Revolutionær bevidsthed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revolutionær bevidsthed"

Transkript

1 Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje

2 Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje; men man må gerne genbruge enkelte kapitler eller dele heraf frit. Bogen er en del af serien Befrielse fra 2012: Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Personlig forvandling. Slip bevidstheden fri. Et socialt samfund. Oplæg til visualisering. 2

3 Forord Der er ved at komme en ny opvågning; og det viser sig blandt andet ved, at der på universitetet er unge studerende, som igen er begyndt at interessere sig for marxisme. Da jeg så for nyligt foreslog nogle marxistiske studenter at læse min bog Rundt om Marx, svarede én af dem efter at have bladet i bogen, at de ikke var interesseret i min form for marxisme eller min marxismeforståelse. Det forstår jeg godt, for han var vant til en marxisme, som er anderledes end min. Sagen er, at man på venstrefløjen de sidste hundrede år har haft en forståelse af Marx, som efter min opfattelse er en total misforståelse. Og de teorier, som man holder sig til, og som man tror, at Marx har udtænkt, er efter min opfattelse nærmest det modsatte af, hvad Marx har tænkt. Problemet har været, at nogle af Marx s vigtigste skrifter først er oversat til engelsk og dansk så sent som i Og mange af disse skrifter er også oversat på en måde, så de kun kan misforstås. I de allerseneste år er der så kommet nogle nye bøger om Marx, sådan at nogle nu skelner mellem marxisme (traditionel forkert forståelse) og den Marx ske teori (hvad mente han egentlig). I denne bog bygger jeg på den Marx ske teori, sådan som jeg har forstået den. Ikke fordi, jeg synes, at man nødvendigvis skal bygge på fortidens teorier - men fordi Marx faktisk erkendte noget meget centralt, hvis man vil opnå en revolutionær bevidsthed, så man bliver i stand til at ændre samfundet til socialisme. Oven i dette bygger jeg så på andre erkendelser, som især er inspireret af Østens tankegange. I løbet af tallet påvirkede indisk tankegang hele den revolutionære bevægelse i Europa. Det samme skete i érne. Her kom der også en inspiration fra kinesisk tankegang. Og studenteroprøret i Paris i 1968 var båret af denne påvirkning. Det var i forlængelse af det, at vi begyndte at læse Marx dengang. I 1980érne er der igen kommet en inspiration fra kinesisk tankegang; men det har mest været i USA, hvor for eksempel halvdelen af bøgerne, som de studerende på filosofiske uddannelser skal læse, er gammel kinesisk litteratur om bevidstheden. Det er ikke min intention med denne bog, at den skal repræsentere sandheden. Jeg ønsker mere, at den sætter nye tanker i gang, og at den giver anledning til er revolutionær politisk aktivisme. Tommy FalkeØje København

4 Indholdsfortegnelse Fra revolutionær bevidsthedt til spaltet og stivnet bevidsthed Bevidsthedsrevolution Alienation... 6 Utopi... 6 Marx... 7 Feuerbach... 7 Historisk materialisme... 7 Bevidsthedsforandring... 8 Reifikation... 8 Revolutionær bevidsthed... 8 Revolution... 9 Åndelig opvågning... 9 Kontrarevolution Demokrati Første Internationale Pariserkommunen Engels Produktivkræfternes udvikling Anden Internationale Den russiske Revolution Tyskland Nazismen Sovjetunionen Trotskisme Psykoanalysen Fransk bevidsthedsspaltning Kulturrevolution Splittelse i samfundsvidenskaben Arbejderkurser Nationalisme Venstreorienterede partier Kommunisme Deperdution Sygdom Politik og café-bevidsthed Familie og virtuel bevidsthed Produktion Hvor er vi havnet? Bevidsthedsspaltninger Vi er lykkelige Profitraten Økonomisk teori Økonomisk vækst

5 Energimønster og bevidsthedsstruktur Meridianer og energimønstre Energilegemet Befrielse Indisk bevidsthed Arabisk bevidsthed Kinesisk bevidsthed Illusion Fra spaltet og stivnet bevidsthed til revolutionær bevidsthed Socialisme Praksis Organisation Kvindefrigørelse Skoling Teori og praksis Politisk bevidstgørelse af jordens fattigste Virtuel bevidsthed Musik og sang Erkendelsesrunde Pressen og massekommunikation TV-debat Aktivisme Venstrefløjens sammenbrud Bevidsthedsmæssig opvågning Forvandling af bevidstheden Top down eller bottom up Klassekamp Land og produktion Natur Ansvarlig kapitalisme Ansvarlig socialisme Index

6 Fra revolutionær bevidsthed til spaltet og stivnet bevidsthed Bevidsthedsrevolution Vi skruer nu tiden 250 år baglæns til den revolutionære periode, hvor socialismen opstod. Men inden vi dykker ned i detaljerne, går vi endnu længere tilbage. Allerede i 1400-tallet havde europæerne hævet sig op over det dyriske i sig selv. De havde fået et civiliseret jeg i hovedet, og nede i underlivet var der så en dyrisk bevidsthed. Og nu skulle de konstant bruge forstanden i hovedet til at kontrollere og styre sig selv, så det dyriske ikke tog magten over dem. Satan var en ond kraft, som kunne besætte især kvinders underliv; og så blev man nødt til at brænde dem levende for at slippe af med Satan. De sindsyge havde ikke forstand, så de var jo dyr; og derfor blev de nu spærret inde i stalde, hvor de stod lænkede, til de døde. Fordi mennesker i andre kulturer ikke havde gennemført sådan en bevidsthedsspaltning, var de stadig dyr; og derfor var det acceptabelt at slå dem ihjel og stjæle alt fra dem. Alienation Bevidsthedsspaltningen mellem underliv og hoved hedder alienation. Og i hver generation i Europa gennemfører børnene i 1-2 års alderen denne spaltning af sig selv. Det sker primært ved, at børnene spejler sig i de voksne. Og forældrene opfører sig altid sådan, at underlivets følelser og bevidstheder aldrig vises. Barnet føler sig derfor forkert. Det føler skam. Og hvis barnet alligevel udfolder dele af underlivets bevidsthed, viser forældrene misbilligelse. Så er der kulde og ingen kærlighed. For at blive accepteret bliver barnet nødt til at gennemføre spaltningen. Først bagefter kan barnet slappe af. Og så har det lært, at man skal være civiliseret, sådan at man altid skal kontrollere sine dyriske følelser. Utopi Men i 1700-tallet kom der folk hjem fra Indien, som fortalte om en fri bevidsthed. Inderne havde den dyriske bevidsthed ligesom europæerne; men de havde ikke en kontrollerende og styrende bevidsthed i deres hoved. Og det stred mod den gængse opfattelse i Europa. Hvis man ikke kontrollerede sit underliv med forstanden, ville man opføre sig aggressivt og voldeligt. Så ville man voldtage og slå ihjel. Civilisationen var kun mulig med en forstandig selvundertrykkelse. Men de indiske mennesker var anderledes end de europæiske. Mens de europæiske mænd var i kontakt med underliv og hoved, var de indiske mænd i kontakt med underliv og bryst. I underlivet er der ganske vist aggression og voldsomhed. Men i brystet er der ømhed og medfølelse. Og når man kobler underliv og bryst, opstår der nogle helt tredje følelser, hvor man bare er fræk, sjov og spændende. Digtere og filosoffer begyndte så at visualisere et frit samfund. I sidste halvdel af 1700-tallet var der mange, der skreg vrede ud og græd sorgen ud og befriede sig fra alle andre undertrykte følelser. Og man dannede lokale fællesskaber og snakkede om et fremtidigt utopist samfund, hvor bevidstheden var fri. Hegel Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel ( ) frigjorde sig fra den europæiske selvundertrykkelse og forsøgte at beskrive, hvordan bevidstheden var, og hvordan den udviklede sig. 6

7 Hegel mærkede tydeligt 3 bevidstheder inde i sig selv. Der var den dyriske bevidsthed i underlivet. Og der var en forstandig bevidsthed i hovedet. Og de to bevidstheder tilhørte det verdslige samfund. Men så var der også en følelsemæssig bevidsthed i brystet; og den var religiøs. Han mente, at Gud hele tiden påvirkede menneskene, så vi blev klogere. De 3 bevidstheder påvirkede gensidig hinanden. Og de udviklede hele tiden hinanden. Når der opstod noget nyt i for eksempel underlivets bevidsthed, medførte det, at man tænkte over det med hovedets bevidsthed, og så fik man derefter nogle nye følelser i brystets bevidsthed og de gjorde, at man ændrede bevidstheden i underliv eller hoved osv. Allerede på Hegels tid var der nogle, der fortolkede ham sådan, at udviklingen starter med en tese. Så kommer en antitese. Og endelig en syntese. Det tog Hegel kraftigt afstand fra, for så gør man sig ikke klart, at der er 3 meget forskellige slags bevidstheder. Så tror man bare, at det er bevidsthedsprocesser i én og samme bevidsthed. Marx Karl Marx ( ) flyttede sammen med sin kone til Paris i 1843 og boede først i et kollektiv. Her blev han inspireret til utopien om fællesskab og socialisme. Han mærkede ligesom Hegel, at der var 3 bevidstheder og han kunne også godt mærke, at de var i underliv, hoved og bryst. Han filosoferede sig så frem til, at det hele startede for flere tusinde år siden, hvor manden hævede sig op over kvinden og fik en kontrollerende og styrende bevidsthed. Det blev senere til en overklasse, der herskede over en underklasse. Og så studerede han perioden fra , hvor kapitalismen brød frem og udviklede sig. Og her så han, at de 3 bevidstheder udviklede sig selv og hinanden på en bestemt måde. Han mente, at den dyriske bevidsthed i underlivet ændrede sig i takt med den historiske udvikling, sådan at man altid her oplevede sig selv fysik. Denne del af bevidstheden rummede altså produktionen og den måde, man producerede på. Han kaldte denne bevidsthed for basis. Og så var der overbygningen, som bestod af de to andre bevidstheder i henholdsvis hoved og bryst. Feuerbach Marx kritiserede Ludwig Andreas von Feuerbach ( ), fordi Feuerbach kun opererede med to bevidstheder, nemlig underlivets og hovedets bevidsthed. Feuerbach kaldte det en materialistisk bevidsthed. Han mente, at når der skete en teknisk udvikling, så ændredes bevidstheden i hovedet sig også. I princippet er det selvfølgelig rigtigt. Men politisk set er det katastrofalsk, for så tror man, at arbejderne og de undertrykte bare automatisk udvikler deres bevidsthed i takt med den tekniske udvikling. Så skal man bare vente på, at udviklingen kommer langt nok, og så opstår socialismen. Men sådan fungerer det ikke. Historisk materialisme I stedet formulerede Marx, hvad han kaldte den historiske materialisme. Og her inddrog han den tredje bevidsthedspol, som er brystets følelser. Alle tre bevidsthedspoler påvirker gensidigt hinanden. Og det er brystets følelser, som får folk til at tænke revolutionært. Hans hovedværk udkom i 1867, hvor han dels redegør for, at kapitalismen altid bliver nødt til at have en økonomisk vækst, og dels for, at kapitalismen medfører en splittet bevidsthed. Han skrev blandt andet: Arbejderen producerer konstant værdier (kapital), der opleves objektivt (selvom det jo egentlig er subjektiv produktion), og denne bevidsthed er en fremmed magt, som dominerer og udnytter ham. Og kapitalisten producerer tilsvarende konstant arbejdskraft, som i form af arbejderen er en subjektiv legemlig værdikilde, men for kapitalisten er en abstrakt rigdomskilde, idet den anskuelsesmæssigt og virkeliggørelsesmæssigt er adskilt fra arbejderen som menneske. Denne konstante gen- 7

8 skabelse eller forevigelse af arbejderen som arbejdskraft er kapitalismens uomgængelige produktion. Marx fremhæver her begreberne objektiv og subjektiv, samt abstrakt og tænker også på begrebet konkret. Og pointen er, at disse begreber på en måde har byttet plads, efter at kapitalismen har ændret samfundet.. Bevidsthedsforandring Jeg forsøgte engang at få en artikel i et webmagasin; men redaktøren afviste det med, at han ikke helt kunne forstå mine argumenter. Og så skrev han tilbage, at man ikke kan "opleve noget objektivt", oplevelser er subjektive. Det der er subjektivt i oplevelsen for arbejderen er at det er fremmed, dødt arbejde (kapital), der hersker over det levende arbejde. Arbejderen oplever at maskiner og penge dominerer over arbejdet, ikke at arbejderen behersker sit arbejde. Men her demonstrerede han, at han ikke forstod Marx s pointe. Vi har alle sammen oplevelser af noget objektivt og noget subjektivt. Vi bilder os så ind, at det objektive ikke er en oplevelse, men kendsgerninger. Det subjektive er derimod noget, som vi tror er rigtigt. Det interessante er imidlertid, at det objektive og det subjektive har byttet plads. Det, som oprindelig var subjektivt, er nu blevet objektivt, sådan at alle mener, at det er kendsgerninger. Og det som tidligere var objektivt, er blevet til noget subjektivt, som kan diskuteres. Problemet er ikke, at en arbejder i dag oplever, at maskiner og penge dominerer over arbejdet. Det kan enhver umiddelbart se er rigtigt. Problemet er, at han ikke kan se, at det kan være anderledes. Selv indenfor det offentlige, hvor der ikke er noget marked og heller ingen kapitalist, kan man ikke se andet end, at alt må organiseres på samme måde, som om der er en kapitalist og nogle lønarbejdere. Man kalder det ganske vist leder og medarbejdere. Men bevidsthedens struktur er den samme. Det er hele samfundssystemet, der har skabt denne kollektive bevidsthedsstruktur. Men der er mange andre muligheder. Man kunne lade en medarbejder på skift udfører lederinitiativer. Man kunne organisere hele samfundet i klaner. Man kunne lade pensionister stå for ledelsesrollerne. Man kunne gøre det på tusinde andre måder. En hvilken som helst sådan anden måde, ville kræve en anden kollektiv bevidsthedsstruktur. Men Marx ser altså, at kapitalismen har splittet bevidstheden; og at indholdet i delbevidsthederne er blevet unaturligt. Reifikation Splittelsen mellem højre og venstre kropssiders bevidstheder kaldes reifikation. Man kalder det også fremmedgørelse eller tingsliggørelse. I højre side oplever man sig som en slags maskine, nemlig arbejdskraft. I venstre side er man et familiemenneske. Og Marx mener, at man forbliver i denne splittede bevidsthed, indtil systemet udvikler sig til sine grænser, hvorefter folk begynder at få modstand mod systemet. Enhver af os gennemlever denne splittelse i 3-4 års alderen, hvor der er en konstant kamp mellem dig og dine forældre, og hvor du til sidst opgiver og spalter din bevidsthed, så du i venstre side får et følelsesmæssige jeg og i din højre side får et tingsliggjort jeg, du kan bruge på arbejdspladsen. Revolutionær bevidsthed Marx mente så, at der ville komme en stadig større modsætning mellem bevidstheden i hovedet og så den dyriske bevidsthed i underlivet. Det er også en modsætning mellem kapitalister og arbejdere. Og den vil medføre, at folk på et tidspunkt får en følelse af sig selv i modsætning til systemet; og det er denne følelse, som får dem til at blive revolutionære. 8

9 Han mente, at det først vil blive intellektuelle mennesker fra mellemlagene (ligesom ham selv), der fik denne bevidsthed. Det ville brede sig til præster, filosoffer og studerende. Siden til bønder, håndværkere og arbejdere. Selv små kapitalister ville også få sådan en revolutionær bevidsthed. Og det ville til sidst medføre, at der kom så stor en folkelig bevægelse, at der skete det samme, som der skete i årene fra 1789 til 1850, nemlig en lang konstant revolutionær proces, der omformer samfu n- det. Han og alle andre socialister var helt sikre på, at det ville ske inden for en generations tid. Men der skete lige det modsatte. Spaltningen mellem højre og venstre sides bevidstheder blev mere og mere markant. Og i dag er den total. I dag identificerer de venstreorienterede sig med højre kropsside. De har projiceret venstre side ud på de politiske modstandere. Og de mener, at bevidstheden i venstre side er kunstig skabt af kapitalismen. Revolution I dag er ordet revolution blevet ensbetydende med et voldeligt oprør, hvor nogen tager magten ved et kup. Det kan lade sig gøre i et fattigt land, hvor der er en magthaver i et palads. Vi ser det i Afrika, hvor 100 mand stormer præsidentens palads, hvorefter de er de nye magthavere. Det kunne også lade sig gøre i Rusland i 1917, selv om det kostede flere års borgerkrig bagefter. Men det er totalt umuligt i et land som Danmark. Skal vi storme Christiansborg? Eller Hovedbanegården? Eller Industrien Hus? Selv hvis vi besætter flere hundrede institutioner, vil det ikke give nogen revolution. Den venstreorienterede forestilling er, at en revolution vil ske, sådan som der var optræk til det i Tyskland i Man forestiller sig, at der kommer massearbejdsløshed. Folk sulter. Der er demonstrationer hele tiden. Politikerne magter ikke at gøre noget. Fagforeningerne indkalder til pr o- testmøder. Der opstår vold i gaderne. Befolkningen mister til sidst tilliden til både politikere og hele systemet. Der kommer generalstrejke. Arbejderne begynder at besætte fabrikkerne. Der dannes gadekommitéer. Der opstår arbejderråd. Og det hele ender med, at arbejderne sætter sig på alle magtorganer i samfundet. Problemet er bare, at samfundsbevidstheden er 3-delt. Cirka en tredjedel identificerer sig med hovedet; og det er socialisterne, der vil styre med forstanden. En anden tredjedel identificerer sig med underlivet; og det er kapitalisterne, der vil have markedets frie kræfter. Og den sidste tredjedel er nationalisterne (tidligere nazisterne), der identificerer sig med brystet; og de vil have et klasseløst samfund, hvor vi alle er én stor familie. I 1920 erne viste det sig så, at kapitalisterne og nazisterne samarbejdede om at bekæmpe socialisterne. Og det lykkedes. Vi har set noget tilsvarende i Chile i 1972, og her var resultatet det samme. Går vi tilbage til Anden Verdenskrig og den Kolde Krig bagefter, var der først et samarbejde mellem nazisterne og socialisterne. Dernæst et samarbejde mellem kapitalisterne og socialisterne. Og til sidst et samarbejde mellem nazisterne og kapitalisterne. Det sidste kører videre i dag; nu hedder det samarbejde mellem kapitalister og nationalister. Egentlig er det også sådan, at alle 3 grupper har fået mere, end de tidligere havde turdet håbe på. I dag er der mere styring og kontrol, end socialisterne tidligere forestillede sig. Der er også betydelig mere frit marked, end kapitalisterne drømte om. Og der en meget mere socialstat, end nationalisterne engang håbede på. Åndelig opvågning Der rejser sig et kommunistisk spøgelse overalt i Europa, skrev Marx (på en lidt anden måde). For sagen var, at der siden 1750 begyndte en åndelig opvågning. Filosofferne på universiteterne kom først med efter år 1800, hvor de så beskrev idéerne. Folk mødtes på caféer og snakkede om at ændre samfundet. De dannede grupper, hvor de gensidigt forsøgte at tænke og føle nyt. Man diskuterede, hvad man skulle producere og hvordan. Man snakkede om at danne produktionskollektiver. Nogle 9

10 gik ind for, at de skulle være kommunale; andre, at kollektivisterne skulle eje jord og bygninger. Man snakkede om penge. Og bankvæsen. Og at leje eller eje. Og brugsret. Om banker og renter. Om retsvæsen. Om staten eller nedlæggelse af staten. Det var i disse år, at der var en stor indflydelse fra den indiske tankegang. Europæerne var generelt stivnet i det bevidsthedsmønster, der hedder analyse-energien, hvor man dels har en dyrisk og legemlig bevidsthed (underliv) og dels en intellektuel og abstrakt bevidsthed (hoved). Og så skulle man hele tiden kontrollere sig selv. Og hvis man ikke gjorde, kom statens håndlangere og gjorde det. Her var folk ofre for magthaverne, og de var en del af deres kontrollerende system. Men så var der den indiske bevidsthed med udlevelses-energien, hvor man ikke skulle have nogen selvundertrykkelse (fra hovedet), og hvor skulle lave et samfund, hvor der ikke var en stat (hoved), der kontrollerede og styrende folk. Det sidste blev dengang kaldt for at opnå individualisme. Så var man ikke længere en ting i et system. Så var man sig selv. Og alle både socialister og kapitalister snakkede om at afskaffe staten. Og hermed mente de alle de mennesker og de institutioner, som benyttede hovedets bevidsthed til at kontrollere og styre folket. Når man så ikke længere havde sådan en stat, skulle man jo finde på noget andet, så mennesker kunne samarbejde. Og her var der mange forskellige bud. Fælles for dem alle var det, som managementfolk i dag kalder bottom-up; nemlig at det starter med det enkelte menneske. Man skal finde ud af, hvad man selv vil. Og så skal man lave en slags social kontrakt med andre om samarbejde. Det vil medføre, at der opstår lokale grupper, hvor man koordinerer hinandens aktiviteter. Og så vil der opstå et samarbejde mellem grupper, så man koordinerer sig på egnen, i regionen og på landsplan. Det interessante var, at der var rigtig mange helt konkrete og detaljerede forslag til, hvordan man skulle gøre det. Det betød, at alle disse mennesker netop ikke var reificerede (bevidsthedsspaltning mellem højre og venstre) eller alienerede (bevidsthedsspaltning mellem underliv og hoved). De havde formået at slippe bevidsthedsspaltningerne. De havde genvundet evnen til at forbinde de enkelte bevidsthedsdele. Og deres visioner og forslag gik netop ud på at spejle disse bevidstheder i hinanden og se muligheder og udfordringer ved at organisere samfundet helt anderledes. Den største teoretiker for alt det her var Pierre-Joseph Proudhon ( ). Og den mest aktive politiske frontkæmper var Mikhail Bakunin ( ). De var begge mest inspireret af den indiske bevidsthedsstruktur, hvor der ikke skulle være nogen statsledelse; og de kaldte et samfund uden denne ledelse for anarki. Der var også en borgerlige form for anarki, som bare handler om, at den enkelte gør, hvad der passer én bedst. Og det er denne form for anarki, som de fleste tænker på, når man hører ordet anarki. Men Proudhon og Bakunin havde en anden forståelse af anarki. Her var man social bevidst. Man var med i et samarbejdende fællesskab. Man koordinerede sig med hinanden. Kontrarevolution Men hele den revolutionære proces gik i stå omkring Ganske vist havde man fået afskaffet adelsvældet, og man fik også skabt en republik. Men borgerskabet havde sat sig på magten. Og efter 50 år med konstante politiske kampe og flere revolutionære opstande, resignerede folk og indså, at en kamp for frihed blev en lang sej kamp. Borgerskabet fik dannet et samfund, der byggede præcis på de 3 bevidstheder, som deres bevidsthed var stivnet i. I modsætning til adelsvældet skulle de 3 bevidstheder udgøre hver deres magt i samfundet. Der var den lovgivende magt i parlamentet; det var hovedets bevidsthed. Så var der den udøvende magt med stat, militær og politi; og det var underlivets dyriske bevidsthed. Og endelige var der den dømmende magt med domstole og dommere; og de skulle dømme ud fra folks retsfølelse, som er brystets bevidsthed. 10

11 I England i dag ser vi stadig denne 3-deling. I Danmark er den reelt afskaffet, selvom grundloven foreskriver denne opdeling af magten. Men embedsmænd har ingen selvstændig magt mere. Politikerne i Danmark laver love, der helt ned i detaljen foreskriver, hvad embedsmænd på ethvert niveau skal gøre. Dommerne har heller ingen selvstændig magt mere. Hvis de ikke dømmer efter politikernes ønsker, laver man lovene om, og så forventer man, at dommerne retter sig efter de nye lovbestemmelser. Vi har fået et samfundssystem med en central magt. De er vor tids adel. De er bureaukrater og teknokrater. De regulerer alting. Alt, hvad de ikke på forhånd har godkendt, er forbudt. Vi har dog stadig 3-delingen i bevidstheden. I højre side er der bevidsthed i hovedet, som bruges til styring af samfundet. Og i underlivet er der en kropslig bevidsthed, som bruges til at gå på arbejde med. Denne bevidsthed bruges også af kapitalisterne, som vil have et frit marked, hvor man konkurrerer mod hinanden. I venstre side er der så en følelsesfuld bevidsthed; og den bruges til at opleve familien og det at være menneske. Demokrati Den form for demokrati, som vi har i Europa, startede i byerne. Siden 1200-tallet havde der været en kamp mellem adel og bønder. Adelen tvang bønderne til at være slaver for sig. Og bønderne forsøgte at frigøre sig. Så red adelen ind i en landsby og myrdede nogle bønder. Og bønderne slog sig sammen i en lille bondehær og angreb en adelsborg og brændte den ned. Så slog flere adelsfolk sig sammen og dannede en adelshær og angreb nogle bondelandsbyer og brændte dem ned. Men så slog flere landsbyer sig sammen og dannede en større bondehær og angreb og brændte flere adelsborge. Det fik dog adelen til at slå sig sammen i store adelshære og angreb mange bondelandsbyer og brændte dem osv. Det fortsatte frem til 1600-tallet. Resterne af den slagne adel og nogle af de overlevende fra nedbrændte bondelandsbyer slog sig ned i byer, og selvom der var modsætninger mellem adelen og bønderne her, skulle de dog finde ud af at overleve. Adelen blev til kapitalister, og bønderne blev til arbejdere. Og der opstod et klassesamarbejde mellem de 2 klasser. Det blev til det europæiske demokrati. På venstrefløjen i dag er der nogen, der mener, at vi har et politisk demokrati. Det knytter sig til hovedets bevidsthed. Og bevidstheden i venstre side er jo bare en familiebevidsthed; og her skal samfundet ikke blande sig. Problemet for disse venstreorienterede er, at der ikke er demokrati på arbejdspladserne. Her er der underlivets bevidsthed. Her kæmper vi mod hinanden. Den stærke sejrer. Denne konkurrence vil de gerne have erstattet af en solidaritet, hvor vi hjælper hinanden. Første Internationale I slutningen af 1850 erne kom der en økonomisk krise, hvor der blandt andet var en lang strejke i England, der resulterede i, at arbejdere opnåede ret til at organisere sig. I 1864 stiftede så nogle engelske og franske arbejdere den Internationale Arbejdersammenslutning, senere kaldt Første Internationale. Marx, der var med til det stiftende møde, fik indskrevet sine synspunkter i indledningen til sammenslutningens vedtægter. Bakunin tilsluttede sig Internationalen i Pariserkommunen Allerede i 1792 havde pariserne for en kort tid dannet deres egen folkekommune. Og under den fransk-tyske krig i genopstod kommunen for en kort stud. Tyskerne havde omringet Paris og sejrede over Frankrig. Og så ville de gå i triumftog gennem Paris. Men her gik folket til modstand. De byggede barrikader og erklærede Paris for befriet. Det skulle være starten på socialismen. Men det holdt dog kun 72 dage. Det endte med, at militæret slagtede mænd, kvinder og børn. Efter pariserkommunen kom der en splittelse mellem Bakunin og Marx. Bakunin beskyldte Marx for at svigte de grundlæggende idéer, idet han mente, at Marx og det kommunistiske parti bare ville 11

12 sætte sig på det borgerlige magtapparat og køre systemet videre. Marx beskyldte Bakunin for at ville planlægge en hemmelig militant bevægelse, som skulle forhindre en kontrarevolution - næste gang arbejderne dannede en folkekommune. Marx ville af med Bakunin. På kongressen i 1872 lykkedes det Marx at få besluttet, at internationalen skulle flytte til USA. På dette tidspunkt var Marx mest populær i Tyskland, og Bakunin mest populær i de andre europæiske lande. De vedkendte sig begge til socialisme, men havde altså forskellige strategier for at opnå det. Arbejderne i Europa var splittet mellem de to strategier, og det var årsagen til, at Internationalen blev nedlagt i Dem, der tilsluttede sig Marx, kaldte sig herefter marxister. Og dem, der tilsluttede sig Bakunin, kalde sig anarkister. Bakunin og Marx kørte videre med hver deres organisation; men begge organisationer døde langsom hen. Det er vigtigt at forstå, at der her er tale om det modsatte af, hvad der skete i periode I denne revolutionære periode oplevede folk begge de to bevidsthedsmø n- stre; og der var bred enighed om, at det første var undertrykkende og det andet befriende. Men siden hen har marxister holdt sig til det første og anarkister til det andet. Når Marx og de tyske arbejdere påtog sig selvundertrykkelsen, skyldes det jo, at de ikke ville slagtes af militæret. De ville hellere have en langsigtet politisk bevægelse, som på et senere tidspunkt kunne indebære frihed og socialisme. Engels Marx levede sine sidste år i London under fattige vilkår. Hans skrivekammerat Friedrich Engels ( ) var ældste søn af en rig bomuldsfabrikant; og han kom ofte og gav Marx penge, så Marx kunne overleve og skrive. Marx og Engels var egentlig noget uenige, men Marx kritiserede aldrig Engels - måske af frygt for at miste sin forsørgelse. Marx døde i Engels mente, at kapitalismen spillede en positiv rolle. Men fordi kapitalismen bygger på en magtkamp mellem kapitalister og arbejdere, kan kapitalismen ikke udvikle sig mere end frem til et vist niveau. Herefter går udviklingen i stå. Først når arbejderne har lavet revolution og afskaffet klassesamfundet, kan den tekniske udvikling fortsætte. I 1877 skrev Engels Socialismens udvikling fra utopi til videnskab. Heri gennemgår han den historiske udvikling, hvor han mener, at socialismen vil komme med nødvendighed. Efter den socialistiske revolution opstår en hel ny situation: Med samfundets overtagelse af produktionsmidlerne er vareproduktionen afskaffet og dermed produkternes herredømme over producenterne. Anarkiet inden for den samfundsmæssige produktion erstattes med planmæssig bevidst organisation. Kampen for den enkeltes eksistens hører op. Dermed træder mennesket i en vis forstand endeligt ud af dyreriget, træder fra dyriske kår ind i virkelig menneskelige. Engels mente, at mennesket tidligere og også under kapitalismen bliver styret af den dyriske bevidsthed i underlivet. Men under socialismen vil det blive bevidstheden i hovedet, ser skal styre. Først fra da af skaber menneskene selv deres historie med fuld bevidsthed Det er menneskehedens spring fra nødvendighedens rige ind i frihedens rige. Engels mente altså, at socialismen er en videreudvikling af tidligere historie, og at socialismen gør os til herrer over naturen. Marx s tidlige skrifter fra indeholdt en teori om bevidsthed. Og hans senere skrifter fra indehold en teori om økonomi. I de sene skrifter er der ofte hentydninger til, at det bevidsthedsmæssige spiller en rolle i forståelse af den økonomiske teori. Men Marx gentager ikke argumenterne fra de tidligere skrifter. 12

Revolutionær bevidsthed

Revolutionær bevidsthed Revolutionær bevidsthed HÅNDBOG FOR AKTIVISTER Tommy FalkeØje Revolutionær bevidsthed. Håndbog for aktivister. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013.

Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013. Folkets Samling Oplæg om fællesskab i bydelen, alternative jobs og lokal valuta Af Tommy FalkeØje, København 2013. DEL 3: Ismernes tid er forbi Hvad skal vi kalde den livsstil, som Folket Samling inviterer

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje

Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER. Tommy FalkeØje Rundt om Marx TEORI OM HVORDAN TEORIEN ER Tommy FalkeØje Rundt om Marx. Teori om hvordan teorien er. Tommy FalkeØje. København 2012. Copyright: Det er ikke tilladt at kopiere og trykke bogen uden tilladelse

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx

Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx Revolutionær teori og praksis Venstrefløjen kontra Marx TOMMY FALKEØJE Revolutionær teori og praksis. Venstrefløjen kontra Marx. Copyright Tommy FalkeØje. 2 Forord Mange af de skrifter, som Karl Marx skrev,

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. F r i g ø r e n d e b e v i d s t h e d Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis. TOMMY FALKEØJE FORLAG Frigørende bevidsthed. Venstreorienteret marxisme eller Marx s teori og praksis.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Bevidsthedens forvandling

Bevidsthedens forvandling Bevidsthedens forvandling Tommy FalkeØje Bevidsthedens forvandling Copyright Tommy FalkeØje 2 Forord I denne bog gør jeg mig ingen anstrengelser for at være objektiv eller videnskabelig. Det er jeg måske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Bevidsthedens forvandling

Bevidsthedens forvandling Bevidsthedens forvandling Tommy FalkeØje Bevidsthedens forvandling Copyright Tommy FalkeØje Bogen er anden del af et dobbeltværk. Bog 1, Bevidsthedens historie, redegør for historiske kendsgerninger set

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere