MoEva 2.0. Praksis- og systemmanual. DEFACTUM Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning. Første version, maj 2019

Transkript

1 MoEva 2.0 Praksis- og systemmanual Første version, maj 2019 DEFACTUM Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning

2 Indholdsfortegnelse Del I Praksismanual Baggrund Opbygning af MoEva Forløb understøttet af MoEva Uddata Borger PROfilen Del II Systemmanual faktor-login i e-monitorering Borger-login med NemID Tildeling af roller og rettigheder Oprettelse af brugere Deaktivere brugere Oprettelse af forløb Oprettelse af en borger og tilknytning til forløb Afslutning af et forløb Borgeroverblik MoEva-data Mailingliste Dokumenter Genvejstaster Jura Bilagsliste Bilag 1: Helbred og trivsel (SF-12) Bilag 2: PAM Bilag 3: Baggrundsoplysninger Bilag 4: Evaluering Bilag 5: Rygning Bilag 6: Kost Bilag 7: Alkohol Side 2

3 Bilag 8: Motion Bilag 9: Stress Bilag 10: Søvn Bilag 11: Depression Bilag 12: Følelse af sammenhæng Bilag 13: Trivsel WHO Bilag 14: Ensomhed Bilag 15: Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab Bilag 16: Lungefunktion (CAT) Bilag 17: 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (Brugerskema) Bilag 18: Lungefunktionstest (Brugerskema) Bilag 19: Fedtmasse inkl. fedtprocent (Brugerskema) Bilag 20: Vægt, højde og taljemål (Brugerskema) Bilag 21: Borg15-konditest på cykel/rpe-test (Brugerskema) Bilag 22: Blodprøvesvar (Brugerskema) Bilag 23: 6-minutters-gangtest (Brugerskema) Bilag 24: Afslutningsskema (Brugerskema) Side 3

4 Del I Praksismanual 1. Baggrund Kommunerne har store opgaver på sundhedsområdet, og der kommer flere og flere. Der er stort behov for at undersøge indhold, tilrettelæggelse og målgruppe for indsatserne og potentielt forskningsmæssigt at sige noget om virkning/effekt. Sundhedsstyrelsen skriver i sine anbefalinger for kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, at sundhedstilbuddene løbende bør monitoreres med henblik på løbende kvalitetsudvikling: "Det anbefales at forebyggelsestilbud dokumenteres og monitoreres systematisk, således at det kan evalueres og sammenholdes med relevante kliniske parametre med henblik på løbende forbedringer, herunder at få viden om, hvorvidt de rette borgere tilbydes den rette rehabilitering, samt om de gennemfører." Monitorering bør omfatte både den borgeroplevede, den faglige og den organisatoriske kvalitet. 1 Monitorering og evaluering af kommunale sundhedsindsatser har været på dagsordenen siden strukturreformen, og DEFACTUM har i samarbejde med en række kommuner været igennem et længere udviklingsarbejde i forhold til løbende at følge indsatserne. Udfordringen er at finde en smidig model, der på borgerniveau kan understøtte samarbejdet mellem borgere og frontpersonalet i den enkelte borgers forløb og på aggregeret niveau kan anvendes til såvel kvalitetsudvikling som forskning uden at belaste borgere og fontmedarbejdere med meropgaver. MoEva har de seneste ti år været anvendt til monitorering og evaluering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i kommuner og på hospitalsenheder. Det er erfaringen, at databasen primært har været anvendt til kvalitetsudvikling lokalt. Grundet opbygningen af MoEva med et meget omfattende spørgebatteri har det været vanskeligt at opnå god datakvalitet og dermed ikke muligt at igangsætte forskningsprojekter. Det har længe været et ønske at optimere MoEva. I 2017 indledtes en samskabelsesproces mellem kommunal- og hospitalsansatte ledere og 1 Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, Side 4

5 medarbejdere og forskere fra DEFACTUM med henblik på at udvikle et nyt digitalt spørgeskema MoEva 2.0. Parallelt med det systemmæssige udviklingsarbejde har samarbejdspartnerne udviklet en ny praksis for ensartet dataindsamling i kommunerne, der skal medvirke til at sikre gode data. MoEva 2.0 er unikt i Danmark, da det for første gang giver mulighed for på tværs af enheder kommuner og hospitaler at sammenligne generiske data. Der er potentiale for benchmarking og kvalitetsudvikling på tværs og sammenligning med sundhedsprofilen Hvordan har du det? for region og kommuner. MoEva 2.0 er et generisk monitorerings- og evalueringsværktøj og kan anvendes på tværs af forskellige sundhedsudfordringer og sygdomsområder. MoEva 2.0 har et borgerperspektiv og skal kunne følge borgerne med de individuelle og multifacetterede behov, de har. Det vil eksempelvis sige, at de livskvalitets- eller mestringsspørgsmål, der stilles til borgerne, er uafhængige af borgerens sygdom, men af en generel karakter, som alle kan svare på. Borgerne er eksperter i deres eget liv og helbred; en viden, vi som sundhedsprofessionelle med fordel kan blive bedre til at gøre brug af. Det kræver, at vi bevæger os mod en kultur, hvor vi er endnu bedre til at lytte til den enkelte, og hvor vi ser borgeren/patienten som en aktiv partner, når der skal tages vigtige beslutninger om behandling og forløb. MoEva 2.0 er derfor også designet til at understøtte systematisk inddragelse af borgerens selvrapporterede oplysninger. Vi står ved en skillevej i kravet om monitorering i kommunerne, og mange aktører begynder at rykke på opgaven. Det handler om at finde den rigtige model. MoEva 2.0 er et bud. Læsevejledning Denne brugermanual beskriver, hvordan MoEva 2.0 kan anvendes som monitoreringsog evalueringsværktøj. Del I: Praksismanual beskriver, hvordan systemet er opbygget, hvad det indeholder aktuelt, og hvordan det understøtter sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Del II: Systemmanual guider frontmedarbejdere igennem de enkelte aktiviteter i systemet skridt for skridt med oprettelse af forløb og borgere, udsendelse af spørgeskemaer og udtræk af data. Er der spørgsmål, som denne vejledning ikke kan besvare, kan du kontakte DEFACTUM på mail: moeva@rm.dk Side 5

6 2. Opbygning af MoEva 2.0 MoEva 2.0 er et fleksibelt, generisk spørgeskemaværktøj, som består af en obligatorisk kernedel, der stilles til alle borgere/patienter i sundhedstilbud. Tilvalgsspørgsmål vælges efter behov for hver forløbstype. I forsknings- og udviklingsprojekter kan der suppleres med selvvalgte indikatorer ud over kerne-moeva. Figur 1 Opbygning af MoEva 2.0 Side 6

7 MoEva 2.0 indeholder Borger/Patient Rapporterede Oplysninger (PRO), administrative data og testresultater, som medarbejderne udfylder. Nedenstående oversigt over spørgeskemaerne viser, hvem der skal udfylde hvilke spørgebatterier, hvad de indeholder, og hvor mange items hvert skema har. Tabel 1 Oversigt over spørgeskemaer i MoEva 2.0 Hvem Område Spørgebatterier Beskrivelse Antal spørgsmål PROdata Kerne- Short Form 12 (SF-12) Helbredsrelateret livskvalitet 12 MoEva Patient Activation Measure Involvering i eget helbred 13 (PAM) Baggrundsoplysninger Sociale forhold 7 Evaluering Evaluering af forløbet 8 KRAM- Kost Kostvaner 8-27 tilvalg Rygning Rygevaner 1-10 Alkohol Alkoholvaner Motion Bevægelse i dagligdagen 12 Øvrige Søvn Søvnvaner 7 tilvalg Major Depression Inventori Depression 12 (MDI) Test Three-Item Loneliness Ensomhed 3 Scale (T-ILS) Stress Dagligdagens stress 10 Sense of coherence (SOC) De tre spørgsmål bygger på Aron 3 Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng WHO-5 Trivselsindeks 5 Vægt, højde, taljemål og 4 uønsket vægttab Lungefunktion (CAT) 8 Brugerrapporterede data Kerne- MoEva Øvrige tilvalg Personskema-baseline Henvist fra hvor, primær henvisningsdiagnose, diagnosticerede kroniske sygdomme, dato for afklarende samtale og ønske til deltagelse i forløbstype 5 Vægt, højde, taljemål og 4 uønsket vægttab Borg15-konditest på cykel Konditest på cykel 3 (Borg15) 6-minutters-gangtest 6-minutters-gangtest 6 (GANG) Rejse-sætte-sig-test (RSS) 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test 3 Lungefunktion inkl. MRC Lungefunktion inkl. MRC og CAT 7 Blodprøvesvar (HbA1c) 1 Fedtmasse 3 Side 7

8 3. Forløb understøttet af MoEva Borgernes/patienterne selvrapporterede oplysninger er en integreret del af indsatsen, og PRO-spørgeskemaerne udfyldes som minimum tre gange i forløbet, henholdsvis før opstart på et forløb, efter afslutning på et forløb og i forbindelse med opfølgning. Hvis der er planlagt opfølgning på et forløb ud over de obligatoriske, vil borgeren skulle udfylde PRO-spørgeskemaerne her også. Dog udfyldes baggrundsoplysninger kun ved opstart og evalueringsspørgsmål kun ved afslutning på et forløb. Borgeren kan besvare spørgeskemaerne digitalt eller i papirformat. I de tilfælde, hvor borgeren udfylder spørgeskemaerne på papir, indtastes besvarelsen i MoEva af en medarbejder umiddelbart efter, for at svarene kan danne den individuelle Borger PROfil i systemet til brug for den afklarende samtale. Borger PROfilen implementeres i 2. kvartal af Nedenstående figur illustrerer borgerens forløb i et flow og viser, hvordan MoEva understøtter det. Der vil i figur 3, figur 4 og figur 5 være eksempler på flowet for opgaver hos de sundhedsprofessionelle og de systemhandlinger, som sker som følge heraf. Figur 2 Forløb understøttet af MoEva Side 8

9 Figur 3 Fastsættelse af forløb uden ændringer Ved modtagelse af en henvisning om et specifikt forløb, eksempelvis et KOL-forløb, eller ved henvendelse fra en borger, der specifikt efterspørger eksempelvis et KOLtilbud, registreres han/hun i MoEva, og der foretages en for-visitation telefonisk eller administrativt. Ved for-visitationen vurderer sundhedsmedarbejderen borgerens behov for indsats og knytter borgeren til et KOL-forløb. Så snart der trykkes "Tilknyt forløb", opsættes spørgeskemaerne, hvorefter borgeren vil fremgå af mailinglisten. Sundhedspersonalet sender herefter borgeren et link til e-monitorering, hvor der vil være åbent for besvarelse af baselineskemaer indtil opstart på forløbstypen. Når borgeren har besvaret de tilknyttede spørgebatterier, genereres en Borger PROfil, der indgår i den afklarende samtale. Hvis det til den afklarende samtale endeligt besluttes, at borgeren skal følge den allerede tilknyttede forløbstype (KOL), påbegyndes forløbet, når det er muligt. Hvis det på baggrund af henvisningen/henvendelsen ikke er muligt at vurdere, hvilke forløb borgeren skal tilknyttes, tilknyt da kerne-moeva, og send derefter et link til e- Monitorering, hvor kerne-moeva-spørgsmål vil være tilknyttet. Side 9

10 I perioden med følgeforskning ( ) indhentes et mundtligt samtykke til deltagelse i forbindelse med for-visitation. Figur 4 Skift af forløb efter afklarende samtale Ved modtagelse af en henvisning/ved henvendelse af en borger registreres han/hun i MoEva, og der foretages en for-visitation telefonisk eller administrativt. Ved forvisitationen vurderer sundhedsmedarbejderen borgerens behov for indsats og knytter borgeren til et forløb. Så snart der trykkes "Tilknyt forløb", opsættes spørgeskemaerne, hvorefter borgeren vil fremgå af mailinglisten. Sundhedspersonalet sender herefter borgeren et link til e-monitorering, der vil være åbent indtil opstart på forløbstypen. Når borgeren har besvaret de tilknyttede spørgebatterier, genereres en Borger PROfil, der indgår i den afklarende samtale. Ved den afklarende samtale træffer borgeren og sundhedsmedarbejdere i fællesskab beslutning om, hvilket sundhedstilbud borgeren skal i gang med, om borgeren Side 10

11 eventuelt skal henvises til andre kommunale tilbud eller afsluttes med information om, hvor han/hun kan opsøge mere viden, få adgang til træningsfaciliteter mv. Hvis det besluttes, at borgeren skal følge et andet forløb end forventet (i ovenstående tilfælde et stress-forløb i stedet for KOL-forløbet), skal der sendes et link med de spørgebatterier, det nyvalgte forløb har tilknyttet, fraset de spørgeskemaer, der eventuelt allerede er besvaret (i eksemplet stress og søvn). Dette styres af systemet, på baggrund af de forløbstyper kommunen har etableret. De spørgeskemaer, som borgeren har besvaret ved den første udsendelse, men som ikke indgår i det andet forløb, vil blive fjernet fra visningen i overblikket, så det kun er spørgeskemaerne på det aktuelle forløb, som bliver vist. Baseline-spørgeskemaerne lukker på datoen for opstart af forløb. Figur 5 Forløb i forlængelse af hinanden Side 11

12 I de situationer, hvor borgeren starter et nyt forløb inden for 30 dage efter afslutning af en indsats, anvendes udfyldte afslutningsskemaer, der er magen til skemaerne i den nye forløbstype, som baseline for det nye forløb. I ovenstående tilfælde betyder det dermed, at borgeren ved baseline til stressforløbet kun vil skulle udfylde stress- og søvnskemaet, da de øvrige skemaer overføres fra KOL-forløbet. Yderligere betyder forløb i forlængelse af hinanden også, at etårsopfølgningsskemaerne IKKE bliver udsendt på det første forløb, men først på det efterfølgende. Afsluttende og opfølgende målinger 14 dage før borgeren afslutter forløbet, dukker borgeren op på mailinglisten, så der kan udsendes et link med kerne-moeva og eventuelle tilvalg samt evalueringsspørgsmål. Besvarelserne genererer nu en ny Borger PROfil, som indgår i den afsluttende sundhedssamtale. Spørgeskemaerne for afslutningsmålingen åbner for besvarelse 2 uger før målingen er fastsat til jf. forløbets varighed, som defineres under forløbstypeoprettelsen. Målingen er åben 4 uger efter det fastsatte målingstidspunkt, hvilket betyder, at den samlede åbningstid for den specifikke måling er 6 uger. Et eksempel: Et forløb er fastsat til en varighed på 26 uger. Afslutningsskemaet vil dermed åbne op efter 24 uger og lukke ned efter 30 uger. Vær her opmærksom på, at hvis forløbet udskydes eller har en længere varighed end de 26 uger eksempelvis på grund af ferier eller lignende så er der en risiko for, at afslutningsskemaet lukker, før forløbet reelt er færdigt. Såfremt dette sker, vil I på nuværende tidspunkt skulle skrive til moeva@rm.dk for at få låst de pågældende skemaer op. 12 måneder efter afslutning på forløb sendes de samme spørgebatterier til borgeren, og der dannes en ny Borger PROfil. Ved personlig kontakt i forbindelse med etårsopfølgning anvendes den opfølgende Borger PROfil i sundhedssamtalen. Hvis der ikke er en direkte opfølgning med borgeren, anvendes Borger PROfilen i den sundhedsprofessionelles opfølgning på borgeren, ligesom borgeren selv kan følge sin udvikling. Der kan lokalt tilvælges endnu en opfølgende måling per kommunal forløbstype. Det anbefales, at man lokalt udarbejder en arbejdsgangsbeskrivelse, der præciserer, hvem er har hvilke opgaver i forhold til monitorering hvornår. Side 12

13 Støtte til besvarelse For at sikre god datakvalitet laves lokalt et tilbud om støtte til udfyldelse af spørgeskemaerne. Eksempelvis beder Skanderborg Kommune borgerne om at komme i god tid før den afklarende samtale, hvis de har brug for hjælp til at besvare spørgeskemaerne. En servicesekretær guider borgerne i at tilgå e-monitorering på en af sundhedscentrets ipads og kan samtidig besvare spørgsmål om spørgeskemaerne, hvis der er behov for det. Vær opmærksom på, at borgerne skal medbringe NemID for at tilgå systemet. Side 13

14 4. Uddata Med udvikling af MoEva 2.0 ønskes dataudtræk på fire niveauer. Figur 3 Oversigt over dataudtræk På niveau 1 genereres en Borger PROfil, hvor borger og medarbejder kan følge den enkelte borgers forløb og udvikling. På niveau 2 genereres en hold-/diagnose-profil, som kan give viden til lokal kvalitetsudvikling. På næste niveau, niveau 3, dannes en populationsprofil, der kan bruges som målstyring for de sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, og endelig, på niveau 4, kan der trækkes en befolkningsprofil, hvor data sammenholdes med data fra sundhedsprofilen Hvordan har du det?, så det er muligt at sammenligne resultaterne med baggrundsbefolkningen og målgruppen på kommunalt, regionalt og nationalt niveau Borger PROfilen Det er hensigten med Borger PROfilen, at den skal integreres som et ligeværdigt supplement til de sundhedspædagogiske metoder, der allerede anvendes i de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Side 14

15 Formålet med Borger PROfilen er at understøtte systematisk og aktiv brug af borgerrapporterede oplysninger i afklarende samtaler med borgere, der deltager i kommunale sundhedstilbud. Studier viser, at aktiv brug af PRO kan højne helbredsrelateret livskvalitet, styrke patienternes muligheder for at håndtere problemer og forbedre kommunikationen mellem borger/patient og sundhedsmedarbejder. Borger PROfilen kan mediere, at beslutningsstøtte får bedre forhold, at det fælles tredje bliver ekspliciteret, og at det bliver mere tydeligt for begge parter, hvad der er borgerens perspektiv, og hvad der er den sundhedsprofessionelles perspektiv. Borger PROfilen skal understøtte de sundhedsprofessionelles feedback på borgernes egne noterede oplysninger og dermed sikre, at man er enige om, hvad den enkeltes bekymringer og problemer er, og på den måde være med til at understøtte en fælles beslutningstagning omkring målfastsættelse. Det giver bedre involvering og empowering af borgeren. Faneblade med dataudtræk er under udbygning. Side 15

16 Del II Systemmanual 1. 2-faktor-login i e-monitorering Dette afsnit henvender sig til førstegangsbrugere af e-monitorering, brugere, der skal anvende 2-faktor-login, samt brugere, der ikke har anvendt deres login til e- Monitorering i mere end seks måneder. Adgang via 2-faktor-login er etableret for at overholde gældende love og bekendtgørelser på området og dermed forbedre sikkerhedsniveauet i e-monitorering. I praksis betyder det, at brugeren skal logge ind med sin normale adgangskode samt en ekstra engangsnøgle, der sendes til brugeren via SMS. Sådan logges på e-monitorering med 2-faktor-login Gå til siden: Benyt en opdateret browser (Chrome, Firefox, Internet Explorer 9 eller nyere). Trin 1 Trin 1a: Klik på Medarbejder-login, hvis du er kommunal medarbejder og skal tilgå en borger i MoEva. Side 16

17 Trin 1b: Indtast dit brugernavn og din adgangskode, som er sendt til dig via , og tryk på Login. Trin 1c: Herefter modtager du en engangskode per SMS, som du skal anvende til dit videre login. Trin 2. Indtast den engangskode, som du netop har modtaget på SMS Bemærk: Engangskoden er ny, hver gang du logger ind. Engangskoden gælder kun i 20 minutter. Herefter skal du genindlæse linket, hvorefter der sendes en ny engangskode per SMS. Side 17

18 Trin 3. Du er nu logget ind på webportalen Bemærk: Hvis det er første gang, du logger ind på e-monitorering, eller hvis du ikke har været logget ind inden for de seneste seks måneder, vises skærmbilledet nedenfor. Du skal nu oprette en ny personlig adgangskode, som du skal bruge til at logge ind med næste gang. Side 18

19 2. Borger-login med NemID Sådan logges på e-monitorering med NemID Gå til siden: Benyt en opdateret browser (Chrome, Firefox, Internet Explorer 9 eller nyere). Når der klikkes på NemID-login, videredirigeres borgeren og får vist skærmbilledet Borgerbesvarelse. Tryk på Log ind med NemID, og log på med bruger-id og adgangskode, på samme måde som man kender fra eksempelvis Netbank. Side 19

20 3. Tildeling af roller og rettigheder (gælder kun for lokal administrator) Når du er logget ind på MoEva, vises forsiden. Her kan du læse om, hvad de forskellige menuer giver mulighed for, og se dine rettigheder. En lokal administrator har rettigheder til at arbejde med alle funktionaliteter. Det anbefales, at man lokalt udpeger tre administratorer, dels for at have et team, der kan sparre med hinanden om monitoreringsopgaven, og dels for at sikre, at der ved fravær er flere, som kan løse opgaver. Side 20

21 Rollen som lokal administrator giver rettighed til at oprette nye brugere og redigere brugerroller. Det anbefales, at man lokalt laver en procedure for oprettelse af nye brugere og beskriver, hvordan de introduceres til systemet. E-Monitorering er en fælles monitoreringsplatform for både MoEva, HjerteKomMidt og forskningsprojektet Kommunal hjerterehabilitering. I tabel 2 kan du se, hvad de specifikke adgange giver tilladelse til, afhængig af hvilke databaser den enkelte kommune er tilknyttet. Tabel 2: Rollebeskrivelse Tilladelse Lokal Bruger Data- Leder Super- administrator analyse bruger Se brugere X X X X Oprette og redigere brugere X Se forløbstyper X X X X X Oprette og redigere forløbstyper X X Se, redigere og oprette borgere X X X X Se velkomstside X X X X X Udskrive blanke skemaer X X X Indtaste PRO/papirskemaer X X X X Adgang til mailingliste X X X Se dataudtræk niveau 2 X X X X X Se dataudtræk niveau 1 X X X X Udtrække Excel (MoEva) X X X Se dokumenter (MoEva) X X X X X Indtaste/redigere X X X brugerskemaer Se nyheder X X X X X Se dokumenter (Hjerte/LM) X X X X X Se dataudtræk (Hjerte) X X X X X Udtrække Excel (Hjerte) X X X Se PRO-databesvarelse (LM) X X X X Redigere PRO-data-besvarelse X X X X (LM) Se PRO-data(udtræk) (LM) X X X X Side 21

22 Afhængig af hvilke databaser den enkelte kommune er tilknyttet, har lokale administratorer rettigheder til at tildele forskelige roller. Se de specifikke rollebeskrivelser nedenfor i tabel 3. Tabel 3: Rollerettigheder Benytter din kommune kun MoEva, gives der rettigheder til den pågældende rolle i de felter, som er markeret med blå/hvid farve. Benytter din kommune både MoEva og HjerteKomMidt, gives der rettigheder til den pågældende rolle i de felter, som er markeret med blå/hvid og rød/hvid farve. Benytter din kommune både MoEva og HjerteKomMidt og deltager i LæringsMestrings-projektet, gives der rettigheder til rollen i de felter, som er markeret med blå/hvid, rød/hvid og grøn/hvid farve. Side 22

23 4. Oprettelse af brugere (Gælder kun for lokal administrator og superbruger) Trin 1: Brugeroverblik Klik på fanen Brugere. I søgefunktionen kan du fremsøge brugere. Såfremt den fremsøgte bruger ikke er oprettet i e-monitorering, vil nedenstående billede vises: Trin 2: Udfyld navnefeltet Skriv brugerens for- og efternavn, hvorefter systemet selv genererer et brugernavn. Du skal altså IKKE skrive noget i dette felt. Side 23

24 Trin 3: Indsæt kontaktoplysninger Trin 3a: I feltet for adresse skrives brugerens . Det er her MEGET vigtigt, at adressen er skrevet uden mellemrum i teksten, og at der ikke er et mellemrum efter.dk. Trin 3b: I feltet for telefonnummer skrives dette ligeledes UDEN mellemrum. Trin 3c: I tilknytter brugeren jeres egen kommune. Trin 3d: Til sidst tjekkes det, at der er sat flueben ved Er brugeren aktiv?. Trin 3e: Når ovenstående trin er fulgt og udført, kan du trykke på Opret bruger. Brugerne vil nu få tilsendt et link og login til e-monitorering Deaktivere brugere De lokale administratorer har ansvaret for at deaktivere brugere, som ikke længere skal have adgang til MoEva. Dette gøres ved at fjerne fluebenet ved Er brugeren aktiv? under brugeroverblik. Side 24

25 5. Oprettelse af forløb Forløbstypeoprettelser kan foretages af brugere med rollerne Lokal Admin og Superbruger. Forløbstypekarakteristika Der er tre niveauer af forløbstyper: Systemforløbstype: (kun relevant for MoEva OG HjerteKomMidt-kommuner). Her afgøres, om der er tale om en forløbstype under HjerteKomMidt eller under MoEva. Under MoEva-forløbstypen er der to forløbstyper: en kommunal forløbstype og et underforløb. Kommunal forløbstype: Forløbstyperne skal rumme de kommunale indsatser eller kombination af indsatser, som en borger kan tilknyttes i MoEva. Hver forløbstype skal have en entydig varighed i uger (som er med til at styre tidspunktet for Side 25

26 spørgeskemaudsendelser i systemet), og det skal være entydigt, hvilke spørgeskemaer der skal tilknyttes. Eksempel 1: Kommune X har følgende indsatser: Diabetes, KOL, kost, kræft, patientuddannelse, træning, stresshåndtering og rygestop. En forløbstype er de enkelte indsatser f.eks. KOL eller mulige kombinationer af tilbud f.eks. KOL og rygestop, KOL og stresshåndtering eller KOL, rygestop og stresshåndtering. Underforløb/forløbsnavn: Det er muligt at tilføje et antal underforløb til den kommunale forløbstype. Eksempel 2: Kommune X ønsker f.eks. at have overblik over, hvilke borgere der modtager bestemte forskellige underindsatser inden for en given forløbstype, så kommunen kan måle på disse. Derfor opretter Kommune X følgende forløbsnavne under KOL-forløbstypen: "KOL hold forår 2019", "KOL hold efterår 2019" eller "KOL individuel forløb løbende optag 2019". En borger kan kun være tilknyttet én forløbstype ad gangen. Hvis kommunen tilbyder borgere flere samtidige indsatser, så skal der oprettes en forløbstype, der rummer kombinationen. For at oprette et nyt forløb skal du klikke på fanen Forløb. Her vises en oversigt over oprettede forløb, og der er mulighed for at oprette et nyt forløb ved at klikke på Opret nyt forløb. Bemærk, at det kun er lokale administratorer, der kan oprette nye forløb. Side 26

27 Trin 1: Vælg systemforløbstype Klik på Opret nyt forløb, og vælg MoEva under forløbstype. Trin 2: Definér kommunal forløbstype På denne fane deklareres de kommunale forløbstyper. Bemærk, at det er obligatorisk at definere varighed, udfylde om der er opfølgning ved personlig kontakt efter 12 måneder samt vælge de spørgeskemaer, der skal være tilknyttet forløbet. Først når forløbstypen er gemt og låst (den sidste knap i forløbstypeoprettelsen), kan der tilknyttes borgere. Når forløbet er gemt og låst, stemples de valgte spørgeskemaer ned i systemet med tidspunkt for udsendelse defineret ud fra længden på forløbstypen. Side 27

28 Side 28

29 Side 29

30 Side 30

31 Trin 3: Definér underforløb/forløbsnavn Ved at klikke på Opret ny underforløbstype kan der tilføjes et antal underforløb til den kommunale forløbstype. Afslut med at trykke på Gem underforløbstype. Inaktivering af forløbstype Hvis der i kommunen er oprettet nogle forløbstyper, som ikke længere skal bruges, er det muligt at inaktivere forløb. Ved at inaktivere en forløbstype vil det ikke længere være muligt at tilknytte nye borgere. Data om forløbstypen og de borgere, som har været tilknyttet den inaktiverede forløbstype, vil fortsat være gemte i databasen og tilgængelige i MoEva-uddata. Du aktiverer et forløb ved at klikke på fanen Forløb. Herefter vælges det forløb, som ønskes inaktiveret, ved at klikke på følgende ikon. Du kommer nu ind på forløbstypen, hvor du helt nede i bunden på siden vil kunne klikke på nedenstående knap: Vær her opmærksom på, at så snart der er trykket "OK" til at inaktivere forløbstypen, så vil det ikke være muligt at genaktivere forløbstypen igen. Side 31

32 6. Oprettelse af en borger og tilknytning til forløb Under fanen Borger kan man fremsøge borgere, der allerede er oprettet, og oprette nye borgere. Trin 1: Oprette en ny borger Når der skal oprettes en ny borger, indtastes borgerens personnummer uden bindestreg. Side 32

33 Trin 2: Indtast borgeroplysninger, og tilknyt evt. til MoEva-forløb Indtast borgeroplysninger, herunder adresse og telefonnummer, og afslut ved at klikke på Gem borger. Hvis borgeren skal tilknyttes et MoEva-forløb med det samme, trykkes på Tilknyt MoEva-forløb. Når borgeren tilknyttes et MoEva-forløb, vises personskemaet nedenfor. Kerne-MoEva sendes til alle borgere, der har givet samtykke til at udfylde MoEva. Ved at klikke på Tilknyt kerne-moeva kan linket med de tre spørgeskemaer SF-12, PAM og baggrundoplysninger, som udgør kerne-moeva, sendes til borgeren via e-boks. Side 33

34 Hvis der ikke er tvivl om, hvilket forløb borgeren skal tilknyttes, klikkes på Tilknyt forløbstype, og de tilvalgsspørgsmål, der er knyttet til det pågældende forløb, kan sendes til borgeren. Borgere, der er tilknyttet kerne-moeva, og borgere, som er tilknyttet en specifik forløbstype, vil være synlige i mailinglisten, så brugerne kan se, at vedkommende skal have tilsendt et link til spørgeskemaer. Systemet udsender ikke mails til borgerne. Brugerne skal selv sende linket til spørgeskemaerne. I afsnit 10 side 39 kan du læse mere om malinglisten. Hvis man ved den afklarende samtale finder ud af, at borgeren har brug for en anden indsats end forventet, skal I som brugere ændre forløbstypen. Dette gøres ved at ændre den tidligere forløbstype til den nye som aftalt ved den afklarende samtale og klikke på Tilknyt forløbstype og derefter klikke på Fastsæt forløbstype for borgeren. I skal her være opmærksomme på, at hvis der er forskel i spørgeskemaerne på de to forløb, vil borgeren skulle logge ind og besvare de resterende spørgsmål inden opstart på forløbet. Et eksempel: En borger bliver henvist fra egen læge til et stresskursus i kommunen. I opretter derfor borgeren og tilknytter denne kerne-moeva og stressforløb i forløbstypen. Borgeren får tilsendt spørgeskemaerne tilknyttet kerne-moeva og de valgte spørgeskemaer, som er defineret i stressforløbstypen i kommunen. Til den afklarende samtale finder I ud af, at borgeren vil have større gavn af kommunens mindfulnessforløb, hvorfor borgeren i stedet bliver tilknyttet denne forløbstype. Dette forløb indeholder måske nogle andre spørgeskemaer end stressforløbet, hvorfor I efter den afklarende samtale tilsender borgeren eventuelle resterende spørgeskemaer. Borgeren skal dermed ind igen og udfylde de resterende spørgeskemaer, som ikke var tilknyttet stressforløbet. Forløbstypen bliver dermed først låst fast, når der klikkes på Fastsæt forløbstype for borgeren. Side 34

35 Bemærk, at en borger kun kan være tilknyttet én forløbstype ad gangen. Hvis kommunen tilbyder borgere flere samtidige indsatser, så skal der oprettes en forløbstype, der rummer kombinationen. I forbindelse med den afklarende samtale udfyldes oplysninger om henvisning og diagnosticerede kroniske sygdomme. Datoen for den afklarende samtale indsættes. Til sidst markeres, om borgeren ønsker at deltage i forløbstypen. Ved Ja til deltagelse vises nedenstående billede, og datoen for opstart af forløbet indtastes. Denne startdato styrer de efterfølgende udsendelser af spørgeskemaer. Udsendelsen sker ud fra den længde, som forløbstypen er opsat til at vare. Eksempelvis kan en forløbstype være fastsat til at vare 12 uger. Dermed vil afslutningsspørgeskemaet poppe op på mailinglisten 12 uger efter den startdato, der er Side 35

36 angivet for den enkelte borgers opstart, da borgeren blev tilknyttet forløbet, og opfølgningsskemaet vil poppe op på mailinglisten 12 måneder efter afslutning. Endelig trykkes Fastsæt forløbstype for borgeren, som genererer et link med eventuelle resterende baselineskemaer, der kan sendes til borgeren. Ved Nej til deltagelse vises dette billede, og årsagen klikkes af. Hvis man får en henvisning på en borger og opretter borgeren i MoEva, men ikke får kontakt til borgeren vedrørende den afklarende samtale, må det antages, at vedkommende ikke ønsker at deltage. I feltet Ønsker borgeren at deltage i forløbstypen? trykkes der derfor Nej, og der vælges en årsag. Når kategorien er valgt, vil dette afslutte forløbet og lukke skemaerne. Når I trykker Nej til deltagelse eller Borgeren er udeblevet, vil dette komme til at fremgå af kapacitetsoverblikket, som endnu ikke er tilgængeligt. Derfor anbefales det at oprette ALLE de borgere, som I får en henvisning på. Side 36

37 Ændring af underforløb I situationer, hvor borgerens opstart på et hold udskydes, ændres underforløbstypen. Find borgeren, tryk på det aktuelle forløb, og få vist borgerens personskema. Her scroller I helt ned i bunden under Vælg underforløbstype og retter underforløbstypen til det ønskede. 7. Afslutning af et forløb I afslutningsskemaet er det igennem hele indsatsen muligt for brugerne at afslutte en borger, hvis han/hun af en eller flere grunde ikke har mulighed for at gennemføre det. Når indsatsen i kommunen er slut, skal brugerne i afslutningsskemaet registrere, om borgeren fortsætter på den valgte forløbstype, eller om borgeren overgår til en ny forløbstype. De tre muligheder i afslutningsskemaet ser således ud: 1. Borgeren fortsætter på den valgte forløbstype: Der trykkes ja til, at forløbet er gennemført, og at forløbstypen fortsat skal være åben, hvormed borgeren skal besvare de(n) efterfølgende opfølgningsmåling(er). Deltagelsesgraden angives i antal mødegange, og det angives, om der er afholdt en afsluttende samtale 2. Borgeren overgår til en ny forløbstype i direkte forlængelse af den afsluttende samtale. Her afsluttes det nuværende forløb og hermed også 12 måneders opfølgning. De besvarelser, som er mangen til forløbstypen, som kommer i forlængelse af det tidligere, vil blive genbrugt, såfremt borgeren opstarter det nye forløb inden for 30 dage. Se figur 5 på side 12 for at se flowet for dette. 3. Borgeren kan af en eller anden grund ikke fuldføre forløbet og afsluttes. Der krydses nej til, at borgeren har gennemført forløbstypen, og det registreres, at borgeren frafalder/er frafaldet forløbstypen. I de tilfælde, hvor borgeren enten overgår til en ny forløbstype eller frafalder den nuværende forløbstype, vil denne forløbstype fremgå som et afsluttet forløb. Side 37

38 8. Borgeroverblik I borgeroverblikket findes der oplysninger om borgere, som er oprettet i MoEva i din kommune. Du kan søge efter en borger under fanen Borger. Fremsøgning kan ske ved hjælp af: Fornavn Efternavn CPR-nummer Borgerkode Vælg den ønskede borger, hvorefter et infoskema for borgeren vises. Heri fremgår oplysninger om borgeren samt en oversigt over aktuelle og afsluttede forløb. I infoskemaet giver farvesymboler en status på udfyldelse af spørgeskemaerne. Grøn farve indikerer, at det enkelte skema er udfyldt, orange farve, at skemaet er delvis udfyldt, rød farve, at spørgeskemaet ikke er udfyldt, og grå farve betyder, at skemaet ikke er opstartet, fordi der endnu ikke er foretaget registreringer om den pågældende borger. Side 38

39 9. MoEva-data Indtil Borger PROfilen er implementeret, vil det være muligt at se besvarelserne for hver enkelt borger under Borgeroverblik. Side 39

40 10. Mailingliste I menuen mailingliste er de borgere, der skal have tilsendt et link til spørgeskemaer, oplistet. Når linket er afsendt til borgen via e-boks, klikkes på Registrér afsendelse. Bemærk, at systemet IKKE afsender mails til borgeren! Det er i mailinglisten muligt at se tidspunkt for dato for åbning af skema, hvilket skema der er tale om (baseline, afslutning, opfølgning) ligesom det også er muligt at se forløbstypen for den pågældende borger Rykkerfunktion En uge efter spørgeskemaudsendelse (dato, hvor der er registreret afsendelse til borgeren på mailinglisten) vil der poppe en rykker op på mailinglisten. Side 40

41 11. Dokumenter I menuen under Dokumenter ligger alle spørgeskemaer i pdf-format. Desuden findes vejledninger til test. 12. Genvejstaster Når du indtaster data, kan du benytte tastaturgenveje. For at markere et spørgsmål kan du klikke på det med musen, eller du kan benytte pil op/pil ned på din pc for at gå til et spørgsmål. Det aktive spørgsmål er markeret med gul ramme. Er der tale om et spørgsmål med tjekbokse, kan du klikke på <Alt Gr> eller <Alt>knappen, hvorefter der er mulighed for at indtaste et tal, svarende til svarkategorierne (mens <Alt Gr> eller <Alt> er trykket ned). Er der tale om et tekstfelt eller et datofelt, trykkes på enter, mens <Alt Gr> eller <Alt> er trykket ned, og du kan nu ændre værdien i tekstboksen. For at komme ud klikkes atter på tekstboksen. For datofelter er det desuden muligt at klikke <Alt Gr> eller <Alt> + n for uoplyst, hvilket sætter datoen til , samt <Alt Gr> eller <Alt> + t, hvilket sætter den aktuelle dato. 13. Jura Databehandleraftale Som dataansvarlig myndighed overlader kommunen behandling af personoplysninger til DEFACTUM, Region Midtjylland. For at opfylde kravene i EU's databeskyttelsesforordning er kommunen ansvarlig for udarbejdelse af en databehandleraftale med DEFACTUM. DEFACTUM kan tilbyde en skabelon til en sådan Side 41

42 databehandleraftale, som er godkendt af Region Midtjyllands juridiske kontor. Databehandleraftalen skal godkendes og underskrives af både kommunen og af Region Midtjyllands sikkerhedsansvarlige, inden dataindsamlingen påbegyndes. Ejerskab af data Den enkelte kommune er ansvarlig for egne data. I tilfælde af at andre uden for den kommunale forvaltning ønsker at anvende data f.eks. i forbindelse med regionale opgørelser, statistiske eller videnskabelige undersøgelser eller lignende, skal kommunen give tilladelse hertil (jf. Databeskyttelsesloven 10). Bilagsliste Alle spørgeskemaer i MoEva 2.0 Bilag 1: SF-12 Bilag 2: PAM Bilag 3: Baggrundsoplysninger Bilag 4: Evaluering Bilag 5: Rygning Bilag 6: Kost Bilag 7: Alkohol Bilag 8: Motion Bilag 9: Stress Bilag 10: Søvn Bilag 11: Depression Bilag 12: En følelse af sammenhæng Bilag 13: Trivsel WHO-5 Bilag 14: Ensomhed Bilag 15: Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab Bilag 16: Lungefunktion (CAT) Bilag 17: 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (Brugerskema) Bilag 18: Lungefunktionstest (Brugerskema) Bilag 19: Fedtmasse inkl. fedtprocent (Brugerskema) Bilag 20: Vægt, højde og taljemål (Brugerskema) Bilag 21: Borg15-konditest på cykel/rpe-test (Brugerskema) Bilag 22: Blodprøvesvar (Brugerskema) Bilag 23: 6-minutters-gangtest (Brugerskema) Side 42

43 Bilag 1: Helbred og trivsel (SF-12) SF-12 Helbred og trivsel Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt (Sæt kun ét X) De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? (Sæt ét X i hver linje) Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset Lettere aktiviteter såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle At gå flere etager op ad trapper Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du haft følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af dit fysiske helbred? (Sæt ét X i hver linje) Hele tiden Det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville Jeg har været begrænset, i hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter jeg har kunnet udføre Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har du haft følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer? Side 43

44 (Sæt ét X i hver linje) Hele tiden Det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg plejer Hvor meget har fysisk smerte vanskeliggjort dit daglige arbejde inden for de sidste 4 uger? Både arbejde uden for hjemmet og husarbejde. Slet ikke Lidt af tiden Noget af tiden En hel del Virkelig meget (Sæt kun ét X) Disse spørgsmål handler om, hvordan du har haft det i de sidste 4 uger. For hvert spørgsmål, vælg venligst det svar, som bedst beskriver, hvordan du har haft det. Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger Hele tiden Det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt har du følt dig rolig og afslappet? har du været fuld af energi? har du følt dig trist til mode? Hvor stor en del af tiden inden for de sidste 4 uger har dit fysiske helbred eller følelsesmæssige problemer gjort det vanskeligt at se andre mennesker (f.eks. besøge venner, slægtninge osv.)? Hele tiden Det meste af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Yderligere information (Sæt kun ét X) For mere information om helbredsrelateret livskvalitet se Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for region og kommuner, bind 1 side 172: /konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf Side 44

45 Bilag 2: PAM PAM-13 Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ I dette spørgeskema kan du læse nogle udsagn, som folk sommetider bruger, når de taler om deres sundhed og helbred. Du besvarer spørgeskemaet ved at sætte X ved det svar, der passer bedst på dig personligt. Dine svar skal være udtryk for, hvad der føles rigtigt for dig, og ikke bare hvad du tror, sundhedspersonalet vil have dig til at svare. Hvis udsagnet ikke passer på dig, sætter du X i 'Ikke relevant'. 1. Når det kommer til stykket, er jeg selv ansvarlig for at tage vare på mit helbred. 2. Det, der har størst betydning for min sundhed, er, at jeg selv er aktiv. 3. Jeg føler mig sikker på, at jeg selv kan gøre noget for at forebygge eller mindske problemer i forbindelse med mit helbred. 4. Jeg ved, hvad de forskellige slags receptmedicin, jeg får, virker for. 5. Jeg føler mig sikker på, at jeg selv kan vurdere og afgøre, hvornår jeg har brug for at gå til lægen, eller hvornår jeg selv kan klare problemer med mit helbred. 6. Jeg føler mig sikker på, at jeg kan fortælle lægen eller andet sundhedspersonale om mine bekymringer, også selvom de ikke spørger ind til det. 7. Jeg føler mig sikker på, at jeg vil kunne følge eventuelle behandlingsplaner derhjemme. 8. Jeg forstår mine helbredsproblemer, og hvad der er årsager til dem. 9. Jeg ved, hvilke behandlinger der findes for mine helbredsproblemer. 10. Jeg har været i stand til at holde fast i ændringer i livsstil, såsom at spise sundt, motionere, få mere søvn og dyrke mine interesser. Meget Uenig Enig Meget Ikke uenig enig relevant 11. Jeg ved, hvordan jeg forebygger problemer med mit helbred. 12. Jeg føler mig sikker på, at jeg kan finde på løsninger, når der opstår nye problemer i forhold til at leve sundt. Side 45

46 13. Jeg føler mig sikker på, at jeg kan holde fast i ændringer i livsstil, såsom at spise sundt, motionere, få mere søvn og dyrke mine interesser, selv i stressede perioder. Yderligere information: For mere information om PAM-13 se artiklen Oversættelse og kulturel tilpasning af den danske version af The patient Activation Measure af Helle Terkildsen Maindal, Peter Vedsted og Ellen M. Mikkelsen, Klinisk Sygepleje, nr. 1, 2011: _af_den_danske_version_a Side 46

47 Bilag 3: Baggrundsoplysninger Baggrundsoplysninger Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Børn, parforhold og uddannelse Har du børn? Medregn både børn, der bor hjemme, og børn, som ikke bor hjemme Ja Nej Bor du sammen med andre? (Sæt ét X i hver linje) Ja Nej Jeg bor sammen med ægtefælle/samlever/kæreste Jeg bor sammen med barn/børn under 16 år Jeg bor sammen med andre på 16 år eller derover Hvilken skoleuddannelse har du? Går stadig i skole (Sæt kun ét kryds) 7 eller færre års skolegang 8-9 års skolegang års skolegang Studenter-, HF-eksamen (inkl. HHX, HTX) Andet (herunder udenlandsk skole) Har du fuldført en uddannelse ud over en skole- eller ungdomsuddannelse? (Ved flere uddannelser, angiv da den længste gennemførte uddannelse) Nej Et eller flere kortere kurser (specialarbejderkurser, arbejdsmarkedskurser m.v.) Faglært indenfor håndværk, handel, kontor m.v. (lærlinge- eller EFG-uddannelse) Kort videregående uddannelse, under 3 år (Sæt kun ét kryds) Side 47

48 (f.eks. social- og sundhedsassistent, tekniker, merkonom) Mellemlang videregående uddannelse, 3-4 år (f.eks. skolelærer, politibetjent, journalist, socialrådgiver, fysioterapeut) Lang videregående uddannelse, mere end 4 år (f.eks. civilingeniør, cand.mag., læge, psykolog) Anden uddannelse Arbejde Er du i arbejde eller under uddannelse? Ja Nej Samvær med familie og venner Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du egentlig har mest lyst til at være sammen med andre? (Sæt kun ét X) Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Nej, aldrig eller næsten aldrig Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? (Sæt kun ét X) Ja, ofte Ja, for det meste Ja, nogen gange Nej, aldrig eller næsten aldrig Yderligere information Baggrundsoplysninger anvendes til at beskrive den gruppe af borgere, der deltager i de kommunale sundhedstilbud. Det er samtidig muligt at sammenligne baggrundsoplysningerne med den øvrige befolkning med kroniske sygdomme, hvilket muliggør en vurdering af, hvilke befolkningsgrupper tilbuddene særligt rammer. Side 48

49 Bilag 4: Evaluering Evaluering Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Slet I mindre I nogen I høj I meget ikke grad grad grad høj grad 1. Jeg var aktivt med til at lave mål for mit forløb. 2. Det, jeg lærte gennem forløbet, har hjulpet mig til at nå mine mål. 3. Jeg lærte at være opmærksom på, hvilke handlinger i min hverdag der fremmer min sundhed. 4. Jeg blev inddraget, så jeg følte mig ansvarlig for at nå egne mål. 5. Jeg fik talt med sundhedspersonalet om de spørgsmål eller bekymringer, jeg havde undervejs. 6. Jeg er tilfreds med sundhedspersonalets indsats i forhold til at støtte min læringsproces. 7. Jeg er tilfreds med min egen indsats under forløbet. Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ej gået på hold 8. Det har haft positiv betydning at være på hold med andre i samme situation. (Hvis du ikke har gået på hold, sæt X i "Ej gået på hold") 9. Hvis du har yderligere bemærkninger, kan du notere dem her: Yderligere information Inspiration til udvikling af items til evalueringsskemaet er hentet fra spørgeskemaer, der måler på patientens perspektiv på læge-patient-relationen, herunder PACIC og HCCQ. Side 49

50 Bilag 5: Rygning Rygning Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ 1. Ryger du? (gælder ikke e-cigaretter) Ja, hver dag (Sæt kun ét X) Ja, mindst én gang om ugen Gå til spørgsmål 3 Ja, sjældnere end hver uge Gå til spørgsmål 3 Nej, jeg er holdt op Gå til spørgsmål 5 Nej, jeg har aldrig røget Gå til spørgsmål 8 2. Hvor meget ryger du i gennemsnit pr. dag? (Skriv antal) Antal cigaretter Antal cerutter Antal cigarer Antal pibestop 3. Vil du gerne holde op med at ryge? (Sæt kun ét kryds) Nej Gå til spørgsmål 5 Ja, men jeg har ikke planlagt hvornår Ja, jeg planlægger rygeophør inden for 6 måneder Ja, jeg planlægger rygeophør inden for 1 måned 4. Hvis du vil holde op med at ryge, vil du så gerne have støtte og hjælp til at gennemføre det? F.eks. rygestopkursus eller støtte fra din læge. Ja Nej 5. Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge? Kan du ikke huske det nøjagtigt, så skriv en cirka-alder. Side 50

51 Skriv alder år. Hvis du er ryger Gå til spørgsmål 8 UDFYLDES HVIS DU ER HOLDT OP MED AT RYGE 6. Har du tidligere røget hver dag? Nej, jeg har aldrig røget hver dag Gå til spørgsmål 8 Ja, jeg har tidligere røget hver dag 7. Hvornår holdt du op med at ryge? Skriv årstal Skriv måned, hvis det er inden for de seneste 12 måneder UDFYLDES AF ALLE UANSET OM DU RYGER ELLER EJ 8. Hvor mange timer om dagen opholder du dig i rum, hvor der bliver røget, eller hvor der lugter af tobaksrøg? Over 5 timer om dagen (Sæt kun ét kryds) 1-5 timer om dagen ½-1 time om dagen Mindre end ½ time om dagen 0 timer 9. Bliver der røget indendørs i dit hjem? Ja, hver dag Ja, nogle gange Ja, men sjældnere end hver uge Nej, aldrig eller næsten aldrig (Sæt kun ét kryds) E-cigaretter 10. Bruger du e-cigaretter (elektroniske cigaretter)? Ja, hver dag Ja, mindst én gang om ugen Ja, sjældnere end hver uge Nej, men jeg har brugt dem tidligere Nej, men jeg har prøvet dem (én eller flere gange) (Sæt kun ét kryds) Side 51

52 Nej, jeg har aldrig brugt dem Yderligere information For mere information om rygning se Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for region og kommuner, bind 1 side 32: /konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf Bilag 6: Kost Kost KRAM-tilvalg Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Sæt kryds ved de svar, som passer bedst til dine kostvaner. Hvor ofte spiser du brød med følgende slags fedtstof på? (Sæt ét X i hver linje) Mere end 2 gange om dagen 1-2 gange om dagen 4-6 gange om ugen 1-3 gange om ugen Sjældnere/ aldrig Smør, Kærgården eller tilsvarende Minarine eller plantemargarine Fedt Spiser brød uden fedtstof på Hvor ofte spiser du følgende slags pålæg? (Sæt ét X i hver linje) Mere end 2 gange om dagen 1-2 gange om dagen 4-6 gange om ugen 1-3 gange om ugen Sjældnere/ aldrig Pålæg, kød Fiskepålæg Æg Pålægssalater eller mayonnaisesalater Hvor ofte spiser du følgende slags varm mad? Side 52

53 (Sæt ét X i hver linje) Mere end 1 gang om dagen 5-7 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Sjældnere/ aldrig Kød (okse, kalv, svin eller lam) Fjerkræ (f.eks. kylling, kalkun, and) Fisk Grøntsags- eller vegetarretter Hvor ofte spiser du følgende slags grøntsager? (Sæt ét X i hver linje) Mere end 2 gange om dagen 1-2 gange om dagen 4-6 gange om ugen 1-2 gange om ugen Sjældnere/ aldrig Blandet salat, råkost Andre rå grøntsager Tilberedte grøntsager (kogte, bagte, stegte, sammenkogte eller wokretter) Hvor ofte bruger du eller andre i din husholdning følgende slags fedtstof i madlavningen? (Sæt ét X i hver linje) Mere end 1 gang om dagen 5-7 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Sjældnere/ aldrig Stegemargarine Plantemargarine Smør, Kærgården og lignende Fedt/palmin Olivenolie Majs-, solsikke- eller vindruekerneolie Rapsolie, madolie, salatolie Laver mad uden fedtstof Hvis du ikke ved det, f.eks. fordi du får mad udefra, sæt X her Hvor mange portioner frugt plejer du at spise? 1 portion = 1 stk. eller 1 dl medregn også frugtgrød og frugtmos (Sæt kun ét X) Mere end 6 om dagen 5-6 om dagen 3-4 om dagen 1-2 om dagen 5-6 om ugen 3-4 om ugen 1-2 om ugen Ingen Side 53

54 Hvordan vurderer du dine kostvaner? Meget sunde Sunde Nogenlunde sunde Usunde Meget usunde Vil du gerne spise mere sundt? (Sæt kun ét X) (Sæt kun ét X) Ja Nej Ved ikke Yderligere information For mere information om kost se Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for region og kommuner, bind 1 side 120: /konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf Side 54

55 Bilag 7: Alkohol Alkohol Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Har du drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder? Ja Nej Gå videre til næste spørgeskema Har du inden for de seneste 12 måneder følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? Ja Nej Er der nogen, der inden for de seneste 12 måneder har "brokket" sig over, at du drikker for meget? Ja Nej Har du inden for de seneste 12 måneder følt dig skidt tilpas eller skamfuld på grund af dine alkoholvaner? Ja Nej Har du inden for de seneste 12 måneder jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at "berolige nerverne" eller blive "tømmermændene" kvit? Ja Nej Hvor mange dage om ugen drikker du alkohol? (Sæt kun ét X) 0-1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage 7 dage Drikker du alkohol uden for måltiderne på hverdage? Ja Nej Hvor mange genstande drikker du typisk på hver af dagene i løbet af ugen? Start med mandag, og tag én dag ad gangen (udfyld alle felter, også selv om svaret er 0). Antal genstande Øl eller alkoholcider Vin eller hedvin Spiritus eller alkoholsodavand Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Side 55

56 Lørdag Søndag 1 genstand = 1 almindelig øl 1 glas rød-/hvidvin 1 glas hedvin 1 flaske rød-/hvidvin = 6 genstande 1 drink/cocktail 1 flaske hedvin = 10 genstande 1 snaps/shot 1 flaske spiritus = 20 genstande 1 alkoholsodavand 1 alkoholcider Hvor tit drikker du 5 genstande eller flere ved samme lejlighed? Næsten dagligt eller dagligt Ugentligt Månedligt Sjældent Aldrig (Sæt kun ét kryds) Hvordan vurderer du dine alkoholvaner alt i alt? Særdeles fornuftige Fornuftige Hverken fornuftige eller ufornuftige Lidt ufornuftige Meget ufornuftige (Sæt kun ét kryds) Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? (Sæt kun ét kryds) Ja Nej Ved ikke Yderligere information For mere information om alkohol se Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for region og kommuner, bind 1 side 58: /konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf Side 56

57 Bilag 8: Motion Motion Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Fysisk aktivitet i fritiden De følgende spørgsmål handler om, hvor fysisk aktiv du er i din fritid og ved transport (inkl. transport til og fra arbejde/skole/uddannelse) På en typisk uge, hvor meget tid bruger du i alt på moderat og hård fysisk aktivitet, hvor du kan mærke, at pulsen og vejrtrækningen øges (det kan f.eks. være rask gang, cykling som transport eller motion, tungt havearbejde, løb eller motionsidræt)? Medtag kun aktiviteter, der varer i mindst 10 minutter ad gangen. På en typisk uge: timer og minutter pr. uge Hvor meget af den tid, du ovenfor angav at bruge på fysisk aktivitet på en typisk uge, bruger du i alt på hård fysisk aktivitet? Det er aktiviteter, som øger pulsen væsentligt, får dig til at svede og gør dig så forpustet, at det er svært at tale (det kan f.eks. være svømning, løb, cykling i højt tempo, konditionstræning, hård styrketræning eller boldspil). Medtag kun aktiviteter, der varer i mindst 10 minutter ad gangen. På en typisk uge: timer og minutter pr. uge Stillesiddende tid På en typisk hverdag/arbejdsdag, hvor meget tid bruger du på at sidde ned i hver af de følgende situationer? Du skal tænke på din samlede siddetid og fordele den på de angivne kategorier. (Udfyld alle felter) Transport (f.eks. i bil, bus eller tog medregn ikke cykling) Arbejde/skole/uddannelse (f.eks. siddende ved skrivebord eller til møde) Fritid: ved skærm (f.eks. TV, computer, tablet, smartphone) Fritid: andet (f.eks. måltider, læsning, socialt samvær) Side 57

58 Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen? Medregn moderat eller hård fysisk aktivitet, hvor du trækker vejret hurtigere, får rørt dine muskler og bruger dine kræfter f.eks. motions- eller konkurrenceidræt, tungt havearbejde, rask gang, cykling i moderat eller hurtigt tempo eller fysisk anstrengende arbejde. Medregn både arbejde og fritid. Ingen dage (Sæt kun ét kryds) 1 dag 2 dage 3 dage 4 dage 5 dage 6 dage Hver dag Dyrker du idræt i din fritid, eller deltager du regelmæssigt i andre aktiviteter, der giver motion? Ja Nej Vil du gerne være mere fysisk aktiv? (Sæt kun ét kryds) Ja Nej Ved ikke På en typisk uge, hvor tit cykler du til og fra dine daglige gøremål? Arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter m.m. SOMMER (Sæt kun ét kryds) VINTER (Sæt kun ét kryds) Ingen dage Ingen dage 1 dag 1 dag 2 dage 2 dage 3 dage 3 dage 4 dage 4 dage 5 dage 5 dage 6 dage 6 dage Hver dag Hver dag Hvad er dit vigtigste transportmiddel, når du skal til og fra arbejde eller uddannelse? Side 58

59 (Sæt kun ét kryds) Jeg er ikke i arbejde eller under uddannelse Fortsæt til næste spørgeskema Bil Bus Tog Knallert, scooter, motorcykel Cykel Jeg går eller løber Andet Hvor langt har du til arbejde eller uddannelse? Medregn kun den ene vej. Skriv antal km Yderligere information For mere information om motion se Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for region og kommuner, bind 1 side 84: /konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf Side 59

60 Bilag 9: Stress Stress Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Spørgsmålene drejer sig om dine følelser og tanker inden for de seneste 4 uger. For hvert spørgsmål bedes du markere med et X, hvor ofte du følte eller tænkte på den pågældende måde. Hvor ofte inden for de seneste fire uger: (Sæt ét X i hver linje) Aldrig Næsten aldrig Er du blevet oprevet over noget, der skete uventet? Har du følt, at du ikke kunne kontrollere de betydningsfulde ting i dit liv? En gang imellem Ofte Meget ofte Har du følt dig nervøs og "stresset"? Har du følt dig sikker på din evne til at klare dine personlige problemer? Har du følt, at tingene gik, som du gerne ville have det? Har du følt, at du ikke kunne overkomme alle de ting, du skulle? Har du været i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter? Har du følt, at du havde styr på tingene? Er du blevet vred over ting, som du ikke havde indflydelse på? Har du følt, at dine problemer hobede sig så meget op, at du ikke kunne klare dem? Yderligere information For mere information om stress se Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for region og kommuner, bind 1 side 204: /konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf Side 60

61 Bilag 10: Søvn Søvn Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ I de seneste 4 uger, hvor mange timer og minutter sov du cirka på et almindeligt hverdagsdøgn? Timer Minutter I de seneste 4 uger, har du fået søvn nok til at føle dig udhvilet? Ja, som regel Ja, men ikke tit nok Nej, aldrig (næsten aldrig) (Sæt kun ét kryds) De følgende spørgsmål handler om, hvordan du har sovet i de seneste 4 uger. (Sæt kun ét kryds) Ikke i de seneste 4 uger Mindre end 1 gang om ugen 1-2 gange om ugen 3 gange eller flere om ugen Har du haft svært ved at falde i søvn? Er du vågnet tidligt uden at kunne falde i søvn igen? Er du vågnet flere gange om natten og har haft svært ved at falde i søvn igen? Har du sovet dårligt og uroligt? Yderligere information For mere information om søvn se Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofilen for region og kommuner, bind 1 side 322: /rapporter/hhdd-hovedrapport-2013.pdf Side 61

62 Bilag 11: Depression Depression Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ De følgende spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden (Sæt ét X i hver linje) Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt har du følt dig trist til mode, ked af det? har du manglet interesse for dine daglige gøremål? har du følt, at du manglede energi og kræfter? har du haft mindre selvtillid? har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? har du følt, at livet ikke var værd at leve? har du haft besvær med at koncentrere dig, f.eks. om at læse avis eller følge med i fjernsyn? har du følt dig rastløs? har du følt dig mere stille? har du haft besvær med at sove om natten? har du haft nedsat appetit? har du haft øget appetit? Yderligere information For mere information om depression se Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for region og kommuner, bind 1 side 224: /konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf Side 62

63 Bilag 12: Følelse af sammenhæng En følelse af sammenhæng (SOC) Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ De følgende spørgsmål handler om, hvorvidt du oplever en følelse af sammenhæng Plejer du at være god til at finde en løsning på problemer eller vanskeligheder, som umiddelbart virker håbløse? (Sæt kun ét kryds) Ja, for det meste Ja, en gang imellem Nej Plejer du at opleve din dagligdag som en kilde til personlig tilfredsstillelse? Ja, for det meste Ja, en gang imellem Nej Oplever du tit, at ting, som du kommer ud for i din dagligdag, er vanskelige at forstå? Ja, for det meste Ja, en gang imellem Nej (Sæt kun ét kryds) (Sæt kun ét kryds) Yderligere information I spørgeskemaerne indgår tre spørgsmål omhandlende den enkeltes følelse af sammenhæng. De tre spørgsmål bygger på Aron Antonovskys teori om følelsen af sammenhæng (sense of coherence), som kan anvendes til at forstå betydningen af sociale og psykologiske faktorer bag sundhed og sygdom. De tre spørgsmål belyser hver sin dimension i en følelse af sammenhæng: Håndterbarhed, meningsfuldhed og begribelighed danner tilsammen en score for den enkeltes følelse af sammenhæng. Scoren går fra 0 til 6, hvor en høj værdi indikerer en lav følelse af sammenhæng [29]. Resultaterne kan bruges til forklaring af forskelle i oplevelsen af livets stressorer og mestringsstrategier i forhold til egen sundhed og sygdom. Side 63

64 Bilag 13: Trivsel WHO-5 Trivsel WHO-5 Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Sæt venligst ved hvert af de 5 udsagn et X i det felt, der kommer tættest på, hvordan du har følt dig i de seneste to uger. Eksempel: Hvis du har følt dig glad og i godt humør i lidt mere end halvdelen af tiden i de sidste to uger, så sæt krydset i feltet ved "Lidt over halvdelen af tiden". I de sidste 2 uger (Sæt ét X i hver linje) Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt har jeg været glad og i godt humør. har jeg følt mig rolig og afslappet. har jeg følt mig aktiv og energisk. er jeg vågnet frisk og udhvilet. har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig. Yderligere information WHO-5 er et mål for trivsel. Det består af fem spørgsmål om, hvordan borgeren har følt sig tilpas i de seneste to uger. WHO-5 måler graden af positive oplevelser og kan anvendes som et mål for personers generelle trivsel eller velbefindende. Mere information findes i Sundhedsstyrelsens Guide til trivselsindekset: WHO-5 : Side 64

65 Bilag 14: Ensomhed Ensomhed Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ De følgende spørgsmål handler om, hvordan du nogle gange har det (Sæt kun ét X i hver linje) Sjældent En gang imellem Ofte Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med? Hvor ofte føler du dig udenfor? Yderligere information For mere information om ensomhed se Hvordan har du det? 2017, Sundhedsprofilen for region og kommuner, bind 1 side 216: /konference-marts-2018/bind-1/bind_1.pdf Side 65

66 Bilag 15: Vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab Borgerrapporteret vægt, højde, taljemål og uønsket vægttab Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Hvor meget vejer du i hele kg (uden tøj)? Skriv vægt kg Hvor høj er du (uden sko)? Skriv højde cm (f.eks. 172 cm) Hvad er dit taljemål? Angiv i cm cm Har du inden for de sidste 3 måneder oplevet uønsket vægttab? Ja Nej Vil du gerne tabe dig? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej Ved ikke Yderligere information Vægtstatus er beregnet ved hjælp af Body Mass Index (BMI) på baggrund af borgernes oplysninger om højde og vægt. BMI beregnes ved at dividere vægten i kg med højden i meter i anden potens (kg/m2). På baggrund af BMI foretages der en inddeling i fire vægtklasser: Svær overvægt: BMI 30. Moderat overvægt: BMI 25-29,9. Normalvægt: BMI 18,5-24,9. Undervægt: BMI < 18,5. Taljemål (målt midt imellem nederste ribben og hoftekammen) giver et indtryk af fedtfordelingen i kroppen og er i nogle tilfælde en bedre indikator for den generelle helbredsrisiko end BMI. Den mest anvendelige absolutte indikator for sygdomsrisiko og relative forandringer er derfor en kombination af BMI og taljemål. Se mere om uønsket vægttab i Sundhedsstyrelsen publikation: Side 66

67 Bilag 16: Lungefunktion (CAT) Lungefunktion CAT Borgerkode (udfyldes af sundhedspersonalet) Navn Dato for besvarelse DD/MM/ÅÅÅÅ Ved hvert punkt herunder skal du sætte et X i den kasse, som beskriver din nuværende situation bedst. (Sæt ét X i hver linje) 0 Jeg hoster aldrig 0 Jeg har slet ikke noget slim i lungerne 0 Jeg har slet ikke trykken for brystet 0 Når jeg går op ad bakke eller går én etage op, bliver jeg ikke forpustet 0 Jeg er ikke begrænset i nogen aktiviteter hjemme 0 Jeg er tryg ved at forlade mit hjem på trods af min lunge-sygdom 0 Jeg sover dybt 0 Jeg har masser af energi Jeg hoster hele tiden 5 Mine lunger er helt fyldte med slim 5 Jeg har meget trykken for brystet 5 Når jeg går op ad bakke eller går én etage op, bliver jeg meget forpustet 5 Jeg er meget begrænset i alle aktiviteter hjemme 5 Jeg er slet ikke tryg ved at forlade mit hjem på grund af min lungesygdom 5 Jeg sover ikke dybt på grund af min lungesygdom 5 Jeg har slet ingen energi Side 67

68 Yderligere information Ud fra borgerens svar bliver der udregnet en score mellem 0 og 40. Jo højere en score, i desto højere grad er borgeren påvirket af sin lungefunktion. 0-5: Normalt hos raske ikke-rygere <10: Påvirket i Lav grad 10-20: Påvirket i Medium grad >20: Påvirket i Høj grad >30: Påvirket i Meget høj grad Find mere information i Healthcare professional user guide her: _HCP%20User%20Guide.pdf Side 68

69 Bilag 17: 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (Brugerskema) 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test Systemværdier (genereres automatisk ud fra CPR-nummer) Køn Alder Rejse-sætte-sig-test Antal rejse-sætte-sig Resultat (udregnes af systemet) Styrke Normalværdier for rejse-sætte-sig Yderligere information 30-sekunders-rejse-sætte-sig-test (RSS) måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Formålet med rejse-sætte-sig-testen er at vurdere muskelstyrken og muskeludholdenheden i underkroppen. Resultatet af testen afhænger dog også af en række andre faktorer f.eks. smerter, ledproblemer, balance og motivation. Testen er vist valid til gruppen af hjemmeboende ældre (+60), og det vurderes, at testen viser styrke hos gruppen af ældre med en vis funktionsnedsættelse. Der er påvist en stærk sammenhæng mellem nedsat muskelstyrke og faldrisiko. Ligeledes er det påvist, at personer, der ikke klarer otte oprejsninger, er i høj risiko for tab af funktionel mobilitet. ( Vejledning til rejse-sætte-sig-test findes i MoEva-dokumenter på Referencer Jones CJ, Rikli RE, Beam WC. A 30-s chair-stand test as a measure of lower body strength in community-residing older adults. Res Q Exerc Sport Jun;70(2): Side 69