Strategisk energiplan for Furesø Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk energiplan for Furesø Kommune"

Transkript

1 Strategisk energiplan for Furesø Kommune Side 1 Hovedrapport, juli 2011

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FORORD 3 1 INDLEDNING 4 2 MÅLSÆTNING OG TEMA ER I DEN STRATEGISKE ENERGIPLAN Klimakommissionens anbefalinger og Varmeplan Danmark Regeringens energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Strategisk energiplanlægning Hovedtemaer Den strategiske energiplans status 7 3 ENERGISTRATEGIEN Pejlemærker for Furesø Kommune Kommunen fejer for egen dør Fleksibilitet i energiforsyningen Energibesparelser i boliger og erhverv Strategiske samarbejder på tværs Resumé af væsentligste investeringer 0-5 år 15 REFERENCER 17

3 Side 3 FORORD Furesø Kommune har som en af de første kommuner i landet udarbejdet en strategisk energiplan, der imødekommer både målsætningerne i regeringens klimaudspil, men også de mere omfattende ambitioner fra Klimakommissionens arbejde. Den strategiske energiplan understøtter målsætningerne i Klimaplan for Furesø Kommune om, at Furesø Kommune skal blive 100% baseret på vedvarende energi, og at kommunen skal være CO 2 -neutral på lang sigt. Derfor er det nødvendigt at fokusere på, hvilke planmæssige rammer der er for miljøvenlige energi- og opvarmningsformer, både kollektive og individuelle, i Furesø Kommune. Der er tre overordnede indsatsområder: Opvarmning, el-forbrug og transport. Det er på opvarmningsområdet, hvor kommunen har mulighed for at gøre den største indsats, og det er derfor også den del der er vægtet tungest i rapporten. Transporten er i høj grad et nationalt indsatsområde, men Furesø Kommunen arbejder aktivt med en strategi for grøn mobilitet, der skal fremme brugen af cyklen som transportmiddel både til arbejde, indkøb og fritidsinteresser. Generelt gælder for alle indsatsområderne, at der er tale om en to-strenget indsats, dels en indsats for at den energi, der bruges er så miljøvenlig som muligt, og dels en indsats for at reducere energiforbruget i kommunen generelt. Det er et bærende element i strategien, at den bygger på frivillighed og mulighederne for individuelle løsninger. Således skal konverteringen fra naturgas til fjernvarme foregå på frivillig basis og der skal være øget mulighed for individuelle løsninger i kollektive varmeforsyningsområder. Denne strategi arbejder både med den indsats, der skal ske på den korte bane, dvs. de første 5 år, og hvilke tiltag der på længere sigt skal være med til at sikre at kommunen som geografisk enhed bliver uafhængig af fossile brændsler. På kort sigt er indsatsen for de kollektive varmeforsyningsområder, at de to fjernvarmeværker arbejder med at fortrænge naturgasopvarmning i en række af de områder der støder op til fjernvarmen. Værløse Varmeværk arbejder for at få erstattet den naturgasbaserede fjernvarme, der i dag kommer fra Hillerød, med den mere miljøvenlige affaldsvarme fra Vestforbrænding. Farum Fjernvarme arbejder bl.a. med muligheden for at udnytte geotermi (jordvarme hentet i 2-3 km dybde). Begge initiativer vil ved gennemførelsen være stærkt med til at reducere CO 2 -udledningen fra kommunen. For de resterende områder vil indsatsen i høj grad være rettet mod at give information om og skabe den planmæssige ramme for miljørigtigt byggeri, energibesparelser i bygninger, produktion og transport, samt adfærdsændringer, der reducerer energiforbrug. En grundejer, der står over for at skulle udskifte sit gamle gasfyr med et nyt, moderne gasfyr, vil typisk kunne spare 10 15% af de årlige udgifter til varme, service og afskrivning ved i stedet at få installeret en ny fjernvarmeunit. Investeringen vil være den samme. Preben S. Pettersson Formand for Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget

4 Side 4 1 INDLEDNING I processen med at udarbejde den strategiske energiplan har der været afholdt to møder med repræsentanter for Miljørådet i kommunen, og der er blevet afholdt borgermøde i oktober 2010 i forbindelse med fremlæggelsen af Klimaplan for Furesø Kommune Ved borgermødet var den strategiske energiplan emnet for en af fem workshops, der blev afholdt. Tilbagemeldingerne fra borgerne og interessenter, både skriftlige og mundtlige har været med til at forme rapporten og dens fokus. Herudover har kommunens to fjernvarmeselskabet bidraget med analyser af udbygningsmuligheder for fjernvarmen. 2 MÅLSÆTNING OG TEMA ER I DEN STRATEGISKE ENERGIPLAN Furesø Kommunes mål er at blive 100% baseret på vedvarende energi og at reducere udledningen af CO 2 og øvrige drivhusgasser fra Kommunen. Klimaplan for Furesø Kommune præsenterer derudover en målsætning om at opnå en gennemsnitlig CO 2 -reduktion på 2% om året i kommunens geografiske område. Den strategiske energiplan er en naturlig forlængelse af arbejdet i kommunen på energi- og klimaområdet, hvor kommunen blev klimakommune i 2008, indgik kurveknækkeraftale med Elsparefonden i 2008 (fra 2010 Center for Energibesparelser eller Go Energi) og formulerede sit overordnede mål om 100% vedvarende energi i sin Agenda 21 Handlingsplan Via den strategiske energiplan ønsker kommunen at udvikle et fleksibelt og energieffektivt energiforsyningssystem, således at mulighed for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelser udnyttes bedst muligt. 2.1 Klimakommissionens anbefalinger og Varmeplan Danmark 2010 Strategisk energiplanlægning i kommunerne fik stor fokus i 2010 i erkendelse af energiområdets meget store rolle i opnåelsen af i CO 2 -reduktioner. Udarbejdelse af kommunale strategiske energiplaner indgår da også som en central anbefaling i Klimakommissionens rapport fra september 2010, og det forventes, at strategisk energiplanlægning bliver krav eller som minimum en stærk anbefaling inden for kort tid. Klimakommissionens mål og anbefalinger spiller en central rolle i udarbejdelsen af Furesø s strategiske energiplan. Dette er et resultat af både borgermøde og input fra Miljørådet. Anbefalingerne ligger således til grund for udarbejdelsen af det ene af to scenarier for, hvordan energiområdet i Furesø kunne udvikle sig i de kommende 20 år. Et andet vigtigt stykke arbejde på nationalt plan er lavet med Varmeplan Danmark 2010, som blev udgivet i september Rapporten dokumenterer varmeforsyningens betydning for vores fremtidige muligheder for at nå målsætninger om 100% vedvarende energi, bla. ved at gøre det muligt at udnytte store mængder vindenergi og anden vedvarende, men fluktuerende, strømproduktion. Varmeplanlægningen får dermed stor betydning for mulighederne for at skabe et sammenhængende og fossiltfrit energisystem og bliver derved direkte koblet til elsektoren og med tiden også transportsektoren. De foreslåede tiltag i Varmeplan Danmark ligger til grund for det andet scenario, der er udarbejdet for Furesø Kommune.

5 Side Regeringens energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi Regeringen fremlagde den 24. februar 2011 sit oplæg til energistrategi. Målet er at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i En lang række af anbefalingerne fra Klimakommissionens rapport er indarbejdet i strategien, herunder fokus på koblingen mellem fjernvarme og udbygningen med vindenergi. Strategisk energiplanlægning indgår som et vigtigt element i planlægnings- og forberedelsesarbejdet for omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler - en omstilling der skal være både robust og omkostningseffektiv. De robuste indsatsområder eller centrale elementer er : Effektivisering af energiforbruget Elektrificering af energiforbruget Udbygning med vindkraft og anden vedvarende energi Effektiv anvendelse af biomasseressourcerne, herunder biogas, til kraftvarme og dele af transportsektoren Øget fjernvarme og individuel opvarmning baseret på vedvarende energi Øget el-udveksling og et mere intelligent energisystem 2.3 Strategisk energiplanlægning Der eksisterer ikke generelle retningslinier for, hvordan en strategisk energiplan skal se ud, og hvad den skal indeholde. En arbejdsgruppe bestående af Kommunernes Landsforening, Energistyrelsen og et par kommuner kom i marts 2010 med et oplæg til, hvad strategisk energiplanlægning kunne indeholde, men påpegede også en lang række områder, hvor fælles retningsliner og anbefalinger manglede. I Kommunernes Landforenings og Energistyrelsens oplæg Strategisk energiplanlægning understreges nødvendigheden af helhedstænkning i energiplanlægningen: Energiplanlægning omfatter hele energikæden og adskiller sig derved fra varmeplanlægning, som udelukkende ser valg af varmeforsyning Energiplanlægningen skal altså omfatte hele kæden fra ressource, konvertering af ressourcen til energivare, til endeligt forbrug. Der er tre måder hvormed udledningen fra energisektoren kan reduceres: Der kan gennemføres besparelser i slutforbruget, der mindsker behovet for energiproduktion og dermed investeringer i kraftværker, fjernvarmeværker, kedler osv.

6 Side 6 Konverteringseffektiviteten kan øges, så mest muligt af at den primære energi leveres til slutforbrugerne. Det er især øgede virkningsgrader i anlæg og reduktion af transmissions- og distributionstab i el og varmeforsyning der er relevant her Der kan anvendes et andet ressourceinput (brændselsskifte) med et lavere drivhusgasindhold, f.eks. ved at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. Reduktion af udledning i energisystemet Furesø Kommune har mulighed for at påvirke alle led i energikæden, men der er selvfølgelig områder, hvor kommunen har større indflydelse end andre, og dernæst er der områder, som er vigtige forudsætninger for at andre spillere kan udnytte mulighederne inden for deres råderum. Det vigtige i den strategiske udmelding fra kommunen er, at alle aktører får en klar fornemmelse af, hvor vi skal hen på det lange sigt, så fremtidens energisystem forberedes bedst muligt allerede nu. De tiltag der medvirker til en reduktion af udledningerne i energisystemet rangordnes i analyserne i forhold til hvor man får den største CO 2 -reduktion for pengene. Nogle tiltag tjener man penge på at gennemføre set over tiltagets levetid andre balancerer og endelig er der de dyre tiltag som koster samfundet penge at gennemføre. Nogle af de vigtigste tiltag er angivet i tabellen nedenfor. Tiltag Forudsætning CO 2 omkostningsniveau Energibesparelser udenfor fjernvarmeområde kr per sparet GJ. Tiltag gennemført i forbindelse med renovering. Samf. overskud Konvertering fra individuel olie og naturgas til fjernvarme (miljøvenlig) Fjernvarmen er baseret på affaldskraftvarme. Vandbårent system kan genbruges Samf. overskud Konvertering fra individuel olie og naturgas til fjernvarme (naturgasbaseret) Fjernvarmen er baseret på naturgaskraftvarme. Vandbårent system kan genbruges. Lille afstand til FV net. Neutral til samf. overskud Skift fra oliefyr eller naturgasfyr til Vandbårent system kan genbruges. Neutral jordvarme Solvarme udenfor fjernvarmeområder Dækker 50% af brugsvandsbehovet Lav Solvarme i fjernvarmeområde (naturgasbaseretvarme Dækker 50% af brugsvandsbehovet. Fjern- Lav er baseret på naturgaskraftvarme Solceller Anlæg max 6 kw Høj Solvarme i fjernvarmeområde (miljø- Dækker 50% af brugsvandsbehovet. Fjern- Høj venlig forsyning) Energibesparelser i fjernvarmeområde (miljøvenlig forsyning) varme er baseret på affaldskraftvarme kr per sparet GJ gennemført i forbindelse med renovering. Høj

7 Side Hovedtemaer Furesø Strategisk Energiplan tager udgangspunkt i oplægget fra Kommunernes Landsforening, men har som en af de første kommuner, der gennemfører en strategisk energiplanlægningsproces valgt at fokusere på en række udvalgte emner og samtidig lægge sig tæt op ad klimakommissionens anbefalinger. Kommunen har dermed bragt sig i front på området og har skabt et godt udgangspunkt for dels at påvirke kommende krav, men også for det videre arbejde med at udvide og raffinere planen i de kommende år. Hovedtemaerne i Furesøs Strategiske Energiplan er: Furesø kommune prioriterer højt at feje for egen dør, så den kommunale virksomhed står som et godt eksempel for private virksomheder og borgere. Her prioriteres først og fremmest omkostningseffektive energiinvesteringer, men også tiltag indenfor vedvarende energi, adfærd og transport. Fleksibilitet i energiforsyningen, så borgere og virksomheder har mulighed for at etablere egen energiforsyning baseret helt eller delvist på vedvarende energikilder. Energibesparelser i erhverv og boliger i samarbejde med forsyningsselskaber, borgergrupper og erhvervsliv. Målet er udover energibesparelserne også at opbygge viden og arbejdspladser i kommunen. Samarbejde med nabokommuner og regionale aktører for at sikre optimale løsninger, f.eks. ved fælles udnyttelse af biomasseressourcer, fjernvarmeforsyning mv. Transportsektoren er ikke inddraget med særlig vægt i den strategiske energiplan, idet Grøn mobilitet indgår som et særskilt indsatsområde i kommunens klimaarbejde. Målet i dette arbejde er CO 2 -reduktion i transportsektoren, nedsættelse af trafikstøj og luftforurening samtidig med at borgernes sundhed styrkes. 2.5 Den strategiske energiplans status Der er endnu ikke vedtaget fra statsligt hold, at strategisk energiplanlægning skal udføres, men Klima- og Energiministeren har gentagne gange indikeret, at regeringen ønsker at strategisk energiplanlægning bliver en obligatorisk del af kommunerne planlægningsforpligtelse fremover. Den strategiske energiplan har ikke retslige konsekvenser, idet det fortsat er lokalplaner og varmeforsyningslovens bestemmelser, der er det lovmæssige grundlag, sammen med bygningsreglementet og miljøbeskyttelsesloven. Kommunen kan dog med henvisning til den strategiske energiplan give afslag på projekter, der er samfundsøkonomisk fordelagtige, men som ikke passer ind i den overordnede strategi.

8 Side 8 3 ENERGISTRATEGIEN Stort set hele den nuværende energiforsyning i Furesø Kommune er baseret på fossile brændsler, bortset fra ca. 30% af den generelle elforsyning som i 2010 er baseret på vedvarende energi. Totalt set betyder det at andelen af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen i kommunen er ca. 9%. En omstilling af energiforsyningen til uafhængighed af fossile brændsler er en stor og nødvendig udfordring, som Furesø Kommune tager alvorlig. De første og vigtigste skridt tages i de kommende 5 år og er skitseret nedenfor. 3.1 Pejlemærker for Furesø Kommune De overordnede pejlemærker for fremtidens energisystem blev i efteråret præsenteret i Varmeplan Danmark 2010 og i Klimakommissionens vision for et fossilfrit Danmark: Fjernvarmen er den teknologi, der skal være bufferen i fremtidens energisystem og dermed den teknologi, der muliggør en meget stor andel af vedvarende energi i energisystemet 100% vedvarende energi i fjernvarmen er inden for rækkevidde Energibesparelser er nødvendige og betaler sig Det bliver billigere, jo før vi kommer i gang og jo flere der kommer med Nogle vinduer for handling og forandring er kun sjældent åbne, da investeringerne binder energiforbrug og energiproduktionen i mange år. Lige nu er der opbrud på fjernvarmeområdet, og en meget stor del af naturgasfyrene i kommunen står overfor udskiftning. På transportområdet står elbilerne overfor sin første mulighed for introduktion i større stil. I Furesø Kommune betyder dette, koblet med de overordnede pejlemærker, konkret at kommunen vil arbejde for: at fjernvarmeforsyningen i kommunen bliver så miljøvenlig som mulig og så billig, at den kan konkurrere med øvrige forsyningsformer at nuværende forbrugere i byområderne uden fjernvarme så vidt muligt får muligheden for at konvertere til fjernvarme at forbrugere, der ligger langt fra fjernvarmenettet, på sigt konverterer til varmepumper, biomasse og vedvarende energikilder på kollektiv eller individuel basis at alle muligheder for at gennemføre energibesparelser forfølges at introducere mere miljøvenlige transportmuligheder Kommunen har forsat den største direkte indflydelse på varmeforsyningsområdet og på energiforbruget i kommunens egne bygninger og aktiviteter. Derudover har kommunen indflydelse på trafikforhold, herunder forhold for cyklister og den kollektive transport. På andre områder spiller nationale og regionale forhold en større rolle og gennemførelse af ændringer kræver i højere grad etablering af strategiske samarbejder. De nationale udmeldinger i regeringens energistrategi 2050 tegner til at støtte alle de indsatsområder, som kommunen har valgt at arbejde med i de kommende år. Områderne er præsenteret i det følgende.

9 Side 9 Ved at gøre fjernvarmen mere grøn ved introduktion af affaldsvarme, geotermi og biomasse, konvertere fra fossile brændsler i den individuelle opvarmning til fjernvarme eller varmepumper, gennemføre energibesparelser samt introducere elbiler vil Furesø Kommune i løbet af de næste 20 år kunne reducere CO 2 udledningen fra kommunen med mellem 40% og 60% i forhold til Forskellen på de to scenarier er hovedsagelig, hvor hurtigt en forandring på transportområdet kommer til at ske. 3.2 Kommunen fejer for egen dør Furesø Kommune prioriterer højt at feje for egen dør, så den kommunale virksomhed fremstår som et godt eksempel for private virksomheder og borgere. Herved ønsker kommunen at vise vejen frem og signalere og stille sig i front med omstilling til klimavenlig teknologi, klimavenlig adfærd og klimavenlig transport. Tiltagene i kommunen for 2011 og 2012 er beskrevet i Klimaplan for Furesø Kommune Målet er at reducere CO 2 udledningen med mindst 2% om året. Arbejdet med energi- og klimaområdet er i den kommunale forvaltning forankret i By, Erhverv og Natur. Kommunens bygninger energibesparelser og konverteringer Furesø kommune vil ved tekniske tiltag og adfærdsændringer reducere energiforbruget i kommunen som virksomhed. Først og fremmest gennemføres tiltag, der både giver økonomisk og energimæssig gevinst. Derudover søges ved generelle renoveringsarbejder at indarbejde energiforbedrende tiltag så vidt muligt Alle olie- og elopvarmede kommunale bygninger i kollektivt forsynede områder skal konverteres til fjernvarme eller naturgas. Konverteringen er godt i gang. Uden for de kollektive forsynede områder vurderes mulighederne for varmeforsyning baseret på vedvarende energi. Miljø- og klimaambassadørerne på kommunens arbejdspladser arbejder for at medarbejdere, brugere og elever reducerer resourceforbruget via adfærdsændringer. El,- vand,- og varmereduktion er det primære fokus for miljø- og klimaambassadørerne, men der arbejdes også med at indføre papir- og papindsamling samt diverse individuelle projekter som bedre udnyttelse af varme, udvikling af et klimabibliotek med solceller mm der alt sammen reducerer CO2 udledningen. Vejbelysning indsatsen fortsætter Kommunen vil fortsætte indsatsen for at reducere energiforbruget til vejbelysning ved dels at anvende de nyeste energibesparende teknologier, dels ved at slukke eller dæmpe vejbelysningen om natten på udvalgte strækninger Kommunal transport mindre brændselsforbrug og flere cykler Reduktionen af forbrug af fossile brændsler til transport vil ske ved en løbende udskiftning af kommunens køretøjer til mere energieffektive og miljøvenlige transportformer, f.eks. anvendelse af delebiler, cykler, elcykler og el-scootere til tilsyn, mere energieffektivt maskinel i driften, samt en reduktion i antal kørte kilometer.

10 Side Fleksibilitet i energiforsyningen Lokal produktion af el og varme Kommunen har i dag meget lille indflydelse på produktionen af den el og fjernvarme, der benyttes i kommunen, da hovedparten produceres uden for kommunegrænsen. Kommunen vil inspirere til at opnå større andel af vedvarende energi i produktionen af el og varme i kommunen, bl.a. ved aktivt at opfordre forsyningsselskaber og borgere til lokal produktion af miljøvenlig el og varme. Dette kræver, at dialogen med borgere og foreninger omkring etablering af vindmøller, biomassefyrede anlæg og større solenergianlæg i kommunen tages op, og at potentielle arealer til placering af anlæg udpeges i samråd med kommunens borgere. Områder kunne være f.eks. ved den gamle flyvestation i Værløse som udover at have store ledige arealer til opstilling af pladskrævende vedvarende energianlæg også er indtænkt i strategien omkring Nye virksomheder og arbejdspladser indenfor grønne erhverv. Flyvestation Værløse er heri foreslået som område for udvikling af en ny erhvervsklynge for test og afprøvning af grønne teknologier. Kommunen vil derudover indtænke mulighederne for vedvarende energiproduktion i kommuneplan og lokalplaner, og kommunen kan overveje at give kommunegaranti til større projekter, f.eks. inden for miljøvenlig fjernvarme. Samarbejde med elselskaber, erhverv og borgergrupper og andre kommuner om samfinansiering af vindmølleparker evt. placeret på mere optimale placeringer vindmæssigt udenfor kommunen er en mulighed som kommunen aktivt vil gå ind i f.eks. ved etablering af et kommunalt selskab som det bl.a. er set på Samsø, hvor overskuddet fra selskabet anvendes til energibesparelser og fremme af anden vedvarende energi store møller ville kunne dække 70% af kommunens elforbrug og koste ca. 450 millioner kr. Fleksibel og miljøvenlig fjernvarmeforsyning Fjernvarmen er nøglen til et miljøvenligt energisystem i fremtiden, fordi fjernvarmen dels kan udnytte spildvarme og indpasse store mængder vedvarende energi. Fjernvarmesystemerne i Farum og Værløse blev etableret for årtier siden og har ikke set store forandringer siden bortset fra etableringen af fjernvarmetransmissionsledningen fra Hillerød, der fysisk nu binder de to fjernvarmeområder sammen. På baggrund af opbrud i ejerforholdene omkring transmissionsledningen og Hillerød Kraftvarmeværk, samt et stort politisk ønske om at gøre fjernvarmen mere miljøvenlig, arbejdes der nu med en række nye muligheder i fjernvarmen. Kommunen vil aktivt arbejde for, at fjernvarmen baseres på vedvarende energikilder, både lokalt i form af geotermisk varme, biomasseanlæg og regionalt ved udnyttelse af overskudsvarme fra affaldsforbrænding og udveksling af varme med nabobyer. Muligheden for at udnytte geotermisk varme undersøges af Farum Fjernvarme. Overslagsmæssigt vil et geotermianlæg kræve en investering på ca. 250 millioner kr. Hvis der opstår en situation med overskudsproduktion af el fra vedvarende energi, skal fjernvarmesystemet på længere sigt kunne udnytte el, f.eks. via store varmepumpeanlæg.

11 Side 11 En større fleksibilitet i fjernvarmeforsyningen kan opnås, når fjernvarmeområderne hænger sammen i større systemer, og der åbnes op for, at flere interessenter kan forsyne ind på nettet. Kommunen vil arbejde for, at fjernvarmenettet får forbindelse til det Storkøbenhavnske fjernvarmesystem inden for 2-3 år således at overskudsvarme fra affaldsforbrænding kan nyttiggøres mest muligt. Etablering af en transmissionsledning, der kobler fjernvarmesystemet i kommunen til Vestforbrænding anslås at koste ca millioner kr. Investeringen afholdes af Vestforbrænding I/S og betales af fjernvarmeforbrugerne, som til gengæld får adgang til billigere og mere miljøvenlig varme. Ligeledes vil forbrugere i Jonstrup kunne forsynes med miljøvenlig fjernvarme fra Måløv, hvis der etableres en forbindelse dér. Konvertering til fjernvarme Kommunen har i øjeblikket en fjernvarmedækning, der ligger tæt på landsgennemsnittet, men potentialet i kommunen, der langt overvejende er en bykommune, er betydeligt større, hvis fjernvarmen baseres på billigere og miljøvenlige brændsler. For at nå målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler billigst muligt er det vigtigt, at en meget stor del af de nuværende naturgaskunder med tiden skifter til fjernvarme baseret på vedvarende energi. I første omgang er det større naturgasforbrugere som boligselskaber og byggerier med stor varmetæthed, der har størst gevinst ved at skifte til fjernvarme. Her er der store potentialer i især Værløse, hvor en del boligselskaber har egne naturgasbaseret varmecentraler, som enkelt kunne konverteres til fjernvarme. En række boligområder ligger i dag langt fra fjernvarmenettet. Ved at koble fjernvarmesystemet i Værløse til Vestforbrænding s fjernvarmesystem vil en række nye områder kunne nås langs den nye transmissionsledning, f.eks. Kollekolle og en række områder syd for banen. Potentialet for samfundsøkonomisk rentabel konvertering til fjernvarme er i Værløse anslået til ca. 25 GWh svarende til en udvidelse af varmemarkedet for fjernvarme på mere end 50%. Forudsætningen er fjernvarme leveret hovedsageligt fra Vestforbrænding. Levering af affaldsbaseret fjernvarme fra Vestforbrænding vil tidligst kunne ske fra varmesæsonen Investeringen i udbygningen i Værløse er anslået til 68 millioner kr. I Farum er potentialet undersøgt for fremtidig forsyning med geotermisk varme. Her svarer potentialet til en udvidelse af fjernvarmeforsyningen til stort set alle varmeforbrugere i Farum. Konverteringen er foreslået i to faser: 1. Konvertering af industriområde og Solvangsskolen og bebyggelse i nærheden 2. Resten af boligerne i byzonen, når geotermisk (og billigere) fjernvarme er en realitet. Forundersøgelser og etablering af geotermisk anlæg forventes at tage op til 5 år. Konvertering af fase 1 er anslået til 38 millioner kr. Investeringen for fase 2 vil være ca. 328 millioner kr. De potentielle områder for fjernvarmeudbygningen inden for de næste 5 fem år er angivet nedenfor samt i større format i bilag 2. Områderne er i dag udlagt til naturgas.

12 Side 12 Naturgas-områderne En stor andel af bygningerne i kommunen er opvarmet via naturgasfyr, der blev installeret fra midt 80 erne og frem. Inden 2030 vil alle disse fyr skulle udskiftes, da levetiden for et naturgasfyr sjældent er mere end 20 år. I almindelige villa-områder er det ikke sandsynligt at det er økonomisk fordelagtig at etablere fjernvarme, da anlægsinvesteringerne er meget store. Kun i tilfælde af meget billig fjernvarme f.eks. ved geotermisk varme eller ved ændringer i de nationale beregningsforudsætninger, vil konvertering af villaområder i større stil komme på tale på kort og mellemlangt sigt.

13 Side 13 I de områder, hvor fjernvarmen ikke er en mulighed nu, vil udskiftning af eksisterende naturgasfyr til jordvarmeanlæg eller højeffektive naturgaskedler evt. med solvarmeanlæg til forsyning af varmt brugsvand være en god mulighed for mere miljøvenlig forsyning. De områder, der i de kommende 5 år undersøges for skift til fjernvarme fra naturgas er angivet på bilag 2. Forudsætningen for en ændring af forsyningsområderne er, at de detaljerede samfundsøkonomiske beregninger giver et positivt resultat. Boliger i områder udlagt til naturgas udenfor de markerede områder vil i et stykke tid endnu skulle fortsætte med naturgas eller overveje etablering af anlæg med varmepumpe f.eks. jordvarmeanlæg eller luft til væskevarmepumpe. Markedsfremmende initiativer til etablering af jordvarme og anden vedvarende energi som alternativ til olie og naturgasfyr indgår i regeringens Energistrategi 2050 og forventes udmøntet indenfor kort tid. Spørgsmålet om evt. kompensation til naturgasselskabet ved skift til fjernvarme er endnu ikke afgjort, men en model forventes udmeldt af klima- og energiministeren i løbet af En eventuel kompensation betales af fjernvarmeselskabet. Individuel opvarmning med elvarme, olie og biomasse Der er i kommunen stadig en lang række bygninger i byområder, der enten er el- eller olieopvarmede eller opvarmet ved biomassfyr eller brændeovn. Konvertering til fjernvarme eller anden miljøvenlig opvarmning giver set over tid rigtig god mening både for den enkelte og for samfundet. Der er i dag tilskudsordninger for konvertering af elvarme og oliefyrskunder til fjernvarme og naturgas. Kommunen ønsker så vidt mulig at undgå at benytte tilslutningspligt som middel til at opnå en større tilslutning til de kollektive systemer, idet det skønnes, at økonomien i de nuværende kollektive systemer kun marginalt vil påvirkes af enkelte forbrugere, der ønsker egen forsyning. Kommunen vil først og fremmest opfordre til tilslutning til de kollektive systemer, alternativt til løsninger der bygger på vedvarende energiforsyning f.eks. varmepumper og solvarmeanlæg. Økonomisk og miljømæssigt er der meget at hente for den enkelte forbruger i fjernvarme og naturgasområder ved at skifte fra el og oliefyring. Uden for de kollektivt forsynede områder ønsker kommunen at fremme brug af varmepumper og vedvarende energi. En række initiativer er under forberedelse af Energistyrelsen på dette område, herunder bl.a. en uvildig oplysningstjeneste vedr. varmepumper og certificeringsordning. 3.4 Energibesparelser i boliger og erhverv Kommunens borgere og virksomheder står overfor en endog meget stor udfordring i forhold til at gennemførelsen af el- og varmebesparelser for at nå Klimakommissionens foreslåede energibesparelser på 25-30% energibesparelser over de næste 20 år. Selv om energibehovet i nybyggeri vil være væsentligt lavere end gængs byggeri hidtil så er den naturlige udskiftning af bygningerne i kommunen meget lav og vil i sig selv slet ikke være nok til at nå målsætningerne.

14 Side 14 Kommunen vil derfor arbejde med følgende: Krav om lavenergiklasse vil fortsat blive pålagt nybyggeri og indføjet i lokalplanforslag hvor muligt. Hvis området forsynes med fjernvarme vil kommunen dog kunne benytte sig af dispensationsmuligheden således, at den samfundsøkonomiske mest fordelagtige forsyningsform vælges. Myndighedsbehandling efter varmeforsyningsloven sikrer, at der kun vælges fjernvarme, hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Rådgivning til borgere og bygherrer tidligt i et byggesagsforløb, herunder også større renoveringsopgaver, om mulighederne for energitiltag og yderligere energirådgivning. Kommunen stiller krav om dokumentation af opfyldelse af bygningsreglementet mht. energitiltag ved større renoveringer. Åbenhed overfor at rive utidssvarende bygninger ned og bygge nyt miljørigtigt byggeri i stedet for at gennemføre dyre renoveringer, der sjældent kan leve op til samme standard som nyt. Formidling af viden om energibesparelser i boliger og medvirke til at skabe forbindelse mellem håndværkere, firmaer, finansieringsselskaber og borgere der ønsker at arbejde med grøn energi. Etablering af et forpligtende samarbejde med forsyningsselskaber og boligforeninger om konkrete målsætninger og tiltag. Etablering af et forpligtende samarbejde mellem forsyningsselskaber og erhvervsliv om konkrete initiativer og målsætninger for el- og varmebesparelser i bygninger og til procesformål, samt udvikling af grønne teknologier. Samarbejdet skal ses i sammenhæng med kommunes erhvervspolitik for et stærkt og grønt erhvervsliv. Investering i energibesparende tiltag er anslået af SBI til 2,000 kr. per sparet GJ Dette er et gennemsnitstal, der dækker over en bred vifte af energibesparende foranstaltninger i bygninger. 3.5 Strategiske samarbejder på tværs På tre vigtige områder er Furesø Kommune afhængig af aktører uden for kommunegrænsen. Det gælder elproduktionen, produktionen af fjernvarmen og på transportområdet. Der er således meget vigtige områder, hvor den strategiske indsats vil kræve samarbejde med andre kommuner, forsyningsselskaber, regionale og statslige myndigheder. Kommunen indgår allerede i en række netværk og tværkommunale samarbejder, men på energiplanlægningsområdet er samarbejdet kun i sin spæde start. Kommunen er villig til at tage initiativ til projekter på områder, hvor potentialet for mere vedvarende energi er stort, men hvor andre interessenter ikke har taget teten. Dette kunne f.eks. være i forbindelse med etablering af VE-laug og ved ansøgninger om større demonstrationsprojekter. Initiativer med grønt erhvervspolitisk sigte vil blive prioriteret højt. Kommunen har identificeret følgende områder for tværkommunale samarbejder og samarbejde med forsyningsselskaber:

15 Side 15 Data-grundlag for videre planlægning og opfølgning Et sammenhængende energisystem i Nordsjælland baseret på vedvarende energi Biomasseresourcer til energiproduktion Elproduktion baseret på vedvarende energi Grøn mobilitet herunder cykelpendler-ruter, kollektiv transport og pendling Boligselskaber, erhvervsliv og foreninger og borgere i kommunen er nødvendige partnere for at realisere målsætningen om en mere miljøvenlig kommune: Boligselskaber om konvertering til miljøvenlig energiforsyning, energibesparelser Erhvervsområder og foreninger omkring el og varmebesparelser, samt medarbejdertransport Håndværkere og finansieringsinstitutter om pakkeløsninger til grupper af borgere, boligselskaber, mv. Foreninger omkring bymidten og handel i forhold til at lette adgang og parkering for cyklister. Kommunen vil tage initiativ til at udarbejde forpligtende samarbejder på ovenstående områder således at der ligger konkrete handlingsplaner for områderne som kan indgå i den kommende kommuneplan En række indsatser er afhængige af etablering af nationale virkemidler og infrastruktur. Det gælder f.eks. evt. tilskudsordninger for varmepumper og vedvarende energi, energibesparende foranstaltninger, kompensationsaftale i forbindelse med gaskonvertering, afgiftsforhold for elbiler og biobrændsler, mv. Her afventer kommunen et nationalt udspil og planlægger opfølgning i forhold hertil. 3.6 Resumé af væsentligste investeringer 0-5 år En investeringsoversigt over de samfundsøkonomiske rentable hovedelementer i den strategiske energiplan er: Fjernvarmetransmissionsledning til Vestforbrænding millioner kr Udbygning med fjernvarme i Værløse 68 millioner kr * Geotermisk anlæg ved Farum 250 millioner kr Udbygning med fjernvarme i Farum, fase 1 38 millioner kr ** Energibesparelser i bygninger 7,5 % 150 millioner kr ** Vindmøllekapacitet 7,5% af elforbruget (2 x2,5mw) 48 millioner kr I alt ca. 640 millioner kr Noter: Udgifter til energibesparelser i bygninger afholdes af grundejerne. De øvrige udgifter afholdes af energiselskaber. * Geotermianlægget kan først besluttes når resultater af forundersøgelserne ligger klar. ** Der regnes med 7,5% for de første 5 år som en fjerdedel af målet på 30% for de 20 år fra 2011 til 2030, jf. nedenfor. Hertil kommer investeringer til forberedelse af el-infrastruktur, f.eks. intelligente målere samt ladestandere. Investeringen er ikke opgjort.

16 Side 16 Fra år 5 til 10 skal der investeres yderligere 150 millioner kr. i energibesparelser for at nå Klimakommissionens forslag om 30% reduktion i Under forudsætning af etablering af konkurrencedygtig geotermisk fjernvarmeproduktion vil yderligere investering i naturgaskonverteringer komme på tale. Energiforbrug og emissioner i forhold til referenceforløbet er illustreret grafisk nedenfor i de to scenarier inspireret af de to analyser, Varmeplan Danmark og Klimakommissionens rapport. Når vi kommer til 2020 er transportsektoren den væsentligste udleder af CO 2 i kommunen.

17 Side 17 Biomasse Elektricitet Naturgas Olieprodukter REFERENCER Oplæg om strategisk energiplanlægning, oplæg fra arbejdsgruppe KL-ENS, Energistyrelsen, marts 2010 Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag metoder og cases. Rapport for Københavns Kommune, COWI, december 2009 Varmeplan Danmark 2010, Rambøll og Aalborg Universitet, 2010 Klimakommissionens rapport, 2010 CO 2 opgørelse Furesø Kommune, Cowi, 2010 Klimaplan for Furesø Kommune Kommuneplan 2009 for Furesø Kommune Regeringens energistrategi 2050 Cykelkortlægning Furesø Kommune, Grontmij Carl Bro 2011 Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri skærpede krav til nybyggeriet 2010 og fremover økonomisk analyse, SBI (Wittchen, 2009) Danmarks Energifremskrivning, Energistyrelsen, april 2010 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen, april 2010 Energistatistik 2009, Energistyrelsen Elproduktonsstatistik 2009, Energinet.dk

18 Side 18 Strategisk energiplan for Furesø Kommune Planen er vedtaget af Furesø Byråd den 29. juni Planen omfatter en hovedrapport og en bilagsrapport. Dette er hovedrapporten. Forud for vedtagelsen var planen i offentlig høring i perioden 19. april 17. maj Definition: En strategisk energiplan er et planlægningsværktøj, som giver kommunen mulighed for at planlægge de lokale energiforhold til et mere fleksibelt og energieffektivt energisystem med henblik på, at potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse udnyttes på en måde, som er den samfundsmæssigt mest energieffektive. Furesø Kommune Stiager Værløse Udgivet: Juli 2011 Redaktion: Planen er udarbejdet af Furesø Kommune med konsulentbistand fra Grontmij A/S

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Forslag til Strategisk energiplan for Furesø Kommune. Bilagsrapport, april 2011

Forslag til Strategisk energiplan for Furesø Kommune. Bilagsrapport, april 2011 Forslag til Strategisk energiplan for Furesø Kommune Bilagsrapport, april 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 KORTLÆGNING AF ENERGIBEHOV, STATUS OG I REFERENCESCENARIET 3 2.1 Husholdninger

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 . 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk pom@hvidovre.dk 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning

Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem

Læs mere

Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation.

Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Generelt: Energiplan Fyn ligger fint i tråd med Odense Kommunes strategiske

Læs mere

Strategisk Energiplan

Strategisk Energiplan Strategisk energiplan I Odense har vi haft fokus på energi og klima siden 2008, hvor vi i Miljøpolitikken satte ord på visionen om at blive klimaby i europæisk særklasse. Vi vil være uafhængige af fossile

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner

Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner Nordforbrænding Interessentskab: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner Formål: Affaldsbehandling Fjernvarmeforsyning Relaterede

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan

Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Strategisk Energiplan - Konklusioner NOTAT Dato: 15. marts 2012 Af: Mette Nedergaard Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm.

9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm. 9. Projektforslag for udbygning af fjenvarmeforsyningen ved Langhøjskolen mm. og ved Holmegårdsskolen mm. J.nr.: 13.03.20.I04 Sagsnr.: 10/7931 BESLUTNING I TEKNIK OG MILJØUDVALGET DEN 08092010 Fraværende:

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag

Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere