Revolutionær bevidsthed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revolutionær bevidsthed"

Transkript

1 Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje

2 Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man må gerne genbruge enkelte kapitler eller dele heraf frit. Bogen er en del af serien Befrielse fra 2012: Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Personlig forvandling. Slip bevidstheden fri. Et socialt samfund. Oplæg til visualisering. 2

3 Forord Der er ved at komme en ny opvågning; og det viser sig blandt andet ved, at der på universitetet er unge studerende, som igen er begyndt at interessere sig for marxisme. Da jeg så for nyligt foreslog nogle marxistiske studenter at læse min bog Rundt om Marx, svarede én af dem efter at have bladet i bogen, at de ikke var interesseret i min form for marxisme eller min marxismeforståelse. Det forstår jeg godt, for han var vant til en marxisme, som er anderledes end min. Sagen er, at man på venstrefløjen de sidste hundrede år har haft en forståelse af Marx, som efter min opfattelse er en total misforståelse. Og de teorier, som man holder sig til, og som man tror, at Marx har udtænkt, er efter min opfattelse nærmest det modsatte af, hvad Marx har tænkt. Problemet har været, at nogle af Marx s vigtigste skrifter først er oversat til engelsk og dansk så sent som i Og mange af disse skrifter er også oversat på en måde, så de kun kan misforstås. I de allerseneste år er der så kommet nogle nye bøger om Marx, sådan at nogle nu skelner mellem marxisme (traditionel forkert forståelse) og den Marx ske teori (hvad mente han egentlig). I denne bog bygger jeg på den Marx ske teori, sådan som jeg har forstået den. Ikke fordi, jeg synes, at man nødvendigvis skal bygge på fortidens teorier - men fordi Marx faktisk erkendte noget meget centralt, hvis man vil opnå en revolutionær bevidsthed, så man bliver i stand til at ændre samfundet til socialisme. Oven i dette bygger jeg så på andre erkendelser, som især er inspireret af Østens tankegange. I løbet af tallet påvirkede indisk tankegang hele den revolutionære bevægelse i Europa. Det samme skete i érne. Her kom der også en inspiration fra kinesisk tankegang. Og studenteroprøret i Paris i 1968 var båret af denne påvirkning. Det var i forlængelse af det, at vi begyndte at læse Marx dengang. I 1980érne er der igen kommet en inspiration fra kinesisk tankegang; men det har mest været i USA, hvor for eksempel halvdelen af bøgerne, som de studerende på filosofiske uddannelser skal læse, er gammel kinesisk litteratur om bevidstheden. Det er ikke min intention med denne bog, at den skal repræsentere sandheden. Jeg ønsker mere, at den sætter nye tanker i gang, og at den giver anledning til er revolutionær politisk aktivisme. Tommy FalkeØje København

4 Indholdsfortegnelse Fra revolutionær bevidsthedt til spaltet og stivnet bevidsthed Bevidsthedsrevolution Alienation... 6 Utopi... 6 Marx... 7 Feuerbach... 7 Historisk materialisme... 7 Bevidsthedsforandring... 8 Reifikation... 8 Revolutionær bevidsthed... 8 Revolution... 9 Åndelig opvågning... 9 Kontrarevolution Demokrati Første Internationale Pariserkommunen Engels Produktivkræfternes udvikling Anden Internationale Den russiske Revolution Tyskland Nazismen Sovjetunionen Trotskisme Psykoanalysen Fransk bevidsthedsspaltning Kulturrevolution Splittelse i samfundsvidenskaben Arbejderkurser Nationalisme Venstreorienterede partier Kommunisme Deperdution Sygdom Politik og café-bevidsthed Familie og virtuel bevidsthed Produktion Hvor er vi havnet? Bevidsthedsspaltninger Vi er lykkelige Profitraten Økonomisk teori Økonomisk vækst

5 Energimønster og bevidsthedsstruktur Meridianer og energimønstre Energilegemet Befrielse Indisk bevidsthed Arabisk bevidsthed Kinesisk bevidsthed Illusion Fra spaltet og stivnet bevidsthed til revolutionær bevidsthed Socialisme Praksis Organisation Kvindefrigørelse Skoling Teori og praksis Politisk bevidstgørelse af jordens fattigste Virtuel bevidsthed Musik og sang Erkendelsesrunde Pressen og massekommunikation TV-debat Aktivisme Venstrefløjens sammenbrud Bevidsthedsmæssig opvågning Forvandling af bevidstheden Top down eller bottom up Klassekamp Land og produktion Natur Ansvarlig kapitalisme Ansvarlig socialisme Index

6 Fra revolutionær bevidsthed til spaltet og stivnet bevidsthed Bevidsthedsrevolution Vi skruer nu tiden 250 år baglæns til den revolutionære periode, hvor socialismen opstod. Men inden vi dykker ned i detaljerne, går vi endnu længere tilbage. Allerede i 1400-tallet havde europæerne hævet sig op over det dyriske i sig selv. De havde fået et civiliseret jeg i hovedet, og nede i underlivet var der så en dyrisk bevidsthed. Og nu skulle de konstant bruge forstanden i hovedet til at kontrollere og styre sig selv, så det dyriske ikke tog magten over dem. Satan var en ond kraft, som kunne besætte især kvinders underliv; og så blev man nødt til at brænde dem levende for at slippe af med Satan. De sindsyge havde ikke forstand, så de var jo dyr; og derfor blev de nu spærret inde i stalde, hvor de stod lænkede, til de døde. Fordi mennesker i andre kulturer ikke havde gennemført sådan en bevidsthedsspaltning, var de stadig dyr; og derfor var det acceptabelt at slå dem ihjel og stjæle alt fra dem. Alienation Bevidsthedsspaltningen mellem underliv og hoved hedder alienation. Og i hver generation i Europa gennemfører børnene i 1-2 års alderen denne spaltning af sig selv. Det sker primært ved, at børnene spejler sig i de voksne. Og forældrene opfører sig altid sådan, at underlivets følelser og bevidstheder aldrig vises. Barnet føler sig derfor forkert. Det føler skam. Og hvis barnet alligevel udfolder dele af underlivets bevidsthed, viser forældrene misbilligelse. Så er der kulde og ingen kærlighed. For at blive accepteret bliver barnet nødt til at gennemføre spaltningen. Først bagefter kan barnet slappe af. Og så har det lært, at man skal være civiliseret, sådan at man altid skal kontrollere sine dyriske følelser. Utopi Men i 1700-tallet kom der folk hjem fra Indien, som fortalte om en fri bevidsthed. Inderne havde den dyriske bevidsthed ligesom europæerne; men de havde ikke en kontrollerende og styrende bevidsthed i deres hoved. Og det stred mod den gængse opfattelse i Europa. Hvis man ikke kontrollerede sit underliv med forstanden, ville man opføre sig aggressivt og voldeligt. Så ville man voldtage og slå ihjel. Civilisationen var kun mulig med en forstandig selvundertrykkelse. Men de indiske mennesker var anderledes end de europæiske. Mens de europæiske mænd var i kontakt med underliv og hoved, var de indiske mænd i kontakt med underliv og bryst. I underlivet er der ganske vist aggression og voldsomhed. Men i brystet er der ømhed og medfølelse. Og når man kobler underliv og bryst, opstår der nogle helt tredje følelser, hvor man bare er fræk, sjov og spændende. Digtere og filosoffer begyndte så at visualisere et frit samfund. I sidste halvdel af 1700-tallet var der mange, der skreg vrede ud og græd sorgen ud og befriede sig fra alle andre undertrykte følelser. Og man dannede lokale fællesskaber og snakkede om et fremtidigt utopist samfund, hvor bevidstheden var fri. Hegel Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel ( ) frigjorde sig fra den europæiske selvundertrykkelse og forsøgte at beskrive, hvordan bevidstheden var, og hvordan den udviklede sig. 6

7 Hegel mærkede tydeligt 3 bevidstheder inde i sig selv. Der var den dyriske bevidsthed i underlivet. Og der var en forstandig bevidsthed i hovedet. Og de to bevidstheder tilhørte det verdslige samfund. Men så var der også en følelsemæssig bevidsthed i brystet; og den var religiøs. Han mente, at Gud hele tiden påvirkede menneskene, så vi blev klogere. De 3 bevidstheder påvirkede gensidig hinanden. Og de udviklede hele tiden hinanden. Når der opstod noget nyt i for eksempel underlivets bevidsthed, medførte det, at man tænkte over det med hovedets bevidsthed, og så fik man derefter nogle nye følelser i brystets bevidsthed og de gjorde, at man ændrede bevidstheden i underliv eller hoved osv. Allerede på Hegels tid var der nogle, der fortolkede ham sådan, at udviklingen starter med en tese. Så kommer en antitese. Og endelig en syntese. Det tog Hegel kraftigt afstand fra, for så gør man sig ikke klart, at der er 3 meget forskellige slags bevidstheder. Så tror man bare, at det er bevidsthedsprocesser i én og samme bevidsthed. Marx Karl Marx ( ) flyttede sammen med sin kone til Paris i 1843 og boede først i et kollektiv. Her blev han inspireret til utopien om fællesskab og socialisme. Han mærkede ligesom Hegel, at der var 3 bevidstheder og han kunne også godt mærke, at de var i underliv, hoved og bryst. Han filosoferede sig så frem til, at det hele startede for flere tusinde år siden, hvor manden hævede sig op over kvinden og fik en kontrollerende og styrende bevidsthed. Det blev senere til en overklasse, der herskede over en underklasse. Og så studerede han perioden fra , hvor kapitalismen brød frem og udviklede sig. Og her så han, at de 3 bevidstheder udviklede sig selv og hinanden på en bestemt måde. Han mente, at den dyriske bevidsthed i underlivet ændrede sig i takt med den historiske udvikling, sådan at man altid her oplevede sig selv fysik. Denne del af bevidstheden rummede altså produktionen og den måde, man producerede på. Han kaldte denne bevidsthed for basis. Og så var der overbygningen, som bestod af de to andre bevidstheder i henholdsvis hoved og bryst. Feuerbach Marx kritiserede Ludwig Andreas von Feuerbach ( ), fordi Feuerbach kun opererede med to bevidstheder, nemlig underlivets og hovedets bevidsthed. Feuerbach kaldte det en materialistisk bevidsthed. Han mente, at når der skete en teknisk udvikling, så ændredes bevidstheden i hovedet sig også. I princippet er det selvfølgelig rigtigt. Men politisk set er det katastrofalsk, for så tror man, at arbejderne og de undertrykte bare automatisk udvikler deres bevidsthed i takt med den tekniske udvikling. Så skal man bare vente på, at udviklingen kommer langt nok, og så opstår socialismen. Men sådan fungerer det ikke. Historisk materialisme I stedet formulerede Marx, hvad han kaldte den historiske materialisme. Og her inddrog han den tredje bevidsthedspol, som er brystets følelser. Alle tre bevidsthedspoler påvirker gensidigt hinanden. Og det er brystets følelser, som får folk til at tænke revolutionært. Hans hovedværk udkom i 1867, hvor han dels redegør for, at kapitalismen altid bliver nødt til at have en økonomisk vækst, og dels for, at kapitalismen medfører en splittet bevidsthed. Han skrev blandt andet: Arbejderen producerer konstant værdier (kapital), der opleves objektivt (selvom det jo egentlig er subjektiv produktion), og denne bevidsthed er en fremmed magt, som dominerer og udnytter ham. Og kapitalisten producerer tilsvarende konstant arbejdskraft, som i form af arbejderen er en subjektiv legemlig værdikilde, men for kapitalisten er en abstrakt rigdomskilde, idet den anskuelsesmæssigt og virkeliggørelsesmæssigt er adskilt fra arbejderen som menneske. Denne konstante gen- 7

8 skabelse eller forevigelse af arbejderen som arbejdskraft er kapitalismens uomgængelige produktion. Marx fremhæver her begreberne objektiv og subjektiv, samt abstrakt og tænker også på begrebet konkret. Og pointen er, at disse begreber på en måde har byttet plads, efter at kapitalismen har ændret samfundet.. Bevidsthedsforandring Jeg forsøgte engang at få en artikel i et webmagasin; men redaktøren afviste det med, at han ikke helt kunne forstå mine argumenter. Og så skrev han tilbage, at man ikke kan "opleve noget objektivt", oplevelser er subjektive. Det der er subjektivt i oplevelsen for arbejderen er at det er fremmed, dødt arbejde (kapital), der hersker over det levende arbejde. Arbejderen oplever at maskiner og penge dominerer over arbejdet, ikke at arbejderen behersker sit arbejde. Men her demonstrerede han, at han ikke forstod Marx s pointe. Vi har alle sammen oplevelser af noget objektivt og noget subjektivt. Vi bilder os så ind, at det objektive ikke er en oplevelse, men kendsgerninger. Det subjektive er derimod noget, som vi tror er rigtigt. Det interessante er imidlertid, at det objektive og det subjektive har byttet plads. Det, som oprindelig var subjektivt, er nu blevet objektivt, sådan at alle mener, at det er kendsgerninger. Og det som tidligere var objektivt, er blevet til noget subjektivt, som kan diskuteres. Problemet er ikke, at en arbejder i dag oplever, at maskiner og penge dominerer over arbejdet. Det kan enhver umiddelbart se er rigtigt. Problemet er, at han ikke kan se, at det kan være anderledes. Selv indenfor det offentlige, hvor der ikke er noget marked og heller ingen kapitalist, kan man ikke se andet end, at alt må organiseres på samme måde, som om der er en kapitalist og nogle lønarbejdere. Man kalder det ganske vist leder og medarbejdere. Men bevidsthedens struktur er den samme. Det er hele samfundssystemet, der har skabt denne kollektive bevidsthedsstruktur. Men der er mange andre muligheder. Man kunne lade en medarbejder på skift udfører lederinitiativer. Man kunne organisere hele samfundet i klaner. Man kunne lade pensionister stå for ledelsesrollerne. Man kunne gøre det på tusinde andre måder. En hvilken som helst sådan anden måde, ville kræve en anden kollektiv bevidsthedsstruktur. Men Marx ser altså, at kapitalismen har splittet bevidstheden; og at indholdet i delbevidsthederne er blevet unaturligt. Reifikation Splittelsen mellem højre og venstre kropssiders bevidstheder kaldes reifikation. Man kalder det også fremmedgørelse eller tingsliggørelse. I højre side oplever man sig som en slags maskine, nemlig arbejdskraft. I venstre side er man et familiemenneske. Og Marx mener, at man forbliver i denne splittede bevidsthed, indtil systemet udvikler sig til sine grænser, hvorefter folk begynder at få modstand mod systemet. Enhver af os gennemlever denne splittelse i 3-4 års alderen, hvor der er en konstant kamp mellem dig og dine forældre, og hvor du til sidst opgiver og spalter din bevidsthed, så du i venstre side får et følelsesmæssige jeg og i din højre side får et tingsliggjort jeg, du kan bruge på arbejdspladsen. Revolutionær bevidsthed Marx mente så, at der ville komme en stadig større modsætning mellem bevidstheden i hovedet og så den dyriske bevidsthed i underlivet. Det er også en modsætning mellem kapitalister og arbejdere. Og den vil medføre, at folk på et tidspunkt får en følelse af sig selv i modsætning til systemet; og det er denne følelse, som får dem til at blive revolutionære. 8

9 Han mente, at det først vil blive intellektuelle mennesker fra mellemlagene (ligesom ham selv), der fik denne bevidsthed. Det ville brede sig til præster, filosoffer og studerende. Siden til bønder, håndværkere og arbejdere. Selv små kapitalister ville også få sådan en revolutionær bevidsthed. Og det ville til sidst medføre, at der kom så stor en folkelig bevægelse, at der skete det samme, som der skete i årene fra 1789 til 1850, nemlig en lang konstant revolutionær proces, der omformer samfu n- det. Han og alle andre socialister var helt sikre på, at det ville ske inden for en generations tid. Men der skete lige det modsatte. Spaltningen mellem højre og venstre sides bevidstheder blev mere og mere markant. Og i dag er den total. I dag identificerer de venstreorienterede sig med højre kropsside. De har projiceret venstre side ud på de politiske modstandere. Og de mener, at bevidstheden i venstre side er kunstig skabt af kapitalismen. Revolution I dag er ordet revolution blevet ensbetydende med et voldeligt oprør, hvor nogen tager magten ved et kup. Det kan lade sig gøre i et fattigt land, hvor der er en magthaver i et palads. Vi ser det i Afrika, hvor 100 mand stormer præsidentens palads, hvorefter de er de nye magthavere. Det kunne også lade sig gøre i Rusland i 1917, selv om det kostede flere års borgerkrig bagefter. Men det er totalt umuligt i et land som Danmark. Skal vi storme Christiansborg? Eller Hovedbanegården? Eller Industrien Hus? Selv hvis vi besætter flere hundrede institutioner, vil det ikke give nogen revolution. Den venstreorienterede forestilling er, at en revolution vil ske, sådan som der var optræk til det i Tyskland i Man forestiller sig, at der kommer massearbejdsløshed. Folk sulter. Der er demonstrationer hele tiden. Politikerne magter ikke at gøre noget. Fagforeningerne indkalder til pr o- testmøder. Der opstår vold i gaderne. Befolkningen mister til sidst tilliden til både politikere og hele systemet. Der kommer generalstrejke. Arbejderne begynder at besætte fabrikkerne. Der dannes gadekommitéer. Der opstår arbejderråd. Og det hele ender med, at arbejderne sætter sig på alle magtorganer i samfundet. Problemet er bare, at samfundsbevidstheden er 3-delt. Cirka en tredjedel identificerer sig med hovedet; og det er socialisterne, der vil styre med forstanden. En anden tredjedel identificerer sig med underlivet; og det er kapitalisterne, der vil have markedets frie kræfter. Og den sidste tredjedel er nationalisterne (tidligere nazisterne), der identificerer sig med brystet; og de vil have et klasseløst samfund, hvor vi alle er én stor familie. I 1920 erne viste det sig så, at kapitalisterne og nazisterne samarbejdede om at bekæmpe socialisterne. Og det lykkedes. Vi har set noget tilsvarende i Chile i 1972, og her var resultatet det samme. Går vi tilbage til Anden Verdenskrig og den Kolde Krig bagefter, var der først et samarbejde mellem nazisterne og socialisterne. Dernæst et samarbejde mellem kapitalisterne og socialisterne. Og til sidst et samarbejde mellem nazisterne og kapitalisterne. Det sidste kører videre i dag; nu hedder det samarbejde mellem kapitalister og nationalister. Egentlig er det også sådan, at alle 3 grupper har fået mere, end de tidligere havde turdet håbe på. I dag er der mere styring og kontrol, end socialisterne tidligere forestillede sig. Der er også betydelig mere frit marked, end kapitalisterne drømte om. Og der en meget mere socialstat, end nationalisterne engang håbede på. Åndelig opvågning Der rejser sig et kommunistisk spøgelse overalt i Europa, skrev Marx (på en lidt anden måde). For sagen var, at der siden 1750 begyndte en åndelig opvågning. Filosofferne på universiteterne kom først med efter år 1800, hvor de så beskrev idéerne. Folk mødtes på caféer og snakkede om at ændre samfundet. De dannede grupper, hvor de gensidigt forsøgte at tænke og føle nyt. Man diskuterede, hvad man skulle producere og hvordan. Man snakkede om at danne produktionskollektiver. Nogle 9

10 gik ind for, at de skulle være kommunale; andre, at kollektivisterne skulle eje jord og bygninger. Man snakkede om penge. Og bankvæsen. Og at leje eller eje. Og brugsret. Om banker og renter. Om retsvæsen. Om staten eller nedlæggelse af staten. Det var i disse år, at der var en stor indflydelse fra den indiske tankegang. Europæerne var generelt stivnet i det bevidsthedsmønster, der hedder analyse-energien, hvor man dels har en dyrisk og legemlig bevidsthed (underliv) og dels en intellektuel og abstrakt bevidsthed (hoved). Og så skulle man hele tiden kontrollere sig selv. Og hvis man ikke gjorde, kom statens håndlangere og gjorde det. Her var folk ofre for magthaverne, og de var en del af deres kontrollerende system. Men så var der den indiske bevidsthed med udlevelses-energien, hvor man ikke skulle have nogen selvundertrykkelse (fra hovedet), og hvor skulle lave et samfund, hvor der ikke var en stat (hoved), der kontrollerede og styrende folk. Det sidste blev dengang kaldt for at opnå individualisme. Så var man ikke længere en ting i et system. Så var man sig selv. Og alle både socialister og kapitalister snakkede om at afskaffe staten. Og hermed mente de alle de mennesker og de institutioner, som benyttede hovedets bevidsthed til at kontrollere og styre folket. Når man så ikke længere havde sådan en stat, skulle man jo finde på noget andet, så mennesker kunne samarbejde. Og her var der mange forskellige bud. Fælles for dem alle var det, som managementfolk i dag kalder bottom-up; nemlig at det starter med det enkelte menneske. Man skal finde ud af, hvad man selv vil. Og så skal man lave en slags social kontrakt med andre om samarbejde. Det vil medføre, at der opstår lokale grupper, hvor man koordinerer hinandens aktiviteter. Og så vil der opstå et samarbejde mellem grupper, så man koordinerer sig på egnen, i regionen og på landsplan. Det interessante var, at der var rigtig mange helt konkrete og detaljerede forslag til, hvordan man skulle gøre det. Det betød, at alle disse mennesker netop ikke var reificerede (bevidsthedsspaltning mellem højre og venstre) eller alienerede (bevidsthedsspaltning mellem underliv og hoved). De havde formået at slippe bevidsthedsspaltningerne. De havde genvundet evnen til at forbinde de enkelte bevidsthedsdele. Og deres visioner og forslag gik netop ud på at spejle disse bevidstheder i hinanden og se muligheder og udfordringer ved at organisere samfundet helt anderledes. Den største teoretiker for alt det her var Pierre-Joseph Proudhon ( ). Og den mest aktive politiske frontkæmper var Mikhail Bakunin ( ). De var begge mest inspireret af den indiske bevidsthedsstruktur, hvor der ikke skulle være nogen statsledelse; og de kaldte et samfund uden denne ledelse for anarki. Der var også en borgerlige form for anarki, som bare handler om, at den enkelte gør, hvad der passer én bedst. Og det er denne form for anarki, som de fleste tænker på, når man hører ordet anarki. Men Proudhon og Bakunin havde en anden forståelse af anarki. Her var man social bevidst. Man var med i et samarbejdende fællesskab. Man koordinerede sig med hinanden. Kontrarevolution Men hele den revolutionære proces gik i stå omkring Ganske vist havde man fået afskaffet adelsvældet, og man fik også skabt en republik. Men borgerskabet havde sat sig på magten. Og efter 50 år med konstante politiske kampe og flere revolutionære opstande, resignerede folk og indså, at en kamp for frihed blev en lang sej kamp. Borgerskabet fik dannet et samfund, der byggede præcis på de 3 bevidstheder, som deres bevidsthed var stivnet i. I modsætning til adelsvældet skulle de 3 bevidstheder udgøre hver deres magt i samfundet. Der var den lovgivende magt i parlamentet; det var hovedets bevidsthed. Så var der den udøvende magt med stat, militær og politi; og det var underlivets dyriske bevidsthed. Og endelige var der den dømmende magt med domstole og dommere; og de skulle dømme ud fra folks retsfølelse, som er brystets bevidsthed. 10

11 I England i dag ser vi stadig denne 3-deling. I Danmark er den reelt afskaffet, selvom grundloven foreskriver denne opdeling af magten. Men embedsmænd har ingen selvstændig magt mere. Politikerne i Danmark laver love, der helt ned i detaljen foreskriver, hvad embedsmænd på ethvert niveau skal gøre. Dommerne har heller ingen selvstændig magt mere. Hvis de ikke dømmer efter politikernes ønsker, laver man lovene om, og så forventer man, at dommerne retter sig efter de nye lovbestemmelser. Vi har fået et samfundssystem med en central magt. De er vor tids adel. De er bureaukrater og teknokrater. De regulerer alting. Alt, hvad de ikke på forhånd har godkendt, er forbudt. Vi har dog stadig 3-delingen i bevidstheden. I højre side er der bevidsthed i hovedet, som bruges til styring af samfundet. Og i underlivet er der en kropslig bevidsthed, som bruges til at gå på arbejde med. Denne bevidsthed bruges også af kapitalisterne, som vil have et frit marked, hvor man konkurrerer mod hinanden. I venstre side er der så en følelsesfuld bevidsthed; og den bruges til at opleve familien og det at være menneske. Demokrati Den form for demokrati, som vi har i Europa, startede i byerne. Siden 1200-tallet havde der været en kamp mellem adel og bønder. Adelen tvang bønderne til at være slaver for sig. Og bønderne forsøgte at frigøre sig. Så red adelen ind i en landsby og myrdede nogle bønder. Og bønderne slog sig sammen i en lille bondehær og angreb en adelsborg og brændte den ned. Så slog flere adelsfolk sig sammen og dannede en adelshær og angreb nogle bondelandsbyer og brændte dem ned. Men så slog flere landsbyer sig sammen og dannede en større bondehær og angreb og brændte flere adelsborge. Det fik dog adelen til at slå sig sammen i store adelshære og angreb mange bondelandsbyer og brændte dem osv. Det fortsatte frem til 1600-tallet. Resterne af den slagne adel og nogle af de overlevende fra nedbrændte bondelandsbyer slog sig ned i byer, og selvom der var modsætninger mellem adelen og bønderne her, skulle de dog finde ud af at overleve. Adelen blev til kapitalister, og bønderne blev til arbejdere. Og der opstod et klassesamarbejde mellem de 2 klasser. Det blev til det europæiske demokrati. På venstrefløjen i dag er der nogen, der mener, at vi har et politisk demokrati. Det knytter sig til hovedets bevidsthed. Og bevidstheden i venstre side er jo bare en familiebevidsthed; og her skal samfundet ikke blande sig. Problemet for disse venstreorienterede er, at der ikke er demokrati på arbejdspladserne. Her er der underlivets bevidsthed. Her kæmper vi mod hinanden. Den stærke sejrer. Denne konkurrence vil de gerne have erstattet af en solidaritet, hvor vi hjælper hinanden. Første Internationale I slutningen af 1850 erne kom der en økonomisk krise, hvor der blandt andet var en lang strejke i England, der resulterede i, at arbejdere opnåede ret til at organisere sig. I 1864 stiftede så nogle engelske og franske arbejdere den Internationale Arbejdersammenslutning, senere kaldt Første Internationale. Marx, der var med til det stiftende møde, fik indskrevet sine synspunkter i indledningen til sammenslutningens vedtægter. Bakunin tilsluttede sig Internationalen i Pariserkommunen Allerede i 1792 havde pariserne for en kort tid dannet deres egen folkekommune. Og under den fransk-tyske krig i genopstod kommunen for en kort stud. Tyskerne havde omringet Paris og sejrede over Frankrig. Og så ville de gå i triumftog gennem Paris. Men her gik folket til modstand. De byggede barrikader og erklærede Paris for befriet. Det skulle være starten på socialismen. Men det holdt dog kun 72 dage. Det endte med, at militæret slagtede mænd, kvinder og børn. Efter pariserkommunen kom der en splittelse mellem Bakunin og Marx. Bakunin beskyldte Marx for at svigte de grundlæggende idéer, idet han mente, at Marx og det kommunistiske parti bare ville 11

12 sætte sig på det borgerlige magtapparat og køre systemet videre. Marx beskyldte Bakunin for at ville planlægge en hemmelig militant bevægelse, som skulle forhindre en kontrarevolution - næste gang arbejderne dannede en folkekommune. Marx ville af med Bakunin. På kongressen i 1872 lykkedes det Marx at få besluttet, at internationalen skulle flytte til USA. På dette tidspunkt var Marx mest populær i Tyskland, og Bakunin mest populær i de andre europæiske lande. De vedkendte sig begge til socialisme, men havde altså forskellige strategier for at opnå det. Arbejderne i Europa var splittet mellem de to strategier, og det var årsagen til, at Internationalen blev nedlagt i Dem, der tilsluttede sig Marx, kaldte sig herefter marxister. Og dem, der tilsluttede sig Bakunin, kalde sig anarkister. Bakunin og Marx kørte videre med hver deres organisation; men begge organisationer døde langsom hen. Det er vigtigt at forstå, at der her er tale om det modsatte af, hvad der skete i periode I denne revolutionære periode oplevede folk begge de to bevidsthedsmø n- stre; og der var bred enighed om, at det første var undertrykkende og det andet befriende. Men siden hen har marxister holdt sig til det første og anarkister til det andet. Når Marx og de tyske arbejdere påtog sig selvundertrykkelsen, skyldes det jo, at de ikke ville slagtes af militæret. De ville hellere have en langsigtet politisk bevægelse, som på et senere tidspunkt kunne indebære frihed og socialisme. Engels Marx levede sine sidste år i London under fattige vilkår. Hans skrivekammerat Friedrich Engels ( ) var ældste søn af en rig bomuldsfabrikant; og han kom ofte og gav Marx penge, så Marx kunne overleve og skrive. Marx og Engels var egentlig noget uenige, men Marx kritiserede aldrig Engels - måske af frygt for at miste sin forsørgelse. Marx døde i Engels mente, at kapitalismen spillede en positiv rolle. Men fordi kapitalismen bygger på en magtkamp mellem kapitalister og arbejdere, kan kapitalismen ikke udvikle sig mere end frem til et vist niveau. Herefter går udviklingen i stå. Først når arbejderne har lavet revolution og afskaffet klassesamfundet, kan den tekniske udvikling fortsætte. I 1877 skrev Engels Socialismens udvikling fra utopi til videnskab. Heri gennemgår han den historiske udvikling, hvor han mener, at socialismen vil komme med nødvendighed. Efter den socialistiske revolution opstår en hel ny situation: Med samfundets overtagelse af produktionsmidlerne er vareproduktionen afskaffet og dermed produkternes herredømme over producenterne. Anarkiet inden for den samfundsmæssige produktion erstattes med planmæssig bevidst organisation. Kampen for den enkeltes eksistens hører op. Dermed træder mennesket i en vis forstand endeligt ud af dyreriget, træder fra dyriske kår ind i virkelig menneskelige. Engels mente, at mennesket tidligere og også under kapitalismen bliver styret af den dyriske bevidsthed i underlivet. Men under socialismen vil det blive bevidstheden i hovedet, ser skal styre. Først fra da af skaber menneskene selv deres historie med fuld bevidsthed Det er menneskehedens spring fra nødvendighedens rige ind i frihedens rige. Engels mente altså, at socialismen er en videreudvikling af tidligere historie, og at socialismen gør os til herrer over naturen. Marx s tidlige skrifter fra indeholdt en teori om bevidsthed. Og hans senere skrifter fra indehold en teori om økonomi. I de sene skrifter er der ofte hentydninger til, at det bevidsthedsmæssige spiller en rolle i forståelse af den økonomiske teori. Men Marx gentager ikke argumenterne fra de tidligere skrifter. 12

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER Tommy FalkeØje Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx TOMMY FALKEØJE Revolutionær teori og praksis. Venstrefløjen kontra Marx. Copyright Tommy FalkeØje. 2 Forord Mange af de skrifter, som Karl Marx skrev,

Læs mere

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. TOMMY FALKEØJE FORLAG Frigørende bevidsthed. Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Bevidsthedens forvandling

Bevidsthedens forvandling Bevidsthedens forvandling Tommy FalkeØje Bevidsthedens forvandling Copyright Tommy FalkeØje Bogen er anden del af et dobbeltværk. Bog 1, Bevidsthedens historie, redegør for historiske kendsgerninger set

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING. Tommy FalkeØje

Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING. Tommy FalkeØje Et socialt samfund OPLÆG TIL VISUALISERING Tommy FalkeØje Et socialt samfund. Oplæg til visualisering. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Demokratiske og politiske ideologier O M

Demokratiske og politiske ideologier O M Demokratiske og politiske ideologier T D A O M K E R I Indhold Holdnings- og argumentationsøvelse om samfundets indretning. Materialet udgør en række udsagn om, hvordan samfundet bedst indrettes, som eleverne

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Personlig forvandling

Personlig forvandling Personlig forvandling SLIP BEVIDSTHEDEN FRI Tommy FalkeØje Personlig forvandling. Slip bevidstheden fri. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere