AKUT MYOKARDIE INFARKT,

Transkript

1 University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Hold: Modul: S12Vx 14, Bachelort-projekt 7. Semester Afleverings dato: Forfattere: Vejleder: Antal anslag: Janne Kristiane Christensen [SV12 168] & Laura Winther Sørensen [SV12 185] Lisbeth Støvring Andersen inklusiv mellemrum AKUT MYOKARDIE INFARKT, KOMMUNIKATION OG MEDINDDRAGELSE - ACUTE MYOCARDIAL INFARCTION, COMMUNICATION AND PATIENT PARTICIPATION Patientens oplevelse af kommunikation og medinddragelse ved akut myokardie infarkt. - Patient s experience with communication and patient participation in acute myocardial infarction Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf.bbekendtgørelsen af lov om ophavsret nr. 202 af

2 DANSK RESUMÉ I dette bachelor-projekt er emnet kommunikation og medinddragelse af patienten med akut myokardie infarkt. Problemformuleringen er udformet til: Hvilken betydning har kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med akut myokardie infarkt for patienten, og hvordan kan denne være med til at styrke patientens oplevelse af medinddragelse. Formålet med dette bachelor-projekt er, at undersøge patientens oplevelse af kommunikation, og hvordan kommunikation kan styrke patientens oplevelse af medinddragelse. Opgaven er udarbejdet på baggrund af et litteraturstudie. Der er i projektet anvendt en hermeneutisk videnskabsteoretisk position ud fra Hans-Georg Gadamer med en induktiv tilgang til empirien. Lisa Dahlager og Hanne Fredslunds udlægning af Steiner Kvales teori om meningsfortolkning er anvendt til at bearbejde den indsamlede empiri. På baggrund af fundene i konklusionen, forligger der i opgavens perspektivering forslag til, hvordan disse fund kan anvendes i klinisk praksis. (991 tegn inklusiv mellemrum)

3 ENGELSK RESUMÉ In this project, the main themes are communication and participation concerning the patient with acute myocardial infarction. The main purpose in this project is to study what the communication between the nurse and the patient means to the patient, with acute myocardial infarction, and how communication can empower the patient to participate. In this project we have applied a hermeneutic method and an inductive way to analyze our literature, inspired by Lisa Dahlager & Hanne Fredslund s way of applying Steiner Kvale s theory. There is a perspective in the end of the project, which can give the reader an idea of what the results can be used for. (654 tegn inklusiv mellemrum).

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Interesse for emnet Problembeskrivelsen Samfundsperspektivet Hvad koster hjerte-kar-sygdomme det danske samfund årligt? Sygdom og behandling Akut myokardie infarkt AMI Behandlingen af AMI Sygeplejefaglig tilgang til AMI patienter Patientperspektivet Kommunikation og AMI patienterne Problemafgrænsning Begrundet afgrænsning af problem til problemformuleringen på baggrund af problembeskrivelsen Problemformuleringen Metode Videnskabsteoretisk tilgang Analysemetode Litteratursøgningen Empiri Nurse- patient communication: An exploration of patients experiences Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit Patient participation during hospitalization for mycardial infarction- perceptions among patients and personnel A qualitative study on the role of patient-nurse communication in acute cardiac care Etiske overvejelser Analyse af empiri Faktorer der spiller en rolle i kommunikationen og i medinddragelse Kommunikation og medinddragelse kræver engagement AMI, kommunikation og medinddragelse i den akutte fase Patientens viden om sygdom og risikofaktorer Pårørendes betydning for patienterne

5 6.2 Kommunikationen mellem sygeplejersker og patienter Paternalisme i sygeplejen til patienterne med AMI Delkonklusion Diskussion Diskussion af fund fra analysen Delkonklusion Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referenceliste Anvendt reference system: Harvard Bilag Analysemetodens anvendelse (bilag 1) Dosisguide (bilag 2) CINAHL Complete søgning uden kriterier (bilag 3) CINAHL Complete søgning med kriterier (bilag 4) PubMed søgning uden kriterier (bilag 5) PubMed søgning med kriterier (bilag 6) Opsummeret CASP (bilag 7) Nurse-Patient communication: an exploration of patients experiences Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit Patient participation during hospitalization for myocardial infarction: perceptions among patients and personnel A qualitative study on the role of patient-nurse communication in acute cardiac care... 12

6 1.0 INDLEDNING I dette bachelorprojekt er formålet, at undersøge hvilken betydning kommunikation har mellem sygeplejersken og patienten med akut myokardie infarkt, for patienten, og hvordan kommunikationen kan være med til at styrke patientens oplevelse af medinddragelse. Interessen for dette område opstod på baggrund af klinisk praksisoplevelser med hjerte-kar patienter, samt på baggrund af vores refleksion over kommunikationen med disse. I dette projekt vil der blive anvendt en hermeneutisk videnskabsteoretisk position med udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers teori om forståelse, fordomme og horisontsammensmeltning. Hertil vil Lisa Dalhager & Hanne Fredslunds udlægning af Steiner Kvales meningsfortolkning anvendes. Der vil blive anvendt en induktiv tilgang til vores fundne empiri, for lade teksten vise hvad der findes interessant, i forhold til patienternes oplevelse af kommunikation og medinddragelse. Denne metode anvendes for at udvide vores horisont for hvordan patienterne oplever kommunikationen med sygeplejersker, og hvordan denne kan have indflydelse på at styrke patienternes oplevelse af medinddragelse i deres sygdoms- og behandlingsforløb. Dette bachelor-projekt udformes og baseres på et kvalitativt litteraturstudie på baggrund af artikler søgt i databaserne UCNbib.dk og PubMed. Følgende artikler vil i dette projekt blive analyseret og diskuteret for at opnå besvarelse af vores problemformulering. Nurse-patient communication: an exploration of patients experiences (McCabe, 2003), Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit (Nakano, Mainz & Lomborg, 2008), A qualitative study on the role of patient-nurse communication in acute cardiac care (Liljeroos, Snellman & Ekstedt, 2011) og Patient participation during hospitalization for mycardial infarction- perceptions among patients and personnel. (Höglund et al.,2010). Efter analyse og diskussion af vores fund, på baggrund af empirien, vil vi besvare og konkludere på vores problemstilling, for herefter at sætte denne i perspektiv til mulige tiltag i klinisk praksis. 1 S i d e

7 1.1 Interesse for emnet Vores interesse for emnet er blevet vakt på baggrund af oplevelser i klinisk praksis, hvor vi i Akut Modtagelsen og på medicinske afdelinger har mødt patienter, som tidligere har oplevet et akut myokardie infarkt (herefter AMI) eller indlæggelse grundet dette. I mødet med denne patientgruppe reflekterer vi over, hvordan vi som sygeplejersker anvender kommunikation i relationen med patienterne, og hvordan denne opleves af patienterne. I forbindelse med dette undrer vi os over, hvilken rolle medinddragelse spiller for patienternes oplevelse i sygdoms- og behandlingsforløb. Hertil trækker vi også på vores erfaring fra tidligere praktikforløb og den viden vi har tilegnet os igennem sygeplejeuddannelsen på University College Nordjylland. Her har vi oplevet, at kommunikation spiller en væsentlig rolle i sygeplejen, denne også set i forhold til tillid og relationer med patienter. I det følgende afsnit vil der blive redegjort for interessante sygeplejefaglige problemstillinger relaterede til AMI patienter, økonomi, behandling og kommunikation i sygeplejen. 2 S i d e

8 2.0 PROBLEMBESKRIVELSEN 2.1 Samfundsperspektivet Hvert år i Danmark behandles der ca. 2,6 millioner borgere på et somatisk sygehus, og ud af disse indlægges ca. 1,1 million borgere. (Danske Regioner, 2015) En del af disse indlæggelser omhandler borgere, som bliver indlagt på grund af hjerte-kar-sygdomme. I 2011 levede mere end danskere med en hjerte-kar-sygdom og ud af disse blev flere end indlagt. Hvert år kommer ca danskere til en eller flere ambulante konsultationer for hjerte-karsygdomme på sygehuset. (Statens institut for folkesundhed, 2013) Én af de sygdomme, som udgør en stor del af hjerte-kar-sygdomme, er AMI. Antallet af patienter med AMI udgjorde i 2011 i alt borgere i den danske befolkning og statistikker fra Hjerteforeningen viser, at der registreres ca nye tilfælde hvert år. (Hjerteforeningen, 2015) De ovenævnte statistiske tal omkring hjerte-kar-sygdomme sættes i næste afsnit i perspektiv i forhold til hvad Danmark har af årlige økonomiske udgifter til denne patientgruppe Hvad koster hjerte-kar-sygdomme det danske samfund årligt? De seneste opgørelser fra Hjerteforeningen viser, at behandling af patienter, der indlægges med hjerte-kar-sygdomme, koster det danske samfund ca. 4,6 milliarder kroner om året. Her tillægges der også udgifterne til receptpligtigt hjertemedicin på ca. 2,4 milliarder kroner. Opgørelsen af medicinudgifterne udgør det samlede beløb, som patienterne og sygesikringen betaler (Hjerteforeningen, 2015). Tallene og statistikkerne viser, at der er et reelt grundlag for at beskæftige sig med AMI patienter, som patientgruppe. Ovenstående tal viser også at, der er stor sandsynlighed for at sundhedsprofessionelle vil møde denne patientgruppe. Der er mulighed for at spare mange økonomiske ressourcer for det danske samfund, hvis der tages hånd om patienterne, første gang de indlægges, grundet AMI. Ellers kan dette resultere i at der bruges mange ressourcer på genindlægges af disse patienter. 3 S i d e

9 Hvis der kommunikeres korrekt med disse patienter, er det ikke kun muligt at spare penge, men det er også muligt at spare patienterne for mange smerter, ubehag og tid. Disse besparelser kan opnås igennem kommunikation ved, at der arbejdes med at hjælpe patienterne i at lære, at forebygge AMI, ud fra hvad de oplever er vigtigt i sygdoms- og behandlingsforløbet. For at få indsigt i hvad patienterne gennemgår, vil vi kort beskrive AMI og behandlingen af dette. 2.2 Sygdom og behandling Akut myokardie infarkt AMI Som tidligere nævnt er AMI en af de sygdomme, som er relateret til hjertet. Et akut myokardie infarkt betegnes også som en akut blodprop i hjertet, og opstår når en af koronararterierne eller en af dens mange forgreninger lukkes til (Seibæk, Torp-Pedersen & Schroeder, 2010). Kort beskrevet er en af de hyppigste årsager til blodpropper i hjertet, at der opstår en mindre rift inde i koronararterien eller dennes forgreninger. Denne rift starter en proces, hvorved der dannes en trombose, som medfører at koronararterien i et vist omfang lukkes til (ibid.). Alt efter hvor arterien leverer sin blodforsyning til i hjertet, vil der opstå svækkelser, skader og vævshenfald, afhængig af størrelsen på blodproppen og dens placering (ibid.). Ved vævshenfald vil det døde væv blive erstattet af arvæv, som har en nedsat evne til at kontrahere sig. Dette henfald vil ske over tid. Efter et større AMI kan hjertet blive varigt svækket, og omfanget af svækkelsen afhænger af, hvor meget hjertemuskelvæv der er faldet hen (ibid.) Behandlingen af AMI. Ved akut koronarsyndrom planlægges behandlingen ud fra EKG et, hvor det forsøges at lokalisere blodproppens placering. Ved ST-depression gives Magnyl og lavmolekylært Heparin til forebyggelse af trombe-dannelse. Ved ST-elevation kræver det hurtig behandling, som genåbner det kar, som er tillukket. Patienten får Acetylsalicylsyre, som tyggetablet, hvilket er en trombe-opløsende tablet. Til behandling af AMI anvendes også en akut perkutan intervention, som betegnes PCI. For og før at denne procedure udføres, gives også intravenøs Heparin og Clopidrogrel, som er yderligere blodfortyndende (ibid.). PCI udføres oftest mens patienten er vågen. Der indføres et kateter i lysken, som føres op til hjertet, hvor lægen ved hjælp af røntgenbilleder kan se, hvor katederet befinder sig. Herefter 4 S i d e

10 føres en ballon ind i det helt eller delvist lukkede kar. Ud over ballonen indsættes en stent, som bliver siddende, efter ballonen har været pustet op for at udvide karret eller holde karret åben (Seibæk, Torp-Pedersen & Schroeder, 2010). Patienterne går igennem og oplever meget på kort tid, derfor er det også svære vilkår for kommunikationen. Grundet hurtigt reaktionstid på AMI og højteknologisk behandling, som foregår akut, samt den korte indlæggelse efterfølgende, kan det være begrænset hvor stor adgang patienterne har til sygeplejersken. Der er derfor relevant at sygeplejerskerne er opmærksomme på patienternes behov og brugen af kommunikation til disse patienter i dette korte forløb (Jørgensen,2012). 2.3 Sygeplejefaglig tilgang til AMI patienter Patienter diagnosticeret med AMI, som efterfølgende får udført en PCI, bliver herefter indlagt på hjerteafdelingen i en kort periode. En vigtig del af sygeplejerskens kompetencer i varetagelsen af sygeplejen til patienter med AMI, kan forklares på baggrund af sygeplejerskens genstandsområde, at udføre sygepleje til patienterne (Winther & Madsen, 2011b). Sygeplejersken skal kunne lede, formidle og udvikle sygepleje. Herunder befinder sig også sygeplejerskens virksomhedsråde (ibid.). At yde sundhedsfremmende og bevarende sygepleje til en patient, der er indlagt med AMI, er eksempelvis at formidle nye tiltag og hvordan disse kan implementeres i vedkommendes hverdag, og motivere patienten til at ændre livsstil. Dette kan ske ved at motivere patienten til for eksempel at spise sundere, motionere eller stoppe med at ryge, alt efter hvilke behov patienten har for selv at kunne være med til forebygge nye tilfælde af AMI (ibid.). Det er en sygeplejefaglig opgave at hjælpe patienten med rehabilitering, både fysisk og psykisk samt socialt efter AMI-tilfældet og behandlingen af denne. Sygeplejersken har også en koordinerende funktion i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere (ibid). Dette kan være ved at hjælpe patienten i et aktivt tilbud omkring rehabiliteringsforløb, for eksempel i et træningscenter, eller støtte patienten i at opsøge råd og vejleding i forbindelse med forestående livsstilændringer. Samtidig med overnævnte, er en del af sygeplejerskens funktion at støtte patienten i at varetage egenomsorg og derved også varetagelse af de grundlæggende behov. I forbindelse med dette er det også sygeplejerskens opgave at støtte patienten i behandlingen ud fra lægens ordinationer, 5 S i d e

11 eksempelvis vejlede patienten i nyopstartet medicin for eksempel blodfortyndende medicin (Winther & Madsen, 2011a; Suhr &Winther, 2011). Herudover er det også en vigtigt del i sygeplejerskens virksomhedsområde at yde lindrende sygepleje og omsorg for patienten. Være der for patienten, trøste, dæmpe, hjælpe, mildne, være nærværende, vise engagement og respekt for patienten (Winther & Madsen, 2011b). I udførelsen af sygeplejen er sygeplejersker underlagt den danske Sundhedslov, hvorved vi er forpligtede til at udvise samvittighedsfuldhed og omhu (Hybel, 2013). 2.4 Patientperspektivet I de seneste årtier har patienternes erfaringer, interesser og perspektiver bevæget sig ind i en mere central betydning for sundhedsvæsenet og sundhedsforskning. Dette er sket på baggrund af omfattende og dybdegående samfundsmæssige forandringer, men også i kraft af institutionelle forandringer relateret til sygdom og sundhed (Jensen, 2012). I slutningen af det 20. århundrede skete der en lovmæssig ændring i form af retsmæssige tiltag, hvorved informeret samtykke fra patienterne og øget valgmuligheder til patienterne blev vedtaget (Jensen, 2012; Hybel, 2013). Samtidig med de lovmæssige ændringer er der også sket samfundsmæssige udviklinger sideløbende med udviklingen af nye behandlingsformer, bioteknologiske fremskridt og informationsteknologien (Jensen, 2012). Udviklingen i informationsteknologien har medført udviklingen af internettet, hvorved borgere og patienter har fået adgang til den nyeste viden omkring behandlingsmuligheder på samme niveau som sundhedsprofessionelle. Det er en udfordring både for patienterne og de sundhedsprofessionelle, da denne teknologi er med til at give patienterne øget kritisk bevidsthed i forhold til sundhedsvæsenet, de sundhedsprofessionelle og de tilgængelige behandlingerne (ibid.) Kommunikation og AMI patienterne Fra et patientologisk synspunkt er det vigtigt sygeplejersken, som udgangspunkt, viser interesse for patienten og patientens livsfortællinger. Dette giver sygeplejersken en indsigt i patientens tanker, følelser og værdier, og hvordan patienten ønskes opfattet. Herudover kan livshistorien også anvendes i forhold til at forstå patientens behov, viden og ressourcer (Winther & Madsen, 2011a). 6 S i d e

12 Kommunikation kan have betydning for relationen mellem sygeplejerske og patient (Wilkinson et al. 2008; Tagney, 2008). En undersøgelse foretaget omkring sygeplejersker, som indgik i et forsøg på at udvikle deres kommunikative evner viste, at sygeplejersken har mulighed for, at forstå hvilke behov patienten har i forhold til sin sygdom ved brug af kommunikationen. Utilstrækkelig kommunikation kan føre til frustration, utilfredse og ikke informerede patienter og pårørende (Wilkinson et al. 2008). Undersøgelser viser, at AMI patienter ikke er tilfredse med den information de får. De udtrykker at sundhedssystemet fejler ved ikke at give den sufficiente information i forhold til hvad patienterne udtrykker, de har behov for, under indlæggelse og i forbindelse med udskrivelsen (Wilkinson et al. 2008; Tagney, 2008). Samme undersøgelser viser også patienternes medinddragelse ved akutte indlæggelser nedprioriteres, samt at indlæggelser påvirker patienternes fremtidige sundhed (Wilkinson et al. 2008). Dette kan have en indvirkning i hvordan patienterne håndterer deres forløb fremadrettet og hvilke oplevelser de har i denne forbindelse (Wilkinson et al. 2008; Tagney, 2008). Der ses en stigning i antallet af patientklager. De typer af klager, der forekommer handler oftest om uforståelig information, mangelfuld og utilstrækkelig information eller fejlinformation ifølge Patientklagenævnet (Jørgensen, 2012). Undersøgelser viser, at patienter ikke er tilfredse med den kommunikation, de møder på sygehuset. I en spørgeskemaundersøgelse, foretaget i 2004, af Enheden for brugerundersøgelser, blandt indlagte patienter, viser det sig at mere end 25% af patienterne oplever, at plejepersonalet ikke lytter til de behov, som patienterne ytrer (ibid.). 7 S i d e

13 3.0 PROBLEMAFGRÆNSNING 3.1 Begrundet afgrænsning af problem til problemformuleringen på baggrund af problembeskrivelsen Der er i forbindelse med patientgruppen med AMI flere relevante områder at arbejde med, som blandt andet kan omhandle selve informationen til disse patienter omkring sygdom og behandlingsforløb. Det kan i denne sammenhæng være relevant at arbejde med, hvordan sygeplejersken kan støtte patienten i at mestre sin sygdom og hvilken betydning dette kan have for patienternes rehabilitering, samt livsstilændringer i forhold til AMI. Vi ønsker med dette projekt at rette fokus mod selve patienternes oplevelser af kommunikationen og betydningen af denne i forhold til hvordan kommunikationen kan styrke patienternes oplevelse af medinddragelse. Valget af patientgruppen med hjerte-kar-sygdomme, herunder patienter med AMI, er begrundet ved at det statistisk set er påvist, at disse udgør en stor patientgruppe. Der er hermed også stor sandsynlighed for, at vi vil møde denne patientgruppe mange steder i sundhedsvæsenet. Både fordi patienterne kan indlægges akut med AMI og i forbindelse med, at de tidligere har haft et AMI og indlægges grundet anden sygdom eller årsag. Det opleves fra vores praktiske perspektiv, at der er baggrund for, at arbejde med patienter med AMI, samt kommunikation og information til disse patienter under indlæggelse. For at blive klogere på hvilke behov denne patientgruppe har, ønsker vi, at undersøge hvordan patienterne oplever kommunikationen med sygeplejerskerne. Derudover ønsker vi, at undersøge hvordan patienterne i deres kontakt med sygeplejerskerne kan inddrages i deres behandling. 8 S i d e

14 4.0 PROBLEMFORMULERINGEN Ud fra vores afgrænsning af problembeskrivelse er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med akut myokardie infarkt, for patienten, og hvordan kan denne være med til at styrke patienternes oplevelse af medinddragelse? Vi vil besvare vores problemformulering i to dele. I analysen besvarer vi spørgsmålet om kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med AMI, og i diskussionen besvares hvordan denne kan være med til at styrke patienternes oplevelser af medinddragelse. 9 S i d e

15 5.0 METODE 5.1 Videnskabsteoretisk tilgang Vi vil i dette projekt anvende den humanistiske videnskabsteoretiske position, fordi vi mener det vil være muligt på baggrund af denne, at få en forståelse for hvordan patienterne oplever kommunikationen med sygeplejerskerne. Vi finder det også interessant at undersøge hvordan patienterne føler sig medinddraget i behandlingsforløbet på baggrund af kommunikationen med sygeplejerskerne. Dette gøres på baggrund af den videnskabsteoretiske position arbejder med mennesket som subjekt, og derved mennesket som et følende, tænkende, handlende og kommunikerende individ (Birkler, 2011). Inden for den videnskabsteoretiske position vi har valgt, vil vi anvende den hermeneutiske ontologi, fordi vi finder den passende i besvarelse af vores problemformulering, da den har baggrund i hermeneutikkens interesse for menneskets oplevelser, forståelse af objekter og hændelser. Dette begrundes i at objekter i hermeneutikken først bliver interessant at arbejde med, når subjektets egen mening herom inddrages (Birkler, 2011; Friberg & Öhlén, 2014). Dette ses særlig relevant for vores problemformulering, da vi ønsker at opnå en større forståelse for, hvad kommunikation har af betydning for AMI patienternes oplevelser, samt hvilken indflydelse denne har på patienternes oplevelse af medinddragelse, set fra patientens perspektiv. Epistemologien i hermeneutikken vil i dette projekt tage udgangspunkt i filosof Hans-Georg Gadamer (herefter Gadamer), og de begreber hans teori beskriver (ibid.). Teorien af Gadamer arbejder ud fra tre hermeneutiske principper: forforståelse, den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltning. Det er ved brug af disse begreber, at man forholder sig til, hvordan viden erkendes og hvordan forståelsen opnås. I følge Gadamer betyder dette, at forforståelsen altid er til stede, enten i form af individets meninger, forventninger eller fordomme om noget bestemt. Dette vil sige, at forforståelsen opstår idet mødet med omverden sker, og derved går forforståelsen forud for enhver forståelse (ibid.). I de hermeneutiske principper anvendes den hermeneutiske cirkel, ved at denne genskaber en forståelse, når sygeplejersken sætter sin forforståelse og fordomme i spil. Dette er med til at se patienternes individuelle ønsker, hensigter, motiver samt ressourcer og dermed opnå en horisontsammensmeltning (Ibid.). Fordi vi ønsker at udvide vores forståelse omkring kommunikationens betydning for patienterne, er det på baggrund af vores forforståelse. Der tales her om forståelsens cirkularitet, idet det vi forstår, kun kan forstås på baggrund af det vi 10 S i d e

16 allerede forstår. Det vil sige, at når der er sammenhæng mellem helhed- og delforståelse, opnås der en forståelse. Det er et vekselforhold mellem at helheden forstås i kraft af dens dele, og delene forstås i kraft af helheden. Så ved at forstå helheden, vil man også kunne forstå de enkelte dele og omvendt (Birkler, 2011). I de hermeneutiske principper beskriver Gadamer en horisont, som et synsfelt der omfatter alt, hvad der kan ses fra ét bestemt synsfelt. Horisonten er derved individets tilgang til verden. Det er herigennem verden forstås, da horisonten rummer al ens nuværende forforståelse. Horisonten er ikke statisk, men den er hele tiden i bevægelse i takt med, at vi får ny viden, lærer nye ting og der sker en horisontudvidelse (Birkler, 2011; Friberg & Öhlén, 2014). En ny forståelse sker i mødet mellem to horisonter, ved at man sætter sig ind i en anden horisont end den der startes ud med, hvorpå der kan opstå horisontsammensmeltning (Ibid.). Dette søger vi at opnå ved at søge empiri, der belyser patienternes oplevelser af kommunikationen. Vi vil anvende den induktive tilgang til empirien i analysen, idet vi vil læse litteraturen og lade empirien inspirere os til, at fortælle hvad den ønsker at vise (Birkler, 2011; Priebe & Landström, 2011). Det vil sige at vi sætter vores forforståelse i spil og derved forsøger at forstå helheden ved at se på de enkelte dele i empirien og derved opnå en ny forståelse for AMI patienternes oplevelse af kommunikationen med sygeplejerskerne. Det er i projektets diskussionsafsnit, at hermeneutikken i særdeleshed vil anvendes, da vi vil benytte hermeneutikken til at skabe et grundlag for forståelsen af hvilken teori, som er interessant at inddrage i diskussionen. 11 S i d e

17 5.2 Analysemetode Vi vil anvende Lisa Dahlager og Hanne Fredslunds (herefter Dahlager og Fredslund) udlægning af Steinar Kvales (herefter Kvale) teori om meningsfortolkning. Det er en hermeneutisk metode, der bygger på en induktiv begrundelsesform. Denne form vil understøtte den videnskabsteoretiske tilgang, som vi ønsker, fordi vi søger patienternes subjektive oplevelse af kommunikationen (Dahlager & Fredslund, 2007). Denne hermeneutiske analyse metode er stringent og bygger på at fastholde en bestemt analysetilgang. Vi vil undersøge patienternes subjektive oplevelse af kommunikation i vores empiri for at få en forståelse for, hvilken betydning denne har for patienterne med AMI. På baggrund af dette vil vi være i stand til at kunne diskutere, hvordan kommunikation kan styrke patienternes oplevelse af medinddragelse. For at belyse ovenstående, vil vi gennemlæse vores valgte empiri, således at vi får et helhedsindtryk af denne (ibid.). Herefter vil vi identificere meningsbærende enheder, når fokus er rettet mod hvad empirien fortæller. Herefter vil vi kode de meningsbærende enheder i farver, og gennemlæse teksten med disse, og på baggrund heraf, vil temaerne dannes (ibid.). I tilfælde af mange dannede temaer, og nogle af disse overlapper hinanden, vil vi operationalisere samt lave strukturering af disse i over- og undertemaer, således at vores empiri herefter analyseres (ibid.). For at illustrere hvordan ovenstående om meningsfortolkning er udført forud for vores analyse, se vedlagt bilag (bilag 1). I rekonteksttualiseringen vil fokus rettes imod de dannede temaer, og empirien vil ses i forhold til vores problemformulering (Dahlager & Fredslund, 2007). 12 S i d e

18 5.3 Litteratursøgningen Vi vil i dette afsnit redegøre for vores proces i litteratursøgningen, og give et kort indblik i de overvejelser som blev gjort i forbindelse med dette. Søgeprocessen startede med en simpel søgning på ucnbib.dk og Google Scholar, for at undersøge om der i forvejen eksisterede relevante studier, bøger eller andet materiale omkring vores valgte emne. Som udgangspunkt var vores søgeord: Danske; kommunikation, patientinddragelse, AMI. Engelske; Nurse-patient, communication, acute cardiac care Ud fra denne søgning fandt vi tre bøger samt forskelligt materiale bl.a. rapporter og statistikker udgivet fra Sundhedsstyrelsens og Hjerteforeningen omkring sygdommen og omkostningerne for det danske samfund vedrørende hjerte-kar-sygdomme. Herefter har vi med udgangspunkt i vores klinisk sygeplejefaglige problemstilling struktureret vores litteratursøgning. Til den sygeplejefaglige problemstilling er der fundet søgeord, der angav essensen af det vi ønskede at finde empiri omkring. Disse søgeord er efterfølgende inddelt i blokke, hvorfra vi har baseret vores søgning i videnskabelige databaser (bilag 2). Søgningen er lavet i både CINAHL Complete og PubMed. Valget af disse databaser er begrundet med at CINAHL Complete er en sundhedsfaglig database, hvor hovedvægten ligger på sygepleje. PubMed er en sundhedsfaglig database, hvor emneområdet først og fremmest er medicin, men sygepleje også afdækkes. Søgeordene er oversat fra dansk til engelsk idet databaserne er opbygget til brugen af disse. Søgningen i CINAHL Complete blev gjort ved brug af kontrollerede søgeord i CINAHL Headings og søgeordene, med undtagelse af søgeordet patient admission, som blev exploded for at udbrede søgningen. Søgningen blev også foretaget som Relevancy Ranked da vi på denne måde fik vist det mest nøjagtige match for søgeordet, hvorefter dette bliver efterfulgt af en liste over udtryk, som muligvis kunne have relevans (bilag 3). Selektionskriterierne i CINAHL, er at artiklerne skulle være inden for de sidste 15 år og være på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk for at opnår den bedste forståelse af artiklerne. CINAHL Complete søgningen gav artiklerne: Skills in taking an accurate cardiac patient history (Tagney, 2008) og Communication skills training for nurses working with patients with heart disease (Wilkinson et al., 2008) som er brugt til understøttelse i problembeskrivelsen (bilag 4). 13 S i d e

19 Herefter blev der foretaget en søgning i PubMed, som resulterede i en enkelt artikel, som er relevant for problemformuleringen. De resterende viste artikler, beskrev hovedsageligt den medicinske behandling af AMI, eller var kvalitative artikler vedrørende omkostninger ved indlæggelser af denne patientgruppe og fandtes irrelevante for vores problemformulering (bilag 5). Selektionskriterierne for artiklerne i PubMed er, at artiklerne skulle være inden for de sidste 15 år og være på enten dansk, norsk, svensk eller engelsk for at opnår den bedste forståelse af artiklerne. PubMed søgning gav artiklen Nurse-patient communication: an exploration of patients experiences (McCabe, 2003) som er anvendt som empiri (bilag 6). Efter søgningen i henholdsvis CINAHL og PubMed, hvor overstående artikler blev fundet, valgte vi, at anvende nogle de samme søgeord fra disse søgninger, på to struktureret fritekstsøgninger på ucn.bib.dk under valg af rubrikken internationale artikler. Første søgning søgning nr. 1. resulterede i artiklen: Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit (Nakano, Mainz & Lomborg, 2008) Anden søgning Søgning nr. 2. i denne database resulterede i følgende artikler: a qualitative study on the role of patient-nurse communication in acute cardiac care (Liljeroos, Snellman & Ekstedt, 2011) og Patient participation during hospitalization for mycardial infarctionperceptions among patients and personnel. (Höglund et al.,2010) Artiklernes abstracts blev gennemgået for at udvælge de artikler, som handlede om patienternes oplevelse af sygeplejen i forbindelse med AMI. Efter gennemgangen af abstracts på søgningerne i de forskellige databaser fandt vi fire brugbare artikler, og udvalgte de artikler til analysen, som var mere konkrete i forhold til problemstillingen. De fire fundne artikler blev valgt på baggrund af at, de beskriver hvordan sygeplejerskernes kommunikation opleves af patienterne med AMI. Samtidig med disse oplevelser får vi også belyst, hvordan sygeplejersken bedst muligt igennem kommunikation kan styrker patientens oplevelse af medinddragelse under behandling. Ud fra ovenstående søgninger blev der også fundet artikler, som er blevet anvendt i problembeskrivelsen, idet disse viste sig brugbare i forhold til dette. 14 S i d e

20 5.4 Empiri Vores empiriske materiale består af fire forskningsartikler, som vi fandt relevante til besvarelsen af vores problemformulering Nurse- patient communication: An exploration of patients experiences Artiklen Nurse- patient communication: An exploration of patients experiences af Cathrine McCabe bygger på en kvalitativ undersøgelse med udgangspunkt i en fænomenologisk- hermeneutisk metode. Der er foretaget flere ustrukturerede interviews med patienter, der er blevet uskrevet fra indlæggelse på et sygehus i Irland. Formålet med artiklen er, at undersøge hvilke oplevelser patienterne har med sygeplejerskens måde at kommunikere på. Inklusionskriterierne er at patienterne har haft erfaring med daglig kommunikation med sygeplejersker under indlæggelse og at patienterne har været indlagt i minimum fire dage Artiklen er udgivet 13. maj 2003 i Issues in Clinical Nursing Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit Artiklen Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit af Anne Nakano, Jan Mainz og Kirsten Lomborg bygger på en kvalitativ undersøgelse med udgangspunkt i en kvalitativ deskriptiv metode, hvortil der blev udført semi-strukturede interviews af 30 patienter, som er diagnosticeret med ACS (akut korononar syndrom). I denne artikel undersøges patienternes opfattelse og vurdering af plejen og behandling givet af sygeplejerskerne. Inklusion af deltagere til undersøgelsen er foregået over perioden 1. april 2000 til den 21. oktober samme år på Kardiologisk afdeling M1 Silkeborg. Inklusionskriterier er at patienterne er diagnosticeret med ACS, i stand til at kommunikere med interviewer og værende dansk talende. Artiklen er udgivet i juni 2007 i European journal of cardiovascular Nursing Patient participation during hospitalization for mycardial infarctionperceptions among patients and personnel. Artiklen Patient participation during hospitalization for mycardial infarction- perceptions among patients and personnel af Anna T. Höglund, Bengt Arnetz og Judith E. Arnetz. Forskerne har i deres undersøgelse anvendt en kvalitativ metode, hvorved data er indsamlet ved hjælp af fokusgruppeinterviews og herefter blevet bearbejdet efter en induktiv tilgang. 15 S i d e

21 Undersøgelsen, som artiklen bygger på, ønsker at undersøge og beskrive patienters og personalets opfattelse samt oplevelse af patientinddragelse i beslutningstagningen under indlæggelse for AMI. Inklusion af deltagere til undersøgelsen er foregået i 2005, fra tre forskellige hospitaler i Stockholm, Sverige. Patienterne deltog i grupper på fire til seks personer til interviews. Interviewene var fordelt over året 2005 på et af de tre hospitaler. Inklusionskriterier er at patienterne for nyligt skulle være udskrevet fra et indlæggelsesforløb med MI og yngre end 75 år. Artiklen er udgivet september 2010 i Scandinavian Journal of Caring Sciences A qualitative study on the role of patient-nurse communication in acute cardiac care Artiklen A qualitative study on the role of a patient-nurse communication in a cute cardiac care af Maria Liljeroos, Ingrid M. Snellman og Mirjam H. Eksted bygger på en kvalitativ undersøgelse. Der anvendes narrative fortællinger og en fænomenologiske-hermeneutisk metode i tilgangen til at fortolke betydningen af kommunikationen i forholdet mellem sygeplejersker og patienter efter at patienterne har oplevet et AMI. Inklusion af deltagere til undersøgelsen er foregået i en periode på to måneder fra et svensk hospital. Inklusionskriterierne er at patienternes primære diagnose er AMI, og at de har været indlagt i det der i artiklen kaldes CCU Coronary Care Unit på et svensk middelstort hospital, samt at de er svensktalende. Artiklen er udgivet 1 december 2011 i Journal of Nursing Education and Practice Artiklerne er vurderet på kvalitet og relevans ved brug af CASP (bilag 7) set i forhold til besvarelse af problemformuleringen. 16 S i d e

22 5.5 Etiske overvejelser Vi anvender i udarbejdelsen af dette projekt et litteraturstudie, på baggrund af en litteratursøgning, hvor vi har fundet frem til relevant litteratur, som er gjort til genstand for vores analyse. Fordi vi foretager os et litteraturstudie, er der ingen åbenlyse etiske overvejelser i forbindelse med indsamling af empiri, da denne måde bygger på allerede indsamlet, bearbejdet og eksisterende empiri og teori. (Stryhn, 1999). Dog er det væsentligt at påpege, at der i udførelsen af et litteraturstudie ligger etiske overvejelser i forhold til, at der ikke foretages en forvrængning af den fundne litteratur og i bearbejdelsen af denne (ibid.). 17 S i d e

23 6.0 ANALYSE AF EMPIRI På baggrund af meningsfortolkning af vores fundne empiri med udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds udlægning af Kvales teori, er der på baggrund af vores induktive analyse fremkommet to temaer, og nogle undertemaer (Dahlager & Fredslund, 2007). 6.1 Faktorer der spiller en rolle i kommunikationen og i medinddragelse Kommunikation og medinddragelse kræver engagement. Patienterne udtrykker, at inddragelse af patienterne kræver engagement fra sundhedsprofessionelle, og at dette også gælder for patienterne selv. De mener, at de som patienter selv skal involvere sig og deltage i behandlingsforløbet. Patienterne giver også udtryk for, at de ønsker, at sundspersonalet engagerer sig i patienterne og har interesse i at medinddrage dem og delagtiggøre dem i behandlingen. Det kommer til udtryk i vores empiri, at patienterne oplever, at tempoet er højt og der sker meget på én gang, når patienten indlægges. Når sygeplejerskerne kommer og sætter sig ved siden af patienterne og giver dem information om situationen, oplever patienterne dette som en lettelse. Det kommer til udtryk hos patienterne, at uanset sygdom og diagnose, at denne skal forklares til patienten. For patienterne er det underordnet, hvem der giver informationen om diagnosen, det vigtigste er at denne gives. Desuden lægges der vægt på, fra patienternes side, at sundhedsprofessionelle spørger ind til om patienterne har forstået den givne information, eller om patienterne har spørgsmål hertil. Det er vigtigt for patienterne, idet de oplever at sundhedsprofessionelle ikke er ret gode til at følge op på den information, som er givet og sikre sig, at denne er forstået. Patienterne udtrykker, at de mange gange ikke er i stand til, at være en del af den medicinske beslutning, på baggrund af manglende faglig viden. Hvis lægerne skal vælge mellem forskellige behandlingsmuligheder, så siger patienterne, at de har ret til at kende dem og ønsker at modtage information om dette. For patienterne udtrykker i denne forbindelse, at patientinddragelse handler om, at patienten får information om alternativer til behandlingen, sådan at de kan være med til at tage en beslutning om denne. I forhold til at modtage information fra sundhedsprofessionelle, ønsker patienterne både informationen givet mundligt og skriftligt. Dog giver patienterne udtryk for, at den mundtlige information er den vigtigste i forhold til at modtage og forstå informationen. 18 S i d e

24 Patienterne udtrykker, at de er i tvivl om, at kunne deltage aktivt i beslutningstagningen i deres forløb. Desuden fremkommer det, at det er vigtigt for patienterne, at blive oplyst og forstå muligheden for at kunne deltage i deres sygdoms- og behandlingsforløb AMI, kommunikation og medinddragelse i den akutte fase. Det viser sig, at patienterne ikke kan overskue at blive fuldt medinddraget i den akutte fase ved AMI. Det angives, at de ikke vil kunne være i stand til at håndtere medinddragelse på dette tidspunkt. Der gives udtryk for, at patienterne stoler på sundhedsprofessionelle, og at dette er tilstrækkeligt for patienterne på dette tidspunkt i indlæggelsen. Det skaber tryghed for patienterne, at sygeplejerskerne fortæller, hvad der sker omkring dem, hvorved patienterne kan følge med i forløbet Patientens viden om sygdom og risikofaktorer. Ifølge vores empiri giver patienterne udtryk for, at have kendskab til risikofaktorer og konsekvenser ved rygning, nedsat motions og aktivitetsniveau samt indtagelse af usund kost. I denne sammenhæng finder patienterne det mere relevant, at tale om, hvordan de kan implementere livsstilændringer i deres dagligdag. Patienterne beskriver, at de har svært ved at huske, hvad sygeplejerskerne har talt med dem om, når de ikke oplever, at dette er relevant i forhold til deres egne individuelle behov Pårørendes betydning for patienterne. Patienterne giver udtryk for, at det har stor betydning for dem, at sygeplejersken inddrager de pårørende i forløbet, idet patienterne oplever øget tryghed herved. Patienterne siger, at de pårørende kan være med til at modtage og forstå information, og de er være i stand til at kunne genfortælle informationen for patienterne efterfølgende. Desuden oplever patienterne også, at de pårørende har en bedre forståelse for sygdommen og selve behandlingsforløbet, når patienterne udskrives og kommer hjem. 6.2 Kommunikationen mellem sygeplejersker og patienter. I analysen af empirien fremkommer det, at den direkte henvendelse ved brug af navn fra sygeplejersken til patienten har stor betydning. Henvendelsen opleves af patienterne som 19 S i d e

25 værende interesse for og en forespørgsel om patienternes velbefindende. Dette beskriver patienterne, som en måde hvorpå at de oplever at få opmærksomhed. Det kommer til udtryk hos patienterne, at det betyder meget for dem, at sygeplejerskerne er opmærksomme på dem og deres behov, også selv om de ikke har tilkaldt sygeplejerskerne, men at de ser dem, når patienterne mindst venter det. Sygeplejerskerne beskrives som omsorgsfulde samtidig med, at de opfattes professionelle. Patienterne forklarer, at det føles, som sygeplejerskerne sætter sig i deres sted, når de tager sig af patienterne, og at sygeplejerskerne ved hvad patienterne har brug for, uden at de siger det. Desuden kommer det også til udtryk i vores empiri, at patienterne giver udtryk for at de har behov for og at de fortjener sygeplejerskernes sympati, blot fordi de er indlagt på hospitalet og væk fra egne og vante opgivelser. Patienterne giver udtryk for, at de oplever studerende som værende meget forstående. Patienterne oplever, at de kan tale med de studerende, at de giver sig tid til at sidde ned, og lytte til patienterne og tale med dem om patienternes bekymringer. Patienterne føler sig set og hørt, og oplever at der er tid til dem. Patienterne nævner også de erfarne sygeplejersker. Patienterne er ikke i tvivl om, at det faste og erfarne personale er dygtige til deres job, men hos patienterne er det vigtigt, at sygeplejerskerne giver sig tid til dem og ikke kun til faste gøremål. Patienterne beskriver også sygeplejerskerne som søde og venlige, og giver udtryk for at de også er rolige og professionelle. Patienterne beskriver, at sygeplejerskernes positive udstråling er med til, at patienterne kan tage det med ro, slappe af i sygehusets rammer og føle sig hjemme. Patienterne oplever samtidig, at de også kan have en god samtale med sygeplejerskerne. Det beskrives også hvordan sygeplejerskerne skaber en god atmosfære med patienterne igennem brug af humor, samt når patienterne og sygeplejerskerne ler samme. Dette ses i empirien specielt ved udlevering af medicin, hvor brugen af humor forekommer. Patienterne beskriver humoren, som havende en afslappende effekt, og at den er med til at give et frirum fra sygdommen. Patienterne udtrykker, at humoren er med til at skabe muligheder for at stille yderligere spørgsmål og få information, hvor situationen ikke opfattes så alvorlig. Det er med til at patienterne oplever, at de har mulighed for at åbne op for deres individuelle bekymringer og behov. 20 S i d e

26 6.2.1 Paternalisme i sygeplejen til patienterne med AMI. En af patienterne giver i empirien udtryk for at have en negativ fornemmelse omkring sygeplejerskens fremtoning. Patienten har svært ved at sætte en finger på, hvad det helt præcist er, at denne fornemmelse omhandler, men at det føles som om, at sygeplejersken ønsker at fremstå som en autoritet over for patienten. For patienten virker det som om, at sygeplejersken nyder denne position. Desuden viser det sig, at patienterne ikke ønsker at være til besvær, forstyrre sygeplejerskerne, eller være en såkaldt byrde, da patienterne samtidig påpeger at sygeplejerskerne virker til at have travlt og har meget at se til. Som tidligere nævnt beskrives sygeplejerskerne som værende søde, rolige og professionelle, men det fremhæves også i empirien, at det også opleves at nogle af sygeplejerskerne tager tingene i egen hånd, ændre medicinen og tidspunkterne for denne samt ikke lytter til patienternes egne erfaringer med medicin og håndteringen af denne. Det beskrives her af patienterne, at de føler det som om, at sygeplejerskerne vil belære patienterne om, hvad der er bedst for dem uden hensynstagen eller forklaring på, hvorfor medicinen og deres vaner herved skal ændres. Patienterne beskriver det som skræmmende, når sygeplejerskerne forsøger at tage over for patienterne, når sygeplejerskerne ikke tager hensyn til patienterne eller kender dem og deres behov. Patienterne beskriver, at de oplever sig selv som sårbare og forsømte, når deres behov ikke efterkommes, og de ikke får den hjælp de efterspørger. Det kommer til udtryk, at de ikke begriber at sygeplejerskerne ikke kan sættes sig i deres sted, hvad dette angår. Patienterne oplever, at sygeplejerskerne kommer ind på stuen hele tiden, for at udføre praktiske gøremål, som at måle blodtryk, og at de kun er der et øjeblik, hvorefter de forsvinder ind til en anden patient. I forbindelse med dette beskrives det også, at patienterne er begyndt at få den opfattelse af at sygeplejerskerne ikke har tid til at sætte sig ned og tale med patienterne, men at de derimod vil forsømme deres arbejde ved dette. 21 S i d e

27 6.3 Delkonklusion For at besvare den første del af vores problemformulering, som omhandler betydningen af kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med AMI for patienten, har vi på taget udgangspunkt i patienternes oplevelser i analysen og fundet frem til følgende. Patienterne har gjort det klart, at der opstår et større behov for information, når sygdom som AMI opstår. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne kommunikerer med patienterne og giver dem information. Dette ses i forhold til hvad der foregår omkring patienterne i det akutte forløb, samt at den efterfølgende information også bør tilpasses patienternes behov og hvad patienterne mener, der relevant at tale om. Dog er det også en vigtig faktor, at sygeplejerskerne sikrer sig, at patienterne har forstået informationen. Patienterne bemærker studerende, som værende gode til at lytte til patienternes behov, og at de giver sig tid til at, patienterne føler sig set og hørt. I forhold til at modtage sygepleje, beskriver patienterne, at de har behov for sygeplejerskens sympati grundet indlæggelse, og at de er taget ud af deres vante omgivelser. Desuden påpeger patienterne, at de pårørendes tilstedeværelse og inddragelse i behandlingsforløbet skaber tryghed. Dette gælder både under indlæggelse og efter udskrivelse, da de pårørende er i stand til at genfortælle patienterne information. Inddragelsen af pårørende medvirker også til, at de har en øget forståelse for behandlingsforløbet. Sygeplejerskernes udstråling og brug af humor, får patienterne til at slappe af og føle sig hjemme. Endvidere viser det sig, at humor er med til at skabe en god og uformel atmosfære, som skaber frirum for patienterne til stille spørgsmål til sygeplejerskerne i forhold til information og behov. Herudover viser det sig, at patienterne oplever, at de er en byrde for personalet, og de har opfattelsen af, at sygeplejerskerne forsømmer deres arbejde, hvis de sætter sig ned og taler med patienterne. Desuden kommer det frem, at patienterne finder det skræmmende, når sygeplejerskerne vil ændre og bestemme over patienternes faste vaner, og de føler sig især sårbare, når sygeplejerskerne ikke imødekommer patienternes behov. 22 S i d e

28 7.0 DISKUSSION 7.1 Diskussion af fund fra analysen I følgende afsnit vil vi diskutere vores fund fra analysen, og dermed besvare anden del af vores problemformulering om hvilken betydning kommunikationen har for at styrke patientens oplevelse af medinddragelse. Ifølge patienterne i empirien opstår et øget behov for information, når de bliver syge. Hilde Eide og Tom Eide (herefter Eide & Eide), som blandt andet er teoretikere inden for kommunikation, beskriver i forhold til dette, at en af sygeplejerskernes vigtigste opgaver er, at give patienten den information som vedkommende efterspørger (Eide, H & Eide, T, 2009). Patienterne i vores empiri giver udtryk for, at de ønsker at blive inddraget, og de føler dette sker, når de modtager information, og dermed føler sig medinddraget i deres behandlingsforløb. Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken afklarer patientens behov for information, så denne bliver relevant og tilpasses herefter (ibid.). Patienterne udtrykker, at de foretrækker mundtlig information, men at udlevering af skriftlig information kan være med til at understrege den information, de har modtaget. Ifølge Eide og Eide er både skriftlig og mundtlig kommunikation med til at formidlingen af information forstærkes (ibid.). Desuden finder patienterne det vigtigt, at de modtager information, men knap så vigtigt hvem der giver dem informationen. Det kræver interesse for patienten og omtanke fra sundhedsprofessionelle at give patienten information, da det er afgørende for at patienten hører, forstår og husker den nødvendige information (ibid.). Patienterne udtrykker, at de ikke er i stand til at tage en medicinsk beslutning grundet manglende faglig viden, men at de har ret til at kende til behandlingsmulighederne. Patienten har, ifølge Sundhedsloven, ret til at modtage information omkring sin sygdomstilstand og behandlingsmulighederne herfor (Hansson, 2012). Der kan også opstå situationer, hvor patienterne ikke ønsker denne information, og sundhedsprofessionelle skal respektere patientens ønske herom (ibid.). Sygeplejerskerne skal respektere patienternes autonomi og ret til at træffe valg samt støtte patienterne i at gøre dette på et informeret grundlag (Eide, H & Eide, T, 2009). Når sundhedsprofessionelle formidler faglig information til patienterne, kan de gøre det ud fra Best Practice -princippet, hvor patienten forklares om den behandling, hvor der ligger evidens til grund for behandlingen. Dette er også med til at undgå, at sundhedsprofessionelle kan 23 S i d e

29 påvirke patientens valg, da dette ellers ville være overgreb og magtanvendelse over for patienten (Hansson, 2012). Dog kan det være problematisk at anvende dette princip, da patienten kan have en anden forståelse af ord og faglige begreber end de sundhedsprofessionelle. Derfor er det vigtigt, at afklare hvad patienten forstår, sådan at dette ikke misforstås og patientens behov værdier kan inddrages (ibid.). I empirien, udtrykker patienterne, at de ikke kan overskue at blive fuldt medinddraget i den akutte fase. I den forbindelse skriver Eide og Eide, at det er vigtigt at informere og kommunikere med patienten, da det er med til at gøre situationen forudsigelig for patienten og give en øget følelse af tryghed (Eide, H & Eide, T, 2009). Patienterne i empiren giver også udtryk for, at sygeplejerskerne skaber tryghed, når de fortæller, hvad der foregår omkring dem. På trods af hvad Eide og Eide beskriver, kan det med afsæt i svenske psykiater Johan Cullbergs (herefter Cullberg) teori om traumatisk krise begrundes, at patienter i chokfasen har nedsat tanke- og vurderingsevne. Det kan herfor antages at patienterne ikke nødvendigvis er i stand til at tage en adækvat beslutning på baggrund af den information, de modtager. Selvom at patienterne søger at få information, er det på baggrund af Cullbergs teori ikke sikkert, at de er i stand til at træffe en rationel beslutning på et informeret grundlag, når de befinder sig i en kritisk tilstand (Kopp, 2013). Hvis patienten ønsker at blive medinddraget, er det vigtigt, at vedkommende får informationer og forstår disse. Patienterne i vores empiri giver udtryk for, at have svært ved at huske de informationer de får, primært fordi disse ikke opleves at være relevante for patienterne. Undersøgelser viser, at patienter har svært ved at huske information fra sundhedsprofessionelle (Hansson, 2012). Det er problematisk, hvis patienten ikke kan huske eller forstå den givne information, og dermed kan det være svært for patienten at deltage i beslutningstagningen (ibid.). I Sundhedsloven er sygeplejersker underlagt både lovgivning og etiske retningslinjer med hensyn til kommunikation, hvilket har til formål at sikre kommunikation med patienten. Med afsæt i dette, skal sygeplejersken give patienten mulighed for at kunne udtrykke behov, tilegne sig viden og forståelse for deres sygdoms- og behandlingsforløb. Herudover skal kommunikationen være med til at forventningsafstemme, at patienternes forventninger er realistiske og stemmer overens med de ydelser sundhedsvæsenet tilbyder (Jørgensen, 2012) 24 S i d e

30 Patienterne stiller også større krav til viden omkring deres sygdom, og hvilke muligheder de har for behandling (ibid.) Ifølge hvad Steen Wackerhausen (herefter Wackerhausen) skriver om patienters øgede forventninger til kommunikationen, så vil den automatisk kræve at den givne information er relevant for patienten og gives til patienten på den rigtige måde. Wackerhausen beskriver, at symptomer og sygdom er overskyggende emner eller fokus for sygeplejersken i samtalen med patienten. Det kan medføre, at patienten ikke får mulighed for at tale om individuelle emner (Jørgensen, 2012). Patienterne efterspørger individuel sygepleje og føler sig sårbare, når deres individuelle behov ikke efterkommes. Undersøgelser foretaget af Bolster og Manias, som begge har en ph.d i sygeplejevidenskab, viser at sygeplejerskerne er mere fokuserede på at følge retningslinjer og faste procedurer end at yde individuel sygepleje til patienterne (ibid.). Patienterne oplever, at det er skræmmende, når sygeplejerskerne, uden at tage hensyn til patienterne og uden at de kender dem, vil overtage og ændre deres vaner. Desuden føler patienterne sig som byrder for sygeplejerskerne. Patienterne begynder at have den opfattelse, at sygeplejerskerne har travlt og vil forsømme deres arbejde, hvis de sætter sig ned og taler med patienterne. Samme undersøgelse af Bolster og Manias viser også, at det er på baggrund af sygeplejerskernes egne vurderinger, om hvad patienternes behov er, at de yder sygepleje (ibid.). Det forbavsede sygeplejerskerne, at undersøgelsen viser, at sygeplejerskerne er mere fokuserede på at følge faste procedurer og retningslinjer end at yde individuel sygepleje, samt at medinddrage patienterne (ibid.). Det fremkommer også i empirien, at patienterne er i tvivl om hvorvidt de må stille spørgsmål til de sundhedsprofessionelle med henblik på sygdoms- og behandling, samt om de må deltage aktivt i deres behandlingsforløb. Samtidig oplever patienterne, når de stiller yderligere spørgsmål, at de får utilstrækkelige svar herpå. Hertil kan der dannes en parallel til en kvalitativ undersøgelse foretaget af engelske sundhedsforsker, Aled Jones (herefter Jones). Denne undersøgelse viser, at sygeplejerskerne ikke stiller patienterne spørgsmål om bekymringer eller reaktioner på sygdom. Undersøgelsen viser også, ifølge Jones, at sygeplejerskerne er mere styrende i samtalen end hvad patienterne er interesseret i. Denne styring af samtalen kan medføre, at patienten ikke føler sig mødt og få følelsen af, at de ikke må stille spørgsmål eller deltage aktivt i deres behandlingsforløb. Når patienterne ikke føler sig imødekommet, kan der fremstå et asymmetrisk magtforhold (ibid.). I en magtasymmetrisk relation er det vigtigt at 25 S i d e

31 inddrage patienten, og lade vedkommende give udtryk for sin situation, tage stilling og handle ud fra sin situation, for at undgå at paternalisme og magtmisbrug (Hansson, 2012). Patienterne i vores empiri udtrykker, at de mener, at medinddragelse kræver engagement fra patienterne selv og sygeplejerskerne, hvor begge parter har en gensidig indstilling om at nå et fælles mål. Dette kan sammenlignes med hvad psykoanalytisk terapiforskning viser, om begrebet arbejdsalliance. Det er en gensidig positiv indstilling mellem sygeplejerske og patient om at samarbejde om at nå et fælles mål, og som er med til at skabe gode behandlingsresultater (Eide, H & Eide, T, 2009). Det er vigtigt at lytte til den anden part, møde vedkommende med respekt og vise at begge arbejder pålideligt for at kunne opbygge en arbejdsalliance. Det er vigtigt patienten stoler på, at aftaler og rutiner overholdes samt at vedkommende får den hjælp og støtte som vedkommende har krav på. Dette er også med til at opbygge tillid i relationen og skabe øget tryghed hos patienten (ibid.). Undersøgelser viser, at patienternes ønsker om at blive inddraget i deres situation øges, når sundhedsprofessionelle involverer patienterne. (Hansson, 2012) Inddragelse af patienterne medfører at de engagerer sig og tager initiativ. Dettes sker også, når patienterne oplever, at positive relationer med de sundhedsprofessionelle (ibid.). Patienterne kan også få modsatte oplevelser af relationer, som kan opstå, hvis sundhedsprofessionelle ignorerer patienternes behov og patienterne oplever, at de sundhedsprofessionelle giver dem utilstrækkelig information (ibid.). Patienterne giver udtryk i empiren, at pårørendes inddragelse spiller en stor rolle i forhold til, at patienterne føler sig medinddraget. Det er vigtigt, når pårørende involveres og inddrages, at der bliver indhentet informeret samtykke fra patienten og dermed accept for inddragelse af pårørende. (Hybel, 2013) Dog er det vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom på ikke at miste fokus fra patienterne, da pårørende også kan have en negativ indvirkning, hvis de er opmærksomheds- og tidskrævende (Nordlyk, 2012). Dette kan også resultere i, at det ikke er patienterne, der inddrages men derimod de pårørende. Det kan i nogle tilfælde føre til at de pårørende skaber mere forvirring og fortvivlelse end gavn for patienterne og de sundhedsprofessionelle (ibid.). Patienterne i vores undersøgelse giver udtryk for, at indlæggelse er grundlag nok for, at de fortjener sygeplejerskernes sympati. Patienterne søger kontakt med sygeplejerskerne og ønsker at blive set og hørt. Denne følelse genfindes i beskrivelsen af at patienterne ønsker omsorg, når de indlægges på et sygehus. Patienterne føler sig isoleret fra omverdenen og fra kontakt til pårørende, når de tages ud af deres faste og trygge rammer. Patienterne søger relationer samt 26 S i d e

32 fællesskaber og søger at finde dette hos medpatienter og sundhedsprofessionelle (Riis & Birkelund, 2012) Patienterne i empirien udtrykker, at sygeplejerskernes udstråling giver patienterne ro, og får dem til at slappe af. Især de sygeplejestuderende er med til at patienterne føler sig set og hørt, når de sætter sig ned og signalerer, at de har tid til at tale med patienterne. Non-verbal kommunikation afslører mere end vi selv er bevidste om. Ifølge professor i psykologi, Daniel Sterns intersubjektivitetsteori har det non-verbale sprog stor betydning for, hvordan vi fremstår. Det har også betydning for udviklingen af kontakt, tillid og tryghed i relationer med andre (Eide, H & Eide, T, 2009). Det non-verbale sprog er vigtigere end umiddelbart antages, fordi det hele tiden udtrykkes om sygeplejersken er indstillet på at hjælpe patienten, hvilke er afgørende for om patienten føler tryghed i relationen (ibid.). En sygeplejerske beskrives af en patient, som havende en fremtoning, som virker negativ på patienten, uden at patienten kan sætte en finger på hvad det er, men at det føles som om sygeplejersken ønsker at fremstå som en autoritet over for patienten. Dette kan relateres til hvad Eide & Eide beskriver omkring non-verbal kropssprog. Sygeplejerskernes non-verbale fremtoning fortolkes hele tiden af de patienterne. Sygeplejerskens kropssprog afspejler om de er lyttende og til stede i relationen, samt giver deres opmærksomhed til patienterne. Det nonverbale kropssprog som sygeplejersken udviser, kan også være afgørende for om patienterne oplever, at sygeplejerskerne tager sig tid til at lytte til patienterne og deres behov (ibid.). Det er vigtigt, at der er kongruens mellem den non-verbale og verbale kommunikation, ellers fremstår sygeplejersken hverken pålidelig eller tillidsvækkende over for patienten (ibid.). Det kommer til udtryk i empirien, at det har en stor betydning for patienterne, at sygeplejerskerne henvender sig direkte til patienten ved navn, og spørger dem hvordan de har det. Eide & Eide beskriver, at det ved brug af verbal kommunikation er vigtigt, at sygeplejersken anvender empati i relationen med patienten. Ved at sygeplejersken sætter sig ind i hvad patienterne føler og tænker, oplever patienten en styrkelse af sin selvtillid (ibid.). Ved at anvende det Eide og Eide kalder verbalt følge samt anvende anerkendelse og opmuntring i kommunikation, kan sygeplejersken vise patienten at vedkommende lytter (ibid.). Disse elementer er med til at give patienten en følelse af blive mødt (ibid.). 27 S i d e

33 Dette virker også støttende og bekræftende for patienten men kan også være med til at berolige patienten, og nedsætte følelser af usikkerhed (Eide, H & Eide, T, 2009.). Patienterne udtrykker i empirien, at humor er med til at skabe en god, uformel, og knap så alvorlig atmosfære, hvor der er frihed til stille sygeplejerskerne spørgsmål. Humor er et element i kommunikationen og relationen, som kan virke på flere måder. Oftest kan humor være med til at lette den tunge stemning og give en befriende pause for patienter fra sygdommen. Humor kan desuden være med til at skabe en bedre kontakt og tillid. (ibid.) Ifølge Eide & Eide, er det vigtigt, når der anvendes humor i relationen, at denne er venligt ment, og sygeplejersken er opmærksom på at mennesker er forskellige, og modtager humor herefter (ibid.). For at gensidig humor lykkedes, er det vigtigt, at både sygeplejersken og patienten ser relationen an forud for brugen af humor. Humor kan være et redskab, der kan anvendes i forhold til situationer, tanker og ideer. Humor bør ikke rettes direkte mod patienten, da det kan resultere i, at patienten i stedet føler sig krænket (ibid.). 7.2 Delkonklusion Det kommer frem, at patienterne oplever, at de føler sig medinddraget i deres behandlingsforløb, når de får information. Det viser sig at informationen bør formidles mundtligt og skriftligt, for at denne bedst muligt opnås at blive forstået og husket af patienten. Information om behandling kan gives ud fra Best-Practice princippet, da dette princip bygger på at fortælle patienten om evidensbaseret behandling. Denne metode undgår at påvirke patientens valg om behandling, og dermed undgås også magtanvendelse over for patienten. Patientens forståelse af ord og faglige begreber skal afklares i forbindelse med dette princip, sådan at patientens værdier og behov medinddrages. De viser sig, at der er øgede krav og forventninger til sundhedsprofessionelle fra patienterne om at modtage information om sygdom og behandling. Sygeplejerskerne bør give patienterne relevant information til patienterne, ud fra deres behov, så patienterne oplever at blive medinddraget. Det kommer frem, at sygeplejerskerne er mere fokuserede på at følge retningslinjer og faste procedurer, end at yde individuel sygepleje og medinddrage patienterne. 28 S i d e

34 Det viser sig også, at patienterne er i tvivl om hvorvidt de må deltage aktivt, og stille de sundhedsprofessionelle spørgsmål om sygdom og behandling. Hertil viser det sig at sygeplejerskerne er styrende i kommunikationen, hvilket medfører, at patienterne ikke føler sig mødt, og at de aktivt må deltage i deres behandlingsforløb. Det viser sig samtidigt, at det er vigtigt, at inddrage patienten for at undgå paternalisme og magtmisbrug. Det kommer frem at begrebet arbejdsalliance er en arbejdsmåde, hvorpå både sygeplejersken og patienten gensidigt er engageret i at nå et fælles mål. Dette er med at skabe gode behandlingsresultater. Det viser sig, at når sundhedsprofessionelle involverer patienterne, medfører det at patienterne engagerer sig og tager initiativ i tilgangen om at deltage i deres et behandlingsforløb. Dette opleves også at være gældende, når patienterne oplever positive relationer med sundhedsprofessionelle. Patienterne føler sig inddraget, når deres pårørende inddrages, da de kan være med til at genfortælle patienterne information efterfølgende. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at pårørendes inddragelse ikke overskygger patienterne og deres behov. I forhold til hvordan kommunikationen kan styrke patientens oplevelse af medinddragelse, viser det sig, at non-verbal og verbal kommunikation kan anvendes. Sygeplejerskerne kan igennem non-verbal kommunikation vise om, de er indstillet på at hjælpe patienten. Dette afgørende for om patienten føler sig tryg i relationen, og kan være afgørende for om patienterne oplever, at sygeplejerskerne tager sig tid til at lytte til deres behov, og dermed inddrager patienternes værdier og behov. Verbalt følge, anerkendelse og opmuntring i kommunikationen kan også få patienten til at føle, at sygeplejersken lytter til vedkommendes værdier og behov. Sygeplejersken kan også ved anvendelse af empati, sætte sig ind i hvad patienten tænker og føler, hvilket er med til at styrke patientens følelse af medinddragelse. Det viser sig, at humor er med til at skabe en atmosfære, hvor patienterne har mulighed for at stille sygeplejerskerne spørgsmål om sygdom og behandling, og styrke følelsen af medinddragelse, når de selv tager initiativ. 29 S i d e

35 7.3 Diskussion af metode Dette afsnit indeholde en diskussion af vores valgte videnskabsteoretiske position og metode. I projektet har vi valgt at arbejde med en hermeneutisk tilgang, hvilket har været med til at udvide vores horisont, udfordre, ændre samt udvikle vores forståelse omkring AMI patienternes oplevelser af kommunikationen og medinddragelse. Hermeneutikken kan begrundes ved, at der i vores problemformulering foreligger en forforståelse om, hvad der er interessant at undersøge med henblik på begreberne kommunikation og medinddragelse. Hermeneutikken støtter vores interesse og nysgerrighed for, at undersøge hvordan patienterne, i vores empiri, oplever kommunikationen og hvordan kommunikation kan styrke patienternes oplevelse af medinddragelse (Friberg & Öhlén, 2014). Med udgangspunkt i den hermeneutiske videnskabsteoretiske position, har vi valgt at have en induktiv tilgang til vores empiri (Priebe & Landström, 2014). I den induktive tilgang valgte vi at anvende Dalhager og Fredslunds udlægning af Kvales teori omkring meningsfortolkning. Denne metode er med til at åbne empiren op. Det er en fordel, at det er op til empirien at vise læseren, hvad empirien ønsker at fortælle, og at læseren ikke skal søge efter noget bestemt (Dalhager & Fredslund, 2007). Samtidig er denne metode fra Dahlager og Fredslund stringent og forstørrer sandsynligheden for akademisk transparens, hvis andre skulle eftergøre vores undersøgelse. Da de på baggrund af denne metode, også vil være i stand til at foretage en analyse af samme empiri, og komme frem til lignende meningsbærende enheder. Derved vil de opnå at finde samme resultater i analysen, som de resultater vi har fundet. (Dalhager & Fredslund, 2007). Dog skal det påpeges at operationaliseringsprocessen præges af den enkeltes forfatters forforståelse, fordomme og erfaringer i forhold til at strukturere de fundne temaer i over og undertemaer. Dette kan medføre varierende udformninger af analyse og fortolkning af empirien. Disse variationer ville til dog til nøds ske i små udsving, idet samme empiri danner grundlag for analysen. I meningsfortolkningen af vores empiri, oplevede vi, at det var svært i vores operationaliseringsproces at inddele vores meningsbærende enheder i temaer, sammenlægge og skære ned på antallet af temaer til overordnede helheder/temaer. Det er svært at operationalisere 30 S i d e

36 grundet, at der ikke foreligger en klar guide til dette, men at det er på baggrund af ens fordomme og forforståelse at meningsbærende enheder operationaliseres. I vores diskussion læner vi os op af den deduktive tilgang til empirien, da vi ønsker at finde relevant teori i forhold til at belyse vores fund (Priebe & Landström, 2014). Dog diskuteres der på baggrund af de fund, vi har fundet i den induktive tilgang til empirien i analysen, så det er derfor også denne tilgang, som afspejler sig, da empirien har vist, hvad der er relevant at fremhæve. 31 S i d e

37 8.0 KONKLUSION På baggrund af vores projekt vil vi besvare vores problemformulering, som lyder: Hvilken betydning har kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med AMI for patienten og hvordan kan denne være med til at styrke patientens oplevelse af medinddragelse? Patienter har øget behov for information ved opstået AMI. Patienterne oplever, at information tilpasses, hvis de gives på baggrund hvad patienterne udtrykker om deres situation og behov. Dette er med til at patienterne føler sig medinddraget. Det er vigtigt, at informationen kommunikeres mundtligt til patienten, og understøttes af skriftlig information. Formidles information således, er det med til at dette bedre forstås og huskes af patienten. Det er underordnet for patienten, hvem der giver patienten informationen, bare at denne formidles. Når patienten skal informeres omkring sygdom og behandlingsmuligheder, er det vigtigt at informationen ikke farves af sundhedspersonalets præferencer og der sker magtmisbrug. Derfor kan Best-Practice princippet anvendes i forhold til at informere patienten, da princippet handler om at informere om den behandling, som er evidensbaseret. Herved undgås magtovergreb og paternalisme i sygeplejen og patienten bliver medinddraget. Det viser sig, at sygeplejerskerne er mere fokuserede på at følge retningslinjer og faste procedurer, end at yde individuel sygepleje og medinddrage patienterne. Dette kan være problematisk i forhold til den sygepleje og dermed kommunikation som patienterne efterspørger i forhold til at føle sig medinddraget i deres behandlingsforløb. Ifølge Sundhedsloven har patienterne ret til at modtage information om deres sygdom og behandlingsmuligheder. Dog er det problematisk i forhold til patienternes oplevelse af medinddragelse, hvis de oplever at være i tvivl om, hvorvidt de må stille de sundhedsprofessionelle spørgsmål til sygdommen og behandlingen. Inddragelse af pårørende i patienternes behandlingsforløb, giver også patienten en oplevelse af medinddragelse. Patienten skal give informeret samtykke til at pårørende må inddrages. De pårørende kan være med til at modtage information, som de kan genfortælle til patienten efterfølgende. Inddragelsen af de pårørende er også med til, at de opnår en større og bedre forståelse for patientens sygdoms- og behandlingsforløb, så de kan være med til at støtte patienten i forløbet. Dog er det vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom på, at den pårørende ikke overskygger patienten og dennes behov. 32 S i d e

38 I brugen af kommunikation til patienterne med AMI, kan non-verbal kommunikation, verbal kommunikation og humor anvendes for styrke patientens oplevelse af medinddragelse. Kommunikation er med til at gøre situationen forudsigelig for patienten, og skabe tryghed for patienten. Non-verbal kommunikation afslører om sygeplejersker er indstillet på at hjælpe patienten, og kan være med til at udvikle kontakt og tillid i relationen. Non-verbal kommunikation er afgørende for om patienten føler sig tryg i relationen. Det har positiv indvirkning på patienten oplevelse af medinddragelse, at sygeplejersken igennem non-verbal kommunikation viser patienten, at vedkommende tager sig tid til at lytte til, hvad patienten udtrykker omkring individuelle behov. Når sygeplejerskerne anvender empati i kommunikationen med patienten, og sætter sig ind i patientens tanker og følelser, styrkes patienten oplevelse af at blive medinddraget. I verbal kommunikation, kan sygeplejersken anvende verbalt følge, anerkendelse og opmuntring i kommunikationen, for at få patienten til at føle, at sygeplejersken lytter, hvilket har stor betydning for patienterne. Humor er et kommunikativt virkemiddel, som virker godt i relationen, hvis humoren er venligtsindet. Humor kan være med at løse situationer op og få patienterne til at slappe af. Humor er med til at skabe en atmosfære, og frirum med mulighed for at patienterne kan stille sygeplejerskerne spørgsmål om sygdom og behandling, og styrke følelsen af medinddragelse, når de selv tager initiativ. Desuden er det vigtigt, at sygeplejersken anvender humor i kendskab til patienten. Sygeplejersken skal være opmærksom på, at humoren rettes mod andet end patienten som situationer eller ideer, ellers vil patienten kunne føle sig krænket. Ved at benytte af begrebet arbejdsalliance i sygeplejen, hvor både sygeplejersken og patienten er gensidigt engageret i at nå et fælles mål og hermed skabe gode behandlingsresultater. Når patienterne oplever, at sygeplejerskerne engagerer sig og medinddrager patienterne, medfører dette at patienterne engagerer sig og tager initiativ til at deltage i deres et behandlingsforløb. 33 S i d e

39 9.0 PERSPEKTIVERING Udarbejdelsen af dette bachelor-projekt har givet os en forståelse af og et større indblik i, hvilken betydning kommunikation har for patienter med AMI, og hvordan kommunikation kan styrke patienternes oplevelse af medinddragelse. Vi har fået en forståelse for hvilke elementer i kommunikation, som fremmer patienternes oplevelse af medinddragelse. Vi ønsker at udbrede perspektiveringen til at inkludere sygdomme, der kan gå under sygdomsbetegnelsen hjertekar-sygdomme. Vi finder denne perspektivering relevant for andre faggrupper end sygeplejersker inden for sundhedsvæsnet, idet kommunikation og medinddragelse er centrale emner, som flere faggrupper berører. Sundhedsprofessionelle vil kunne forbedre deres arbejde kommunikativt med patienterne, og dette vil kunne gøres ved kommunikationskurser, hvor der gennemgås simulationstræning og kommunikationstræning med en skuespiller. Sundhedsprofessionelle vil kunne forbedre deres kommunikative evner, ved deltagelse i kommunikationskurser, hvori der gennemgås simulations- og kommunikationstræning med skuespillere, som agerer patienter. Formålet med disse kurser, er at gøre sundhedsprofessionelle opmærksomme på patienternes oplevelse af kommunikationen samt hvordan de kan styrke patienternes medinddragelse. Patienterne efterlyser at mundtlig information understøttes af skriftlig information og at denne skriftlige kommunikation har betydning for patienterne. Skriftlige informationer eller materialer kan gøres mere tilgængelig for patienterne ved at det placeres synligt på afdelingen og derved gøres nemt tilgængelig for patienterne. Placeringen kunne være midt i afdelingen eller et sted hvor patienterne ofte passere. Skriftlig information eller materiale kunne også gøres tilgængelig ved brug af teknologi. Der kunne opsættes en tablet eller en skræm med touch display, hvorved patienterne kan anvende denne til at søge information, på oprettede databaser med konkret information omkring hjertekar-sygdomme. Indbygget i tabletten eller touch skærmen befinder sig en funktion, hvorved patienterne kan hente den fundne information ned fra databasen til egne computere, tablet eller Iphone. 34 S i d e

40 I udviklingen af en databasen til hjerte-kar-syge patienter, er det relevant at inddrage Hjerteforeningen og tilknyttede patienter, som kan være med til at sætte præg på hvilken information de oplever, at de som patienter har behov for. Der kunne også i dette samarbejdes udvikles en dansk applikation, hvorved patienterne kan gå ind og se tilbud om rehabilitering, rehabiliterende tiltag og lignende. Patienterne har mulighed for at gøre dette på eget initiativ, når de har overskud til det, hvilket også give patienterne en mulighed for at styrke deres medinddragelse. I applikationen findes felter, hvor titlen på felterne afspejler indholdet. Her kunne overordnede titler baseres på KRAM-princippet (Bjerregaard, 2013): K: Kost-vejledning, Kostpyramiden, Kogebog med opskrifter, Madhold, Chat med diætisten. R: Rygestop-kurser, Andre patienters udtalelser og oplevelser med rygestop. A: Udregning af genstande og promiller Alkoholens betydning specifikt i forhold til hjertekar-sygdomme Alkoholfrie sociale arrangementer M: Gå for hjertet, Cardio-træning, Holdtræning. Træningsplaner Chat med fysioterapeuten. Denne løsning vil være mulig for patienter at anvende både under indlæggelse, efterfølgende ved udskrivelse til eget hjem, i rehabiliteringen og med de pårørende. Ovenstående tiltag kan være med til at holde sygeplejersken og andre faggrupper opmærksomme på at kommunikation har en betydning for patienterne, og at de ved brug af kommunikation kan være med til at styrke patienternes medinddragelse. 35 S i d e

41 10.0 REFERENCELISTE 10.1 Anvendt reference system: Harvard Birkler, J., Videnskabsteori. Kbh.: Munksgaard Danmark. Bjerregaard, L. Sundhedsfremmende, - bevarende og forebyggende sygepleje. I S. Hundborg & B. Lynggaard red Sygeplejens fundament. 2. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk forlag, s Dahlager, L. & Fredslund, H. Hermeneutisk Analyse. I S. Vallgårda & L. Koch red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. Udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s Danske regioner, Fakta om sundhedsvæsenet sundhedsvæsenet i tal. [Online]. Kbh. Tilgængelig fra: mi/kopi+af+fakta+om+sundhedsv%c3%a6senet [Lokaliseret ] Eide H. & Eide T., Kommunikasjon i relasjoner samhandling, konfliktløsning, etikk. 2. udgave, 3 oplag. Oslo.: Gyldendal Norsk forlag. Friberg, F. & Öhlén J. Fænomenologi og hermeneutik. I M. Henricson red Videnskabslig teori og metode fra ide til eksamination. Kbh.: Munksgaard Danmark, s Hansson, B. Den professionelle relation. I K. Jørgensen red Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 2. udgave, 1 oplag. Kbh.: Gads forlag, s Hjerteforeningen, Fakta om hjertekarsygdomme. [Online]. Kbh. Hjerteforeningen. Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Hybel, U. Sundhedsloven. I S. Hundborg & B. Lynggaard red Sygeplejens fundament. 2. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk forlag, s Höglund, A.T., Arnetz, B. & Arnetz, J. E Patient participation during hospitalization for mycardial infarction- perceptions among patients and personnel, [Online] Scandinavian Journal of Caring Sciences, nr. 24. s S i d e

42 Jensen, U. J. Patientperspektiver i en sundhedspraksis under forandring. I B. Martinsen, A. Norlyk & P. Dreyer red Patientperspektivet en kilde til viden. Kbh.: Munksgaard Danmark, s Jørgensen, K. Kommunikation i sundhedsvæsenet. I K. Jørgensen red Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 2. udgave, 1 oplag. Kbh.: Gads forlag, s Kopp, K. Stress uro og angst. I S. Hundborg & B. Lynggaard red Sygeplejens fundament. 2. udgave. Kbh.: Nyt Nordisk forlag, s Liljeroos, M., Snellman I. M. & Eksted M.H A qualitative study on the role of a patientnurse communication in a cute cardiac care, [Online] Journal of Nursing Education and Practice, Vol 1, nr 1. s McCabe, C., 2003.Nurse- patient communication: An exploration of patients experiences. [Online] Issues in Clinical Nursing, nr 13 s Nakano, A., Mainz, J. & Lomborg, K Patient perception and assessment of admission to acute cardiac care unit. [Online] European journal of cardiovascular Nursing, nr. 7 s Norlyk, A. Korte indlæggelsesforløb og restitution i eget hjem. I B. Martinsen, A. Norlyk & P. Dreyer red Patientperspektivet en kilde til viden. Kbh.: Munksgaard Danmark, s Priebe, G. & Landström C. Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger grundlæggende videnskabsteori. I M. Henricson red Videnskabslig teori og metode fra ide til eksamination. Kbh.: Munksgaard Danmark, s Riis, A.H. & Birkelund R. Kommunikation i et dialogisk perspektiv. I K. Jørgensen red Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 2. udgave, 1 oplag. Kbh.: Gads forlag, s Seibæk, M., Torp-Pedersen, C. & Schroeder, T.V. Hjerte-kar-sygdomme. I S. Schulze & T.V. Schroeder red Basisbog i sygdomslære. 2. udgave, 3 oplag. Kbh.: Munksgaard Danmark, s Statens Institut for Folkesundhed, DANSK HJERTEREGISTER - ÅRSBERETNING [Online]. Kbh. Syddansk universitet. 37 S i d e

43 Tilgængelig fra: [Lokaliseret ] Stryhn, H., Etik og sygepleje. Kbh.: Munksgaard Danmark. Suhr, L. & Winther, B. Klinisk beslutningstagen i sygeplejen. I L. Suhr & B. Winther red Basisbog i sygepleje krop og velvære. 2. udgave, 1 oplag. s Tagney, J., Skills in taking an accurate cardiac patient history. [Online] British Journal of Cardiac Nursing, Vol. 3 nr. 1 s Wilkinson, S., Linsell, L., Perry, R & Blanchard, K Communication skills training for nurses working with patients with heart disease [Online], British Journal of Cardiac Nursing, Vol. 3 nr. 10 s Winther, B. & Madsen, K. H. Patientologi. I L. Suhr & B. Winther red Basisbog i sygepleje krop og velvære. 2. udgave, 1 oplag. (a) s Winther, B. & Madsen, K. H. Sygeplejeprofession. I L. Suhr & B. Winther red Basisbog i sygepleje krop og velvære. 2. udgave, 1 oplag. (b) s S i d e

44 11.0 BILAG 11.1 Analysemetodens anvendelse (bilag 1) 11.2 Dosisguide (bilag 2) 11.3 CINAHL Complete søgning uden kriterier (bilag 3) 11.4.CINAHL Complete søgning med kriterier (bilag 4) 11.5 PubMed søgning uden kriterier (bilag 5) 11.6 PubMed søgning med kriterier (bilag 6) 11.7 Opsummeret CASP (bilag 7) 1 S i d e

45 11.1 Analysemetodens anvendelse (bilag 1) Eksempel på anvendelse af analysemetode på artiklen: a qualitative studie on the role of patient-nurse communicztion in acute caardiac care. (Liljeroos, Snellmann & Ekstedt, 2011) Meningsbærende enheder What surprised me is that I wasn t at all worried anymore; [the nurses] were calm, objective, professional, so to speak. (Liljeroos, s. 20) If I start to have doubts or wonder about something, all I have to do is call, I ve felt that all this time. There are no problems. It s like what some of the nurses say: that s what we re here for and that s what so great, it give me a feeling of security. (Liljeroos, s. 20) Of course I was worried. Not that I was having panic attacks all the time but I was worried and kept thinking I hope nothing happens and I have another setback. You don t go around constantly brooding but you live with your fear all the time, especially when you re alone. (Liljeroos, s. 20) There was a nurse here talking, but what we talked about, I hardly remember. It was a bit about the disease and risk factors and that sort of thing. (Liljeroos, s. 20) They talked about smoking and exercise and eating properly. But I know all of that anyway. So it s you know, it s like you hear it too much. But how do you do it? (Liljeroos, s. 21) Of course sometimes you think it s hell bit I know what this is all about, that I shouldn t drink and I shouldn t smoke. Now I know everything is off limits. (Liljeroos, s. 21) I felt I had no right to complain//i was ashamed of myself//that s why I didn t want to say anything. (Liljeroos, s. 21) They have work to do and you don t want to be a burden. So I didn t say anything. (Liljeroos, s. 20) Farveinddelt meningsbærende enheder. What surprised me is that I wasn t at all worried anymore; [the nurses] were calm, objective, professional, so to speak. (Liljeroos, s. 20) If I start to have doubts or wonder about something, all I have to do is call, I ve felt that all this time. There are no problems. It s like what some of the nurses say: that s what we re here for and that s what so great, it give me a feeling of security. (Liljeroos, s. 20) Of course I was worried. Not that I was having panic attacks all the time but I was worried and kept thinking I hope nothing happens and I have another setback. You don t go around constantly brooding but you live with your fear all the time, especially when you re alone. (Liljeroos, s. 20) There was a nurse here talking, but what we talked about, I hardly remember. It was a bit about the disease and risk factors and that sort of thing. (Liljeroos, s.20) They talked about smoking and exercise and eating properly. But I know all of that anyway. So it s you know, it s like you hear it too much. But how do you do it? (Liljeroos, s. 21) Of course sometimes you think it s hell bit I know what this is all about, that I shouldn t drink and I shouldn t smoke. Now I know everything is off limits. (Liljeroos, s. 21) I felt I had no right to complain//i was ashamed of myself//that s why I didn t want to say anything. (Liljeroos, s. 21) They have work to do and you don t want to be a burden. So I didn t say anything. (Liljeroos, s. 20) Operationaliserings processen Sympati, tillid, relation mellem sygeplejersken og patient, empati og omsorg. Sygeplejerskens tilstedeværelse, omsorg, se og høre patienten. Sygeplejerskens tilstedeværelse, omsorg, se og høre patienten. Sygdom, risikofaktorer Sygdom, risikofaktorer Sygdom, risikofaktorer Patient rettigheder,, klager fra patienterne. Patient rettigheder,, klager fra patienterne Over og undertemaer Kommunikation og medinddragelse kræver engagement Kommunikation mellem sygeplejersker og patienter Kommunikation mellem sygeplejersker og patienter Patientens viden om sygdom og risikofaktorer Patientens viden om sygdom og risikofaktorer Patientens viden om sygdom og risikofaktorer Paternalisme I sygeplejen til patienterne med AMI Paternalisme I sygeplejen til patienterne med AMI 2 S i d e

46 11.2 Dosisguide (bilag 2) DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning Navn: Janne Christensen & Laura Winther Sørensen Hold, modul: S12V, Modul 14 Bachelor Uddannelse: Sygeplejerskeuddannelsen Vejleder: Lisbeth Støvring Titel: Bachelor-projekt 1. Beskriv dit emne Problemstilling: Hvilken betydning har kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten med AMI og hvordan kan denne være med til at styrke patientens oplevelse af medinddragelse. Stikord på dansk: akut myokardie infarkt, korononar sygdomme, sygeplejen, indlæggelse, struktur, dokumentation, patient pleje, erfaringer, følelser, kommunikation, hjerte patienter, beslutningstagning, sygeplejerske-patient relation, patienter, hjerte sygdom, medinddragelse Stikord på engelsk: Acute myocardia infarct, cardiovascular disease, nursing care, patient admission, structure, documentation, patient care, experiences (life experiences), emotions, communication, cardiac patients, decision making, nurse-patient relation, cardiac care, patients, heart disease, shared decision making, patient participation 3 S i d e

47 2. Beskriv din søgestrategi Database eller informationskilde CINAHL Complete Begrundelse for valg af database eller informationskilde CINAHL Complete er en sundhedsfaglig database, hvor hovedvægten ligger på sygepleje. Dato / periode for søgning PubMed Bibliotekt.ucn.dk (Internationale artikler) PubMed er en sundhedsfaglig database, hvor emneområdet først og fremmest er medicin, men sygepleje dækkes også. Hjemmesidens materialesamling dækker hovedsageligt fagområderne: Buisness, ledelse og HR, pædagogik, sundhed og teknologi. Databasen indeholder materialetyperne; Bøger, artikler, internationale artikler, tidsskrifter, aviser og studieprojekter. Internationale artikler som vi har søgt på indeholder: Elektroniske artikler som UCN bibliotek har købt Fuldtekst artikler som ligger gratis på nettet Beskrivelse af artikler fra databasen CINAHL Complete og Database 1 Cinahl Complete: Blok 1 kommunikation: Kontrollerede emneord: Communication Blok 2 patientgruppen: Kontrollerede emneord: Cardiac patients Blok 3 plejen: Kontrollerede emneord: Nursing care 3. Beskriv din søgestrategi Database 2 PubMed: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Kontrollerede emneord: Communication Nurse-patient relations Patientcentered care Database 3 UCN.Bib.dk: Kontrollerede emneord: Communication Kontrollerede emneord: Nursing Patient participation Patient perspective Kontrollerede emneord: Acute cardiac care 4 S i d e

48 4. Beskriv dine selektionskriterier Publikationsår Sprog Aldersgruppe Publikationstype Database 1 Cinahl Complete: Database 2 PubMed: Database 3 UCN.Bib:dk: Dansk, Engelsk, Svensk, Norsk Dansk, Engelsk, Svensk, Norsk Fuld tekst 5. Søgeresultat Database 1 Cinahl Complete: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Communication Nursing Care Cardiac patients Database 2 PubMed: Communication [MeSH] Nurse-patient relations [MeSH] Patientcentered care [MeSH] Database 3 UCN.BiB.dk: søgning nr. 1 Communication Patient participation Acute cardiac care Data base 3 UCN.Bib.dk søgning nr. 2 Patient perception Nursing Acute cardiac care 5 S i d e

49 5. Søgeresultat (fortsat) F.eks. Blok 1 AND Blok 2 F.eks. Blok 1 AND Blok 2 AND Blok 3 F.eks. Blok 1 AND Blok 2 AND Blok 3 med selektionskriterier Database 1 Cinahl Complete: Database 2 PubMed: Database 3 UCN.Bib.dk: søgning nr. 1 Database 3 UCN.Bib.dk: søgning nr S i d e

50 11.3 CINAHL Complete søgning uden kriterier (bilag 3) 11.4.CINAHL Complete søgning med kriterier (bilag 4) 7 S i d e

51 11.5 PubMed søgning uden kriterier (bilag 5) 11.6 PubMed søgning med kriterier (bilag 6) 8 S i d e