Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Transkript

1 Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil trække nogle enkelte ting ud af programmet, og stille nogle spørgsmål, som måske kan bruges i diskussionen. Programmet her er et principprogram, d.v.s. de 10 sider er et forsøg på at udtrykke det ideologiske grundlag for ENHEDSLISTEN, enhedslistens værdier og visioner med ret almindelige ord. Programmets formål kan også udtrykkes på en anden måde: Hvoraf kommer vores sociale indignation, vores sociale engagement? og hvordan argumenterer vi for den? Tanken er at programmet skal kunne udstikke mål og retning for det daglige arbejde, så vi ikke kun graver os ned i konkrete aktuelle sager, men husker hvad formålet er med fx byrådsarbejdet. Har vi allerede gravet os ned? Aktuelt har vi her i Roskilde en stor baggrundsgruppe med 3 undergrupper, men ingen faglig gruppe, ingen international gruppe og ingen agitationsgruppe. Jeg tror vi gør, hvad vi kan; men er det holdbart i længden at vi, med få undtagelser, kun arbejder parlamentarisk? I programmets afslutning fremhæves det at ENHEDSLISTEN ER en samling mennesker, der ønsker at gøre verden bedre! Netop med det udgangspunkt bliver dette principprogram et minimumsprogram, der på en ret enkel måde udtrykker, hvad der er Enhedslistens vision om socialisme! En rummelig liste med højt til loftet! Er ovenstående en styrke eller en svaghed? Det kan være befriende ikke at læse alt for mange marxistiske udtryk; det kan være tungt at forstå, men kan almindelige ord som i dette program bliver for upræcise? Programmet er opdelt i 5 centrale afsnit, der handler om 3 begreber; frihed, kapitalisme og socialisme: Frihed i fællesskab, hedder et afsnit her søges frihedsbegrebet afdækket i form af en skelnen mellem den sociale frihed og den individuelle frihed. Herefter følger to afsnit om kapitalisme hvor blandt andet modsætningen mellem den samfundsmæssige produktion og den private tilegnelse kort beskrives. Og endelig to afsnit om socialisme hvor nødvendige ændringer i den private ejendomsret beskrives som en forudsætning for afskaffelse af det ene menneskes udbytning af det andet. Reelt demokrati og planlagt produktion efter behov og i respekt for naturen erstatter kapitalismens kaos og overforbrug af ressourcer.

2 Mit indlæg bliver for langt, hvis jeg skal gennemgå hele programmet systematisk, så jeg dykker kun ned i det nye program nogle få steder i hver af de tre emner FRIHED, KAPITALISEME og SOCIALISME: 1.Frihed Kapitalisme og frihed er to modsætninger ud fra vores opfattelse. Kapitalisme bygger på udbytning og dermed fastholdelse og forøgelse af ulighed. Rigdomme ophobes hos et lille mindretal og produktionen indrettes efter profit frem for efter menneskenes behov. Med dette udgangspunkt forstår vi frihedsbegrebet. Et menneske uden lige muligheder, er ikke frit i vores forstand. Her skelner vi mellem det borgerlige og det socialistiske frihedsbegreb. Der er fælles træk imellem disse to, de individuelle frihedsrettigheder og de sociale frihedsrettigheder, men også væsentlige forskelle! Til vores opfattelse af frihed hører fx retten til arbejde og ophævelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne. Heroverfor står de borgerliges ide om at netop den private ejendomsret er en klar forudsætning for den personlige frihed. Det enkelte menneske skal have lov og ret til at udbytte sine medmennesker! Vi hører denne borgerlige frihedsopfattelse dagligt i radio og TV: Arbejdsløshed er dit eget problem; du kan bare vælge at arbejde! Du er din egen lykkes smed! Sådan, som jeg opfatter vores budskab, forudsætter frihed og dermed ansvarlighed, at et menneske kan bestemme i sit eget liv! Forudsætningerne herfor må være et samfund med lige muligheder. Netop det samfund, - et socialistisk samfund, - er det vi ønsker at skabe! 2. Kapitalisme I forståelsen af kapitalismen er den marxistiske ide om merværdi og klasser meget centrale! Når de borgerlige hævder at fx dækningsafgiften og andre skatter på erhvervslivet skal sænkes og helst afskaffes er det ud fra den tanke at erhvervslivet skaber alle værdier! Men erhvervslivet som sådan skaber ikke noget, det gør derimod de arbejdere, der er ansat i erhvervslivet. De penge arbejderne tjener tænker erhvervslivet på som en udgift, men i virkeligheden er lønnen, kun en del af den merværdi, som arbejderne skaber. Og denne merværdi er en forudsætning for at erhvervslivet eksisterer og kan ophobe profitter! Erhvervslivet og de borgerlige forestiller sig med udliciteringer og privatiseringer af det offentlige at der bliver mere plads til dem og at de kan øge deres indtjening, men de glemmer at det offentlige også er en slags virksomhed, der står for uddannelse, sygehusvæsen osv osv der på sin side er en forudsætning for fx en uddannet arbejdskraft! Aller helst ville erhvervslivet have at alle ansatte gik ned i løn, men hvem skulle så betale for det offentlige system og efterspørge de producerede varer? Kapitalister har det ligesom bonden med æslerne! Bonden ville udvikle en ny måde at holde æsler på! Bonden gav simpelthen sine æsler mindre og mindre foder foder er jo dyrt! Eksperimentet var lige ved at lykkes, men så døde æslerne! Det er tydeligt at der er to modstridende interesser og det er tydeligt at økonomi og samfund er et og det samme! Heraf udledte Marx ideen om den grundlæggende modsætning mellem den

3 samfundsmæssige produktion og den private tilegnelse! Det er ødelæggende for samfundet at penge ophobes hos et mindretal af befolkningen og at disse profitter unddrager sig demokratisk styring! Det er et af de hovedformål vores arbejde har i Enhedslisten at pege på øget demokratisk kontrol og indflydelse på de værdier der skabes af lønmodtagerne. Demokrati er ikke kun noget der administreres i byråd og i folketing; socialisme vil i denne sammenhæng betyde at demokratiet er flyttet ind på selve arbejdspladsen! 3. Socialisme Socialisme er ensbetydende med udvidet demokrati. Demokratiet må ind på arbejdspladserne, hvilket betyder afskaffelse af et mindretals udemokratiske magt over afgørende samfundsmæssige beslutninger! Her er det helt afgørende at afskaffe den private ejendomsret til produktionsmidlerne og bane vejen for demokratisk indflydelse på produktionen, så den kan indrettes efter menneskenes behov i stedet for efter den maximale profit. Men også således at den kapitalistiske vækstøkonomien erstattes af ressourceansvar og en omfordeling af forbruget til gavn for verdens fattige mennesker. Her kommer vi til endnu et centralt punkt i vores program; Indførelsen af socialisme! Hvordan gør vi det? Dette beskrives i afsnittet der hedder Vejen til et socialistisk demokrati Her synes jeg, der rejser sig interessante spørgsmål, for i den første sætning i dette afsnit står der, citat: Enhedslisten s daglige arbejde foregår udenomsparlamentarisk, som en aktiv del af politiske bevægelser og civilsamfund citat slut d.v.s i fx byråd, folketing, fagbevægelsen og andre bevægelser. Det jeg hæfter mig ved her er det udenomsparlamentariske. Vi siger at Enhedslisten går på to ben et i folketinget og et udenfor! eller et i byrådet og et udenfor! Det understreges at styrkeforholdet mellem klasserne er afgørende for samfundets udvikling og at vi står for en alternativ politik, der bryder med den kapitalistiske ramme den daglige klassekamp og de netværk der opstår, er kimen til socialismens indførelse gennem mobilisering af folkelige bevægelser, hvor Enhedslisten er inspirator og organisator! SÅ kom vi frem til revolutionen og nærmer os afslutningen på mit indlæg! Revolution betyder grundlæggende forandringer; her tænkes specielt på afskaffelse af den private ejendomsret til produktionsmidlerne! Jeg er enig i, som det skrives her i programmet, at man ikke kan spå om en revolution men ikke desto mindre synes jeg, at det her i slutningen af programmet netop er hvad vores program gør? (Læs selv nøje efter i teksten!) Revolutionen og dermed socialismen indføres ved en afstemning i folketinget! DET er måden revolutionen sker på! Revolutionen indføres i folketinget! Jeg synes at vores program her helt glemmer vores andet ben, det udenomsparlamentariske ben? Hvad er der, i denne sammenhæng, blevet af det udenomsparlamentariske element? Et andet springende punkt er om den herskende klasse vil respektere befolkningsflertallets beslutning om en ny grundlov? Denne vedtagelse skal ske ved et almindeligt flertal både i folketing og efterfølgende ved en folkeafstemning, som jeg læser teksten.

4 I Chile i 1973 satte CIA og USA alt ind på at vælte og myrde den demokratisk valgte Allende og det lykkedes som bekendt! Den salgs udemokratiske kup er forgået alt for mange gange i historien til at lille Danmark vil gå fri? Bolivia og Venezuela er mere aktuelle og mere positive eksempler, som vi måske kan lære noget af? Jeg kunne have valgt andre ting at pege på i dette lille oplæg. Jeg har valgt at pege på nogle få, efter min mening, vigtige punkter i vores nye program. Per K PS: Lovgivning kommer snart sagt altid efter en forandring ikke før! Efter revolutionen ændres lovgivningen/grundloven altså er det første IKKE en afstemning i folketinget! Revolutioner træder først med det ben, der er udenfor folketinget det udenomsparlamentariske ben!! Denne rækkefælge er bevist i praksis i en mængde revolutioner! I Danmark også i forbindelse med den borgerlige revolution, der ledte frem til den nuværende grundlov af 1849! PPS: Her centrale udpluk af den eksisterende grundlov af 1849, ændret sidst i 1953: 73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 88. Vedtager folketinget et forslag til en ny grundlovsbestemmelse, og regeringen vil fremme sagen, udskrives nyvalg til folketinget. Vedtages forslaget i uændret skikkelse af det efter valget følgende folketing, bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning. De nærmere regler for denne afstemning fastsættes ved lov. Har et flertal af de i afstemningen deltagende og mindst 40 pct. af samtlige stemmeberettigede afgivet deres stemme for folketingets beslutning, og stadfæstes denne af kongen, er den grundlov. Som det fremgår er ekspropriation allerede muligt ifølge den nuværende grundlov! For det andet er og det er nok så interessant en grundlovsændring allerede beskrevet i den nuværende grundlov, som I sikkert er opmærksomme på! OG kravene her er langt langt skrappere end den fremgangsmåde, der beskrives i Enhedslistens nye program! Inden længe vil den borgerlige

5 presse som skulle være tilfredsstillet med den aktuelle tekst (?) kaste sig over Enhedslisten med påstand om at den i det nye program anvendte fremgangsmåde er udemokratisk og i modstrid med grundloven?! Havde det ikke været langt klogere at holde sig til her at være u konkret, som der også er lagt op til i teksten; at en revolution ikke kan foruddiskonteres. Hvorfor så vove sig ud i al denne sank om demokratiske afstemninger og samtidig glemme det udenomsparlamentariske aspekt? Det er jo banalt og dermed indlysende at beboerne i Danmark kun vil acceptere socialisme, hvis et flertal (aktivt flertal) er i stand til at udvikle og fastholde socialismen. Om denne situation bliver fredelig eller voldelig er helt op til den part, der mister sine privilegier? Per K