Bilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 system og anvendelse DEFACTUM
|
|
|
- Erik Karlsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DEFACTUM Oluf Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel [email protected] Bilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 system og anvendelse
2 Side 1 af 6 Indhold 1 Opbygning af MoEva Fælles forløbsbeskrivelse Indsatsbeskrivelse Evaluering Dataudtræk på fire niveauer... 5
3 Side 2 af 6 1 Opbygning af MoEva 2.0 MoEva 2.0 er opbygget med stor fleksibilitet på kommune- og indsatsniveau. MoEva 2.0 består af en lille obligatorisk kernedel, som anvendes i alle kommuner til alle indsatser. Kerne Moeva omfatter Short Form Health Survey (SF12), der måler helbredstilstand, Patient Activation Measure (PAM), som måler involvering i egen helbredssituation samt baggrundsoplysninger. Der kan for en kommune eller en indsats desuden tilvælges et eller flere spørgsmålsbatterier vedr. Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) baseret på 'Hvordan har du det? sundhedsprofilen. Foruden disse KRAM tilvalg er det muligt at tilvælge en række andre spørgsmål som også indgår i HHDD: Vægtoplysninger (herunder højde og taljemål), søvn, MDI/depression, ensomhed og stress/pss. Spørgebatterierne Følelse af sammenhæng (Sense of Coherence - SOC) og Trivselsindeks WHO-5 kan tilvælges foruden en række tests (Borg 15 konditest på cykel, 6 minutters gangtest, rejse-sætte sig test, lungefunktionstest samt blodprøver og fedtmasse). Vi forpligter os til at holde os opdateret og sørger for at integrere nationale indikatorer. Udviklingen sker i samarbejde med styregruppen. Figur 1. Opbygning af MoEva 2.0 Øvrige tilvalg Følelse af sammenhæng Stress Ensomhed WHO5 Forsknings- og Forsknings- og Egne Forsknings- indikatorer og Forsknings- og Søvn MDI Kost Rygning KRAM tilvalg Alkohol Motion Tests Vægt Kerne MoEva Involvering i eget helbred (PAM) SF-12 Baggrundsoplysninger
4 Side 3 af 6 2 Fælles forløbsbeskrivelse Besvarelserne er en integreret del af borgernes/patienternes forløb, og PRO spørgeskemaerne udfyldes tre gange i forløbet henholdsvis før, efter og i forbindelse med opfølgning. Borgeren/patienten kan afgive sine svar på nettet. På baggrund af besvarelserne genererer MoEva 2.0 en 'Borgerprofil', der kan udleveres til borgeren/patienten og indgår som samarbejdsredskab i samtalerne mellem borger/patient og sundhedsprofessionel. Figur 2 Fælles forløbsbeskrivelse
5 Side 4 af 6 3 Indsatsbeskrivelse Det er afgørende at have kendskab til, hvilke indsatser den enkelte borger har fået tilbudt og deltage i i forhold til at vurdere virkningen af indsatsen med MoEva 2.0 og i forhold til at kunne sammenligne data på tværs af enheder kommuner og hospitaler. Indsatsen beskrives af de deltagende kommuner og hospitalsafdelinger via et tjek-boks system på følgende punkter Forløb - varighed og hyppighed Diagnose Sundhedspædagogisk tilgang Teori Træning Rådgivning Vejledning (kendetegn) Workshops Digitale elementer Pårørende Undervisere antal, faglighed mm herunder også erfarne patienter og peers Sprog/ Tolkning Holdstørrelse hold/individuelt forløb Opstart og afslutning Desuden skal kommunerne/hospitalerne have en minimums prosabeskrivelse af indsatsen i systemet. 4 Evaluering Borgerens evaluering af forløbet skal tage udgangspunkt i de mål, som borger, medarbejder og ledelse har opstillet for indsatsen. Evalueringen opdeles overordnet i tilfredshed/oplevelse samt udbytte/opfyldelse af mål. Tilfredshed med underviser, tilrettelæggelse og forløb Oplevelse af målopfyldelse, inddragelse og indflydelse Oplevelse af samarbejde med personalet og understøttelse af autonom motivation. Denne indgår ikke i initielt i MoEva 2.0, men skal prioriteres i styreguppen.
6 Side 5 af 6 5 Dataudtræk på fire niveauer De sundhedsprofessionelle kan tilgå besvarelserne via MoEva 2.0s rapporteringsmodul, hvorfra det er muligt at hente dataudtræk på fireniveauer, når systemet er fuldt udviklet. På niveau 1 genereres en 'Borgerprofilen', hvor borger og medarbejder kan følge den enkelte borgers forløb og udvikling. På niveau 2 genereres en 'Hold/diagnose/indsats profil', som kan give viden til lokal kvalitetsudvikling. På næste niveau dannes en 'Populationsprofil', der kan bruges som målstyring for de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter og endelig kan der trækkes en 'Befolkningsprofil', hvor data sammenholdes med data fra sundhedsprofilen Hvordan har du det? så det er muligt at sammenligne resultaterne med baggrundsbefolkningen og målgruppen på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Dataudtræk på aggregeret niveau giver mulighed for at arbejde med fælles mål/indikatorer på tværs herunder muligheder for benchmark og sammenligninger på tværs. I første omgang prioriteres rapportering på niveau 1 og 2, mens niveau 3 og 4 skal konkretiseres og prioriteres i styregruppen. Figur 3. Dataudtræk på fireniveauer
MoEva 2.0. Praksis- og systemmanual. DEFACTUM Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning. Første version, maj 2019
MoEva 2.0 Praksis- og systemmanual Første version, maj 2019 DEFACTUM Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning Indholdsfortegnelse Del I Praksismanual... 4 1. Baggrund... 4 2. Opbygning af MoEva 2.0...
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
BORGERNES KENDSKAB, HOLDNINGER OG ERFARINGER MED SUNDHEDS-IT Pernille Bertelsen, DaCHI, Aalborg Universitet
BORGERNES KENDSKAB, HOLDNINGER OG ERFARINGER MED SUNDHEDS-IT 2017 Pernille Bertelsen, DaCHI, Aalborg Universitet Om undersøgelsen National undersøgelsen opfølgning på 2013 og 2015 + nye spørgsmål Borgere
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15
Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse
Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering
Værktøjer til monitorering, kvalitetsudvikling og evaluering af patientuddannelser Kirsten Vinther-Jensen Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk MOEVA Monitorering og evaluering af
Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato:
Bilagsnotat Notat til sagen: Politikkontrol Forløbsprogrammer for borgere m. sygdom Se næste side. Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Beskæftigelse og Sundhed
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af
SUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Lærings- og mestringsuddannelse
Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling
Digital genoptræning til motivering og involvering af patienten i egen behandling
Digital genoptræning til motivering og involvering af patienten i egen behandling Lektor, ph.d., projektleder Carsten Jensen, Ortopædkir. afd., Kolding sygehus Udfordringer Formål Kvalitet Involvering
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
AGENDA. 1) Baggrund hvorfor fase 2 hjerterehabilitering i kommunerne?
AGENDA 1) Baggrund hvorfor fase 2 hjerterehabilitering i kommunerne? 2) HjerteKomMidt en kommunal database 3) Fase 2 hjerterehabilitering i kommunen konkrete erfaringer fra Randers Kommune 07-10-2019 1
Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen
Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen [email protected] Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig
Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet
Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund
Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen
Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen ([email protected]) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring
Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Region Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Bedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
SUNDHEDSSCREENING, KOMMUNIKATION & PLANLÆGNING
, KOMMUNIKATION & PLANLÆGNING INDHOLD INTRODUKTION KORT OM LIFE-MANAGER DIALOG OG SPØRGSMÅL INTRODUKTION FRA MEDARBEJDER TIL BORGERRETTET FOREBYGGELSE KORT OM LIFE-MANAGER FRIVILLIGE FAMILIE, VENNER &
reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Samtaler Individuelt/grupper/klasse. Samtale med barn og forældre individuelt Samtale Individuel/gruppe/klasse
Indskoling Mellemgruppe Udskoling Klassetrin 0 0 1 Fleksibelt servicetilbud i skolesundhedstjenesten i Aalborg kommune skoleåret 2011-2012 Undersøgelser/screeninger og sundhedspædagogiske aktiviteter Orientering
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Brugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen
Flerstrenget forebyggelse af ondt i ryggen et interventionsprojekt blandt SOSU er i ældreplejen Præsenteret af forsker Charlotte Diana Nørregaard Rasmussen Kollegaer: Marie Birk Jørgensen, Andreas Holtermann,
Dette dokument indeholder beskrivelse af inddata- og uddatamodulet i HjerteKomMidt.
DEFACTUM Regionshuset Aarhus Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N www.defactum.dk Dette dokument indeholder beskrivelse af inddata- og uddatamodulet i HjerteKomMidt. Dato 29.08.2019 Hanne Søndergaard Tlf.
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandard 2016
Forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard forebyggende hjemmebesøg Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for forebyggende hjemmebesøg i Faaborg-Midtfyn Kommune
Sundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
