Profil af den økologiske forbruger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profil af den økologiske forbruger"

Transkript

1 . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer i til 7,7 pct. i 1. Men hvem er det, som særligt køber økologiske varer? Og er der nogle grupper, som stort set aldrig køber økologisk? Det stigende økologiske forbrug har gjort det muligt at udskille økologiske varer i Danmarks Statistiks forbrugstal. Derfor er det nu muligt for første gang at offentliggøre officielle tal for forskellige befolkningsgruppers forbrug af økologiske føde- og drikkevarer. Analysen berører også varesammensætningen for forskellige befolkningsgrupper. Analysens hovedkonklusioner: Mere end halvdelen af befolkningen køber sjældent eller aldrig økologiske varer Økologi er mest udbredt i byområder, ikke mindst i hovedstadsregionen Husstande med to voksne med børn køber mere økologi end de øvrige husstandstyper De yngste og ældste aldersgrupper har det laveste økologiske forbrug Der er en stærk sammenhæng mellem sniveau og økologisk forbrug Husstande med høje indkomster står for en stor del af det samlede økologiske forbrug Mejeriprodukter og æg samt frugt og grønt udgør en større andel af det økologiske forbrug end af det generelle forbrug Kød, fjerkræ og fisk udgør en større andel af det økologiske forbrug i husstande, der ofte køber økologisk, end i de øvrige husstande. Kontakt: A. Solange Lohmann Rasmussen Martin Lundø

2 Indledning I analysen sammenlignes en række befolkningsgruppers køb af økologiske føde- og drikkevarer på to måder: 1. De økologiske føde- og drikkevarers andel af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer i målt i kroner er beregnet for hver husstand.. Husstandene opdeles i tre grupper efter hvor stor en andel de økologiske føde- og drikkevarer udgør af husstandens samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Udover sammenligningen af hvor meget, der købes, undersøger analysen også, om der er forskel på, hvilke økologiske varer husstandene køber. Resultaterne er forbundet med stikprøveusikkerhed. Formålet med analysen er derfor ikke at angive præcise niveauer for det økologiske forbrug, men derimod at udpege tendenser i forskelle mellem befolkningsgrupperne. Analysen baserer sig på en særkørsel af foreløbige tal fra Forbrugsundersøgelsen 1. Størrelsen af det økologiske forbrug i husstandene Alle husstande Ifølge Forbrugsundersøgelsen 1 er 7,7 pct. af befolkningens forbrug af føde- og drikkevarer økologisk. Det svarer til et gennemsnitligt årligt økologisk forbrug på 3. kr. pr. husstand ud af det samlede gennemsnitlige forbrug af føde- og drikkevarer på 1. kr. 1 Andelen er på niveau med opgørelsen i statistikken Detailomsætningen af økologiske fødevarer 1, hvor salgsværdien af økologiske fødevarer er estimeret til 7, pct. af det samlede salg af fødevarer i supermarkeder og varehuse. Den økologiske andel er et gennemsnit, der dækker over store forskelle mellem husstandene. Over halvdelen 5 pct. af husstandene køber sjældent økologisk, idet de økologiske varer udgør - pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. 3 pct. af husstandene køber økologisk nu og da, idet de økologiske varer udgør 3-19 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Endelig tilhører 1 pct. af husstandene gruppen, der ofte køber økologisk, dvs. hvor økologien udgør mindst pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Figur 1A Økologisk andel af samlet forbrug Figur 1B Gruppering af husstande efter af føde- og drikkevarer. 1 økologisk andel. 1 Økologisk 7,7 pct. 1 pct. Konventionelt 9,3 pct. 5 pct. 3 pct. Anm.: Forbrug er i undersøgelsen målt som køb i kroner. 1 Stikprøveusikkerheden betyder, at det det samlede fødevareforbrug med 95 pct. sikkerhed kan opgøres til at være mellem ca kr. svarende til et såkaldt 95 pct. konfidensinterval. Konfidensintervallet for det økologiske forbrug er ca kr. Konfidensintervallet for andelen af økologisk forbrug går fra ca.,9 pct. til, pct. Usikkerheden vokser, når stikprøven opdeles i undergrupper, som følge af de færre observationer i hver gruppe.

3 I gruppen af husstande, der ofte køber økologisk, udgør disse varer i gennemsnit 3 pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. I gruppen nu og da udgør økologiske varer pct. i gennemsnit, og blandt de husstande, der sjældent køber økologisk, er andelen 1 pct. i gennemsnit. Økologisk andel af samlet forbrug Andelene opgøres som udgifter til økologiske føde- og drikkevarer sat i forhold til de samlede udgifter til føde- og drikkevarer på landsplan og i forskellige husstandsgrupper. Procentgrundlaget er forbrug i kroner i populationen. Forbrug defineres altså som udgifter til varekøb og ikke de købte mængder. Forbrugsgrupper I analysen er husstandene placeret i tre segmenter efter de økologiske varers andel af husstandens samlede forbrug af fødevarer. : mindst pct., nu og da : 3-19 pct. og sjældent : - pct. Alle procenter er afrundede inden placeringen i grupperne. Procentgrundlaget er antal husstande i populationen. Grænserne er valgt for at sikre en hensigtsmæssig repræsentation af husstande i hver gruppe, fx at gruppen ofte har en vis størrelse. Baggrundsvariable: Fordelingen af de danske husstande på de forskellige baggrundsvariabler som fx kommunetyper fremgår af baggrundstabellen i appendiks. Fordelingen er anført både i antal og i andele. Husstande med høje indkomster køber mere økologisk Der er en tydelig sammenhæng mellem indkomst og økologisk forbrug. Husstande, hvor den samlede indkomst er under 3. kr. om året, har en gennemsnitlig økologiandel på 5, pct. mod, pct. i indkomstgruppen 3.-. kr. I husstande, hvor den samlede indkomst er over. kr., ligger det økologiske forbrug på 9 pct. Husstande, hvor den samlede indkomst er over. kr., udgør 3 pct. af alle husstande, men tegner sig for omtrent halvdelen af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Samtidig står gruppen for mere end pct. af det økologiske forbrug. Figur Økologisk andel af samlet forbrug efter husstandens samlede indkomst ,, 5, Under 3. kr. Mellem kr. Over. kr. Anm.: Husstandenes indkomst er baseret på foreløbige data. Der er flest, der sjældent køber økologiske varer i den laveste indkomstgruppe. Flere faktorer kan gøre sig gældende, men prisniveauet på økologiske varer spiller formentlig en betydelig rolle. 3

4 Figur 3 Forbrugsgrupper efter husstandens samlede indkomst. 1 1 Pct. af husstande Under 3. kr. Mellem kr. Over. kr. Anm.: Husstandenes indkomst er baseret på foreløbige data. Jo længere, jo mere økologi Der ses en stærk sammenhæng mellem og økologisk forbrug. Jo længere, jo højere andel udgør det økologiske forbrug. I husstande, hvor hovedpersonen har en lang videregående, udgør det økologiske forbrug 13, pct. af det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. I gruppen uden videregående udgør det 5 pct. Hovedpersonen er den person i husstanden, som har den højeste indkomst. Figur Økologisk andel af samlet forbrug efter sniveau , 1 1, 7, 5, Grundskole inkl. ungdomsr Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Anm.: Uddannelse er opgjort efter hovedpersonen i husstanden, dvs. personen i husstanden med den højeste indkomst. Ekskl. husstande, hvor n ikke er oplyst ( pct.). Husstandens hovedperson I Forbrugsundersøgelsen anvendes begrebet Hovedperson om den person i husstanden som har den højeste indkomst. Samme begreb anvendes internationalt. Hovedpersonen danner grundlag for gruppering af husstandene efter og alder. Højere er typisk forbundet med højere indkomst, og spørgsmålet er derfor, om højtuddannedes større økologiforbrug skyldes en høj indkomst? Hvis man ser på og indkomst samtidigt, ses det imidlertid, at betyder mere end indkomst i hvert fald for de højeste indkomster. Fx er økologiandelen kun 5, pct. i husstande med en samlet indkomst på over. kr., hvor hovedpersonens højest gennemførte er grundskole eller ungdoms. Til sammenligning udgør det økologiske forbrug i gennemsnit 7,7 pct. af det samlede fødevareforbrug. Blandt husstande med lav indkomst er billedet mere uklart, da antallet af observationer i stikprøven i disse grupper er relativ lavt. Tallene indikerer dog, at sniveauet også har betydning blandt de laveste husstandsindkomster.

5 Næsten hver fjerde husstand, hvor hovedpersonen har en lang videregående, køber ofte økologisk, hvilket er næsten fire gange så mange som i gruppen uden videregående. Blandt husstande med lang videregående tilhører under en tredjedel gruppen, der sjældent køber økologisk. Figur 5 Forbrugsgrupper efter sniveau. 1 1 Pct. af husstande Grundskole inkl. ungdomsr 3 11 Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Anm.: Uddannelse er opgjort efter hovedpersonen i husstanden, dvs. personen i husstanden med den højeste indkomst. Ekskl. husstande, hvor n ikke er oplyst ( pct.). Økologi er et byfænomen Økologisk forbrug af føde- og drikkevarer er ofte beskrevet som et byfænomen, og tallene fra Forbrugsundersøgelsen bekræfter i nogen grad dette billede. Den økologiske andel af føde- og drikkevarer ligger med 9, pct. synligt højere i bykommuner end i resten af landet. De såkaldte mellemkommuner ligger under landsgennemsnittet, men noget over land- og yderkommuner, som ligger på ca. 5 pct. Figur Økologisk andel af samlet forbrug efter kommunetype ,,,9 5,1 Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune 5

6 By-, mellem-, land- og yderkommuner Kommunernes kategorisering er fra Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt (), Danmarks Jordbrugsforskning. Mellemkommuner ligger placeret tættere på bykommuner end land- og yderkommuner, som bl.a. er karakteriseret ved at ligge mere perifert i forhold til arbejdspladser og infrastruktur. Inddelingen er også anvendt i Husholdningernes formue i fast ejendom (15), Danmarks Statistik. I bykommunerne køber 15 pct. af husstandene ofte økologisk, hvilket er næsten dobbelt så mange som i de øvrige kommuner. Bykommunerne er samtidigt den eneste kategori, hvor mindre end halvdelen af husstandene sjældent køber økologisk. 53 pct. af alle hustande ligger i bykommunerne. Figur 7 Forbrugsgrupper efter kommunetype. 1 1 Pct. af husstande Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Anm.: : mindst pct. forbrug af økologiske føde- og drikkevarer, nu og da : 3-19 pct. og sjældent : - pct. Hovedstadsregionen synes at spille en særlig rolle i forskellen mellem by og land. Cirka 1 pct. af fødevareforbruget i hovedstaden er økologisk, hvilket er mere end de øvrige regioner. Region Sjælland ligger lidt over de jysk-fynske regioner, hvor Syddanmark ligger lavest.

7 Figur Økologisk andel af samlet forbrug efter regioner ,3 7,1,3,1 5, Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Husstandenes indkomst er generelt højere i hovedstadsregionen end i Danmark som helhed. Det rejser et spørgsmål om, hvorvidt hovedstadsregionens større andel af økologi i fødevareforbruget skyldes højere indkomster i hovedstaden? Hvis man kigger på andelen af økologi i det samlede fødevareforbrug opdelt på både indkomst og region, gælder det imidlertid fortsat, at hovedstadsregionen har et større forbrug af økologiske fødevarer. I gruppen af husstande med en samlet indkomst på over. kr., er økologiandelen i hovedstadsregionen 11, pct., i region Sjælland,9 pct., mens husstande vest for Storebælt har en økologiandel mindre end 7 pct. Også i de andre indkomstgrupper er der højere økologiandel i hovedstadsregionen. Et andet spørgsmål er, om det høje økologiforbrug i hovedstadsregionen hænger sammen med et højere sniveau. Det gør det, men også inden for de enkelte sgrupper synes hovedstadsregionen at have et højere økologisk forbrug. Bopæl i hovedstadsregionen synes altså at have selvstændig betydning uafhængigt af n. Fx er økologiandelen 1,5 pct. for husstande i hovedstadsregionen, hvor hovedpersonen har en lang videregående, hvilket er lidt højere end den gennemsnitlige økologiandel på 13, pct. for personer med en lang videregående. I region Hovedstaden køber 1 pct. af husstandene ofte økologisk, og kun pct. køber sjældent økologisk. Også Region Sjælland har færre husstande, der sjældent køber økologisk i forhold til de jysk-fynske regioner. Hvis skellet drages ved Storebælt, kan det beregnes, at 1 pct. af husstandene i Østdanmark ofte køber økologisk mod pct. i Vestdanmark. Figur 9 Forbrugsgrupper efter regioner. 1 1 Pct. af husstande Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark 7

8 Husstande med to voksne og børn har højest økologisk forbrug Husstandens størrelse og antallet af børn synes ikke at have en entydig effekt på det økologiske forbrug, men husstande med to voksne med børn ligger dog over de andre husstandstyper. At der er børn, synes derfor at spille en rolle for det økologiske forbrug, når der er to voksne i husstanden, men blandt enlige betyder børn derimod ikke et øget økologisk forbrug. Figur 1 Økologisk andel af samlet forbrug efter husstandstype. 1 1,9 7, 7,3 7,,1 Enlige uden børn Enlige med børn voksne uden børn voksne med børn Husstande med mindst 3 voksne Af husstandene med to voksne med børn køber 1 pct. ofte økologisk mod 1 pct. i hele befolkningen. Husstande med enlige ligner alle husstande mht. andelen, der ofte køber økologisk, men har en højere andel, der sjældent køber økologisk end gennemsnittet. Figur 11 Forbrugsgrupper efter husstandstype. 1 1 Pct. af husstande Enlige uden børn Enlige med børn voksne uden børn voksne med børn Husstande med mindst 3 voksne 37 3 Yngste og ældste køber mindst økologi Husstande, hvor hovedpersonen er 5- år, har et økologisk forbrug på 9, pct. af alle fødeog drikkevarer. Det er den højeste andel af alle aldersgrupper og næsten dobbelt så meget som husstande i aldersgruppen under år. Blandt de 5- årige kan et højere antal børnefamilier spille ind. Intensiteten i det økologiske forbrug falder i aldersgruppen 5-9 år, hvor forbruget ligger tæt på landsgennemsnittets 7,7 pct., og yderligere blandt de ældste på mindst 7 år.

9 Figur 1 Økologisk andel af samlet forbrug efter alder , 7,5 5, 5,5 Under år 5- år 5-9 år 7 år og over Anm.: Alder er opgjort efter hovedpersonen i husstanden, dvs. personen i husstanden med den højeste indkomst. Den yngste aldersgruppe ligner således den ældste både mht. det økologiske forbrugs andel, og hvad angår fordelingen på forbrugsgrupper. I begge aldersgrupper kan økonomisk prioritering være årsag til det lavere forbrug. For den ældste aldersgruppes vedkommende kunne det lavere økologiske forbrug også tænkes at være påvirket af et forbrugsmønster dannet på et tidspunkt, hvor udbuddet af økologiske varer var væsentligt mindre end i dag. Dette kan dog ikke eftervises i tallene. For de yngre aldersgrupper kan der også tænkes at finde en holdningsdannelse til økologi sted, i takt med at man uddannes, stifter familie, træder ind på arbejdsmarkedet osv. altså noget, som typisk slår igennem efter, at man er fyldt 5 år. Figur 13 Forbrugsgrupper efter alder. 1 1 Pct. af husstande Under år 5- år 5-9 år 7 år og over Anm.: Alder er opgjort efter hovedpersonen i husstanden, dvs. personen i husstanden med den højeste indkomst. 9

10 Sammensætningen af det økologiske forbrug Blandt alle husstande udgjorde det gennemsnitlige forbrug af føde- og drikkevarer 1. kr. i 1, og økologiske varer udgjorde 3. kr. Husstande, der ofte køber økologisk, havde et større samlet forbrug af føde- og drikkevarer, nemlig 5. kr., hvoraf økologiske varer udgjorde 1.9 kr., dvs. mere end fem gange gennemsnittet af alle husstande. Tabel 1 Husstandenes gennemsnitlige forbrug af føde og drikkevarer. 1 Gruppe Alle husstande Husstande der køber økologisk ofte Føde- og drikkevarer i alt 1 5 Heraf økologiske føde- og drikkevarer kr. Hvilke varer købes? Det økologiske forbrug adskiller sig fra det samlede forbrug af føde- og drikkevarer, når man ser på sammensætningen af fødevarer. Mejerivarer og æg samt frugt og grøntsager udgør en markant højere andel af det økologiske forbrug målt i kroner sammenlignet med det generelle forbrug af føde- og drikkevarer. Omvendt udgør kolonialvarer samt kød, fjerkræ og fisk, en lavere andel. Figur 1 Sammensætning af forbrug. 1 5 Pct. Kolonial Mejeri og æg Frugt og grønt Kød, fjerkræ og fisk Føde- og drikkevarer i alt Konventionelt forbrug Økologisk forbrug Anm.: Varesammensætningen af det økologiske forbrug er opgjort mere detaljeret i undersøgelsen Detailomsætningen af økologiske fødevarer. Billedet er imidlertid lidt anderledes hos husstande, der ofte køber økologisk. I denne gruppe er sammensætningen af økologiske varer noget tættere på det samlede forbrug af føde- og drikkevarer. Hos de husstande, der sjældent køber økologisk, udgør mejerivarer en relativ stor andel af det økologiske forbrug. Hos alle grupper ligger økologiske kolonialvarer lavt sammenlignet med forbruget af føde- og drikkevarer i alt. 1

11 Figur 15 Sammensætning af forbrug efter økologisk forbrugsgruppe Kolonial Mejeri og æg Frugt og grønt Kød, fjerkræ og fisk Køber sjældent Køber nu og da Køber ofte Anm.: Ekskl. varer, der ikke entydigt passer ind i de fire kategorier (ca. 1 pct. af det økologiske forbrug). Økologiske varer er ofte dyrere Økologiske varer er typisk dyrere end konventionelle varer, hvilket kan have betydning for både niveauet for det økologiske forbrug og varesammensætningen. Fx kan prisniveauet være en medvirkende forklaring på, at lavindkomstgrupper ligger lavt mht. omfanget af økologisk forbrug. Tabel viser prisforskelle mellem udvalgte konventionelle og økologiske varer. For mange husstande vil det være billigst at erstatte konventionelle varer med økologiske hvad angår grøntsager og mejerivarer, hvor prisforskellen er mindre, og hvor den samlede udgift til forbrug er lavere. Omvendt er udskiftning af konventionelt kød med økologisk dyrere end for øvrige varegrupper, hvilket hvilket formentlig er det som afspejles i den lavere andel af kød i det økologiske forbrugs sammensætning. Eksempelvis var det gennemsnitlige forbrug af kartofler og kartoffelprodukter 9 kr. pr. husstand i 1 mod.117 kr. til okse- og kalvekød. Når prisforskellene mellem konventionelle og økologiske varer tages i betragtning, vil en omlægning fra konventionelt til økologisk forbrug af okse- og kalvekød være flere gange dyrere end en tilsvarende omlægning af forbrug af kartofler. Også udbuddet af økologiske varer påvirker forbrugsmønstret. Fx har varegruppen kolonial generelt et stort antal varenumre med lille omsætning, hvor der ikke i alle tilfælde eksisterer en økologisk variant af varen. Tabel Gennemsnitspriser på udvalgte konventionelle og økologiske varer. 1 Vare Mængde Konventionelle Økologiske Forskel Forskel kr. pct. Gulerødder 1 kg 7, 1,9 3, 55 Kartofler 1 kg 9,5 1, 3,7 3 Løg 1 kg 7,95 1,73,7 11 Sødmælk 1 ltr 7,9 1,5,55 3 Letmælk 1 ltr 7,73 9,3 1, 1 Minimælk 1 ltr 7,,7 1, 7 Skummetmælk 1 ltr,7,1 1,9 5 Yoghurt, fedtfattig 1 ltr 1,5 17, 1,3 9 Æg, str. L 1 stk 3,19 9,9,7 9 Hakket oksekød, max. 1% fedt 1 kg 3,51 97, 3,31 5 Hakket svinekød, max. 15% fedt 1 kg 55,7 1,9 7,15 5 Kilde: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindekset. 11

12 Baggrundstabel Baggrundstabel 1 Husstandenes fordeling på baggrundsvariable. 1 Kommunetype Alle Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner Antal husstande Pct Regioner Alle Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Antal husstande Pct Øst/Vest for Storebælt Alle Østdanmark Vestdanmark Antal husstande Pct. 1 5 Uddannelsesniveau Alle Grundskole inkl. ungdomsr Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Ikke oplyst Antal husstande Pct Alder Alle Under år 5- år 5-9 år 7 år og over Antal husstande Pct Hovedpersonens indkomst i husstanden Alle Under 3. kr kr. Over. kr. Antal husstande Pct Husstands-familietype Alle Enlige uden børn Enlige med børn voksne uden børn voksne med børn Husstande med mindst 3 voksne Antal husstande Pct Anm.: Antal husstande i alt ( Alle ) varierer lidt mellem de forskellige baggrundsvariable pga. afrundinger i opregningen. 1

13 Metode og baggrund for tallene Datagrundlaget for analysen Resultaterne i analysen stammer fra en særkørsel af Forbrugsundersøgelsen 1 (foreløbige tal) og baserer sig på besvarelser fra.19 husstande indsamlet De økologiske forbrugsdata fra Forbrugsundersøgelsen er forbundet med relativt større stikprøveusikkerhed end det samlede forbrug. De anvendte husstandsgrupper regioner, indkomst, husstandstyper m.m. er de samme som anvendes i Forbrugsundersøgelsen, suppleret med en opdeling i by- og landkommuner. Se mere i undersøgelsens Statistikdokumentation på Afgrænsning af varer Forbruget i analysen er afgrænset til køb af føde- og drikkevarer, som udgør mere end 95 pct. af det samlede økologiske forbrug. De økologiske varer som ikke er medtaget er fx tøj, kosmetik, dyrefoder m.m. Restaurantsbesøg, takeaway o.l. er heller ikke medtaget, da den økologiske andel ikke kan udskilles på dette forbrug. Husstande uden økologisk forbrug En del af husstandene placeret i gruppen sjældent har ikke haft noget økologisk forbrug overhovedet. Da indkøb fra den enkelte husstand indsamles i en afgrænset periode (to uger), kan det dog ikke konkluderes, at forbruget også ville være præcist pct. over en længere periode, hvorfor betegnelsen sjældent er valgt. Andre statistikker, der belyser det økologiske forbrug og marked Udover Forbrugsundersøgelsen har Danmarks Statistik tre statistikker, der belyser økologisk forbrug og salg. Detailomsætningen af økologiske fødevarer Denne statistik giver det mest præcise billede af detailhandlens samlede salg af økologiske fødevarer. Den er baseret på indberetninger fra alle de største grossister og supermarkedskæder og kan derfor opgøres på et detaljeret vareniveau. Se mere i undersøgelsens Statistikdokumentation på Salg af varer til økologisk foodservice Statistik over salg af økologiske føde- og drikkevarer til storkøkkener, restauranter, kantiner, caféer m.v. Se mere i undersøgelsens Statistikdokumentation på Udenrigshandel med økologiske varer Belyser omfanget og sammensætningen af im- og eksport af økologiske produkter. Se mere i undersøgelsens Statistikdokumentation på Danmarks Statistik 13

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Sandheden om indkøbskurven

Sandheden om indkøbskurven Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen Økonomisk analyse 1. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er storforbrugere af naturen Landbrug & Fødevarer har, i en ny undersøgelse,

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2007-2020 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 27-22 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 Befolkningsprognosen

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi Økonomisk analyse 4. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Endnu flere køber økologi I en ny undersøgelse har Landbrug & Fødevarer undersøgt

Læs mere

Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015

Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015 Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015 Formålet med undersøgelsen Der er stor interesse for forbruget af økologiske varer i Danmark. Formålet med denne statistik er at afdække

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014. X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere