Revolutionær bevidsthed
|
|
- Victor Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje
2 Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man må gerne genbruge enkelte kapitler eller dele heraf frit. Bogen er en del af serien Befrielse fra 2012: Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Personlig forvandling. Slip bevidstheden fri. Et socialt samfund. Oplæg til visualisering. 2
3 Forord Der er ved at komme en ny opvågning; og det viser sig blandt andet ved, at der på universitetet er unge studerende, som igen er begyndt at interessere sig for marxisme. Da jeg så for nyligt foreslog nogle marxistiske studenter at læse min bog Rundt om Marx, svarede én af dem efter at have bladet i bogen, at de ikke var interesseret i min form for marxisme eller min marxismeforståelse. Det forstår jeg godt, for han var vant til en marxisme, som er anderledes end min. Sagen er, at man på venstrefløjen de sidste hundrede år har haft en forståelse af Marx, som efter min opfattelse er en total misforståelse. Og de teorier, som man holder sig til, og som man tror, at Marx har udtænkt, er efter min opfattelse nærmest det modsatte af, hvad Marx har tænkt. Problemet har været, at nogle af Marx s vigtigste skrifter først er oversat til engelsk og dansk så sent som i Og mange af disse skrifter er også oversat på en måde, så de kun kan misforstås. I de allerseneste år er der så kommet nogle nye bøger om Marx, sådan at nogle nu skelner mellem marxisme (traditionel forkert forståelse) og den Marx ske teori (hvad mente han egentlig). I denne bog bygger jeg på den Marx ske teori, sådan som jeg har forstået den. Ikke fordi, jeg synes, at man nødvendigvis skal bygge på fortidens teorier - men fordi Marx faktisk erkendte noget meget centralt, hvis man vil opnå en revolutionær bevidsthed, så man bliver i stand til at ændre samfundet til socialisme. Oven i dette bygger jeg så på andre erkendelser, som især er inspireret af Østens tankegange. I løbet af tallet påvirkede indisk tankegang hele den revolutionære bevægelse i Europa. Det samme skete i érne. Her kom der også en inspiration fra kinesisk tankegang. Og studenteroprøret i Paris i 1968 var båret af denne påvirkning. Det var i forlængelse af det, at vi begyndte at læse Marx dengang. I 1980érne er der igen kommet en inspiration fra kinesisk tankegang; men det har mest været i USA, hvor for eksempel halvdelen af bøgerne, som de studerende på filosofiske uddannelser skal læse, er gammel kinesisk litteratur om bevidstheden. Det er ikke min intention med denne bog, at den skal repræsentere sandheden. Jeg ønsker mere, at den sætter nye tanker i gang, og at den giver anledning til er revolutionær politisk aktivisme. Tommy FalkeØje København
4 Indholdsfortegnelse Fra revolutionær bevidsthedt til spaltet og stivnet bevidsthed Bevidsthedsrevolution Alienation... 6 Utopi... 6 Marx... 7 Feuerbach... 7 Historisk materialisme... 7 Bevidsthedsforandring... 8 Reifikation... 8 Revolutionær bevidsthed... 8 Revolution... 9 Åndelig opvågning... 9 Kontrarevolution Demokrati Første Internationale Pariserkommunen Engels Produktivkræfternes udvikling Anden Internationale Den russiske Revolution Tyskland Nazismen Sovjetunionen Trotskisme Psykoanalysen Fransk bevidsthedsspaltning Kulturrevolution Splittelse i samfundsvidenskaben Arbejderkurser Nationalisme Venstreorienterede partier Kommunisme Deperdution Sygdom Politik og café-bevidsthed Familie og virtuel bevidsthed Produktion Hvor er vi havnet? Bevidsthedsspaltninger Vi er lykkelige Profitraten Økonomisk teori Økonomisk vækst
5 Energimønster og bevidsthedsstruktur Meridianer og energimønstre Energilegemet Befrielse Indisk bevidsthed Arabisk bevidsthed Kinesisk bevidsthed Illusion Fra spaltet og stivnet bevidsthed til revolutionær bevidsthed Socialisme Praksis Organisation Kvindefrigørelse Skoling Teori og praksis Politisk bevidstgørelse af jordens fattigste Virtuel bevidsthed Musik og sang Erkendelsesrunde Pressen og massekommunikation TV-debat Aktivisme Venstrefløjens sammenbrud Bevidsthedsmæssig opvågning Forvandling af bevidstheden Top down eller bottom up Klassekamp Land og produktion Natur Ansvarlig kapitalisme Ansvarlig socialisme Index
6 Fra revolutionær bevidsthed til spaltet og stivnet bevidsthed Bevidsthedsrevolution Vi skruer nu tiden 250 år baglæns til den revolutionære periode, hvor socialismen opstod. Men inden vi dykker ned i detaljerne, går vi endnu længere tilbage. Allerede i 1400-tallet havde europæerne hævet sig op over det dyriske i sig selv. De havde fået et civiliseret jeg i hovedet, og nede i underlivet var der så en dyrisk bevidsthed. Og nu skulle de konstant bruge forstanden i hovedet til at kontrollere og styre sig selv, så det dyriske ikke tog magten over dem. Satan var en ond kraft, som kunne besætte især kvinders underliv; og så blev man nødt til at brænde dem levende for at slippe af med Satan. De sindsyge havde ikke forstand, så de var jo dyr; og derfor blev de nu spærret inde i stalde, hvor de stod lænkede, til de døde. Fordi mennesker i andre kulturer ikke havde gennemført sådan en bevidsthedsspaltning, var de stadig dyr; og derfor var det acceptabelt at slå dem ihjel og stjæle alt fra dem. Alienation Bevidsthedsspaltningen mellem underliv og hoved hedder alienation. Og i hver generation i Europa gennemfører børnene i 1-2 års alderen denne spaltning af sig selv. Det sker primært ved, at børnene spejler sig i de voksne. Og forældrene opfører sig altid sådan, at underlivets følelser og bevidstheder aldrig vises. Barnet føler sig derfor forkert. Det føler skam. Og hvis barnet alligevel udfolder dele af underlivets bevidsthed, viser forældrene misbilligelse. Så er der kulde og ingen kærlighed. For at blive accepteret bliver barnet nødt til at gennemføre spaltningen. Først bagefter kan barnet slappe af. Og så har det lært, at man skal være civiliseret, sådan at man altid skal kontrollere sine dyriske følelser. Utopi Men i 1700-tallet kom der folk hjem fra Indien, som fortalte om en fri bevidsthed. Inderne havde den dyriske bevidsthed ligesom europæerne; men de havde ikke en kontrollerende og styrende bevidsthed i deres hoved. Og det stred mod den gængse opfattelse i Europa. Hvis man ikke kontrollerede sit underliv med forstanden, ville man opføre sig aggressivt og voldeligt. Så ville man voldtage og slå ihjel. Civilisationen var kun mulig med en forstandig selvundertrykkelse. Men de indiske mennesker var anderledes end de europæiske. Mens de europæiske mænd var i kontakt med underliv og hoved, var de indiske mænd i kontakt med underliv og bryst. I underlivet er der ganske vist aggression og voldsomhed. Men i brystet er der ømhed og medfølelse. Og når man kobler underliv og bryst, opstår der nogle helt tredje følelser, hvor man bare er fræk, sjov og spændende. Digtere og filosoffer begyndte så at visualisere et frit samfund. I sidste halvdel af 1700-tallet var der mange, der skreg vrede ud og græd sorgen ud og befriede sig fra alle andre undertrykte følelser. Og man dannede lokale fællesskaber og snakkede om et fremtidigt utopist samfund, hvor bevidstheden var fri. Hegel Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel ( ) frigjorde sig fra den europæiske selvundertrykkelse og forsøgte at beskrive, hvordan bevidstheden var, og hvordan den udviklede sig. 6
7 Hegel mærkede tydeligt 3 bevidstheder inde i sig selv. Der var den dyriske bevidsthed i underlivet. Og der var en forstandig bevidsthed i hovedet. Og de to bevidstheder tilhørte det verdslige samfund. Men så var der også en følelsemæssig bevidsthed i brystet; og den var religiøs. Han mente, at Gud hele tiden påvirkede menneskene, så vi blev klogere. De 3 bevidstheder påvirkede gensidig hinanden. Og de udviklede hele tiden hinanden. Når der opstod noget nyt i for eksempel underlivets bevidsthed, medførte det, at man tænkte over det med hovedets bevidsthed, og så fik man derefter nogle nye følelser i brystets bevidsthed og de gjorde, at man ændrede bevidstheden i underliv eller hoved osv. Allerede på Hegels tid var der nogle, der fortolkede ham sådan, at udviklingen starter med en tese. Så kommer en antitese. Og endelig en syntese. Det tog Hegel kraftigt afstand fra, for så gør man sig ikke klart, at der er 3 meget forskellige slags bevidstheder. Så tror man bare, at det er bevidsthedsprocesser i én og samme bevidsthed. Marx Karl Marx ( ) flyttede sammen med sin kone til Paris i 1843 og boede først i et kollektiv. Her blev han inspireret til utopien om fællesskab og socialisme. Han mærkede ligesom Hegel, at der var 3 bevidstheder og han kunne også godt mærke, at de var i underliv, hoved og bryst. Han filosoferede sig så frem til, at det hele startede for flere tusinde år siden, hvor manden hævede sig op over kvinden og fik en kontrollerende og styrende bevidsthed. Det blev senere til en overklasse, der herskede over en underklasse. Og så studerede han perioden fra , hvor kapitalismen brød frem og udviklede sig. Og her så han, at de 3 bevidstheder udviklede sig selv og hinanden på en bestemt måde. Han mente, at den dyriske bevidsthed i underlivet ændrede sig i takt med den historiske udvikling, sådan at man altid her oplevede sig selv fysik. Denne del af bevidstheden rummede altså produktionen og den måde, man producerede på. Han kaldte denne bevidsthed for basis. Og så var der overbygningen, som bestod af de to andre bevidstheder i henholdsvis hoved og bryst. Feuerbach Marx kritiserede Ludwig Andreas von Feuerbach ( ), fordi Feuerbach kun opererede med to bevidstheder, nemlig underlivets og hovedets bevidsthed. Feuerbach kaldte det en materialistisk bevidsthed. Han mente, at når der skete en teknisk udvikling, så ændredes bevidstheden i hovedet sig også. I princippet er det selvfølgelig rigtigt. Men politisk set er det katastrofalsk, for så tror man, at arbejderne og de undertrykte bare automatisk udvikler deres bevidsthed i takt med den tekniske udvikling. Så skal man bare vente på, at udviklingen kommer langt nok, og så opstår socialismen. Men sådan fungerer det ikke. Historisk materialisme I stedet formulerede Marx, hvad han kaldte den historiske materialisme. Og her inddrog han den tredje bevidsthedspol, som er brystets følelser. Alle tre bevidsthedspoler påvirker gensidigt hinanden. Og det er brystets følelser, som får folk til at tænke revolutionært. Hans hovedværk udkom i 1867, hvor han dels redegør for, at kapitalismen altid bliver nødt til at have en økonomisk vækst, og dels for, at kapitalismen medfører en splittet bevidsthed. Han skrev blandt andet: Arbejderen producerer konstant værdier (kapital), der opleves objektivt (selvom det jo egentlig er subjektiv produktion), og denne bevidsthed er en fremmed magt, som dominerer og udnytter ham. Og kapitalisten producerer tilsvarende konstant arbejdskraft, som i form af arbejderen er en subjektiv legemlig værdikilde, men for kapitalisten er en abstrakt rigdomskilde, idet den anskuelsesmæssigt og virkeliggørelsesmæssigt er adskilt fra arbejderen som menneske. Denne konstante gen- 7
8 skabelse eller forevigelse af arbejderen som arbejdskraft er kapitalismens uomgængelige produktion. Marx fremhæver her begreberne objektiv og subjektiv, samt abstrakt og tænker også på begrebet konkret. Og pointen er, at disse begreber på en måde har byttet plads, efter at kapitalismen har ændret samfundet.. Bevidsthedsforandring Jeg forsøgte engang at få en artikel i et webmagasin; men redaktøren afviste det med, at han ikke helt kunne forstå mine argumenter. Og så skrev han tilbage, at man ikke kan "opleve noget objektivt", oplevelser er subjektive. Det der er subjektivt i oplevelsen for arbejderen er at det er fremmed, dødt arbejde (kapital), der hersker over det levende arbejde. Arbejderen oplever at maskiner og penge dominerer over arbejdet, ikke at arbejderen behersker sit arbejde. Men her demonstrerede han, at han ikke forstod Marx s pointe. Vi har alle sammen oplevelser af noget objektivt og noget subjektivt. Vi bilder os så ind, at det objektive ikke er en oplevelse, men kendsgerninger. Det subjektive er derimod noget, som vi tror er rigtigt. Det interessante er imidlertid, at det objektive og det subjektive har byttet plads. Det, som oprindelig var subjektivt, er nu blevet objektivt, sådan at alle mener, at det er kendsgerninger. Og det som tidligere var objektivt, er blevet til noget subjektivt, som kan diskuteres. Problemet er ikke, at en arbejder i dag oplever, at maskiner og penge dominerer over arbejdet. Det kan enhver umiddelbart se er rigtigt. Problemet er, at han ikke kan se, at det kan være anderledes. Selv indenfor det offentlige, hvor der ikke er noget marked og heller ingen kapitalist, kan man ikke se andet end, at alt må organiseres på samme måde, som om der er en kapitalist og nogle lønarbejdere. Man kalder det ganske vist leder og medarbejdere. Men bevidsthedens struktur er den samme. Det er hele samfundssystemet, der har skabt denne kollektive bevidsthedsstruktur. Men der er mange andre muligheder. Man kunne lade en medarbejder på skift udfører lederinitiativer. Man kunne organisere hele samfundet i klaner. Man kunne lade pensionister stå for ledelsesrollerne. Man kunne gøre det på tusinde andre måder. En hvilken som helst sådan anden måde, ville kræve en anden kollektiv bevidsthedsstruktur. Men Marx ser altså, at kapitalismen har splittet bevidstheden; og at indholdet i delbevidsthederne er blevet unaturligt. Reifikation Splittelsen mellem højre og venstre kropssiders bevidstheder kaldes reifikation. Man kalder det også fremmedgørelse eller tingsliggørelse. I højre side oplever man sig som en slags maskine, nemlig arbejdskraft. I venstre side er man et familiemenneske. Og Marx mener, at man forbliver i denne splittede bevidsthed, indtil systemet udvikler sig til sine grænser, hvorefter folk begynder at få modstand mod systemet. Enhver af os gennemlever denne splittelse i 3-4 års alderen, hvor der er en konstant kamp mellem dig og dine forældre, og hvor du til sidst opgiver og spalter din bevidsthed, så du i venstre side får et følelsesmæssige jeg og i din højre side får et tingsliggjort jeg, du kan bruge på arbejdspladsen. Revolutionær bevidsthed Marx mente så, at der ville komme en stadig større modsætning mellem bevidstheden i hovedet og så den dyriske bevidsthed i underlivet. Det er også en modsætning mellem kapitalister og arbejdere. Og den vil medføre, at folk på et tidspunkt får en følelse af sig selv i modsætning til systemet; og det er denne følelse, som får dem til at blive revolutionære. 8
9 Han mente, at det først vil blive intellektuelle mennesker fra mellemlagene (ligesom ham selv), der fik denne bevidsthed. Det ville brede sig til præster, filosoffer og studerende. Siden til bønder, håndværkere og arbejdere. Selv små kapitalister ville også få sådan en revolutionær bevidsthed. Og det ville til sidst medføre, at der kom så stor en folkelig bevægelse, at der skete det samme, som der skete i årene fra 1789 til 1850, nemlig en lang konstant revolutionær proces, der omformer samfu n- det. Han og alle andre socialister var helt sikre på, at det ville ske inden for en generations tid. Men der skete lige det modsatte. Spaltningen mellem højre og venstre sides bevidstheder blev mere og mere markant. Og i dag er den total. I dag identificerer de venstreorienterede sig med højre kropsside. De har projiceret venstre side ud på de politiske modstandere. Og de mener, at bevidstheden i venstre side er kunstig skabt af kapitalismen. Revolution I dag er ordet revolution blevet ensbetydende med et voldeligt oprør, hvor nogen tager magten ved et kup. Det kan lade sig gøre i et fattigt land, hvor der er en magthaver i et palads. Vi ser det i Afrika, hvor 100 mand stormer præsidentens palads, hvorefter de er de nye magthavere. Det kunne også lade sig gøre i Rusland i 1917, selv om det kostede flere års borgerkrig bagefter. Men det er totalt umuligt i et land som Danmark. Skal vi storme Christiansborg? Eller Hovedbanegården? Eller Industrien Hus? Selv hvis vi besætter flere hundrede institutioner, vil det ikke give nogen revolution. Den venstreorienterede forestilling er, at en revolution vil ske, sådan som der var optræk til det i Tyskland i Man forestiller sig, at der kommer massearbejdsløshed. Folk sulter. Der er demonstrationer hele tiden. Politikerne magter ikke at gøre noget. Fagforeningerne indkalder til pr o- testmøder. Der opstår vold i gaderne. Befolkningen mister til sidst tilliden til både politikere og hele systemet. Der kommer generalstrejke. Arbejderne begynder at besætte fabrikkerne. Der dannes gadekommitéer. Der opstår arbejderråd. Og det hele ender med, at arbejderne sætter sig på alle magtorganer i samfundet. Problemet er bare, at samfundsbevidstheden er 3-delt. Cirka en tredjedel identificerer sig med hovedet; og det er socialisterne, der vil styre med forstanden. En anden tredjedel identificerer sig med underlivet; og det er kapitalisterne, der vil have markedets frie kræfter. Og den sidste tredjedel er nationalisterne (tidligere nazisterne), der identificerer sig med brystet; og de vil have et klasseløst samfund, hvor vi alle er én stor familie. I 1920 erne viste det sig så, at kapitalisterne og nazisterne samarbejdede om at bekæmpe socialisterne. Og det lykkedes. Vi har set noget tilsvarende i Chile i 1972, og her var resultatet det samme. Går vi tilbage til Anden Verdenskrig og den Kolde Krig bagefter, var der først et samarbejde mellem nazisterne og socialisterne. Dernæst et samarbejde mellem kapitalisterne og socialisterne. Og til sidst et samarbejde mellem nazisterne og kapitalisterne. Det sidste kører videre i dag; nu hedder det samarbejde mellem kapitalister og nationalister. Egentlig er det også sådan, at alle 3 grupper har fået mere, end de tidligere havde turdet håbe på. I dag er der mere styring og kontrol, end socialisterne tidligere forestillede sig. Der er også betydelig mere frit marked, end kapitalisterne drømte om. Og der en meget mere socialstat, end nationalisterne engang håbede på. Åndelig opvågning Der rejser sig et kommunistisk spøgelse overalt i Europa, skrev Marx (på en lidt anden måde). For sagen var, at der siden 1750 begyndte en åndelig opvågning. Filosofferne på universiteterne kom først med efter år 1800, hvor de så beskrev idéerne. Folk mødtes på caféer og snakkede om at ændre samfundet. De dannede grupper, hvor de gensidigt forsøgte at tænke og føle nyt. Man diskuterede, hvad man skulle producere og hvordan. Man snakkede om at danne produktionskollektiver. Nogle 9
10 gik ind for, at de skulle være kommunale; andre, at kollektivisterne skulle eje jord og bygninger. Man snakkede om penge. Og bankvæsen. Og at leje eller eje. Og brugsret. Om banker og renter. Om retsvæsen. Om staten eller nedlæggelse af staten. Det var i disse år, at der var en stor indflydelse fra den indiske tankegang. Europæerne var generelt stivnet i det bevidsthedsmønster, der hedder analyse-energien, hvor man dels har en dyrisk og legemlig bevidsthed (underliv) og dels en intellektuel og abstrakt bevidsthed (hoved). Og så skulle man hele tiden kontrollere sig selv. Og hvis man ikke gjorde, kom statens håndlangere og gjorde det. Her var folk ofre for magthaverne, og de var en del af deres kontrollerende system. Men så var der den indiske bevidsthed med udlevelses-energien, hvor man ikke skulle have nogen selvundertrykkelse (fra hovedet), og hvor skulle lave et samfund, hvor der ikke var en stat (hoved), der kontrollerede og styrende folk. Det sidste blev dengang kaldt for at opnå individualisme. Så var man ikke længere en ting i et system. Så var man sig selv. Og alle både socialister og kapitalister snakkede om at afskaffe staten. Og hermed mente de alle de mennesker og de institutioner, som benyttede hovedets bevidsthed til at kontrollere og styre folket. Når man så ikke længere havde sådan en stat, skulle man jo finde på noget andet, så mennesker kunne samarbejde. Og her var der mange forskellige bud. Fælles for dem alle var det, som managementfolk i dag kalder bottom-up; nemlig at det starter med det enkelte menneske. Man skal finde ud af, hvad man selv vil. Og så skal man lave en slags social kontrakt med andre om samarbejde. Det vil medføre, at der opstår lokale grupper, hvor man koordinerer hinandens aktiviteter. Og så vil der opstå et samarbejde mellem grupper, så man koordinerer sig på egnen, i regionen og på landsplan. Det interessante var, at der var rigtig mange helt konkrete og detaljerede forslag til, hvordan man skulle gøre det. Det betød, at alle disse mennesker netop ikke var reificerede (bevidsthedsspaltning mellem højre og venstre) eller alienerede (bevidsthedsspaltning mellem underliv og hoved). De havde formået at slippe bevidsthedsspaltningerne. De havde genvundet evnen til at forbinde de enkelte bevidsthedsdele. Og deres visioner og forslag gik netop ud på at spejle disse bevidstheder i hinanden og se muligheder og udfordringer ved at organisere samfundet helt anderledes. Den største teoretiker for alt det her var Pierre-Joseph Proudhon ( ). Og den mest aktive politiske frontkæmper var Mikhail Bakunin ( ). De var begge mest inspireret af den indiske bevidsthedsstruktur, hvor der ikke skulle være nogen statsledelse; og de kaldte et samfund uden denne ledelse for anarki. Der var også en borgerlige form for anarki, som bare handler om, at den enkelte gør, hvad der passer én bedst. Og det er denne form for anarki, som de fleste tænker på, når man hører ordet anarki. Men Proudhon og Bakunin havde en anden forståelse af anarki. Her var man social bevidst. Man var med i et samarbejdende fællesskab. Man koordinerede sig med hinanden. Kontrarevolution Men hele den revolutionære proces gik i stå omkring Ganske vist havde man fået afskaffet adelsvældet, og man fik også skabt en republik. Men borgerskabet havde sat sig på magten. Og efter 50 år med konstante politiske kampe og flere revolutionære opstande, resignerede folk og indså, at en kamp for frihed blev en lang sej kamp. Borgerskabet fik dannet et samfund, der byggede præcis på de 3 bevidstheder, som deres bevidsthed var stivnet i. I modsætning til adelsvældet skulle de 3 bevidstheder udgøre hver deres magt i samfundet. Der var den lovgivende magt i parlamentet; det var hovedets bevidsthed. Så var der den udøvende magt med stat, militær og politi; og det var underlivets dyriske bevidsthed. Og endelige var der den dømmende magt med domstole og dommere; og de skulle dømme ud fra folks retsfølelse, som er brystets bevidsthed. 10
11 I England i dag ser vi stadig denne 3-deling. I Danmark er den reelt afskaffet, selvom grundloven foreskriver denne opdeling af magten. Men embedsmænd har ingen selvstændig magt mere. Politikerne i Danmark laver love, der helt ned i detaljen foreskriver, hvad embedsmænd på ethvert niveau skal gøre. Dommerne har heller ingen selvstændig magt mere. Hvis de ikke dømmer efter politikernes ønsker, laver man lovene om, og så forventer man, at dommerne retter sig efter de nye lovbestemmelser. Vi har fået et samfundssystem med en central magt. De er vor tids adel. De er bureaukrater og teknokrater. De regulerer alting. Alt, hvad de ikke på forhånd har godkendt, er forbudt. Vi har dog stadig 3-delingen i bevidstheden. I højre side er der bevidsthed i hovedet, som bruges til styring af samfundet. Og i underlivet er der en kropslig bevidsthed, som bruges til at gå på arbejde med. Denne bevidsthed bruges også af kapitalisterne, som vil have et frit marked, hvor man konkurrerer mod hinanden. I venstre side er der så en følelsesfuld bevidsthed; og den bruges til at opleve familien og det at være menneske. Demokrati Den form for demokrati, som vi har i Europa, startede i byerne. Siden 1200-tallet havde der været en kamp mellem adel og bønder. Adelen tvang bønderne til at være slaver for sig. Og bønderne forsøgte at frigøre sig. Så red adelen ind i en landsby og myrdede nogle bønder. Og bønderne slog sig sammen i en lille bondehær og angreb en adelsborg og brændte den ned. Så slog flere adelsfolk sig sammen og dannede en adelshær og angreb nogle bondelandsbyer og brændte dem ned. Men så slog flere landsbyer sig sammen og dannede en større bondehær og angreb og brændte flere adelsborge. Det fik dog adelen til at slå sig sammen i store adelshære og angreb mange bondelandsbyer og brændte dem osv. Det fortsatte frem til 1600-tallet. Resterne af den slagne adel og nogle af de overlevende fra nedbrændte bondelandsbyer slog sig ned i byer, og selvom der var modsætninger mellem adelen og bønderne her, skulle de dog finde ud af at overleve. Adelen blev til kapitalister, og bønderne blev til arbejdere. Og der opstod et klassesamarbejde mellem de 2 klasser. Det blev til det europæiske demokrati. På venstrefløjen i dag er der nogen, der mener, at vi har et politisk demokrati. Det knytter sig til hovedets bevidsthed. Og bevidstheden i venstre side er jo bare en familiebevidsthed; og her skal samfundet ikke blande sig. Problemet for disse venstreorienterede er, at der ikke er demokrati på arbejdspladserne. Her er der underlivets bevidsthed. Her kæmper vi mod hinanden. Den stærke sejrer. Denne konkurrence vil de gerne have erstattet af en solidaritet, hvor vi hjælper hinanden. Første Internationale I slutningen af 1850 erne kom der en økonomisk krise, hvor der blandt andet var en lang strejke i England, der resulterede i, at arbejdere opnåede ret til at organisere sig. I 1864 stiftede så nogle engelske og franske arbejdere den Internationale Arbejdersammenslutning, senere kaldt Første Internationale. Marx, der var med til det stiftende møde, fik indskrevet sine synspunkter i indledningen til sammenslutningens vedtægter. Bakunin tilsluttede sig Internationalen i Pariserkommunen Allerede i 1792 havde pariserne for en kort tid dannet deres egen folkekommune. Og under den fransk-tyske krig i genopstod kommunen for en kort stud. Tyskerne havde omringet Paris og sejrede over Frankrig. Og så ville de gå i triumftog gennem Paris. Men her gik folket til modstand. De byggede barrikader og erklærede Paris for befriet. Det skulle være starten på socialismen. Men det holdt dog kun 72 dage. Det endte med, at militæret slagtede mænd, kvinder og børn. Efter pariserkommunen kom der en splittelse mellem Bakunin og Marx. Bakunin beskyldte Marx for at svigte de grundlæggende idéer, idet han mente, at Marx og det kommunistiske parti bare ville 11
12 sætte sig på det borgerlige magtapparat og køre systemet videre. Marx beskyldte Bakunin for at ville planlægge en hemmelig militant bevægelse, som skulle forhindre en kontrarevolution - næste gang arbejderne dannede en folkekommune. Marx ville af med Bakunin. På kongressen i 1872 lykkedes det Marx at få besluttet, at internationalen skulle flytte til USA. På dette tidspunkt var Marx mest populær i Tyskland, og Bakunin mest populær i de andre europæiske lande. De vedkendte sig begge til socialisme, men havde altså forskellige strategier for at opnå det. Arbejderne i Europa var splittet mellem de to strategier, og det var årsagen til, at Internationalen blev nedlagt i Dem, der tilsluttede sig Marx, kaldte sig herefter marxister. Og dem, der tilsluttede sig Bakunin, kalde sig anarkister. Bakunin og Marx kørte videre med hver deres organisation; men begge organisationer døde langsom hen. Det er vigtigt at forstå, at der her er tale om det modsatte af, hvad der skete i periode I denne revolutionære periode oplevede folk begge de to bevidsthedsmø n- stre; og der var bred enighed om, at det første var undertrykkende og det andet befriende. Men siden hen har marxister holdt sig til det første og anarkister til det andet. Når Marx og de tyske arbejdere påtog sig selvundertrykkelsen, skyldes det jo, at de ikke ville slagtes af militæret. De ville hellere have en langsigtet politisk bevægelse, som på et senere tidspunkt kunne indebære frihed og socialisme. Engels Marx levede sine sidste år i London under fattige vilkår. Hans skrivekammerat Friedrich Engels ( ) var ældste søn af en rig bomuldsfabrikant; og han kom ofte og gav Marx penge, så Marx kunne overleve og skrive. Marx og Engels var egentlig noget uenige, men Marx kritiserede aldrig Engels - måske af frygt for at miste sin forsørgelse. Marx døde i Engels mente, at kapitalismen spillede en positiv rolle. Men fordi kapitalismen bygger på en magtkamp mellem kapitalister og arbejdere, kan kapitalismen ikke udvikle sig mere end frem til et vist niveau. Herefter går udviklingen i stå. Først når arbejderne har lavet revolution og afskaffet klassesamfundet, kan den tekniske udvikling fortsætte. I 1877 skrev Engels Socialismens udvikling fra utopi til videnskab. Heri gennemgår han den historiske udvikling, hvor han mener, at socialismen vil komme med nødvendighed. Efter den socialistiske revolution opstår en hel ny situation: Med samfundets overtagelse af produktionsmidlerne er vareproduktionen afskaffet og dermed produkternes herredømme over producenterne. Anarkiet inden for den samfundsmæssige produktion erstattes med planmæssig bevidst organisation. Kampen for den enkeltes eksistens hører op. Dermed træder mennesket i en vis forstand endeligt ud af dyreriget, træder fra dyriske kår ind i virkelig menneskelige. Engels mente, at mennesket tidligere og også under kapitalismen bliver styret af den dyriske bevidsthed i underlivet. Men under socialismen vil det blive bevidstheden i hovedet, ser skal styre. Først fra da af skaber menneskene selv deres historie med fuld bevidsthed Det er menneskehedens spring fra nødvendighedens rige ind i frihedens rige. Engels mente altså, at socialismen er en videreudvikling af tidligere historie, og at socialismen gør os til herrer over naturen. Marx s tidlige skrifter fra indeholdt en teori om bevidsthed. Og hans senere skrifter fra indehold en teori om økonomi. I de sene skrifter er der ofte hentydninger til, at det bevidsthedsmæssige spiller en rolle i forståelse af den økonomiske teori. Men Marx gentager ikke argumenterne fra de tidligere skrifter. 12
Revolutionær bevidsthed
Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereFolkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013.
Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013. DEL 3: Ismernes tid er forbi Hvad skal vi kalde den livsstil, som Folket Samling inviterer
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereRundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje
Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER Tommy FalkeØje Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereRevolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx
Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx TOMMY FALKEØJE Revolutionær teori og praksis. Venstrefløjen kontra Marx. Copyright Tommy FalkeØje. 2 Forord Mange af de skrifter, som Karl Marx skrev,
Læs mereLenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag)
Lenin: "Hvad der bør gøres?" (uddrag) Med sit skrift fra 1902:»Hvad må der gøres?«argumenterede Lenin for, at det russiske socialdemokrati må slå ind på en mere revolutionær retning. Skriftet blev medvirkende
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereF r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.
F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. TOMMY FALKEØJE FORLAG Frigørende bevidsthed. Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.
Læs mereDen Russiske Revolution
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereDen kolde krigs oprindelse
Den kolde krigs oprindelse Forskellige interesser År 1945 var begyndelsen på en lang periode med uenigheder og misforståelser mellem Sovjetunionen (USSR) og dens tidligere allierede i Vesten (især USA)
Læs mere2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mereOsmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.
Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereDen kolde krigs afslutning
Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereOtto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.
Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereDen kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs mereDen Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs merekraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé
Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereTALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles
TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------
Læs merePrædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen
Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereDet er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.
Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereBevidsthedens forvandling
Bevidsthedens forvandling Tommy FalkeØje Bevidsthedens forvandling Copyright Tommy FalkeØje 2 Forord I denne bog gør jeg mig ingen anstrengelser for at være objektiv eller videnskabelig. Det er jeg måske
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereUddrag af bogen Kritik af de venstreorienterede marxister. Er kristendom baggrund for socialisme? Hegel Hegel og Marx...
Uddrag af bogen Kritik af de venstreorienterede marxister Indholdsfortegnelse: Er kristendom baggrund for socialisme?... 7 Hegel... 11 Hegel og Marx... 11 Socialisme... 12 Utopiske socialister og Marx...
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer
Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereOptakten til 2. verdenskrig
Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men
Læs mereDen kolde krig som indenrigspolitisk slagmark
Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,
Læs mere17. søndag efter trinitatis 18. september 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs mereTyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig
9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereDEBAT SIDE 1 TORSDAG 3. MAJ 2018
DEBAT SIDE 1 TORSDAG 3. MAJ 2018 Vi har brugt 50 år på at gøre op med ungdomsoprøret. I dag gør vi det til vores arv og udgangspunkt Af Rune Lykkeberg Vi er alle børn af ungdomsoprøret Det er i dag 50
Læs mereBevidsthedens forvandling
Bevidsthedens forvandling Tommy FalkeØje Bevidsthedens forvandling Copyright Tommy FalkeØje Bogen er anden del af et dobbeltværk. Bog 1, Bevidsthedens historie, redegør for historiske kendsgerninger set
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereFormandsberetning Aalborg IMU 2010
Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser
Læs mereAf Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs merePrædiken 2. søndag efter påske
Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mere1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.
1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne
Læs mereDen nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen
Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs merePrædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording
1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereOplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014
Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1
30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereAntisemitisme stammer ikke fra Tyskland:
ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i
Læs mereAlmen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.
Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereDen, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereAnmeldelse. De Væbnede Styrkers Museum i Moskva. Anmeldt af Christian Riegels Hjorth
Anmeldelse De Væbnede Styrkers Museum i Moskva Anmeldt af Christian Riegels Hjorth Det første der møder én ved indgangen til De væbnede styrkers Museum i Moskva er en T34-85 kampvogn; kampvognen der som
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs merePelle Dam Septembertræf 2010
Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mereVersaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta
Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereVEJEN, SANDHEDEN OG LIVET
VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mere