RTE. Guide til Review af Tvangsfikserings-Episoder Ver Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RTE. Guide til Review af Tvangsfikserings-Episoder. 16-12-2013 Ver. 1.0. Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans"

Transkript

1 RTE Guide til Review af Tvangsfikserings-Episoder Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans Ver. 1.0

2 RTE Guide til review af tvangsfikserings-episoder 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse Baggrund Formål Holdninger til tvangsfiksering Metode overvejelser RTE Guide Reviewtidspunkt Deltagere Procedure Beskrivelse af tvangsfikseringsepisoden Analyse af tvangsfikseringsforløbet Handlingsplan Formidling Afslutning Referencer Bilagsfortegnelse

3 2. BAGGRUND For at nedsætte antallet af tvangsfikseringer peger den internationale forskning på at der skal tages mangeartede initiativer (1;2). Det at reviewe tvangsfikseringsepisoderne kan medvirke til at der tages mangeartede og specifikke lokale initiativer ud fra en analyse af konkrete episoder. Review af tvangsfikseringsepisoder (RTE) har vist sig at være associeret til færre tvangsfikseringer (3-9) og er dermed en evidensbaseret metode. Evidensen der støtter metoden er placeret midt i de almindeligt anderkendte evidens hierarkier. Denne guide er under udvikling og du må meget gerne kommentere guiden til Jesper Bak, Psykiatrisk Center Sct. Hans, Region Hovedstadens Psykiatri: 3. FORMÅL Formålet med at reviewe alle tvangsfikseringsepisoder er at undersøge hvorfor de blev iværksat med henblik på at tilrettelægge en strategi for forebyggelse, så antallet af tvangsfikseringer fremover reduceres. 4. HOLDNINGER TIL TVANGSFIKSERING RTE er udviklet på basis af nogle overordnede holdninger til anvendelse af tvangsfiksering, eksempelvis: Anvendelsen af tvangsfiksering skal reduceres til et absolut minimum, helst nul. Tvangsfiksering anvendes kun som absolut sidste udvej (efter afledning, deeskalering, tilbud om alternative handlemuligheder, stillerum/sanserum, fast vagt, tilbud om medicin, akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse, etc.). Tvangsfiksering anvendes aldrig som straf, heller ikke selvom patienten har skadet personale eller som følge af personale mangel. Tvangsfikseringerne skal være så kortvarige som muligt (evalueres minimum hver time (observationsskema ved tvangsfiksering) hvis patienten bliver rolig under fastholdelsen, fikseres ikke. Der er tale om en helt ekstraordinær situation hvis tvangsfikseringen overstiger 48 timer. Alle patienter tilbydes individuel pleje og behandling med specielt fokus på at undgå traumatisering af patienten, herunder at undgå tvangsfiksering der virker traumatiserende på de fleste patienter. Tvangsfiksering opfattes som fejlslagen pleje og behandling - som en form for utilsigtet hændelse. Initiativerne der iværksættes efter RTE må ikke medvirke til at øge antallet af arbejdsskader eller anden tvang (akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse, skærmning mod patientens vilje over 24 timer). 5. METODE OVERVEJELSER RTE er udviklet med fokus på læring og udvikling, ikke som et kontrolredskab. 2

4 Guiden er overordnet udarbejdet med inspiration fra forskningslitteraturen på området (3-9). Processen i og opbygningen af RTE er også inspireret af metoden udviklet til kerneårsagsanalyse (10-12) og indholdet er inspireret af forskning, projekter og kliniske erfaringer, omhandlende forebyggelse af tvangsfiksering (1-3;13-16). 6. RTE GUIDE 6.1. Reviewtidspunkt I litteraturen beskrives forskellige måder og tider for at gennemfører RTE, et godt bud ville være dagligt, max. 24 timer efter tvangsfikseringsepisoden Deltagere RTE-gruppen er også forskelligt opbygget i den beskrevne litteratur. De fleste er dog enige om, at der skal være deltagelse af en leder med ansvar og kompetence til at ændre organisatoriske forhold. I Danmark kunne gruppen bestå af: en fra afdelingsledelsen og/eller centerledelsen en medarbejder med bruger baggrund (peer) afsnitsledelsen (afsnittets sygeplejefaglige leder og afsnittets behandlingsansvarlige læge) en kvalitetskoordinator/klinisk oversygeplejerske (med ekspertise i kvalitetsudvikling og forebyggelse af tvangsfikseringer) en psykolog med speciel viden indenfor området, alternativt psykologen der er tilknyttet afsnittet den ansvarshavende sygeplejerske og en personale der deltog i tvangsfikseringsepisoden (max. 2 personer) 6.3. Procedure RTE kan afholdes på samme tidspunkt på dagen, hvilket letter deltagernes planlægning. Det vil ikke altid være muligt at alle kan deltage, eksempelvis hvis tvangsfikseringen blev iværksat om aftenen/natten kan det måske være vanskeligt at det personale der reelt var involveret i tvangsfikseringen kan deltage, i sådanne tilfælde må afsnitsledelsen beskrive hændelsesforløbet (den ansvarshavende sygeplejerske kan i disse situationer eventuelt udfylde bilag 1). Ansvaret for afholdelse af RTE påhviler kvalitetskoordinatoren/den kliniske oversygeplejerske, der indkalder RTE-gruppen og fungerer som leder af reviewet. RTE-gruppens medlemmer fungerer som ligeværdige under reviewet. RTE-mødet er fortroligt og resultatet besluttes i fællesskab og afrapporteres i anonymiseret form. Under RTE-mødet bør journaler, risikovurderinger, SOAS-registreringer, observationsskemaet ved bæltefikseringer, sygeplejepersonalets redegørelse for undtagelsesvis beslutning om tvangsfiksering før lægens ankomst, o.l. være tilgængelige enten i elektronisk eller skriftlig form. Selve RTE-mødet kan have følgende forløb: 1. De to personaler der deltog i tvangsfikseringen beskriver forholdene omkring tvangsfikseringen. 2. Fælles analyse af tvangsfikseringsforløbet. 3. Udarbejdelse af handlingsplan. 4. Plan for formidling. 3

5 6.4. Beskrivelse af tvangsfikseringsepisoden Beskrivelsen af tvangsfikseringsepisoden bør være konkret og som minimum besvare følgende spørgsmål (bilag 1): Hvordan havde patienten det timerne/dagene op til tvangsfikseringen Hvilke tiltag var forsøgt for at undgå tvangsfikseringen Hvad udløste tvangsfikseringen (var der en tydelig årsag til tvangsfikseringen, hvad skete lige før tvangsfikseringen, hvordan var interaktionen mellem patienten, medpatienter og personalet, hvilket observationsniveau var iværksat) Hvornår blev tvangsfikseringen iværksat (beskriv også kort beslutningsprocessen om at iværksætte tvangsfikseringen) Hvordan blev tvangsfikseringen gennemført, herunder kommunikationen mellem personalet og mellem personalet og patienten Hvordan blev patienten vurderet under tvangsfikseringen Hvornår ophørte tvangsfikseringen (beskriv også kort beslutningsprocessen om at ophøre tvangsfikseringen) Skete der skader på patienten, medpatienter eller personale Hvad fortalte patienten ved eftersamtalen 6.5. Analyse af tvangsfikseringsforløbet Med afsæt i beskrivelsen af tvangsfikseringsepisoden anlægger RTE-gruppen et helikopter perspektiv på forløbet og giver herved hinanden mulighed for i en åben dialog at undre sig over hvorfor., hvordan., hvad., i forhold til de enkelte begivenheder i forløbet. Det er vigtigt at ingen deltagere agerer fordømmende, forhørende eller nedladende, men er åbne og anderkendende. Analysen kan tage udgangspunkt i følgende områder: Anamnese Hvad er der beskrevet i patientens anamnese om vold, aggressioner, selvskade, selvmord og hvad er der beskrevet om pt. s coping strategier og hvordan ser den fælles (patient/personale) handleplan for at modvirke tvangsfiksering ud? Forebyggelse og deeskalering Hvilke tidlige tiltag/strategier kunne man foreslå/diskuterer med denne patient (skal planen/plejeplanen for forebyggelse af angst og aggression justeres)? Advarselstegn Hvilken adfærd havde patienten op til tvangsfikseringen, kunne noget af denne adfærd være tidlige advarselstegn på den senere adfærd der ledte til tvangsfikseringen (skal planen/plejeplanen for forebyggelse af angst og aggression justeres)? Patient involvering Hvordan blev patienten (og de pårørende) involveret i hans/hendes egen pleje og behandling både overordnet, i det daglige og i den specifikke situation der ledte op til tvangsfikseringen? Risikovurderinger - Hvad var beskrevet i risikovurderingerne (BVC, START, HCR-20, eller andre)? Alarmsystem - Hvornår i processen blev alarmsystemet aktiveret, hvor mange og hvordan aggerede det tilkaldte personale? Patientsammensætning - Påvirkede den nuværende patientsammensætning eller antallet af patienter, denne patients måde at agere på (øget uro, angst, o.s.v.)? Adfærdsterapi/miljøterapi Hvordan virkede den iværksatte adfærdsterapi/miljøterapi (herunder strukturerede gruppe- /individuelle terapi- 4

6 sessioner omhandlende forvaltning af kriseadfærd (aggression, selvskade, depression, angst) men også miljøterapeutiske samtaler)? Alliancen Hvordan kan kontakten/alliancen/forholdet/relationen mellem patienten og personalet beskrives? Regler/rammer/grænsesætning Hvordan virker afsnittets regler/rammer/grænsesætning på denne patient? Bemanding Havde bemandingen før og i situationen betydning for forløbet (antal i forhold til arbejdsopgaverne i afsnittet, erfaring blandt personalet, afløsere, mandligt og kvindeligt personale, andel plejere, SOSUér, pædagoger og sgpl.)? Farmakologisk behandling Hvordan virkede den farmakologiske behandling (både den faste og den mere akutte medicinering)? Psykoterapeutisk behandling Hvordan virkede den psykoterapeutiske behandling? Aktiviteter Kunne tvangsfikseringen være begrundet i kedsomhed eller manglende afledning/beskæftigelse? - Hvilke aktiviteter deltog patienten i inden tvangsfikseringen? Kompetencer Havde personale kompetencer indflydelse på forløbet (f.eks. viden om lovgivning, viden om advarselstegn, deeskalering (kommunikativt og nonverbalt), skånsom frigørelse, etc.)? Holdninger Havde bestemte personaleholdninger indflydelse på forløbet? Fysiske forhold Havde nogle af de fysiske forhold betydning for om patienten blev tvangsfikseret (mulighed for at være ude, generel plads, komfort, enestue, stille-rum/sanse-rum, etc.)? Fysiske skader Hvordan blev der taget hånd om eventuelle fysiske skader? Debriefing (personale) Hvordan blev debriefingen (defusingen) gennemført blandt det berørte personale? Eftersamtale Hvordan blev eftersamtalen med patienten gennemført evt. også debriefing af de andre patienter? Lovgivning Hvordan blev lovgivningen og hospitalets retningslinjer fulgt og hvordan blev episoden dokumenteret? Afsnitsledelsen: Hvilke forebyggende tiltag var iværksat af afsnitsledelsen? Alternativet Hvad ville være sket hvis der ikke var blevet tvangsfikseret? 6.6. Handlingsplan Såfremt analysen peger på områder der bør ændres, beskrives disse ændringer konkret, indeholdende hvem der gør hvad og hvem der er ansvarlig for hvad, samt en tidshorisont for gennemførelsen. Ledelsen er altid overordnet ansvarlig for gennemførelsen. Ændringerne kan opdeles i følgende områder: Forslag til ændring af den aktuelle pleje og miljøterapeutiske indsats. Forslag til ændring af den aktuelle behandling (herunder den farmakologiske og terapeutiske indsats). Forslag til ændringer af organisatorisk art (herunder regler, struktur, fysiske forhold, bemanding o.s.v.). Forslag til ændring af personalerelateret karakter (herunder uddannelse, læring, ledelse o.s.v.). 5

7 Afhængig af ændringernes karakter kan læringen implementeres som mindre kvalitetsprojekter (Plan-Do-Check-Act) som synliggøres i afsnittet mens de er i gang, eller mere generel læring/undervisning. Hvis der er tale om større fysiske eller organisatoriske ændringer skal disse forelæggelse center ledelsen. Det vil være en god ide, eksempelvis en gang i kvartalet, hvert halve- eller hele år (afhængigt af antallet af tvangsfikseringer), at gennemfører en samlet analyse af alle de udførte RTE, på samme måde som man aggregerer kerneårsagsanalyser: Hvilke mønstre og tendenser var der i de beskrevne RTE? Hvad var problemet / problemerne? Hvorfor skete tvangsfikseringerne? Hvad var årsagerne til tvangsfikseringerne? Hvordan forhindrer vi, at tvangsfikseringerne sker igen af de samme årsager? Og på samme måde som ved de enkeltstående RTE, se på hvilken læring/ændring der kan iværksættes for, at nedsætte antallet af tvangsfikseringer Formidling Den afsluttende beskrivelse er et internt arbejdsdokument og skal behandles som fortroligt materiale. Det må derfor ikke udleveres til patienten, pårørende, presse, embedslæge og medarbejdere i samarbejdende enheder eller andre offentlige instanser. Ligeledes må det ikke lægges i patientjournalen. RTE-beskrivelsen bør indeholde et kort anonymiseret resumé af forløbet, analysen og handlingsplanen. Den kan formidles til alle medarbejdere gennem ( s med fortroligt indhold må sendes internt i regionen) eller personalemøder hvis den berører alle medarbejdere eller alternativt til et afsnits medarbejdere hvis der kun er tale om ændringer af lokal karakter. Den afsluttende RTE-beskrivelse kan have følgende format (bilag 2): 1. Resumé af tvangsfikseringsforløbet (før, under, efter) 2. Resumé af analysen 3. Handlingsplan a. Konkrete mål for indsatsen, herunder hvilken effekt der ønskes (hvad er det vi vil opnå?) b. Hvilke tiltag der skal gennemføres (hvad skal der gøres?) c. Hvornår skal det iværksættes d. Hvornår forventes det afsluttet e. Afledte risici ved iværksættelse af handlingsplanen f. Overvågning af målopfyldelse (monitorering) g. Ansvarlig for gennemførelse h. Ansvarlig for opfølgning 7. AFSLUTNING I Region Hovedstadens Psykiatri vil følgende VIP dokumenter blandt andet berører området: 6

8 Psykiatriloven fysisk magt/fastholdelse Psykiatriloven tvangsfiksering Observationsniveauer Observationsskema ved bæltefiksering Fast vagt og opsyn med den tvangsfikserede patient Dokumentation ved anvendelse af tvang Eftersamtaler ved ophør af en tvangsforanstaltning Sygeplejepersonalets redegørelse for undtagelsesvis beslutning om tvangsfiksering før lægens ankomst Risikovurdering i sengeafsnit Risikovurdering for vold og aggressioner (BVC) Selvmordsrisiko - vurdering af gældende for Region Hovedstadens Psykiatri Herudover vil der være lokale instrukser og vejledninger om alarmering, kriseforebyggelse, defusing, debriefing, eftermøde, kugledyne, etc. Lignende vejledninger, instrukser og politikker vil findes i alle regioner. 7

9 8. REFERENCER (1) Bak J, Brandt-Christensen M, Sestoft DM, Zoffmann V. Mechanical Restraint - Which Interventions Prevent Episodes of Mechanical Restraint? A Systematic Review. Perspectives in Psychiatric Care 2011;48: (2) Scanlan JN. Interventions To Reduce the Use of Seclusion and Restraint in Inpatient Psychiatric Settings: What We Know So Far a Review of the Literature. International Journal of Social Psychiatry 2010;56(4): (3) Bak J, Zoffmann V, Sestoft DM, Almvik R, Brandt-Christensen M. Mechanical Restraint in Psychiatry: Preventive Factors in Theory and Practice. A Danish Norwegian Association Study. Perspectives in Psychiatric Care (4) Donat DC. Impact of a mandatory behavioral consultation on seclusion/restraint utilization in a psychiatric hospital. Journal of Behavior Therapy and Experimental Psychiatry 1998 Mar;29(1):13-9. (5) Donat DC. An analysis of successful efforts to reduce the use of seclusion and restraint at a public psychiatric hospital. Psychiatric Services 2003;54(8): (6) Khadivi AN, Patel RC, Atkinson AR, Levine JM. Association between seclusion and restraint and patient-related violence. Psychiatric Services 2004;55(11): (7) McCue RE, Urcuyo L, Lilu Y, Tobias T, Chambers MJ. Reducing restraint use in a public psychiatric inpatient service. The Journal of Behavioral Health Services and Research 2004;31(2): (8) Pollard R, Yanasak EV, Rogers SA, Tapp A. Organizational and unit factors contributing to reduction in the use of seclusion and restraint procedures on an acute psychiatric inpatient unit. Psychiatric Quarterly 2007;78(1): (9) Prescott DL, Madden LM, Dennis M, Tisher P, Wingate C. Reducing mechanical restraints in acute psychiatric care settings using rapid response teams. Journal of Behavioral Health Services & Research 2007 Jan;34(1): (10) Kerneårsagsanalyse - Metodebeskrivelse. København: Region Hovedstanden, Enhed for Patientsikkerhed; (11) Jensen EB. Aggregeret kerneårsagsanalyse - Kompendium for risikomanagere og andre fagpersoner, der arbejder med analyse af utilsigtede hændelser. København: Dansk Selskab for Patientsikkerhed; (12) Pedersen BL, Hellebek A, Jensen EB, Vestergaard S. Håndbog i kerneårsaganalyse. København: Dansk Selskab for Patientsikkerhed; (13) Restraint and Seclusion, Complying with Joint Commission Standards. Illinois: Joint Commission on Accreditation of Healtcare Organizations; (14) Aggression, Seclusion & Restraint in Mental Health Facilities in NSW. Sydney: Mental Health and Drug and Alcohol Office, Ministry of Health, NSW;

10 (15) Hinchcliffe G, McGeorge M, Shinkwin L. National Audit of Violence - Module 3a National Report. London: College Centre for Quality Improvement, The Royl College of Psychiatrists; (16) Huckshorn KA. Six Core Strategies for Reducing Seclusion and Restraint Use - A snapshot of Six Core Strategies for the Reduction of S/R. Alexandria: National Association of State Mental Helath Programme Directors;

11 9. BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Beskrivelse af tvangsfikseringsepisoden Bilag 2. RTE-beskrivelse 10

12 Bilag 1. Beskrivelse af tvangsfikseringsepisoden Hvordan havde patienten det timerne/dagene op til tvangsfikseringen Hvilke tiltag var forsøgt for at undgå tvangsfikseringen Hvad udløste tvangsfikseringen (var der en tydelig årsag til tvangsfikseringen, hvad skete lige før tvangsfikseringen, hvordan var interaktionen mellem patienten, medpatienter og personalet, hvilken observationsgrad var iværksat) Hvornår blev tvangsfikseringen iværksat (beskriv også kort beslutningsprocessen om at iværksætte tvangsfikseringen) Hvordan blev tvangsfikseringen gennemført, herunder kommunikationen mellem personalet og mellem personalet og patienten Hvordan blev patienten vurderet under tvangsfikseringen Hvornår ophørte tvangsfikseringen (beskriv også kort beslutningsprocessen om at ophøre tvangsfikseringen) 11

13 Skete der skader på patienten, medpatienter eller personale Hvad fortalte patienten ved eftersamtalen Andet af betydning 12

14 Bilag 2. Review af tvangsfikseringsepisode (RTE-beskrivelse) Resumé af tvangsfikseringsforløbet (før, under, efter) Resumé af analysen Handlingsplan a. Konkrete mål for indsatsen, herunder hvilken effekt der ønskes (hvad er det vi vil opnå?) b. Hvilke tiltag der skal gennemføres (hvad skal der gøres?) c. Hvornår skal det iværksættes d. Hvornår forventes det afsluttet e. Afledte risici ved iværksættelse af handlingsplanen f. Overvågning af målopfyldelse (monitorering) g. Ansvarlig for gennemførelse h. Ansvarlig for opfølgning 13

Faglig ledelse og organisering

Faglig ledelse og organisering Faglig ledelse og organisering National konference om nedbringelse af tvang i psykiatrien Den 9. marts 2015 Ph.d. studerende/oversgpl. Jesper Bak Psykiatrisk Center Sct. Hans Hvis man ønsker at nedbringe

Læs mere

Forebyggelse af tvang

Forebyggelse af tvang Psykiatrisk Center Sct. Hans Forebyggelse af tvang Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 481 Offentligt Høring i Sundheds- og Ældreudvalget Den 26. september 2017 Forskningsleder Jesper

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Håndtering af konflikter i psykiatrien

Håndtering af konflikter i psykiatrien Psykiatrisk Center Sct. Hans Håndtering af konflikter i psykiatrien Konference om retspsykiatri Den 27. november 2017 Forskningsleder Jesper Bak Enheden for Klinisk Psykiatrisk Sundheds- og Sygeplejeforskning

Læs mere

Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15 Selvevaluering af projektdeltagelse Region Hovedstaden

Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15 Selvevaluering af projektdeltagelse Region Hovedstaden Nedbringelse af tvang i psykiatrien 2012-15 Selvevaluering af projektdeltagelse Region Hovedstaden CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet

Læs mere

Tvangsfikseringer hvilke forhold og interventioner modvirker tvangsfikseringer

Tvangsfikseringer hvilke forhold og interventioner modvirker tvangsfikseringer Tvangsfikseringer hvilke forhold og interventioner modvirker tvangsfikseringer Mechanical restraint preventive factors in theory and practice Netværk for Dansk Psykiatrisk Sygeplejeforskning Den 7. oktober

Læs mere

Handleplan for nedbringelse af tvang

Handleplan for nedbringelse af tvang Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni

Læs mere

Relationer og deeskalering

Relationer og deeskalering Relationer og deeskalering i Psykiatrien Region Sjælland Psykiatriens koncept til forebyggelse og håndtering af konflikter frem mod år 2020 Foto: Gert Ellegaard Hanne Sveistrup Demant, vicedirektør, (t.v.).

Læs mere

Tvang - baggrund og evidens

Tvang - baggrund og evidens PAKKE FOR TVANG Tvang - baggrund og evidens Indledning Projekt Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obelske Familiefond og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Projektet

Læs mere

Redegørelse til Regeringens udvalg om Psykiatri Anvendelse af tvang og magt

Redegørelse til Regeringens udvalg om Psykiatri Anvendelse af tvang og magt Psykiatrisk Center Sct. Hans - Marts 2013 Redegørelse til Regeringens udvalg om Psykiatri Anvendelse af tvang og magt Har vi brug for en national strategi hvis vi vil reducere/eliminerer anvendelsen af

Læs mere

Reduktion i anvendelsen af fysiske tvangsforanstaltninger organisatorisk spørgeskema.

Reduktion i anvendelsen af fysiske tvangsforanstaltninger organisatorisk spørgeskema. Reduktion i anvendelsen af fysiske tvangsforanstaltninger organisatorisk spørgeskema. Information angående administration og anvendelse af spørgeskemaet: Forskning og evalueringer viser, at det virker

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Ad punkt 2. Afdelingens organisation mv.

Ad punkt 2. Afdelingens organisation mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. februar 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 8. december 2004 af Psykiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital. I rapporten tilkendegav jeg at jeg afventede

Læs mere

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt

Læs mere

Workshop 4 Kulturforandring

Workshop 4 Kulturforandring Workshop 4 Kulturforandring v/projektleder Helle Høgh CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Marts 2015 1 Vi løser ikke problemer ved at bruge de tænkemåder, der skabte dem. Vi må lære

Læs mere

Rikke Laulund Schultz. Vibeke Rischel. Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30. Vilje Udførelse Ideer

Rikke Laulund Schultz. Vibeke Rischel. Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30. Vilje Udførelse Ideer Rikke Laulund Schultz Medlem af faglig følgegruppe Dansk Psykiatrisk Selskab Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30 Vilje Udførelse

Læs mere

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Ved Mette Meldgaard Beckermann og Vibe Siegfried 1 Program Præsentation Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2012-13 71 Alm.del Bilag 91 Offentligt RISIKOVURDERINGER PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tine Wøbbe, ledende psykolog, afd. R, Psykiatrisk Center Sct Hans Retspsykiatrisk

Læs mere

Satspuljeopslag: Forsøg med bæltefri afdelinger. Forsøg med bæltefri afdelinger i psykiatrien

Satspuljeopslag: Forsøg med bæltefri afdelinger. Forsøg med bæltefri afdelinger i psykiatrien Satspuljeopslag: Forsøg med bæltefri afdelinger Som led i satspuljeaftalen på psykiatriområdet 2014-2017 er der afsat 73,6 1 mio. kroner til satspuljeprojektet Forsøg med bæltefri/tvangsfri afdelinger.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Kære medarbejdere, beboere og pårørende Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Solvejg Kristensen Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed. www.regionmidtjylland.dk

Solvejg Kristensen Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed. www.regionmidtjylland.dk Audit i patientsikkerhedsarbejdet i psykiatrien Solvejg Kristensen Enhed for Klinisk Kvalitet og Patientsikkerhed www.regionmidtjylland.dk Organisering af PS arbejdet Psykiatrien i Region Midtjylland Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Kvalitetsudvikling i psykiatrien med fokus på tvang. VIS konference Vejle d. 11/ Afd.spl. Dorthe Møllegaard og overlæge Hans Henrik Hoff

Kvalitetsudvikling i psykiatrien med fokus på tvang. VIS konference Vejle d. 11/ Afd.spl. Dorthe Møllegaard og overlæge Hans Henrik Hoff Kvalitetsudvikling i psykiatrien med fokus på tvang VIS konference Vejle d. 11/2-2010 Afd.spl. Dorthe Møllegaard og overlæge Hans Henrik Hoff Gennembrudsmetoden introduktion til metode og information om

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 21. december 2004

Sundhedsstyrelsen 21. december 2004 Sundhedsstyrelsen 21. december 2004 Vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

Psykiatrisk sygepleje

Psykiatrisk sygepleje FORSKNINGSKONFERENCE Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning Program 9:30-10:00 Registrering og kaffe 10:00-10:05 Velkomst ved sygeplejefaglig direktør, Ole Ryttov, Psykiatrien,

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

DEESKALERINGSPROJEKT i region Sjælland

DEESKALERINGSPROJEKT i region Sjælland DEESKALERINGSPROJEKT i region Sjælland Forebyggelse af Vold og Tvang - deeskalering Lene Lauge Berring 27. november 2014 1 VOLD TVANG DEESKALERING Vold Tvang Deeskalering Videnskabeligt udgangspunkt Tvang

Læs mere

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015 Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER 2 INDLEDNING Forebyggelse og håndtering af konflikter samt vold og trusler

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1

FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 31. maj 2006 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 24. januar 2006 af Psykiatrisk Afdeling Herning. I rapporten anmodede jeg afdelingsledelsen om nærmere oplysninger

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2014. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2014. Psykiatrisk Center Nordsjælland. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2014 Psykiatrisk Center Nordsjælland Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og indsatsområder, som PC Nordsjælland

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Psykiatri Psykiatrisk Center Glostrup Sikker Psykiatri hvordan arbejder vi med nedbringelses af bæltefikseringer

Psykiatri Psykiatrisk Center Glostrup Sikker Psykiatri hvordan arbejder vi med nedbringelses af bæltefikseringer Psykiatrisk Center Glostrup Sikker Psykiatri hvordan arbejder vi med nedbringelses af bæltefikseringer Afdelingssygeplejerske på afsnit 181, Psykiatrisk Center Glostrup, Mie Kaiser Reuven 1 Psykiatrisk

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune Årsrapport 2012 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Herning Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Konklusion 3 2 Baggrund 3 3 Resultater 3 3.1 Generelt 3 3.2 Antal rapporterede hændelser 4 3.3 Alvorlighedsgraden

Læs mere

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold.

Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold. Lavpraktisk systematisk forebyggelse af vold. I en klinisk hverdag i Psykiatrisk Afdeling Middelfart Elisabeth Winkler Pedersen - 2014 1 Udgangspunktet: Et samarbejde mellem 3 sygeplejestuderende på modul

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

DSKS Årsmøde Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus

DSKS Årsmøde Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus DSKS Årsmøde Kan effekten af akkreditering måles og hvordan? Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med. Holbæk Sygehus Overlægeforeningens kritik Erik Kristensen, sidste årsberetning Overlægeforeningen

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 3 Emne: Afrapportering om anvendelse af tvang i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget

Læs mere

Andelen af personer som tvangsfikseres skal være halveret i 2020, og den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidigt reduceres.

Andelen af personer som tvangsfikseres skal være halveret i 2020, og den samlede anvendelse af tvang i psykiatrien skal samtidigt reduceres. SKABELON Partnerskabsaftale Baggrund Regeringen har indgået finanslovsaftale med Venstre og De Konservative for 2014. Det fremgår af finanslovaftalen, at Der afsættes 50 mio. kr. årligt fra 2014 til at

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

CARL HOLST (V) LEN BOWERS PÁLL MATTHÍASSON IAN DAWE NATIONAL KONFERENCE OM NEDBRINGELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 9. 10. MARTS 2015 I NYBORG

CARL HOLST (V) LEN BOWERS PÁLL MATTHÍASSON IAN DAWE NATIONAL KONFERENCE OM NEDBRINGELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 9. 10. MARTS 2015 I NYBORG NATIONAL KONFERENCE OM NEDBRINGELSE AF TVANG I PSYKIATRIEN 9. 10. MARTS 2015 I NYBORG Velkommen! Velkommen! KEYSPEAKERS LEN BOWERS IAN DAWE PÁLL MATTHÍASSON CARL HOLST (V) Professor i psykiatri, Professor

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 02-12-2013 Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 07-11-2013 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. CDH's lokale retningslinje for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. CDH's lokale retningslinje for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område CDH's lokale retningslinje for arbejdet med utilsigtede hændelser (UTH) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

REDSKABSKATALOG FOR SELVMORDSFOREBYGGELSE

REDSKABSKATALOG FOR SELVMORDSFOREBYGGELSE REDSKABSKATALOG FOR SELVMORDSFOREBYGGELSE Indledning Indsatsen omkring selvmordsforebyggelse adskiller sig fra de tre tidligere kliniske indsatser i Sikker Psykiatri, idet der ikke indledningsvist præsenteres

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE

FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS SYGEPLEJERSKE Oplæg f o r t i l l i d s r e p r æ s e n t a r e r, D a n s k S y g e p l e j e r å d, k r e d s N o r d j y l l a n d 2 3. 1 1. 1 5 L i s b e t h U h r e n

Læs mere

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejehjemmet Ryetbo Engstedet 1 3500 Værløse

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejehjemmet Ryetbo Engstedet 1 3500 Værløse Furesø Kommune Ældreområdet Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Engstedet 1 3500 Værløse Tilsynsbesøg den 12. maj 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål og metode for at gennemføre

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 10-10-2013 Sygehus Sønderjylland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 17-05-2013 Gyldig til: 11-07-2016 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016

Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016 Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016 Kvalitetsudvikling i Psykiatrien Særlige fokus områder Medicinering (særlig antipsykotisk medicin) Somatiske sygdomme hos psykiatriske

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende

DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE. kend ansvarsforholdene som medicinstuderende DELEGATION & REGLER VIKAR FOR LÆGE kend ansvarsforholdene som medicinstuderende VIKAR FOR LÆGE Når du som medicinstuderende arbejder som vikar for en læge, er det vigtig, at du er opmærksom på, hvordan

Læs mere

3*2007. Kvalitetsarbejde på Bispebjerg - frem mod en ny akkreditering april 2008. B i s p e B j e r g H o s p i t a l. Visuel analogskala

3*2007. Kvalitetsarbejde på Bispebjerg - frem mod en ny akkreditering april 2008. B i s p e B j e r g H o s p i t a l. Visuel analogskala 3*200 B i s p e B j e r g H o s p i t a l Kvalitetsarbejde på Bispebjerg - frem mod en ny akkreditering april 2008 Visuel analogskala Ingen Let Moderat Middelsvær Svær smerter 1 2 3 4 5 6 8 5 lokale Nu

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Vejlefjord Rehabiliteringscenter A/S

Vejlefjord Rehabiliteringscenter A/S Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-07-2014 Vejlefjord Rehabiliteringscenter A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 06-03-2014 Gyldig til: 30-04-2017

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

En ny måde at håndtere konflikter på

En ny måde at håndtere konflikter på En ny måde at håndtere konflikter på Psykiatrien har fået en ny måde at håndtere konfliktfyldt adfærd på. Safewards, som er en engelsk model, forebygger brug af kontrollerende handlinger, f.eks. tvangsfiksering,

Læs mere

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens

Kompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.

Læs mere

Psykiatri. Januar 2013. Virksomhedsplan 2013 RECOVERY FORBEDRINGSKULTUR SAMMENHÆNGENDE OG SIKRE PATIENTFORLØB BØRN I PSYKIATRIEN DIALOG OG SAMARBEJDE

Psykiatri. Januar 2013. Virksomhedsplan 2013 RECOVERY FORBEDRINGSKULTUR SAMMENHÆNGENDE OG SIKRE PATIENTFORLØB BØRN I PSYKIATRIEN DIALOG OG SAMARBEJDE Januar 2013 Psykiatri Virksomhedsplan 2013 RECOVERY FORBEDRINGSKULTUR SAMMENHÆNGENDE OG SIKRE PATIENTFORLØB BØRN I PSYKIATRIEN DIALOG OG SAMARBEJDE Grafisk design: RegionH Design Foto: Phillip Drago Jørgensen

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011

Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 Inspektion af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Hillerød den 3. november 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00363-17/PH 2/9 Indholdsfortegnelse Ad 5.4. Behandlingsplaner... 3 Ad 5.7. Aflåsning, forholdene for

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle Psykiatrien i Region Syddanmark Besøgsdato 17-09-2015. Særdeles god

Inspektorrapport. Temaer. Psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle Psykiatrien i Region Syddanmark Besøgsdato 17-09-2015. Særdeles god Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002130 Afdelingsnavn Psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle Hospitalsnavn Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere