Naalakkersuisut :: Regeringen (egl. dem der bestemmer naalakker- = befale nogen

Transkript

1 INSTANSER 1 Naalakkersuisut :: Regeringen (egl. dem der bestemmer naalakker- = befale nogen at ) Naalakkersuisoqarfik:: Departement Namminersorneruneq:: Hjemmestyre (nammineq = selv. +sor- gøre gentagent. +neru- = mere. +neq = det at) Kalaallit-Nunaanni-namminersorlutik-oqartussat:: Grønlands selvstyre (namminersor- = være selvstændig. Oqar- = sige) Brug bindestreger mellem ordene. Kattuffik:: Organisation, sammenslutning eller forbund Inatsisartut:: Landstinget (dem der laver love) Inatsit: lov DEPARTEMENTER 2 Aatsitassanut ikummatissanullu pisortaqarfik: råstofdirektoratet (Aatsitassat = mineraler. Ikummatissaq = brændstof ssaq = noget fremtidigt) Ineqarmut, attaveqarnermut angallannermullu naalakkersuisoqarfik: departementet for boliger, infrastruktur og trafik (ini = værelse, rum. qar- = at have, Attavigi- = have forbindelse med, holde sig til. +neq = det at. angallanneq = trafik) Aalisarnermut, piniarnermut, nunalerinermullu naalakkersuisoqarfik: departementet for fiskeri, fangst og landbrug (aalisarneq = fiskeri. Piniarneq = fangst. Nuna = land. - leri- = beskæftige sig med) Inuussutissarsiornermut suliffeqarnermullu naalakkersuisoqarfik: departementet for erhverv og arbejdsmarked. (inuu- = leve. ssut = middel/årsag til (levnedsmiddel). ssaq = fremtidig. +sior- = søger efter/beskæftiger sig med. Suliffik = arbejdsplads. ) Ilaqutariinnermut, kultureqarnermut, ilaageeqarnermut naligiissitaanermullu nalakkersuisoqarfik: Departementet for familie, kultur, kirke og ligestilling. (ilaqutariit = familien. Ilageeqarneq = menighed. Naligiit = jævnbyrdige. ssip- = give noget til nogen. +taq = passiv form. 1

2 Peqqissutsimut naalakkersuisoqarfik: Departementet for sundhed. (peqqip- = er sund, rask. ssut = middel til) Ilinniartitaanermut ilisimatusarnermut nunanullu avannarlernut suleqateqarnermut naalakkersuisoqarfik: Departementet for uddannelse, forskning og nordisk samarbejde. (ilinniar- = studere. +tip- = blive. +taq = passiv form, noget t fx noget hørt. Ilisimatusaat = videnskab. Avanna = nord. (r)leq = den yderste i en retning. Suli- = arbejde. qat = fælle. qar- = at have. Nunamut namminermut, pinngortitamut avatangiisinullu naalakkersuisoqarfik: Departementet for indenrigsanliggender, natur og miljø (nammineq = selv. Pinngortitaq: naturen -egl. det skabte. Avatangiisit : miljø,omgivelser) Nunanut allanut pisortaqarfik: udenrigsdirektoratet. (alla = en anden. Pisortaq = leder) Nunatsinni nakorsaaneqarfik: landslægeembedet. (nunatsinni = i vores land. Nakorsaq = læge. ) DET OFFENTLIGE LIV 3 Inuussutissarsiutit:: Erhverv (inuu- = leve. ssut = middel/årsag til. ssaq = fremtidig. +sior- = søger efter/beskæftiger sig med.) Qinersineq:: Valg Innuttaasoq:: Borger Siulittaasoq:: Formand, forstander (siuleq = en der går foran) Nunami-allamioq :: Udlænding. Nuna = land. +/-mi = i. alla = anden. +mioq = beboer. Brug bindestreg mellem ordene. Nunanit-allaneersut :: Udlændinge (folk, som er beboere i andre lande. +nit = fra. Alla = anden. +meer- = kommer fra. +neer- også kommer fra, men efter flertal) Brug bindestreg mellem ordene. 2

3 Sineriak-sinerlugu:: Langs med kysten. (siner- = bevæge sig langs med) Brug bindestreg mellem ordene. Sinneq :: Overskud, rest, det der er tilovers Suliffeqarfik:: Arbejdsmarkedet (suliffik = arbejdsplads) Sulisartoq:: Arbejder (suli- = arbejde. +sar- = pleje) 4 Sulisitsisoq:: Arbejdsgiver (+sitsi- = få nogen til +soq = en, som) Atorfilik:: Tjenestemand, embedsmand. (atorfik = stilling, embede lik = forsynet med) Angallanneq:: Trafik Aningaasat:: Penge (aningaaq = månen. +saq = passiv form en der bruges til. Pengestykker ligner månen) Ineriartorneq:: Udvikling (iner- = være færdig. riar- = udtrykker bevægelse. +tor- = bruge, gøre gentagne gange. +neq = det at / -ning ) Piumasaq:: Ønske, vilje, krav, betingelse (piuma- = vil gerne) Inuiaqatigiit:: Folkeslag, samfund (-qatigi- = gøre sammen) Soqutigisaq:: Interesse, interesseområde, noget der har interesse (Soqutigi- = interessere sig for noget) Isumaqatigiipput:: De er enige (isuma- = mene. qatigi- = gøre sammen) Isumaqatigiinniarneq:: Forhandling (isuma- = mene. qatigiip- = de gør sammen +niar = ville) 3

4 5 Pisassarititat:: Kvote (Fx rejer. Pisassaq = Det, der tilkommer én) Nutaarsiassat:: Nyheder (Nutaaq = ny. +siaq = noget man får i sigte. ssat = fremtidige) Akerleq:: Modpart, modstander Akerleriipput:: De er modparter (Akerleq = modpart. ip- = være) Ataatsimeersuarneq :: Generalforsamling / kongres det at være til stort møde (+suaq = stor. +neq = det at / ning ) Oqallipput:: De diskuterer Kiffartuussineq:: service, betjening (kiffartor- = gøre nogen en tjeneste) NYTTIGE GLOSER Piumassuseq:: Viljestyrke (piuma- = ville. ssuseq = -hed /det at være) Tunngavik:: Udgangspunkt, fundament, grundlag, start (ordet er meget brugt og forekommer i forskellige kontekster) Qulakkeerpaa:: Er nu fuldstændig sikker på det 6 Aaqqippaa, aaqqiivoq:: Bringer det i orden, ordner det Ammarpoq :: Åbner sig, lukker sig op. (Bruges om begivenheder der løber af stabelen) Saqqummerpoq:: Kommer for øjne, lægges for dagen Taperserpaa, tapersiivoq:: Støtter ham i noget Isummerpoq:: Får en idé, er kommet på den tanke at. Eqqarsarpoq:: Tænker, spekulerer 4

5 Nalilersorpaa, nalilersuivoq:: Vurderer det, evaluerer det Misilippaa, misiliivoq:: Prøver det, foretager en prøve på ham, det, går det efter Aalajangerpaa, aalajangiivoq:: Bestemmer det, beslutter det, fastsætter det Naammassivoq:: Har fået nok, er fuldbragt, er færdig, er bleven nok Piviusoq:: Virkelighed, virkelig (-vik = ægte. -u- = være. +soq = en, som) 7 Kukkuvoq:: Tager fejl, gør noget forkert, laver fejl (Sprogtip: Der er kuk i den) Nalunaarpaa:: Han røber, åbenbarer det Aqqutigaa / aqqutigivaa:: Går den vej, kommer om ad den, benytter sig af den (til at nå et mål) Ilisimaaraa, ilisimaarinnippoq :: Er godt kendt med det (ilisima- = ved besked) Ilisimaappoq :: Er uvidende (ilisima- = ved besked. Et ekstra a gør ordets betydning modsat) Aperivoq:: Hun spørger Ualimut:: Her i eftermiddag (ualeq = eftermiddag) Toqqaannartumik:: Direkte, direkte mod ham/det (toqqar- = styrer direkte mod annar- = bare. ) Periarfissaq:: Mulighed, chance (-riar- = udtrykker bevægelse. +fissaq = et fremtidigt sted) Anguniagaq :: Et mål, et sigte (angu- = opnå noget +niar- = vil. gaq = noget man har gjort til noget) Immikkut :: Særskilt, for sig 5

6 8 Sunniuteqarneq:: Indflydelse det at have indflydelse (sunniut = indflydelse) Pillugu:: Vedrørende dette +gaanni / -raanni / +kaanni :: Når man. -nngorpoq:: Bliver Ilanngullugu:: Til og med, medregnet, inkluderet, inklusiv Tamanna-pillugu:: Derfor. Tamanna:: Denne, dette, indeværende Taamaammat:: Da det er sådan (taamaap- = er sådan. +mat = da/fordi det) Kissaat:: Ønske Akisussaaneq:: Ansvar (har på grønlandsk også noget at gøre med at svare = aki- ) Pilersaarut:: Plan (piler- = begynder på det) Taamaattumik :: Derfor (taamaap- = er sådan. +toq = en, som. +mik = her: på en sådan måde) 6