Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. december Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. december 2014. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø"

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. december 2014 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden SSÆ - Orienteringssager - december SSÆ - Godkendelse af Sundhedsaftale SSÆ - Sundhed og Forebyggelse - budgetpulje Lukket - SSÆ - Indkøb af minibus til daghjem/dagcentre SSÆ - Ansøgninger til 1. ansøgningsrunde for tilskud fra Servicelovens 18 i SSÆ - Evaluering af udvalgets møder i SSÆ - Temamøder SSÆ - Eventuelt...24

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. SSÆ - Orienteringssager - december Sagsnr.: 13/21877 Resumé: A. Status vedr. ventelister til plejeboliger Vedlagt oversigt på venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - opgjort 18. november Den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig er 75 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. B. Visiterede timer kommunal / privat leverandør i hjemmeplejen Oversigter vedlagt for oktober C. Økonomi på pleje og Frit Valg området Oversigt vedlagt for oktober D. Referat fra Ældrerådet af 11. november 2014 Vedlagt E. Referat fra Handicaprådet af 17. november 2014 Vedlagt F. Afrapportering førtidspension Der afrapporteres hvert kvartal til Udvalget for Social, Sundhed & Ældre om hvor mange førtidspensionsansøgninger, der er blevet behandlet i Pensionsudvalget. Det kan oplyses, at der i 3 kvartal 2014 er blevet behandlet 7 ansøgninger om førtidspension/seniorførtidspension. Tre sager er blevet tildelt førtidspension og 2 seniorførtidspension. To sager er meddelt afslag. Der henvises til vedlagte bilag, hvor køn, alder m.m. er angivet. G. Bilag omdelt på mødet: Egenbetaling for personer i midlertidigt ophold i kommunale boformer ( 107, 109 og 110). Vedlagt. Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Taget til efterretning. Pkt. C sendes retur til administrationen. Der læses korrektur og der ønskes forklaring på afvigelser. Der udleveres et bilag om ændringer til egenbetaling og udbetaling af støtte til familier hvis børn er anbragt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering:

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Venteliste til boliger 18. november 2014.xlsx 2. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje oktober 2014.xls 3. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje oktober 2014.xlsx 4. Økonomi på pleje og frit valg området oktober Regnskab.xlsx 5. Referat af 11. nov i Ældrerådet.docx 6. Referat Handicaprådsmøde docx 7. Pensionsoversigt 3. kvt xlsx 8. Egenbetaling for personer i midlertidigt ophold i kommunale boformer 107, 109 og 110

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 3. SSÆ - Godkendelse af Sundhedsaftale 3.0 Sagsnr.: 13/19961 Resumé: Sundhedsaftale foreligger nu til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Sundhedskoordinationsudvalget godkendte sundhedsaftalen på møde den 30. oktober 2014 og fremsender den til endelig godkendelse i alle kommunalbestyrelser i Region Sjælland. Efter endt behandling i Kommunalbestyrelserne skal sundhedsaftalen fremsendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen ultimo januar Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen godkender Sundhedsaftale Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Sagsfremstilling: Der skal i hver valgperiode indgås en sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland. Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner, så den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Sundhedsaftalerne indgås mellem regionsråd og kommunalbestyrelserne i de kommuner, som ligger i regionen. Med bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er det fastsat, at der skal indgås fem sundhedsaftaler én for hver region. Udarbejdelsen af sundhedsaftalen varetages af sundhedskoordinationsudvalget i hver region. Sundhedskoordinationsudvalget består af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktrådet (KKR) i regionen samt Praktiserende Lægers Organisation i regionen. Sundhedsaftalen består af en politisk del og en administrativ del, der indeholder en række obligatoriske indsatsområder. Vejledningen fastlægger en række tværgående temaer, som sundhedsaftalen i relevant omfang skal tage udgangspunkt i: Arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning mellem sektorer Koordination af kapacitet Inddragelse af patienter og pårørende Lighed i sundhed Dokumentation, forskning og kvalitetsudvikling

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 Nye obligatoriske indsatsområder er: Forebyggelse, Behandling og pleje, Genoptræning og rehabilitering, Sundheds-it og digitale arbejdsgange Sundhedsaftalerne skal godkendes af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen vurderer sundhedsaftalerne på, om de lever op til de krav, som er formuleret i vejledningen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Det gælder særligt kravene til indholdet på de obligatoriske indsatsområder. Det aktuelle forslag til sundhedsaftalen for skal konkret betyde, at borgerne oplever sammenhæng, høj faglig kvalitet og en respektfuld inddragelse i eget forløb. De overordnede mål for Sundhedsaftalen er: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region Sjælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet Mere sundhed for de samme penge Kommunerne, sygehusene og de praktiserende læger har et fælles ansvar for at leve op til aftalen, så borgerens møde med sundhedsvæsnet i Region Sjælland i 2018 vil være kendetegnet ved: at borgeren oplever at blive behandlet som en ligeværdig partner, der kan tage aktiv del i sit eget forløb og har mulighed for at tage ansvar for egen sundhed at borgeren oplever et smidigt forløb, hvor relevante parter samarbejder løbende og fleksibelt at borgeren oplever, at kommunikationen flyder rettidigt og korrekt at borgeren oplever, at ansatte pa tværs af sektorer omtaler hinanden og andres indsats respektfuldt Aftalen bygger på, at parterne skal have tillid til hinandens faglighed og kompetencer, en høj grad af fleksibilitet og smidighed i samarbejdet og en løbende og konstruktiv dialog om, hvordan parterne sammen udvikler sundhedsvæsenet. Sundhedsaftale indeholder: En politisk aftale Vision Politiske mål og strategi De politiske mål Sammenhæng og effekt Vi får det, vi måler på En administrativ aftale med: 1. Tværgående temaer 2. Obligatoriske indsatsområder 3. Udviklingsprojekter -spilleregler 4. Organisering af samarbejdet 5. Implementering 6. Sundhedsaftalen - hvad, hvem og hvorfor 7. Læsevejledning Samt: Afsnit 8. Værktøjskassen som en del af den samlede aftale, men har en mere konkret handlingsanvisende og dynamisk karakter. Værktøjskassen er fortsat under udarbejdelse og indgår ikke i materialet. Udtalelser: Sundhedsaftalen blev i udkastform sendt i høring i perioden august - september 2014 til alle samarbejdsparter og interessenter, herunder til ældreråd og Handicaporganisationer. Høringssvar er således blevet behandlet direkte af regionen. Høringssvarene fra Lejre Kommunes Ældreråd og Handicapråd indgår derfor ikke i Lejre Kommunes behandling af sundhedsaftalen. Administrationens vurdering:

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 Det er administrationens vurdering at Sundhedsaftale 3.0 i sin helhed, er en strategisk og administrativ god aftale for et fortsat og fremtidigt styrket samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis. Sundhedsaftalen konsoliderer de 2 tidligere sundhedsaftaler. Det er positivt og understøttende at indsatsområderne i de tidligere sundhedsaftaler bevares i den nye aftale, da en lang række aktiviteter og initiativer er igangsat på baggrund heraf og som derfor kan understøtte arbejdet i den nye sundhedsaftale. Med midler fra sidste års ældremilliard og Sundheds- og Forebyggelses budgetpuljen har Lejre Kommune igangsat en lang række indsatser som understøtter intentionerne i den nye sundhedsaftale og med dette års ældremilliard vil Lejre Kommune ligeledes iværksætte en lang række nye projekter og aktiviteter, som ligger i tråd med den nye sundhedsaftales visioner og mål. Lejre Kommune er således godt klædt på til at efterleve sin del af den kommende sundhedsaftale. Dog er der områder i Sundhedsaftale 3.0, hvor der, efter administrationens vurdering, ligger nogle faglige, organisatoriske og økonomiske udfordringer. Den fortsatte udvikling inden for behandlings- og plejeindsatsen i sundhedssystemet kræver høj faglig specialisering også i kommunalt regi, hvilket kræver øgede sundhedskompetencer hos plejepersonalet, terapeuter og sygeplejersker. Selvom Lejre Kommune finder det positivt, at kommunerne skal kunne håndtere flere specialiserede sundhedsopgaver, er det en økonomisk, tidsmæssig og organisatorisk udfordring, at skulle sikre det høje og specialiserede kompetenceniveau. Administrationen er bekymret for, om det er muligt at opgradere alle faggrupper inden for plejeområdet. Ligeledes er det øgede fokus på den tværgående og tværsektorielle indsats omkring rehabiliteringsopgaven et område Lejre Kommune skal have særligt fokus på, for at kunne efterleve intentionerne i sundhedsaftalen. Sundhedsaftalens fokus og målsætninger omkring samarbejdet med borger, pårørende og netværk omkring rehabiliteringsopgaven er væsentligt og positivt, men kræver kompetencer, tid og ressourcer at efterleve. Administrationen bemærker, at der nødvendigvis må være en særlig opmærksomhed på udmøntningen af Sundhedsaftalen. Da der er store forskelle på kommunernes muligheder og ressourcer for håndteringen af aftalen, er de tværsektorielle fora vigtige med henblik på koordinering og drøftelse af løbende aktiviteter og indsatser. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Som udgangspunkt skal opgaverne kunne løses inden for de nuværende rammer. Men de økonomiske konsekvenser af aftalen kendes ikke fuldt ud og vil derfor blive fulgt løbende. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Politisk godkendelse af Sundhedsaftale Fælles om bedre sundhed - Sundhedsaftalen ( , ).PDF

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 4. SSÆ - Sundhed og Forebyggelse - budgetpulje 2015 Sagsnr.: 14/16176 Resumé: Regeringen og KL har i deres budgetaftale for 2015 afsat et beløb svarende til kr. til Lejre Kommune til forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Udvalget forelægges her forslag til disponering af midler til sundhedsfremmende indsatser til godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at det følgende forslag om udmøntning af kr. til sundhedsfremme og forebyggelse godkendes; Effektivisering af hjerneskadekoordinationen: kr. PHD diabetes: kr. i tre år Familie og alkohol indsats: kr. Implementering af nye sundhedsaftaler: kr. Velfærdsteknologi / forflytningsterapeut: kr. Bidrag til brugerundersøgelse på CVO område: kr. Genoptræningsterapeut til bassintræning: kr. Fra 2016: implementering af forebyggelsespakker kr. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt. Sagsfremstilling: I budgetaftalen mellem Regeringen og KL 2015 er der afsat midler til sundhedsfremme og forebyggelse. Lejre Kommunes andel er kr. Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever, at der er gode sammenhængende patientforløb. Det indebærer blandt andet at sundhedsaftalerne for indeholder målsætninger: Færre uhensigtsmæssige indlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene I Lejre Kommune foreslås midlerne anvendt til forskellige tiltag der har forebyggende og sundhedsfremmende karakter og styrker den igangværende indsats på området. Budgetbeløb Pulje til sundhedsfremme, jf. A Pulje til sundhedsfremme, jf. A Disponering

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 Hjerneskadekoordinator lønudgift Hjerneskadekoordinator effektivisering PHD diabetes 2 (ca i 3 år) Familie og alkohol indsats Nye sundhedsaftaler Velfærdsteknologi / forflytningsterapeut Brugerundersøgelser Genoptræningsterapeut varmtvandsbassin Forebyggelsespakker, sundhedsstyrelsen Jf. Hjerneskade koordination: I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015, blev det besluttet at lønnen til hjerneskadekoordinatoren finansieres fra denne pulje. Ved udvalgsmøde den 5. maj 2014 vedtog udvalget, at fortsætte indsatsen for mennesker med hjerneskade, og fastansætte hjerneskadekoordinatoren samt lade indsatsen og ansættelsen indgå i effektiviseringskatalog. Lønudgiften til hjerneskadekoordinatoren og effektiviseringerne er derfor disponeret som et element i puljen til sundhedsfremme. Lejre Kommune indgår i et samarbejde med RUC og Roskilde Kommune om et PHD studie, med fokus på diabetes 2. Jf. Sundhedsprofilen er sundhedstilstanden hos borgerne i Lejre Kommune god, dog er der tendens til et højt alkoholforbrug. Der foreslås derfor afsat kr. til forebyggende indsats for alkoholproblemer hos familier med mindreårige børn. For at styrke implementeringen af de nye sundhedsaftaler afsættes kr., specielt med henblik på forebyggelse og fortsat implementering af forløbsprogrammer. De foreløbige erfaringer fra indkøb og anvendelse af velfærdsteknologi viser, at anvendelsen af velfærdsteknologi optimeres, når der både er en direkte implementerende og instruerende terapeut og en projekt tovholder. Det foreslås derfor at anvende en del af puljen til ansættelse af en terapeut til implementering af velfærdsteknologiske tiltag herunder udarbejdelse af forflytningsstrategi og implementering af denne. Forflytningsstrategien skal medvirke og sikre den gode forflytning af borgeren og forebygge arbejdsskader, og sikre arbejdsmiljøet hos medarbejderne. Med henblik på at gennemføre brugerundersøgelser på Frit Valg, myndighedsområdet samt aktivitetscentrene afsættes kr. i hhv og KL s koncept for disse vil blive anvendt så evt. benchmarking vil være mulig. Der foreslås kr. til ansættelse af genoptræningsterapeut til træning i varmtvandsbassinet. Træning i vand fordrer en særlig kompetence og oplæring, for at borgerne får størst mulig udbytte af denne træningsform. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker fordrer midler til implementering, hvorfor der er afsat midler hertil i 2016 og overslagsår. Administrationens vurdering:

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 Det er administrationens vurdering, at forslaget til udmøntning af de kr. er i overensstemmelse med regeringens og KL s forventninger til området. Samtidig vurderer administrationen, at indsatserne styrker de initiativer der allerede foregår på området. Handicappolitik: Indsatsen er i overensstemmelse med Lejre Kommunes handicappolitik. Økonomi og finansiering: Budgetbeløb Pulje til sundhedsfremme, jf. A Pulje til sundhedsfremme, jf. A Disponering Hjerneskadekoordinator lønudgift Hjerneskadekoordinator effektivisering PHD diabetes 2 (ca i 3 år) Familie og alkohol indsats Nye sundhedsaftaler Velfærdsteknologi / forflytningsterapeut Brugerundersøgelser Genoptræningsterapeut varmtvandsbassin Forebyggelsespakker, sundhedsstyrelsen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Disponering af pulje til sundhedsfremme rest

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side Lukket - SSÆ - Indkøb af minibus til daghjem/dagcentre Sagsnr.: 14/16177

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Ansøgninger til 1. ansøgningsrunde for tilskud fra Servicelovens 18 i 2015 Sagsnr.: 14/5319 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal iht. Servicelovens 18 hvert år afsætte et beløb til støtte til frivilligt socialt arbejde med det formål, at styrke samarbejdet mellem kommunen og det frivillige sociale arbejde. Der er indkommet 22 ansøgninger til 1. ansøgningsrunde 2015 vedrørende tildeling af støtte iht. Serviceloven 18 Frivilligt Socialt Arbejde. Der skal i denne sag vurderes og godkendes fordeling af puljebeløb på kr. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget med baggrund i budgettet for 2015 vurderer og godkender de af administrationen anbefalede vurderinger om tilskud til de 22 foreninger der har søgt om 18 midler. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen godkendt. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen har den 26. marts 2007 godkendt Retningslinjer for samarbejdet med frivillige sociale foreninger og organisationer i Lejre Kommune. Retningslinjerne er revideret af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 2. marts 2009 og den 1. september Af Retningslinjerne fremgår det, at: Lejre Kommune primært ønsker at yde støtte til sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter. Der vil derfor blive lagt vægt på, at aktiviteten har et konkret sundhedsfremmende og forebyggende mål og indhold, som kan skabe eller fastholde fysisk og psykisk sundhed hos en gruppe af borgere, og/eller at aktiviteten har netværksskabende formål Lejre Kommune ønsker først og fremmest at støtte aktiviteter, der retter sig mod personer, der bor i Lejre Kommune Der kan i henhold til de af Lejre Kommune vedtagne retningslinjer for støtte til frivilligt socialt arbejde, ikke ydes støtte til udflugter eller aktiviteter, der udelukkende har et underholdningsmæssigt eller selskabeligt indhold Tilskud til transport kan ydes, hvis aktiviteten i øvrigt har et sundhedsfremmende eller forebyggende indhold Der kan endvidere ikke ydes generelle tilskud til kontorhold eller anskaffelser, men der kan ydes støtte til administrative omkostninger (porto, papir, annoncer o.l.) i forhold til den konkrete aktivitet.

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 12 Herunder fremlægges administrationens forslag om prioritering af tildeling af midler til de 22 ansøgninger for 1. ansøgningsrunde Frivillig Bladgruppe for Aktivitetscentrene søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til trykning af års-program 2015/16. Målgruppe: Førtidspensionister, pensionister og efterlønsmodtagere i Lejre Kommune. Der er ca modtagere af årsprogrammet i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr. til samme aktivitet kr., kr., kr., kr., kr. og kr. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til trykning af års-program ud fra den vurdering, at programmet er medvirkende til at give kommunens ældre borgere orientering om de aktiviteter som de frivillige foreninger tilbyder. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 2. Ældre Sagen Bramsnæs søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til telefongodtgørelse/kurser/kørselsgodtgørelse for de frivillige i forbindelse med Telefonstjerne og tryghedsopkald, hjælp til aktivering i husene på Ammershøjparken bl.a. stolegymnastik, besøgsvenner/demensaflaster, 3 årlige samarbejdsmøder og til PC-hjælp. Målgruppe: Ældre borgere Bramsnæsområdet. Der er 1562 medlemmer i Lejre Kommune, Bramsnæsområdet. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr., kr., kr., kr. og kr. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til de søgte aktiviteter. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 3. Dansk Epilepsiforening Kreds Vestsjælland søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til social weekend for alle med epilepsi; ophold, linned, forplejning m.m., befordring til de frivillige, oplægsholdere, leje af plenum- og fælleslokaler, kreativt værksted, aktiviteter, underholdning og diverse. Målgruppe: Alle med epilepsi og deres pårørende. Der er 22 medlemmer af foreningen i Lejre Kommune. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud såfremt der er deltagere fra Lejre Kommune. Tilskud gives til oplægsholder og til befordring for de frivillige. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 4. Udviklingshæmmedes Landsforbund Ungdom søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til afholdelse af introduktionsforedrag om foreningen i Lejre og efterfølgende planlægningsmøder.

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 13 Målgruppe: Udviklingshæmmede. Der er ca medlemmer af foreningen. Der er en frivillig fra Lejre i klubbestyrelsen. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til afholdelse af introduktionsdag i Lejre Kommune. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 5. Børns Voksenvenner Roskilde søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til løn- og driftsudgifter til foreningen herunder kørselsgodtgørelse for de frivillige ved hjemmebesøg, og når de er ude og oplyse om foreningen samt til trykning af folder. Målgruppe: Børn mellem 6 og 13 år. Der er 37 børn (søskende medregnet) i Lejre Kommune og 20 frivillige. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr. og kr. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til de frivillige til kørsel til hjemmebesøg. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet der ikke gives tilskud til drift og lønudgifter. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 6. Frivillignet for flygtninge - Lejre Kommune søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til cafe-møder, mande og kvindegrupper med fysiske aktiviteter, foredragsholdere, transporttilskud (for frivillige) og mangfoldiggørelse af hvervefoldere og udsendelse af disse. Målgruppe: Alle kommunens flygtninge Der er 30 frivillige og flygtninge i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr. og i kr. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til kostvejledning på cafe-møderne, sport og motion i mande- og kvindegrupperne og til foredragsholder om dansk kultur. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 7. Støtteforeningen for Ringsted Krisecenter søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til børneklub med aktiviteter for børnene og fælles aktiviteter for kvinder og børn på Ringsted Krisecenter. Målgruppe: Voldsramte kvinder og børn. Der er ikke frivillige fra Lejre Kommune, men af og til beboere. Foreningen har tidligere søgt, men ikke modtaget støtte, da der ikke har været Lejreborgere tilknyttet. Administrationen anbefaler at ansøgningen imødekommes, idet der i år (½ år) har været en familie fra Lejre Kommune.

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 14 Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 8. Astma-Allergi Foreningen søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til deltagelse for 1 barn i Projekt Luftballonen, som er en sommerlejr for børn. Målgruppe: Astma, allergi og eksembørn og unge mellem 10 og 17 år fra hele landet. Der deltager måske 1 (barn) fra Lejre Kommune. Dette kan først oplyses ved tilmelding i foråret Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes med henvisning til at beløbet først udbetales, når kommunen får oplyst, om der er tilmeldt et barn fra Lejre. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne, under forudsætning af, at der tilmeldes et barn fra Lejre til sommerlejren. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 9. Hjerteforeningen Lejre lokalekomité søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til 6 kurser om livreddende førstehjælp; kunstigt åndedræt, hjertemassage og brug af hjertestarter og til foredrag på Hjertecaféen om kost, motion, psyken, et bedre liv og andet som kan højne den enkeltes livskvalitet. Målgruppe: Folk med hjerte- og kredsløbssygdomme og deres pårørende. Der er 880 medlemmer af foreningen i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr., kr., kr. og kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 10. Ældre Sagen Lejre søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til de frivilliges udgifter til kørsel og telefon til Telefonstjernen, Demensaflaster, En hjælpende hånd og til PC-hjælp. Målgruppe: Ældre borgere i Lejreområdet. Der er 1339 medlemmer i Lejreområdet. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr., kr., kr., kr., kr. og kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 11. Ældre Sagen Hvalsø søger om tilskud på i alt kr.

17 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 15 Der søges om tilskud til de frivilliges udgifter til kørsel og telefon til Besøgsvennetjenesten, Søndagscafeer og PC-hjælp i hjemmet. Målgruppe: Ældre borgere i Hvalsø området. Der er medlemmer i Hvalsø afdelingen i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr., kr., kr., kr., kr. og kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes med tilskud til Besøgsvennetjenesten og PC-hjælp i hjemmet. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet det ikke gives tilskud til aktiviteter af underholdende karakter. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 12. Mærk Livet søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til foredrag om, hvordan man bevarer de fysiske, psykiske og sociale funktionsevner. Målgruppe: Pensionister i Lejre Kommune. Der er 30 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr., kr., kr., kr. og kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 13. Parkinsonforeningen Sjællands Østkreds søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til temamøder med undervisning/oplysning om sygdommen, foredrag og information om behandlingsmetoder samt tilskud til klubaktiviteter. Målgruppe: Parkinsonramte og deres pårørende. Der er 38 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr. og kr. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til temamøder og foredrag. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet der ikke gives tilskud til klubaktiviteter. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 14. Bedre Psykiatri lokaleafdelingen for Roskilde og Lejre Kommune søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til honorar til psykoterapeut til samtalegrupper i forbindelse med 10 mødeaftener i 2014 med det formål, at støtte pårørende. Psykoterapeuten giver individuel rådgivning/vejledning. Endvidere til forplejning i forbindelse med møderne samt til annoncering. Målgruppe: Pårørende til psykisk syge. Der er 48 pårørende fra Lejre Kommune.

18 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 16 Foreningen har tidligere modtaget støtte til samme aktivitet på i alt kr kr., kr., kr., kr. og i kr. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til honorar til psykoterapeut. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet der ikke gives tilskud til annoncering og forplejning. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 15. Nutidens Kvinder Hvalsø søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til honorar og annoncering til foredrag om gigt og foredrag om det sociale liv på landet i gamle dage. Målgruppe: Medlemmer af foreningen samt alle øvrige interesserede. Der er 35 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr. Administrationen anbefaler, at der gives støtte til foredrag om gigt. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet foredrag om det sociale liv på landet i gamle dage vurderes ikke at være sundhedsfremmende og forebyggende. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 16. Foreningen Danske Døvblinde søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til rejseudgifter for de døvblinde, kørsel i egen bil, administration, mødeudgifter/gaver/leje/forum, interne arrangementer (dækning af udgifter til ledsagere) og honorar. Målgruppe: Døvblinde og synshæmmede Der er 2 frivillige fra Lejre Kommune. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til honorar til foredragsholder, såfremt emnet er sundhedsfremmende og forebyggende. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 17. Døveforeningen af 1866 søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til drift, drift af Cafe 17, tiltag på det frivillige område og medlemstilbud, hjemmeside, besøgsvennetjeneste administration, arrangementer og transport for de frivillige samt generel dækning af de frivilliges udgifter. Målgruppe: Døve, hørehæmmede og CI-tegnsprogsbrugere. Der er 2 medlemmer i Lejre Kommune. Foreningen har ikke tidligere modtaget støtte. Administrationen anbefaler ikke at ansøgningen imødekommes.

19 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 17 Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen ikke at være inden for rammerne, idet aktiviteterne alle er driftsrelaterede. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. 18. HjerneSagen i Roskilde, Lejre og Greve Kommuner søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til pårørendegruppe og ramte (kurser), info.møder om apopleksi, lokale aktiviteter herunder ferietur m.m., 2 x info. om aktiviteter/forsendelse. Målgruppe: Pårørendegruppe og ramte. Der er 65 medlemmer af foreningen i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr., kr., kr., kr. og kr. Administrationen anbefaler, at der gives tilskud til pårørendegruppe, Afasi-cafe og info.møder. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne, idet de øvrige aktiviteter ikke dækkes da de er af underholdende karakter. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 19. Brugerforeningen af 2003 søger om tilskud på i alt 8.047,50 kr. Der søges om tilskud til fitnesstræning for 5 voksne brugere, svømmekort, Skt. Hans løbet og 5 grå klippekort til tog og bus. Målgruppe: Brugere af Værestedet Horseager. Der er 16 brugere i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr., kr. og i kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, idet det søgte bruges til fysisk, psykisk og mental træning for brugerne. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen at være inden for rammerne. Forslag til tilsagn om støtte: 8.047,50 kr. 20. Børns Vilkår søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til Børns Vilkårs rådgivning til børn og unge i 2014, bl.a. til BørneTelefonen, BørneChatten, BørneBrevkassen, SMS til BørneTelefonen og Målgruppe: Børn og unge der har problemer i deres hverdag. Der er 2 frivillige fra Lejres Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr., kr. og kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen imødekommes, idet et lignende tilbud ikke vurderes at kunne tilbydes lokalt pga. målgruppens størrelse. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen delvist at være inden for rammerne. Der ydes ikke tilskud til lokaleomkostninger, telefon og IT, chatudvikling og support samt til

20 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 18 analyse/evaluering. Der ydes heller ikke tilskud til fortæring, gaver og sociale arrangementer for frivillige. Forslag til tilsagn om støtte: kr. 21. Lejre Pensionistforening søger om tilskud på i alt kr. og kr. Der er indkommet 2 ansøgninger: ansøgning, hvor der søges om tilskud til musikeftermiddage, udflugter og besøg på kulturseværdigheder 2. Ansøgningen om tilskud til afholdelse af julefest på Osted Efterskole. Målgruppe: Pensionister/ældre i Lejre Kommune. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr. og kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningerne ikke imødekommes, idet begge ansøgninger ud fra retningslinjerne vurderes ikke at være inden for rammerne, idet aktiviteterne udelukkende er af selskabelig karakter. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. 22. Foreningen af besøgsvenner Husvenner på Bøgebakken søger om tilskud på i alt kr. Der søges om tilskud til forskellige aktiviteter til glæde for Bøgebakkens beboere og Dagcentrets brugere, herunder sangeftermiddage, underholdning med kunstnere udefra, bankospil, gåture i omegnen og ferniseringer af kunst på plejehjemmet. Målgruppe: Beboere på plejecentret og brugerne af Dagcentret. Der er pt. 18 Lejreborgere. Foreningen har tidligere modtaget støtte; i alt kr kr., kr., kr., kr., kr., kr. og kr. Administrationen anbefaler, at ansøgningen ikke imødekommes. Ud fra retningslinjerne vurderes ansøgningen ikke at være inden for rammerne, idet aktiviteterne udelukkende har et underholdningsmæssigt eller selskabeligt indhold. Forslag til tilsagn om støtte: 0 kr. Administrationens vurdering: Ved vurderingen af ansøgningerne er der lagt særligt vægt på lokale initiativer målrettet kommunens borgere, og at aktiviteterne har et sundhedsfremmende og forebyggende indhold. Først derefter er aktiviteter, der ellers opfylder kommunens retningslinjer taget med. Ansøgninger med et underholdende/selskabeligt indhold er ikke kommet i betragtning. Der er indkommet 22 ansøgninger for i alt ,50 kr.

21 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 19 For at kunne overholde budgettet følger administrationen nedenstående princip ved prioriteringen: Ansøgningerne behandles efter retningslinjerne, således at eventuelle ikkestøtteberettigede aktiviteter eller elementer i de enkelte ansøgninger sorteres fra. Dette kan for den enkelte ansøgning betyde, at beløbet, der efter retningslinjerne kan gives tilsagn om, vil være mindre end det beløb, der søges om. Dette er den praksis, som altid benyttes ved ansøgningsrunderne. Handicappolitik: Ved tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i henhold til Servicelovens 18 er de anbefalede tilskud fordelt ud fra de vedtagne kriterier i kommunens retningslinjer. Økonomi og finansiering: Puljen for 2015 er på kr. Der er givet forslag om tilsagn på ,50 kr. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Frivillig Bladgruppe - Ansøgningsskema doc 2. Frivillig Bladgruppe - FBA2015budg.xlsx 3. Frivillig Bladgruppe - dok til budget.docx 4. Ældre Sagen Bramsnæs - Ansøgning doc 5. Ældre Sagen Bramsnæs - Specifikation 18 ansøgning 2015.docx 6. Dansk Epilepsiforening - Ansøgningsskema- -18.pdf 7. Dansk Epilepsiforening - Bilag til ansøgning.pdf 8. Dansk Epilepsiforening - Kredsvedtaegter 2012.pdf 9. ULF - Ansøgningsskema.doc 10. ULF - Beskrivelse.doc 11. ULF - Budget.doc 12. ULF - SV: suppl oplysninger - 18 ansøgning Lejre Kommune 13. Børns Voksenvenner - Ansøgning.pdf 14. Børns Voksenvenner - Vedtægter 2013.pdf 15. Børns Voksenvenner - EVENTS, beskrivelse Lejre Høstfestival.pdf 16. Frivillignet Lejre - Ansøgningsskema- -18.doc 2015.doc 17. Støtteforeningen for Ringsted Krisecenter - Ansøgning 18. Astmafyn Astma-Allergi - Ansøgning 18 vedr. frivilligt socialt arbejde 19. Børns Voksenvenner _events_lejre.pdf 20. Hjerteforeningen Lejre - Ansøgning 21. Ældre Sagen Lejre - Ansøgning 22. Ældre Sagen Bramsnæs - Ansøgningsskema- -18 for 2015.doc 23. Mærk Livet - Ansoegningsskema doc 24. Mærk Livet - Tillæg til ansøgningsskemmma.docx 25. MÆRK LIVET Vedtægter0001 med underskrifter.pdf 26. Parkinsomforeningen Sjællandsøst - Ansøgningsskema 18 Lejre 2015.doc 27. Parkinsomforeningen Sjællandsøst - Efterår 2014 w.pdf 28. Parkinsomforeningen Sjællandsøst - Årsregnskab 2013.pdf 29. Bedre Psykiatri - Ansøgningsskema- -18 lejre kommune for 2015.doc 30. Bedre Psykiatri - Budget for 2015 netværksgruppe 31. Bedre Psykiatri - Budget for 2015 åben samtalegruppe 32. Bedre Psykiatri - Ny - Vedtægter gældende 2012.pdf 33. Nutidens Kvinder - Ansøgning side 1

22 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side Nutidens Kvinder - Ansøgning side Foreningen Danske DøvBlinde -Ansøgning 18 Lejre kommune.pdf 36. Foreningen Danske Døvblinde - SV: Suppl oplysninger til Ansøgning 18 puljen 37. Døveforeningen af Ansøgning til Døveforeningen af ansøgning Lejre kommune 18.pdf 39. Døveforeningen af Vedtægter 2014.pdf 40. Døveforeningen af Budget 2015.pdf 41. Hjernesagen - Ansøgningsskema- -18 pr doc 42. Brugerforeningen af Ansøgning 43. Brugerforeningen af ansøgning Børns Vilkår - ansøgning 45. Lejre Pensionistforening - Ansøgning Lejre Pensionistforening - Ny ansøgning (Leif) 47. Besøgsvenner på Bøgebakken - Ansøgning 48. Besøgsvenner - supplerende oplysninger 49. Ansøgningsoversigt 1. runde 2015

23 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Evaluering af udvalgets møder i 2014 Sagsnr.: 14/18399 Resumé: Der ønskes en evaluering af samarbejdet og afvikling af møder i 2014 med henblik på at kunne tilrette næste års forløb. Indstilling: Det indstilles, at udvalget evaluerer årets forløb. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Flere sager, hvor der gives plads til drøftelser og politiske spillerum ift. f.eks. ældremilliarden. Fokus på inspiration fra tema, konferencer og tværgående møder, opmærksomhed på løbende invitationer. Dialogmøder har været gode. Sagsfremstilling: Udvalget har nu haft første år siden kommunalvalget i 2013 og administrationen vil gerne have en evaluering af samarbejdet mellem fagudvalg og administration. Oplever udvalget at introduktion af det nye udvalg til opgaverne var brugbart Har udvalget fået belyst de spørgsmål, de har stillet undervejs Har sagerne været relevante for udvalget Har der manglet konkrete emner Hvordan har udvalget oplevet det konkrete samarbejde på fagudvalgsmøder, temamøder og dialogmøder Andet Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering at det er essentielt for samarbejdet mellem fagudvalg og administration, at det er præget af tillid og åbenhed og at politikerne oplever, at der er lydhørhed for behov og ønsker, som de måtte have, således at de har den viden til rådighed, som er nødvendig for det politiske arbejde i udvalget. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

24 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Temamøder 2015 Sagsnr.: 14/18401 Resumé: Til planlægning af næste års fagudvalgsmøder ønskes en dialog med fagudvalget om ønsker til temaer. Indstilling: Det indstilles, at udvalget drøfter behovet for temadrøftelser og kommer med forslag til dette for Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Fremtidens plejeboliger i oktober. Tema - Socialområdets kvalitetsniveau/serviceniveau, gerne med deltagelse af sagsbehandlere, der fortæller om serviceniveauet / casestudieforløb af en sag. Tema - Dialogmøde ældremilliarden. Tema - Genoptræning: Lovgivning, faktuelle forhold, antallet af GOP, typer af genoptræning, Servicelovstræning. Sagsfremstilling: Som en del af fagudvalgsarbejdet er der løbende brug for en dybere indføring i emner af forskellig karakter. Enten før der udarbejdes en endelig beslutningssag eller som et tema der kan tilføre mere generel viden på et område, som fagudvalget har ansvaret for i forhold til styrelsesvedtægten. Er der særlige emner som fagudvalget gerne vil have yderligere belyst. Er der særlige ønsker til formen på temamøderne. Der er allerede aftalt 2 temamøder i 2015: 1. Om udvikling på sundhedsområdet. Specifikt med udgangspunkt i det aktivitetsbestemte sundhedsområde, hvor der blandt andet ønskes en form for deltagelse af de praktiserende læger. 2. Fremtidens plejebolig, med udgangspunkt i befolkningssammensætningen og rehabiliteringsstrategien - præsenteres som oplæg om fremtidens plejebolig. Kan eventuelt suppleres med et studiebesøg. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at temamøder bidrager til en større og bredere viden om konkrete emner. Oftest med mulighed for dialog med fagpersoner også i nogen grad med brugere. En viden der er nødvendig i forhold til en endelig prioritering og beslutning af konkrete tiltag, eller en viden som bidrager til en større indsigt i områdets aktiviteter og kompleksitet. Handicappolitik: Der kan være temaer af handicappolitisk karakter.

25 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 23 Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

26 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Intet under dette punkt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

27 Bilag: 2.7. Pensionsoversigt 3. kvt xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

28 Førtidspensioner 1.kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 15 tilkendte afslag år år år fysisk psykisk 3 1 socialt sygedagpenge kontanthjælp 1 3 andet 4 kvinder mænd begrænset kontrol Seniorførtidspension 2

29 Bilag: 2.4. Økonomi på pleje og frit valg området oktober Regnskab.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

30 Kapitalmidler Samlet resultat Periodens forbrug JAN - OKTOBER 2014 Udgiftsbaseret DKK AMMERSHØJPARKEN Lønudgift, incl. ref. i alt Ammershøjparken ,70 Budget ,33 Overskud ,63 82,06% BØGEBAKKEN Lønudgif, incl. ref. i alt Bøgebakken ,81 Budget ,33 Underskud ,48 86,35% HVALSØ ÆLDRECENTER Lønudgift inc. ref. i alt Hvalsø Ældrecenter ,50 Budget ,67 Overskud ,17 82,79% HJEMMEPLEJEN FRIT VALG Lønudgift, incl. ref. i alt Frit valg ,90 Ovf. indt vis ovf. s.år og sundh.yd /- endelig afregning = ,25 Underskud ,65 87,90% NATTEVAGT Lønudgift, incl. ref. i alt Nat ,66 Budget ,00 Overskud ,34 75,34% HJEMMESYGEPLEJE Lønudgift, incl. ref. i alt hjemmesygepleje ,17 Budget ,00 Overskud ,17 80,40% AKTIVITET OG SAMVÆR Lønudgift, incl. ref. i alt aktivitet og samvær ,05

31 Budget ,33 Overskud ,28 79,69% Samlet budget ,46 Samlet Fast løn - vikarbureau - refusioner ,79 Samlet forburg i % 83,90% Hvad angår frit valg mangler lønudgift endelig afregning for sidste måned, idet det først sker i efterfølgende. Samtidig mangler der flexjob refusioner og forventet andel af den centrale vikarpulje på omkring kr.

32 Bilag: 2.3. Visiterede timer privat leverandør af hjemmepleje oktober 2014.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

33 Bestiller - Privat leverandør 2014 Kursiv = ej afregnet pr. ajour-dato Ajourført den 6/11-14 Timeopgørelse Praktisk hjælp Personlig pleje Beløb Afregnede timer dag øvr.tid Budget Afr. Egebjerg SIKA YRSA Top Trasbo Trygheds- Omsorg Clara OmsorgTrygheds- Clara Omsorg Trygheds- Clara timer timer pleje plejen Sj. gruppen Sj. plejen gruppen Sj. plejen gruppen Opr. budgetregnskab Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Budget er baseret på historiske tal, hvor forventet andel af demografipulje er placeret på særskilt konto. Andel er kr. svarende til 4.75% af pulje, som er indregnet i ovennævnte budgetterede timer og beløb. Budgetbeløb blev reduceret med kr. (helårsvirkning) i forventet reduktion i udgiftsniveau ved udbud mellem de private leverandører. Effekt ses dog først fra maj måned, hvor udbud trådte i kraft, og der har endvidere været behov for lidt ekstrabetaling i overgangsperiode. Timetal og budget svarer derfor ikke overens, og dette betyder risiko for merforbrug. Efter udbud af praktisk hjælp, er der fra maj kun én privat leverandør Clara gruppen. Afregning ultimo juli er på timer mod budgetteret 4.828, svarende til en merudgift på kr.. Der ses en forskydning i timerne, så der er flere personlig pleje dag og øvrig tid (høj takst), men færre timer praktisk hjælp (lav takst) end budgetteret timer timer Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

34

35 Bilag: 2.2. Visiterede timer kommunal leverandør hjemmepleje oktober 2014.xls Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

36 timer timer timer Intern afregning af visiterede timer til kommunal leverandør I alt Personlig pleje, dag, hverdag Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budgetterede timer er inkl. beregnet andel af demografipulje, dvs timer Budget Udført Budget Udført Budget Udført Budget Udført + beregnet andel af demografipulje på timer = timer. Januar Februar Der er til og med september afregnet for i alt timer mod budgetteret , svarende til en Marts mindreudgift på kr. på Bestillerbudget. Der er sket en forskydning med færre timer til dag April og praktisk hjælp, og flere timer til øvrig tid, der har en højere takst. Der er endnu ikke sket Maj endelig afregning for oktober. Juni Juli Hidtil er personlig pleje i helligdage ved en fejl ikke afregnet som øvrig tid, hvorfor der i år ses August en stigning i forhold til det budgetterede. September Oktober På Udførerbudget ses de faktiske udgifter i forhold til overførte beløb fra bestillerdel at medføre November en merudgift på 1,7 mio. kr., der udlignes af overført budget fra sidste år samt afsat December budget vedr. de delegerede sygeplejeydelser samt den ved FR godkendte omplacering af yderligere midler inden for frit valg vedr. de delegerede sygeplejeydelser, som er stigende. Budgetterede timer ift udførte timer, i alt Personlig pleje, dag, hverdag Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Personlig pleje, aften, weekend og helligdage Praktisk hjælp Budget Udført Budget Udført Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

37 Millions Udfører - faktiske udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk Kontrol timer lønudgifter Diff. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December I alt Udfører - opsummerede udgifter ift. overført beløb fra bestillerdel Afregnede Faktisk timer lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kommunal leverandør - akkumulerede udgifter i ft.afregnede timer Afregnede timer Faktisk lønudgifter Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

38 Bilag: 2.1. Venteliste til boliger 18. november 2014.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

39 Venteliste til ældre og plejeboliger opgjort 18. november 2014 Kommunen råder over er 165 plejeboliger, heraf 3 ægtepar boliger og 39 boliger tilegnet demente. Kommunen råder over 157 ældreboliger, heraf 7, 3 rums, og 2 tilegnet yngre pensionister med handicap. Den gennemsnitlig ventetid på plejeboliger i denne måned er 75 dage. På garantien, er ventetiden 0 dage. 1 har ventet i 150 dage, 1 i 120 dage, 2 i 60 dage og 2 i 30 dage. Plejebolig Hvalsø Ældrecenter Bøgebakken Ammersh øj Skærmet Under plejebolig garantien. Søgt ud af Lejre kommune afslag, døde udsat I alt Nye ansøgninger Ventende fra sidste måned Ventene 18. nov Ældreboliger Nye ansøgninger fra lejre, til Lejre Hvalsø område Lejre område Bramsnæs området Har fået Hele Lejre Søgt ud af Lejre kommune udsat Ventende fra sidste måned Ventene 18. nov Ansøgere på garantien, skal tilbydes en plejebolig inden 2 mdr. Ventetiden på specifikke plejeboliger variere meget. Nogle borgere dør mens de er på ventelisten, trækker sig eller takker ja til noget andet end det de søgte. Ansøgere, der vurderes at have det største behov for en plejebolig, bliver først tilbudt den første ledig bolig. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i akutte ansøgernes ventende behov, vil tilbud om bolig ske efter anciennitet på ventelisten. Såfremt en ansøger har et akut plejeboligbehov kan det forekomme, at kommunen ikke kan i møde gå ansøgerens ønske, og tilbydes en anden ledig plejebolig. Efterfølgende kan ansøgeren ansøge om den ønskede bolig.

40 Bilag: 2.5. Referat af 11. nov i Ældrerådet.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

41 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Ældrerådet 21. november 2014 Referat fra møde i Ældrerådet Tirsdag den 11. november 2014 kl. 10:00 Afbud fra Bjarne Hørlykke 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referat fra mødet 7. oktober 2014 Referat godkendt 3. SSÆs seneste møde - 3/ I Ældrerådet er vi opmærksomme på at såvel SSÆ som JA har behandlet et punkt om Seniorførtidspension - vi forventer at bliver hørt før et eventuelt forslag godkendes i kommunalbestyrelsen. 4. Forberedelse af møde med interessegrupper, pensionistforeninger og seniorklubber Mødet afholdes onsdag den 21. januar 2014 kl. 10:oo til 12:oo i Østergadecentret, Hvalsø. Invitation indeholdende dagsorden udsendes medio december På dagsordenen skal der bl.a. være : Orientering om Ældrerådets arbejde - Lovgrundlag og vedtægter De indbudte orienterer om aktiviteter, idegrundlag og økonomi i deres forening Orientering om mulighederne på Ældrerådets hjemmeside Ældrerådets behov for gensidig bred kontakt med ældreklubber og -foreninger Orientering om Ældrerådets daglige drift 5. Datoer for Ældrerådets møder i 2015 Ældrerådets ordinære møder i 2015 holdes 12/1, 10/2, 10/3, 14/4, 12/5, 9/6-11/8, 14/9, 13/10, 10/11, 8/12 møderne i 1. halvår holdes på rådhuset i Hvalsø - hvis planen for ombygning af rådhusene holder, afholdes møderne i 2. halvår på rådhuset i Allerslev. 6. Orientering 6.1 Danske Ældreråd: Der skal i foråret 2015 være valg til Danske Ældreråds bestyrelse, Ældrerådet tager stilling, når en kandidatliste foreligger i foråret 2015 Ældrepolitisk konference i Vingsted den 12. november: Hvor skal vi bygge, og hvor skal vi bo? Om boligformer, fællesskaber og rammer for ældreliv. AB, KK og KM deltager ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL:

42 Ældrerådet i Lejre Kommune 6.2 Regionsældrerådet: Møde den 27/ Dagsorden gennemgået med AB, som er Ældrerådets repræsentant i Regionsældrerådet Regionsældrerådet har deltaget i et dialog- temamøde med patientforeninger, region, kommuner og sygehus den 25. februar 2014, Arnold Backmann undersøger om der er et referat fra mødet - Der er indkaldt til næste møde den torsdag den 12. marts 2015, til dette møde er også de kommunale ældreråd indbudt. 6.3 Gensidig orientering i øvrigt: Temadag: Fra ensomhed til fællesskab i foreningerne, 25. november 2013 kl i Hvalsø Kulturhus KM tilmelder alle til temadagen i Hvalsø, hvor vi bl.a. håber at få svar på, hvordan man forestiller sig, at borgere som ikke er selvtransporterende forventes at kunne komme frem til aktiviteterne, og hvor vi også forventer at kunne møde flere fra målgruppen for Ældrerådets møde med klubber og foreninger i januar. Nyt projekt om frivillighed (Ældremilliarden på plejecentrene) Keld har deltaget i møde med Lise Anhøj (leder af plejecentrene), Britt Nørholm (gruppeleder Bøgebakken), Susanne Kindler ( gruppeleder Hvalsø Ældrecenter), Britta Larsen (gruppeleder Ammershøjparken), Lise Charbert (gruppeleder Dagcenter/daghjem) samt Sara Swanson (udviklingskonsulent Lejre Kommune). Formålet med mødet var at drøfte det projekt under ældrepuljen 2015, som erstatter det nuværende (kuldsejlede) projekt "Flere sociale aktiviteter" I det nye projekt fokuseres der på en bedre - og mere koordineret indsats og samarbejde med frivillige og med Bruger- og Pårørenderådene. På baggrund af mødet (et antal møder) vil der blive udarbejdet et kommissorium for projektets gennemførelse. Kommissoriet vil efterfølgende blive fremlagt for ledergruppen for CVO til godkendelse. Desværre er ældre borgere i eget hjem ikke længere tænkt ind i projektet - Ældrerådet er dog stillet i udsigt, at "Marselisborg projektet", som udrulles i øjeblikket, skulle råde bod på. Mødet i Hvalsø Kulturhus d. 25/11 skulle gerne afklare om dette er tilfældet. Keld informerer om Interview i forbindelse med Visitation og Bestillers arbejde med at sætte en ny og fælles retning for afdelingen. I den forbindelse har Lejre Kommune engageret firmaet Hildebrandt & Brandi som ekstern rådgiver til at guide afdelingen igennem forløbet. Første skridt i processen er, at lave en række interviews med medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere og borgere. Dette gøres for at sikre et så retvisende billede af den nuværende situation som muligt, og for at få et indblik i de forventninger der måtte være, og derved indsamle gode ideer til fremadrettet retning og effektivisering. interviewet var fokuseret omkring forventninger, visioner og ideer til Visitation og Bestiller - samt omkring hvordan man som borger oplever hvad der er god service, og hvad der ikke er god service. Næste skridt i processen, en fælles opsummering af de temaer og holdninger der er kommet frem ved interviewene, vil blive præsenteret på en udviklingsdag for Visitation og Bestiller den 20. november. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL:

43 Ældrerådet i Lejre Kommune Keld informerede også om korrespondance med Lejre Kommunes webmaster vedrørende funktionen Følg siden på Lejre Kommunes hjemmeside. Siden kommunens nye hjemmeside "gik i luften" for godt et år siden, har det været muligt ved tryk på "Følg siden" at abonnere på nyheder - f.eks. kommunalbestyrelsens - og udvalgenes dagsordener og referater - en rigtig god facilitet for borgere som ønsker at følge med i kommunalbestyrelsens arbejde - det fungerer bare ikke, og trods adskillige henvendelser gennem det seneste 3/4 år er der først kommet svar nu - Ifølge webmasterens skyldes problemet udelukkende, at de medarbejdere der publicerer dagsordener og referater på Lejre.dk glemmer at trykke på "send mail" knappen. KM undrede sig over, at det ikke blot en eneste gang i det år der er gået er lykkedes for bare en medarbejder at huske at "trykke på knappen. Lejre For Livet - Senior, på Kirke Hyllinge bibliotek , KK og BWS og AB orienterede om mødet - konklusioner fra debatten kan ses på Lejre.dk 6.4 Hjemmesiden Der er fornuftig trafik på hjemmesiden, men flere input, tips og ideer efterlyses stadig. PLB udarbejder planche vedrørende Ældrerådets hjemmeside til ophæng på bibliotekerne og i aktivitetscentrene 7. Eventuelt CVO har beklaget, at en høring vedrørende et fælleskommunalt udbud af kompressionsstrømper ved en fejl ikke blev fremsendt til Ældrerådet - KM beklagede, at CVO havde glemt at sende materialet i høring, men konstaterede også, at det nok ikke er inden for dette område Ældrerådet har sin spidskompetence, hvorefter Ældrerådet tog CVO beklagelse af forglemmelsen til efterretning. Kirstine Boysen Møller, Lejre Kommunes demenskoordinator, inviteres i begyndelsen af næste år til møde med Ældrerådet, med henblik på information om demensarbejdet i Lejre Kommune. 8. Punkter til mødet 9. december 2014 Indbydelsen til møde med formandskaber for alle pensionistforeninger i Lejre Kommune januar 2015 Referent Kirsten Kornval ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL:

44 Bilag: 2.6. Referat Handicaprådsmøde docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

45 Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 17. november 2014 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Tina F. Nicolaisen E kl , Handicaprådsmøde Mødelokale 1, Hvalsø Rådhus, Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø. Dato: 24.november 2014 J.nr.: 14/948 Medlemmer: Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Carsten Helles Rasmussen Udvalget for Børn & Ungdom Christian Plank Udvalget for Job & Arbejdsmarked Henning Nielsen Udvalget for Kultur & Fritid Ivan Mott Udvalget for Teknik & Miljø Birger Prahl - Udvalget for Erhverv & Turisme Jan Andersen - Scleroseforeningen Erik Jørgensen - Hjernesagen Karin Zwisler - Dansk Fibromyalgiforening Bjarne Jørgensen - Diabetesforeningen Referent: Tina F. Nicolaisen, Koncernsekretariat & Udvikling Afbud: Birger Prahl - Udvalget for Erhverv & Turisme Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Herunder præsentationsrunde Beslutning: Dagsordenen godkendt. 2. Gensidig orientering (10 min) Beslutning:

46 Ifølge vedtægterne består Handicaprådet af 6 medlemmer fra handicaporganisationerne, og 6 medlemmer der repræsenterer kommunalbestyrelsen. Pt. er der 6 medlemmer fra Kommunalbestyrelsen og 4 medlemmer fra handicaporganisationerne. Det er således muligt for handicaporganisationerne at udpege endnu 2 medlemmer. 3. Tilgængelighed (30 min) Status og kort gennemgang af rapporterne fra God Adgang Administrationens prioritering af anbefalingerne i hvilken rækkefølge skal forslagene iværksættes og hvordan prioriteres økonomien Administrationens vurdering af fremadrettede aktiviteter Rådets drøftelse af den administrative indstilling V. Knud Nielsen Beslutning: Materiale udleveret på mødet vedrørende rapporterne God Adgang : Status på tilgængelighed til kommunale bygninger Puljer til tilgængelighed Eksempler på tiltag- indsatser og priser Status økonomi på de samlede aktiviteter Politisk sagsfremstilling vedr. frigivelse af puljemidler Rådet tilføjer: Ønske om etablering af teleslynge i rådssalen Drøftelse af hvorvidt akustisk Lydsignal ved trafikovergange hører til tilgængelighedspuljen eller trafiksikkerhedspuljen. Administrationen foreslår at Handicaprådet tager på rundtur i kommunen for at se hvor og hvilke indsatser der skal iværksættes vedr. tilgængelighedstiltag. Handicaprådets prioritering: Bakker op om administrationens anbefaling om iværksættelse af indsatser - herunder prioritering af adgang til og fra og ind i bygninger. At indsatserne iværksættes i den rækkefølge som administrationen foreslår. Rådet anbefaler dog ikke administrationens forslag om etablering af akustisk signal ved lyskryds (Allerslev skole). Rådet mener ikke, at tilgængelighedspuljen skal anvendes til dette men, at det hører til trafiksikkerhedspuljen. Tilgængelighedspuljen anvendes til indsatser i relation til bygninger. Administrationen vil løbende orientere Handicaprådet om status på iværksættelse af indsatser. 4. Handicappris 2014 (25 min) Valg af modtager Gennemgang af procedurer forud for overrækkelse og selve overrækkelsen Bilag: Kandidater til prisen se nedenstående bilag

47 Beslutning: Der blev truffet beslutning om modtager af Handicapprisen 2014 Handicaprådets holdning til uddeling af handicapprisen, er at prisen skal gå til en person eller firma der gør en indsats overfor handicappede, som man ikke kan forvente at de gør. Handicapprisen overrækkes ved arrangement i Østergade i Hvalsø den 3. december 2014 kl Evaluering af Handicaprådets arbejde (15 min) Temaerne for møderne Antal møder Øvrige bemærkninger Beslutning: Positivt at have temaer på møderne. Der er fra organisationernes side ønske om flere møder. Evt ét ekstra opsamlingsmøde. Punktet tages op på næste møde. Det skal undersøges hvad ét handicaprådsmøde koster i forbindelse med ønsket om at få flere møder. 6. Fastsættelse af temaer og mødedatoer for 2015 (15 min) (herunder bl.a. fastsættelse af tema for førstkommende møde samt besøg under junimødet) Beslutning: Social Psykiatri (første temamøde) Demens Samarbejde med Roskilde handicapråd - Lejre Kommunes handicappede borgere anvender faciliteter og aktiviteter i Roskilde Sundhedsaftalen - mål og indsatser Den sociale rammeaftale Emner til 2016: Ungdomsuddannelser og arbejde - det rummelige arbejdsmarked Fokus på retssikkerhed under de enkelte punkter. Oplægsholdere skal orienteres om dette fokus. Åbenhed om handicap i folkeskolen - fokus i folkeskolen (hvordan tackles det i dag i folkeskolen) Inklusion i folkeskolen Samme mødefrekvens som evt. et ekstra (3. mandag i en måned) Der forelægges en mødeforslag til næste møde.

48 7. Beretning til kommunalbestyrelsen om Handicaprådets virke i 2014 (5 min) Beslutning: Fokus på tilgængelighed - Jan Andersen fremsender et udkast til godkendelse 8. Status på Handicaprådets budget (5 min) Handicaprådet drøfter status på rådets budget. Bilag: Status på Handicaprådets budget (udleveres på mødet) Beslutning: Drøftet - Budgettet for 2014 er holdt. 9. Høringer siden sidste møde Ingen høringer Orientering: 10. Eventuelt Beslutning:

49 Bilag: Bilag til pkt. 4: Kandidat 1: Bo-og Aktivitetsstedet Søholm vil gerne indstille Vestergaard Company A/S, Skullebjerg 31, 4000 Roskilde til Årets Handicappris der uddeles af Lejre Kommune. Begrundelsen for indstillingen er følgende: Vestergaard Company A/S var positivt indstillet da vi kontaktede dem for at høre om een af borgerne fra Søholm kunne komme i praktik hos dem og dermed kunne borgeren få oplevelsen af at være i en rigtig virksomhed. Praktikken startede d. 19 juni 2012, og den er fortsat i gang. Vestergaard Company A/S har, på forbilledlig vis, udvist en rummelighed og ægte interesse for borgeren. Borgeren er altid deltagende i sociale arrangementer og herudover har Vestergaard Company A/S besøgt Søholm for at se hvordan borgeren bor og hvilke mennesker der er omkring ham. Der er kommet en artikel i Vestergaards internationale medarbejderblad, om borgeren. Artiklen medsendes. For borgeren har det betydet en ekstra identitet. Det er en fantastisk oplevelse at høre borgeren tale om Vestergaard, og samtidig mærke hvor vigtigt det er for borgeren at have et arbejde. Vestergaard Company A/S viser at det kan blive til gensidig gavn at der udvises Social Ansvarlighed og det sagtens er muligt at kunne inkludere handicappede i en produktions orienteret virksomhed. Jeg håber at denne indstilling vil blive behandlet og såfremt der ønskes yderligere argumenter så står jeg naturligvis til rådighed. Kandidat 2: Jeg indstiller herved Hvalsø fysioterapi til årets handicappris Begrundelse: Jeg har i en årrække gået hos Hvalsø fysioterapi hvor det lå på Hovedgaden i Hvalsø. De har nu fået nye lokaler et andet sted på Hovedgaden og de nye lokaler er yderst handicap venlig, der er lavet fin slidske til kørestole, automatisk dør opluking, store flotte behandlings rum

50 med rigtigt god plads og der er lavet et stort handicap toilet. Alt dette gjorde mig glad første gang jeg besøgte de nye lokaler, så derfor syntes jeg at Hvalsø fysioterapi skal have årets handicappris. Jeg glemte lige at nævne at deres parkerings forhold er også super. Med venlig hilsen Erik Jørgensen Kandidat 3: Jeg vil gerne indstille Maria Zichy til handicapprisen Min begrundelse er, Maria har Været min fysioterapeut først under genoptræning, jeg er benamputeret. De sidste mdr har Maria kørt et træningshold for os amputerede, hvor hun har arbejdet intens med vores muskler og balance, hvilket har gjort, at vi er kommet ud over grænser vi ikke troede muligt. Maria er en ildsjæl uden lige, det har Været rart at komme til træning hos hende og gå hjem med en følelse af, at der er blevet udrettet mirakler. Maria fortjener at blive hyldet for den indsats hun yder i Hvalsø trænings center, hun Gør et fantastisk arbejde Med venlig hilsen Pia Kok Anden indstilling af kandidat 3: Jeg vil gerne indstille fysioterapeut Maria Zichy, Lejre Kommune som min kandidat til årets handicappris Jeg har tidligere 2 gange indstillet Maria! Min begrundelse er, at jeg de sidste 5 år har arbejdet sammen med Maria, som pt. er tilknyttet Lejre Kommunes Træningscenter i Hvalsø. For 5 år siden fik jeg amputeret mit venstre ben og har siden arbejdet sammen med Maria for at få en bedre tilværelse, hvilket også er lykkedes. Der er dog andre, som er i en lignede situation, og som Maria også har arbejdet meget målrettet med og hendes store indsats, arbejdsglæde og altid god humør og ikke mindst arbejdet med at få os benamputerede helt ud i nogle grænseoverskridende situationer er medvirkede til, at vi får afprøvet vores færdigheder. Med venlig hilsen Pens. vicepolitiinspektør Erik Rye Andersen, Kandidat 4: Jeg vil gerne indstille det faste personale på Træningscenteret Grønnehave, Elverdamsvej 200 i Ejby til årets handicappris. Træningscenteret har et utrolig dygtigt og fagligt kompetent personale bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter og træningsassistenter, som er et særligt team, der gennem deres engagement gør sig fortjent til den særlige anerkendelse, som Handicapprisen er. I den lange periode, hvor jeg har gået til genoptræning i Grønnehave, har jeg set mange mennesker, i alle aldersgrupper børn såvel som ældre, som er blevet mødt på et højt fagligt niveau i forhold til den hjælp, de har haft brug for. Der er en stor imødekommenhed og overskud i forhold til at hjælpe andre mennesker i gang igen. Det være sig efter operationer, trafikuheld, arbejdsskader, idrætsskader eller ældre, der har haft brug for at få gang i deres fysik, så de bedre kan klare sig. Især har det for mig været en stor glæde at se disse ældre og handicappede borgere,

51 som med de gode råd, hård træning og vejledningen fra personalet har ranket sig og blevet stærkere fysisk og psykisk. På trods af nedsat fysisk bevægelighed eller handicap er der her muligheder for det enkelte menneske til at komme videre. Et skridt af gangen. Når man har smerter og svært ved at bevæge sig, begrænser det den enkeltes livsudfoldelse. De mennesker, der er så heldige at få træning på Grønnehave Træningscenter, kan være sikre på at blive fulgt og trænet grundigt gennem hele forløbet. Personalet er fagligt dygtige, imødekommende og har en særlig positiv tilgang til mennesker, der har brug for hjælp til at komme videre med deres liv. Her bliver man mødt med smil på læben og samtidig med en alvor og forståelse for den enkeltes situation med det fælles mål at højne livskvaliteten og dermed også livsmodet for dem, der henvises hertil. Venlig hilsen Susanne Jacobsen Kandidat 5: Antallet af ældre borgere vokser på landsplan - mange er desværre demente og har Alzheimer. I Lejre kommune - Hvalsø by har vi Kløverhuset, hvor borgerne med ovennævnte sygdomme kan slutte deres liv, og hvor noget fantastisk personale plejer og passer disse borgere. Jeg har haft mulighed for at følge 2 nære venner i deres sidste tid i Kløverhuset - og det har været en god oplevelse, fordi personalet har stor omsorg og tålmodighed overfor det handicap personerne desværre har. Som borger i kommunen må vi være trygge og glade for at der findes disse huse, og at man trygt kan sende sin mand/kone i pleje - det er en meget vanskelig proces. I Kløverhuset har jeg fulgt SUSANNE JØRGENSEN, som med sit rolige væsen og store tålmodighed tackler de svære opgaver, hun i dagligdagen kommer ud for med disse svært handicappede borgere. Jeg har tidligere indstillet Susanne til handicapprisen - og hun er desværre ikke kommet i betragtning, derfor prøver jeg endnu engang. I mellemtiden har Susanne desværre sendt sin egen mor til Bøgebakken, idet hun nu er i en face, hvor Susannes far ikke magter opgaven længere I håb om, at handicaprådet kan indse, at vi må være glade og taknemmelige for det plejepersonale, som tager sig kærligt og ansvarsfulgt af personerne på vore centre - det kan jo pludseligt være en af rådets nære slægtninge, som skal "anbringes" der. Venlig hilsen Bente Andersen Kandidat 6: Jeg indstiller hermed arkitekt Erik Bahn, fra Arkitekterne Bahn, Købmagergade 18A, Kyndeløse. Erik Bahn er uddannet arkitekt i 1971 og har gennem alle årene med selvstændig virksomhed haft hovedvægten på opgaver vedrørende tilgængelighed i det fysiske miljø. Over en periode på 35 år har han medvirket til 250 boligændringer for svært fysisk handicappede efter serviceloven 116. Af nationale ombygningsarbejder kan nævnes at Erik har været bygningskyndig tilgængelighedskonsulent på Det Kgl. Teater, Statens Museum for kunst vedr. ny indgang, Københavns Universitet Amager, Operahuset, DR byen i Ørestaden, Den Blå Planet og det ny FN domicil i København. Her i Lejre kommune har Erik været involveret i ombygning og vedligeholdelse af: Rye kirke, Kirke Sonnerup Kirke, Sæby Kirke, Gershøj Kirke, Kirke Hyllinge Kirke og Lyndby Kirke. Erik Bahn har været og er meget interesseret i tilgængelighed i naturen, og har senest medvirket i en netværksgruppe under Miljøministeriet med udarbejdelse af en pjece: Fritidslivets idékatalog.

52 Ligesom han flere gange har gjort opmærksom på at stierne i Skjoldungelandet og den kommende Nationalpark bør være handicapegnede fra starten! I forbindelse med ombygningen af Lejre og Hvalsø Stationer har Erik været meget aktiv. Han har inspiceret og fotograferet de nye stations anlæg, samt deltaget i møder med DSB og Banedanmark om de ramper og stier, der er blevet iværksat. Hvorved har han påpeget de fejl og mangler, der ved de nye anlæg. Erik har ligeledes udarbejdet en lang liste med anbefalinger til Lejre kommunes politikere og embedsmænd, hvor man punktvis kan se forbedringstiltag på tilgængelighedsområdet i kommunen. Anbefalinger der indbefatter vejledning og undervisning af embedsfolk, og kurser for vejmænd vedrørende love og regler for god praksis ved anlæg af veje og stier. Alt dette fremlagde han på et velbesøgt møde i DH Lejre i januar i år, som vi kaldte: Hvordan bliver Lejre kommune landets mest tilgængelige kommune? Erik Bahn er nok den mest dedikerede arkitekt på tilgængelighedsområdet i Danmark og den mest efterspurgte. Vi skal drage nytte af hans utrolige ekspertise her i Lejre og desuden vise at vi værdsætter hans store arbejde, ved at tildele Lejre kommunes Handicappris Mange hilsner Ulla Wæber

53 Bilag: 2.8. Egenbetaling for personer i midlertidigt ophold i kommunale boformer 107, 109 og 110 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

54 Orienteringspunkt til UBU og USSÆ Egenbetaling for personer i midlertidigt ophold i kommunale boformer ( 107, 109 og 110): Når en borger har midlertidigt ophold efter Servicelovens 107, 109 og 110, skal der være en egenbetaling (kost og logi), som borgeren finansierer af sin arbejdsindtægt, førtidspension, kontanthjælp eller anden indtægt. Administrationen har konstateret, at dette ikke konsekvent finder sted for alle Lejre Kommunes borgere, som har midlertidigt ophold. For borgere i kommunale tilbud på eksempelvis Solvang sker der korrekt opkrævning af egenbetaling, men for en gruppe borgere på de såkaldte solist-tilbud og også i en række private tilbud sker der fejlagtigt ikke opkrævning af egenbetaling. Administrationen vil tage skridt til at ændre gældende praksis, således at der generelt fremadrettet vil ske korrekt opkrævning af egenbetaling. Det skal præciseres, at niveauet for opkrævning af egenbetaling altid vil blive fastlagt ud fra en konkret vurdering. De omfattede borgere vil få et varsel på tre måneder, inden opkrævningen bliver iværksat. Økonomisk støtte til forældre ( 52A): I henhold til 52A i Serviceloven kan en kommune yde økonomisk støtte til forældre, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til en barns eller en ungs særlige behov for støtte. Den økonomiske støtte kan eksempelvis gives i form af tilskud til dagtilbud, fritidsaktiviteter, efterskoleophold etc. I en række tilfælde, har der i Lejre Kommune været en praksis, hvor der er ydet økonomisk støtte til forældre, hvor der ikke lovmæssigt har været grundlag for udbetaling af den økonomiske støtte. Administrationen vil tage skridt til at ændre gældende praksis, således at Servicelovens bestemmelser omkring økonomisk støtte til forældre fremadrettet bliver overholdt. I det omfang det får betydning i forhold til igangværende forløb, vil forældrene få et varsel på tre måneder inden økonomisk støtte ophører eller forældrene vil blive sat i egenbetaling.

55 Bilag: 3.1. Politisk godkendelse af Sundhedsaftale Fælles om bedre sundhed - Sundhedsaftalen ( , ).PDF Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

56 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftale

57 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED UDGIVET AF Region Sjælland og KKR. TEKST ut fugias exerum eiumque eium fuga. 2 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

58 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre borgere, flere borgere med kroniske sygdomme og unge med psykisk mistrivsel. Der skal findes nye fælles løsninger, uden tilførsel af flere ressourcer. Vores fælles arbejde med at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum har betydet en styrket dialog, bedre kommunikationsveje, mere fælles dokumentation og udviklingsindsatser på sundhedsområdet mellem de 17 kommuner, praksissektoren og Region Sjælland. Sundhedsaftalen er den tredje i rækken. Sundhedsaftalen har udviklet sig fra at være en rent administrativ aftale til en politisk aftale, til nu at være en visionær politisk sundhedsaftale forankret i konkrete og ambitiøse mål. Med afsæt i de gode erfaringer fra samarbejdet tager vi skridtet videre og hjælper hinanden til at blive endnu bedre. Vi samarbejder om borgeren, som også er patient. Sundhedsaftalen er for alle borgere, der har brug for en indsats, der involverer flere parter på tværs af sektorer. Borgere, der er i kontakt med sundhedsvæsenet, skal opleve sammenhæng og koordinerede, samtidige indsatser, uanset hvor og hvornår i forløbet de befinder sig. En lang række mennesker har bidraget til at udarbejdelse af sundhedsaftalen. For at gøre vores samarbejde smidigere og mere fleksibelt, er der aftalt ændringer i denne aftale i forhold til den tidligere aftale. Ændringerne skal finde vej ud i de yderste grene af vores organisationer. Vi håber, at borgerne i Region Sjælland får glæde af aftalen. På Sundhedskoordinationsudvalgets vegne Anne Møller Ronex Regionsrådet Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Pernille Beckmann Greve kommune Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

59 4 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

60 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Indhold Politisk aftale VISION 6 POLITISKE MÅL OG STRATEGI 8 DE POLITISKE MÅL 10 SAMMENHÆNG OG EFFEKT VI FÅR DET, VI MÅLER PÅ 14 ADMINISTRATIV UDMØNTNING AF DEN POLITISKE AFTALE 1. TVÆRGÅENDE TEMAER Kvalitet og læring Patientsikkerhed Forskning Kompetencer og relationer Økonomi og kapacitet 18 Opgaveoverdragelse og delegation 1.6. Sundheds-it og digitale arbejdsgange OBLIGATORISKE INDSATSOMRÅDER Genoptræning og rehabilitering 21 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Behandling og pleje Forebyggelse UDVIKLINGSPROJEKTER SPILLEREGLER ORGANISERING AF SAMARBEJDET 40 Samarbejdsfora 41 Udviklings- og arbejdsgrupper 42 Tværsektorielle grupper IMPLEMENTERING SUNDHEDSAFTALEN HVAD, HVEM OG HVORFOR? LÆSEVEJLEDNING VÆRKTØJSKASSEN 47 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

61 VISION Fælles om bedre sundhed Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen i Region Sjælland. Samarbejde er kernen i de fælles indsatser. Samarbejde alle parter er forpligtede af. Vi vil skabe et velkoordineret samarbejde om de fælles borgere, både ved samtidige indsatser og ved overgange mellem sektorer. Aftalen skal betyde, at borgerne oplever en respektfuld inddragelse i eget forløb, sammenhæng og høj faglig kvalitet på baggrund af evidensbaseret viden og erfaringer fra god praksis. Aftalen er forpligtende, og vores overordnede mål for Sundhedsaftalen er: FLERE GODE OG SUNDE LEVEÅR TIL BORGERNE I REGION SJÆLLAND BORGERNE OPLEVER SAMMENHÆNG OG KVALITET I MØDET MED SUNDHEDSVÆSENET MERE SUNDHED FOR DE SAMME PENGE For at nå målene skal alle bidrage til at skabe forandringer i det fælles sundhedsvæsen. I aftalen benyttes»vi«, fordi vi ønsker at signalere, at vi er fælles om aftalen og fælles om at løfte de opgaver, der skal føre os frem mod aftalens mål.»vi«omfatter aftaleparterne fra øverste politiske niveau til udførende personale. 6 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

62 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Sundhedsprofilen 2013 dokumenterer ulighed i sundhed i vores region. Sundhedsaftalen skal bidrage til at knække kurven. Vi skal sikre mere sundhed til flere. Vi møder borgeren som en ligeværdig partner. Den enkelte borger er eksperten i sit eget liv med ressourcer og værdifuld viden om sin egen situation, hvilket skal bringes langt bedre i spil både i det enkelte forløb og i udviklingen af sundhedsvæsenet. Det vil betyde mere kvalitet og bedre resultater. Vi skal arbejde ud fra princippet om en borger, én plan. Samtidighed i det konkrete samarbejde om borgerens forløb forudsætter klarhed om roller, ansvar og opgaver. Vi byder ind med vores kompetencer og ressourcer, rettidigt og velkoordineret. Det faglige ansvar for borgerens forløb skal tydeligt placeres til enhver tid. Vi skal nytænke vores fælles opgaveløsning i et integreret og borgernært sundhedsvæsen, hvor vi udnytter vores samlede ressourcer bedre, til gavn for borgeren. Differentiering af vores indsatser betyder også en skarpere prioritering af vores ressourcer. at borgeren oplever at blive behandlet som en ligeværdig partner, der kan tage aktiv del i sit eget forløb og har mulighed for at tage ansvar for egen sundhed at borgeren oplever et smidigt forløb, hvor relevante parter samarbejder løbende og fleksibelt at borgeren oplever, at kommunikationen flyder rettidigt og korrekt at borgeren oplever, at ansatte på tværs af sektorer omtaler hinanden og andres indsats respektfuldt En sundhedsaftale med fine intentioner og flotte ord, gør ingen forskel i sig selv. Ordene skal give mening for de medarbejdere, der skal omsætte dem til handling, der skaber udvikling og resultater. Kommunerne, sygehusene og de praktiserende læger har et fælles ansvar for at leve op til aftalen, så borgerens møde med sundhedsvæsenet i Region Sjælland i 2018 vil være kendetegnet ved: Vi skal have tillid til hinandens faglighed og kompetencer parterne imellem, en høj grad af fleksibilitet og smidighed i samarbejdet samt en løbende og konstruktiv dialog om, hvordan vi udvikler sundhedsvæsenet. Vi vil fremme en kultur, hvor vi bistår hinanden med at skabe mere kvalitet i løsningen af egne og fælles opgaver, og sammen udvikle fælles faglighed og fælles viden. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

63 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED POLITISKE MÅL OG Sundhedsaftalens vision er omsat til konkrete mål, indsatser og tilhørende pejlemærker. Vision og overordnede mål er beskrevet i foregående kapitel. I dette kapitel udfoldes mål og strategi. Indledningsvist skitseres sammenhængen fra vision til indsats. Herefter følger en beskrivelse af de grundlæggende forudsætninger, der er styrende i vores samarbejde. Det indledende afsnit kan læses som et forsøg på at skabe et overblik og være en hjælp til at se sammenhængen i sundhedsaftalen - fra vision til handling. VISION OVERORDNEDE MÅL Flere gode og sunde leveår til borgerne STRATEGI Fælles om bedre sundhed Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet Mere sundhed for de samme penge Ved aftaleperiodens udløb i 2018 vil vi kunne evaluere, om vi har nået de tre overordnede mål for aftalen. De pejlemærker, vi vil følge, er beskrevet i næste kapitel. Mål for sundhed, kvalitet og økonomi skal sikre, at vi arbejder helhedsorienteret, både i forhold til den enkelte borger og i det fælles sundhedsvæsen. MÅL Mere sundhed til flere Borgeren som partner En borger én plan Integreret og borgernært sundhedsvæsen Alle mål skal være et svar på, hvorfor vi vælger at iværksætte en række konkrete indsatser. Vi skal arbejde på flere dimensioner for at nå målene; både ved at udnytte borgerens og det samlede sundhedsvæsens ressourcer og kompetencer bedre, og ved et målrettet og koordineret samarbejde. INDSATSER Forløbsbeskrivelser Prioriteringsværktøjer Kompetenceudvikling 8 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

64 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Alle indsatser skal være et svar på, hvordan vi opnår de mål, vi har sat os; vejen derhen. Forløbsbeskrivelser, prioriteringsværktøjer og kompetenceudvikling er eksempler på indsatser. Forløbsbeskrivelser skal fungere som et konkret værktøj i samarbejdet, som skal understøtte det koordinerede og fleksible forløb. Prioriteringsværktøjer skal udvikles for at understøtte den differentierede indsats. Kompetenceudvikling understøtter de fælles udviklingstiltag. En samlet oversigt over indsatser i forhold til mål findes i Værktøjskassen 1. GRUNDLÆGGENDE FORUDSÆTNINGER Fleksibilitet Differentiering Ressourcebevidsthed Aftalen baseres på tre grundlæggende forudsætninger, som skal være styrende i vores samarbejde og de bærende elementer i aftalen. Fleksibilitet i samarbejdet er forudsætningen for at kunne arbejde helhedsorienteret om den enkelte borger. Fleksibilitet går hånd i hånd med en proaktiv tilgang, hvor vi ikke venter på signal fra hinanden til at handle. Det fleksible samarbejde skal fungere inden for de aftalte rammer, hvor vi er tilgængelige for hinanden og har fokus på indhold og kvalitet for at skabe bedre borgerforløb. Differentiering indebærer, at vi målretter vores tilbud og gør den nødvendige indsats i forhold til den enkelte borger. Det forudsætter, at vi inddrager borgerne, så vi kender deres ressourcer og forløb. Vi differentierer vores indsatser og graden af vores samarbejde efter behov. Differentiering indebærer også prioritering af nogle målgrupper med særlige behov frem for andre. Nogle grupper har brug for et større løft for at få flere, gode leveår. Vi skal opspore og sætte tidligere ind med forebyggelse, behandling og rehabilitering og styrke den enkelte borgers mestringsevne. Ressourcebevidsthed som princip spiller ind i alle dele af borgerens forløb. Samarbejdet afpasses efter den konkrete situation. Som princip betyder det, at vores ydelser skal være målrettede og leveres på det rette niveau; det kan både betyde laveste specialiseringsniveau, men kan også være på højt specialiseret niveau, hvis effekt og ressourcer samlet set optimeres. 1 Indholdet i værktøjskassen understøtter og supplerer den øvrige del af aftalen. Den rummer en række dokumenter som har samme forpligtende karakter som den øvrige del af aftalen. Det kan være forløbsbeskrivelser og -programmer, snitfladekataloger osv. Værktøjskassen er inddelt alfabetisk efter temaer, som der henvises til i aftaledelen. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

65 DE POLITISKE MÅL 1 Mere sundhed til flere Der skal anderledes løsninger til for nå flere borgere. Vi samarbejder om tidlig opsporing og prioriterer vores ressourcer, så vi kan differentiere, målrette og integrere vores indsatser. Sårbare og udsatte borgere herunder børn og psykisk syge (og heriblandt borgere med både psykisk sygdom og misbrug 2 ) skal i højere grad have mulighed for et sundt liv. Vi vil samarbejde tættere om den gruppe borgere, som vi er meget fælles om. Kronisk syge borgere, herunder borgere med multisygdom 3 er blandt gruppen med mange og hyppige kontakter i sundhedsvæsenet. Samarbejdet om psykisk syge borgere med somatiske lidelser skal styrkes. Vi vil med aftalen bidrage til at reducere ulighed i sundhed. hængende og koordinerede borgerforløb. Samarbejdet skal fornys for at håndtere stadig flere borgere med multisygdom i et mere specialiseret sygehusvæsen, hvor flere borgere behandles ambulant og over længere tid. Vi samarbejder oftest i samtidige forløb. Det udfordrer den hidtidige tilgang i sundhedsaftalen, hvor udgangspunktet i højere grad har været, at stafetten overdrages til næste aktør. Ambitionen er at sikre borgeren et smidigt forløb med et uafbrudt flow. Forudsætningen for, at dette kan ske, er, at forløbet hurtigt kortlægges, så aktørerne, der skal byde ind for at sikre flow i forløbet, kender forløbet, samt at borgeren er kendt af og kender de aktører, der skal involveres. Der skal tidligt ske en kobling af rette aktører til borgerens forløb. 2 Borgeren som partner Borgeren og borgerens netværk skal inddrages aktivt i forløbet. Borgeren skal opleve at kunne tage ansvar for egen sundhed, blive anerkendt for sine personlige erfaringer og respekteret for sine valg og fravalg. Samarbejdet med borgeren skal tage udgangspunkt i borgerens individuelle ressourcer, ønsker og behov. Borgerens mulighed for at indgå i partnerskab med sundhedsprofessionelle om eget forløb forudsætter klar og forståelig kommunikation, hvor borgeren oplever at blive hørt. Borgernes viden og erfaringer fra møder med sundhedsvæsenet skal bruges. Vi vil derfor systematisk inddrage bruger- og pårørendeorganisationer, frivillige foreninger m.fl. i udviklingen af vores tilbud. Nogle situationer kræver hurtigere handling, end det en standard foreskriver. Den enkelte borgers situation kræver en konkret vurdering af en rettidig og nødvendig indsats. Borgerens plan Vi samarbejder med udgangspunkt i én fælles plan for borgerens forløb, sammen med borgeren og borgerens netværk. Planen forudsætter tidlig dialog mellem relevante parter i forløbet og sikker elektronisk kommunikation. Samtidige indsatser koordineres i et løbende samarbejde. 3 En borger én plan Kortere og mere effektive indlæggelsesforløb, inden for både psykiatri og somatik, kræver nye arbejdsgange for at sikre fleksible, sammen- 2 Dobbeltdiagnose 3 Multisygdom: Forekomst af to eller flere langvarige sygdomme hos den samme patient 10 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

66 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED VI UDVIKLER I FÆLLESSKAB DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN 4 Klar ansvarsfordeling og mere koordination Alle borgerforløb skal være velkoordinerede, og ansvaret for borgerens forløb skal altid placeres. Ansvar for koordinering af den enkelte borgers forløb aftales konkret og placeres, hvor det er relevant i forhold til borgerens behov og for at sikre størst mulig sammenhæng i forløbet. Behovet for koordinering kan skifte mellem de forskellige parter kommune, sygehus, praktiserende læge og borgeren selv/netværket afhængigt af udviklingen i den enkelte borgers forløb og konkrete situation. Koordination indebærer løbende kommunikation mellem relevante parter og stiller store krav til parterne om at kommunikere rettidigt og relevant. Den løbende kontakt til mange borgere giver almen praksis en nøglerolle og særlige muligheder for at opspore, forebygge, behandle og følge op på borgerens forløb og for at vurdere, om borgeren har behov for henvisning til sygehus eller et kommunalt tilbud. Almen praksis skal i højere grad kunne være initiativtagende i forhold til borgerens forløb. Et mere integreret og borgernært sundhedsvæsen Der er pres på ressourcerne i sundhedsvæsenet. Det drejer sig både om økonomi og arbejdskraft. Vi skal arbejde ressourcebevidst og løse opgaverne dér, hvor vi samlet set får mest kvalitet og sundhed for pengene. Det betyder, at vi skal optimere effekten af vores indsatser både sundhedsfagligt og økonomisk ved at anlægge et tværgående perspektiv. Ressourcebevidsthed rækker videre end til egen organisation, så vi sikrer, at de løsninger, vi vælger, samlet set giver den bedste ressourceudnyttelse. Vi vil arbejde for en bedre incitamentsstruktur i sundhedsvæsenet som helhed og udfordre den ved at skabe muligheder inden for de eksisterende rammer. Vi skal blive bedre til at anvende sundhedsdata til at understøtte en effektiv styring og prioritering af ressourcer, kapacitet og indsatser. Vi vil undgå kassetænkning. Det forudsætter tillid i samarbejdet, og at vi er klar til at lade egne interesser vige til fordel for de fælles, til gavn for borgerne. Vi udvikler i fællesskab det borgernære sundhedsvæsen Et mere specialiseret sygehusvæsen stiller nye krav til kommuner og praktiserende læger. Flere og mere komplekse opgaver kan løses tættere på borgeren. Det er en fælles opgave at sikre kvalificerede, nære tilbud i kommuner og praksissektor til de borgere, der ikke har behov for sygehusbehandling. Hvis vi skal optimere brugen af de fælles ressourcer i sundhedsvæsenet, er en af vejene et tættere samarbejde mellem borgerens kommune og den praktiserende læge. Udviklingen på sundhedsområdet muliggør, at visse opgaver, der i dag varetages i en sektor (sygehus, kommunale sundhedssystem eller almen praksis) helt eller delvist kan varetages i en anden sektor såvel ud fra hensynet til patientens forløb som hensynet til at varetage opgaverne på laveste effektive omkostningsniveau. I et konkret forløb, må aftaler om opgaveplacering ikke være til hinder for, at borgeren får et sammenhængende forløb. Når opgaver flyttes, sker det planlagt og aftalt, så parterne har tid til planlægning. Forudsætningen for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse er: dialog og inddragelse med henblik på fælles forståelse af fremtidig praksis og ressourcebehov på berørte områder fastlæggelse af den kompetenceudvikling opgaveoverdragelsen fordrer samt fyldestgørende kommunikation i implementeringsprocessen konsekvensvurderinger SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

67 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED FRA ORD DER GIVER MENING TIL HANDLING DER SKABER FORBEDRING 12 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

68 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Rammer for aftale om opgaveoverdragelse er beskrevet i Værktøjskassen. Nye opgaver og roller i sundhedsvæsenet forudsætter løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer. Hver sektor har ansvaret for at sikre, at kompetencerne svarer til de opgaver, der skal løses. Vi har en fælles opgave med at udvikle kompetencer og stille viden og kompetencer til rådighed for hinanden. Kvalitet og indhold i samarbejdet er i fokus, ud fra en fælles forståelse af, hvad god kvalitet er. Overdragelse af opgaver mellem parterne skal finde sted planlagt, aftalt og styret - fleksibelt og under hensyn til faglig udvikling. Teknologiske løsninger skal udnyttes til at skabe bedre muligheder for behandling i borgerens hjem og til at sikre klar og rettidig kommunikation i samarbejdet. De sundheds-it-løsninger, vi satser på, skal derfor udvikles i fællesskab og give mening for alle parter; sygehusene, den kommunale sundhedssektor, praksissektoren og borgeren. de mål, vi har sat os. Implementeringsopgaven omfatter mange forskellige indsatser og skal målrettes de faglige aktører, der skal arbejde efter sundhedsaftalen. Implementeringen handler om målrettet formidling, fælles kvalitetsarbejde og kompetenceudviklingsaktiviteter, hvor for eksempel frontpersonale har lejlighed til at få skabt et mere fælles sprog og få viden om hinandens kompetencer, organisering og tilbud, som så kan optimere kommunikationen og brugen af fælles værktøjer osv. Implementeringen af aftalen understøttes af en samarbejdsorganisation, som i alle led har klare opgaver og har mulighed for at følge op på, hvad der lykkes og kan forbedres i det løbende samarbejde. Vi gennemfører en midtvejsevaluering medio/ultimo 2016 med fokus på monitorering af aftalens mål og succeskriterier og graden af implementering. Fra ord der giver mening til handling, der skaber forbedring Vi vil styrke det forpligtende samarbejde, og den politiske vision sætter rammerne for udviklingen af samarbejdet i de kommende år. Visionen er omsat til konkrete aftaler, og vi følger aftalen til dørs i en målrettet og realistisk implementeringsplan for aftaleperioden. De mange indsatser, der skal understøtte arbejdet med sundhedsaftalen, iværksættes løbende henover aftaleperioden fra Prioritering af, hvornår indsatserne sættes i værk, aftales i fællesskab. Tidspunktet vil afspejle, hvornår der er behov for den beskrevne indsats. Hertil kommer, at en lang række initiativer er i gang og vil fortsætte i løbet af aftaleperioden. Ejerskab til sundhedsaftalen i vores organisationer har meget høj prioritet. Aftalens virke i det daglige arbejde er helt central for at nå SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

69 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED SAMMENHÆNG OG EFFEKT VI FÅR DET, VI MÅLER PÅ Sundhedsaftalens vision og strategi skal skabe fælles retning og klarhed om prioritering. Vores aftaler skal have positiv effekt. Og vi skal kunne vide, om og hvornår vi har opnået den ønskede effekt. I den løbende opfølgning på aftalen vil vi fokusere på, om udarbejdelsen af forløbsbeskrivelser bidrager til et mere fleksibelt samarbejde med udgangspunkt i tidlig dialog og inddragelse. Vi følger desuden kvaliteten i samarbejdet, at patienten får det rette behandlingstilbud, og at der sker en ansvarlig ressourceanvendelse. Genindlæggelser og mulighed for at reducere i antal af disse har over tid været anledning til mange drøftelser i samarbejdet. Den nye tilgang i aftalen med fokus på indhold i forløb frem for rammer skal bidrage til at sikre samarbejdet omkring indlæggelse, udskrivning og ambulante forløb, så genindlæggelser sker, når det er nødvendigt som led i forløb. Data vedrørende genindlæggelser monitoreres via nationale databaser, der følges løbende. Med den ændrede tilgang i sundhedsaftalen går vi fra det regelstyrede til i højere grad at lade faglighed være styrende for nødvendige og rettidige indsatser. Når vi skal følge op på vores fælles indsatser og mål, vil vi benytte kvalitative metoder, der rettes mod oplevelsen af vores indsatser både blandt patienter, pårørende og personale - suppleret med kvantitative data, der følger op på, om vi arbejder inden for de rammer, vi aftaler. De kvantitative data vil vi bl.a. hente i den nationale monitorering af sundhedsaftalerne. Hertil kommer de data, vi henter i arbejdet med sundhedsprofilerne, hvor vi vil sammenligne udviklingen over tid. Kvaliteten i vores indsatser såvel som kvaliteten i vores samarbejde er det, vi ønsker at følge. Sundhedsaftalens pejlemærker er vores overordnede målepunkter. Herudover vil vi hver gang, vi sætter initiativer i gang i fællesskab aftale målepunkter, der sikrer, at vi bevæger os den rigtige vej. Vi opstiller følgende 10 konkrete pejlemærker for vores samarbejde, som vi årligt følger. 14 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

70 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED PEJLEMÆRKER 1. Forløbsbeskrivelserne har styrket oplevelsen af det fleksible samarbejde. 2. Udviklingen af kvalitet i samarbejdet er baseret på konkret viden med udgangspunkt i den nationale indsats om den ældre medicinske patient. 3. Vores kommunikation foregår elektronisk, relevant og rettidigt. 4. Antallet af borgere, der oplever at blive inddraget i eget forløb stiger i aftaleperioden. 5. Flere børn deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn særlig blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse. 6. Læring fra arbejdet med utilsigtede hændelser er omsat til konkrete indsatser med henblik på at udvikle evidens og udbrede best practice. 7. Tilbud om patientuddannelse og psykoedukation 4 er udviklet og koordinerede, så tilbuddene supplerer hinanden. 8. Mennesker med psykiske sygdomme og/eller misbrug er også velbehandlede for deres somatiske sygdomme såvel på sygehuse som i almen praksis. 9. Forskningsinitiativer understøtter kvalitetsudviklingen af det tværsektorielle samarbejde. 10. Prioriteringsmodeller i forløbsprogrammerne er fulgt, så princippet om ressourcebevidsthed understøttes. I opfølgningen gør vi brug af forskellige relevante kvantitative og kvalitative metoder. Disse kan være: Tværsektorielle audits Surveys Fokusgrupper Antropologiske studier Monitorering af vores elektroniske kommunikation Landsdækkende undersøgelser af patienttilfredshed somatik og psykiatri Opfølgning på utilsigtede hændelser Datatræk for udvalgte borgeres indlæggelsesmønstre Analyser af samlet ressourceforbrug Kvalitet i samarbejdet kortlægges via kvalitetsudviklingsarbejdet omkring den ældre medicinske patient. Af sundhedsaftalens Handle- og implementeringsplan 5 fremgår det, hvordan sundhedsaftalen løbende monitoreres i aftaleperioden. 4 Undervisning af psykiatriske patienter og deres pårørende 5 Se Sundhedsaftalens værktøjskasse SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

71 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED ADMINISTRATIV UDMØNTNING AF DEN POLITISKE AFTALE ALLE PARTER ARBEJDER MED KVALITETSUDVIKLING AF OPGAVELØSNINGEN I FORSKELLIGT REGI 16 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

72 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED 1. TVÆRGÅENDE TEMAER 1.1. Kvalitet og læring Alle parter arbejder med kvalitetsudvikling af opgaveløsningen i forskelligt regi; i lokale og tværsektorielle udviklingsprojekter, i samarbejdet om patientsikkerhed og i egentlige forskningsprojekter. Men vi arbejder ofte med forskellige tilgange, begreber og metoder. Vores registrering af og adgang til data varierer. Vi systematiserer det fælles arbejde med kvalitetsudvikling i løbet af aftaleperioden, i første omgang med afsæt i samarbejdet om ældre medicinske borgere 6. Arbejdet skal sikre, at der følges op på fælles mål, og at der indsamles og analyseres på data, der kan tilvejebringe ny viden om gode forløb. Som udgangspunkt monitoreres på eksisterende data. Der er i regi af Sundhedsstyrelsen udviklet nationale indikatorer, som vil indgå i den løbende opfølgning på sundhedsaftalens mål. De nationale indikatorer indgår i det løbende opfølgnings- og kvalitetsarbejde 7. Vi vil sikre opfølgning på alle igangsatte udviklingsinitiativer Patientsikkerhed Vores samarbejde om at forbedre patientsikkerheden i sektorovergange gennem systematisk registrering og analyse af utilsigtede hændelser 8 i sektorovergange skal fortsætte. Udsving i antallet af utilsigtede hændelser kan for eksempel skyldes flere fejl eller flere rapporterede fejl. Kernen i patientsikkerhedsarbejdet er, at analyserne giver os mulighed for at identificere fejlkilder, mønstre og tendenser, så vi får ny viden, læring, ændret praksis og undgår at gentage de samme fejl. Derfor er det vigtigt, at alle parter systematisk indrapporterer utilsigtede hændelser. Læring finder sted på forskellige niveauer: på lokalt niveau hvor utilsigtede hændelser rapporteres og analyseres og via handleplaner for spredning af viden til relevante parter i samarbejdsorganisationen, som på baggrund af dokumentation diskuterer problemstillinger inden for patientsikkerhed på beslutningsniveau ved behandling af generelle problemstillinger og eventuelt nye tiltag Samarbejdet om patientsikkerhed i sektorovergange er beskrevet i Værktøjskassen Forskning Vi vil styrke forskning med et klart tværsektorielt sigte for at skabe evidens for god, bedre og fremtidig praksis. Ny viden skal anvendes til fælles gavn. Vi prioriterer ressourcer til forskning, der har til formål at dokumentere effekt ved at undersøge og evaluere arbejdsgange og modeller for organisering og samarbejde samt sundhedsindsatser, der forbedrer kvaliteten af borgerforløb på tværs af sektorer. Gennemførelse af tværsektorielle forskningsprojekter forudsætter, at vi stiller data til rådighed for hinanden. Dokumenteret viden skal bidrage til at understøtte prioriteringer i samarbejdet. Vi vil igangsætte forskningsprojekter inden for særligt prioriterede udviklingsområder i aftalen, med fokus på at øge sundheden hos særlige målgrupper og udvikle evidens om gode tværsektorielle forløb 6 Aftale om udmøntning af Den nationale handleplan for den ældre medicinske patient samt organisering af fælles forløbskoordinering findes i Værktøjskassen 7 Se indikatorerne her: dk/sundhedsaktivitet/ sundhedsaftaler/sua/ Sider/sua.aspx 8 Utilsigtede hændelser defineres ved, at de ikke skyldes borgerens sygdom, er skadevoldende eller kunne have været det, forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig virksomhed eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler (primært apoteker). SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

73 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED 1.4. Kompetencer og relationer Vi arbejder systematisk med tværsektoriel kompetenceudvikling. Arbejdet skal understøtte aftalens vision, strategi og implementering af de konkrete aftaler, herunder forløbstankegangen og det fleksible samarbejde. Fælles skolebænk giver mulighed for udveksling af erfaringer og viden. Når vi»får sat ansigt på hinanden«både i form af formaliserede fora og i mere uformelle sammenhænge på tværs af sektorerne, etableres rammer for uformel dialog og sparring. Målgruppen for fælles læring kan være frontpersonale, ledere, forskellige faggrupper m.fl. Indholdet i kompetenceudviklingen kan fokusere på enkelte diagnoser ift. sundhedsfaglig opdatering, på forløbsfaser som for eksempel rehabilitering, ambulante forløb, palliation eller på emner som kommunikation. Borgernes perspektiv på udvikling af kompetencer i samarbejdet skal inddrages, enten som undervisere, medplanlæggere eller deltagere. I alle tværsektorielle udviklingsprojekter skal der tages stilling til perspektiver for læring og videndeling. Vi dedikerer ressourcer til at styrke tværsektoriel forskning og kompetenceudvikling. Vi vil undersøge potentialet i fleksible læringsformer som e-learning og brug af videokonferencefaciliteter for tværsektoriel kompetenceudvikling Vi vil udarbejde en handleplan for fælles og systematisk kvalitetsudvikling, herunder fælles begrebsarbejde, dokumentation og metoder, blandt andet tværsektorielle audits 1.5. Økonomi og kapacitet For både at sikre sammenhæng i borgerens forløb og en effektiv styring af de samlede ressourcer er der behov for at sikre en aktivitetsmæssig og økonomisk gennemsigtighed. Vi leverer aktivitetsdata samt andet konkret materiale og oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser, der bidrager til en hensigtsmæssig koordinering af kapacitet og styring i de respektive sektorer. Udveksling af aktivitetsdata Regionen stiller i muligt omfang de nødvendige data om egen og praksissektorens aktivitet og service med videre til rådighed for analyse- og planlægningsarbejde. Kommunerne stiller i muligt omfang data til rådighed for regionen og sygehusene med henblik på analyse- og planlægningsarbejde. Data kan for eksempel omhandle ydelser og serviceniveau inden for hjemmesygepleje, genoptræning og vedligeholdelsestræning, hjælpemiddelområdet, forebyggelse og sundhedsfremme mv. Af hensyn til den løbende koordinering af kapacitet mellem sektorerne udveksles information om aktivitetsmønstret i sygehusregi, kommuner og almen praksis. I sundhedsaftalens samarbejdsfora foregår en løbende orientering og dialog om væsentlige ændringer i aktivitet og kapacitet, herunder samarbejde om afklaringen af de nærmere forudsætninger og konsekvenser for parterne i samarbejdet. For sygehusenes vedkommende handler det om ændringer i behandlingsaktivitet og/eller væsentlige ændringer i behandlingsmetoder, og for kommunerne om væsentlige ændringer i struktur, kapacitet, serviceniveau og kvalitetsstandarder i forebyggende ydelser, hjemmesygepleje og sundhedsplejen, korttidstilbud (rehabiliterings-, trænings-, pleje- og aflastningstilbud). Aktivitetsforudsætninger i den økonomiske planlægning Regionen orienterer primo året kommunerne og almen praksis om forventningerne til det 18 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

74 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED kommende års udvikling i aktivitet, baseline, aktivitetsvækstkrav og medfinansiering for de enkelte sygehusområder og for praksisområdet. Sygehusene orienterer løbende kommunerne og praksisplanudvalget om eventuelle forventede større aktivitetsændringer. Kommunerne orienterer tilsvarende sygehusene og praksis om forventede ændringer i aktiviteter og service. Fælles analysearbejde Region Sjælland, kommunerne og almen praksis forpligter sig til at medvirke i fælles analysearbejder, blandt andet med henblik på at beskrive sandsynlige konsekvenser for aktivitet og økonomi på tværs af sektorerne ved ændringer i opgavevaretagelsen for derigennem at understøtte en samordnet udvikling af sundhedsvæsenet. Opfølgning Det vurderes løbende: om udvekslingen af data og aktivitetsforudsætninger mellem sygehus, praksis og kommuner fungerer efter hensigten om den fornødne koordinering af kapacitet har kunnet sikres og om de ønskede analyser har kunnet tilvejebringes Opgaveoverdragelse og delegation Vi ønsker, at opgaver overdrages planlagt og styret mellem parterne. Samarbejdet om opgaveoverdragelse og delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed er beskrevet i Værktøjskassen. Vi vil udvikle en Business case-model, der understøtter vores mulighed for at træffe beslutninger med et samlet økonomisk perspektiv Vi vil udvikle værktøj til at standardisere og sikre klarhed om jura i forhold til udveksling af data på tværs af sektorer, blandt andet til kvalitetsudvikling i tværsektorielle projekter 1.6. Sundheds-it og digitale arbejdsgange Sammenhæng og kvalitet i sundhedsvæsenet skal understøttes af velfungerende sundhedsit og digitale arbejdsgange. Hurtig adgang til relevante oplysninger og mulighed for at dele data på tværs af sektorer er afgørende for et godt og sikkert forløb for borgeren. Sundheds-it skal samtidig bruges som grundlag for at inddrage borgeren i egen behandling for eksempel i form af tværsektoriel telemedicin, til at følge op på indsatser og pege på, hvor der er behov for forbedringer. Sundheds-it skal derfor udvikles i fællesskab. De løsninger, vi satser på, skal give mening for alle parter; sygehusene, den kommunale sundhedssektor, praksissektoren og borgeren. Vi betragter digitaliseringsprojekter som et væsentligt element i organisationsudvikling. Digitaliseringsprojekterne handler derfor ikke blot om at etablere en teknisk løsning, men i høj grad om organisatorisk forankring, relevant udbredelse, korrekt og rettidig anvendelse SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

75 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED samt om at sikre indholdsmæssig kvalitet i det sundhedsfaglige indhold. i regionen og beskriver sammenhængen til nationale strategier (se Værktøjskassen). 9 TeleCare Nord projekt. Det er en central opgave i samarbejdet at sikre implementering og organisatorisk forankring af allerede igangsatte initiativer. En digital løsning er først fuldt implementeret og organisatorisk forankret, når den teknisk fungerer og anvendes i den sammenhæng og af de personer, som løsningen er tiltænkt. Vi ønsker desuden at prioritere nye, fælles digitaliseringsprojekter. Alle initiativer understøtter sundhedsaftalens overordnede målsætninger eller elementer heraf. Ambition og prioritering Vi følger Den Nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Dertil kommer udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering med fokus på KOL-patienter 9 samt understøttelse af eventuelt identificerede udviklingsbehov i regionen. Vi vil bruge udviklingsressourcerne bedst muligt, og sammenhængen til nationale strategier sikrer, at vi ikke skal opfinde den dybe tallerken i alle regioner. Målsætningen er ambitiøs. En del af de initiativer, der iværksættes som et led i udmøntningen af den nationale strategi, vil være rammesættende, mens andre vil fungere som beslutningsgrundlag for fremtidige initiativer. Atter andre er helt konkrete digitaliseringsinitiativer. Tilslutning til realisering af initiativer under National strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet vil forudsætte prioritering af økonomiske ressourcer herunder også anvendt tid for de medarbejdere, der skal gennemføre initiativerne. Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Den konkrete prioritering og igangsættelse af projekter sker ved beslutning truffet på basis af en regional/kommunal business case, der gør det muligt at foretage en samlet prioritering af indsatser, forventede gevinster og økonomiske konsekvenser ved de foreslåede initiativer. Finansiering af initiativerne vil indgå i beslutningsgrundlaget. Handleplan for Sundhedsit og digitale arbejdsgange udpeger en række konkrete initiativer for digitaliseringsindsatsen Vigtige elementer i Handleplanen er: Fuld korrekt anvendelse af alle MedCom-standarder i kommunikationen mellem sygehuse, kommuner og praksissektoren. Forudsætter en særlig indsats i samarbejdet mellem kommuner og sygehuse om den psykiatriske patient. Standardiseret anvendelse af sundhed.dk til formidling af tilbud til borgeren. Fuld korrekt anvendelse af Fælles Medicin Kort på sygehuse, i kommuner og praksissektoren. Forankring af entydigt ansvar Ansvaret for teknisk implementering, organisatorisk forankring samt overdragelse af den digitale løsning til driftsorganisationen ligger i en tværsektoriel projektstyregruppe. Ansvar for opfølgning på relevant udbredelse, korrekt og rettidig anvendelse af den digitale løsning samt opfølgning på den faglige kvalitet af det indhold, som den digitale løsning formidler ligger i samarbejdsorganisationen for Sundhedsaftalen. Opfølgning på relevant udbredelse og anvendelse af digitale løsninger sker ved monitorering af aftalte målepunkter. Sundhedsplatformen Regionens anskaffelse af ny klinisk it-arbejdsplads Sundhedsplatformen rummer muligheder for det tværsektorielle samarbejde, der endnu ikke er fuldt afdækkede. Der skal sikres en sammenhæng til den nye platform, som regionen vil ibrugtage i løbet af aftaleperioden. Vi vil udmønte Handleplan for sundheds-it og digitale arbejdsgange 20 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

76 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED DER ER BEHOV FOR MERE SMIDIGE SAMARBEJDSRELATIONER 2. OBLIGATORISKE INDSATSOMRÅDER De tidligere sundhedsaftaler indeholder beskrivelser af, hvordan vi sikrer god overlevering mellem aktørerne med rammer for, hvordan og hvornår aktørerne skal kommunikere. Der har for eksempel været særlig fokus på at have aftaler om varsling af udskrivelser. Ligesom aftaler om tilgængelighed i form af telefontid og kommunikationsformer (telefon, fax, mail og andre elektroniske værktøjer) har været bærende elementer for at kunne samarbejde. Ambitionerne for denne 3. generationsaftale rettes mod, hvordan vi i et smidigt samarbejde på tværs af sektorer skal bidrage til at sikre det sammenhængende borgerforløb. Der er behov for mere smidige samarbejdsrelationer, som kan håndtere organisatoriske ændringer i én sektor og de konsekvenser, det kan have for borgerens forløb. Det giver for eksempel ikke mening at have aftaler om flere døgns varsling før udskrivelse, når borgerne i stigende grad indlægges på korttidsafdelinger, hvor målet er, at borgeren skal udredes og behandles inden for et døgn. Tilgangen hviler først og fremmest på initiativer, der understøtter et samarbejde struktureret omkring fagligt indhold i de enkelte forløb, hvor roller og ansvar er tydeliggjort, og hvor der er skabt grundlag for målrettet opfølgning og kvalitetssikring. Der er med andre ord tale om en omfattende ændring i tilgang i forhold til de foregående sundhedsaftaler. De obligatoriske indsatsområder er: Genoptræning og rehabilitering, Behandling og pleje og Forebyggelse Genoptræning og rehabilitering Centralt for samarbejdet omkring genoptræning og rehabilitering er, at alle borgere med nedsat funktionsevne relateret til somatisk og/eller psykisk sygdom, som har behov for genoptræning og/eller rehabilitering, får tilbudt et sammenhængende og velkoordineret forløb af høj faglig kvalitet. Indsatsområdet er i mange sammenhænge tæt koblet til indsatsområderne Behandling og pleje og Forebyggelse, da mange borgere i genoptrænings- og rehabiliteringsforløb ligeledes kan være i et samtidigt behandlingsog /eller forebyggelsesforløb. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

77 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Definitioner Sundhedsstyrelsen definerer formålet med genoptræning på følgende måde: Formålet med genoptræning er, at patienten/ borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, så man kan vende tilbage til sin hverdag på den bedst mulige måde. Genoptræning kan foregå under indlæggelse på sygehus, efter udskrivelse fra sygehus og også uden forudgående indlæggelse på sygehus 10. Vi tager udgangspunkt i det rehabiliteringsbegreb der er beskrevet i Hvidbogen om Rehabilitering 11 : Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Der kan derfor være overlap mellem genoptrænings- og rehabiliteringsforløb, ligesom metoder og tilgange kan gå på tværs. Mål og retning for indsatserne opstilles i samarbejde med borgeren, dennes netværk og relevante faglige indsatser fra både region, kommune og almen praksis. Referenceramme og tilgang til borgeren Fælles mål og retning i indsatsen på tværs af sektorer og forvaltninger forudsætter en fælles afklaring af ressourcer og muligheder. Vi anvender WHO s International Classification of Functioning (ICF) som referenceramme i arbejdet med rehabilitering 12. Vi har en sundhedspædagogisk tilgang til samarbejdet med borgeren. Når tilgangen er sundhedspædagogisk, er udgangspunktet hele borgerens liv ikke kun den eller de sygdomme, som borgeren har. Borgerens egen definition af det gode liv og deres egne livsværdier respekteres. Derved involveres borgere, pårørende og netværk som aktører både i målsætningen for rehabilitering og i beslutningen om, hvilke indsatser der skal iværksættes. I psykiatrien er recovery blevet en naturlig reference i behandlingen, hvor det grundlæggende mål er at hjælpe den enkelte videre i livet ved at fokusere på selvbestemmelse og involvering. Recovery drejer sig ikke om en bestemt teknik, men handler i høj grad om et paradigme, der forudsætter et bredt udgangspunkt. I behandling og støtte af den enkelte, er fokus også på psykologiske og sociale faktorer, der har afgørende betydning for muligheden for at komme sig og komme videre i livet 13. Vi vil udarbejde forløbsbeskrivelse for rehabilitering, herunder henvisningspraksis, med henblik på at styrke samarbejdet om fælles målsætninger på tværs af sektorer og forvaltningsområder 14 Styrket sammenhæng og koordination Målet for genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen er sammenhængende og effektive genoptrænings- og rehabiliteringsforløb for borgeren. Tilrettelæggelsen af indsatserne skal understøtte borgerens mestringsevne og selvstændighed ved funktionstab eller risiko for funktionstab. Vi skal sikre klarhed over, hvem der er ansvarlig for at levere genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen. Det entydige ansvar aftales undervejs, også ved skift i koordineringsansvar. Sygehus, kommune og almen praksis bidrager hver især til udredningen af borgerens funktionsevne, genoptræningsbehov, rehabiliteringsbehov og -potentiale. Alle gør denne viden tilgængelig for øvrige relevante aktører så tidligt som muligt med udgangspunkt i de generelle forløbsbeskrivelser 15. Tværsektorielle genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser i form af tidlige og målrettede indsatser skal være med til at forebygge udvikling eller forværring af kronisk sygdom. Et væsentligt element i indsatsen vil være at un- 22 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

78 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED derstøtte, at tilknytningen til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet fastholdes. Med reformerne på arbejdsmarkedet (kontanthjælp, førtids- og fleksjob samt sygedagpenge) er behovet for en styrket koordinering både mellem forvaltningsområder og mellem sektorer om den helhedsorienterede indsats overfor den enkelte borger øget. Reformerne indebærer nye strukturerede samarbejder mellem kommuner og region. Vi vil tilbyde borgere og pårørende undervisning, der giver redskaber, som øger mulighederne for at skabe et selvstændigt og meningsfyldt liv og medvirker til at forebygge tilbagefald (psykoedukation) Vi vil følge erfaringerne fra samarbejdet på tværs af forvaltningsområder og sektorer i relation til reformerne på beskæftigelsesområdet for at afklare om principperne herfra kan udbredes til andre områder i det tværsektorielle samarbejde Særlige målgrupper Vi har særligt fokus på borgere med nedsat funktionsevne, som ikke mestrer eget liv og har behov for støtte til at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Det gælder følgende målgrupper: Borgere med hjerneskade Borgere med demens Borgere med misbrug og somatisk sygdom Borgere med dobbeltdiagnose 16 Borgere med kronisk sygdom Borgere med multisygdom 17 Borgere med psykiske sygdomme Børn med funktionsnedsættelse og kronisk sygdom Børn med psykiske symptomer Samarbejde med fokus på sammenhæng og tidlig inddragelse Vi inddrager hinanden tidligt og løbende i både genoptrænings- og rehabiliteringsforløb for at styrke, at samtidige indsatser på tværs af sektorer og forvaltningsområder er koordinerede, og ansvaret for forløbet er aftalt og tydeligt placeret. 11 Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet; ICF: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/ laegehaandbogen/socialmedicin/socialmedicin/ funktionsevne/funktionsevne-vurdering-og-icf/ 13 Regeringens udvalg for psykiatri: En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser; Se Værktøjskassen. 15 Se Værktøjskassen. 16 Borgere med misbrug og psykisk sygdom 17 Multisygdom: Forekomst af to eller flere langvarige sygdomme hos den samme patient 10 Sundhedsstyrelsen: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/behandling-og-rettigheder/genoptraening-og-rehabilitering/genoptraening SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

79 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Væsentlige professionelle aktører er inden for følgende områder: Region Sengeafsnit Tværgående afdelinger (her ergo- og fysioterapeuter) Ambulatorier/ psykiatriske klinikker/ distriktspsykiatri Arbejdsmedicinsk klinik Sociale tilbud Kommuner Træningsområdet Beskæftigelsesområdet Misbrugsområdet Undervisningsområdet Socialområdet (myndighed børn, unge og voksne) Socialpsykiatrien og sociale botilbud Sundhedsfremme og forebyggelse Hjemmeplejen/ -sygeplejen Sundhedsplejen Almen praksis/ speciallægepraksis/ psykologer/ praktiserende fysioterapeuter/ kiropraktorer/ fodterapeuter Borgere kan have samtidige rehabiliteringsog/eller genoptræningsforløb på tværs af sektorer og lovgivningsområder. Ansvarsfordelingen mellem sektorer, som beskrevet nedenfor, er defineret af flere forskellige lovgivninger. I samarbejdet om den fælles borger tager vi udgangspunkt i forløbstænkningen og borgerens plan for at skabe sammenhæng på tværs af lovgivningsområder til gavn for borgeren. Differentiering af genoptrænings- og rehabiliteringstilbuddet Borgerens behov for genoptræning med baggrund i både patientens egen og den lægefaglige vurdering beskrives i en genoptræningsplan, der også beskriver om genoptræningen skal være almen genoptræning eller genoptræning på specialiseret niveau Behov for rehabilitering på specialiseret niveau beskrives også ved en genoptræningsplan. Dette gælder også patienter, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling. Sygehusene er ansvarlige for genoptræning, under indlæggelse og genoptræning på specialiseret niveau efter udskrivning, såfremt særlige kriterier er til stede. Denne opgave er karakteriseret ved at kræve medvirken på speciallægeniveau, af specialiseret tværfaglighed og/eller at patientsikkerhedsmæssige hensyn kræver tilstedeværelse af hospitalsudstyr og/eller kliniske støttefunktioner. Sygehusene er ved udskrivning af patienter med behov for specialiseret rehabilitering ansvarlige for at udfylde en genoptræningsplan til rehabilitering på dette niveau. Heri beskrives patientens samlede funktionsevne samt behov for rehabiliteringsindsatser. Der kan i genoptræningsplanen anbefales metode, omfang og karakter af den videre indsats. Den specialiserede rehabilitering foregår på få enheder, for nogle patientgrupper kun ét til to steder i landet. Rehabilitering i sygehusregi og genoptræning på specialiseret niveau retter sig mod sygdom og behandling. Kommunerne er ansvarlige for almen genoptræning på basalt og avanceret niveau og har ligeledes ansvar for, at andre relevante rehabiliteringsindsatser til genoptræningspatienter på avanceret niveau iværksættes. Genoptræning på avanceret niveau kan ske i samarbejde med både sygehus og særlige rehabiliteringsenheder. Derudover har kommunerne ansvaret for rehabiliteringsindsatser efter den sociale lovgivning, lovgivningen på beskæftigelsesområdet og lovgivningen på undervisningsområdet. Almen genoptræning retter sig mod hverdagslivet og fremtiden. Almen praksis har en væsentlig rolle ved tidlig opsporing samt identifikation, registrering og opfølgning på borgerens risikofaktorer. Hvis den praktiserende læge vurderer, at borgeren har behov for genoptræning og/eller rehabilitering, henvises patienten til relevant tilbud i kommunalt regi, tilbud hos privatpraktiserende terapeut eller eventuelt tilbud i sygehusregi. Henvisningen sker ud fra en individuel vurdering. Herudover har almen praksis mu- 24 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

80 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED lighed for at varetage konkrete forebyggende interventioner. Hvis en borger, henvist af praktiserende læge, ikke tilbydes den foreslåede indsats, informeres praktiserende læge om årsagen, så alternative løsninger kan sættes i værk. Ingen borger må efterlades mellem to stole. Samarbejdet om genoptræning er beskrevet i Værktøjskassen. Genoptræningsforløbet iværksættes hurtigst muligt, gerne på baggrund af en fælles faglig vurdering. Vi vil udvikle og afprøve modeller for systematiske, samtidige tværsektorielle udredningsforløb Vi vil identificere og udbrede velfungerende løsninger mellem psykiatri og somatik Kommunikation Systematisk og struktureret kommunikation er et væsentligt udviklingsområde i aftaleperioden. Tværfaglig og tværsektoriel kommunikation omkring identificerede rehabiliteringsbehov og iværksatte rehabiliteringsindsatser foregår via flere forskellige kanaler, afhængig af den konkrete borgers situation og de konkrete aktører. Kommunikationen skal sikre, at identificerede rehabiliteringsbehov videregives til relevante parter, ligesom iværksatte, evt. samtidige, rehabiliteringsindsatser koordineres. Genoptræningsbehov for både almen genoptræning og genoptræning på specialiseret niveau kommunikeres via den elektroniske genoptræningsplan (MedCom). Kvalitet og monitorering Der er behov for et øget fokus på valide ensartede data på tværs af sektorer med henblik på at vurdere, hvorvidt målsætningen for genoptrænings- og/eller rehabiliteringsindsatsen nås og med hvilken effekt for borgeren. Vi tager udgangspunkt i de nationale indikatorer for monitorering af sundhedsaftalen og lokalt definerede kvalitetsmål, og vi vil benytte os af eksisterende registreringer. De konkrete monitoreringsindsatser beskrives i Værktøjskassen. Vi vil udvikle samarbejdet omkring fælles monitorering af rehabiliteringsområdet, herunder monitorering af kvalitet i indsatsen med udgangspunkt i den borgeroplevede kvalitet og, hvor det er muligt, sundhedseffekter Vi vil udvikle fælles metoder for prioritering til rehabiliteringsindsatser Vi vil styrke forskningen og evidensen på genoptrænings- og rehabiliteringsområdet gennem etablering af et ph.d. forløb med fokus på tværsektoriel rehabilitering Rehabiliteringsbehov på specialiseret niveau formidles via en genoptræningsplan Vi vil udarbejde aftaler for den fælles digitale kommunikation på rehabiliteringsområdet via MedCom Vi vil udvikle og udbrede forløb for pårørende til patientgrupper som for eksempel forældre til børn med medfødte misdannelser, alvorligt sindslidende og alvorligt syge SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

81 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED MÅLET MED PLANEN ER, AT DEN ENKELTE BORGER OG DENNES NETVÆRK OPLEVER SAMMENHÆNG OG KVALITET 26 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

82 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Hjælpemidler og behandlingsredskaber For at sikre, at borgeren får de rette behandlingsredskaber og hjælpemidler, skal det i forbindelse med udskrivning aftales, hvilke remedier der er nødvendige for borgerens videre behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering, herunder ansvar og tidspunkt for udlevering 18. For at understøtte samarbejdet om hjælpemidler og behandlingsredskaber, vedligeholdes Afklaringsskemaet 19, som er parternes lokale værktøj i fortolkningen af Afgrænsningscirkulæret, løbende. I samarbejdet skal der lægges vægt på borgere med særlige behov. Det kan f.eks. være patienter med hurtigt fremadskridende eller svære kroniske lidelser og børn med alvorlig sygdom eller handicaps. Der skal gives information til borgeren om, hvilken service der kan forventes, herunder om der er egenbetaling og hvilke regler der er for tilbagelevering af behandlingsredskaber og hjælpemidler. Samarbejde De overordnede principper for arbejdsdeling mellem region og kommuner vedr. behandlingsredskaber og hjælpemidler er følgende: Regionen har ansvar for: Hjælpemidler til brug i en midlertidig periode Apparatur og behandlingsredskaber, som led i behandlingen Kommunerne har ansvaret for: Hjælpemidler til varigt brug Boligindretninger ved varigt behov Nødvendige arbejdsredskaber i hjemmet til brug for kommunalt ansatte og deres arbejdsmiljø Borgeren er i visse situationer selv ansvarlig for at anskaffe hjælpemidler, apparatur og behandlingsredskaber. Se hvilke i Værktøjskassen. I Afklaringsskemaet gives en oversigt over arbejdsdelingen mellem region, kommune og egen læge/speciallæge. Skemaet beskriver, hvem der har ansvar for at vurdere og levere hjælpemidler og behandlingsredskaber/apparatur samt om borgeren selv skal betale for hjælpemidlet. Forløbsbeskrivelsen for stationært og ambulant behandlingsforløb beskriver den kommunikation og de rammer, som er aftalt mellem kommuner, sygehus og almen praksis i samarbejdet omkring og formidlingen af behandlingsredskaber og hjælpemidler. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Med baggrund i Kræftplan III og det nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har vi udarbejdet en fælles implementeringsplan for forløbsprogrammet (se Værktøjskassen). Målet med planen er, at den enkelte borger og dennes netværk oplever sammenhæng og kvalitet i sundhedsydelser og tilbud. Herudover skal planen sikre sammenhæng med den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet, herunder kræftpakkerne. Forløbsprogrammet implementeres i aftaleperioden i kommuner, almen praksis og på sygehuse. Almen praksis skal bidrage til, at kræftpatienter er hurtigt udredt og behandlet i henhold til pakkeforløbene. Den palliative indsats Palliation omhandler den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelse for mennesker ramt af livstruende sygdom (for eksempel lungesygdom, hjertesvigt, kræft, kronisk nyresygdom og neurologisk sygdom). Formålet med den palliative indsats lægger sig op ad Verdenssundhedsorganisationens (WHO s) definition:» at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art«. (2002) Se forløbsbeskrivelse i værktøjskassen for stationært og ambulant forløb. 19 Findes i Værkstøjskassen suppleret med en uddybende præcisering 20 Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for den palliative indsats (2011), s.11 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

83 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Palliativ indsats tilrettelægges ud fra borgerens behov med udgangspunkt i, at indsatsen også omfatter pårørende. Den tidlige palliative indsats er ofte en del af anden behandling. For borgere, der bliver helbredt, afsluttes den palliative indsats på dette tidspunkt. For borgere, der ikke bliver helbredt, kan der opstå flere og nye behov, som kræver ny palliativ indsats. Palliation kan altså dels være en del af en behandling, og dels betragtes som en rehabiliterende indsats over for mennesker med livstruende sygdom. Behovet for palliativ omsorg kan variere meget i den enkelte borgers forløb og fra borger til borger. Den palliative indsats inddeles i tre faser 21 : Tidlig palliativ fase (kan vare år). Patienten er i målrettet livsforlængende og eventuelt helbredende behandling. Indsatsen sker tidligt i forløbet og som regel som led i den almindelige behandling, omsorg og pleje af patienten og de pårørende. Sen palliativ fase (varer måneder, hvor helbredende behandling er ophørt). Behandlingen går fra helbredelse eller behandling til lindrende karakter. Terminal fase (varer dage til uger, hvor patienten i den sidste tid er døende). Målet vil være en så god livsafslutning som muligt for både patient og pårørende. Efter patientens død består evt. palliativ indsats i støtte til de efterladte. Med Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2011 inddeles den palliative indsats i hhv. basal og specialiseret indsats. Den basale indsats varetages af den del af sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave for eksempel almen praksis, kommuner og sygehusafdelinger. Den specialiserede indsats varetages af de dele af sundhedsvæsenet, der har palliation som hovedopgave for eksempel palliative team, sygehusenes palliative afdelinger og hospice. Den palliative indsats involverer aktører på tværs af sektorerne, hvilket fordrer et tæt og velkoordineret samarbejde med udgangspunkt i den enkelte borgers situation. Ved palliativt behov tildeles patienten en palliativ tovholder. Funktionen som tovholder for den basale palliative indsats på sygehuset varetages af speciallæger og sygeplejersker. Funktionen som tovholder for den specialiserede palliative indsats på sygehusene varetages af det palliative team. Kommunikation og samarbejde er beskrevet i Forløbsbeskrivelsen for stationært forløb 22. Vi vil implementere forløbsbeskrivelsen for stationært forløb Vi vil højne kompetenceniveauet blandt personale med varetagelse af opgaver inden for den palliative indsats, med særlig fokus på at løfte det basale niveau, og styrke adgangen til støtte fra specialiseret niveau Vi vil følge erfaringer med projekt om telefonvagt for palliative patienter, der er tilknyttet Afdeling for Lindrende Indsats, palliativt team og for patienter indlagt på Svanevig Hospice og Hospicegården Filadelfia, med henblik på videre udrulning Vi vil afprøve et fælles, webbaseret screeningsværktøj til systematisk behovsvurdering ved alle sektorovergange 28 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

84 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED 2.2. Behandling og pleje Smidigt og velkoordineret samarbejde Behandling og pleje er en del af den samlede indsats, der via den politiske strategi skal føre os frem mod den politiske vision Fælles om bedre sundhed. Strategiens dimensioner Mere sundhed til flere, Borgeren som partner, En borger - én plan og Et integreret og borgernært sundhedsvæsen adresseres i de følgende afsnit under fire hovedmålsætninger, der håndterer konkrete udfordringer eller udviklingsinitiativer i samarbejdet. Styrkelse af borgerens mestringsevne Borgeren som partner Som det også fremgår af afsnittene om»genoptræning og rehabilitering«og»forebyggelse«vil vi udvikle bedre rammer og større fælles faglighed om en rehabiliterende tilgang til opgavevaretagelsen på tværs af somatik og psykiatri. En tilgang, hvor vi bedst muligt sikrer borgerens mulighed for at tage ansvar som partner i eget forløb. Borgerens forudsætninger for at indgå aktivt i eget forløb er baseret på, at nødvendig viden for at kunne træffe beslutninger er til stede i en form, der kan forstås. Dette stiller krav til alle aktører i et forløb om at kommunikere ud fra modtagerens forudsætninger. Vi vil udbrede fælles sundhedspædagogisk tilgang til frontpersonale Vi vil designe formidlingsveje og måder at inddrage borgerne Vi vil samarbejde med borgerne om at kvalificere og udvikle informationsmateriale, der skal understøtte borgerens beslutningsmuligheder Kobling af rigtig patient, rigtig aktør, rigtigt forløb For at sikre patienten det optimale forløb i samarbejdet med sundhedsvæsenets aktører er det nødvendigt at sikre overblik over det samlede forløb og sikre, at det rette hold af aktører sættes fra start. Samarbejdet med og om patienten i forbindelse med et behandlings- og plejeforløb starter ved første behandlingskontakt. Det vil sige, når mere end én sundhedsfaglig og/eller socialfaglig aktør (kommune, praktiserende læge, sygehus) er involveret i forløbet. Det skal ske ved, at kommune og praktiserende læge begynder forberedelsen til at modtage patienten efter udskrivelse allerede i begyndelsen af patientens indlæggelse. Det kræver, at sygehusene ved indlæggelsen skaber de første kontakter til både kommune og praktiserende læge med de relevante informationer, der er nødvendige for at kunne forberede en god modtagelse af patienten efter udskrivelse, og for at sikre flow i forløbet både før, under og efter indlæggelse. For fagligt at understøtte forløbstanken udarbejdes der en række forskellige forløbsbeskrivelser (se Værktøjskassen). Forløbsbeskrivelserne beskriver kommunikationsveje i samarbejdet om patientens forløb, og hvordan den enkelte aktør på ethvert givet tidspunkt skal involvere og kommunikere med en anden aktør. Samtidig giver forløbsbeskrivelserne den enkelte aktør mulighed for at overskue det samlede forløb og dermed forudse næste skridt. Dette skal bidrage til en øget dynamik i forløbet, hvor aktører byder ind samtidigt og på skift - hele tiden med det for øje at sikre flow i det samlede forløb. Borgerens plan Forløbsbeskrivelsen tilpasset den konkrete patient udgør det samlede overblik og planen for forløbet. På baggrund af den tilpassede forløbsbeskrivelse udformes Borgerens plan. Borgerens plan er en samlet oversigt over fælles overordnede mål, aftaler og kontakter. Planen sikrer borgeren som patient overblik over eget forløb. Borgerens plan følger borgeren og opdateres løbende. 21 Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for rehabilitering i forbindelse med kræft. 22 Findes i værktøjskassen. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

85 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Vi vil udvikle et værktøj til borgerens eget overblik over forløb og aktører; Borgerens plan. Værktøjet indeholder fælles mål og aftaler Forløbsbeskrivelser Forløbsbeskrivelserne udarbejdes med udgangspunkt i forskellige typer af forløb på tværs af sektorer. Dels for generelle forløb, hvor kommunikationen primært foregår via den etablerede kommunikation i MedCom, og dels for øvrige forløb. Kendetegnende for øvrige forløb er, at kommunikationen mellem sektorerne adskiller sig fra den etablerede kommunikation via MedCom. Der er derfor behov for at aftale eller udvikle specifikke kommunikations- og samarbejdsaftaler for disse forløb. Samarbejdet om de psykiatriske patienter er kun i begrænset omfang dækket af MedComløsninger, og har derfor en særlig opmærksomhed i udviklingen af forløbsbeskrivelser. I afsnittet om Sundheds-it og digitale arbejdsgange er den fælles strategi for udvikling af nye kommunikationstiltag baseret på MedComstandarder beskrevet. Kommunikation med ikke sundhedsfaglige, der bidrager i borgerens forløb, skal sikres. Her påhviler der henholdsvis kommune, sygehus og praktiserende læge et særligt ansvar for at være opmærksomme og tilgængelige for samarbejde med disse aktører (skolelærere, politibetjente mv.). 30 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

86 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Vi vil samarbejde med udgangspunkt i forløbsbeskrivelser for: Stationære forløb (somatik og psykiatri) Dækker alle stationære forløb uanset indlæggelsens varighed, medmindre der er udarbejdet en specifik forløbsbeskrivelse (se listen nedenfor) Ambulante forløb Akut ambulante forløb - skadestue Patienter med flere samtidige forløb Klarhed om den fælles plan, ansvar og opgaver i et samtidigt og sammenhængende forløb. Patienter fra børne- og ungdomspsykiatrien Tæt samarbejde mellem Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen, den praktiserende læge og børne- ungdomspsykiatrien. Behov for specifik beskrivelse af henvisningspraksis, herunder rådgivning til kommunen og den praktiserende læge. Patienter med dobbeltdiagnose (psykiatrisk lidelse og misbrug) Tæt samarbejde mellem psykiatrien, socialpsykiatrien, kommunale misbrugscentre og den praktiserende læge. Patienter med misbrug Forløb for gravide og nyfødte Tæt samarbejde mellem den praktiserende læge, fødeafdeling og jordemoder samt den kommunale sundhedspleje. Sårbare og udsatte borgere, der ikke kan tage vare på eget liv Behov for mere koordinering og styring af forløb. Patientgruppen kan ikke på samme vis som andre patientgrupper inddrages som partner, der tager ansvar i eget forløb. Vi vil evaluere forløbsbeskrivelserne minimum 1 gang årligt Hidtidige aftaler om varsler erstattes af de nye aftaler om forløbsbeskrivelser. Med afsæt i forløbsbeskrivelserne åbnes der nye muligheder for, at de relevante samarbejdsfora kan følge op på kvaliteten af de forskellige forløb, bidrage til udvikling af nye forløb og afdække, hvor og hvornår der er behov for nye fælles udviklingstiltag, for eksempel fælles skolebænk på tværs af sektorerne. Sikre tidlig opsporing og tidlig, rette indsats Forløbsbeskrivelserne bidrager til at skabe overblik over det samlede forløb og skærper dermed opmærksomhed på at sikre tidlig opsporing og tidlig rette indsats. Forudsætningen for tidlig opsporing og indsats er, at borgerne er kendte, der hvor der er behov for, at de er kendte blandt relevante aktører. For at dette kan ske, er det vigtigt, at der er klarhed over kommunikationsvejene i de interne samarbejdsrelationer inden for de enkelte sektorer såvel som mellem sektorerne. Både i sygehus- og kommuneregi er der behov for at forbedre den interne kommunikation. Baggrunden for dette behov er dog forskellig fra sygehus til kommune. Der er derfor også behov for forskellige løsninger. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

87 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED På sygehusene sker der en højere grad af specialisering og som konsekvens af dette er der behov for, at det sikres, at oplysninger udveksles mellem afdelinger og sygehuse, så patientforløbet planlægges hensigtsmæssigt på tværs af specialer. Dette behov imødekommes via Forløbsbeskrivelsen for flere samtidige forløb. Kommunerne er kendetegnet ved forskellige myndighedsområder, blandt andet socialområdet, sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet, der ofte skal arbejde sammen om den samme borger. Der er derfor behov for at få tydeliggjort reglerne for kommunikation og udveksling af oplysninger om borgere på tværs af myndighedsområder. Reglerne beskriver, at der gerne må udveksles oplysninger, blot borgerens tilladelse er indhentet. Den kommunale enhed sikrer, at informationer, der er relevante for at skabe flow i borgerens forløb, deles med øvrige aktører også på tværs af forvaltningsområder, når det er relevant. Den praktiserende læge er ofte første sundhedsfaglige kontakt i et forløb og som sådan ansvarlig for at sikre henvisning til og koordinering med rette aktører for at starte og sikre flow i borgerens forløb. Den praktiserende læge skal have mulighed for at sikre tidlig udredning og som en del af dette, adgang til blodprøvetagning og anden diagnostik mv. For at sikre flow er det en forudsætning, at de enkelte aktører i forløbet er tilgængelige for samarbejdet. Dette gælder, når der er behov for kommunikation i borgerens forløb i forbindelse med, at opgaver og ansvar gives videre, såvel som i sammenhænge, hvor aktører har behov for faglig sparring med aktør i anden sektor for at kunne løfte en opgave i samarbejdet. Forudsætningen for tilgængelighed for kommunikation og kontakt i samarbejdet er, at der er en tydelig vej for kontakt og kommunikation. Vi vil etablere og synliggøre ad hvilke kanaler praktiserende læger, kommunale medarbejdere og sygehuspersonale kontakter hinanden for faglig sparring Vi vil indgå aftaler om, hvordan faglig sparring foregår Vi vil undersøge mulighed for et udviklingsprojekt om tidlig udredning i almen praksis, herunder blodprøvetagning og andre undersøgelser, enten ved udkørende sygehuslaboratorier eller ved at praksis påtager sig opgaven 23 Ved Afdeling for Specialfunktioner Et eksempel herpå er projektet omhandlende shared care i psykiatrien. Her har Psykiatrien 23 indgået en aftale med udvalgte læger i almen praksis om indtil videre i en 2-årig projektperiode at styrke samarbejdet mellem Psykiatrien og almen praksis om patienter med en ikke-psykotisk lidelse, dvs. primært personer med depression, angst og visse funktionelle lidelser. Aftalen har som formål at øge behandlingskvaliteten ved, at regionalpsykiatrien bibringer den praktiserende læge viden og kompetencer inden for den nævnte patientkreds gennem undervisning, supervision og rådgivning. Et sammenhængende sundhedsvæsen 24-7 Forløbsbeskrivelserne tilpasses den enkelte patients situation. Det betyder, at vi i mødet med patienten forholder os til det samlede forløb og sikrer, at de rigtige aktører er samlet og bidrager fra start. En differentieret tilgang til, hvad der skal ske i forløbet, understøttes af en differentieret tilgang til, hvornår der skal kommunikeres i forløbet med henblik på at sikre flow og sammenhæng. En differentieret tilgang, der baseres på rettidighed og nødvendighed. Nødvendigheden relaterer sig til patientens samlede situation, det vil sige sygdom, sociale faktorer mv., og må vurderes i forhold til det konkrete forløb. Nødvendighed kan handle om med hvilket tempo (rettidighed), der skal kom- 32 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

88 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED munikeres for at sikre handling i relation til patientens forløb for at undgå, at der opstår en kritisk situation. I tidligere sundhedsaftaler er kommunikationen beskrevet ens uanset forløb. Eksempelvis skal der for alle patienter udarbejdes en udskrivningsrapport samme dag som udskrivelsen og en epikrise inden for tre hverdage. I visse situationer vil der være behov for hurtigere kontakt, i andre situationer er udskrivningsrapport og epikrise mindre nødvendige, når der har været en løbende kommunikation via plejeforløbsplaner mv. Rettidighed og nødvendighed kræver faglig stillingtagen i det enkelte forløb og erstatter tidligere aftaler om tidsfrister og varslingsbestemmelser. Herudover er kravene til nødvendig kommunikation tydelighed og præcision. Nødvendighed har betydning for, hvordan samarbejdet skal konstrueres, og hvordan kommunikationen forløber. For at sikre rettidig og nødvendig kommunikation skal nødvendighed vurderes på baggrund af et fælles værktøj. Forudsætningen for udviklingen af et fælles værktøj er et stadigt arbejde med fælles begreber og forståelse af disse. Vi vil udvikle fælles prioriteringsværktøj til vurdering af nødvendig kommunikation mellem aktørerne Vi vil udvikle og anvende fælles værktøj til identifikation af behov for vurdering af borgernes funktionsniveau med udgangspunkt i nødvendighed Vi vil evaluere og udvikle grundlaget for Den gode henvisning og Den gode epikrise som basis for kommunikation mellem sygehuslæge og praktiserende læge komme i en situation, hvor han/hun ikke er i stand til at tage vare på sig selv eller sin situation. Dette gælder både børn og voksne. For disse borgere kan skiftet fra hjem til indlæggelse eller anden behandling være et skift, der kan være vanskeligt at klare uden en ekstra hjælp. For disse sårbare grupper har det stor betydning, at der er tale om en hjælp, som borgeren kender og er tryg ved. Der er indgået aftale om pædagogisk bistand fra botilbud under Servicelovens Denne aftale udbygges i aftaleperioden, så den omfatter øvrige relevante områder. I alle tilfælde vil der være tale om en konkret vurdering af behovet for, at hjælp følger borgeren under indlæggelse eller til anden behandling. For borgere, der klarer tilværelsen med hjælp fra en personlig hjælper (Servicelovens 96) aftales det, at hjælperen følger borgeren under indlæggelse eller til anden behandling. Denne aftale tilpasses i takt med, at området udvikles. Medicinhåndtering Intentionen om det sammenhængende sundhedsvæsen 24-7 understøttes af Det Fælles Medicinkort. Det Fælles Medicinkort sikrer, at borgeren og andre aktører til hver en tid har overblik over den rigtige medicin til den rigtige patient. Forudsætningen for, at dette kan ske, er, at alle læger anvender Det Fælles Medicinkort efter gældende aftaler, og at øvrige relevante aktører kender og anvender Det Fælles 24 Aftaleark findes i Værktøjskassen. Medicinkort i deres daglige arbejde. Vi vil udrulle Det Fælles Medicinkort i alle sektorer Vi vil uddanne alt relevant personale i anvendelse af Det Fælles Medicinkort Vi vil benytte Det Fælles Medicinkort som Borgere med behov for ledsagelse Den enkelte borger kan på et tidspunkt i sit liv SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

89 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED REGION værktøj i dialogen med borgeren om en medicin 2.3. Forebyggelse Kommunerne, regionen og almen praksis er i fællesskab ansvarlige for den patientrettede forebyggelse. Denne aftale omhandler i særlig grad vores indsats for borgere under udredning eller med diagnosticeret sygdom og vores samarbejde om at skabe sammenhængende forløb. Det lyse område i figuren nedenfor viser feltet for aftalen. Patientrettet forebyggelse sigter på at undgå, at borgerens sygdom udvikler sig yderligere og på at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer. Nøgleordet er tidlig indsats. ALMEN PRAKSIS TIDLIG OPSPORING EFTER RISIKOFAKTORER - OGSÅ IFT. LIGHED I SUNDHED FX LIVSSTIL KOMMUNE Alle borgere med behov herfor skal tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet, som sætter den enkelte borger i stand til bedst mulig at tage vare på sig selv. Borgerne skal opleve, at deres behov og motivation vurderes individuelt og under hensyntagen til deres livssituation og muligheder. Indsatsen skal ses i tæt sammenhæng med indsatsområderne»behandling og pleje«og»genoptræning og rehabilitering«og derfor bidrage til at optimere det samlede forløb for borgeren. Rettidig kommunikation på tværs af sektorerne er som følge deraf et væsentligt element i forebyggelsesindsatsen såvel som på andre områder. Indsatsen relaterer sig derfor til alle målene i sundhedsaftalens strategi: Mere sundhed til flere, Borgeren som partner, En borger - én plan og Et integreret og borgernært sundhedsvæsen. Det centrale for indsatsområdet er: Det betyder: VI TÆNKER FOREBYGGELSE I ETHVERT MØDE MED BORGEREN At vi systematisk arbejder sundhedsfremmende og forebyggende i alle vores kontakter med borgere At vi med udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og muligheder tilbyder en kontinuerlig forebyggende indsats At vi aktivt inddrager borgeren og dennes nære relationer og omgivelser i vores indsats. Fokus på særlige behov og vigtigheden af tidlig opsporing Patientrettet forebyggelse omhandler således alle borgere i kontakt med os. Vi ved dog, at der er borgere med særlige behov, der er svære at nå med vores tilbud i dag. Nogle borgere har behov for et udvidet tilbud, andre et mere enkelt. Det afhænger blandt andet af borgerens evne til at mestre egen situation. For at øge lighed i sundhed og for at anvende vores ressourcer optimalt, skal vi derfor være ekstra opmærksomme på borgere med særlige behov. Vi skal også have særligt fokus på børn og unge, fordi en tidlig indsats er essentiel. Det er endvidere vigtigt at sikre en god overgang mellem barn og voksen, hvorfor gruppen år også skal have et særligt fokus. Børn og unge Børn og unge (0-18 år) Unge (15-25 år) med kronisk sygdom med nyopstået psykiatrisk sygdom i mistrivsel 34 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

90 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Borgere med særlige behov Borgere omfattet af svangreomsorg Borgere med misbrug Borgere med psykisk sygdom og misbrug Borgere med psykiatriske diagnoser Borgere med anden etnisk oprindelse end dansk Socialt udsatte borgere Borgere med kronisk sygdom Borgere med multisygdom Borgere med nedsat funktionsevne Borgere der skal gennemgå operation Ældre, skrøbelige borgere Vi vil udbygge Helbredsprofilen til flere kronikergrupper, så flere af de borgere, som kan tage vare på egen situation, får et værktøj til håndtering af egen sygdom Samarbejde og sammenhæng i forebyggelsesforløbene Et forebyggelsesforløb kan starte flere steder. Vi vil udvikle og implementere fælles metoder til tidlig opsporing i forhold til målgrupperne Vi vil udvikle og implementere fælles modeller for identifikation af borgere med særlige behov og sikre rette tilbud til rette borger Vi vil udvikle og anvende et fælles screeningsværktøj til identificering af borgere i risiko for genindlæggelser samt fortsætte implementeringen af de igangsatte følgeordninger i hele regionen Vi vil udbrede kendskabet til tilbuddet Tidlig Opsporing af Psykose 25 og udrulle Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forum 26 i hele regionen Vi vil udvikle vores samarbejde om selvmordsforebyggelse blandt børn og unge I almen praksis starter et forebyggelsesforløb ved, at borgeren og den praktiserende læge afdækker et forebyggelsesbehov. Almen praksis foretager den indledende motiverende samtale og iværksætter en eventuel medicinsk forebyggende indsats. Ved yderligere behov henviser almen praksis borgeren til et kommunalt forebyggelsestilbud eller til sygehuset, hvis behovet er et specialiseret tilbud, herunder operation, Tidlig Opsporing af Psykose mv. Når forløbet er afsluttet, enten ved at forebyggelsesaktiviteten er gennemført, eller borgeren er frafaldet, melder kommunen eller sygehuset tilbage til almen praksis. I enkelte forløb kan almen praksis have behov for statusmeldinger undervejs for eksempel i forbindelse med misbrugsbehandling. Almen praksis melder behovet ind i forbindelse med henvisningen til tilbuddet. I kommunen kan et forebyggelsesforløb starte ved, at en borger henvender sig med ønske om at deltage i en forebyggelsesaktivitet, eller ved at kommunalt personale opsporer borgeren. Kommunen informerer og motiverer til en forebyggelsesindsats og visiterer hertil. Efter aftale med borgeren orienterer kommunen egen læge. Såfremt der er behov, motiverer kommunen borgeren til at opsøge egen læge, der sikrer det videre forløb jf. blandt andet forløbsprogrammerne. På sygehuset starter et forebyggelsesforløb, når sygehuset sammen med borgeren afdæk- 25 Tilbud til borgere mellem 15 og 25 år. 26 Tilbud til borgere mellem 0 og 18 år i Holbæk. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

91 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED ker et forebyggelsesbehov i forberedelsen af behandlingsforløbet. Sygehusets informerer, motiverer og henviser borgeren til deltagelse i et forebyggelsestilbud i hjemkommunen eller i et specialiseret tilbud på sygehuset. Ved akutte indlæggelser varetager sygehuset den forebyggende indsats under indlæggelsen. Den danske kvalitetsmodel og de kliniske retningslinjer danner grundlaget for indsatserne på sygehusene og i almen praksis. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker danner grundlaget for den kommunale indsats. Vi udvikler vores tilbud gennem brugerdrevet innovation og med fokus på for eksempel alder og behov frem for lidelse, så vi også kan fastholde borgerne i de konkrete tilbud. Ligeledes samarbejder vi med patientforeninger, frivillige, private og andre offentlige aktører om udvikling og gennemførelse af vores tilbud. For at sikre sammenhæng i vores indsatser øger vi kendskabet til vores respektive tilbud på tværs af sektorerne gennem for eksempel Forebyggelsesnetværket, temaarrangementer, besøg hos hinanden, følordninger, fælles uddannelsesforløb mv. Vi vil udvikle nye og revidere eksisterende forløbsprogrammer for at skabe yderligere sammenhæng i indsatsen for blandt andet de store kronikergrupper Samarbejde om patientuddannelser En væsentlig del af den patientrettede forebyggelsesindsats foregår som uddannelse af patienter og/eller pårørende, og i tæt relation til de fælles forløbsprogrammer (se links i Værktøjskassen) under sundhedsaftalen. Kommunerne og regionen sikrer sammen en høj kvalitet i patientuddannelserne (se Værktøjskassen). Kommunernes rolle og ansvar Patientuddannelser udbydes som hovedregel af kommunerne. Den enkelte kommune har ansvaret for at opfylde de fastlagte fælles rammer, herunder beskrivelserne om indhold og opbygning af den enkelte uddannelse. Patientuddannelserne baseres på Principperne for en sundhedspædagogik i Region Sjælland. Underviserne på patientuddannelserne har derfor kompetencer inden for sundhedspædagogik. Hvis en kommune ikke selv har undervisere med tilstrækkelige faglige kompetencer, indgår kommunen aftale med undervisere fra en anden kommune, regionen, praktiserende læger, apoteker, selvstændige konsulenter mv. En kommune tilbyder som minimum de fælles aftalte patientuddannelser. Såfremt en kommune ikke kan tilbyde en obligatorisk patientuddannelse, skal kommunen indgå en aftale med en nabokommune om optag af borgere på dennes patientuddannelser. Hver kommune sikrer endvidere opdateret information på sundhed.dk til borgere og samarbejdspartnere om den enkelte patientuddannelses lokale udformning og forhold. Kommunerne indleverer evalueringsresultaterne til den fælles database, så det er muligt at vurdere, hvorvidt standarderne for den fælles patientuddannelse efterleves. Den enkelte kommune kan justere, videreudvikle og afprøve patientuddannelser, under forudsætning af at disse også evalueres og indrapporteres til den fælles database. Regionens rolle og ansvar Regionen udbyder løbende kurser i sundhedspædagogik, der honorerer kommunernes behov for uddannelse af undervisere. Regionen sikrer udvikling af en fælles database og en systematisk indsamling af data, så det er muligt at evaluere og vurdere effekterne af de tilbudte patientuddannelser med henblik på kvalitetssikring. Regionen sikrer i den forbindelse videnspredning af resultaterne samt deling af fælles og lokalt udarbejdet materiale om uddannelserne. Er der i de aftalte patientuddannelser fastsat krav om, at særlige faggrupper skal varetage 36 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

92 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED en given undervisning, stiller regionen disse til rådighed (se også afsnittet om regionens rådgivningsforpligtelse). Regionen sikrer, at disse undervisere har kompetencer inden for sundhedspædagogik. Regionen sikrer samtidig en fælles, tilgængelig oversigt over undervisere fra regionen og kommunerne. VI VIL ETABLERE ENSARTEDE PATIENTUDDANNELSER BASERET PÅ EVIDENS OG BEST PRACTICE I ALLE KOMMUNER I REGIONEN VI VIL ETABLERE EN FÆLLES DATABASE TIL SAMLING AF VIDEN OM KVALITET OG EFFEKT AF DE TILBUDTE PATIENTUDDANNELSER VI VIL SIKRE ET KOMPETENT OG SYNLIGT KORPS AF UNDERVISERE PÅ PATIENTUDDANNELSERNE I ALLE DELE AF REGIONEN VI VIL UDVIKLE OG IMPLEMENTERE FÆLLES PATIENTUDDANNELSER OM ALLE STØRRE FOLKESYGDOMME SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

93 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Rådgivningsforpligtelse Regionen yder rådgivning til kommuner og praktiserende læger i forbindelse med forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser. Rådgivningen skal understøtte sundhedsaftalens mål og indsatser. Regionen skal: Vi vil gennemføre sundhedsprofiler hvert 4. år og på denne måde skabe et fælles grundlag for opfølgning på udviklingen i borgernes sundhedstilstand 27 En specialiseret enhed indenfor behandling af MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus - på dansk betyder det methicilinresistente stafylokokker). rådgive omkring tværgående opgaver inden for både den patientrettede og borgerrettede forebyggelse, herunder særligt på det infektionshygiejniske område sikre kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelse i almen praksis og på sygehusene tilvejebringe et overordnet planlægningsgrundlag for den kommunale og regionale forebyggelsesindsats bidrage til videndeling og generering af ny viden inden for forskning i folkesygdomme Regionen stiller specialistviden og ekspertbistand til rådighed efter konkret henvendelse og aftale. Regionen sikrer grundlaget for fælles monitorering, forskning og udviklingsindsatser ved at opsamle erfaringer, best practices og evidens samt facilitering af projekter og netværk. Regionen sikrer i den forbindelse grundlaget for fælles videnspredning blandt gennem workshops, seminarer og temadage samt digitale medier og andet informationsmateriale. Kommunikation er kittet i samarbejdet Vi arbejder ud fra én fælles og digitalt understøttet tilgang til kommunikation. Vi anvender sundhed.dk som informationsportal for vores tilbud, og vi anvender MedCom standarder som basis for vores digitale kommunikation på tværs af sektorerne. Vi vil implementere MedCom standarden for henvisninger fra almen praksis og sygehuse til kommunernes tilbud efter Sundhedslovens 119 og standarden for epikriser til statusmelding fra kommune til almen praksis Vi vil etablere en ensartet praksis for regionens rådgivningsydelser på tværs af hele den regionale virksomhed Vi vil udvikle hygiejneområdet med udgangspunkt i den etablerede MRSA-enhed 27 og i takt med viden og erfaringer på området tilegnes 38 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

94 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED MÅLET ER AT OPNÅ ENDNU MERE KVALITET I SAMARBEJDET, MED BRUG AF FÆRREST MULIGE RESSOURCER 3. UDVIKLINGSPROJEKTER SPILLEREGLER Med afsæt i ønsket om både at konsolidere og udvikle vores samarbejde vil vi sikre størst muligt udbytte af de initiativer, der igangsættes i aftaleperioden, for at realisere aftalens vision og strategi for forbedring. Konsolidering betyder, at vi i alle faser før, under og efter afslutningen af et projekt sikrer sammenhæng mellem udviklingsinitiativer, let adgang til deling af viden og størst mulig spredning af gode erfaringer i daglig drift. Projekter skal igangsættes på et velbelyst beslutningsgrundlag, og gode positive resultater skal kunne omsættes til ny god praksis. Målet er at opnå endnu mere kvalitet i samarbejdet, med brug af færrest mulige ressourcer. Der vil være behov for både at udbrede velafprøvede løsninger med god evidens og for at betræde nye stier for at udforske rammerne for vores samarbejde, evt. i form af pilotafprøvninger i mindre skala eller som forskningsprojekter. Fra vision til projekt Der identificeres årligt få prioriterede fokusområder, som understøtter sundhedsaftalens vision og mål. Fokusområderne udbydes med henblik på indhentning af konkrete projektforslag. De enkelte projekter besluttes igangsat på baggrund af en Business Case 28. Projekterne kan have til formål at implementere veldokumenterede løsninger, men projekterne kan også have til formål at afprøve nye løsninger eller at afprøve kendte teknologier i nye sammenhænge og dermed have mere innovativ karakter. Projektforslag vil ligeledes blive udarbejdet og vurderet med afsæt i nationale og internationale erfaringer, og mulighederne for at indgå i tværgående og europæiske partnerskaber skal fremmes. Endelig skal projektansøgninger beskrive, hvordan projektet kan overgå til drift. Økonomi Projekter kan være finansieret ved forskellige modeller. Regionen og kommunerne kan medvirke i sådanne samarbejder med anvendelse af personaleressourcer, ved medfinansiering eller ved samfinansiering. Desuden skal der arbejdes på at sikre medfinansiering via EU s sundhedsprogrammer. Styring og opfølgning Alle tværsektorielle projekter er forankret på TSS/TSP/TSB-niveau 29 og monitoreres undervejs i projektperioden. Sundhedsaftalens beslutningsfora holdes løbende orienteret om status på fremdrift i projekter. Én gang årligt tages stilling til, hvilke resultater der skal føre til ny, fælles praksis. Formidling og kommunikation På Sundhedsaftalens hjemmeside (www.regionsjaelland.dk/sundhedsaftalen) samles informationer om gennemførte og igangværende, tværsektorielle udviklingsindsatser. Alle afsluttede projekter udfylder læringsnote 30, hvor spredningspotentialet er beskrevet. Udviklingsog samarbejdsorganisationen informeres løbende om udviklingsinitiativer. Vi vil aftale udviklingsplaner for aftaleperioden for 2015/2016 og for 2017/ Skabelon findes i værktøjskassen. 29 Se afsnit om organisering af samarbejdet. 30 Skabelon i værktøjskassen.. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

95 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED VI ER I LØBENDE OG KONSTRUKTIV DIALOG OM AT UDVIKLE VORES SAMARBEJDE 4. ORGANISERING AF SAMARBEJDET Sundhedsaftalens organisation skal sikre en tæt kobling mellem visioner, konkrete aftaler, implementering og opfølgning, fra det politiske og administrative beslutningsniveau til lokale samarbejdsfora. Organisationen understøtter og afspejler værdier, målsætninger og prioriteter i aftalen. Den etableres med udgangspunkt i de opgaver, den skal varetage, det konkrete behov for samarbejde og tilstedeværelsen af de rette kompetencer til at løse opgaverne. Vi skal skabe dynamik mellem det overordnede sundhedssamarbejde og de øvrige dele af organisationen, sammenhæng mellem somatik og psykiatri, og sikre ledelseskraft såvel som repræsentation af relevante parter inden for aftalens fokusområder herunder parter der rækker ud over sundhedsområdet. Organiseringen afspejler ønsket om at skabe rum for udvikling og innovation og om at involvere borgerne i udviklingen af det fælles sundhedsvæsen. Alle grupper har entydig reference til næste, relevante niveau 31. Regionen, kommunerne og almen praksis deltager i alle samarbejdsorganisationens fora. 40 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

96 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Kommunikation på tværs Der tilstræbes størst muligt personsammenfald i de forskellige fora, på de forskellige niveauer Alle fora kan sende spørgsmål af principiel eller konkret karakter til relevante parter i organisationen Alle fora tager på hvert møde stilling til perspektiver for videndeling, og hvem det kan have relevans for Alle mødeplaner, dagsordener, referater og deltagerlister er tilgængelige for alle og holdes opdateret på fælles extranet for sundhedsaftalen Beskrivelse af fora, opgaver og deltagerkreds Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) Sundhedskoordinationsudvalget er det politiske forum for det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Kommissorium er fastlagt i Sundhedsloven, bekendtgørelse og tilhørende vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Styregruppe for sundhedssamarbejde (SAM) 32 Styregruppen for sundhedssamarbejde (SAM) varetager den overordnede styring og koordinering på administrativt niveau. Styregruppen behandler sager af overordnet strategisk betydning for samarbejdet af økonomisk, organisatorisk eller kvalitetsmæssig karakter. Styregruppen har ansvaret for at bringe sager i Sundhedskoordinationsudvalget. SAM mødes 6-8 gange årligt og består af 8 medlemmer fra hhv. region og kommuner samt tre medlemmer fra almen praksis. SAM vælger en fælles ledelse en fra regionen og en fra kommunesiden blandt sine medlemmer, som sammen udgør styregruppens forretningsudvalg. Hvert medlem i SAM har en tovholderfunktion på et samarbejdsområde. Styregruppen kan oprette og nedlægge arbejdsgrupper og kan beslutte at justere samarbejdsorganisationen. Større ændringer forelægges Sundhedskoordinationsudvalget. Sekretariatsfunktionen varetages af region og kommuner i fællesskab. Samarbejdsfora Tværsektorielt Samarbejdsforum for somatik (TSS) og psykiatri (TSP) og for børneområdet (TSB) I TSS og TSP er alle kommuner, sygehuse og almen praksis repræsenteret. Det giver særlige muligheder for regional koordinering, implementering og videnspredning. I TSB er kommuner og sygehuse og almen praksis repræsenteret. TSS, TSP og TSB har følgende hovedopgaver 33 : Identificere og tematisere særlige problemstillinger i samarbejdet, herunder mellem somatik og psykiatri og i forhold til særlige målgrupper Drøfte opgaveoverdragelse og konsekvenser heraf Sikre implementering af Sundhedsaftalen Bidrage med input til strategiske drøftelser i SAM Understøtte videndeling og -spredning af resultater, samarbejdsmodeller, kompetenceudvikling mm. Udarbejde forslag til fælles udviklingsindsatser TSS, TSP og TSB holder 2-4 årlige temamøder. Der planlægges desuden 1-2 årlige fælles temamøder mellem TSS og TSP for at sikre sammenhæng i relevante snitflader mellem somatik og psykiatri. Både TSS, TSP og TSB udpeger en regional formand og en kommunal næstformand blandt sine medlemmer. 31 Grupper inden for for eksempel psykiatri har reference til TSP; grupper med tværgående indhold som for eksempel patientsikkerhed refererer til Styregruppen for sundhedssamarbejde. 32 Svarende til den tidligere Administrative Styregruppe 33 Der udarbejdes kommissorier for alle fora. Indgår i Værktøjskassen SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

97 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Deltagerkredsen er på ledelsesniveau: TSS: 4 regionale, 17 kommunale og 2-3 repræsentanter fra almen praksis. TSP: 5-7 regionale, 17 kommunale og 2-3 repræsentanter fra almen praksis TSB: 5 regionale, 5 kommunale og 1 repræsentant fra almen praksis. Det skal sikres, at relevante parter herunder beskæftigelsesområdet er repræsenteret. Sekretariatsfunktion: TSS: Varetages af regionen TSP: Varetages af region og kommunesiden i fællesskab TSB: Varetages af regionen Kommunale Samarbejdsfora for Somatik (KSS), Psykiatri (KSP Voksne) samt på børneområdet KSS B&U og KSP B&U 34 Deltagerkredsen er på ledelsesniveau. Der sikres en dialog med repræsentanter for brugere og pårørende. Der nedsættes Kommunale Samarbejdsfora B&U i tilknytning til de fire somatiske sygehuse. De lokale samarbejdsfora har følgende opgaver: Sikre lokal implementering af aftalen, herunder samarbejdet om: Borgerforløb Patientsikkerhed Forløbsprogrammer IT, kommunikation og tilgængelighed Drøfte og søge løsninger på problemstillinger i det løbende samarbejde Opfølgning på kvalitetsudvikling, herunder gennemførelse af årlige, tværsektorielle audits Organisering af lokal tværsektoriel kompetenceudvikling Indgå i tværsektorielle projekter Opfølgning på kapacitet og ændringer i opgaveløsning, herunder drøftelse af konsekvenser for samarbejdsparter Indgåelse af lokale aftaler om delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed (omfatter et sygehus, samarbejdende kommuner og praktiserende læger) Udviklingsinitiativer, herunder spredning og implementering KSS er og KSP er mødes 3 gange årligt og samles til et fælles seminar ultimo året, organiseret af Regionshuset og KKR s sekretariat. KSS er og KSP er udpeger en regional formand og en kommunal næstformand. Sekretariatsfunktionen varetages af regionen. Udviklings- og arbejdsgrupper 34 Svarende til de tidligere 4 KSS er og 4 KSP er. 35 Kommissorier i værktøjskassen. 36 USDA i sin nuvæ-rende form. 37 Gruppens suppleres med kompetencer inden for kvalitetsområdet og nyt kommissorium. Udviklingsgrupper Der nedsættes tre faste udviklingsgrupper: 35 Sundheds-it og digitale arbejdsgange 36 (USDA) Økonomi og kvalitet, herunder sundhedsdata 37 (ØSDA) Behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering (BOP) 42 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

98 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Grupperne har reference til Styregruppen for sundhedssamarbejde. Udviklingsgrupperne udarbejder 1-årige handleplaner og afrapporterer 38. Gruppernes formandskaber mødes én gang årligt med Styregruppen for at gøre status for arbejde og drøfte udviklingspotentiale i gruppernes arbejde. tæt dialog træffer beslutninger om fortolkning af sundhedsaftalen. Afklaringsudvalgene kan rådføre sig med udviklingsgruppen for Behandling og pleje, genoptræning og rehabilitering og USDA for faglig sparring og orienterer udviklingsgrupperne om de trufne beslutninger. Udviklingsgrupperne har følgende opgaver: Følge området i sundhedsaftalen, herunder understøtte realisering af implementerings- og handleplanen for aftalen Bidrage med input til Styregruppens strategiske drøftelser om udvikling af området Hver gruppe består af 4-5 regionale, 4-5 kommunale og 1-2 medlemmer fra almen praksis. Grupperne har delt formandskab og organiserer selv deres arbejde. Regionen varetager sekretariatsfunktionen. Afklaringsudvalg Der nedsættes faste afklaringsudvalg: Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Hjælpemidler og behandlingsredskaber Sundheds-it og digitale arbejdsgange Arbejdsgrupper Der nedsættes arbejdsgrupper 39 med specifikke opgaver med udgangspunkt i implementeringsplanen. Der nedsættes som udgangspunkt følgende: Forebyggelse Kvalitetsgruppe i regi af Handleplan for Den Ældre Medicinske Patient 40 Kompetencer og relationer Arbejdsgrupper har reference til SAM. Den enkelte arbejdsgruppe har konkret reference til et medlem af SAM med tovholderfunktion på området. Grupperne har delt formandskab og organiserer selv deres arbejde. Repræsentanter for brugere inddrages i arbejdsgruppernes arbejde. Afklaringsudvalgene har reference til Styregruppen for sundhedssamarbejde. Afklaringsudvalgene har til opgave at: Rådgive om fortolkning af aftalen, som skal sikre, at eventuel tvivl om fortolkning af aftalens indhold ikke går ud over borgeren. Rådgivningen sker med udgangspunkt i relevant lovgivning. Beslutninger træffes hurtigt og i enighed. Ved uenighed kan udvalget bede SAM behandle sagen. Udvalgets sekretær varetager sagsbehandlingen. Vedligehold af katalog over udvalgenes beslutninger varetages af Regionshuset. De trufne beslutninger skal følges. Hvert afklaringsudvalg består af en regional og en kommunal repræsentant, der på baggrund af Tværsektorielle grupper 41 Tværsektoriel demensstyregruppe Tværsektoriel patientsikkerhedsgruppe Tværsektoriel palliationsgruppe Den koordinerende enhed for patientuddannelser Grupperne har reference til Styregruppen for Sundhedssamarbejde. Desuden findes Erfamøder for frontpersonale Netværk (Sundhedsfremme og forebyggelse) En grafisk fremstilling af udviklings- og samarbejdsorganisationen findes i Værktøjskassen. 38 Skabeloner findes i værktøjskassen. 39 Opdateret oversigt over arbejdsgrupper med tilhørende kommissorier findes i Værktøjskassen. 40 Gruppen er nedsat. 41 Kommissorier i Værktøjskassen. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

99 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED VORES SAMARBEJDE SKAL VÆRE TIL GAVN FOR BORGEREN SUNDHEDSKOORDINATIONS- UDVALGETS ARBEJDE SKAL UNDERSTØTTE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB 5. IMPLEMENTERING Aftalen betyder ændringer i måden, vi samarbejder om borgeren på. Det er derfor vigtigt med en implementerings- og handleplan, der kan bidrage til at skabe ejerskab og sikre en høj grad af implementering i den daglige hverdag blandt ansatte i kommuner, på sygehuse og i almen praksis. Planen har fokus på klare mål, målrettet formidling og tilgængelighed til information. Planen indeholder følgende elementer: Mål og indikatorer Målgrupper Kommunikation Indhold og aktiviteter Ressourcer Tidsplan Implementerings- og handleplanen er dynamisk og indgår i Værktøjskassen. Planen opdateres løbende. 44 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

100 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED 6. SUNDHEDSAFTALEN HVAD, HVEM OG HVORFOR? Sundhedsaftalen er indgået mellem Regionsrådet og de 17 kommunalbestyrelser for perioden I aftalen fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet om de fælles borgere og deres forløb i sundhedsvæsenet. Den politiske vision udmøntes i konkrete aftaler og værktøjer i samarbejdet. Sundhedsaftalen omfatter både samarbejdet mellem sygehuse og kommunale tilbud, mellem praksissektor og kommunale tilbud og mellem sygehuse og praksissektor, herunder særligt almen praksis. Sundhedsaftalen omfatter både borgere med somatiske og psykiske sygdomme. Rammerne for sundhedsaftalen er fastlagt i sundhedslovens samt i Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Organisationen binder samarbejdet sammen Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde skal understøtte sammenhængende patientforløb, kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Udvalget består af repræsentanter fra Regionsrådet, kommunalbestyrelserne samt Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland. En samarbejdsorganisation skal sikre ledelsesforankring, udvikling og implementering af aftalens indhold. I henhold til sundhedsloven etableres praksisplanudvalg for almen praksis i hver region. Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde koordineres med praksisplanudvalget. I henhold til Sundhedsloven nedsættes der i hver region et patientinddragelsesudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget inddrager systematisk Patientinddragelsesudvalget i arbejdet. Snitflader til sundhedsplaner og -politikker Sundhedskoordinationsudvalget vurderer løbende udkast til regionens sundhedsplan, herunder sygehusplaner, psykiatriplaner og praksisplaner og kan komme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Sundhedskoordinationsudvalget involveres i den formulerende fase, når den samlede sundhedsplan for Region Sjælland udarbejdes. Sundhedskoordinationsudvalget kan tilsvarende vurdere udkast til kommuners sundhedspolitik. Almen praksis som vigtig part i samarbejdet Praksisplanen vedrørende almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen og indeholder overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Der er en tæt sammenhæng mellem sundhedsaftalen og praksisplanen. Praksisplanen er redskabet til at sikre implementering af sundhedsaftalen i almen praksis. Almen praksis er i henhold til Sundhedsloven forpligtet til at varetage de opgaver, som er beskrevet i sundhedsaftalen. Opgaver i sundhedsaftalen som ikke er aftalt i den centrale overenskomst, skal beskrives i praksisplanen og følges op af underliggende aftaler. SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

101 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Almen praksis er en vigtig aktør i forbindelse med både udarbejdelsen og implementeringen af aftalen. Private sygehuse og andre private leverandører mv. Når regionen eller en eller flere kommuner indgår aftale med en privat aktør, har vi en forpligtelse til at sikre, at den private aktør lever op til sundhedsaftalen efter gældende aftaler. Til gavn for borgerne og til brug i sundhedsvæsenet Vores samarbejde skal være til gavn for borgeren, men sundhedsaftalen er ikke skrevet til Kvalitets- og kompetenceudvikling, økonomi og kommunikation, herunder sundheds-it unborgeren som læser. Aftalens primære målgrupper er beslutningstagere og medarbejdere i sundhedsvæsenet, som skal gøre en forskel for borgeren. Ikrafttræden, evaluering og revision Sundhedsaftalen træder i kraft pr. 1. januar Sundhedsaftalen bortfalder med den nye aftales ikrafttræden. Der laves årlig opfølgning ift. aftalens mål og pejlemærker 42, som behandles både på beslutningsniveau og i udviklings- og samarbejdsfora 43. På baggrund af opfølgningen tages stilling til behov for revision af sundhedsaftalen eller dele af den. 7. LÆSEVEJLEDNING 42 Se afsnit om Mål og opfølgning i Værktøjskassen 43 Se afsnit om organisering af samarbejdet i Værktøjskassen Aftalen består af forskellige dele, der tilsammen skal sikre lederskab, prioritering af indsatser og den konkrete implementering af aftalen. Hele aftalen skal ses i en sammenhæng, fra den overordnede politiske vision til det helt konkrete værktøj i det daglige samarbejde. Kapitlerne Vision og Politiske mål og strategi beskriver vores ønsker for, hvad der skal kendetegne det fælles sundhedsvæsen, og hvordan vi skal nå derhen i løbet af aftaleperioden. I vores samarbejde og i vores møde med borgeren skal der gælde nogle helt overordnede principper og tilgange. Borgerens forløb skal være i centrum for vores samarbejde. Vi skal se borgeren som et helt menneske, og vi skal sikre, at ansvaret for et forløb altid er placeret. De efterfølgende kapitler udgør den administrative udmøntning af den politiske del af sundhedsaftalen. Tværgående temaer derstøtter og bidrager til at udvikle samarbejdet i aftaleperioden. Obligatoriske indsatsområder Her beskriver vi de konkrete aftaler, indsatser og metoder i samarbejdet, som er relevante i forhold til bestemte dele af borgerens forløb gennem sundhedsvæsenet: genoptræning og rehabilitering, behandling og pleje samt forebyggelse, herunder også indsatser i forhold til særlige målgrupper. Værktøjskassen Indholdet i værktøjskassen understøtter og supplerer den øvrige del af aftalen. Den rummer en række dokumenter, som har samme forpligtende karakter som den øvrige del af aftalen. Det kan være forløbsbeskrivelser og -programmer, snitfladekataloger osv. Værktøjskassen er inddelt efter temaer, som der henvises til i aftaledelen. 46 SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

102 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED 8. VÆRKTØJSKASSEN Sundhedsaftalens værktøjskasse indeholder værktøjer, der er nødvendige og relevante for at understøtte samarbejdet. Værktøjskassen er dynamisk. Det vil sige, at når nye behov for værktøjer opstår, eller forhold ændrer sig, og værktøjer skal tilpasses, så sker det løbende. Værktøjerne udvikles i fællesskab. Styregruppen for sundhedssamarbejdet godkender ændringer i værktøjskassen. Værktøjskassen er tilgængelig på Indholdet er samlet under følgende overskrifter: 3. Udviklingsprojekter 3.1. Udviklingsprojekter under den tværsektorielle pulje sådan! 4. Organisering af samarbejdet 4.1. Samarbejdsfora 4.2. Udviklings- og arbejdsgrupper 4.3. Tværsektorielle grupper 5. Implementering af sundhedsaftalen 5.1. Implementerings- og handleplan for Sundhedsaftalen Materialer til implementering af aftalen 5.3. Pixi-udgaver Sundhedsaftalen hvad, hvem og hvorfor? 1. Tværgående temaer 1.1. Kvalitet og læring 1.2. Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser 1.3. Forskning 1.4. Kompetencer og relationer 1.5. Økonomi og kapacitet Opgaveoverdragelse og delegation 1.6. Sundheds-it og digitale arbejdsgange 2. Obligatoriske indsatsområder 2.1. Genoptræning og rehabilitering Hjælpemidler og behandlingsredskaber Forløbsprogram for rehabilitering og palliation ifm. kræft 2.2. Behandling og pleje Borgerens Plan Forløbsbeskrivelser 2.3. Forebyggelse Samarbejde om patientuddannelser Forløbsprogrammer SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND

103 FÆLLES OM BEDRE SUNDHED Sundhedsaftale Fælles om bedre sundhed 01518

104 Bilag: 4.1. Disponering af pulje til sundhedsfremme rest 2014 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

105 From:Marianne Andersen To:Gete Bjerring Markussen Subject:Disponering af pulje til sundhedsfremme rest 2014 Kære Gete, Jeg har vedhæftet lavet en oversigt over det du skitserede for puljen. Venlig hilsen Marianne Andersen Økonomikonsulent Lejre Kommune Økonomi og analyse Tlf. (direkte): Rådhuset i Allerslev Lejrevej Lejre

106 Bemærkning Pulje til sundhedsfremme, jf. A Pulje til sundhedsfremme, jf. A Disponering: Hjerneskadekoordinator lønudgift Hjerneskadekoordinator effektivisering PHD diabetes 2 (ca i 3 år) Familie & alkohol indsats Forebyggelsespakker / nye sundhedsaftaler Deltidsterapeut velfærdsteknologi Restbeløb i årene

107 Bilag: 6.1. Frivillig Bladgruppe - Ansøgningsskema doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85800/14

108 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Frivillig Bladgruppe for Aktivitetscentrene Kommunens sagsbehandlere og forebyggende medarbejdere. Alle pensionister og efterlønsmodtagere i Lejre Kommune ca personer. Programmet skal ses som en forebyggende sundhedsfremmende aktivitet blandt de frivillige medarbejdere og blandt modtagerne. Kommer på tværs i kommunen. Mange i målgruppen er ikke internetbrugere. Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Marianne Kristiansen Havrevænget 11, 4330 Hvalsø Tlf.nr. mobil: Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Trykning af blad 1 gang årligt Bemærk at bladet nu udkommer 1 gang årligt mod tidligere 2 gange årligt. Hvilket fremover vil give en god besparelse kr. Ingen portoudgifter

109 I alt excl. Moms Kr. Indtægter Heraf brugerbetaling 0 Kr. Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering 0 Kr. (portobesparelse, da de ulønnede frivillige selv bringer programmerne ud i kommunen). Der søges om et beløb på i alt: Kr. Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen Aktivitet Støtten søges til: Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Førtidspensionister, pensionister og efterlønsmodtagere i Lejre Kommune. Formålet med udgivelse af bladet er at udbrede kendskabet til mulighederne for aktiviteter der skaber sundhed og trivsel og vedligeholdelse af funktionsniveau. - Sundhedsfremmende Alle vil kunne deltage i en eller flere aktiviteter. - Forebyggende Alle kan være aktive. - Netværksskabende Aktiviteterne giver mulighed for etablering og vedligeholdelse af venskaber brugerne imellem. Hvis der er søgt støtte Nej andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) Årsprogram 2015/2016 Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter 17. september 2014 Dato Marianne Kristiansen Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Side 2 af 3

110 Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

111 Bilag: 6.2. Frivillig Bladgruppe - FBA2015budg.xlsx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99336/14

112 FBA Frivillig bladgruppe BUDGET for 2015/16 Total Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Indtægter: Brugerbetaling 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Tilskud , ,00 Bankrenter 0,00 Total indtægter , ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Udgifter: Trykning af blad ,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0, ,00 0,00 0,00 0,00 Porto 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Mødeudgifter 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Kørepenge 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 kontorartikler 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Udgifter til netbk 20,00 20,00 20,00 20,00 20,00 20,00 20,00 20,00 250,00 20,00 20,00 20,00 Total udgifter ,00 20,00 20,00 20,00 20,00 20,00 20,00 20, ,00 20,00 20,00 20,00 Resultat 30, ,00-20,00-20,00-20,00-20,00-20,00-20, ,00-20,00-20,00-20,00 Egenkapital Primo 420, , , , , , ,00 30,00 500,00 480,00 460,00 Resultat ,00-20,00-20,00-20,00-20,00-20,00-20, ,00-20,00-20,00-20,00 Ultimo , , , , , , , ,00 480,00 460,00 440,00

113 uppe 15/16 Dec 0,00 0,00 0,00 0,00 Uddeles af frivillige 0,00 0,00 0,00 20,00 Betales af fællespuljen 20,00-20,00 440,00-20,00 420,00

114 Bilag: 6.3. Frivillig Bladgruppe - dok til budget.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99335/14

115 Vedr. Budget for 2015/2016. Frivillig bladgruppe for Aktivitetscentrene har gennem flere år udarbejdet et blad indeholdende annoncer for aktiviteter for Lejre Kommunes pensionister og efterlønnere. Det er bladudvalget der indsamler annoncerne, reviderer, sætter siderne sammen og som efter trykningen sorterer og omdeler. Alt arbejdet, på nær trykningen, sker ved frivillighed, netop som kommunen efterlyser. Hvis bladene skulle postomdeles vil udgiften pr. blad være 22 kr. Bladet blev indtil 2014 udgivet 2 gange årligt og fra vinteren gang årligt. Vi har ingen indtægter og derfor søger vi 18 midler til at dække udgifterne til trykningen. Der er de tidligere år søgt fra kr. og opefter. I september 2013 søgte vi kr. og her havde vi en samlet udgift på kr. Bladene har skiftet mellem 56 og 72 sider, mens års kataloget 2014/15 er på 88 sider. Vi havde indhentet et tilbud på 80 sider men pga. mange nye tiltag blev det på 88 sider og de sidste 8 sider viste sig at være ret så dyre i forhold til resten af bladet. (Noget teknisk som jeg ikke ved noget om), vi ved allerede nu at der er flere nye tiltag på vej i centrene ligesom flere af de eksisterende foreninger/klubber gerne vil have flere arrangementer annonceret i næste blad. Derfor tror vi på at vi udgiften for bladet 2015/2016 vil ligge omkring de kr. som trods alt er noget lavere end de foregående år. At flere vil annoncere viser jo blot at bladet absolut har sin berettigelse.

116 Bilag: 6.4. Ældre Sagen Bramsnæs - Ansøgning doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85805/14

117 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer/deltagere fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Ældre Sagen, Bramsnæs 1572 medlemmer ( Bramsnæs området) Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Jytte Mosebo Hansen Drosselvej 4, Gershøj, 4070 Kirke Hyllinge Tlf.nr / mobil Budget for aktiviteten Der søges om et beløb på i alt: Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Fortsat drift af ÆldreSagens Telefonstjerne/Tryghedsopkald, telefongodtgørelse - Kurser Ammershøjparken, hjælp i husene til aktivering, bl.a.. stolegymnastik Besøgsvenner /demensaflastere, kørselsgodtgørelse, samarbejdsmøder 3 gange årligt med de frivillige. Kr ,00 Kr ,00 Kr ,00 Kr ,00 PC-hjælp kørsel til borger i eget hjem. Kr ,00 I alt excl. moms Kr ,00 Indtægter Heraf brugerbetaling Kr. 0,00 Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Kr.0.00 Aktivitet Se Retningslinier for tildeling af midler på

118 Støtten søges til: Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Ældre Borgere i Lejre Kommune - Bramsnæs-området Telefonstjerne : tryghedsskabende opringning til 22 borgere hver morgen, samarbejdsmøder/socialt samvær med ringere og brugere 1 g. årligt. Kørsel til møde med nye brugere. Der køres ud til en bruger, hvis kontakt ikke opnås ved opkald. 4 frivillige ringer. - Sundhedsfremmende I Bramsnæs- området har vi 34 frivillige besøgsvenner / demensaflastere,som besøger ældre, ensomme borgere i området. Endvidere aflastes pårørende til demente borgere. Suppeaftener/fællesspisninger i løbet af vinterhalvåret. Denne frivillige hjælp har til formål at give borgerne mulighed for socialt samvær samtidig med at de får en kost, der gør dem i stand til at deltage i flere fælles arrangementer og aktiviteter til forebyggelse af isolation og ensomhed. - Forebyggende 1 frivillig er fast tilknyttet hvert hus i Ammershøjparken. Sørger sammen med 1-2 øvrige Æ.S. frivillige ca. 1 gang om måneden for aktivering af borgerne med stolegymnastik og musik samt sang/hygge eftermiddage med f.eks. bankospil samt socialt samvær/aktivering. Der arrangeres fælles kørsel ud i naturen. - Netværksskabende Kørselsudgifter til hjælp i brug af PC/IT i borgers eget hjem, Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) når de ikke har mulighed for selv at komme frem. Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Dato Jytte Mosebo Hansen Side 2 af 3

119 Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

120 Bilag: 6.5. Ældre Sagen Bramsnæs - Specifikation 18 ansøgning 2015.docx Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99296/14

121 28. sept Tillæg : Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18 midler Specifikation vedr. besøgsvenner /demensaflastere. Kørselsgodtgørelse til 30 frivillige besøgsvenner og 4 frivillige demensaflastere. Kørselsgodtgørelse når disse også fungerer som bisiddere. Kørselsgodtgørelse til ÆS kurser for demensaflastere og bisiddere, 3 årlige ERFA møder, endvidere materialer til disse. Korpset udbygges i samarbejde med kommunens forebyggende medarbejdere og demenskoordinator Kristine Boysen-Møller. Kr ,00 Vedr. Suppeaftener/fællesspisning Godkendt hygiejnekursus m. certifikat. Kr ,00 Kørselsgodtgørelse til frivillige når deltagere i fællesspisning/socialt samvær på Østergård ellers ikke har mulighed for at komme frem. Kr. 400,00 Kørselsgodtgørelse til en hjælpende hånd Kr. 400,00 I alt Kr ,00 Med venlig hilsen Jytte Mosebo Hansen, Ældre Sagen Bramsnæs

122 Bilag: 6.6. Dansk Epilepsiforening - Ansøgningsskema- -18.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85807/14

123 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Dansk Epilepsiforening Kreds Vestsjælland 525 i kredsens område heraf 22 medlemmer i Lejre kommune Vedtægterne vedlægges Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Berit Andersen Tlf.nr Sandåsvej 16, Ulstrup, 4400 Kalundborg Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Ophold, linned, forplejning, drikkevarer frivillige Befordring frivillige Oplægsholdere Leje af plenum- & fælleslokaler Kreativt værksted, aktiviteter, underholdning Diverse I alt excl. Moms beløbene er incl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Der søges om et beløb på i alt: Kr Kr Kr Kr. Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen Aktivitet Støtten søges til: Målgruppe: Familier med børn med epilepsi, voksne med epilepsi

124 faktisk alle med epilepsi og deres nærmeste pårørende. Familier med børn/unge med epilepsi har en svær hverdag med mange udfordringer. Søskende har det også svært, da opmærksomheden går til personen med epilepsi. Det er sjældent at disse familier kan være sammen om en aktivitet en hel weekend, for ikke at nævne at være sammen med andre familier i samme situation og med samme udfordringer. De psykosociale konsekvenser af epilepsi kan være rigtig mange og er en stor udfordring i hverdagen. Nu er man også blevet opmærksom på, at mange pårørende til personer med epilepsi lider af posttraumatisk stress syndrom. For de voksne med epilepsi er de psykosociale konsekvenser også en udfordring. Det gælder både i dagligliver, i forhold til uddannelse og arbejde. Mennesker med epilepsi er dårligere uddannet end normalbefolkningen, og der er større arbejdsløshed. De tjener også mindre, en del er ensomme og bange. Formål/aktivitet og Der vil være oplæg for forældrene, der vil være oplæg for de forventet effekt voksne, der vil være oplæg for de lidt større børn med epilepsi. Der vil være aktiviteter, underholdning, socialt samvær, udveksling af erfaringer, dannelse af netværk og en sejltur til Gavnø Slot med mulighed for Go High, som kreds Sydsjælland arrangerer og betaler. Det betyder rigtig meget for deltagerne at møde andre i en sammenhæng, hvor det er i orden at have nogle problemer på grund af epilepsien. F.eks. problemer med hukommelsen, orienteringen, indlæringen, dårlige sociale kompetencer og ikke mindst at få anfald. Det giver deltagerne mere selvværd, familierne ser andre i samme situation, de lærer af hinanden, de danner netværk, som bruges efterfølgende. I sagens natur mest via de sociale medier i lukkede grupper, men også fysisk, hvor det kan lade sig gøre. - Sundhedsfremmende Det er altid sundhedsfremmende at lære mere om ens kroniske sygdom og få redskaber til at tackle nogle af dagligdagens udfordringer og leve med ens kroniske sygdom. - Forebyggende At være sammen med andre i lignende livssituation forebygger social isolation og mindsker nedbrydelsen af selvværd og selvtillid. Side 2 af 3

125 - Netværksskabende Her bliver dannet mange netværk imellem deltagerne. Både netværk på de sociale medier i lukkede grupper samt fysiske netværk, hvor det kan lade sig gøre. Samt selvfølgelig vis mail og telefon deltagerne imellem. Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Jeg har søgt i nogle af de andre kommuner i kredsens geografiske område. Greve, Holbæk, Odsherred og Ringsted kommuner. Hvornår (periode) Aktiviteten er planlagt til juni 2015 Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Dato Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

126 Bilag: 6.7. Dansk Epilepsiforening - Bilag til ansøgning.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85808/14

127 Kreds Vestsjælland Ulstrup, d. 21. september 2014 Bilag til ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde. I 2015 vil vi: - - Afholde generalforsamling i Roskilde. Afholde fastelavnsarrangement på Børnehospitalet i Dianalund. Køre Aftenkredsen videre hver onsdag aften i Dianalund. Deltage aktivt i Infobutikkens arrangementer og repræsentantskabsmøde. Hele bestyrelsen samt suppleanter deltager organisationsproces i Dansk Epilepsiforening, som kører frem til Landsmødet Social/aktiv forlænget weekend for alle med epilepsi i juni måned ca. 70 deltagere. Kursus for voksne med epilepsi - 20 deltagere. Revytur for medlemmer og pårørende i juni måned 30 deltagere. Støtte vores DH repræsentanter i handicapråd, LBR eller lignende. Kredsens DH repræsentanter deltager i årligt møde, hvor alle DH repræsentanter for Dansk Epilepsiforening deltager. Dette afholdes af Dansk Epilepsiforening. Kredsen betaler transporten. Udgive nyhedsbreve og invitationer direkte til kredsens medlemmer. Etablere netværksgrupper i de kommuner, hvor det er muligt. Træffetid på Epilepsihospitalet Filadelfia hhv. ½ timer på Voksenafdelingen og ½ timer på Børneafdelingen en aften hver anden uge. Uddannelse af frivillige. Samarbejde med andre kredse om Mindfulness weekend for voksne med epilepsi samt pårørende, herunder forældre til børn med epilepsi i foråret Være aktive i DH regi i de 6 kommuner, som kredsen dækker. Varetage de tillidshverv som vi er indstillet og valgt til via foreningen lokalt/centralt eller via DH lokalt/centralt. Kredsformanden er samtidig næstformand i Dansk Epilepsiforening og derfor HB og FU medlem og deltager derfor i det organisatoriske arbejde i Dansk Epilepsiforening centralt, deltager i Nordisk møde, hvor de nordiske epilepsiforeninger mødes og deltager i den internationale epilepsikonference. Udgifter til ovenstående afholdes af Dansk Epilepsiforening centralt. Udgifter til deltagelse i tillidshverv efter indstilling og udpegning lokalt, regionalt eller centralt dækkes af kredsen eller eksternt. Hovedparten af aktiviteterne kommer medlemmer bosiddende i Lejre kommune til gode. Jeg har valgt 1 aktivitet ud, som vi søger om midler til nemlig den sociale weekend for alle med epilepsi. Venlig hilsen Formand Berit Andersen Cvr. nr Sandåsvej 16, Ulstrup Bank: Kalundborg

128 Bilag: 6.8. Dansk Epilepsiforening - Kredsvedtaegter 2012.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85809/14

129 Standardvedtægt for Dansk Epilepsiforenings kredse 1 Navn Kredsens navn er: Dansk Epilepsiforening, kreds Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Dansk Epilepsiforening er underlagt Dansk Epilepsiforenings vedtægter. Kredsen har hjemsted på kredsformandens adresse. Medlemmer af kredsen er de medlemmer af Dansk Epilepsiforening, der bor i kredsens geografiske område. 2 Formål Stk. 1. Kredsen arbejder ud fra de formål, som er anført i Vedtægter for Dansk Epilepsiforening. Stk. 2. Kredsen arbejder for medlemmer af Dansk Epilepsiforening ved - at udbrede kendskabet til epilepsiens årsager, behandling og dens psykologiske og sociale konsekvenser, - at støtte initiativer, der forbedrer behandlingsmuligheder, samfunds-, erhvervs- og levevilkår for personer med epilepsi, - at samle personer med epilepsi og andre om disse opgaver. 3 Kredsens forhold til landsforeningen Stk. 1. Kredsen skal hvert år inden den 5. marts indsende regnskab til landskontoret. Kredsen skal endvidere efter anmodning fra forretningsudvalget eller fra landsforeningens revision indsende bilagene til regnskabet. Stk. 2. Kredsen skal hvert år inden den 5. marts indsende beretning til landskontoret om, hvem der er valgt som kredsens bestyrelse, og hvordan bestyrelsen har konstitueret sig. Stk. 3. Kredsen kan forhandle med offentlige myndigheder i kredsens geografiske område om lokale forhold og rette henvendelse til pressen/offentligheden herom. Kredsen kan ikke, uden først at konferere med landsformanden eller landskontorets leder, udtale sig offentligt om landsforeningens forhold eller om overordnede politiske/behandlingsmæssige holdninger. Stk. 4. Kredsformanden repræsenterer foreningen udadtil og udtaler sig på kredens vegne. Kredsformanden kan bemyndige andre til at udtale sig på kredsens vegne om bestemte emner. 4 Generalforsamlingen 1

130 Stk. 1. Kredsens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling holdes hvert år inden 1. marts. Stk. 2. Dagsordenen til ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsorden 3. Valg af referent 4. Valg af stemmetællere 5. Bestyrelsens beretning 6. Regnskab 7. Drøftelse af aktiviteter i kredsen 8. Budget 9. Valg af bestyrelse, herunder fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af suppleanter 11. Valg af revisor 12. Behandling af indkomne forslag 13. Eventuelt Stk. 3. Forslag fra medlemmer skal fremsættes skriftligt og være kredsens formand i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag kan kun fremsættes af medlemmer, der har stemmeret. Stk. 4. Indkaldelse til generalforsamling skal ske med mindst 4 ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden. Til den ordinære generalforsamling er en henvisning til dagsordenen i henhold til vedtægterne tilstrækkelig. Indkaldelse sker ved annoncering i det landsdækkende medlemsblad, i kredsbladet, i den lokale dagspresse eller ved brev til medlemmerne. Stk. 5. Stemmeret på generalforsamlingen har alle, der er medlem af foreningen via personligt eller familiemedlemsskab, og som bor i kredsens område. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde på generalforsamlingen. Stk. 6. Valgbare til tillidsposter i kredsen er personlige medlemmer samt op til 2 personer fra hvert familiemedlemskab. Dette gælder ikke for revisor. Stk. 7. Beslutninger på generalforsamling træffes ved almindeligt flertal blandt de fremmødte. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Stk. 8. Afstemning om valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter foregår skriftligt. Alle andre afstemninger foregår skriftligt, hvis blot én deltager ønsker det. Stk. 9. Blandt kandidaterne til bestyrelsen er de valgt, som har opnået flest stemmer. Hver stemmeberettiget deltager kan stemme på så mange kandidater, som der er ledige poster, men kan ikke afgive flere stemmer på samme kandidat. Hvis flere kandidater opnår lige mange stemmer, evt. efter omvalg, trækkes lod. Stk. 10. Suppleanter vælges særskilt. Afstemning foregår efter reglerne om valg af bestyrelsesmedlemmer. Afstemning om valg af revisor foregår efter samme regler. 5 Ekstraordinær generalforsamling Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling holdes, når det besluttes af bestyrelsen, eller når mindst 1/5 af kredsens stemmeberettigede medlemmer anmoder kredsens formand om det. Medlemmernes anmodning skal være skriftlig og angive, hvilke emner der ønskes behandlet på generalforsamlingen. Landsforeningen skal underrettes om, at der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling i kredsen. Landsforeningens 2

131 hovedbestyrelse kan beslutte, at der skal holdes ekstraordinær generalforsamling efter reglerne i landsforeningens vedtægter, 12. Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 3 uger efter, det er besluttet, eller der er anmodet om det, og dagsordenen skal indeholde de punkter, der er nævnt i anmodningen. 6 Kredsbestyrelsen Stk. 1. Kredsen ledes af en bestyrelse med et ulige antal medlemmer på mindst 5 personer. Generalforsamlingen fastsætter antallet. Forretningsudvalget kan dispensere fra minimumsantallet. Stk. 2. Kredsbestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at halvdelen fratræder hvert år efter tur, første gang efter lodtrækning. Indtræder en suppleant i bestyrelsen, er vedkommende medlem frem til næste generalforsamling. Stk. 3. Generalforsamlingen vælger om muligt mindst 2 suppleanter. Valget gælder for 1 år ad gangen. Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Kassereren kan ikke samtidig være formand eller næstformand, og formand og kasserer må ikke bo sammen. Konstitueringen gælder for 1 år ad gangen. Såfremt der ikke kan vælges en kasserer, kan eventuelt udpeges en regnskabsfører, som ikke er medlem af bestyrelsen. Stk. 5. Kredsformanden indtræder i hovedbestyrelsen. Næstformanden er suppleant. Stk. 6. Bestyrelsen vælger op til 4 delegerede til landsmødet. Bestyrelsen kan tilmelde yderligere deltagere til landsmødet. Disse deltager da som observatører, og kredsen betaler udgiften for deres deltagelse. Stk. 7. Bestyrelsen vælger foreningens medlemmer og repræsentanter i andre organisationer, myndigheder og lignende inden for kredsens geografiske område. Bestyrelsen fastsætter længden af valgperioden, med mindre valgperioden er fastsat på forhånd. Stk. 8. Bestyrelsen holder møde, når formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 2/5 af bestyrelsesmedlemmerne anmoder om det. Anmodningen skal være skriftlig og angive de emner, der ønskes behandlet. Bestyrelsen bør holde mindst 3 møder om året. Stk. 9. Indkaldelse med dagsorden skal sendes til bestyrelsens medlemmer med mindst 1 uges varsel. Møder, der indkaldes på grundlag af en anmodning fra mindst 2/5 bestyrelsesmedlemmer, skal holdes senest 14 dage efter deres anmodning. Stk. 10. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 50 % af dens medlemmer er mødt. Beslutning træffes med almindeligt flertal blandt de fremmødte. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. Stk. 11. Sekretæren fører referat over møderne i kredsbestyrelsen. 7 Tegningsret, regnskab og hæftelse Stk. 1. Kredsen tegnes af kredsens formand eller den, bestyrelsen bemyndiger. Stk. 2. Kredsens regnskabsår er kalenderåret. Kredsens regnskab skal revideres af en generalforsamlingsvalgt revisor. Stk. 3. En del af landsforeningens kontingentindtægter tilfalder kredsen. Hovedbestyrelsen fastsætter størrelsen af denne andel. Kredsen beholder selv beløb, 3

132 som betales til kredsen fra sponsorer, gavegivere, offentlige myndigheder og institutioner, samt indtægter fra kredsens arrangementer. Stk. 4. Kredsen kan ikke forpligte landsforeningen økonomisk over for 3.mand. Stk. 5. For kredsens forpligtelser hæfter kun kredsens formue. Kredsens medlemmer, herunder medlemmer af kredsbestyrelsen, hæfter ikke, medmindre der er særligt juridisk grundlag herfor. 8 Diverse grupper Kredsbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper og kan oprette ungdomsgrupper, selvhjælpsgrupper, forældregrupper m.v. Kredsbestyrelsen afgør, om der skal ydes økonomisk tilskud til sådanne gruppers arbejde. 9 Ændringer i vedtægten Stk. 1. Kredsen kan kun fravige standardvedtægten med hovedbestyrelsens godkendelse. Stk. 2. Ændringer af standardvedtægten skal vedtages af landsmødet efter reglerne for ændring af landsforeningens vedtægter. 10 Opløsning af kredsforeningen Stk. 1. Hvis det i en længere periode ikke er muligt at vælge en kredsbestyrelse, kan to på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 4 ugers mellemrum beslutte, at en kreds skal nedlægges. Beslutningen skal træffes med mindst 2/3 flertal af de fremmødte. Stk. 2. Såfremt en kreds nedlægges, tilfalder kredsens formue landsforeningen. Hvis hovedbestyrelsen beslutter at lade kredsens område overgå til en anden kreds, tilfalder kredsens formue denne kreds. Hvis kredsens område fordeles mellem flere kredse, tilfalder kredsens formue disse kredse i forhold til medlemstal. 11 Ikrafttræden Standardvedtægten er vedtaget på Dansk Epilepsiforenings landsmøde den 28. oktober 2000 og træder i kraft straks. Ændret som følge af vedtagelse på landsmøde den 8. juni 2002 og 5. juni Ændringer vedtaget af landsmødet den 5. august 2006 træder i kraft den 1. januar Ændret som følge af vedtagelse på landsmøde den 31. maj Ændret som følge af vedtagelsen på landsmødet den 29. maj 2010 Ændret som følge af vedtagelse på landsmødet den 12. maj

133 Bilag: 6.9. ULF - Ansøgningsskema.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85812/14

134 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Udviklingshæmmedes LandsForbund - Ungdom Foreningen der er landsdækkende har pt. ca medlemmer Følger vedhæftet Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Christian Arffmann Dæmningen 58, 7100 Vejle Tlf.nr Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Se vedhæftede Budget I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Der søges om et beløb på i alt: Kr. Kr. Kr Kr. Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen Aktivitet Støtten søges til: Se vedhæftede Beskrivelse Målgruppe: Udviklingshæmmede

135 Formål/aktivitet og forventet effekt - Sundhedsfremmende - Forebyggende - Netværksskabende Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) Ingen andre søgt Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Dato Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 2 af 2

136 Bilag: ULF - Beskrivelse.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85814/14

137 ULF Ungdom er en forening for og drevet af unge udviklingshæmmede, da de gerne vil være en aktiv del af samfundet på lige fod med alle andre unge. Det primære formål er at prøve at skabe en god ungdoms- og frivillighedskultur, samt at udvikle en ny kompetencegivende uddannelse for ULF ere så man kan komme ud på det almindelige arbejdsmarked. For at fastholde og motivere de unge frivillige udviklingshæmmede og hjælpe dem til at udvikle sig og blive bedre til det frivillige arbejde, er det nødvendigt, at en lønnet medarbejder fra landssekretariatet deltager i alle møder og aktiviteter. Det betyder, at vores frivillige aktiviteter ikke som udgangspunkt kræver assistance fra det pædagogiske personale. Vi søger derfor støtte til afholdelse af introduktionsforedrag og efterfølgende planlægningsmøder samt til en række arrangementer. Forhåbentlig bliver vores ansøgning behandlet positivt, og så er planen at vi kontakter Lejre Kommune og aftaler hvordan aktiviteter konkret skal tilrettelægges og nærmere omkring et fremtidigt samarbejde. Vi er p.t. i kontakt med Aktivitetscenter Søholm. Vi håber, at Lejre Kommune vil fortsætte med at støtte projektet fremadrettet, så ULF Ungdom kan skabe et lokalt forum, hvor ULF ere bliver bedre til at mestre deres eget liv og udvikler sig til aktive medborgere, der bidrager til nærområdet med frivilligt socialt arbejde. ULF Ungdom har pt. en kredsbestyrelse i Esbjerg, en hovedbestyrelse samt to aktivitetsudvalg i Vejle og Aarhus. Alle i bestyrelser og udvalg er udviklingshæmmede frivillige. De tager initiativ til, hvad ULF Ungdom skal lave af aktiviteter og de planlægger, koordinerer og afholder aktiviteterne. Vi ønsker at styrke det lokale frivillige arbejde i jeres kommune. Det vil vi gøre i samarbejde med STU/ CSV. ULF Ungdom arbejder meget med frivillighed på forskellige måder og vi har mange tiltag, som kan bringes i spil i Lejre Kommune. I vores aktiviteter lægger vi vægt på at møde unge udviklingshæmmede i øjenhøjde, ved at uddanne dem til at blive brugervejledere og oplyse andre ligestillede om vigtige emner, der vedrører deres livssituation. Det kan for eksempel være: Hvad kan jeg blive? I dag er der mange unge udviklingshæmmede, der ikke får tilkendt pension. I stedet skal de ud og finde et arbejde. Det kan godt være svært. Vi vil afholde et arrangement om, hvordan man får et arbejde på det almindelige arbejdsmarked. Vi vil vise film om uddannelse og beskæftigelse for mennesker med handicap, vi vil give eksempler på udviklingshæmmede, der har udviklet sig fagligt og menneskeligt og har fundet deres Udviklingshæmmedes LandsForbund-Ungdom Dæmningen 58 * DK-7100 Vejle * Tlf.: * Fax.: * Hjemmeside: *

138 drømmejob, og så vil vi sammen snakke om, hvilke drømme for fremtiden vi har, hvad vi godt kunne tænke os at arbejde med, og hvordan vi kan opnå det. Vi kan mere end du tror ULF arbejder meget med kursusvirksomhed for udviklingshæmmede. Vi ved, hvor meget læringspotentiale de besidder under de rette vækstvilkår. Vi holder mange kurser hvert år over hele landet, hvor vi uddanner ULF ere i bestyrelsesarbejde, brugervejledning, sociale kompetencer, mestring af eget liv, internetkompetencer osv. Hvad er et godt ungdomsliv? Vi vil holde et oplæg om, hvordan man kan have et sundt og meningsfuldt ungdomsliv med livskvalitet og selværd. Sammen vil vi diskutere, hvad man kan få tiden til at gå med, bl.a. fritidsinteresser, frivilligt arbejde, sport, hjælp til andre mennesker (f.eks som besøgsven). Det er vor erfaring, at ikke alle udviklingshæmmede ved, hvad de skal få tiden til at gå med. De sidder ofte hjemme og keder sig. Vi vil derfor holde dette arrangement, så vi kan inspirere unge udviklingshæmmede til at få et bedre ungdomsliv. Må man godt få børn, når man er udviklingshæmmet? Mange unge udviklingshæmmede går og tænker på, hvordan det vil være at få et barn. Men det kan være svært at forestille sig. Skal man tage chancen, eller skal man hellere blive steriliseret? Det er et stort og tungt valg. Derfor tilbyder ULF Ungdom et oplæg om hvad det vil sige at være forældre. Unge udviklingshæmmede piger, der har prøvet at passe en babysimulator, fortæller om, hvordan det er at teste sine egne forældreevner og hvilke tanker man gør sig, når man er udviklingshæmmet og overvejer at få et barn. Oplæg om alkohol Ungdomslivet byder også på fester, byture og alkohol. Men alkoholmisbrug er et stort problem blandt udviklingshæmmede. Så ULF Ungdom vil tilbyde et oplæg med en udviklingshæmmet som har haft et alkoholmisbrug og som er kommet ud af det. I oplægget vil der også blive lagt vægt på, hvad det er der kan få en til drikke (f.eks ensomhed, lavt selvværd, personlige problemer osv.) og hvordan man bedst tager hånd om problemet. Sammen vil vi diskutere hvordan man kan undgå alkoholmisbrug. Ungdomsmagasin Desuden barsler vi med et ungdomsmagasin for unge ULF ere. Vi har allerede et medlemsblad for ULF ere over 30 år, og vi ved der er et stort behov for at udgive et blad der er målrettet de unge. Vi ønsker at inddrage ULF ere i hele landet, så de kan komme med tanker om og input til hvad bladet skal indeholde. Derfor vil vi indkalde ULF ere fra forskellige kommuner og bede dem komme med forslag Udviklingshæmmedes LandsForbund-Ungdom Dæmningen 58 * DK-7100 Vejle * Tlf.: * Fax.: * Hjemmeside: *

139 Bilag: ULF - Budget.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85813/14

140 Budget: Transport en central post på budgettet. Det er vigtigt, at vi kommer ud til ULF erne, da det er på den måde det frivillige arbejde bedst kan lade sig gøre. Vores erfaring er også at det er nødvendigt at bruge mange penge på porto. Ikke alle ULF ere har mulighed for at komme på internettet og læse s og er derfor nødt til at modtage information pr. post. Derudover går vi meget op i at uddanne ULF ere og vi har mange kursusaktiviteter. I den forbindelse er der brug for penge til: Lokaleleje, undervisningsmateriale, brochurer, oplægsholdere m.v. Støtte til koordinering... Bestyrelsesarbejde og aktiviteter... Materiale / Porto... Transport... Lokaleleje & forplejning af deltagere / oplægsholdere... I alt kr kr kr kr kr kr. Udviklingshæmmedes LandsForbund-Ungdom Dæmningen 58 * DK-7100 Vejle * Tlf.: * Fax.: * Hjemmeside: *

141 Bilag: ULF - SV: suppl oplysninger - 18 ansøgning Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

142 From:Christian Arffmann To:Janie Karin Bitsch Subject:SV: Att. Christian Arffmann - 18 ansøgning Lejre Kommune Til Lejre Kommune, vedr 18, Vi har regnet transport ud på den måde, at vi regner med, at vi kommer 3 gange til Lejre med afgang fra vores landskontor i Vejle (ifølge Google maps er det en distance på 195 km), og til taksten 2,13 pr km. Vi har en udviklingshæmmet brugervejleder med der holder oplæg på frivillig basis. Desuden har vi en medarbejder med fra landskontor som støtteperson. Det vides ikke på forhånd hvilken brugervejleder vi tager med og fra hvilken by. Derfor kan der, foruden kørsel i bil, også komme transportudgifter i form af tog og bus. Dermed er vores skøn i budgettet i ansøgningen i virkeligheden lidt lavt sat, men det går nok. Vores oplægsholdere er udviklingshæmmede der er uddannet på kursus på ULFs landskontor. Desuden har vi enkelte gange andre oplægsholdere, f.eks til nogle af vores sundhedskurser samt vores rygestopkursus. Vi har ikke det store udvalg af frivillige i Lejre Kommune, bortset fra Ludvig von Malsen, som sidder i vores kredsbestyrelse i Roskilde og som arbejder på Søholm og bor i Kirke Såby. Vi prøver pt at få fat i flere frivillige i Lejre Kommune for at udvide frivilligkorpset. Det vil vi gøre ved at udviklingshæmmede i Lejre møder udviklingshæmmede brugervejledere, der viser dem hvor sejt og overskudsagtigt det er at være frivillig og gøre en forskel for andre, hvis man skal formulere det lidt friskt. Venlig hilsen Christian Arffmann

143 Politisk rådgiver og kommunikationsansvarlig i Udviklingshæmmedes Landsforbund Telefon: Klik her, hvis du vil se vores nye ULF folder Se ULF s hjemmeside Fra: Janie Karin Bitsch Sendt: 15. oktober :16 Til: ULF Emne: Att. Christian Arffmann - 18 ansøgning Lejre Kommune Kære Christian Arffmann Du har på foreningens vegne søgt som støtte til frivilligt socialt arbejde iht. Servicelovens 18. I den forbindelse vil jeg bede dig om hurtigst muligt at uddybe din ansøgning lidt mere for så vidt angår: - Transport. Er det til transportudgifter for en frivillig bosat i Lejre Kommune? Eller er det til den medarbejder fra landssekretariatet som deltager i møder og aktiviteter? - Oplægsholdere: Hvilke type oplæg drejer det sig om? Er det eksterne oplægsholdere eller er det en fra Landsforeningen? Endvidere bedes du oplyse, om der er nogen frivilligt fra Lejre Kommune.

144 Af hensyn til sagens behandling i vores udvalg bedes oplysningerne sendes senest den 22. oktober. Med venlig hilsen Janie Bitsch Overassistent Lejre Kommune Koncernsekretariat og Udvikling Møllebjergvej Hvalsø Tlf Mail:

145 Bilag: Børns Voksenvenner - Ansøgning.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85825/14

146 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Børns Voksenvenner Roskilde Børn: 37 (søskende medregnet) Frivillige: 20 I alt: 57 Foreningens virke er af forebyggende karakter Hovedopgaven for Børns Voksenvenner er at etablere venskaber mellem ressourcestærke frivillige voksne og børn der mangler voksenkontakt i deres liv og derfor tilhører en udsat gruppe i samfundet. Udover at etablere venskaber har Børns Voksenvenner Roskilde ansvar for at oprette nye lokalforeninger på Sjælland, herunder bl.a. uddannelse og vejledning af de frivillige. Børns Voksenvenner Roskilde er medlem af Landsforeningen Børns Voksenvenner, som er en paraplyorganisation med 42 lokalforeninger på landsplan. Børns Voksenvenner har 6 Centerbyer i Danmark, og lokalforeningen i Roskilde er Centerby for Sjælland. Konceptet der er gennemarbejdet, professionelt og seriøst, har eksisteret i snart 25 år. Der er ansat 1 medarbejder som sammen med foreningens bestyrelse er ansvarlig for drift og kerneydelse. Få flere informationer om Børns Voksenvenner: og Eller kontakt Centerleder Vibeke Niclasen på tlf Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Vibeke Olivius Niclasen Tlf.nr Hersegade 20, 1. sal, 4000 Roskilde

147 Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Løn Husleje Annoncering Kørsel til hjemmebesøg Kørsel med campingvogn ved events Offentlig transport T-shirts og gymnastikrygsække til børnene Telefon og internet Kontorartikler 5000 Porto 4000 Tryk af foldere mm Hjemmeside og sociale medier 5000 Mødeudgifter, frivillige 8000 Ny folie til campingvognen Opbevaring campingvogn Vægtafgift campingvogn 500 Forsikringer 3000 I alt INKL. Moms Kr. Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Der søges om et beløb på i alt: 0 kr. 0 Kr Kr Kr. Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen Aktivitet Støtten søges til: Kerneydelsen i BVV Roskilde Kerneydelsen i Børns Voksenvenner er formidling af og støtte til venskaber mellem resursestærke frivillige voksne med overskud og lyst til et venskab med et udsat barn eller familie. Det er et af foreningens principper at matche frivillige mænd med drenge og frivillige kvinder med piger. Side 2 af 5

148 Målgruppe: Børn mellem 6-13 år af enlige forældre med et spinkelt voksen/familienetværk, hvor der desuden er ringe eller ingen kontakt til den anden forælder hvor den ene forælder har varig, alvorlig sygdom eller handicap med søskende med alvorlig sygdom eller handicap af etniske forældre med ringe inkludering i det danske samfund De børn, vi møder i Børns Voksenvenner Roskilde, vokser op alene eller med deres søskende hos en enlige forælder, oftest moderen. De har, som følge af svære skilsmisser, misbrug, psykisk sygdom, dødsfald og andet, ingen kontakt eller ustabil kontakt med deres far. En del af børnene viser koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder, ofte med en mangel på selvtillid og sociale kompetencer til følge. Disse vanskeligheder bliver yderlige forstærket, fordi barnet kan være udsat for mobning fra kammeraterne. Fælles for alle børnene er, at de savner nærvær i form af voksenkontakt. De har desuden brug for gode rollemodeller og oplevelser. En voksenven kan give barnet opmærksomhed og nærvær. Voksenvennen kan deltage i aktiviteter og give barnet oplevelser f.eks. lektielæsning, svømning, naturoplevelser (skov, cykel, fiske m.v.).oftest får børnene ikke dækket disse behov i tilstrækkelig grad hjemmefra. For drengens vedkommende mangler de en mandlig rollemodel. Formål/aktivitet og forventet effekt Det generelle formål med foreningens arbejde med at etablere venskaber er, at afhjælpe eller forebygge ensomhed og isolation for børnene, i forventning om at venskabsrelationer kan have forebyggende effekt og give øget selvværd, glæde, initiativ og livskvalitet. - Sundhedsfremmende Børnene i vores målgruppe er udsatte i forhold til at få tilgodeset deres behov. De mangler en voksen der er nærværende, en voksen at - snakke med - lege med - være sammen med. Et barn har behov for voksne til at spejle sig i. Et barn har brug for oplevelser sammen med voksne. Et barn har brug for relationer til voksne. Et barn har brug at blive hørt. Et barn har brug for at blive forstået. Disse ting er vigtige i et barns opvækst, da et barn ikke kan udvikle sig uden relationer. En voksenven kan medvirke til at opfylde disse behov. - Forebyggende Vi ønsker at forebygge, at et ensomt og isoleret barndoms liv fører til udvikling af følelsesmæssige og sociale problemer hos barnet i form af lav selvværdsfølelse, utryghed, ensomhed, manglende tillid til andre mennesker og dermed manglende evne til at få etableret Side 3 af 5

149 et voksenliv med gode sociale relationer. - Netværksskabende Foreningens formål er bygget op omkring en netværk skabende venskabsrelation. Vi skaber grobund og rammer for de frivilliges indsats ved at informere, støtte og vejlede den frivillige før, under og eventuelt efter venskabet med barnet. Vi giver mulighed for at opbygge et godt og varigt netværk mellem de frivillige ved at holde jævnlige vejlednings/netværksmøder samt fælles aktiviteter med de frivillige og børnene. Hver frivillig har således mulighed for at deltage i møder eller aktiviteter mindst 8 gange årligt. Desuden har foreningen løbende individuel rådgivning til den frivillige. Hvis der er søgt støtte Roskilde, Egedal og Frederikssund Kommuner andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) 2015 Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Dato Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på Side 4 af 5

150 Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 5 af 5

151 Bilag: Børns Voksenvenner - Vedtægter 2013.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85826/14

152 Vedtægter For Børns Voksenvenner Roskilde Vedtægter er vedtaget på stiftende generalforsamling den 7. april 2006, ændret på ordinær generalforsamling 14. marts 2007, 22. april marts 2011 og 26. marts Navn, stiftelse og hjemsted. Foreningens navn er Børns Voksenvenner Roskilde. Foreningen er stiftet 29. marts Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune. Stk. 2. Foreningen Børns Voksenvenner Roskilde er medlem af Landsforeningen Børns Voksenvenner og skal følge dennes vedtægter og koncept. 2. Formål. Det er foreningens formål at etablere venskaber mellem børn og voksne. Vi skaber rammerne for venskaberne mellem børn og ressourcestærke frivillige voksne. Vi skaber rammerne for venskaber mellem enlige forældre med små børn og ressourcestærke frivillige familievenner. 3. Opgaver. Foreningens opgave er: At sørge for etableringen af venskabsrelationerne ud fra en professionel, socialfaglig arbejdsform. At skabe økonomisk grundlag for opfyldelse af formålet, jf. 8 At oplyse om foreningens virke At etablere og vedligeholde kontakten med berørte offentlige myndigheder. 4. Medlemmer Som medlemmer kan optages: Personer, som er eller har været voksenven Institutioner, organisationer, foreninger o. lign. Personer, som viser interesse for foreningens arbejde.

153 Stk. 2. Alle medlemmer skal anerkende foreningens vedtægter Stk. 3. En fuldtallig og enstemmig bestyrelse kan beslutte at ekskludere et medlem. 5. Generalforsamlingen. Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, der ordinært afholdes hvert år i 1. kvartal. Stk. 2. Imellem generalforsamlingen ledes foreningen af en bestyrelse. Stk. 3. En ordinær generalforsamling indeholder mindst følgende punkter: Protokol Beretning Regnskab og kontingent Indkomne forslag Valg af bestyrelse: a: formand, b: kasserer, c: 3 bestyrelsesmedlemmer, d: 2 suppleanter Valg af revisor Foreningens fremtid Eventuelt Stk. 4. Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 5 ugers varsel med skriftlig meddelelse direkte til alle medlemmer. Stk. 5. Forslag, som medlemmerne ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til formanden senest 3 uger før generalforsamlingen. Stk. 6. Ved ændringsforslag til dagsorden udsendes revideret dagsorden senest en uge inden generalforsamlingen.

154 Stk. 7. Bestyrelsen kan beslutte at afholde en ekstraordinær generalforsamling. Fristen for indkaldelse er 2 uger. Stk. 8. Bestyrelsen skal indkalde til ekstraordinær generalforsamling, såfremt 50 % af medlemmerne skriftligt forlanger og motivere dette, senest 2 uger efter anmodningen er modtaget. 6. Bestyrelsen. Bestyrelsen består af formand, kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer. Beslutninger træffes med almindelig stemmeflertal. Stk. 2. Formanden og et bestyrelsesmedlem vælges for 2 år ad gangen i lige år. Kassereren og øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen i ulige år. Suppleanter vælges for 1 år. Stk. 3. Den daglige leder og en eventuel repræsentant for personalet har møde og taleret i bestyrelsen. Stk. 4. Der afholdes bestyrelsesmøde mindst 1. gang i hvert kvartal. Bestyrelsesmøderne skal indkaldes med minimum 14 dages varsel, med dagsorden til samtlige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer er til stede, dog undtaget 4, stk. 3. Stk. 6 De 2 suppleanter indkaldes ligeledes til bestyrelsesmøderne, får referaterne og kan deltage i møderne, dog uden stemmeret. 7. Tegningsret og personale. Foreningen tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i fællesskab. Bestyrelsen kan beslutte at give den daglige leder ene - prokura. Køb og salg af fast ejendom,

155 gældssætning samt hæftelse for beløb, der i relation til foreningens samlede normale økonomi er store, skal altid godkendes af bestyrelsen. Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger den daglige leder. Bestyrelsen ansætter og afskediger øvrigt personale efter indstilling fra den daglige leder. 8. Økonomi. Foreningens økonomi bygger på medlemskontingenter, tilskud og støtte fra stat, regioner, kommune, fonde, institutioner, organisationer, foreninger, virksomheder, enkeltpersoner og andre. Stk. 2. Der betales kontingent til foreningen 1 gang årligt. Stk. 3. Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december. Stk. 4. Årsregnskabet underskrives af projektlederen og formanden, samt revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor. Revisoren vælges for et år ad gangen. 9. Stemmeret og valgbarhed. Ethvert medlem har en stemme. Ved et lige antal medlemmer har formanden to stemmer. Det gælder for personlige medlemmer som for institutioner, organisationer, foreninger og lignende medlemmer. Stk. 2. Alle medlemmer er valgbare til bestyrelsen. For repræsentanter for institutioner, organisationer, foreninger og lignende medlemmer gælder dog, at den opstillede person skal være indstillet af sin respektive institution, organisation, forening eller lignende. 10. Foreningens ophør. Foreningen kan nedlægges, såfremt 2/3 af en generalforsamlings stemmeberettigede medlemmer stemmer for dette ved to på hinanden følgende generalforsamlinger. Det kan være såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger.

156 Stk. 2. Foreningens ophør skal være et selvstændigt punkt på dagsordenen på begge generalforsamlinger, for at foreningens ophør kan behandles. Stk. 3. Besluttes det at nedlægge foreningen, skal foreningens formue overdrages til et tilsvarende arbejde for børn og unge i Roskilde Kommune. 11. Vedtægter. Vedtægterne kan ændres, såfremt 2/3 af en ordinær eller ekstraordinær generalforsamlings stemmeberettigede medlemmer stemmer for dette. Stk. 2. Vedtægtsændringerne skal være et selvstændigt punkt på generalforsamlingens dagsorden for at vedtægtsændringerne kan behandles. Forslag til vedtægtsændringer skal udsendes til medlemmerne sammen med indkaldelse til generalforsamling eller den revidere dagsorden. Stk. 3. Nærværende vedtægter forefindes i to enslydende, originale eksemplarer, ét som beror i Børns Voksenvenner, Roskilde (lokalafdelingen), og ét som beror i Landsforeningen.

157 Bilag: Børns Voksenvenner - EVENTS, beskrivelse Lejre Høstfestival.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99269/14

158 EVENTS LEJRE KOMMUNE Vi deltog i Lejre Høstfestival med en stand, hvor vores fine campingvogn modtog mange besøg. Især børnene var glade for balloner og bolsjer, men også mange voksne fik hørt lidt om vores koncept og fik en folder med hjem. Torsdagen inden Høstfestivalen var vi Lejre St. MEGET tidligt om morgenen. Her mødte vi pendlerne der fik et smil og en flyer med på vejen. I alt delte vi 350 postkort ud. Folk var meget positive og rigtig mange kendte godt vores koncept. Alt i alt virker det som om at vi allerede er kendt af en del i kommunen. Vi har dog stadig ikke etableret så mange venskaber men 5 er det dog blevet til og vi er sikre på at der kommer flere til meget snart

159 Bilag: Frivillignet Lejre - Ansøgningsskema- -18.doc 2015.doc Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85828/14

160 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Frivillignet for flygtninge Lejre, er et netværk for frivillige og flygtninge bosiddende i Lejre kommune. Vi er cirka 30 frivillige, unge som ældre og flygtninge. Evt. formål (vedtægt vedlægges) Vi giver flygtningene mulighed for at finde nye fællesskaber blandt ligestillede og blandt øvrige medborgere i Lejre kommune. Vi matcher frivillige og flygtninge. Vi laver aktiviteter for at skabe fællesskab og velvære samt hjælper flygtningene med at føle sig velkomne og falde til i kommunen. Derudover bisidder vi ved møder på f.eks. kommunen, hvis dette ønskes og hjælper med brevlæsning og tekstforståelse. Vi arbejder ud fra respekt og forståelse for den enkelte flygtnings situation og lægger vægt på menneskelig samvær, lighed og medbestemmelse. Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Lennart Skov-Hansen Tlf.nr Pilevej 73, 4340 Tølløse Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: 1. Månedlige Cafe møder. Ca deltagere per gang. I alt 10 møder a kr Kr

161 Formål: Samvær, rådgivning, spil og fælles madlavning 2. Mandegruppe sport & motion, herunder fodbold, bowling, svømning, terrænløb. 4-6 arrangementer 3. Kvindegruppe sport & motion, herunder traveture, terrænløb, svømning, wellness. 4 6 arrangementer Kr Kr Kr. Foredragsholdere Emner som har særlig relevans for indblik i dansk kultur og integration 5. Kr. Transporttilskud i forbindelse kørsel til arrangementer Kr. Mangfoldiggørelse af hvervefoldere (nye frivillige) samt udsendelse af disse. I alt excl. moms 0 Indtægter 0 Heraf brugerbetaling 0 Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering 0 Der søges om et beløb på i alt: Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen Aktivitet Støtten søges til: dækning af ovennævnte budget Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Alle kommunens flygtninge Formål at fremme integrationen og gøre det lettere for flygtningene at begå sig i det danske samfund. På den måde supplerer vi kommunens bestræbelser. - Sundhedsfremmende Kostvejledning i forbindelse med fælles madlavning - Forebyggende Masser af motion - Netværksskabende Frivillignet for flygtninge Lejre hjælper flygtningene med at skabe netværk blandt ligestillede og blandt øvrige Side 2 af 3

162 medborgere i kommunen Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Dato: 22. september 2014 Underskrift Sign. Lennart Skov-Hansen Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

163 Bilag: Støtteforeningen for Ringsted Krisecenter - Ansøgning Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85831/14

164

165

166

167

168

169 Bilag: Astmafyn Astma-Allergi - Ansøgning 18 vedr. frivilligt socialt arbejde Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85832/14

170 Astmafyn Astma- Allergi From:Astmafyn Astma-Allergi To:Janie Karin Bitsch Subject:Ansøgning 18 vedr. frivilligt socialt arbejde Hej Vedhæftet ansøgning 18 vedrørende frivilligt socialt arbejde. Håber snarest at høre fra dem. -- Astma-Allergi Foreningen Dalumvej Odense SV Tel.: Fax.:

171 Ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde Servicelovens 18-midler Ansøger Organisation/Forening/gruppe Antal medlemmer af foreningen eller antal deltagere i aktiviteten fra Lejre Kommune (skal udfyldes) Evt. formål (vedtægt vedlægges) Astma-Allergi Foreningen En deltager Foreningens formål er at forbedre livskvaliteten, såvel socialt som medicinsk, for alle der direkte eller indirekte er berørt af overfølsomhed herunder specielt astma og allergi. Projektansvarlig kontaktperson Navn Adresse Ine Møller Hansen Dalumvej 75, 5250 Odense SV Tlf.nr / Budget for aktiviteten Udgifterne udspecificeres hver aktivitet for sig - sådan: Lønninger Administration (porto, papir, lokaleleje m.m.) Lejrudgifter, børn, ledere PR (annoncer, plakater m.m.) Uddannelse, ledere (fortæring, honorar til undervisere) Transportudgifter, Udflugter, Forsikringer kr kr kr kr kr kr. I alt excl. moms Indtægter Heraf brugerbetaling Tilskud fra foreningen selv eller medfinansiering Der søges om et beløb på i alt: Kr. Kr. Kr Kr. Se Retningslinjer for tildeling af midler på og vejledning for udfyldelse af ansøgningen

172 Aktivitet Støtten søges til: Projekt Luftballonen Målgruppe: Formål/aktivitet og forventet effekt Astma-, allergi- eller eksembørn og unge mellem 9 og 17 år fra hele landet. Formålet med sommerlejren er at formidle til deltagerne, at de kan få bedre livskvalitet ved at lære om deres sygdom og tage passende forholdsregler (undervisning i en fysioterapi- og astmaskole samt i et kostvejledningskursus. - Sundhedsfremmende Færre sygedage efter undervisning i sommerlejren. - Forebyggende Undervisning i korrekt håndtering af medicin og vigtigheden af god kost og motion vil forebygge fremover. - Netværksskabende Børn og unge med astma, allergi eller eksem kan have en tendens til manglende selvtillid pga. ukendskab til deres egne begrænsninger. De oplever et trygt miljø i lejren og kan prøve sig selv af sammen med ligesindede. Hvis der er søgt støtte andre steder, skriv venligst hvor: Hvornår (periode) Luftballonen finder sted i skolernes sommerferie Støttebeløbet bedes indsat på cvr.nr. CVR.nr Foreningens underskrifter Dato Ine Møller Hansen Underskrift Der gøres opmærksom på, at der i Lejre Kommune er 2 ansøgningsterminer henholdsvis 1. maj og 1. oktober (Oktober gælder for det næste budgetår). Indsendes til: Lejre Kommune Servicecenter Hvalsø Møllebjergvej Hvalsø Att.: Janie Bitsch Eller på Side 2 af 3

173 Udfyldes af kommunen Behandlet i Udvalget for Social, Sundhed og Ældre den: Journal nr.: Bemærkninger: Ansøgning modtaget: Tilskudsperiode: Godkendt med kr. Side 3 af 3

174 Bilag: Børns Voksenvenner _events_lejre.pdf Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 01. december Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99270/14

175 Til Lejre Kommune Janie Bitsch Anvendelse af bevilgede 18 midler 2014 Børns Voksenvenner EVENTS, hvad, hvor DATO OMKOSTNINGER Omdeling af flyers og snak med pendlerne. Lejre St. Torsdag 4.9 kl.6-9 Lejre Høstfestival Stand med campingvognen Vandre udstilling Lejre biblioteker Omdeling af flyers og snak med pendlerne. Hvalsø St. Lørdag 6.9 kl.8:30-17:30 Oktober og november Efterår 14 Event i Hvalsø Bio Efterår 14 Flyers mm. Design, layout og tryk af postkort/flyers Kørsel med campingvogn Foldere, flyers Balloner, bolsjer Kørsel med campingvogn Skilt, plakat, foldere, flyers, balloner, bolsjer Flyers Venlig hilsen Centerleder Vibeke Niclasen Foreningen Børns Voksenvenner Roskilde Hersegade 20, 1 mf voksenven-roskilde.dk 4000 Roskilde facebook.com/roskildevoksenven

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18 Kvalitetsstandard Servicelovens 18 Hvad er indsatsens lovgrundlag Serviceloven kapitel 5 Brugerinddragelse, rådgivende samarbejdsorganer m.v.

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 3. juni 2013 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Gitte Geertsen (F) Henning Nielsen (V) Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. februar 2015. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. februar 2015. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 2. februar 2015 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. SSÆ

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Person - SSÆ - Orientering om formandsbeslutning

Læs mere

Patientinddragelsesudvalget

Patientinddragelsesudvalget Referat Mødedato: Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: 13:00-15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Vejle Center Hotel, Vejle Kit Winther, Peter Skov Jørgensen, Hanne Grønborg, Merete Helgens, Annelise

Læs mere

Villy Krohne Kasserer Alice Pedersen Bjarne Larsen Ann Larsen Dato: Referat udsendt den 03.12.2013. Lisbeth Solgaard N. - J.

Villy Krohne Kasserer Alice Pedersen Bjarne Larsen Ann Larsen Dato: Referat udsendt den 03.12.2013. Lisbeth Solgaard N. - J. Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 11, Mandag d. 02.12.2013 kl. 9.00. Medlemmer Funktion: Tid: Mandag d. 02.12.2013 kl. 9.00. Deltagere: Sille Jantzen Formand Sted: Mødelokale 140, Stenløse

Læs mere

Bilag 1. Ansøgning om støtte til Frivilligt Socialt Arbejde 18 pr. 1. november 2010 for indsatsområderne for året 2011

Bilag 1. Ansøgning om støtte til Frivilligt Socialt Arbejde 18 pr. 1. november 2010 for indsatsområderne for året 2011 Bilag 1. Ansøgning om støtte til Frivilligt Socialt Arbejde 18 pr. 1. november 2010 for indsatsområderne for året 2011 Ansøger: Aktivitet/Projekt: Formål/indsats: Ansøgning: Tidl. 18: Indstilling: Bevilling/

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Egebjerg Kommune Socialudvalg Referat

Egebjerg Kommune Socialudvalg Referat Egebjerg Kommune Socialudvalg Referat Dato: Den 28-januar-2004 Starttidspunkt for møde: Kl. 16.00 Sluttidspunkt for møde: Kl. 19.45 Mødested: Udvalgsværelse II Udsendelsesdato: Afbud fra: Hanne Staff Fraværende:

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 11. januar 2010. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat fra møde i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 11. januar 2010. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat fra møde i mandag den 11. januar 2010 Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...3 2. SSÆ - Orienteringssager...4 3. ØU - Udvalgets

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 7. maj 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service.

Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Initialer: hop Sag: 306-2010-23337 Dok.: 306-2014-62737 Oprettet: 18. marts 2014 Retningslinier pr. 11. marts 2014 for Støtte til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i Lov om Social Service. Udvalg: Social-og

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 4. juni 2012

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 4. juni 2012 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 4. juni 2012 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Henning Nielsen (V) Martin Stokholm (A) Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Mødested: Mødetidspunkt: 28. februar 2006, kl. 17:00

Mødested: Mødetidspunkt: 28. februar 2006, kl. 17:00 Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Kultur- og Socialudvalg Mødested: Byrådssalen Mødetidspunkt: 28. februar 2006, kl. 17:00 OBS OBS - bemærk ændret mødetidspunkt Medlemmer af pensionistforeningen

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE

HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE HANDICAPRÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 28 TIRSDAG DEN 8. DECEMBER 2009, KL. 16.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Handicaprådet 8. december 2009 Side: 2 Fraværende: Til behandling forelå:

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 12. januar 2015. Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:15. Mødelokale 4 Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Referat. Udvalget for Fritid & Fællesskab. Mødedato: 12. januar 2015. Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:15. Mødelokale 4 Hedensted Rådhus Referat Mødetidspunkt: Kl. 14:00 15:15 Mødested: Mødelokale 4 Hedensted Rådhus Deltagere:, Hans Vacker, Allan Petersen, Torsten Sonne Petersen, Hans Henrik Rolskov Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 22. april 2009

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 22. april 2009 Referat fra møde i onsdag den 22. april 2009 Mødet fandt sted hos Missionsforbundets Børn og Unge, Missionskirken, Hovedvejen 219, Osted, kl. 19.00. Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden...

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 7. oktober 2013

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 7. oktober 2013 Referat mandag den 7. oktober 2013 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Gitte Geertsen (F) Marin Stokholm (A) Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 12. januar 2015

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 12. januar 2015 Referat mandag den 12. januar 2015 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Mikael Ralf Larsen Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. SSÆ - Bedre familieorienteret

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 1. juni 2015 Referat mandag den 1. juni 2015 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Dialogtema Ny beskæftigelsesreform og Erhvervsuddannelsesreform...2

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Tiltag 9: Tilpasning af puljen til frivilligt socialt arbejde Frederiksberg Kommune støtter det frivillige sociale arbejde ved at udbyde en pulje,

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Beslutninger fra mødet. Mandag 22.01.2007 kl. 14.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget

Beslutninger fra mødet. Mandag 22.01.2007 kl. 14.00. Ordinært møde. Social- og Sundhedsudvalget Beslutninger fra mødet Mandag 22.01.2007 kl. 14.00 Ordinært møde Social- og Sundhedsudvalget KB = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget BEU = BSU = KFU = SSU = TMU = Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Referat af møde nr. 3, 4. marts 2013. Seniorrådet, Egedal Kommune

Referat af møde nr. 3, 4. marts 2013. Seniorrådet, Egedal Kommune Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 3, 4. marts 2013. Medlemmer Funktion: Tid: Mandag d. 4. marts 2013 kl. 9.00. Deltagere: Sille Jantzen Formand Sted: Mødelokale 140, Stenløse Rådhus Ulla

Læs mere

Møde 12. juni 2014 kl. 14:00 i Mødelokalet i Østergade 11, 1. sal (over apoteket)

Møde 12. juni 2014 kl. 14:00 i Mødelokalet i Østergade 11, 1. sal (over apoteket) Frivillighedsudvalg Referat Møde 12. juni 2014 kl. 14:00 i Mødelokalet i Østergade 11, 1. sal (over apoteket) Afbud fra Kaj Bundgaard Pkt. Tekst Side 14 Godkendelse af referat fra møde den 25. februar

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. juni 2015. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. juni 2015. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. juni 2015 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager - Juni...2 3.

Læs mere

Skema over ansøgere 2. runde 2015

Skema over ansøgere 2. runde 2015 Skema over ansøgere 2. runde 2015 Ansøger Aktivitet, der søges tilskud til Ansøgt beløb Vurdering 1. KFUM s soldaterhjem 1. Ansøgning om støtte til etablering af hobbyværksted. Målgruppen: er hjemvendte

Læs mere

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Referat fra møde i onsdag den 12. december 2007 Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden 12.12.07... 3 2. FOU - Efterretninger 12.12.07... 4

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10.

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10. Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. juni 2014 Tid 09:00 Sted ML 2.77 NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10 Fraværende Poul-Erik Andersen Stedfortræder Medlemmer

Læs mere

ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE. Referat fra Ældrerådsmøde Fredag den 2. november kl. 9.30 på Saltum plejecenter Nolsvej 10 9493 Saltum

ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE. Referat fra Ældrerådsmøde Fredag den 2. november kl. 9.30 på Saltum plejecenter Nolsvej 10 9493 Saltum ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE Referat fra Ældrerådsmøde Fredag den 2. november kl. 9.30 på Saltum plejecenter Nolsvej 10 9493 Saltum MØDEDATO: 2. november 2007 SAGSNR.: SAGSBEH.: Forvaltningsservice

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Møde 5. september 2013 kl. 14:00 i Mødelokale 6, Rådhuset

Møde 5. september 2013 kl. 14:00 i Mødelokale 6, Rådhuset Frivillighedsudvalg Referat Møde 5. september 2013 kl. 14:00 i Mødelokale 6, Rådhuset Afbud: Per Ravn Pkt. Tekst Side 21 Godkendelse af referat fra møde den 6. juni 2013 1 22 Budget/regnskab 1 23 Unge

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde 18 Lolland Kommune, 2010. Ansøger Projekt Beløb Modtaget 2008

Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde 18 Lolland Kommune, 2010. Ansøger Projekt Beløb Modtaget 2008 Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde 18 Lolland Kommune, 2010 Ansøger Projekt Beløb Modtaget 2008 Indstilling Uddeling SP-møde 26.10.09 1. Svanevig Hospice Frivillige på Svanevig Hospice 50.000 10.000./.

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 5. december 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 5. december 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 5. december 2011 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. SSÆ

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 5. marts 2014 Mødetidspunkt: 12:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

18 ansøgninger forår 2013 Fokusgrupper:

18 ansøgninger forår 2013 Fokusgrupper: 18 ansøgninger forår 2013 Fokusgrupper: Alm. 18 Projekter Grøn = Patientforening Blå = Ældre/ensomme Rød = Handicappede Orange = Særligt udsatte grupper Forening Ansøgt Beløb 1 Vetterslev Høm 11,445 2

Læs mere

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning.

baggrund af et konkret forslag fra en borger. Forslagsstilleren har samtidig tilbudt at medvirke til etablering og drift af en lokal ordning. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1-8) Meddelelser a. Evt. gennemgang af tidligere udsendte mail-orienteringer Til efterretning b. Orientering om opskrivningsliste til plejehjem Oversigt

Læs mere

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A DAGSORDEN Ældrerådet Referat af Ældrerådets møde mandag den 1. juni 2015 kl. 10.00 Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A Ann Marie Cordua X Jens T. Larsen X Anne Marie Kristensen X Kirsten

Læs mere

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500

Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Referat for Ældrerådsmøde den 11. september 2007 kl. 09:30 På administrationsbygningen i Farsø Lokale 500 Indholdsfortegnelse 39. Orientering fra Ældrerådets formand... 48 40. Orientering fra Sundhedsforvaltningen...

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat

Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Dagsorden til ÆLDRERÅDSMØDE Referat Tid: Onsdag den 06. februar 2013 kl. 09.00 13.00 Sted: Holbæk Kommunes administrationscenter, Kanalstræde 2, Mødelokale: 1 C Dagsorden: 1. Velkomst Palle Kristensen

Læs mere

7. Forsikringer vedr. frivillige. Genoptagelse fra møde nr. 1.

7. Forsikringer vedr. frivillige. Genoptagelse fra møde nr. 1. Seniorrådet, Egedal Kommune Referat af møde nr. 2, Mandag d. 02.02.2015 kl. 8.00. Medlemmer/deltagere Funktion: Tid: Mandag d. 02.02.2015 kl. 8.00. Bjarne Larsen Formand Sted: Mødelokale M1.15 Egedal Rådhus

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Vejen Kommune. Social- & Ældre - Frivilligrådets indstilling

Vejen Kommune. Social- & Ældre - Frivilligrådets indstilling Vejen Kommune Social- & Ældre - Frivilligrådets indstilling Fordeling af 18 midler til frivilligt socialt arbejde - 1. udlodning 2014-745.000 kr. Der er indkommet 37 ansøgninger. Forening + ansøgning om

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 20. august 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Halvårsregnskab pr. 30.06.2014 1. Resume Drift Drift - Borgerrådgivning 232.368 232.368 98.198 234.168 1.800 Ældreboliger -15.253-15.253-8.819-15.253 0 Myndighed - Hjælpemidler

Læs mere

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget

Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget Referat Dato 29. august 2014 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 18:04 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Eva Sommer-Madsen (formand), Else-Marie Langballe

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011

132 Evaluering af orienteringsmøderne om folkepension den 10. november 2011 Dagsorden til mødet i Seniorrådet den 22. november 2011 kl. 09:00 i Teglgården, Kirkevej 9, Als Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 124 Godkendelse af dagsorden 125 Godkendelse af referat fra seneste møde

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 4. juni 2013 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Anette Eriksen, Flemming Wetterstein, Ingolf

Læs mere

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 24. juni 2014 Referat tirsdag den 24. juni 2014 Kl. 16:15 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Udbud af kommunalt ejet jord...2 3. Person - ØU - Ansættelse af ny

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Den Administrative Styregruppe 24-04-2015 13:00. Torben Laurén Niels-Peter Møller. Mette Riegels DAGSORDEN Den Administrative Styregruppe Den Administrative Styregruppe MØDETIDSPUNKT 24-04-2015 13:00 MØDESTED H2 MEDLEMMER Christian Worm Torben Laurén Niels-Peter Møller Katja Kayser Mette Riegels Sven

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

Dagsorden. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen. Pkt. 2. Økonomi. Pkt. 3, Høringssvar. Pkt. 4. Orientering fra formanden.

Dagsorden. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen. Pkt. 2. Økonomi. Pkt. 3, Høringssvar. Pkt. 4. Orientering fra formanden. MødeNr 10 Mødetype Ordinært møde Dato - Tidspunkt 24. oktober 2014 kl. 9.30 12.30 Sted Grønnegadecentret 1. sal Nellike Deltagere Alle med undtagelse af Finn Frandsen Referent Birgit Vejby Afbud Finn Frandsen

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 11. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 6577 Jour. nr.: 16.08.00P23/M3/2003/00983

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere