s Sårbehandling 13.a.VAC-behandling s Sårplejeartikler 14.a. Sårrenseprodukter og for- s. 36 9

10 bindsstoffer 15. Trykaflastende hjælpemidler 15.a. Trykaflastende siddepude s b. Trykaflastende madras s Vejrtræknings hjælpemidler 16.a. Respirator s b. C-PAP s c. PEP-maske s d. Inhalationsapparat s e. Sug s f. Transportabelt ilt s kontinens 17.a. Katetre og poser s b. Stomi s c. Apparatur til irrigation s d. Bleer s. 44 Kategorisering af situationer 1 Borgere der venter på forundersøgelse 2 Borgere, der venter på hospitalsbehandling efter at have været til forundersøgelse på hospitalet 3 Borgere der er under hospitalsbehandling. 4 4 Borgere, som efter udskrivning har et midlertidigt nedsat funktionsniveau og hvor redskabet medvirker til at afhjælpe dette. 5 Borgere med behov for hjælpemidler og behandlingsredskaber i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i kontrol på hospitalet. Udlånes til midlertidigt eller varigt brug 6 Borgere i eget hjem som ikke er i kontakt med hospitalet i forbindelse med aktuel lidelse 7 Borgere med en varigt nedsat funktionsevne 8 Terminale borgere 9 Andet Instruktion, vedligeholdelse og reparation af hjælpemiddel/ behandlingsredskab. Instruktion og reparation påhviler udlånende instans. Almindelig vedligeholdelse og rengøring påhviler borgeren selv. 4 Der kan være tale om behandling under indlæggelse eller ambulant 10

11 1. Bade og toilethjælpemidler Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 1. Bade og toilethjælpemidler 1.a Toiletforhøjere, bade- og toiletstole Anvendes af borgere med funktionsnedsættelse, der medfører behov for enten/eller Højt toilet At sidde i forbindelse med vask/bad Borgere, der ikke kan benytte eksisterende toilet i boligen 1. Borgere der venter på forundersøgelse Borgeren/patienten 2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling efter at have været til forundersøgelse på hospitalet 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 4. Borgere, som efter udskrivning har et midlertidigt nedsat funktionsniveau og hvor redskabet medvirker til at afhjælpe dette. 7. Borgere med en varigt nedsat funktionsevne Kommunen 11

12 2. Bandager og korsetter Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 2. Bandager og korsetter 2.a Dropfodsskinne / -bandage Anvendes til borgere med dropfod. Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støttende og aflastende funktion. Skinnen medvirker til at normalisere gang og nedsætter risiko for fald. Bemærkninger 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 7. Borgere med en varigt nedsat funktionsevne Kommunen Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 2. Bandager og korsetter 2.b Hoftebeskyttere Skal/pude, som sidder udenpå hoften og dækker lårbensknoglen. Hoftebeskytteren afbøder virkningen ved stød mod hoften i forbindelse med fald. Bemærkninger 6. Borgere i eget hjem som ikke er i kontakt med hospitalet i forbindelse med Borgeren selv aktuel lidelse Brug af hoftebeskyttere afhjælper ikke i væsentlig grad de varige følger af en nedsat funktionsevne. Formålet med brugen af hoftebeskyttere er at forebygge et eventuelt nyt hoftebrud. Hoftebeskyttere anses derfor ikke for at være et hjælpemiddel, der kan gives støtte til efter Lov om Social Service 112 og 113. Se eventuelt Principafgørelse O fra Ankestyrelsen Enkelte kommuner har valgt at tilbyde ældre medborgere hoftebeskyttere, som en forebyggende og sundhedsfremmende indsats, men borgerne har ikke retskrav på at få det. 12

13 Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 2. Bandager og korsetter 2.c Kompressionsstrømper/ærmer/handsker Elastiske bandager til at reducere eller forhindre ødemer i ben eller arme forårsaget af cirkulationsforstyrrelser. Anvendes til borgere med kredsløbsforstyrrelser og lymfødemproblemer. Bemærkninger 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 7. Borgere med en varigt nedsat funktionsevne Kommunen 9. Andet - Borgere i ambulant lymfødembehandling på hospitalet Borgere med lymfødem har ofte behov for en strømpe, ærme eller handske når den primære lymfødembehandling er afsluttet, og tilstanden er stationær. kan være patienten behjælpelig med at udfylde en ansøgning til kommunen efter måltagning på hospitalet. Det er borgeren/patienten der ansøger om varigt hjælpemiddel. Der henvises til principafgørelse O Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 2. Bandager og korsetter 2.d Håndleds- og knæbandager, håndledsskinner, albue- og tommelbandager Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støttende eller aflastende funktion. Bemærkninger 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 6. Borgere i eget hjem som ikke er i kontakt med hospitalet i forbindelse med Borgeren selv aktuel lidelse 7. Borgere med en varigt nedsat funktionsevne Kommunen 9. Andet - Borgere, som efter lægelig vurdering på hospitalet har behov for smertelindring ved bandage Se principafgørelse C I kommunerne er et af kriterierne for bevilling at det er funktionsfremmende 13

14 Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 2. Bandager og korsetter 2.e Kompressionspumpe IPC (Intermitterende Phneumatic Compression) Kan anvendes til borgere med kredsløbsforstyrrelser, lymfødem og visse sårproblematikker 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 5. Borgere med behov for hjælpemidler og behandlingsredskaber i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i ambulant behandling på hospitalet. Udlånes til midlertidigt eller varigt brug 7. Borgere med en varigt nedsat funktionsevne - hvor lymfødemet er kronisk Kommunen og hospitalsbehandlingen er afsluttet Bemærkninger Der henvises til Ankestyrelsens afgørelse Af principafgørelsen er der lagt vægt på, at hospitalsbehandlingen er ophørt, selv om borgeren fortsat går til kontrol på hospitalet. 14

15 Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 2. Bandager og korsetter 2.f Siliconeliner Postoperativ liner (fx Ice Ross eller Juzo sok) Efter amputation af fx lårben/underben bruges siliconeliner til behandling af operationssår/stump. Siliconelineren påvirker kredsløbet med henblik på bedre sårheling, ødemreduktion og formning af stump med henblik på hensigtsmæssig konisk form til proteseforsyning. Liner til varigt brug. Den permanente siliconeliner vil ofte have en anden størrelse, end den der blev benyttet som sårbehandling, og den benyttes nu som en permanent del af protesen. Siliconelineren er med til at sikre, at der ikke sker en døgnvariation af stumpens volumen samt beskytter og former stumpen, så den hele døgnet passer til protesen. Siliconelineren er en forudsætning for fastgørelse til protesen. Fastgørelsen kan foregå på flere forskellige måder og afgøres i samarbejde med bandagist i forbindelse med måltagning til protese. Bemærkninger 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 7. Borgere med en varigt nedsat funktionsevne Kommunen Silikonelineren anvendes i stigende grad i stedet for stumpforbinding, da den er let at påsætte og uafhængig af hjælperens færdigheder i at anlægge en stumpforbinding. Siliconelineren benyttes hos patienter, der amputeres på lårbensknoglen omkring knæledet og/eller på underbenet. leverer siliconeliner mens borgeren er indlagt eller i ambulant behandling. Ved udskrivelsen overgår leveringen til kommunen sammen med proteseforsyningen. 15

16 Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 2. Bandager og korsetter 2.g Ortoser Ortoser er bandager, som bruges til at tilpasse og understøtte strukturelle og funktionelle egenskaber ved muskler, led og skelet. Ortoser har en korrigerende, støttende eller aflastende funktion. Ortoser anvendes til at: immobilisere enkelte eller flere led efter frakturer eller andre skader fremme specifikke bevægelser mindske smerter 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 4. Borgere, som efter udskrivning har et midlertidigt nedsat funktionsniveau og hvor redskabet medvirker til at afhjælpe dette. 7. Borgere med en varigt nedsat funktionsevne Kommunen Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 2. Bandager og korsetter 2.h Støttekorset Anvendes til borgere med behov for korrektion, støtte eller aflastning. 3.Borgere, der er under hospitalsbehandling 4. Borgere, som efter udskrivning har et midlertidigt nedsat funktionsniveau og hvor redskabet medvirker til at afhjælpe dette. 7. Borgere med en varigt nedsat funktionsevne Kommunen 16

17 3. Diabeteshjælpemidler Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 3. Diabeteshjælpemidler 3.a Blodsukkermåleapparat Måleredskab, der bruges ved blodsukkermåling. Borgeren forestår selv målingerne Bemærkninger 3. Borgere der er under hospitalsbehandling. Efter færdigbehandling henvises borgeren til kommunen 7. Borgere med en varigt nedsat funktionsevne Kommunen 9. Andet - Borger med insulinkrævende diabetes kan få tilskud til 50% af udgiften til et blodsukkerapparat. Kommunen 9. Andet - Borgere med ikke insulinkrævende diabetes (i tabletbehandling) Borgerenselv kan ikke få tilskud. Der kan søges om støtte til egenbetalingen efter servicelovens 41: Nødvendige merudgifter ved forsørgelse af et handicappet barn i hjemmet. Voksne, der tilhører målgruppen for ydelser efter servicelovens 100: Nødvendige merudgifter kan søge støtte til egenbetalingen der. Derudover er der mulighed for at søge efter Aktivlovens 82 eller Pensionslovens 17 med baggrund i en økonomisk vurdering (trangsvurdering). Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 3. Diabeteshjælpemidler 3.b Dialyseapparat til natdialyse Assisteret automatisk peritonealdialyse (assisteret APD). Der føres løbende kontrol med behandlingen fra hospitalet. 5. Borgere med behov for hjælpemidler og behandlingsredskaber i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i kontrol på hospitalet. Udlånes til midlertidigt eller varigt brug 17

18 Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 3. diabetes hjælpemidler 3.c Insulinpumper, transmitter og glucosesensorer til pumpe Insulinpumpen dækker et behov hos borgere, som ikke kan reguleres tilfredsstillende ved behandling med insulin ved multiple insulininjektioner. Samtidig er der tale om et teknisk apparat af betydelig kompleksitet sammenholdt med andet injektionsmateriale til indtagelse af insulin. Borgeren anvender selv kanyle og vedligeholder denne. Insulinpumpen giver mulighed for at kontrollere blodsukkeret nøje. Ved brug af måleredskabet kan borgeren selv kontrollere sit blodsukker og sin diabetes, således at borgeren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funktioner. Tilbehør: batterier og svamp til afspritning af huden. Teststrimler. Bemærkninger 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 5. Borgere med behov for hjælpemidler og behandlingsredskaber i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i kontrol på hospitalet. Ud- lånes til midlertidigt eller varigt brug Insulinpumpen adskiller sig væsentligt fra andet injektionsmateriale til diabetikere, og pumpen kan derfor ikke betragtes som omfattet af hjælpemidler, der ydes efter serviceloven jf. Ankestyrelsens principafgørelse C Engangssprøjter i tilfælde af, at pumpen er ude af drift, finansieres af den myndighed, der udleverer insulinpumpen 18

19 Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 3. Diabeteshjælpemidler 3.d Kontinuerlig glukosemåler Måleredskab der bruges af borgere, som har svært ved at styre deres blodsukker. Glukosesensoren føres ind under huden. Denne måler sukkerværdien i vævsvæsken, og udskiftes hver 3. dag. Borgeren har mulighed for at se, om koncentrationen er for opadgående eller nedadgående. På baggrund af alarm skal borgeren reagere og give insulin for at stabilisere blodsukkerniveauet. 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 5. Borgere med behov for hjælpemidler og behandlingsredskaber i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i kontrol på hospitalet. Udlånes til midlertidigt eller varigt brug 19

20 4. Smertebehandling Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 4. Smertebehandling 4.a. Infusionspumpe Infusionspumpe anvendes til borgere med kroniske smerter. Typisk til borgere tilknyttet og i kontrol af palliativt team eller anæstesiafdeling. 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 5. Borgere med behov for hjælpemidler og behandlingsredskaber i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i kontrol på hospitalet. Ud- lånes til midlertidigt eller varigt brug 20

21 5. Ernæring Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 5. Ernæring 5.a. Dropstativ Dropstativ anvendes ved ernæring eller medicingivning (til smerte- og væskebehandling) Bemærkninger 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 5. Borgere med behov for hjælpemidler og behandlingsredskaber i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i kontrol på hospitalet. Ud- lånes til midlertidigt eller varigt brug - i forbindelse med hjemmeparenteral ernæring 8. Terminale borgere (serviceloven 122) Kommunen I henhold til 5.a.2 henvises til Ankestyrelsens principafgørelse , hvoraf det fremgår, at et dropstativ i forbindelse med sondeernæring i hjemmet, er et behandlingsredskab, og ikke et plejehjælpemiddel 21

22 Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 5. Ernæring 5.b. Ernæringspræparater Beskrivelse Sygesikringsgruppe 1 og gruppe 2 forsikrede borgere har ret til tilskud til tilskudsberettiget ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom og alvorlig svækkelse. Anvendelse, eventuelt tilbehør og forløbsbeskrivelse Ernæringspræparater, som under lægelig eller diætistvejledning anvendes til erstatning for eller til supplering af den sædvanlige kost. Ernæringspræparater kan tilføres via munden eller sonde og fås i flydende tilstand eller som pulver til oprøring. Der kan ydes tilskud til såvel standardprodukter som specialprodukter. Bemærkninger 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 6. Borgere i eget hjem - og som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparater af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse kan få tilskud til ernæringspræparater. Regionsrådet yder et tilskud på 60% af borgerens udgift til ernæringspræparater 8. Terminale borgere kan få tilskud til egenbetalingen (de 40%) i hht Serviceloven 122. Regionen 60% Borgeren selv 40% Regionen 60% Kommunen 40% Bekendtgørelse nr af om tilskud til ernæringspræparater Vejledning nr. 115 af om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) Principafgørelse C (ernæringspræparater til terminale) 22

23 Produktgruppe Produkt Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion 5. Ernæring 5.c. Remedier til sondeernæring incl. Ernæringspumpe Beskrivelse Anvendelse, eventuelt tilbehør og forløbsbeskrivelse Bemærkninger Borgere, der indtager ernæringspræparater via sonde. Det kan dreje sig om overledningssæt, sonder og dertilhørende sprøjter. I enkelte tilfælde bruges desuden ernæringspumpe 3. Borgere, der er under hospitalsbehandling 5. Borgere med behov for hjælpemidler og behandlingsredskaber i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren/patienten er i kontrol på hospi- talet. Udlånes til midlertidigt eller varigt brug 6. Borgere i eget hjem, som ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, og som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparat af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, kan få tilskud til remedier og leje af en ernæringspumpe. Regionsrådet yder et tilskud på 60% af borgerens udgifter til remedier og 60% af udgiften til ernæringspumpe. De resterende 40% skal borgeren/patienten selv betale 6. Borgere i eget hjem, som er i kontakt med hjemmesygeplejen, og som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparat af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, kan få stillet remedier og ernæringspumpe til rådighed vederlagsfrit af kommunen. 8. Terminale borgere. Udgiften til remedier og leje af ernæringspumpe afholdes af kommunen ihht Serviceloven 122. Region 60% borgeren/patienten selv 40% Kommunen Kommunen Børn som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparater af en læge i forbindelse med svær sygdom og som er omfattet af målgruppen, som kan få dækning af nødvendige merudgifter efter Serviceloven 41, kan søge om dækning af udgiften til egenbetaling af remedier og leje af ernæringspumpe hos kommunen Voksne, som har fået ordineret tilskud til ernæringspræparater af en læge i forbindelse med svær sygdom eller alvorlig svækkelse, og som er omfattet af den målgruppe, som kan få dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet efter Serviceloven 100, kan søge om dækning af udgiften til egenbetaling til remedier og leje af ernæringspumpe hos kommunen Bekendtgørelse nr af om tilskud til ernæringspræparater Vejledning nr. 115 af om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) 23

Hjælpemidler, apparatur og behandlingsredskaber

Hjælpemidler, apparatur og behandlingsredskaber Hjælpemidler, apparatur og behandlingsredskaber Pjece om Sundhedsaftalen vedr. hjælpemidler Arbejdsdeling mellem Region Sjælland og de 17 kommuner Version: 1.0 Dato: Juni 2012 Kontaktoplysninger for bestilling

Læs mere

KAPITEL 1: INDLEDNING OG FORMÅL...

KAPITEL 1: INDLEDNING OG FORMÅL... VEJLEDENDE AFKLARINGSKATALOG PÅ OMRÅDET FOR HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER I REGION MIDTJYLLAND - EN SAMARBEJDSAFTALE MELLEM RE- GION OG KOMMUNER UDGAVE FEBRUAR 2015 WWW.HJJAELPEMIIDLER.RM.DK 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010

Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem. Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hjælpemidler - i det intelligente velfærdshjem Inger Kirk Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet, 3.12.2010 Hvad er et hjælpemiddel? Hvem vil betale? Identitet Livskvalitet Kontrol Trivsel Tryghed Værdighed

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold tha@sm.dk Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning nr.

Læs mere

Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil

Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil Serviceformation 2015 16 vedrørende genbrugshjælpemidler, boligindretning og tilskud til handicapbil Indholdsfortegnelse Serviceinformation 1. Indledning 2. Beskrivelser af genbrugshjælpemidler og boligindretning,

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ HJÆLPEMIDLER EFTER 112 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar

Læs mere

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler

Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler Kvalitetsstandard om genbrugshjælpemidler 2011 Indhold Indhold... 2 Visitation & Rehabilitering... 3 1. Ansøgning om et genbrugshjælpemiddel... 3 1.1. Visitation & Rehabilitering... 3 1.2 Hvad står der

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ Du har lånt en kørestol eller et el-køretøj fra Aarhus Kommune. På de næste sider kan du læse om, hvordan du kommer godt på vej med dit nye køretøj. Du

Læs mere

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente?

Genbrugshjælpemidler. Særlige forhold for gængse typer af hjælpemidler er beskrevet i bilag 1.1-1.6. Hvad kan borgeren forvente? Genbrugshjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune

Kvalitetsstandard for nødkald. Samsø Kommune Kvalitetsstandard for nødkald Samsø Kommune Hjemmeplejen Oktober 2014 Kvalitetsstandard for nødkald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Samsø Kommunes tilbud om nødkald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Hjælpemidler Forbrugsgoder Boligindretning

Hjælpemidler Forbrugsgoder Boligindretning Kvalitetsstandarder Hjælpemidler Forbrugsgoder Boligindretning Servicelovens 112, 113 og 116 Godkendt i byrådet: xx.xx.12 Side 1 af 92 Servicelovens 112, 113 og 116... 1 Information vedr. fritvalgsordningen...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift Lovgrundlag/mål Lovgrundlag: Lov om social service, 116, stk. 1: Boligindretning og 116, stk. 4: Boligskift. Socialministeriets vejledning nr. 6, af 5.december 2006. Formålet med hjælp til boligindretning

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Kvalitetsstandard. Tekniske hjælpemidler. Pleje & Omsorg

Kvalitetsstandard. Tekniske hjælpemidler. Pleje & Omsorg Kvalitetsstandard Tekniske hjælpemidler Pleje & Omsorg Godkendt af Social og Sundhedsudvalget 9. februar 2012 Indhold Indhold... 2 Personlig pleje og toiletbesøg... 5 Toiletforhøjer med og uden armlæn

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Udfordringer på en operationsafdeling Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Når en patient skal opereres, så er der mange fokus områder for personalet. Der er en masse teknisk udstyr der skal anvendes,

Læs mere

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2

Til patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 Til patienter, som skal have foretaget amputation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Efter operationen... 4 Smertebehandling...

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder samt boligændringer efter Servicelovens 112, 113 og 116

Kvalitetsstandarder. Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder samt boligændringer efter Servicelovens 112, 113 og 116 Kvalitetsstandarder Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder samt boligændringer efter Servicelovens 112, 113 og 116 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 4 Vejen Kommunes værdier... 4 Lovgivning

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type 12 21 24. og/eller gangdistance

Lyngby-Taarbæk Kommune. El-kørestol med manuel styring. Iso-type 12 21 24. og/eller gangdistance Lyngby-Taarbæk Kommune El-kørestol med manuel styring Iso-type 12 21 24 Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen Hvad er formålet med ydelsen 112/ 113 i lov om social service Borgere med varigt

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning)

Ansøgning om hjælp i henhold til lov om social service 112, 113 og 116 (hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning) 5 708410 990779 Kommune/Områdekontor Visitationsenheden Tolbodgade 3, plan 6 8900 Randers C Forbeholdt administrationen Modtaget dato Journalnummer - KLE 27.60.00G01 Ansøgning om hjælp i henhold til lov

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering

Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering Bilag 1: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje

Læs mere

Støtte til køb af bil

Støtte til køb af bil Kvalitetsstandard for Støtte til køb af bil Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for støtte til køb af bil. Kvalitetsstandarden beskriver det serviceniveau,

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje xpersonlig hjælp og pleje x I boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 1 Indhold i boliger udenfor plejehjem og botilbud Hvem kan få personlig hjælp og pleje?... 4 Hvad er målet med hjælp

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode

Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Elkøretøj som frit valg El-køretøj som forbrugsgode Haderslev Kommune, Gåskærgade 26-28, tlf. 74 34 34 34 post@haderslev.dk Hvad siger loven? Ankestyrelsen har oplyst at el-køretøjer nu er forbrugsgoder.

Læs mere

Notat vedr. udgifter på hjælpemiddelområdet med udgangspunkt i regnskab 2007.

Notat vedr. udgifter på hjælpemiddelområdet med udgangspunkt i regnskab 2007. Notat vedr. udgifter på hjælpemiddelområdet med udgangspunkt i regnskab 2007. Støtte til køb af biler Der har i 2007 været 70 sager omkring særlig indretning. Sagerne har i gennemsnit kostet 42.518 kr.

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker

Læs mere

Finansiering af Sygeplejeartikler.

Finansiering af Sygeplejeartikler. Finansiering af Sygeplejeartikler. For Sygeplejen og Ældreområdet Dok 138980/14 Godkendt af 17.12.2014 på ledermøde. Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Fælles for alle indsatser hvor der er brug for

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Introduktion Greve Kommune bevilger økonomisk kompensation til dækning af merudgifter efter Lov om Social Service

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG OVERSKUD TIL OMSORG Enkel og effektiv lejring af sengeliggende Stabilitet Tryghed afslapning nedsat tonus nedsat arousel Hvorfor er lejring vigtig? Lejring har afgørende betydning for borgerens komfort

Læs mere

Kvalitetsstandard for Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer i Slagelse kommune

Kvalitetsstandard for Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer i Slagelse kommune Kvalitetsstandard for Genbrugshjælpemidler, forbrugsgoder og boligændringer i Slagelse kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1. Baggrund 4 1.2 Læsevejledning 4 1.3 Dokumentation af borgerens

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Kvalitetsstandarder for servicelovens 112, 113 og 116 Hjælpemidler

Kvalitetsstandarder for servicelovens 112, 113 og 116 Hjælpemidler Kvalitetsstandarder for servicelovens 112, 113 og 116 Hjælpemidler Side 1 af 98 Kvalitetsstandarder, SEL 112, 113 og 116 Dokumentet indeholder Syddjurs Kommunes kvalitetsstandarder inden for Lov om social

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Ringkøbing-Skjern Kommune. Godkendt af Byrådet d. 6. oktober 2009

Kvalitetsstandarder. Ringkøbing-Skjern Kommune. Godkendt af Byrådet d. 6. oktober 2009 er 2014 Ringkøbing-Skjern Kommune Godkendt af Byrådet d. 6. oktober 2009 Indholdsfortegnelse 3-hjulet cykel med eller uden hjælpemotor... 2 Aflastningsophold... 4 Alkoholbehandling... 5 Arm- og benproteser...

Læs mere

Vejledning. Ansøgning om rehabiliteringsophold

Vejledning. Ansøgning om rehabiliteringsophold Vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold Som borger i Kolding Kommune kan du søge et rehabiliteringsophold. Opholdet har til formål at hjælpe dig til at genvinde og vedligeholde dine daglige funktioner,

Læs mere

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING Hensigten med denne pjece er, at give information om forskellige hjælpemidler, som anvendes efter operation med indsættelse

Læs mere

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune

Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Rammekontraktbilag N - Forflytningspolitik. Forflytningspolitik Socialområdet Jammerbugt kommune Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mål og visioner Vision... side 3 Målet er... side 3 Målene kan nås ved...

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

VÆRKTØJSKASSE. Sundhedsaftalen 2015 2018 SJÆLLAND

VÆRKTØJSKASSE. Sundhedsaftalen 2015 2018 SJÆLLAND VÆRKTØJSKASSE Sundhedsaftalen 2015 2018 KKR SJÆLLAND Værktøjskassen Generelt Kørsel Definitioner Indlæggelse og udskrivelse Planlægningskonference Indlæggelser af borgere fra sociale tilbud Voksne 108

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total Antal af Afgørelse 30 28 25 20 15 10 Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende virkning () Ændres 5 4 0 2 Total 1 2 Antal af Afgørelse Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende

Læs mere

2011 Udgivet den 28. december 2011

2011 Udgivet den 28. december 2011 Ministerialtidende 2011 Udgivet den 28. december 2011 21. december 2011. Nr. 105. Vejledning om koordinering af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance 1. Indledning Denne vejledning indeholder

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004

Odder Kommune Bilag 1.4 i sag vedr. Frit Leverandørvalg Doc.nr: 583690. Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for Ældreområdet i Odder Kommune 2004 Kvalitetsstandard for personlig pleje 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3.Hvad er formålet med 71 lov om social service

Læs mere

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING FORORD Med tildelingen af en hjælpeordning til overvågning af den respirator eller maske, der støtter din vejrtrækning, forandrer

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Status - Hverdagsrehabilitering juni 2012

Status - Hverdagsrehabilitering juni 2012 Status - Hverdagsrehabilitering juni 2012 Borger Diagnose Funktionsniveau ved start Tildelt hjælp Kvinde 71 år ankelbrud morgenmad Af / påklædning Øvre toilette Toiletbesøg Klar til natten 10 timer 37

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Personlig hjælp og pleje

Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandarder 2014 Personlig hjælp og pleje - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje i boliger uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet en

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af hjælpemidler og

Læs mere