UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 Europa-Parlamentet Budgetudvalget Økonomi- og Valutaudvalget 2015/2344(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om budgetmæssig kapacitet for euroområdet (2015/2344(INI)) Budgetudvalget Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører: Reimer Böge, Pervenche Berès, (Procedure med fælles udvalgsmøder forretningsordenens artikel 55) PR\ doc PE v01-00 Forenet i mangfoldighed

2 PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING... 3 PE v /11 PR\ doc

3 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om budgetmæssig kapacitet for euroområdet (2015/2344(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, som opretter det indre marked, der har euroen som valuta, der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 122, artikel 136, stk. 310, artikel 311, artikel 329 og artikel 352, der henviser til Werner-rapporten (1970), der henviser til McDougall-rapporten (1977), der henviser til sin beslutning af 23. marts 2011 om udkast til Det Europæiske Råds afgørelse om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med hensyn til en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta 1, der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør iværksættes 2, der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker, der henviser til EU-Domstolens dom i sag C-370/12 Pringle mod Irland [2012], der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, der henviser til sin beslutning af 23. maj 2013 om fremtidige lovgivningsforslag om ØMU: svar på Kommissionens meddelelser 3 der henviser til sin beslutning af 12. juni 2013 om styrkelse af europæisk demokrati i den fremtidige ØMU 4, der henviser til de fem formænds rapport om gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union af 22. juni 2015, 1 EUT C 247 E af , s EUT C 33 E af , s EUT C 55 af , s EUT C 65 af , s. 96. PR\ doc 3/11 PE v01-00

4 der henviser til sin beslutning af 24. juni 2015 om gennemgangen af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer 1, der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtteprogrammet for strukturreformen for perioden og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 og (EU) nr. 1305/2013 (COM(2015)0701) af 26. november 2015, der henviser til sin beslutning af 17. december 2015 om fuldførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union 2, der henviser til forretningsordenens artikel 52, der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55, der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0000/2016), A. der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Union opretter det indre marked, der har euroen som valuta, der henviser til, at Den Europæiske Monetære Union i øjeblikket består af 19 medlemmer, hvoraf to har undtagelsesbestemmelser, og de øvrige syv EUmedlemsstater endnu ikke er medlemmer; der henviser til, at der ikke vil være nogen finansiel forpligtelse for de to lande med undtagelsesbestemmelser fra ØMU'en inden for rammerne af en finanspolitisk kapacitet for euroområdet; B. der henviser til, at Den Europæiske Monetære Union, der blev oprettet med Maastrichttraktaten, ikke blev fulgt op af en egentlig europæisk økonomisk union; C. der henviser til, at EU-budgettet i modsætning til budgetordninger i alle andre føderationer, er afhængig af bidrag fra medlemsstaterne til EU; D. der henviser til, at bevarelsen af betalingsbalancemekanismen for ikkeeuromedlemsstater, samtidig med at euromedlemsstaterne fratages muligheden for at anvende dette instrument som følge af "no bail out-klausul", afspejler en af de oprindelige svagheder ved ØMU'en; E. der henviser til, at det blev klart under statsgældskrisen, at EU-traktaterne ikke giver euroområdet instrumenter til effektivt at håndtere chok; F. der henviser til, at euroområdet efter at have haft real konvergens forud for indførelsen af den fælles valuta har oplevet strukturel divergens mellem 1999 og 2009, hvilket gjorde hele euroområdet som helhed mindre modstandsdygtigt over for chok; der henviser til, at der siden 2009 er blevet indført reguleringsmæssige justeringer og strukturreformer, der havde til formål at reducere risici og øge konvergens, både på EUplan og nationalt plan, men at det stadig er nødvendigt med solidaritet og bæredygtige reformer i nogle af euroområdets medlemsstater i deres indhentningsproces. 1 Vedtagne tekster, P8_TA(2015) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0469. PE v /11 PR\ doc

5 G. der henviser til, at der er gjort fremskridt med at tackle svagheder ved ØMU'en gennem lovgivning såsom sixpack- og twopack-forordningerne samt gennem indførelsen af det europæiske semester og oprettelsen af nye instrumenter som ESM; H. der henviser til, at fællesskabsmetoden blev opgivet til fordel for mellemstatslige aftaler for at muliggøre hurtige reaktioner på krisen; der henviser til, at dette har gjort Det Europæiske Råd til den førende aktør i krisen, mens Europa-Parlamentet og dets nationale modparter er blevet marginaliseret; I. der henviser til, at der er gået meget tillid tabt i processen både mellem medlemsstaterne og blandt borgerne og markederne, i EU-institutionerne og Unionen som helhed; J. der henviser til, at EU-Domstolen fastslog i Pringle-sagen, at ESM er i overensstemmelse med TEUF og åbnede døren for en mulig integration af denne mekanisme i den gældende fællesskabsret inden for traktaternes nuværende grænser; Historisk baggrund og mangler ved ØMU'en 1. minder om, at Werner-rapporten i 1970 fremhævede, at en monetær union vil kræve, at alle de væsentlige elementer i de nationale offentlige budgetter skulle fastsættes på fællesskabsplan; 2. minder om, at McDougall-rapporten i 1977 understregede, at oprettelsen af en monetær union kræver et betydelig fællesskabsbudget på 5-7 % af BNP for at absorbere økonomiske chok og opnå et minimum af indkomstkonvergens; 3. mener på denne baggrund, at manglerne har eksisteret i Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), siden den blev indført med Maastrichttraktaten, hvor pengepolitikken blev overført til EU-plan, mens budgetpolitikken fortsat henhører medlemsstaternes beføjelser og kun er underlagt bestemmelser om begrænset samordning af de nationale politikker; 4. understreger, at indførelsen af euroen som fælles valuta har udelukket afprøvede og testede politiske muligheder for modvirkning af asymmetriske chok, såsom valutakursudsving; gentager, at opgivelsen af selvstændighed med hensyn til pengepolitikken derfor kræver alternative tilpasningsmekanismer til håndtering af asymmetriske makroøkonomiske chok for at gøre euroområdet til et optimalt valutaområde, der bl.a. er i stand til at gennemføre et passende policy mix; 5. mener, at ØMU'en viste sin sårbarhed i forbindelse med den globale finansielle og økonomiske krise, hvor de uholdbare ubalancer, der blev udløst af kapitalstrømme fra euroområdets kernelande til periferien og offentlige udgifters stigende andel i visse medlemsstater, forværredes og førte til en statsgældskrise, hvor staters låneomkostninger steg dramatisk i nogle medlemsstater, hvilket i mangel af en egentlig finanspolitisk bagstopper bragte den blotte eksistens af euroområdet i fare; 6. påpeger, at krisen har vist, at en fælles pengepolitik uden en fælles finanspolitik ikke kan håndtere asymmetriske chok i euroområdet; gentager, at alene en samordning af de nationale finanspolitikker uden troværdige gennemførelsesmekanismer ikke har forhindret et investeringsunderskud, har vist sig at være utilstrækkelig til at udløse PR\ doc 5/11 PE v01-00

6 vækstfremmende, bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer og har ikke øget den nationale kapacitet til at absorbere økonomiske chok; 7. bemærker, at stabiliseringen af den økonomiske cyklus siden krisens begyndelse næsten udelukkende var baseret på ECB, og at de begrænsede muligheder, der er til rådighed for pengepolitik i en situation med renterne tæt på nul, har fået ECB til at gennemføre ukonventionelle pengepolitiske foranstaltninger; minder om, at ECB's formand har slået til lyd for indførelse af integrerede institutioner og en stærkere og mere proaktiv finanspolitik for euroområdet, og for at euroområdets medlemsstaters gennemfører strukturreformer; 8. anerkender de resultater, der er opnået, siden krisen opstod, med hensyn til risikobegrænsning og bedre samordning; påpeger især de mange foranstaltninger, som EU-institutionerne har truffet for at afhjælpe de mangler, som krisen afsløret, ved at styrke samordningen af de nationale finanspolitikker, navnlig gennem vedtagelsen af sixpack- og twopack-forordningerne; glæder sig endvidere over, at EU-institutionerne har etableret rammer for en indsats i aktuelle og kommende kriser, navnlig ved at oprette den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), den midlertidige europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet (EFSF) og dens permanente efterfølger, den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM); understreger imidlertid, at disse mekanismer i dramatisk grad mangler demokratisk tilsyn og parlamentarisk kontrol, og dermed ejerskab; 9. minder om, at Kommissionen i 2012 i sin "plan for en udbygget og egentlig ØMU" præsenterede sin ide om et instrument for konvergens og konkurrenceevne for euroområdets medlemsstater, hvor euromedlemsstaterne kan få finansiel støtte til reformpakker, der er vedtaget, og som er vigtige både for medlemsstaterne og for et velfungerende euroområde, og at denne finansielle støtte i princippet kunne etableres som en del af EU-budgettet og fastlægges gennem afledt ret på grundlag af artikel 352 i TEUF og finansieres af enten en forpligtelse for euromedlemsstaterne eller en juridisk forpligtelse i så henseende, som er fastsat i lovgivningen om EU's egne indtægter som "formålsbestemte indtægter"; anser Kommissionens evaluering af det europæiske semester, herunder støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) for en opfølgning på denne tilgang; 10. minder om de fire søjler, der er nævnt i de fem formænds rapport: fuldførelse af den økonomiske, finansielle og finanspolitiske union og demokratisk ansvarlighed, legitimitet og styrkelse af de institutionelle rammer; understreger, at denne rapport gentager det synspunkt, der er fastsat i Kommissionens plan og de fire formænds rapport, som blev koordineret af den daværende formand for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy, om at en stødabsorptionskapacitet i euroområdet er nødvendig for at supplere de automatiske stabilisatorer på nationalt plan, hvis funktion er begrænset, hvilket blev klart under krisen; 11. gør det klart, at det er nødvendigt med en hurtig indsats for at sikre euroens bæredygtighed; understreger, at dette kræver en stærk fælles indsats fra EU og dets medlemsstater for at fuldføre ØMU'en og genskabe borgernes og markedernes tillid; 12. mener, at euroen for at genvinde tilliden skal indfri sit løfte om stabilitet, konvergens, vækst og beskæftigelse; anser en finanspolitisk kapacitet for et afgørende element i PE v /11 PR\ doc

7 denne proces, som kun kan blive en succes, hvis solidaritet er tæt forbundet med ansvarlighed, hvilket betyder, at der ydes finansiel støtte på grundlag af klare kriterier; Generelle principper 13. mener, at konvergens, god regeringsførelse og konditionalitet, der håndhæves via institutioner, der holdes demokratisk ansvarlige i euroområdet og på nationalt plan er vigtig, navnlig for at forhindre permanente overførsler og moralsk hasard; 14. er af den opfattelse, at incitamenter til en forsvarlig finanspolitik og for at afhjælpe strukturelle svagheder på nationalt plan under hensyntagen til den samlede finanspolitiske situation i euroområdet er centrale elementer for euroområdets funktionsevne; mener, at en finanspolitisk kapacitet desuden bør behandle særlige problemer for euroområdet i forbindelse med at absorbere chok; 15. understreger, at der ud over EU's eksisterende finansieringsinstrumenter skal skabes en finanspolitisk kapacitet inden for dens retlige rammer for at sikre en sammenhængende udvikling mellem euro- og ikkeeuromedlemsstater; 16. påpeger, at en effektiv stabilisering af euroområdets store medlemsstater eller en gruppe af tæt økonomisk forbundne lande kræver tilstrækkelige ressourcer; Den finanspolitiske kapacitets tre søjler 17. mener, at tre forskellige funktioner skal være opfyldt; mener for det første, at medlemsstaternes strukturreformer bør intensiveres i økonomiske opgangstider for at fremme økonomisk og social konvergens i euroområdet og forbedre den økonomiske konkurrenceevne og modstandsdygtighed i euroområdet; mener for det andet, at forskelle i konjunkturforløb blandt euroområdets medlemsstater som følge af strukturelle forskelle skaber behov for et instrument til at håndtere asymmetriske chok; mener for det tredje, at symmetriske chok bør håndteres for at øge modstandsdygtigheden i euroområdet som helhed; 18. mener derfor, at den finanspolitiske kapacitet opdeles i tre søjler, og at tiltagene i hver søjle bør iværksættes inden for rammerne af en fælles værktøjskasse for at varetage de forskellige funktioner, dvs. fremme konvergens og bæredygtige strukturreformer, absorption af asymmetriske og symmetriske chok; noterer sig de forskellige forslag til udformning, som politikere og den akademiske verden har fremsat vedrørende dette spørgsmål; 19. kræver, at ESM integreres i Den Europæiske Unions juridiske ramme og udvikles i retning af en fællesskabsordning som omhandlet i ESM-traktaten, og som Europa- Parlamentet konstant har anmodet om, og som der er lagt op til i de fem formænds rapport; understreger, at EU-Domstolens retspraksis i Pringle-sagen og dens generelle retspraksis giver mulighed for at lade ESM blive omfattet af EU-rammen inden for de eksisterende traktater på grundlag af artikel 352 i TEUF; opfordrer derfor Kommissionen til som en hastesag at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag i denne henseende; kræver, at ESM gøres fuldt ud ansvarlig over for Europa-Parlamentet; 20. opfordrer til, at ESM samtidig med at den udfører sine nuværende opgaver udvikles PR\ doc 7/11 PE v01-00

8 yderligere og omdannes til en europæisk valutafond (EMF) med en tilstrækkelig udlånsog lånekapacitet og et klart fastsat mandat, herunder dens bidrag til finanspolitisk kapacitet i euroområdet; understreger, at EMF bør forvaltes af Kommissionen og gøres demokratisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet; understreger, at nationale parlamenter vil blive inddraget i arbejdet, eftersom deres forfatningsmæssige beføjelser med hensyn til finansielle midler kan blive berørt; 21. insisterer på, at når den er integreret i fællesskabsretten, bør den finanspolitiske kapacitet for euroområdet integreres i EU-budgettet, men ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme (FFR); 22. mener, at EFSM og betalingsbalancefaciliteten bør integreres i det samme kapitel i budgettet som ESM, når sidstnævnte er integreret i fællesskabsretten, hvorved der skabes ressourcer til finansiel støtte til lande uden for euroområdet, men som er forpligtede til at tilslutte sig på grundlag af de vedtagne regler; 23. mener, at overholdelse af en konvergenskodeks bør være en betingelse for adgang til finansiering fra ESM/EMF; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag i denne henseende; Søjle 1: En konvergenskodeks for at fremme konvergens og tilskynde til gennemførelsen af strukturreformer 24. understreger, at betydelige fremskridt med konvergensen og bæredygtige strukturreformer er nødvendige for at forene finanspolitisk konsolidering, vækst, beskæftigelse, produktivitet, konkurrenceevne og den europæiske sociale model for effektivt at forhindre asymmetriske chok; mener, at det derfor er nødvendigt med finansiel støtte fra EU til gennemførelse af de aftalte strukturreformer i medlemsstaterne, men samtidig at bevare ansvaret for gennemførelsen på nationalt plan; 25. gentager sin opfordring til, at der vedtages "en konvergenskodeks" som en retsakt i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure med det formål at strømline den eksisterende samordning af økonomiske politikker i en mere reel konvergens mellem de økonomiske politikker inden for rammerne af det europæiske semester; 26. foreslår, at der i konvergenskodeksen fastsættes kriterier, som skal nås inden for fem år, og som bygger på berettigelsen af Maastrichtkriterierne og fokuserer i den første periode på konvergenskrav vedrørende: beskatning: grundlag og sats for selskabsskat, arbejdsmarkedet, herunder mindstelønninger, investeringer, navnlig inden for forskning og udvikling; foreslår, at denne femårige periode til gengæld bør muliggøre en indfasning af de nye opgaver, som tildeles ESM/EMF; 27. mener, at der er behov for et finansielt instrument for at fungere som en incitamentsbaseret mekanisme for konvergens og bæredygtige strukturreformer med PE v /11 PR\ doc

9 klare betingelser; mener, at støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP), som er udformet til at yde teknisk bistand til nationale myndigheder i forbindelse med foranstaltninger til reform af institutioner, styring, administration og økonomiske og sociale sektorer med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse, kan videreudvikles som et bidrag til denne funktion inden for den finanspolitiske kapacitet; Søjle 2: Absorption af asymmetriske chok 28. er overbevist om, at øget konvergens i euroområdet i betydelig grad vil øge medlemsstaternes kapacitet til at absorbere asymmetriske chok; mener imidlertid, at uanset hvor stor indsatsen inden for konvergens og bæredygtige strukturreformer er, kan asymmetriske chok med en indvirkning på stabiliteten i euroområdet som helhed ikke fuldstændig udelukkes som følge af den betydelige integration mellem euroområdets medlemsstater; understreger derfor, at det er nødvendigt at have et instrument til rådighed til denne nødsituation, og som har en umiddelbar stabiliserende virkning; 29. bemærker, at de to modeller for stødabsorptionsfunktionen, som indtager den mest fremtrædende plads i den akademiske litteratur, er: en bufferfond (a Rainy Day Fund) og en europæisk arbejdsløshedsunderstøttelsesordning; 30. påpeger, at bufferfonden bør finansieres af alle medlemsstater på grundlag af en konjunkturfølsom økonomisk indikator og anvendes til betalinger til alle medlemsstater, der rammes af økonomiske recessioner; 31. anerkender, at modellen for en europæisk arbejdsløshedsforsikringsordning ville fremme konvergens på arbejdsmarkedet på mellemlang sigt; 32. mener, at EMF bør tilvejebringe de finansielle ressourcer til en af disse modeller, hvilket ville kræve en forhøjelse af kapitalen; påpeger, at der med fonden bør undgås langsigtede omfordelingsvirkninger ved at sikre, at medlemsstaternes bidrag er afbalancerede i løbet af cyklussen; Søjle 3: Absorption af asymmetriske chok 33. advarer om, at fremtidige symmetriske chok kan risikere at destabilisere hele euroområdet, idet valutaområdet ikke er udstyret med instrumenter til at imødegå en ny krise af samme omfang som den foregående; er overbevist om, at det mest hensigtsmæssige instrument til at håndtere symmetriske chok afhænger af arten af det pågældende chok; minder om, at EMF bør bruges som en passende finansiel ressource; 34. mener, at en pengepolitik i tilfælde af symmetriske chok som følge af manglende intern efterspørgsel ikke alene kan sætte gang i økonomien, især i en situation med renter tæt på nul; er derfor overbevist om, at offentlige og private investeringer skal øges, den administrative byrde reduceres, og at der skal udvikles en passende lovgivningsmæssig ramme med henblik på at stimulere den potentielle vækst; 35. mener, at symmetriske chok, der er forårsaget af manglende udbud skal mindskes ved at forbedre euroområdets konkurrenceevne ved hjælp af hensigtsmæssige finansielle incitamenter, bl.a. gennem finansiering af faglig uddannelse eller finansielle incitamenter til FoU-udgifter; PR\ doc 9/11 PE v01-00

10 36. mener, at ustabilitet i den finansielle sektor også kan medføre alvorlige udfordringer for euroområdet som helhed; opfordrer indtrængende til, at bankunionen gennemføres med henblik på at mindske disse udfordringer; opfordrer til, at den finanspolitiske kapacitet kan fungere som en finanspolitisk bagstopper for bankunionen som aftalt i den fælles afviklingsmekanisme (SRM); 37. påpeger, at den finanspolitiske kapacitet skal være af betydelig størrelse for at kunne håndtere disse chok i euroområdet og finansiere dets funktioner; insisterer på, at det for at tilvejebringe tilstrækkelige finansielle ressourcer, finanspolitisk kapacitet i euroområdet, bør være muligt, herunder via EMF, at øge udstedelsen af aktier via en forhøjelse af garantier; mener, at disse fælles udstedte aktier bør have højeste kreditrating; Demokratisk ansvarlighed og kontrol 38. understreger, at fællesskabsmetoden bør have forrang ved udviklingen af den økonomiske styring i euroområdet; opfordrer indtrængende til, at ingen styrkelse af mellemstatslige strukturer bør finde sted parallelt med eksisterende strukturer; 39. opfordrer indtrængende til, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter får en styrket rolle i den nye ramme for økonomisk styring med henblik på at styrke den demokratiske ansvarlighed; opfordrer til et øget nationalt ejerskab i det europæiske semester med henblik på at forbedre overholdelsen af de landespecifikke henstillinger; 40. mener, at nationalt ejerskab kan forbedres ved at inddrage de nationale parlamenter i procedurerne; insisterer imidlertid på, at Parlamentets og de nationale parlamenters beføjelser, som er tillagt disse institutioner i henhold til traktaterne, bør overholdes, og at blanding af disse kompetencer bør undgås; 41. mener, at der bør oprettes for et finansministerium for euroområdet for at skabe en egentlig ØMU med henblik på kollektiv beslutningstagning, overvågning og forvaltning af den budgetmæssige kapacitet for euroområdet; opfordrer til, at dette finansministerium integreres i Kommissionen med fulde makroøkonomiske, finanspolitiske og finansielle beføjelser; kræver, at en næstformand i Kommissionen leder finansministeriet og samtidig fungerer som formand for Eurogruppen; opfordrer indtrængende til, at dette finansministerium er fuldt ansvarlig over for Europa- Parlamentet; 42. mener, at ikke-eurolande, som ikke har en undtagelsesbestemmelse, med tiden vil blive medlemmer af ØMU'en og derfor kan deltage i rammen på frivillig basis med en særlig status; 43. anerkender, at det nuværende politiske klima, der er kendetegnet ved dyb ulighed, mistillid og usikkerhed, ikke er befordrende for egentlige reformer for at realisere og fuldføre ØMU'en; mener derfor, at en samlet køreplan med klare milepæle inden for en aftalt tidsplan og under hensyntagen til den politiske situation hurtigt bør vedtages med en klar forpligtelse fra euroområdets stats- og regeringschefer til at opnå en egentlig og fuldstændig ØMU; 44. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Rådet, PE v /11 PR\ doc

11 Kommissionen, Eurogruppen, ECB og de nationale parlamenter. PR\ doc 11/11 PE v01-00