Den didaktiske relationsmodel af Hiim og Hippe anvendt i praksis Analyse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den didaktiske relationsmodel af Hiim og Hippe anvendt i praksis...20-23 Analyse"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1-2 Prolog..3 Indledning..4-5 Problemformulering...5 Metode Hermeneutisk tilgang 6 Delspørgsmål Delspørgsmål Delspørgsmål Afgrænsning Undersøgelse af Målgruppen Børn med ADHD Valg af Pædagogiske metoder Den didaktiske relationsmodel af Hiim og Hippe Det fælles tredje af Michael Husen..14 Valg af Teori: indre og ydre motivation af Robert Vallerand Social Cognitive Theory og self- efficacy af Albert Bandura Flow af Mihaly Csikszentmihaly...16 Anerkendelse Daniel stern..17 Anerkendelse Berit Bae Livskvalitet af Siri Næss...20 Den didaktiske relationsmodel af Hiim og Hippe anvendt i praksis Analyse Det fælles tredje af Michael Husen indre og ydre motivation af Robert Vallerand Social Cognitive Theory og self- efficacy af Albert Bandura Flow af Mihaly Csikszentmihaly

2 Anerkendelse af Daniel stern Anerkendelse af Berit Bae Har idrætsforløbet givet Ib øget livskvalitet Beskrivelse af Ib, fra Ib mor efter idrætsforløbet.39 Analyse af Ib s livskvalitet Konklusion Siri Næss Livskvalitet Delspørgsmål Delspørgsmål Delpørgsmål Afrunding og diskussion Perspektivering...47 Kildeangivelse

3 Prolog: Ib er 11 år og diagnosticeret med ADHD. Ib lider både af impulsivitet, hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Ib s mor fortæller, at Ib er en lidt nedtrykt dreng, der bruger det meste af sin fritid på at spille playstation. Her bliver han opslugt og finder ro. Han har nogle få venner i skolen, som han nogle gange har legeaftaler med. Men når de kommer hjem, vil Ib bare gerne spille playstation. Det vil hans venner også, men de vil fx også gerne ud og det gider Ib ikke. Ib har det ikke så godt med sin lillesøster. Han er vred på hende og synes, deres venskab er ødelagt for altid. Hun provokerer ham og han reagerer negativt på dette. Han taler til tider aggressivt og hårdt til hende og truer hende med at slå hende. Men hvis hun gerne vil ham, har de også gode timer sammen. Om aftenen, når hans medicin er ved at være ude af kroppen, er hans energi niveau højt. Han taler højt, fjoller rundt og vil gerne høre høj musik. På dette tidspunkt har han ekstra svært ved at sidde stille i sofaen og han har brug for noget at holde sine hænder beskæftigede med. Når han ligger i sin seng, kan han godt være lidt trist indeni. Det er på dette tidspunkt, han kan mærke sig selv bedst. Han siger nogle gange mor jeg er ked af det inden i. Ib får 2x3 mg melatonin til at falde i søvn på, men på trods af det, kan han godt ligge ca. 40 min før kroppen falder til ro. På grund af medicinen har Ib nedsat appetit og derfor kommer madpakken fyldt med hjem - ca. 2 gange om ugen. Ib har brug forudsigelighed og har svært ved ændring af planer. Hvis en plan ændres, kan han blive voldsomt vred og råbe. Det er svært at få Ib med udenfor. Selv bare det at gå en lille tur eller spille lidt fodbold kan virke uoverskueligt for ham. Han har et stort behov for at slappe af og kan ikke rumme for mange mennesker samlet et sted. Ib har før dyrket sport i form af fodbold og parkour, men har måttet stoppe, da han ikke kunne indgå i sociale sammenhæng med hans holdkammerater. Han dyrker nu intet sport, ud over den ene time, som de har i skolen. 3

4 Indledning: ADHD er den hyppigste børnepsykiatriske diagnose med en aktuelt estimeret forekomst på 3,6 % 1. Diagnosen er tre gange hyppigere hos drenge end blandt piger. Blandt de 0-19 årige børn har der været en markant vækst i antallet, der behandles for ADHD. I 1999 fik knap børn medicin mod børn i Det svarer til en stigning på pct. i denne periode. Rockwool Fonden har i september 2014 lavet en undersøgelse af, hvad ubehandlet ADHD hvert år koster det danske samfund og hvilke omkostninger diagnosen har for det enkelte individ. Undersøgelsen viste, at den samlede pris løb op i 2,8 mia. kr. årligt, hvilket svarer til knap kr. pr. person. Prisen er målt for mennesker, der først har fået stillet diagnosen som voksne. Det er altså den pris det koster, hvis ikke der gøres noget ved lidelsen fra barnsben af. Det høje beløb skyldes, at mennesker med ADHD har betydeligt sværere ved at komme i beskæftigelse, får dårligere uddannelse, kun halvt så mange har job og de bliver oftere involveret i kriminalitet og anden antisocial adfærd 2. Det er faktorer, som kan bidrage til et liv med nedsat livskvalitet. Selvom beløbet i undersøgelsen tager udgangspunkt i de ubehandlede mennesker med ADHD, må man antage, at der blandt de børn, der er i behandling, på trods af medicinering, stadig vil være børn med tegn på symptomer. Man må derfor antage, at de ADHD diagnosticerede i behandling vil møde nogle af de samme problematikker i deres fremtid og samtidig koste samfundet penge. Dette problem kunne undgås, hvis man fandt en metode, der kunne vende deres liv væk fra disse udfordringer. Det menes, at fysisk aktivitet kan have en positiv indflydelse på en lang række elementer blandt børn med ADHD som f.eks. motorik, kognition og social adfærd, især når det fysiske aktivitetsniveau er højt og der arbejdes med høj intensitet 3. På baggrund af denne påstand er det 1 idensraad.dk%2fsites%2fdefault%2ffiles%2fvidensraadforforebyggelse_boern-og-unges-mentalehelbred_digital_01_0.pdf&ei=0m03vewsl8a5ygo8oidodg&usg=afqjcnhvyov7apaxxd6b1mtugnqctqlq6w&bvm= bv ,d.bgq side Sammenfatning 2 2Ffiles%2FRFFsite%2FPublikations%2520upload%2FNewsletters%2FDansk%2FNyhedsbrev%2520September% %2520%252 82%2529.pdf&ei=k383Vde-NcKfsAHxtIC4Cg&usg=AFQjCNFxYZffyu8gHSgDl6pcwADbjtnJ1w&bvm=bv ,d.bGg side 5 3 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD Anette Bentholm Handicapidrættens Videnscenter side 35 4

5 derfor yderst relevant at undersøge, om jeg som pædagog, via idrætsaktiviteter, kan øge det ADHD ramte barns livskvalitet, så det har færre udfordringer og dermed også sparer samfundet for en masse udgifter. Meget få børn med ADHD dyrker fysisk aktivitet og de er ofte tilbøjelige til at bruge meget tid foran deres computer. Her finder de tryghed og glæde, men får ikke arbejdet med deres fysik, sociale kompetence og motoriske færdigheder 4. Det er på baggrund af denne påstand relevant at undersøge, om det som pædagog er muligt, at påvirke et barn med ADHD til at ændre fokus fra computerspil til fysisk aktivitet og hvordan, idet det er en forudsætning for, at barnet overhovedet begynder at dyrke fysisk aktivitet. Derudover er det relevant og yderst spændende at undersøge, hvordan jeg som pædagog kan agere, så barnet med ADHD udvikler sig mest og får mest ud af de respektive aktiviteter under forløbet. Problemformulering: 1. Hvordan kan jeg som pædagog igangsætte et træningsforløb, med et barn med ADHD, der bruger meget af sin tid på playstation og som ikke før har vist særlig interesse i idrætsaktiviteter? 2. Hvordan kan jeg som pædagog motivere barnet til fysisk aktivitet og hvordan skal jeg som pædagog agere i idrætssammenhængen, så barnet udvikler sig mest, får et bedre selvbillede og fastholder interessen? 3. Hvilken betydning kan idrætsaktiviteter og en anerkendende pædagogik have ift. at øge livskvaliteten for et barn med ADHD? 4 4 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD Anette Bentholm Handicapidrættens Videnscenter side 31 5

6 Metode: For at undersøge min problemformulering vil jeg anvende en hermeneutisk tilgang. En hermeneutisk tilgang tager udgangspunkt i ydre iagttagende fænomener og subjektive fænomener som samtaler og tekster 5. Jeg har valgt at benytte mig af den hermeneutiske tilgang, da jeg via denne tilgang, får en så oprigtig opgave som muligt, idet tilgangen er autentisk. Derfor kan jeg få en empiri, som er identisk med det jeg ville kunne opnå, i den virkelige pædagogiske verden. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i et casestudie. Et casestudie er en undersøgelse af et enkelt eller flere tilfælde, hvor jeg kan benytte mig af fx observation, interview og skriftlige kilder på samme tid. Det handler her om, at jeg prøver at sætte mig ind i en bestemt persons liv, for på den måde at forstå den specifikke verden, de lever i 6. Jeg vil benytte mig af samtaler, i stedet for interviews, for at skabe en mere åben dialog, for på den måde at få en så objektiv beskrivelse af Ib som muligt. Jeg vil tillige observere min bruger Ib, 11 år, med ADHD ud fra deltagerobservation i et tilrettelagt træningsforløb for at få så meget viden om Ib s liv og adfærd som muligt. Vi skal i træningsforløbet teste forskellige idrætsaktiviteter, som at cykle, spille fodbold, bokse, fiske, køre go card, spille freesbee og klatre. Jeg vil her observere Ib i de forskellige forløb. Derudover vil jeg, for at få indsigt i min målgruppe, læse og bearbejde relevant litteratur om ADHD. For at gøre opgaven så overskuelig som muligt har jeg inddelt min problemformulering i tre delspørgsmål. For at undersøge første delspørgsmål Hvordan kan jeg som pædagog igangsætte et træningsforløb, med et barn med ADHD, der bruger meget af sin tid på playstation og som ikke før har vist særlig interesse i idrætsaktiviteter vil jeg gøre følgende: Før jeg igangsætter idrætsforløbet, har jeg brug for at undersøge min målgruppe og da Ib er diagnosticeret med ADHD, vil jeg undersøge denne diagnose. Til det bruger jeg Anette Bentholms bog: Idræt flytter grænser. Anette Bentholm er uddannet examineret Scient i idræt, fysioterapeut og har en Master i idræt og velfærd. Hun arbejder som lektor og udviklingskoordinator på fysioterapeutuddannelsen, University College Nordjylland og Aalborg

7 Hun har de sidste år holdt kurser og oplæg i idræt til børn med autisme og ADHD under DGI, DHIF, idrætsforeninger, skoler, kommuner og idrætsorganisationer 7. Jeg vælger at tage udgangspunkt i denne bog, da det er en af de nyeste bøger om ADHD og den eneste bog der direkte beskriver en positiv sammenhæng mellem idræt og ADHD. Efter at have tilegnet mig viden om ADHD, vil jeg bruge Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel til at planlægge træningsforløbet med Ib. Jeg vil bruge deres model, da den er et anerkendt redskab for både lærere og pædagoger. Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel er en dynamisk model. Det betyder, at ændres der på en af parametrene, vil det ofte medføre, at man må justere på en af de andre parametre. Da jeg ikke kender Ib i forvejen, kan jeg bruge denne model, da jeg forudser, at idrætsforløbet vil ændre sig flere gange. Efter at have opstillet mine didaktiske overvejelser ved at bruge den didaktiske relationsmodel og efter at have tilegnet mig brugbar viden om diagnosen ADHD, vil jeg påbegynde træningsforløbet. For at kunne igangsætte et optimalt træningsforløb, hvor Ib vil have lyst til at deltage og hvor han kan udvikle sig mest muligt, vil jeg først danne en relation til Ib. Jeg vælger at prioritere vigtigheden i at skulle danne en god solid relation, med baggrundsviden om anerkendelse i én til én perspektiv. Jeg vælger at afprøve metoden om Det fælles tredje af Michael Husen og relationen til Ib håber jeg kommer til at ske undervejs i de forskellige idrætsaktiviteter. Michael Husen er Cand.mag. i filosofi og græsk, med speciale i pædagogisk filosofi Han har undervist i pædagogik, bl.a. som ekstern lektor i pædagogik ved Danmarks Lærerhøjskoles afdeling i Haderslev, arbejdet som forskningsmedarbejder ved Forskningshøjskolen, Haderslev og har arbejdet hos Undervisning og censorvirksomhed i pædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole og pædagogseminarierne. Han har desuden skrevet flere pædagogiske bøger og har medvirket til bogen Kultur og pædagogik af Benedicta Pecseli, hvor han har skrevet om det fælles tredje 8. 7 Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD Anette Bentholm bagsiden af bogen 8 7

8 For at undersøge mit andet delspørgsmål Hvordan kan jeg som pædagog motivere barnet til fysisk aktivitet og hvordan skal jeg som pædagog agere i idrætssammenhængen, så barnet udvikler sig mest, får et bedre selvbillede og fastholder interessen vil jeg gøre følgende: For at undersøge hvad Ib bliver motiveret af, vil jeg afprøve teorien om indre og ydre motivation. Denne teori er beskrevet af Robert Vallerand. R. Vallerand, som er professor i social psykologi 9. Teorien tager udgangspunkt i, at mennesker bliver motiverede af indre faktorer som glæde og ydre faktorer som materielle belønninger. Herudover vil jeg afprøve teorien om Social Cognitive Theory og self- efficacy af den Canadiskamerikanske adfærdspsykolog Albert Bandura i 1980 erne og forkortes til SCT 10. Denne teori tager udgangspunkt i, at mennesker bliver motiverede til at dyrke fysisk aktivitet, hvis de har en høj tro på sig selv. Til sidst vil jeg undersøge motivationsteorien Flow af Mihaly Csikszentmihaly. Mihaly Csikszentmihaly er en ungarnsk psykologiprofessor på Claremont Graduate University, Californien 11. Han har forsket i og udviklet teorien Flow. Denne teori tager udgangspunkt i, at man som menneske kan blive motiveret, hvis man finder en aktivitet hvor niveau og kompetence balancerer. Jeg valgte at inddrage denne teori, for at undersøge om et barn med ADHD kan komme i flow, på trods af dets udfordringer med opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet. For at kunne analysere om Ib finder glæde i aktiviteterne, vil jeg observere hans kropssprog, stemmeleje og hans ansigtsmimik. Dette kaldes for de non verbale og verbale udtryk. Jeg vil bruge denne måde at observere Ib på, for at kunne vurdere ham på et så bredt grundlag som muligt. Derudover vil jeg opstille en skala fra 1-10, som han efterfølgende skal vurdere aktiviteten ud fra. Fra 1(kedelig) til 10(sjov). Jeg vælger denne form for skala, for at gøre det så enkelt som muligt for Ib. Til at undersøge, hvordan jeg som pædagog bedst muligt, får Ib til at ville fastholde interessen for fysisk aktivitet og få mest ud af forløbet og dermed udvikle sig mest, vil jeg undersøge Daniel 9 Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD Anette Bentholm side Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD Anette Bentholm side Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD Anette Bentholm side 58 8

9 Sterns og Berit Baes teorier om anerkendelse. Jeg vælger at bruge den anerkendende tilgang, da den har rod i udviklingspsykologien. Daniel Stern var en amerikansk læge og psykoanalytiker. Han arbejdede bl.a. som professor i psykiatri ved Cornell University, New York og som professor i psykologi ved Université de Genève i Schweiz, hvor han arbejdede med behandling og forskning i det spæde barns psykiske liv. 12 Daniel Sterns teori ser på anerkendelse i en en-til en relation og kaldes for affektiv afstemning. Denne teori tager udgangspunkt i, at det er centralt som omsorgsgiver at være responsiv, for at kunne understøtte et barn i dets udvikling. Jeg vælger at bruge denne teori, da jeg i idrætsforløbet vil arbejde ud fra et en-til en perspektiv. Desuden finder jeg teorien særligt væsentlig i arbejdet med diagnosticerede, da de typisk reagerer anderledes end folk uden diagnoser. Det er derfor særligt vigtigt at kunne forstå deres måde at reagere på, for at agere optimalt over for dem. Berit Bae er norsk psykolog og småbørnsforsker og har skrevet flere pædagogiske fagbøger og artikler om anerkendende pædagogik. Jeg vælger at undersøge Berit Bae, fordi at hun i forlængelse til Daniel Sterns teori har argumenteret for vigtigheden af anerkendende dialoger for at understøtte barnet i dets udvikling. For at undersøge mit tredje delspørgsmål Hvilken betydning kan idrætsaktiviteter og en anerkendende pædagogik have ift. at øge livskvaliteten for et barn med ADHD vil jeg følgende: For at undersøge om fysisk aktivitet og anerkendende pædagogik kan have en positiv effekt på Ib s livskvalitet, har jeg holdt en samtale med Ib s mor før forløbet, hvor hun beskriver Ib. Denne beskrivelse kan ses i prologen. Efter idrætsforløbet, vil jeg holde endnu en samtale, hvor hun skal beskrive Ib, for på den måde at kunne måle hans mulige udvikling. Denne beskrivelse præsenteres som en epilog i afsnittet om Har idrætsforløbet ændret Ib s livskvalitet senere i opgaven. Jeg vil derudover selv observere Ib i idrætssammenhængene. For at kunne analysere på, hvad der kan være med til at ændre Ib s livskvalitet, vil jeg bruge Siri Næss teori om livskvalitet og trække paralleller mellem denne teori og Ib s mors epilog og egne observationer.siri Næss er norsk psykolog og samfundsforsker og har udarbejdet en hypotese over det gode liv, hvor hun her opstiller fire parametre, der gør sig gældende for et godt liv el_norman_stern 9

10 Afgrænsning: For at afgrænse fokus omkring mine problemstillinger og for at lave en så dybdegående analyse som muligt, har jeg været nødsaget til også at fravælge andre relevante emner. Nogle af de emner jeg kunne have valgt er: Teorier om trivsel af f.eks. Unni Lind og Thomas Gregersen, andre motivationsteorier som f.eks. Kim Jensens fire motivations faktorer man som menneske bliver motiveret af, kostens betydning for at lindre ADHD symptomer, naturens positive egenskaber for at lindre og reducere stress og få børn til at falde til ro, vejrtrækningsøvelser for at berolige barnet samt øge iltoptagelsen. Herudover har jeg valgt at fravælge teorier om forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde for at optimere træningsforløbet og Ib s udvikling og har desuden fravalgt andre relevante emner, inde for områder som livskvalitet. Jeg har ligeledes valgt at afgrænse min opgave til at tage udgangspunkt i et barn med ADHD, der både lider af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet, da dette er den hyppigste gruppe af børn med ADHD og derfor den gruppe af børn, jeg som pædagog vil møde oftest. Undersøgelse af målgruppen - børn med ADHD (Delspørgsmål 1) ADHD er en forkortelse for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Oversat menes der, at der er en grundlæggende opmærksomhedsforstyrrelse, der skyldes en fejludvikling eller umodenhed i hjernen. 13 For at blive diagnosticeret med ADHD skal symptomerne som udgangspunkt have været til stede før syvårsalderen og skal have stået på i mindst 6 mdr. Derudover skal symptomerne have været spottet i flere forskellige sociale arenaer. ADHD diagnosticeringen inddeles i tre hovedtyper: -ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, som er opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet. -ADHD med overvejende hyperaktivitet eller impulsivitet -ADHD i en kombineret type, dvs. både opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet samt impulsivitet. Denne gruppe er den hyppigste hos børn med ADHD. 13 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 19 10

11 Børn med ADHD er ofte aktive og udad reagerende. De reagerer maksimalt på minimale påvirkninger, da deres hjernes vågentilstand er alt for høj. Børn med ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet laver ny og anderles stimulation ved hele tiden at være aktive, for at øge hjernens vågenhedstilstand. Disse børn kan også være passive, have manglende kontakt, være sløve og uopmærksomme. 14 Neurologisk forklaring: Når man har ADHD er der nogle fejl i bestemte områder af hjernen, hvilket går ud over hjernens funktioner. Ved MR scanninger ser man typisk, at børn med ADHD har en mindre hjerne samt har en lavere blodgennemstrømning til den forreste del af hjernen. Dette er tegn på en sen modning af hjernen. Børn med ADHD har mangel på signalstofferne dopamin og noradrenalin. Dette gør, at hjernen er træt og reagerer på trætheden ved at være hyperaktiv. Den nedsatte blodgennemstrømning fortil i hjernen, nedsætter evnen til at skabe overblik og kunne planlægge. Dette kan give opmærksomheds og impulsivitetsproblemer. 15 Kendetegn ved opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og impulsivitet: ADHD og idræt: Opmærksomhedsforstyrrelser 16 : -Ikke kan fæstne opmærksomheden ved detaljer, opgaver eller leg Laver skødesløse fejl. -Ikke synes at høre, hvad der bliver sagt. -Ikke kan følge instrukser eller fuldføre opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. -Ikke kan tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. -Er glemsomme og mister de ting, der er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. -Nemt lader sig distrahere af ydre stimuli. I idrætsmæssige sammenhæng kan børn med opmærksomhedsforstyrrelser spottes, når dagens program bliver gennemgået. Tager det for længe, forlader de deres plads, afbryder de voksne og andre børn. Ligeledes har disse børn lettere ved at blive forstyrret, hvis ukendte mennesker 14 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 22 11

12 træder ind i arenaen, mens der trænes, ligesom redskaber, som ellers ikke er inkluderet i legen, kan aflede deres opmærksomhed. Hyperaktivitet: - Forlader sin plads og har svært ved at sidde stille. - Løber, klatrer, farer omkring på en utilpasset måde. - Støjende adfærd ved leg. - Overdreven motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre fx uro i hænder og fødder. 17 I idrætsmæssige sammenhæng kan børn med hyperaktivitet have svært ved at sidde stille, er motorisk urolige og har brug for noget at pille eller røre ved, når de skal høre efter. Impulsivitet: I idrætsmæssige sammenhæng kan børn med øget impulsivitet ses, når der gives instrukser om den forestående aktivitet. Her vil barnet let komme til at afbryde. Ved kø aktiviteter, vil barnet have svært ved at vente på deres tur og barnet kan komme til at mase sig på. Oplever barnet, at en anden person under leg kommer til at skade barnet, kan barnet reagere ved at blive ophidset og gal. Et barn med øget impulsivitet vil hurtigt glemme beskeder og kan derfor have svært ved at lære af erfaringer. Ud over disse symptomer oplever børn med ADHD ofte at have enten empatiforstyrrelser eller eksekutive dysfunktioner. Empatiforstyrrelser 18 : Mennesker med empatiforstyrrelser har svært ved at forestille sig, hvad andre tænker og føler. Børn med ADHD har ofte empatiforstyrrelser, men det er ikke udelukket at barnet stadig kan være social eller empatisk. Man kan betragte empati som en kæde med fire led: - Opdage den andens reaktioner. - aflæse og forstå mimik, lyde og krop. - vælge en handling. 17 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 23 12

13 - udføre den valgte handling. En person med empatiforstyrrelser vil typisk mangle et af disse led og det kan have konsekvens for den sociale kontakt til andre mennesker. Eksekutive dysfunktioner 19 : Eksekutive dysfunktioner handler om barnets manglende evne til at kunne sætte et mål, planlægge det og udføre de nødvendige handlinger. Eksekutive dysfunktioner består af fire trin: - At få en ide om noget man gerne vil opnå, dvs. sætte et mål. - At planlægge og tænke i sekvenser mens man fastholder opmærksomheden på målet. - At udføre og gå i gang med de delhandlinger, der i den korrekte rækkefølge vil føre til målet. - At vurdere og evt. justere ens handlinger undervejs i forløbet, så man stopper op og tænker over, om de fører til det ønskede mål, eller om de skal justeres undervejs. Hvis et barn har eksekutive vanskeligheder, vil det sandsynligvis også have svært ved at planlægge, organisere, strukturere og justere sine bevægelser i motorisk og idrætsmæssig sammenhæng. Dette kan medføre sansemotoriske vanskeligheder. Valg af Pædagogiske metoder: Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel (Delspørgsmål 1): Hiim og Hippes relationsmodel er inddelt i fem underafsnit. Læringsforudsætninger, der er viden om, hvad personen man skal træne med, kan. Rammefaktorer, der er de rammer, som man har tænkt sig at opstille i træningssammenhængen. Mål og indhold, der er de mål, man ønsker at opnå, samt indhold, der er en beskrivelse af overvejelserne omkring aktiviteterne. Læreprocesser er måden, hvorpå man som pædagog har tænkt sig at agere i idrætssammenhængen for- og med barnet og til sidst vurdering, der er den måde hvorpå jeg som pædagog kan vurdere træningsforløbet og eventuelle fremskridt Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side Pædagogik Introduktion til pædagogens grundfaglighed David Thore Graversen Systime profession 13

14 Figur: Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel 21 Det fælles tredje af Michael Husen (Delspørgsmål 1): Det fælles tredje er en betegnelse for måden, som pædagogen og barnet danner en relation på, med udgangspunkt i, at de er fælles om et emne, som interesserer dem begge. Det gør ikke noget, at den ene er bedre end den anden eller ved mere om emnet. Det hovedsaglige er, at der er et ydre element, som begge er optagede af og som de kan være optaget af sammen. Typisk er det noget med en aktiv handling, som f.eks. idrætsaktiviteter. I den fælles aktivitet er man sammen med nogen, man holder af, eller også kommer man til at holde af nogen, fordi man er sammen om noget. Det fælles tredje tager udgangspunkt i, at vi er sociale væsener, der holder af at være sammen og gøre noget sammen. 22 Valg af Teori: Indre og ydre motivation (Delspørgsmål 2): Ifølge R. Vallerand er der tre centrale begreber, der gør sig gældende for om en person motiveres til at dyrke idræt. Den indre motivation, den ydre motivation og amotivation. Den indre motivation handler om, hvorvidt man er fysisk aktiv for fornøjelsens og tilfredsfølelsens skyld. Hvis man er styret af den indre motivation, søger man at få en følelsesmæssig belønning som f.eks. glæde og nydelse. Ved indre motivation deltager man i en aktivitet, for at blive bedre, 21 Anette Bentholm, Idræt flytter grænser for børn med autisme og ADHD, Handicapidrættens videnscenter, 2013, side Overskrift - At være fælles om noget 14

15 lære noget mere eller forstå aktiviteten på en anden måde. Den indre motivation kan også opnås ved, at man opnår positive sanseoplevelser 23. Den ydre motivation handler om, at man er fysisk aktiv pga. de fordele som følger med. Her søger man efter sociale eller materielle belønninger. Ved de sociale belønninger forstås, at personen søger at blive udtaget til et specielt hold og ved materielle belønninger forstås, at personen søger en visuel effekt af indsatsen, som f.eks. en sixpack. Ydre motivation kan også forstås som den anerkendelse individet opnår, hvis han præsterer godt inden for den aktivitet, som han dyrker, eller som et selvlagt pres på egne skuldre, over at skulle træne hver dag for at undgå skyldfølelse. 24 Amotivation betyder mangel på motivation. Amotivation kan skyldes, at barnet ikke føler, at det har evner til at udføre den givne aktivitet, at barnet ikke opnår de ønskede resultater, at barnet føler, at aktiviteten overstiger dets niveau, at barnet ikke føler, at det har de rigtige færdigheder til at have styr på aktiviteten osv 25. Social Cognitive Theory og self- efficacy (Delspørgsmål 2): Teorien bygger på, at det er individets opfattelse af sin kapacitet og evne, der vil påvirke præstationen i en aktivitet eller i et forløb. Individets selvtillid i forhold til specifikke opgaver, påvirker dets vilje og motivation til, om det vil fortsætte med at dyrke aktiviteten regelmæssigt. I denne teori er begreberne Self-efficacy, som betyder troen på sig selv og Outcome expectations, som betyder forventede resultater, væsentlige. 26 Begrebet Self efficacy er et udtryk for individets tro på sig selv og på egne evner. Det er individets vurdering af, om det har styrke til at klare sig igennem opgaven, på baggrund af opgavens sværhedsgrad. Man kan som pædagog, ud fra observationer, se om barnets tro på egne evner flytter sig i idrætssammenhæng. 27 Begrebet Outcome expectations er barnets forventning til resultatet af dets handling i idrætsaktiviteten og resultatværdien af handlingen i idrætsaktiviteten. Resultatet af handlingen og 23 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 59,60 24 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 59,60 25 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 59,60 26 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 57,58 27 Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 57,58 15

16 resultatværdien i idrætsaktiviteten afhænger af, hvilken idrætsaktivitet der er tale om. Er der f.eks. tale om cykling, kan resultatet af handlingen være, at barnet cykler hurtigere end pædagogen og resultatværdien vil være, at barnet får mod på at gøre det igen og får en følelse af succes. Dette kan bidrage til, at barnet fastholder interessen for fysisk aktivitet. Teorien påpeger, at der er en stor sammenhæng mellem disse to begreber. Hvis barnet mangler Self efficacy, vil det være sværere at opnå resultater og Outcome expextations vil blive påvirket negativt. 28 Flow (Delspørgsmål 2): Teorien flow er et middel, hvorpå pædagogen kan måle, hvorledes individet bliver udfordret i forhold til sine kompetencer. Ifølge Csikszentmihalyi kan flow-tilstanden opstå, når man er i gang med en selvforglemmende og opslugende aktivitet, hvor kompetencer og udfordring er i balance og man oplever følelsen af at glemme alt om tid og sted. I denne tilstand vil man opleve en indre følelse af meningsfulhed, tilfredshed og styrke. Nedenfor ses flow-modellen, som skal illustrere hvorledes man kan opnå denne tilstand. Flow opstår i den optegnede zone som går fra A1 til A4, det vil sige når kompetenceniveau og udfordringsniveau er i overensstemmelse med hinanden, uanset hvor på udfordring og kompetence skalaen personen befinder sig Idræt flytter grænser For børn med autisme og ADHD side 57,58 29 Teorien om Flow er brugt i min SKB eksamen 16

17 Anerkendelse (Delspørgsmål 2): Kort forklaring af anerkendelse Anerkendende pædagogik er en kommunikationsmåde, der bidrager til at udvikle børns selvstændighed, selvrespekt og selvtillid 30. I pædagogisk sammenhæng bliver anerkendelsesbegrebet oftest beskrevet som forholdet mellem det enkelte barn og den enkelte pædagog. I denne sammenhæng har man fokus på, hvordan anerkendelse finder sted i dialogen mellem to mennesker. Ved at se anerkendelse på denne måde, er der blevet åbnet op for en forståelse af og respekt for forskellen på børn. Der er dermed blevet åbnet for en pædagogisk tilgang, der forsøger at tage det enkelte barns behov og ønsker alvorligt 31. Anerkendelse i en til en- perspektiv af Daniel Stern (Delspørgsmål 2): Daniel Stern mener, at det er centralt som omsorgsgiver at være responsiv for at kunne understøtte et barn i dets udvikling. Stern opstiller tre parametre, der gør sig gældende. - At man er opmærksom på barnets følelsesmæssige tilstand - At man selv sender barnet et signal, der matcher barnets følelse - At barnet oplever, at følelsen kan deles med andre mennesker. 32 Dette kalder Stern for affektiv afstemning. Det er en proces, hvor barnet og omsorgsgiver tuner sig ind på hinanden og kommer på bølgelængde. Stern påpeger, at man ikke altid har mulighed for at være afstemmende, da man som opdrager også skal markere normer og regler. Det gør, at man i nogle situationer også vil komme til at være misafstemmende. Stern mener, det er vigtigt, at man som omsorgsgiver anerkender det bredest mulige spektrum af barnets følelsesliv, herunder både de lyse og de mørke sider. I følge Stern, er det her hjørnestenene til at være sig selv bekendt og udvikle selvværd ligger. 33 Berit Bae s teori om anerkendelse (Delspørgsmål 2): Berit Baes teori om anerkendelse har baggrund i dialektisk relationsteori. Centralt i denne tankegang er, at vi kun kan blive bevidste om os selv og vores selvstændighed, ved at blive anerkendt af vores omsorgsperson. Det betyder, at det er gennem andre, vi har mulighed for at 30 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae - 31 Blommen i ægget Anerkendelse er mere end dig og mig Kapitel 4 side Blommen i ægget Anerkendelse er mere end dig og mig Kapitel 4 side79,80 33 Blommen i ægget Anerkendelse er mere end dig og mig Kapitel 4 side79,80 17

18 blive autonome. Centralt i denne teori er, at mennesker er gensidigt afhængige af hinanden. En anerkendende relation er baseret på ligeværd. En relation kan kun blive anerkendende, hvis begge parter ser sig selv og den anden som ligeværdige. 34 Ved begrebet definitionsmagt menes der, at den voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder barnets selvoplevelse. Børn er meget afhængige af de reaktioner, de får fra deres omsorgspersoner, for at kunne bygge et billede af, hvem de selv er, for at skabe sig selv, for deres egen selvagtelse. Begrebet definitionsmagt dækker over den måde som den voksne svarer på barnets kommunikation, hvordan de sætter ord på dets handlinger og oplevelser samt hvad de reagerer og ikke reagerer på. 35 Bae har, i forlængelse af Sterns teori, argumenteret for vigtigheden af anerkendende dialoger. Hun nævner her vigtigheden af forståelse og indlevelse, bekræftelse, åbenhed samt afgrænsning og selvrefleksion: Forståelse og indlevelse: Ved dette mener Bae, at man som pædagog skal leve sig ind i barnets oplevelsesverden og forstå, hvilke hensigter der ligger bag en ydre handling. Denne type forståelse er baseret på empatisk forståelse. For at forstå en ydre handling, er det som pædagog vigtigt kunne se, hvordan ting ser ud fra barnets erfaringsbaggrund. For at kunne dette, må man som pædagog få fat i meningen ud fra det enkeltes barns perspektiv. At kunne forstå barnet ud fra egne forudsætninger forudsætter lydhørhed. Dette vil sige at være åben for barnet og kunne høre mere end kun ordene. Hermed må man også være observerende over for de metakommunikative signaler, det vil sige de non verbale udtryk som øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning osv. Disse fortæller noget om personens følelser ift det, der bliver sagt. 36 Bekræftelse: Ved bekræftelse mener Bae, at pædagogen sætter ord på, eller på anden måde formidler en forståelse for, hvad barnet er optaget af. Bekræftelse handler ikke om at skulle vurdere, hvad man selv finder rigtigt, men at kunne bekræfte barnet i, hvad barnet finder interessant. Bekræftende kommunikation er baseret på forståelse og lytning. Når barnet oplever at blive forstået og lyttet til, oplever barnet, at det har ret til sin egen oplevelse, tanker og følelser. 34 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side

19 Når den voksne både verbalt og non verbalt formidler, at han/hun forstår hvad barnet er optaget af, er det tryghedsskabende. 37 Åbenhed: Når man som pædagog skal forstå et andet menneske, må man stille sig åbent for det, barnet måtte være optaget af. Ved det menes, at man som pædagog skal kunne lytte, turde slippe kontrollen, hengive sig og være åben over for barnet. Man må tåle ikke at vide, hvad barnet siger eller gør i næste øjeblik. Herudover må man kunne tage imod det der kommunikeres, uden at man med det samme skal gøre noget ved det. Gør man noget ved det, i form af at stille spørgsmål der er definerende, vurderende osv. kan det fungere som en slags kontrol. Kontrol skaber følelsen af, at barnet ikke føler sig forstået ud fra egne præmisser og lukker af for den videre kommunikation. Man må derfor kunne stille åbne spørgsmål og kunne skelne sine egne associationer fra barnets. 38 Afgrænsning og selvrefleksion: Bekræftelse og åbenhed ift. den andens oplevelsesverden forudsætter, at man er i stand til at have perspektiv på sig selv og at man har et forhold til egne oplevelser. Dette kaldes for refleksion. Den anden side af at være reflekteret i forhold til egne oplevelser, er at kunne skelne mellem det der foregår i en selv og i andre. Dette kaldes for afgrænsning. Afgrænsning indebærer refleksion og omvendt. Ved refleksion menes evnen til at være sit eget objekt. Jo mere selvreflekterende man som pædagog er, jo mere er man i stand til at skelne mellem egne og andres oplevelser. Og jo mere man som pædagog kan skelne, jo mere forhold har man til, hvad der foregår i en selv. 39 Teori om Livskvalitet (Delspørgsmål 3): Kort forklaring af Livskvalitet: Begrebet livskvalitet har samme mening som at have et godt liv. Det gode liv handler om, at det enkelte menneske føler, at livet er værd at leve. Det er altså kun det enkelte menneske, der kan afgøre, om livet har den rigtige værdi. Men det enkelte menneskes omgivelser spiller en afgørende rolle for, om det oplever livet som værdifuldt. Livskvalitet er en proces, der hele tiden sker og er i udvikling. Det er altså en variabel tilstand, som i forskellige ståsteder i livet vil variere og være under forandring. Livskvaliteten er med den baggrundsforståelse, det enkelte menneskes 37 Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse Berit Bae side

20 personlige oplevelse af, at noget er godt og ønsket på det givne tidspunkt. Selvom der ikke er nogen komplet oversigt over hvad livskvalitet er, så er der alligevel blevet udarbejdet forskellige pejlemærker over, hvad der gør sig gældende for at have et godt liv. 40 Livskvalitet af Siri Næss Det gode liv Siri Næss (SN), har udarbejdet en hypotese over det gode liv. Hun opstiller fire hovedpunkter, som hun mener alle skal stimuleres for at opnå det gode liv. 41 1: Er aktivt: Dette punk handler om at have appetit og livslyst, interessere sig for og engagere sig i noget uden for sig selv, der opleves som meningsfyldt. Det handler om at have energi og overskud til at føre sine interesser ud i livet og det handler det om at have en frihed til selvbestemmelse og selvkontrol og at kunne selvrealisere sig selv, dvs. bruge sine egne evner og muligheder i livet. 2: Har samhørighed: Samhørighed handler om at have et varmt og gensidigt forhold til mindst en anden person. Det handler om at føle, at man hører til i et fællesskab, har tilhørsforhold til andre mennesker og at man som menneske oplever venskaber og loyalitet. 3: Har selvfølelse: At have selvfølelse handler om, at føle sig selvsikker som menneske. Det handler om at man føler sig sikker på egne evner, føler at man mestrer noget specielt og at man har noget at bidrage med til samfundet eller til fællesskabet. Det handler herudover om at acceptere sig selv som menneske og turde leve efter egne normer. 4: Har en grundstemning af glæde: At have en grundstemning af glæde handler om, at man som menneske oplever rige og intense oplevelser af skønhed, som f.eks. ved natur eller sex. Det handler om at man er åben over for nye indtryk og at man tør kaste sig ud i nye udfordringer. Det handler om at føle sig glad, føle lyst og velvære og at man føler at livet er en gave som er rigt og givende. Den didaktiske relationsmodel anvendt i praksis (Delspørgsmål 1): Nedenunder vil jeg, via den didaktiske relationsmodel, præsentere de tanker og ideer, som jeg inden idrætsforløbet har gjort mig, på baggrund af den didaktiske relationsmodel. 40 Begrebet livskvalitet om at forklare det uforklarlige Fra Livskvalitet Af Bjarne Lenau Henriksen side 26/27 41 Afsnittet er brugt i min sidste SKB eksamen (Begrebet Livskvalitet om at forklare det uforklarlige side

21 Den didaktiske relationsmodel: Læringsforudsætninger: For at kunne tilrettelægge et træningsforløb for Ib, må jeg først afdække Ib s forudsætninger for at udføre et træningsforløb. Derfor vil jeg først undersøge, hvilken målgruppe han hører ind under. Da Ib har ADHD har jeg viden om denne diagnose, for på den måde bedre at være rustet til at kunne forstå og agere optimalt over for hans udtryk og væremåde. Undersøgelsen kan ses i Undersøgelse af målgruppen Børn med ADHD. Jeg skal derudover have øje for hans tidligere historik inden for forskellige idrætsaktiviteter, samt have øje for de problematikker, som han har haft i disse. Denne baggrundsviden har jeg indhentet, ved at snakke med Ib s mor, far og lærer. Beskrivelsen kan ses i prologen. For kort at resumere har han ikke kunne indgå i idrætssammenhæng med mange mennesker, han har før gået til sport men uden succes, han har svært ved at sidde stille og han har let ved at blive distraheret af udefrakommende forstyrrelser, som f.eks. lyde. Han har desuden svært ved at kunne kapere flere mennesker på en gang og virker nervøs og skræmt, hvis han skal være på et sted med flere mennesker. Lige nu dyrker Ib ikke noget sport og rører sig minimalt og han bruger det meste af hans tid på at spille playstation. Ib er medicineret og det gør ham sløv i dagstimerne og gør også, at han har mindsket appetit. Disse faktorer er medvirkende til, at han ikke har meget energi. Dog aftager virkningen af medicinen i aftentimerne fra kl. 18 og Ib får her øget energi og appetit. Det er i denne tid tydeligt at se, at Ib s symptomer på ADHD kommer tilbage. Ib bliver meget urolig, begynder at fare rundt og har ekstra let, ved at blive distraheret af udefrakommende faktorer. Herudover bliver Ib kørt tilog fra skole i taxa og dette er medvirkende til at han er i dårlig kondi. Ib s motorik er alderssvarende. Rammefaktorer: De aktiviteter, som jeg vil gennemføre med Ib, vil finde sted på flere forskellige arenaer. Da jeg først skal have fundet en aktivitet, som Ib er glad for, er den endelige arena ikke bestemt ved start. Dog er det i de forskellige aktiviteter vigtigt at være et sted, hvor der er så få udefrakommende faktorer, som vil kunne forstyrre Ib. Dvs. et sted hvor der er få mennesker og lyde. Jeg bestræber mig derfor på at finde en udendørs aktivitet i naturen, da naturen yderligere menes at have en 21

22 positiv og afslappende effekt på børn. 42 Der skal til aktiviteterne bruges få remedier, da for mange remedier vil forstyrre Ib og hans opmærksomhed. Herudover vil jeg, så vidt det er muligt, prøve at gennemgå træningsaktiviteterne i den periode hvor Ib s medicin stadig er under indflydelse, da Ib ellers vil have svært ved at holde fokus og koncentration på øvelsen. Mål og indhold: Det overordnede pædagogiske mål er at undersøge, om man via fysisk aktivitet og en anerkendende tilgang kan øge et barn med ADHD s livskvalitet på baggrund af påstanden om at fysisk aktivitet kan have en positiv indflydelse på en lang række elementer blandt børn med ADHD som f.eks. motorik, kognition og social adfærd, især når det fysiske aktivitetsniveau er højt, og der arbejdes med høj intensitet. Før det overhovedet er muligt at undersøge denne påstand, er det nødvendigt at motivere Ib til at flytte hans fokus fra playstation til fysisk aktivitet. Derfor vil målet inden jeg kan kaste mig ud i at undersøge påstanden om den fysiske aktivitets positive effekt på ADHD være, hvordan jeg som pædagog kan finde frem til, hvad et barn med ADHD bliver motiveret af. Desuden vil målet være at skabe en bæredygtig relation til Ib, da en god relation vil være nødvendigt for, at han har mod og lyst til at deltage med mig. For at danne en relation via det fælles tredje vil jeg spørge ind til, hvad Ib interesserer sig for. Ib viser interesse i playstation og i transportmidler med motorer herunder biler, helikoptere, både, skibe osv. Jeg vil bruge hans interesse i transportmidler med motorer, til ad den vej at få motiveret Ib til at cykle ud til et sted, hvor der er mange både at kigge på. Her har vi god mulighed for at kigge på og snakke om transportmidler og dette kan muligvis blive starten på at danne en relation via det fælles tredje. Samtidig kan jeg få Ib i gang med at røre sig, hvilket senere hen kunne føre til yderligere relationsdannelse gennem det fælles tredje" i form af at dyrke forskellige idrætsaktiviteter sammen. Derudover er målet, at Ib skal få mere mod på, at være sammen med andre mennesker. At nå dette mål vil forhåbentlig kunne ske ved, at Ib skal blive så glad og god til en aktivitet, at han har lyst og mod på at dyrke den med flere, så han på den måde får øget hans sociale kompetence. For 42 Børn og unge 03, 12. februar årgang, Naturen som hjælper, i skovens fordybende stille ro side

23 Ib selv handler det også om at få mere glæde i hverdagen og finde en idrætsaktivitet som han syntes er sjov og som han får mod på at dyrke regelmæssigt. Derudover vil det kortsigtede mål være, at Ib med tiden skal kunne knytte sig til mig, så han lærer mere om at indgå i sociale sammenhænge. Indholdet af aktiviteterne vil til at starte med være præget af, at Ib skal synes det er sjovt, så han får lyst på mere. Bliver han glad for fysisk aktivitet, vil målet være at sætte intensitetsniveauet op, så jeg kan vurdere påstanden om den positive gevinst, som fysisk aktivitet med høj intensitet kan give. Herudover vil aktiviteterne bære præg af overvejelser om forskellige motivationsteorier samt Ib s egen fortælling af, hvad han løbende finder sjovt og relevant. Jeg vil bestræbe mig på at træne to til tre gange om ugen med Ib. Varigheden af aktiviteterne vil være forskellige fra gang til gang, alt efter hvor længe Ib kan holde fokus om hver enkelt aktivitet. Læreprocesser: Jeg har som pædagog ansvaret for disse aktiviteter og skal i den sammenhæng påtage mig en dobbeltrolle. Jeg skal stå for planlægning, remedier, organisering osv. Men skal også agere styrende sparringspartner og samtidig værende på lige fod med Ib under aktiviteterne. Ligeledes skal jeg inddrage Ib i planlægning af aktiviteten, da det ville styrke hans motivation og engagement og desuden vil medføre forudsigelighed. Jeg vil i aktiviteterne anvende en mesterlære teoretisk tilgang, hvor Ib igennem observation og deltagelse opnår egne praksiskompetencer. Vurdering: For at kunne vurdere Ib s glæde og engagement i de respektive aktiviteter vil jeg undervejs observere hans stemmeleje, kropssprog og ansigtsudtryk. Derudover vil jeg efter hver aktivitet spørge Ib, hvordan han syntes, at det var. Jeg vil desuden løbende tale med Ib s mor og have et samarbejde med hende, så jeg får et udvidet billede af, hvordan Ib syntes, at det går og hvordan han har det, såvel ude som hjemme. Hvis vi med tiden finder en aktivitet som Ib bliver glad for, vil jeg løbende vurdere hans fremgang ved at observere hans udfordringer og se om de bliver mindre i idrætssammenhængen samt på hjemmefronten. 23

24 At danne en relation gennem det fælles tredje (Delspørgsmål 1): Nedenunder vil jeg analysere og trække paralleller til det fælles tredje af Michael Husen (MH), med case eksempler fra idrætsforløbet. For at lære Ib bedre at kende, satte vi os og spillede fifa. Ib sammenlignede mig med hans far undervejs i fifa spillet og sagde, at han syntes, at jeg var meget bedre end hans far til dette og han syntes også at jeg var bedre end ham selv. Han syntes dog stadig, at det var sjovt at spille, så vi fortsatte. Ifølge MH s teori, er Ib og jeg ved at indlede en relation på baggrund af vores fælles interesse i playstationspillet. Playstationspillet fungerer her ifølge MH, som det fælles tredje, idet det er noget, vi begge holder af. MH nævner, at det ikke gør noget, at der er en niveauforskel. Her er vores niveau forskelligt, men da vi har den fælles interesse for at spille fifa, er det ifølge MH muligt at opbygge en relation den vej igennem. Efter vi havde cyklet ud på Nordhavnstippen, stoppede vi op for at kigge på skibe. Ib stillede en masse spørgsmål ift. skibene. Han spurgte bl.a. om hvor stort verdens største skib var. For at undersøge dette, gik vi på mobilen og googlede det. Ib virkede fascineret af dette og stillede mange spørgsmål som f.eks. motorer, længde og kg. Jeg kunne herefter svare på disse spørgsmål og kunne desuden spørge ham spørgsmål om hvilke skibe han syntes var sejest. Ifølge MH er Ib og jeg også i dette caseeksempel ved at danne en relation via det fælles tredje. Her er det fælles tredje i dette tilfælde skibene og bådene. I følge MH er de et ydre element, som Ib og jeg er fælles om at være optagede af sammen. Når Ib begynder at stille spørgsmål, kan vi indlede en samtale omkring skibe og dette kan udvikle sig til yderligere og ligeværdig snak, når jeg som pædagog også begynder at stille Ib spørgsmål, samt at der er ting omkrig dette emne, ingen af os kender til, men som vi kan undersøge sammen via mobilen. At Ib begynder at stille mig 24

25 spørgsmål, kan være et tegn på, at han er tryg i mit selskab. Ift. MH s teori om det fælles tredje, kan dette forbindes til, at Ib er begyndt at holde af mig, fordi han er sammen med mig om noget. Efter jeg havde hentet Ib, cyklede vi over i skoven for at cykle ned af de høje bakker. Her kørte jeg først, da Ib var lidt bange til at starte med. Efter han havde set, at det ikke var så farligt, kørte han også ned. Han grinede og da han kom ned for enden af bakken, sagde han, at han syntes at det var sjovt og at det kildede i maven. Vi prøvede herefter bakken mange gange. Ifølge MH er Ib og jeg i gang med at danne en relation via. det fælles tredje, som i dette tilfælde er aktiviteten cykling ned af de høje bakker. Igen er vi sammen om noget, som vi holder af. At vi begge holder af dette, kan ses ved, at vi prøver bakkerne mange gange. Vi syntes begge to, at det er sjovt og dette eksempel viser ifølge MH elementet, at være sammen om noget man holder af. På vej hjem fra fiskeri i Helsingør hørte vi høj musik i bilen, som IB havde fået lov til at vælge. IB grinte, når jeg accelererede og efterabede motoren. Da vi næsten var hjemme, sagde Ib Øv hvor er det ærgerligt, kan vi ikke køre lidt mere? jeg vil meget hellere have det sjovt med dig, end hjem. Dette eksempel viser ifølge MH, hvordan Ib og jeg er ved at danne en relation via. det fælles tredje, som i dette tilfælde er bilen, hvor vi hører høj musik og accelererer hurtigt i. Dette er ifølge MH noget, vi begge er optagede af, selvom jeg fører bilen og dermed ifølge MH har mere viden om dette. Her viser Ib med hans udtalelse tegn på, at han er ved at blive knyttet til mig og at relationen er ved at blive stærkere. Dette eksempel viser elementet, at Ib er begyndt at holde af mig, fordi vi har været sammen om noget. At motivere Ib til at dyrke idræt (Motivationsteorierne) (Delspørgsmål 2): Nedenunder vil jeg analysere og trække paralleller til indre og ydre motivation af R. Vallerand (RV) med case eksempler fra idrætsforløbet. Indre og ydre motivation samt amotivation (Delspørgsmål 2): Analyse på indre motivation, ydre motivation og amotivation: 25

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald? Perspektiver på tweens, ungdom og gymnastik i en synes godt om -kultur! Middelfart 17.november 2013 Hvad er der på dagsordenen? De digitale indfødte

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Idræt flytter grænser - erfaringer med idræt til børn med autisme og ADHD med fokus på organisering og struktur

Idræt flytter grænser - erfaringer med idræt til børn med autisme og ADHD med fokus på organisering og struktur Idræt flytter grænser - erfaringer med idræt til børn med autisme og ADHD med fokus på organisering og struktur Idræt for mennesker med autisme og ADHD d.24. januar 2014, SDU v/lektor, fysioterapeut og

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Handleplaner for 2. årgang.

Handleplaner for 2. årgang. Handleplaner for 2. årgang. Sprog og kommunikation. 1. Skabe et anerkendende sprogbrug børn/børn, voksne/voksne og børn/voksne imellem 2. Børnene skal udvikle evnen til at afkode verbal/nonverbal kommunikation.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016

Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3

REBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3 REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Børneliv version 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel Viborg 7.oktober 2013 Fire vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil og hvor mange 15-årige går det til fest hver uge?

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet

At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Social læring

Undervisningsplan. Fag : Social læring Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Social læring Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere