Den didaktiske relationsmodel af Hiim og Hippe anvendt i praksis Analyse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1-2 Prolog..3 Indledning..4-5 Problemformulering...5 Metode Hermeneutisk tilgang 6 Delspørgsmål Delspørgsmål Delspørgsmål Afgrænsning Undersøgelse af Målgruppen Børn med ADHD Valg af Pædagogiske metoder Den didaktiske relationsmodel af Hiim og Hippe Det fælles tredje af Michael Husen..14 Valg af Teori: indre og ydre motivation af Robert Vallerand Social Cognitive Theory og self- efficacy af Albert Bandura Flow af Mihaly Csikszentmihaly...16 Anerkendelse Daniel stern..17 Anerkendelse Berit Bae Livskvalitet af Siri Næss...20 Den didaktiske relationsmodel af Hiim og Hippe anvendt i praksis Analyse Det fælles tredje af Michael Husen indre og ydre motivation af Robert Vallerand Social Cognitive Theory og self- efficacy af Albert Bandura Flow af Mihaly Csikszentmihaly

2 Anerkendelse af Daniel stern Anerkendelse af Berit Bae Har idrætsforløbet givet Ib øget livskvalitet Beskrivelse af Ib, fra Ib mor efter idrætsforløbet.39 Analyse af Ib s livskvalitet Konklusion Siri Næss Livskvalitet Delspørgsmål Delspørgsmål Delpørgsmål Afrunding og diskussion Perspektivering...47 Kildeangivelse

3 Prolog: Ib er 11 år og diagnosticeret med ADHD. Ib lider både af impulsivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Ib s mor fortæller, at Ib er en lidt nedtrykt dreng, der bruger det meste af sin fritid på at spille playstation. Her bliver han opslugt og finder ro. Han har nogle få venner i skolen, som han nogle gange har legeaftaler med. Men når de kommer hjem, vil Ib bare gerne spille playstation. Det vil hans venner også, men de vil fx også gerne ud og det gider Ib ikke. Ib har det ikke så godt med sin lillesøster. Han er vred på hende og synes, deres venskab er ødelagt for altid. Hun provokerer ham og han reagerer negativt på dette. Han taler til tider aggressivt og hårdt til hende og truer hende med at slå hende. Men hvis hun gerne vil ham, har de også gode timer sammen. Om aftenen, når hans medicin er ved at være ude af kroppen, er hans energi niveau højt. Han taler højt, fjoller rundt og vil gerne høre høj musik. På dette tidspunkt har han ekstra svært ved at sidde stille i sofaen og han har brug for noget at holde sine hænder beskæftigede med. Når han ligger i sin seng, kan han godt være lidt trist indeni. Det er på dette tidspunkt, han kan mærke sig selv bedst. Han siger nogle gange mor jeg er ked af det inden i. Ib får 2x3 mg melatonin til at falde i søvn på, men på trods af det, kan han godt ligge ca. 40 min før kroppen falder til ro. På grund af medicinen har Ib nedsat appetit og derfor kommer madpakken fyldt med hjem - ca. 2 gange om ugen. Ib har brug forudsigelighed og har svært ved ændring af planer. Hvis en plan ændres, kan han blive voldsomt vred og råbe. Det er svært at få Ib med udenfor. Selv bare det at gå en lille tur eller spille lidt fodbold kan virke uoverskueligt for ham. Han har et stort behov for at slappe af og kan ikke rumme for mange mennesker samlet et sted. Ib har før dyrket sport i form af fodbold og parkour, men har måttet stoppe, da han ikke kunne indgå i sociale sammenhæng med hans holdkammerater. Han dyrker nu intet sport, ud over den ene time, som de har i skolen. 3

4 Indledning: ADHD er den hyppigste børnepsykiatriske diagnose med en aktuelt estimeret forekomst på 3,6 % 1. Diagnosen er tre gange hyppigere hos drenge end blandt piger. Blandt de 0-19 årige børn har der været en markant vækst i antallet, der behandles for ADHD. I 1999 fik knap børn medicin mod børn i Det svarer til en stigning på pct. i denne periode. Rockwool Fonden har i september 2014 lavet en undersøgelse af, hvad ubehandlet ADHD hvert år koster det danske samfund og hvilke omkostninger diagnosen har for det enkelte individ. Undersøgelsen viste, at den samlede pris løb op i 2,8 mia. kr. årligt, hvilket svarer til knap kr. pr. person. Prisen er målt for mennesker, der først har fået stillet diagnosen som voksne. Det er altså den pris det koster, hvis ikke der gøres noget ved lidelsen fra barnsben af. Det høje beløb skyldes, at mennesker med ADHD har betydeligt sværere ved at komme i beskæftigelse, får dårligere uddannelse, kun halvt så mange har job og de bliver oftere involveret i kriminalitet og anden antisocial adfærd 2. Det er faktorer, som kan bidrage til et liv med nedsat livskvalitet. Selvom beløbet i undersøgelsen tager udgangspunkt i de ubehandlede mennesker med ADHD, må man antage, at der blandt de børn, der er i behandling, på trods af medicinering, stadig vil være børn med tegn på symptomer. Man må derfor antage, at de ADHD diagnosticerede i behandling vil møde nogle af de samme problematikker i deres fremtid og samtidig koste samfundet penge. Dette problem kunne undgås, hvis man fandt en metode, der kunne vende deres liv væk fra disse udfordringer. Det menes, at fysisk aktivitet kan have en positiv indflydelse på en lang række elementer blandt børn med ADHD som f.eks. motorik, kognition og social adfærd, især når det fysiske aktivitetsniveau er højt og der arbejdes med høj intensitet 3. På baggrund af denne påstand er det 1 idensraad.dk%2fsites%2fdefault%2ffiles%2fvidensraadforforebyggelse_boern-og-unges-mentalehelbred_digital_01_0.pdf&ei=0m03vewsl8a5ygo8oidodg&usg=afqjcnhvyov7apaxxd6b1mtugnqctqlq6w&bvm= bv ,d.bgq side Sammenfatning 2 2Ffiles%2FRFFsite%2FPublikations%2520upload%2FNewsletters%2FDansk%2FNyhedsbrev%2520September% %2520%252 82%2529.pdf&ei=k383Vde-NcKfsAHxtIC4Cg&usg=AFQjCNFxYZffyu8gHSgDl6pcwADbjtnJ1w&bvm=bv ,d.bGg side 5 3 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD Anette Bentholm Handicapidrættens Videnscenter side 35 4

5 derfor yderst relevant at undersøge, om jeg som pædagog, via idrætsaktiviteter, kan øge det ADHD ramte barns livskvalitet, så det har færre udfordringer og dermed også sparer samfundet for en masse udgifter. Meget få børn med ADHD dyrker fysisk aktivitet og de er ofte tilbøjelige til at bruge meget tid foran deres computer. Her finder de tryghed og glæde, men får ikke arbejdet med deres fysik, sociale kompetence og motoriske færdigheder 4. Det er på baggrund af denne påstand relevant at undersøge, om det som pædagog er muligt, at påvirke et barn med ADHD til at ændre fokus fra computerspil til fysisk aktivitet og hvordan, idet det er en forudsætning for, at barnet overhovedet begynder at dyrke fysisk aktivitet. Derudover er det relevant og yderst spændende at undersøge, hvordan jeg som pædagog kan agere, så barnet med ADHD udvikler sig mest og får mest ud af de respektive aktiviteter under forløbet. Problemformulering: 1. Hvordan kan jeg som pædagog igangsætte et træningsforløb, med et barn med ADHD, der bruger meget af sin tid på playstation og som ikke før har vist særlig interesse i idrætsaktiviteter? 2. Hvordan kan jeg som pædagog motivere barnet til fysisk aktivitet og hvordan skal jeg som pædagog agere i idrætssammenhængen, så barnet udvikler sig mest, får et bedre selvbillede og fastholder interessen? 3. Hvilken betydning kan idrætsaktiviteter og en anerkendende pædagogik have ift. at øge livskvaliteten for et barn med ADHD? 4 4 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD Anette Bentholm Handicapidrættens Videnscenter side 31 5

6 Metode: For at undersøge min problemformulering vil jeg anvende en hermeneutisk tilgang. En hermeneutisk tilgang tager udgangspunkt i ydre iagttagende fænomener og subjektive fænomener som samtaler og tekster 5. Jeg har valgt at benytte mig af den hermeneutiske tilgang, da jeg via denne tilgang, får en så oprigtig opgave som muligt, idet tilgangen er autentisk. Derfor kan jeg få en empiri, som er identisk med det jeg ville kunne opnå, i den virkelige pædagogiske verden. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i et casestudie. Et casestudie er en undersøgelse af et enkelt eller flere tilfælde, hvor jeg kan benytte mig af fx observation, interview og skriftlige kilder på samme tid. Det handler her om, at jeg prøver at sætte mig ind i en bestemt persons liv, for på den måde at forstå den specifikke verden, de lever i 6. Jeg vil benytte mig af samtaler, i stedet for interviews, for at skabe en mere åben dialog, for på den måde at få en så objektiv beskrivelse af Ib som muligt. Jeg vil tillige observere min bruger Ib, 11 år, med ADHD ud fra deltagerobservation i et tilrettelagt træningsforløb for at få så meget viden om Ib s liv og adfærd som muligt. Vi skal i træningsforløbet teste forskellige idrætsaktiviteter, som at cykle, spille fodbold, bokse, fiske, køre go card, spille freesbee og klatre. Jeg vil her observere Ib i de forskellige forløb. Derudover vil jeg, for at få indsigt i min målgruppe, læse og bearbejde relevant litteratur om ADHD. For at gøre opgaven så overskuelig som muligt har jeg inddelt min problemformulering i tre delspørgsmål. For at undersøge første delspørgsmål Hvordan kan jeg som pædagog igangsætte et træningsforløb, med et barn med ADHD, der bruger meget af sin tid på playstation og som ikke før har vist særlig interesse i idrætsaktiviteter vil jeg gøre følgende: Før jeg igangsætter idrætsforløbet, har jeg brug for at undersøge min målgruppe og da Ib er diagnosticeret med ADHD, vil jeg undersøge denne diagnose. Til det bruger jeg Anette Bentholms bog: Idræt flytter grænser. Anette Bentholm er uddannet examineret Scient i idræt, fysioterapeut og har en Master i idræt og velfærd. Hun arbejder som lektor og udviklingskoordinator på fysioterapeutuddannelsen, University College Nordjylland og Aalborg

7 Hun har de sidste år holdt kurser og oplæg i idræt til børn med autisme og ADHD under DGI, DHIF, idrætsforeninger, skoler, kommuner og idrætsorganisationer 7. Jeg vælger at tage udgangspunkt i denne bog, da det er en af de nyeste bøger om ADHD og den eneste bog der direkte beskriver en positiv sammenhæng mellem idræt og ADHD. Efter at have tilegnet mig viden om ADHD, vil jeg bruge Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel til at planlægge træningsforløbet med Ib. Jeg vil bruge deres model, da den er et anerkendt redskab for både lærere og pædagoger. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel er en dynamisk model. Det betyder, at ændres der på en af parametrene, vil det ofte medføre, at man må justere på en af de andre parametre. Da jeg ikke kender Ib i forvejen, kan jeg bruge denne model, da jeg forudser, at idrætsforløbet vil ændre sig flere gange. Efter at have opstillet mine didaktiske overvejelser ved at bruge den didaktiske relationsmodel og efter at have tilegnet mig brugbar viden om diagnosen ADHD, vil jeg påbegynde træningsforløbet. For at kunne igangsætte et optimalt træningsforløb, hvor Ib vil have lyst til at deltage og hvor han kan udvikle sig mest muligt, vil jeg først danne en relation til Ib. Jeg vælger at prioritere vigtigheden i at skulle danne en god solid relation, med baggrundsviden om anerkendelse i én til én perspektiv. Jeg vælger at afprøve metoden om Det fælles tredje af Michael Husen og relationen til Ib håber jeg kommer til at ske undervejs i de forskellige idrætsaktiviteter. Michael Husen er Cand.mag. i filosofi og græsk, med speciale i pædagogisk filosofi Han har undervist i pædagogik, bl.a. som ekstern lektor i pædagogik ved Danmarks Lærerhøjskoles afdeling i Haderslev, arbejdet som forskningsmedarbejder ved Forskningshøjskolen, Haderslev og har arbejdet hos Undervisning og censorvirksomhed i pædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole og pædagogseminarierne. Han har desuden skrevet flere pædagogiske bøger og har medvirket til bogen Kultur og pædagogik af Benedicta Pecseli, hvor han har skrevet om det fælles tredje 8. 7 Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD Anette Bentholm bagsiden af bogen 8 7

8 For at undersøge mit andet delspørgsmål Hvordan kan jeg som pædagog motivere barnet til fysisk aktivitet og hvordan skal jeg som pædagog agere i idrætssammenhængen, så barnet udvikler sig mest, får et bedre selvbillede og fastholder interessen vil jeg gøre følgende: For at undersøge hvad Ib bliver motiveret af, vil jeg afprøve teorien om indre og ydre motivation. Denne teori er beskrevet af Robert Vallerand. R. Vallerand, som er professor i social psykologi 9. Teorien tager udgangspunkt i, at mennesker bliver motiverede af indre faktorer som glæde og ydre faktorer som materielle belønninger. Herudover vil jeg afprøve teorien om Social Cognitive Theory og self- efficacy af den Canadiskamerikanske adfærdspsykolog Albert Bandura i 1980 erne og forkortes til SCT 10. Denne teori tager udgangspunkt i, at mennesker bliver motiverede til at dyrke fysisk aktivitet, hvis de har en høj tro på sig selv. Til sidst vil jeg undersøge motivationsteorien Flow af Mihaly Csikszentmihaly. Mihaly Csikszentmihaly er en ungarnsk psykologiprofessor på Claremont Graduate University, Californien 11. Han har forsket i og udviklet teorien Flow. Denne teori tager udgangspunkt i, at man som menneske kan blive motiveret, hvis man finder en aktivitet hvor niveau og kompetence balancerer. Jeg valgte at inddrage denne teori, for at undersøge om et barn med ADHD kan komme i flow, på trods af dets udfordringer med opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet. For at kunne analysere om Ib finder glæde i aktiviteterne, vil jeg observere hans kropssprog, stemmeleje og hans ansigtsmimik. Dette kaldes for de non verbale og verbale udtryk. Jeg vil bruge denne måde at observere Ib på, for at kunne vurdere ham på et så bredt grundlag som muligt. Derudover vil jeg opstille en skala fra 1-10, som han efterfølgende skal vurdere aktiviteten ud fra. Fra 1(kedelig) til 10(sjov). Jeg vælger denne form for skala, for at gøre det så enkelt som muligt for Ib. Til at undersøge, hvordan jeg som pædagog bedst muligt, får Ib til at ville fastholde interessen for fysisk aktivitet og få mest ud af forløbet og dermed udvikle sig mest, vil jeg undersøge Daniel 9 Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD Anette Bentholm side Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD Anette Bentholm side Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD Anette Bentholm side 58 8

9 Sterns og Berit Baes teorier om anerkendelse. Jeg vælger at bruge den anerkendende tilgang, da den har rod i udviklingspsykologien. Daniel Stern var en amerikansk læge og psykoanalytiker. Han arbejdede bl.a. som professor i psykiatri ved Cornell University, New York og som professor i psykologi ved Université de Genève i Schweiz, hvor han arbejdede med behandling og forskning i det spæde barns psykiske liv. 12 Daniel Sterns teori ser på anerkendelse i en en-til en relation og kaldes for affektiv afstemning. Denne teori tager udgangspunkt i, at det er centralt som omsorgsgiver at være responsiv, for at kunne understøtte et barn i dets udvikling. Jeg vælger at bruge denne teori, da jeg i idrætsforløbet vil arbejde ud fra et en-til en perspektiv. Desuden finder jeg teorien særligt væsentlig i arbejdet med diagnosticerede, da de typisk reagerer anderledes end folk uden diagnoser. Det er derfor særligt vigtigt at kunne forstå deres måde at reagere på, for at agere optimalt over for dem. Berit Bae er norsk psykolog og småbørnsforsker og har skrevet flere pædagogiske fagbøger og artikler om anerkendende pædagogik. Jeg vælger at undersøge Berit Bae, fordi at hun i forlængelse til Daniel Sterns teori har argumenteret for vigtigheden af anerkendende dialoger for at understøtte barnet i dets udvikling. For at undersøge mit tredje delspørgsmål Hvilken betydning kan idrætsaktiviteter og en anerkendende pædagogik have ift. at øge livskvaliteten for et barn med ADHD vil jeg følgende: For at undersøge om fysisk aktivitet og anerkendende pædagogik kan have en positiv effekt på Ib s livskvalitet, har jeg holdt en samtale med Ib s mor før forløbet, hvor hun beskriver Ib. Denne beskrivelse kan ses i prologen. Efter idrætsforløbet, vil jeg holde endnu en samtale, hvor hun skal beskrive Ib, for på den måde at kunne måle hans mulige udvikling. Denne beskrivelse præsenteres som en epilog i afsnittet om Har idrætsforløbet ændret Ib s livskvalitet senere i opgaven. Jeg vil derudover selv observere Ib i idrætssammenhængene. For at kunne analysere på, hvad der kan være med til at ændre Ib s livskvalitet, vil jeg bruge Siri Næss teori om livskvalitet og trække paralleller mellem denne teori og Ib s mors epilog og egne observationer.siri Næss er norsk psykolog og samfundsforsker og har udarbejdet en hypotese over det gode liv, hvor hun her opstiller fire parametre, der gør sig gældende for et godt liv el_norman_stern 9

10 Afgrænsning: For at afgrænse fokus omkring mine problemstillinger og for at lave en så dybdegående analyse som muligt, har jeg været nødsaget til også at fravælge andre relevante emner. Nogle af de emner jeg kunne have valgt er: Teorier om trivsel af f.eks. Unni Lind og Thomas Gregersen, andre motivationsteorier som f.eks. Kim Jensens fire motivations faktorer man som menneske bliver motiveret af, kostens betydning for at lindre ADHD symptomer, naturens positive egenskaber for at lindre og reducere stress og få børn til at falde til ro, vejrtrækningsøvelser for at berolige barnet samt øge iltoptagelsen. Herudover har jeg valgt at fravælge teorier om forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde for at optimere træningsforløbet og Ib s udvikling og har desuden fravalgt andre relevante emner, inde for områder som livskvalitet. Jeg har ligeledes valgt at afgrænse min opgave til at tage udgangspunkt i et barn med ADHD, der både lider af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet, da dette er den hyppigste gruppe af børn med ADHD og derfor den gruppe af børn, jeg som pædagog vil møde oftest. Undersøgelse af målgruppen - børn med ADHD (Delspørgsmål 1) ADHD er en forkortelse for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Oversat menes der, at der er en grundlæggende opmærksomhedsforstyrrelse, der skyldes en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. 13 For at blive diagnosticeret med ADHD skal symptomerne som udgangspunkt have været til stede før syvårsalderen og skal have stået på i mindst 6 mdr. Derudover skal symptomerne have været spottet i flere forskellige sociale arenaer. ADHD diagnosticeringen inddeles i tre hovedtyper: -ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, som er opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet. -ADHD med overvejende hyperaktivitet eller impulsivitet -ADHD i en kombineret type, dvs. både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet samt impulsivitet. Denne gruppe er den hyppigste hos børn med ADHD. 13 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 19 10

11 Børn med ADHD er ofte aktive og udad reagerende. De reagerer maksimalt på minimale påvirkninger, da deres hjernes vågentilstand er alt for høj. Børn med ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet laver ny og anderles stimulation ved hele tiden at være aktive, for at øge hjernens vågenhedstilstand. Disse børn kan også være passive, have manglende kontakt, være sløve og uopmærksomme. 14 Neurologisk forklaring: Når man har ADHD er der nogle fejl i bestemte områder af hjernen, hvilket går ud over hjernens funktioner. Ved MR scanninger ser man typisk, at børn med ADHD har en mindre hjerne samt har en lavere blodgennemstrømning til den forreste del af hjernen. Dette er tegn på en sen modning af hjernen. Børn med ADHD har mangel på signalstofferne dopamin og noradrenalin. Dette gør, at hjernen er træt og reagerer på trætheden ved at være hyperaktiv. Den nedsatte blodgennemstrømning fortil i hjernen, nedsætter evnen til at skabe overblik og kunne planlægge. Dette kan give opmærksomheds og impulsivitetsproblemer. 15 Kendetegn ved opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet: ADHD og idræt: Opmærksomhedsforstyrrelser 16 : -Ikke kan fæstne opmærksomheden ved detaljer, opgaver eller leg Laver skødesløse fejl. -Ikke synes at høre, hvad der bliver sagt. -Ikke kan følge instrukser eller fuldføre opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. -Ikke kan tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. -Er glemsomme og mister de ting, der er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. -Nemt lader sig distrahere af ydre stimuli. I idrætsmæssige sammenhæng kan børn med opmærksomhedsforstyrrelser spottes, når dagens program bliver gennemgået. Tager det for længe, forlader de deres plads, afbryder de voksne og andre børn. Ligeledes har disse børn lettere ved at blive forstyrret, hvis ukendte mennesker 14 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 22 11

12 træder ind i arenaen, mens der trænes, ligesom redskaber, som ellers ikke er inkluderet i legen, kan aflede deres opmærksomhed. Hyperaktivitet: - Forlader sin plads og har svært ved at sidde stille. - Løber, klatrer, farer omkring på en utilpasset måde. - Støjende adfærd ved leg. - Overdreven motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre fx uro i hænder og fødder. 17 I idrætsmæssige sammenhæng kan børn med hyperaktivitet have svært ved at sidde stille, er motorisk urolige og har brug for noget at pille eller røre ved, når de skal høre efter. Impulsivitet: I idrætsmæssige sammenhæng kan børn med øget impulsivitet ses, når der gives instrukser om den forestående aktivitet. Her vil barnet let komme til at afbryde. Ved kø aktiviteter, vil barnet have svært ved at vente på deres tur og barnet kan komme til at mase sig på. Oplever barnet, at en anden person under leg kommer til at skade barnet, kan barnet reagere ved at blive ophidset og gal. Et barn med øget impulsivitet vil hurtigt glemme beskeder og kan derfor have svært ved at lære af erfaringer. Ud over disse symptomer oplever børn med ADHD ofte at have enten empatiforstyrrelser eller eksekutive dysfunktioner. Empatiforstyrrelser 18 : Mennesker med empatiforstyrrelser har svært ved at forestille sig, hvad andre tænker og føler. Børn med ADHD har ofte empatiforstyrrelser, men det er ikke udelukket at barnet stadig kan være social eller empatisk. Man kan betragte empati som en kæde med fire led: - Opdage den andens reaktioner. - aflæse og forstå mimik, lyde og krop. - vælge en handling. 17 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 23 12

13 - udføre den valgte handling. En person med empatiforstyrrelser vil typisk mangle et af disse led og det kan have konsekvens for den sociale kontakt til andre mennesker. Eksekutive dysfunktioner 19 : Eksekutive dysfunktioner handler om barnets manglende evne til at kunne sætte et mål, planlægge det og udføre de nødvendige handlinger. Eksekutive dysfunktioner består af fire trin: - At få en ide om noget man gerne vil opnå, dvs. sætte et mål. - At planlægge og tænke i sekvenser mens man fastholder opmærksomheden på målet. - At udføre og gå i gang med de delhandlinger, der i den korrekte rækkefølge vil føre til målet. - At vurdere og evt. justere ens handlinger undervejs i forløbet, så man stopper op og tænker over, om de fører til det ønskede mål, eller om de skal justeres undervejs. Hvis et barn har eksekutive vanskeligheder, vil det sandsynligvis også have svært ved at planlægge, organisere, strukturere og justere sine bevægelser i motorisk og idrætsmæssig sammenhæng. Dette kan medføre sansemotoriske vanskeligheder. Valg af Pædagogiske metoder: Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel (Delspørgsmål 1): Hiim og Hippes relationsmodel er inddelt i fem underafsnit. Læringsforudsætninger, der er viden om, hvad personen man skal træne med, kan. Rammefaktorer, der er de rammer, som man har tænkt sig at opstille i træningssammenhængen. Mål og indhold, der er de mål, man ønsker at opnå, samt indhold, der er en beskrivelse af overvejelserne omkring aktiviteterne. Læreprocesser er måden, hvorpå man som pædagog har tænkt sig at agere i idrætssammenhængen for- og med barnet og til sidst vurdering, der er den måde hvorpå jeg som pædagog kan vurdere træningsforløbet og eventuelle fremskridt Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side Pædagogik Introduktion til pædagogens grundfaglighed David Thore Graversen Systime profession 13

14 Figur: Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel 21 Det fælles tredje af Michael Husen (Delspørgsmål 1): Det fælles tredje er en betegnelse for måden, som pædagogen og barnet danner en relation på, med udgangspunkt i, at de er fælles om et emne, som interesserer dem begge. Det gør ikke noget, at den ene er bedre end den anden eller ved mere om emnet. Det hovedsaglige er, at der er et ydre element, som begge er optagede af og som de kan være optaget af sammen. Typisk er det noget med en aktiv handling, som f.eks. idrætsaktiviteter. I den fælles aktivitet er man sammen med nogen, man holder af, eller også kommer man til at holde af nogen, fordi man er sammen om noget. Det fælles tredje tager udgangspunkt i, at vi er sociale væsener, der holder af at være sammen og gøre noget sammen. 22 Valg af Teori: Indre og ydre motivation (Delspørgsmål 2): Ifølge R. Vallerand er der tre centrale begreber, der gør sig gældende for om en person motiveres til at dyrke idræt. Den indre motivation, den ydre motivation og amotivation. Den indre motivation handler om, hvorvidt man er fysisk aktiv for fornøjelsens og tilfredsfølelsens skyld. Hvis man er styret af den indre motivation, søger man at få en følelsesmæssig belønning som f.eks. glæde og nydelse. Ved indre motivation deltager man i en aktivitet, for at blive bedre, 21 Anette Bentholm, Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD, Handicapidrættens videnscenter, 2013, side Overskrift - At være fælles om noget 14

15 lære noget mere eller forstå aktiviteten på en anden måde. Den indre motivation kan også opnås ved, at man opnår positive sanseoplevelser 23. Den ydre motivation handler om, at man er fysisk aktiv pga. de fordele som følger med. Her søger man efter sociale eller materielle belønninger. Ved de sociale belønninger forstås, at personen søger at blive udtaget til et specielt hold og ved materielle belønninger forstås, at personen søger en visuel effekt af indsatsen, som f.eks. en sixpack. Ydre motivation kan også forstås som den anerkendelse individet opnår, hvis han præsterer godt inden for den aktivitet, som han dyrker, eller som et selvlagt pres på egne skuldre, over at skulle træne hver dag for at undgå skyldfølelse. 24 Amotivation betyder mangel på motivation. Amotivation kan skyldes, at barnet ikke føler, at det har evner til at udføre den givne aktivitet, at barnet ikke opnår de ønskede resultater, at barnet føler, at aktiviteten overstiger dets niveau, at barnet ikke føler, at det har de rigtige færdigheder til at have styr på aktiviteten osv 25. Social Cognitive Theory og self- efficacy (Delspørgsmål 2): Teorien bygger på, at det er individets opfattelse af sin kapacitet og evne, der vil påvirke præstationen i en aktivitet eller i et forløb. Individets selvtillid i forhold til specifikke opgaver, påvirker dets vilje og motivation til, om det vil fortsætte med at dyrke aktiviteten regelmæssigt. I denne teori er begreberne Self-efficacy, som betyder troen på sig selv og Outcome expectations, som betyder forventede resultater, væsentlige. 26 Begrebet Self efficacy er et udtryk for individets tro på sig selv og på egne evner. Det er individets vurdering af, om det har styrke til at klare sig igennem opgaven, på baggrund af opgavens sværhedsgrad. Man kan som pædagog, ud fra observationer, se om barnets tro på egne evner flytter sig i idrætssammenhæng. 27 Begrebet Outcome expectations er barnets forventning til resultatet af dets handling i idrætsaktiviteten og resultatværdien af handlingen i idrætsaktiviteten. Resultatet af handlingen og 23 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 59,60 24 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 59,60 25 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 59,60 26 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 57,58 27 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 57,58 15

16 resultatværdien i idrætsaktiviteten afhænger af, hvilken idrætsaktivitet der er tale om. Er der f.eks. tale om cykling, kan resultatet af handlingen være, at barnet cykler hurtigere end pædagogen og resultatværdien vil være, at barnet får mod på at gøre det igen og får en følelse af succes. Dette kan bidrage til, at barnet fastholder interessen for fysisk aktivitet. Teorien påpeger, at der er en stor sammenhæng mellem disse to begreber. Hvis barnet mangler Self efficacy, vil det være sværere at opnå resultater og Outcome expextations vil blive påvirket negativt. 28 Flow (Delspørgsmål 2): Teorien flow er et middel, hvorpå pædagogen kan måle, hvorledes individet bliver udfordret i forhold til sine kompetencer. Ifølge Csikszentmihalyi kan flow-tilstanden opstå, når man er i gang med en selvforglemmende og opslugende aktivitet, hvor kompetencer og udfordring er i balance og man oplever følelsen af at glemme alt om tid og sted. I denne tilstand vil man opleve en indre følelse af meningsfulhed, tilfredshed og styrke. Nedenfor ses flow-modellen, som skal illustrere hvorledes man kan opnå denne tilstand. Flow opstår i den optegnede zone som går fra A1 til A4, det vil sige når kompetenceniveau og udfordringsniveau er i overensstemmelse med hinanden, uanset hvor på udfordring og kompetence skalaen personen befinder sig Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 57,58 29 Teorien om Flow er brugt i min SKB eksamen 16

17 Anerkendelse (Delspørgsmål 2): Kort forklaring af anerkendelse Anerkendende pædagogik er en kommunikationsmåde, der bidrager til at udvikle børns selvstændighed, selvrespekt og selvtillid 30. I pædagogisk sammenhæng bliver anerkendelsesbegrebet oftest beskrevet som forholdet mellem det enkelte barn og den enkelte pædagog. I denne sammenhæng har man fokus på, hvordan anerkendelse finder sted i dialogen mellem to mennesker. Ved at se anerkendelse på denne måde, er der blevet åbnet op for en forståelse af og respekt for forskellen på børn. Der er dermed blevet åbnet for en pædagogisk tilgang, der forsøger at tage det enkelte barns behov og ønsker alvorligt 31. Anerkendelse i en til en- perspektiv af Daniel Stern (Delspørgsmål 2): Daniel Stern mener, at det er centralt som omsorgsgiver at være responsiv for at kunne understøtte et barn i dets udvikling. Stern opstiller tre parametre, der gør sig gældende. - At man er opmærksom på barnets følelsesmæssige tilstand - At man selv sender barnet et signal, der matcher barnets følelse - At barnet oplever, at følelsen kan deles med andre mennesker. 32 Dette kalder Stern for affektiv afstemning. Det er en proces, hvor barnet og omsorgsgiver tuner sig ind på hinanden og kommer på bølgelængde. Stern påpeger, at man ikke altid har mulighed for at være afstemmende, da man som opdrager også skal markere normer og regler. Det gør, at man i nogle situationer også vil komme til at være misafstemmende. Stern mener, det er vigtigt, at man som omsorgsgiver anerkender det bredest mulige spektrum af barnets følelsesliv, herunder både de lyse og de mørke sider. I følge Stern, er det her hjørnestenene til at være sig selv bekendt og udvikle selvværd ligger. 33 Berit Bae s teori om anerkendelse (Delspørgsmål 2): Berit Baes teori om anerkendelse har baggrund i dialektisk relationsteori. Centralt i denne tankegang er, at vi kun kan blive bevidste om os selv og vores selvstændighed, ved at blive anerkendt af vores omsorgsperson. Det betyder, at det er gennem andre, vi har mulighed for at 30 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae - 31 Blommen i ægget Anerkendelse er mere end dig og mig Kapitel 4 side Blommen i ægget Anerkendelse er mere end dig og mig Kapitel 4 side79,80 33 Blommen i ægget Anerkendelse er mere end dig og mig Kapitel 4 side79,80 17

18 blive autonome. Centralt i denne teori er, at mennesker er gensidigt afhængige af hinanden. En anerkendende relation er baseret på ligeværd. En relation kan kun blive anerkendende, hvis begge parter ser sig selv og den anden som ligeværdige. 34 Ved begrebet definitionsmagt menes der, at den voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder barnets selvoplevelse. Børn er meget afhængige af de reaktioner, de får fra deres omsorgspersoner, for at kunne bygge et billede af, hvem de selv er, for at skabe sig selv, for deres egen selvagtelse. Begrebet definitionsmagt dækker over den måde som den voksne svarer på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på dets handlinger og oplevelser samt hvad de reagerer og ikke reagerer på. 35 Bae har, i forlængelse af Sterns teori, argumenteret for vigtigheden af anerkendende dialoger. Hun nævner her vigtigheden af forståelse og indlevelse, bekræftelse, åbenhed samt afgrænsning og selvrefleksion: Forståelse og indlevelse: Ved dette mener Bae, at man som pædagog skal leve sig ind i barnets oplevelsesverden og forstå, hvilke hensigter der ligger bag en ydre handling. Denne type forståelse er baseret på empatisk forståelse. For at forstå en ydre handling, er det som pædagog vigtigt kunne se, hvordan ting ser ud fra barnets erfaringsbaggrund. For at kunne dette, må man som pædagog få fat i meningen ud fra det enkeltes barns perspektiv. At kunne forstå barnet ud fra egne forudsætninger forudsætter lydhørhed. Dette vil sige at være åben for barnet og kunne høre mere end kun ordene. Hermed må man også være observerende over for de metakommunikative signaler, det vil sige de non verbale udtryk som øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning osv. Disse fortæller noget om personens følelser ift det, der bliver sagt. 36 Bekræftelse: Ved bekræftelse mener Bae, at pædagogen sætter ord på, eller på anden måde formidler en forståelse for, hvad barnet er optaget af. Bekræftelse handler ikke om at skulle vurdere, hvad man selv finder rigtigt, men at kunne bekræfte barnet i, hvad barnet finder interessant. Bekræftende kommunikation er baseret på forståelse og lytning. Når barnet oplever at blive forstået og lyttet til, oplever barnet, at det har ret til sin egen oplevelse, tanker og følelser. 34 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side

19 Når den voksne både verbalt og non verbalt formidler, at han/hun forstår hvad barnet er optaget af, er det tryghedsskabende. 37 Åbenhed: Når man som pædagog skal forstå et andet menneske, må man stille sig åbent for det, barnet måtte være optaget af. Ved det menes, at man som pædagog skal kunne lytte, turde slippe kontrollen, hengive sig og være åben over for barnet. Man må tåle ikke at vide, hvad barnet siger eller gør i næste øjeblik. Herudover må man kunne tage imod det der kommunikeres, uden at man med det samme skal gøre noget ved det. Gør man noget ved det, i form af at stille spørgsmål der er definerende, vurderende osv. kan det fungere som en slags kontrol. Kontrol skaber følelsen af, at barnet ikke føler sig forstået ud fra egne præmisser og lukker af for den videre kommunikation. Man må derfor kunne stille åbne spørgsmål og kunne skelne sine egne associationer fra barnets. 38 Afgrænsning og selvrefleksion: Bekræftelse og åbenhed ift. den andens oplevelsesverden forudsætter, at man er i stand til at have perspektiv på sig selv og at man har et forhold til egne oplevelser. Dette kaldes for refleksion. Den anden side af at være reflekteret i forhold til egne oplevelser, er at kunne skelne mellem det der foregår i en selv og i andre. Dette kaldes for afgrænsning. Afgrænsning indebærer refleksion og omvendt. Ved refleksion menes evnen til at være sit eget objekt. Jo mere selvreflekterende man som pædagog er, jo mere er man i stand til at skelne mellem egne og andres oplevelser. Og jo mere man som pædagog kan skelne, jo mere forhold har man til, hvad der foregår i en selv. 39 Teori om Livskvalitet (Delspørgsmål 3): Kort forklaring af Livskvalitet: Begrebet livskvalitet har samme mening som at have et godt liv. Det gode liv handler om, at det enkelte menneske føler, at livet er værd at leve. Det er altså kun det enkelte menneske, der kan afgøre, om livet har den rigtige værdi. Men det enkelte menneskes omgivelser spiller en afgørende rolle for, om det oplever livet som værdifuldt. Livskvalitet er en proces, der hele tiden sker og er i udvikling. Det er altså en variabel tilstand, som i forskellige ståsteder i livet vil variere og være under forandring. Livskvaliteten er med den baggrundsforståelse, det enkelte menneskes 37 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side

20 personlige oplevelse af, at noget er godt og ønsket på det givne tidspunkt. Selvom der ikke er nogen komplet oversigt over hvad livskvalitet er, så er der alligevel blevet udarbejdet forskellige pejlemærker over, hvad der gør sig gældende for at have et godt liv. 40 Livskvalitet af Siri Næss Det gode liv Siri Næss (SN), har udarbejdet en hypotese over det gode liv. Hun opstiller fire hovedpunkter, som hun mener alle skal stimuleres for at opnå det gode liv. 41 1: Er aktivt: Dette punk handler om at have appetit og livslyst, interessere sig for og engagere sig i noget uden for sig selv, der opleves som meningsfyldt. Det handler om at have energi og overskud til at føre sine interesser ud i livet og det handler det om at have en frihed til selvbestemmelse og selvkontrol og at kunne selvrealisere sig selv, dvs. bruge sine egne evner og muligheder i livet. 2: Har samhørighed: Samhørighed handler om at have et varmt og gensidigt forhold til mindst en anden person. Det handler om at føle, at man hører til i et fællesskab, har tilhørsforhold til andre mennesker og at man som menneske oplever venskaber og loyalitet. 3: Har selvfølelse: At have selvfølelse handler om, at føle sig selvsikker som menneske. Det handler om at man føler sig sikker på egne evner, føler at man mestrer noget specielt og at man har noget at bidrage med til samfundet eller til fællesskabet. Det handler herudover om at acceptere sig selv som menneske og turde leve efter egne normer. 4: Har en grundstemning af glæde: At have en grundstemning af glæde handler om, at man som menneske oplever rige og intense oplevelser af skønhed, som f.eks. ved natur eller sex. Det handler om at man er åben over for nye indtryk og at man tør kaste sig ud i nye udfordringer. Det handler om at føle sig glad, føle lyst og velvære og at man føler at livet er en gave som er rigt og givende. Den didaktiske relationsmodel anvendt i praksis (Delspørgsmål 1): Nedenunder vil jeg, via den didaktiske relationsmodel, præsentere de tanker og ideer, som jeg inden idrætsforløbet har gjort mig, på baggrund af den didaktiske relationsmodel. 40 Begrebet livskvalitet om at forklare det uforklarlige Fra Livskvalitet Af Bjarne Lenau Henriksen side 26/27 41 Afsnittet er brugt i min sidste SKB eksamen (Begrebet Livskvalitet om at forklare det uforklarlige side

21 Den didaktiske relationsmodel: Læringsforudsætninger: For at kunne tilrettelægge et træningsforløb for Ib, må jeg først afdække Ib s forudsætninger for at udføre et træningsforløb. Derfor vil jeg først undersøge, hvilken målgruppe han hører ind under. Da Ib har ADHD har jeg viden om denne diagnose, for på den måde bedre at være rustet til at kunne forstå og agere optimalt over for hans udtryk og væremåde. Undersøgelsen kan ses i Undersøgelse af målgruppen Børn med ADHD. Jeg skal derudover have øje for hans tidligere historik inden for forskellige idrætsaktiviteter, samt have øje for de problematikker, som han har haft i disse. Denne baggrundsviden har jeg indhentet, ved at snakke med Ib s mor, far og lærer. Beskrivelsen kan ses i prologen. For kort at resumere har han ikke kunne indgå i idrætssammenhæng med mange mennesker, han har før gået til sport men uden succes, han har svært ved at sidde stille og han har let ved at blive distraheret af udefrakommende forstyrrelser, som f.eks. lyde. Han har desuden svært ved at kunne kapere flere mennesker på en gang og virker nervøs og skræmt, hvis han skal være på et sted med flere mennesker. Lige nu dyrker Ib ikke noget sport og rører sig minimalt og han bruger det meste af hans tid på at spille playstation. Ib er medicineret og det gør ham sløv i dagstimerne og gør også, at han har mindsket appetit. Disse faktorer er medvirkende til, at han ikke har meget energi. Dog aftager virkningen af medicinen i aftentimerne fra kl. 18 og Ib får her øget energi og appetit. Det er i denne tid tydeligt at se, at Ib s symptomer på ADHD kommer tilbage. Ib bliver meget urolig, begynder at fare rundt og har ekstra let, ved at blive distraheret af udefrakommende faktorer. Herudover bliver Ib kørt tilog fra skole i taxa og dette er medvirkende til at han er i dårlig kondi. Ib s motorik er alderssvarende. Rammefaktorer: De aktiviteter, som jeg vil gennemføre med Ib, vil finde sted på flere forskellige arenaer. Da jeg først skal have fundet en aktivitet, som Ib er glad for, er den endelige arena ikke bestemt ved start. Dog er det i de forskellige aktiviteter vigtigt at være et sted, hvor der er så få udefrakommende faktorer, som vil kunne forstyrre Ib. Dvs. et sted hvor der er få mennesker og lyde. Jeg bestræber mig derfor på at finde en udendørs aktivitet i naturen, da naturen yderligere menes at have en 21

22 positiv og afslappende effekt på børn. 42 Der skal til aktiviteterne bruges få remedier, da for mange remedier vil forstyrre Ib og hans opmærksomhed. Herudover vil jeg, så vidt det er muligt, prøve at gennemgå træningsaktiviteterne i den periode hvor Ib s medicin stadig er under indflydelse, da Ib ellers vil have svært ved at holde fokus og koncentration på øvelsen. Mål og indhold: Det overordnede pædagogiske mål er at undersøge, om man via fysisk aktivitet og en anerkendende tilgang kan øge et barn med ADHD s livskvalitet på baggrund af påstanden om at fysisk aktivitet kan have en positiv indflydelse på en lang række elementer blandt børn med ADHD som f.eks. motorik, kognition og social adfærd, især når det fysiske aktivitetsniveau er højt, og der arbejdes med høj intensitet. Før det overhovedet er muligt at undersøge denne påstand, er det nødvendigt at motivere Ib til at flytte hans fokus fra playstation til fysisk aktivitet. Derfor vil målet inden jeg kan kaste mig ud i at undersøge påstanden om den fysiske aktivitets positive effekt på ADHD være, hvordan jeg som pædagog kan finde frem til, hvad et barn med ADHD bliver motiveret af. Desuden vil målet være at skabe en bæredygtig relation til Ib, da en god relation vil være nødvendigt for, at han har mod og lyst til at deltage med mig. For at danne en relation via det fælles tredje vil jeg spørge ind til, hvad Ib interesserer sig for. Ib viser interesse i playstation og i transportmidler med motorer herunder biler, helikoptere, både, skibe osv. Jeg vil bruge hans interesse i transportmidler med motorer, til ad den vej at få motiveret Ib til at cykle ud til et sted, hvor der er mange både at kigge på. Her har vi god mulighed for at kigge på og snakke om transportmidler og dette kan muligvis blive starten på at danne en relation via det fælles tredje. Samtidig kan jeg få Ib i gang med at røre sig, hvilket senere hen kunne føre til yderligere relationsdannelse gennem det fælles tredje" i form af at dyrke forskellige idrætsaktiviteter sammen. Derudover er målet, at Ib skal få mere mod på, at være sammen med andre mennesker. At nå dette mål vil forhåbentlig kunne ske ved, at Ib skal blive så glad og god til en aktivitet, at han har lyst og mod på at dyrke den med flere, så han på den måde får øget hans sociale kompetence. For 42 Børn og unge 03, 12. februar årgang, Naturen som hjælper, i skovens fordybende stille ro side

23 Ib selv handler det også om at få mere glæde i hverdagen og finde en idrætsaktivitet som han syntes er sjov og som han får mod på at dyrke regelmæssigt. Derudover vil det kortsigtede mål være, at Ib med tiden skal kunne knytte sig til mig, så han lærer mere om at indgå i sociale sammenhænge. Indholdet af aktiviteterne vil til at starte med være præget af, at Ib skal synes det er sjovt, så han får lyst på mere. Bliver han glad for fysisk aktivitet, vil målet være at sætte intensitetsniveauet op, så jeg kan vurdere påstanden om den positive gevinst, som fysisk aktivitet med høj intensitet kan give. Herudover vil aktiviteterne bære præg af overvejelser om forskellige motivationsteorier samt Ib s egen fortælling af, hvad han løbende finder sjovt og relevant. Jeg vil bestræbe mig på at træne to til tre gange om ugen med Ib. Varigheden af aktiviteterne vil være forskellige fra gang til gang, alt efter hvor længe Ib kan holde fokus om hver enkelt aktivitet. Læreprocesser: Jeg har som pædagog ansvaret for disse aktiviteter og skal i den sammenhæng påtage mig en dobbeltrolle. Jeg skal stå for planlægning, remedier, organisering osv. Men skal også agere styrende sparringspartner og samtidig værende på lige fod med Ib under aktiviteterne. Ligeledes skal jeg inddrage Ib i planlægning af aktiviteten, da det ville styrke hans motivation og engagement og desuden vil medføre forudsigelighed. Jeg vil i aktiviteterne anvende en mesterlære teoretisk tilgang, hvor Ib igennem observation og deltagelse opnår egne praksiskompetencer. Vurdering: For at kunne vurdere Ib s glæde og engagement i de respektive aktiviteter vil jeg undervejs observere hans stemmeleje, kropssprog og ansigtsudtryk. Derudover vil jeg efter hver aktivitet spørge Ib, hvordan han syntes, at det var. Jeg vil desuden løbende tale med Ib s mor og have et samarbejde med hende, så jeg får et udvidet billede af, hvordan Ib syntes, at det går og hvordan han har det, såvel ude som hjemme. Hvis vi med tiden finder en aktivitet som Ib bliver glad for, vil jeg løbende vurdere hans fremgang ved at observere hans udfordringer og se om de bliver mindre i idrætssammenhængen samt på hjemmefronten. 23

24 At danne en relation gennem det fælles tredje (Delspørgsmål 1): Nedenunder vil jeg analysere og trække paralleller til det fælles tredje af Michael Husen (MH), med case eksempler fra idrætsforløbet. For at lære Ib bedre at kende, satte vi os og spillede fifa. Ib sammenlignede mig med hans far undervejs i fifa spillet og sagde, at han syntes, at jeg var meget bedre end hans far til dette og han syntes også at jeg var bedre end ham selv. Han syntes dog stadig, at det var sjovt at spille, så vi fortsatte. Ifølge MH s teori, er Ib og jeg ved at indlede en relation på baggrund af vores fælles interesse i playstationspillet. Playstationspillet fungerer her ifølge MH, som det fælles tredje, idet det er noget, vi begge holder af. MH nævner, at det ikke gør noget, at der er en niveauforskel. Her er vores niveau forskelligt, men da vi har den fælles interesse for at spille fifa, er det ifølge MH muligt at opbygge en relation den vej igennem. Efter vi havde cyklet ud på Nordhavnstippen, stoppede vi op for at kigge på skibe. Ib stillede en masse spørgsmål ift. skibene. Han spurgte bl.a. om hvor stort verdens største skib var. For at undersøge dette, gik vi på mobilen og googlede det. Ib virkede fascineret af dette og stillede mange spørgsmål som f.eks. motorer, længde og kg. Jeg kunne herefter svare på disse spørgsmål og kunne desuden spørge ham spørgsmål om hvilke skibe han syntes var sejest. Ifølge MH er Ib og jeg også i dette caseeksempel ved at danne en relation via det fælles tredje. Her er det fælles tredje i dette tilfælde skibene og bådene. I følge MH er de et ydre element, som Ib og jeg er fælles om at være optagede af sammen. Når Ib begynder at stille spørgsmål, kan vi indlede en samtale omkring skibe og dette kan udvikle sig til yderligere og ligeværdig snak, når jeg som pædagog også begynder at stille Ib spørgsmål, samt at der er ting omkrig dette emne, ingen af os kender til, men som vi kan undersøge sammen via mobilen. At Ib begynder at stille mig 24

25 spørgsmål, kan være et tegn på, at han er tryg i mit selskab. Ift. MH s teori om det fælles tredje, kan dette forbindes til, at Ib er begyndt at holde af mig, fordi han er sammen med mig om noget. Efter jeg havde hentet Ib, cyklede vi over i skoven for at cykle ned af de høje bakker. Her kørte jeg først, da Ib var lidt bange til at starte med. Efter han havde set, at det ikke var så farligt, kørte han også ned. Han grinede og da han kom ned for enden af bakken, sagde han, at han syntes at det var sjovt og at det kildede i maven. Vi prøvede herefter bakken mange gange. Ifølge MH er Ib og jeg i gang med at danne en relation via. det fælles tredje, som i dette tilfælde er aktiviteten cykling ned af de høje bakker. Igen er vi sammen om noget, som vi holder af. At vi begge holder af dette, kan ses ved, at vi prøver bakkerne mange gange. Vi syntes begge to, at det er sjovt og dette eksempel viser ifølge MH elementet, at være sammen om noget man holder af. På vej hjem fra fiskeri i Helsingør hørte vi høj musik i bilen, som IB havde fået lov til at vælge. IB grinte, når jeg accelererede og efterabede motoren. Da vi næsten var hjemme, sagde Ib Øv hvor er det ærgerligt, kan vi ikke køre lidt mere? jeg vil meget hellere have det sjovt med dig, end hjem. Dette eksempel viser ifølge MH, hvordan Ib og jeg er ved at danne en relation via. det fælles tredje, som i dette tilfælde er bilen, hvor vi hører høj musik og accelererer hurtigt i. Dette er ifølge MH noget, vi begge er optagede af, selvom jeg fører bilen og dermed ifølge MH har mere viden om dette. Her viser Ib med hans udtalelse tegn på, at han er ved at blive knyttet til mig og at relationen er ved at blive stærkere. Dette eksempel viser elementet, at Ib er begyndt at holde af mig, fordi vi har været sammen om noget. At motivere Ib til at dyrke idræt (Motivationsteorierne) (Delspørgsmål 2): Nedenunder vil jeg analysere og trække paralleller til indre og ydre motivation af R. Vallerand (RV) med case eksempler fra idrætsforløbet. Indre og ydre motivation samt amotivation (Delspørgsmål 2): Analyse på indre motivation, ydre motivation og amotivation: 25